Søgeresultat

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af kilder og metoder bag det endelige, årlige nationalregnskab. Beskrivelsen af kilder og metoder følger den fælles struktur for EU-landenes BNI-dokumentation, som vil gøre det lettere at sammenligne landene., Dokumentationen er opbygget sådan, at teksten detaljeret beskriver de beregningsmetoder, som er anvendt til at bearbejde de enkelte primærstatistikker. I øvrigt indeholder bogen bl.a. beskrivelser af:, forholdet til internationale manualer og nomenklaturer , produktionscyklussen for beregninger af foreløbige og endelige nationalregnskaber , revisionspolitik i det danske nationalregnskab , den regnskabsstatistiske database , afstemning af nationalregnskabet , overgangen fra BNP til BNI., Se , Danish National Accounts - Sources and Methods 2003, for en nyere dokumentation af nationalregnskabets kilder og metoder., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad - Kolofon - Forord - Indholdsfortegnelse, Overblik over nationalregnskabssystemet , Revisionspolitik og tidsplan for foreløbige og endelige nationalregnskaber, BNP opgjort fra produktionssiden, BNP opgjort fra indkomstsiden, BNP opgjort fra anvendelsessiden, Afstemning af BNP-opgørelserne og validering af resultaterne, Oversigt over tillæg og justeringer for at opnå fuld dækning, Overgangen fra BNP til BNI, Overgang fra BNP (ENS95) til BNI (ENS79 definition), Vigtigste klassifikationer, Vigtigste statistiske kilder, Bilag, Kolofon, Nationalregnskab - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1242-2, Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30, Antal sider: 436, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2008

Publikationen hvert år fokus på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Publikationen beskriver, hvordan det går med integrationen, fx mht. fødselsrater, vielsesmønstre, beskæftigelse, uddannelse, indkomst, modtagelse af velfærdsydelser og kriminalitet., Indvandrere i Danmark 2008,  indeholder bl.a. følgende interessante konklusioner:, Der er ikke kun forskel på personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Der er også stor forskel indvandrere fra ikke-vestlige lande imellem. , Kun hver tredje 16-64-årige indvandrer fra Somalia, Libanon og Irak er beskæftiget. I modsætning har to ud af tre indvandrere fra Kina, Vietnam og Thailand et arbejde, mens fire ud af fem personer med dansk oprindelse er i job. , Blandt de 20-29-årige kvindelige indvandrere fra Somalia, Libanon, Pakistan og Afghanistan er mere end halvdelen hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. For kvinder med dansk oprindelse drejer det sig om 11 pct. , To ud af tre indvandrere har ikke taget en uddannelse i Danmark. Den tredjedel af indvandrerne, som har afsluttet en uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end øvrige indvandrere. , Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon (hovedsageligt statsløse palæstinensere) er mest kriminelle, mens mænd fra Kina og USA begår færrest lovovertrædelser i Danmark. , Andelen med førtidspension er med 12 pct. dobbelt så høj blandt 25-59-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere som for mænd med dansk oprindelse. Det er især flygtninge, som har høje andele med førtidspension., Læs flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere i Danmark , indeholder også statistik over efterkommeres børn, dvs. børn ført i Danmark af forældre, hvor mindst én er efterkommer, og hvor ingen forælder er af dansk oprindelse. Der er dog tale om en relativt lille gruppe på 8.331 børn, hvoraf ni ud af ti er under ti år. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN: 978-87-501-1726-1, Udgivet: 16. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 221, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/13434

Publikation

Publikation: Folketælling 1965

Folke- og boligtællingen 27. september 1965, Folke- og boligtællingen 1965 er udkommet i 11 bind. Derudover er der i serien Statistiske Meddelelser udgivet et bind med en samlet redegørelse over resultaterne af folketællingen 1965., Bind:, A., Folke- og boligtal i kommuner og bymæssige bebyggelser, A1 - Hovedstadsområdet : Sammendrag, A2 - Sjælland undtagen hovedstaden, A3 - Bornholm, Lolland-Falster, Fyn, A4 - Østlige Jylland, A5 - Nordlige Jylland, A6 - Vestlige Jylland, A7 - Sydlige Jylland, B., Fordelinger efter alder og erhverv m.v.: , B1 - Køn, alder og ægteskabelig stilling, B2 - Erhverv og arbejdsstilling, B3 - Fag, arbejdsstilling og erhverv, C. , Bolig- og husstandsundersøgelse,  , Folkemængden 27. september 1965 , og Danmarks administrative inddeling, Angiver folketallet og antallet af husstande i amter, kommuner, stifter, provstier, pastorater og sogne. En tabel over amter og kommuner anfører tillige arealet. , Udgivet i serien Statistiske Meddelelser 1968:3,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, A1 - Hovedstad : Sammendrag, A2 - Sjælland , A3 - Bornholm - og andre øer, A4 - Østlige Jylland, A5 - Nordlige Jylland, A6 - Vestlige Jylland, A7 - Sydlige Jylland, B1 - Køn, alder, ægteskab, B2 - Erhverv, arbejdsstilling, B3 - Fag, arbejdsstilling, erhverv, C - Boliger og husstande, Folkemængden 1965 , Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 12. december 1971 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19521

Publikation

Publikation: Skove og plantager 2000

Danmark er ifølge vores nationalsang et land, der "-står med brede bøge". Men i de seneste årtier har egetræerne vundet ind på bøgene. Antallet af hektar beplantet med bøgetræer er steget en smule, men det er især arealet med egetræer, som er steget markant i løbet af de seneste 10 år. , Disse oplysninger og mange flere kan man finde i Danmarks Statistiks nye udgivelse, Skove og plantager 2000, . Ti år er gået siden Danmarks Statistiks seneste opgørelse af de danske skove, som nu bl.a. indeholder afsnit om skovenes sundhedstilstand, biodiversitet og miljøbeskyttende funktioner. , Som noget nyt indeholder , Skove og plantager , nu også en opgørelse af hvor meget jord, der er blevet inddraget til anlægning af ny skov ved såkaldt skovrejsning. Danmarks skovareal er nu 486.000 ha, svarende til 11,3 pct. af landets samlede areal. Fra 1990 til 2000 er der foretaget skovrejsning på 27.500 ha, og heraf er de 8.000 ha løvtræ. , Med bogen følger en cd-rom, som indeholder den database, hvorfra mange af bogens tabeller og figurer er taget. Cd-rom'en indeholder langt flere og mere detaljerede tal end de, der er blevet plads til i bogen. , Skove og plantager 2000, er skrevet i samarbejde med , Skov & Landskab , og Skov- og Naturstyrelsen., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2000, 1990, 1976, 1965, 1951, Hent som pdf, Indledning, Indhold, Kap. 1: Skovressourcer, Kap. 2: Skovens sundhedstilstand, Kap. 3: Skovens produktive funktioner, Kap. 4: Skovens biodiversitet, Kap. 5: Skovens beskyttende funktioner, Kap. 6: Samfundsøkonomiske funktioner og forhold, Kap. 7: Internationale tabeller, Kap. 8: Metoder og begreber, Bilag, Kolofon, Skove og plantager, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1287-2, Udgivet: 28. juni 2002 kl. 09:30, Antal sider: 171, Kontaktinfo:, Karsten Larsen, Telefon: 21 29 55 76

https://www.dst.dk/pubomtale/03132

Publikation

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8,  , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 ,  , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

HELTID_32_KODE

Navn, HELTID_32_KODE , Beskrivende navn, Heltid eller deltidsbeskæftiget , Gyldighed, Gyldig fra: 18-12-2019, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede timer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver om lønmodtagerens normale samlede arbejdsomfang på referencetidspunktet er på heltid svarende til mindst 32 timer eller på deltid. Timer hvor lønmodtageren er midlertidigt fraværende fra beskæftigelse indgår i opgørelsen af det normale arbejdsomfang. Timerne består af de summerede løntimer i samtlige lønmodtagerjob ultimo november. Timer hvor lønmodtageren arbejder som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle indgår ikke i opgørelsen. , Før 2008 hed variablen HELTID_DELTID. Før 2008 blev der ikke indberettet oplysninger om løntimer for lønodtagerne. I stedet blev variablen dannet på på baggrund af forsikringskategorien, alternativt det summerede årlige ATP-beløb kombineret med ansættelseslængden i jobbet i året. , Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet) og PRIMAER_STATUS_KODE=1 (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) og SOC_STATUS_KODE >=131 og SOC_STATUS_KODE <=136 (lønmodtagere). , Bilag, Tabel, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_32_KODE - Heltid eller deltidsbeskæftiget, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Deltid, 1, Heltid

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-32-kode

Passagerer og transportruter

Hvor mange passagerer rejser årligt fra de danske lufthavne? Og hvor mange tager færgen? Her er statistikken om passagerer og transportruter i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/persontransport/passagerer-og-transportruter

Emneside