Forside

Søgeresultat

Viser resultat 5011 - 5020 af 6582

Publikation: Regnskabsstatistik for jordbrug 2019

Publikationen beskriver økonomien i konventionelt og økologisk landbrug samt gartneri., Statistikken dækker både heltids- og deltidsbedrifter. Publikationen gennemgår jordbrugserhvervet fordelt efter produktionsområde, bl.a. kvæg, svin, fjerkræ, pelsdyr, planteavl og gartneri., 2019-udgaven viser blandt andet, at:, Driftsresultatet for det gennemsnitlige jordbrug endte i 2019 på 456.100 kr., hvilket var det bedste i indeværende statistikserie (Tilbage til og med 2008). Året var især præget af fremgang for bedrifter med svin, hvor driftsresultatet for konventionelle heltidsbedrifter blev 3,6 mio. kr., hvilket er det med afstand bedste resultat i historien., For mælkeproducenter var 2019 bedst for økologerne med et driftsresultat på 1,3 mio. kr., mens konventionelle mælkeproducenter fik et driftsresultat på 0,9 mio. kr. i gennemsnit., Også for driftsformerne fjerkræ, konventionel planteproduktion og økologisk planteproduktion var driftsresultaterne i 2019 højere end set før., Bedrifter med pelsdyrproduktion klarede sig dårligst i 2019. Gennemsnitsprisen pr. solgt minkskind i regnskaberne faldt til 200 kr., hvilket er meget langt fra toppen i 2013 med 602 kr. og under fremstillingsprisen. Det gennemsnitlige driftsresultat blev minus 0,7 mio. kr., For gartnerisektoren var driftsresultatet for 2019 med 0,8 mio. kr. næsten som året før. Som de seneste år var det gartnerier med grøntsagsproduktion, der klarede sig bedst, hvor driftsresultatet for frilandsgrøntsager blev 1,3 mio. kr. i gennemsnit og for væksthusgrøntsager 1,1 mio. kr., Familieindkomsten på et gennemsnitligt konventionelt heltidslandbrug steg til 1,7 mio. kr. i 2019. For økologiske heltidslandbrug var indkomsten 1,2 mio. kr. og for heltidsgartnerier 0,9 mio. kr. i gennemsnit., Der var 26.180 jordbrug i Danmark i 2019. Året var det første med under 10.000 heltidsbedrifter i Danmark, på ti år er antallet reduceret knap 30 pct.., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, Hent som pdf, Regnskabsstatistik for jordbrug 2019, Kolofon, Regnskabsstatistik for jordbrug, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2367-5, Udgivet: 1. december 2020 kl. 08:00, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Charlotte Filt Slothuus, Telefon: 24 26 05 58

https://www.dst.dk/pubomtale/29456

Publikation

Publikation: Miljø 2004

Miljø 2004 er den syvende udgave af Danmarks Statistiks miljøårbog. Bogen giver en bred introduktion miljøforholdene i Danmark., Sparer vi på vandet, køber vi økologisk, tager vi cyklen frem for bilen? Gøder vi mindre, bruger vi naturgas frem for olie, og betaler vi mere i miljøskatter end for fem år siden? Hvis du er nysgerrrig, bør du overveje at anskaffe dig Miljø 2004 - Danmarks Statistiks miljøårbog, der giver en bred orientering om miljøspørgsmål i Danmark., I , Miljø 2004, kan du fx læse om danskernes vandforbrug, som er faldet med en tredjedel siden 1990. Årsagerne til det lavere vandforbrug er bl.a. en større miljøbevidsthed hos forbrugerne, en væsentlig højere vandpris, omfattende vandsparekampagner og vandbesparende toiletter og opvaskemaskiner. , I , Miljø 2004, kan du også læse om luftforurening, ozonlaget, energiforbrug, råstofudvinding, spildevand, transportvaner, miljøskatter mv. Perspektivet på miljøet i Danmark veksler mellem husholdningerne, de private virksomheder og den offentlige sektor. Bagest i bogen findes en omfattende miljøordbog, som forklarer begreber og forkortelser. , Bogen kan ses som en viderebearbejdning og systematisering af de miljøstatistikker, som Danmarks Statistik løbende offentliggør i bl.a. , Nyt fra Danmarks Statistik , og i serien , Miljø og energi, (Statistiske Efterretninger)., Se også en omtale af publikationerne , Indikatorer for vandmiljøet 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, Hent som pdf, Miljø 2004, Kolofon, Miljø, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1424-7, Udgivet: 16. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 156, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/7169

Publikation

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8, , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning

Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning kan give dig indsigt i hvilke informationer, der er - eller bør være - til rådighed, når miljøpolitik skal planlægges og vurderes. , Rapporten beskriver integreret miljøplanlægning som en proces, hvor man følger udviklingen i miljøkvaliteten og samspillet mellem aktiviteterne i samfundet og denne udvikling. Samtidigt tilrettelægger man den mest hensigtsmæssige respons på de ændringer i miljøets tilstand og menneskers levevilkår, som bliver resultatet af den samfundsmæssige udvikling. I integreret miljøplanlægning indgår der fem elementer: , Identifikation og overvågning af miljøproblemer , Analyse af miljøproblemernes årsager og virkninger, udviklingsperspektiver og miljøkonsekvenser , Konkretisering af samfunds- og miljømæssige målsætninger, på kort og langt sigt , Identifikation af handlemuligheder og konsekvensvurdering, samt forslag til prioritering af miljøindsatsen , Overvågning og evaluering af de gennemførte miljøforanstaltningers virkning, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning indeholder en grundig gennemgang af datagrundlaget og organiseringen af disse data, samt de relevante konsekvensberegninger og analyser af prioritering i miljøindsatsen. Teksten er ledsaget af en række illustrationer og figurer., Rapporten er finansieret af Det Strategiske Miljøforskingsprogram 1997-2000, delprogrammet Samfundsvidenskabelig natur-, miljø- og energiforskning., Hent som pdf, Indhold, Indledning, Integreret miljøplanlægning, DPSIR-modellen, Fremskrivninger og konsekvensberegninger, Prioritering af miljøindsatsen, Sammenfatning, Bilag 1 og 2, Litteraturliste, Kolofon, Informationsgrundlaget for integreret miljøplanlægning, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1243-0, Udgivet: 28. februar 2002 kl. 09:30, Antal sider: 152, Kontaktinfo:, Ole Gravgård Pedersen, Telefon: 30 89 28 39

https://www.dst.dk/pubomtale/4558

Publikation

Publikation: Danske virksomheders samarbejde 2003

Rapporten Danske virksomheders samarbejde 2003 dokumenterer, at samarbejdende virksomheder i Danmark styrker deres konkurrenceevne markant. Rapporten - et hæfte på 43 sider med 30 figurer og tabeller - tager udgangspunkt i en helt ny undersøgelse., Samarbejde mellem virksomheder øger konkurrenceevnen. Det mener hovedparten af de virksomheder, som har erfaringer med at samarbejde. Ligeledes mener hovedparten af virksomhederne, at samarbejdet også i de kommende år vil medvirke til at forbedre deres konkurrenceevne. , Det fremgår af , Danske virksomheders samarbejde 2003, . Godt 1.600 danske virksomheder inden for forskellige brancher har i efteråret 2003 besvaret en række spørgsmål om samarbejdet mellem de enkelte virksomheder. , På denne baggrund kan rapporten blandt andet drage følgende konklusioner: , Hver femte danske virksomhed indgår i et fast samarbejde med én eller flere andre virksomheder. , Især virksomheder, der indgår i en koncern, og virksomheder med mange ansatte har et udstrakt samarbejde med andre virksomheder. , Virksomhederne er motiverede for samarbejdet, bl.a. fordi det styrker konkurrenceevnen, giver adgang til nye teknologier, medfører besparelser og styrker virksomhedernes fleksibilitet. , Som de største barrierer for samarbejde peger virksomhederne på deres egen størrelse og frygten for at blive afhængig og miste kernekompetencer. , Det er navnlig inden for brancherne forretningsservice og transport, at virksomhederne benytter sig af fordelene ved samarbejde. , Rapporten giver desuden mulighed for at sammenligne svenske og danske virksomheders samarbejde. Langt flere svenske end danske virksomheder indgår i et fast virksomhedssamarbejde., Hent som pdf, Danske virksomheders samarbejde, Kolofon, Danske virksomheders samarbejde, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1402-6, Udgivet: 11. juni 2004 kl. 09:30, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Claus Werner Andersen, Telefon: 91 37 64 04

https://www.dst.dk/pubomtale/7686

Publikation

Publikation: Internationalt samarbejde 2003

Internationalt samarbejde 2003 er en årsberetning, som beskriver Danmarks Statistiks internationale aktiviteter., Den stigende internationalisering, herunder stadigt tættere integration i EU, medfører,, at det langvarige og udbytterige internationale samarbejde på statistikområdet, gradvist intensiveres., Internationalt samarbejde 2003, indeholder en beskrivelse af de overordnede rammer for Danmarks, Statistiks deltagelse i det internationale statistiksamarbejde samt en nærmere beskrivelse, af de enkelte konkrete aktiviteter., Årsberetningen indledes med en generel opsummering af internationalt statistisk samarbejde. Herefter gennemgår den EU- og FN-samarbejdet, de økonomiske samarbejdsorganisationer (bl.a. IMF og OECD), det nordiske samarbejde, international rådgivning samt internationale uddannelses- og forskningsaktiviteter., Det internationale samarbejde var i 2003 bl.a. kendetegnet ved vedtagelsen af et, meget omfattende antal nye EU-retsakter over en bred vifte af aktivitetsområder., Internationalt samarbejde 2003, er redigeret af Internationalt Sekretariat i Danmarks Statistik. , Få tilsendt årsberetningen gratis, eller hent den som pdf her på siden., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Sammenfatning, EU-samarbejdet, FN-samarbejdet, De økonomiske samarbejdsorganisationer, Nordisk samarbejde, International rådgivning, Internationale uddannelses- og forskningsaktiviteter, Formidling på engelsk på hjemmesiden og i Statistikbanken, Bilag A: Strukturen i EU-samarbejdet, Bilag B: Gældende EU-retsakter fordelt efter statistikområder, Bilag C: Vedtagne retsakter i 2003, Bilag D: Verserende retsakter i 2004, Bilag E: Statistikleverancer til internationale organisationer, Bilag F: Anvendte forkortelser i Internationalt samarbejde 2003, Kolofon, Internationalt samarbejde, Om Danmarks Statistik, ISBN: 87-501-1391-7, Udgivet: 30. april 2004 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Kim Voldby Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/5453

Publikation

Publikation: Indvandrere og deres efterkommere i Danmark

Indhold:, Tekstafsnit:, 1. Indledning , 2. Definitioner i flygtningestatistikudvalgets betænkning , 3. Udlændingestatistikken, 4. Tilnærmede definitioner af indvandrere og efterkommere , 5. Datagrundlag , 6. Ændringer i data over tid, 7. Dansk, indvandrer eller efterkommer, 8. Ukendte forældre , 9. Oprindelsesland , 10. Hændelsesoplysninger , 11. Hovedresultater, 12. Indvandrere , 13. Efterkommere , Tabelafsnit: , 1. Befolkningen fordelt efter statsborgerskab og fødeland samt tilsvarende forældreoplysninger 1. januar 1980, 1985 og 1991 , 2. Indvandrere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 3. Efterkommere fordelt efter køn, alder og civilstand. 1. januar 1991 , 4. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991, 5. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland, alder og køn 1. januar 1991 , 6. Indvandrere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. januar 1980-1991, 7. Efterkommere fordelt efter oprindelsesland og køn 1. jan. 1980 ¿ 1991, 8. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere fordelt efter land 1. januar 1991, 9. Udenlandske statsborgere, personer født i udlandet, indvandrere og efterkommere i kommunerne 1. januar 1991 , 10. Indvandrere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 11. Efterkommere fordelt efter oprindelseslandegruppe og bopælskommune 1. januar 1991 , 12. Til- og afgang af indvandrere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe 1. januar 1981-1990 , 13. Til- og afgang af efterkommere efter hændelsestype og oprindelseslandegruppe . januar 1981-1990 , 14. Antal levendefødte af indvandrermødre fordelt efter oprindelsesland , 15. Antal levendefødte af efterkommermødre fordelt efter oprindelsesland , Bilag., Udgivet i serien Statistiske undersøgelser/ Nr. 43, , Hent som pdf, Indvandrere og deres efterkommere i DK, Kolofon, Indvandrere og deres efterkommere i Danmark , Borgere, Udgivet: 31. december 1991 kl. 09:30, Antal sider: 67, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19915

Publikation

Publikation: Efterskolen - hvad fører den til?

Bogen beskriver de 185.706 elever, som har været indskrevet ved en efterskole i perioden fra 1982 til 1997. Efterskolen - hvad fører den til? belyser, hvordan efterskoleelevernes sammensætning med hensyn til køn, alder og social baggrund har udviklet sig siden 1982. Herudover er der lagt vægt på en kortlægning af efterskoleelevernes videre uddannelseskarrierer. Som sammenligningsgrundlag inddrages elever fra folkeskolens 9. og 10. klasser. , Et resultat fra bogen er, at der på trods af et faldende rekrutteringsgrundlag har været en stigning i antallet af elever, der går på efterskole gennem den periode bogen betragter. Stigningen ses hovedsageligt i efterskolernes 10. klasse, hvor 45 pct. af alle efterskoleeleverne i 1982-83 gik i 10. klasse, mens antallet i 1997-98 var steget til 60 pct. Det voksende antal efterskoleelever i 10. klasse skal ses i lyset af, at folkeskolerne har oplevet en nedgang i antallet af elever på 10. klassetrin. , Overordnet viser bogen, at forskellen mellem efterskole- og folkeskoleelevernes sociale bagrund og valg af uddannelse efter efterskolen er blevet markant mindre i perioden fra 1982 til 1997. , Danmarks Statistik har også udgivet en bog, der følger studerende på gymnasiet i deres tid efter studentereksamen, , Den hvide hue. Hvad fører den til?, Hent som pdf, Efterskole - hvad fører den til?, Kolofon, Efterskolen - hvad fører den til?, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1089-6, Udgivet: 1. december 1999 kl. 09:30, Antal sider: 96, Kontaktinfo:, Christian Vittrup, Telefon: 24 46 89 90

https://www.dst.dk/pubomtale/4582

Publikation

Publikation: Nationalregnskab - Kilder og metoder

Med denne bog offentliggøres for første gang en samlet dokumentation af kilder og metoder bag det endelige, årlige nationalregnskab. Beskrivelsen af kilder og metoder følger den fælles struktur for EU-landenes BNI-dokumentation, som vil gøre det lettere at sammenligne landene., Dokumentationen er opbygget sådan, at teksten detaljeret beskriver de beregningsmetoder, som er anvendt til at bearbejde de enkelte primærstatistikker. I øvrigt indeholder bogen bl.a. beskrivelser af:, forholdet til internationale manualer og nomenklaturer , produktionscyklussen for beregninger af foreløbige og endelige nationalregnskaber , revisionspolitik i det danske nationalregnskab , den regnskabsstatistiske database , afstemning af nationalregnskabet , overgangen fra BNP til BNI., Se , Danish National Accounts - Sources and Methods 2003, for en nyere dokumentation af nationalregnskabets kilder og metoder., Hent som pdf, Hele publikationen, Titelblad - Kolofon - Forord - Indholdsfortegnelse, Overblik over nationalregnskabssystemet , Revisionspolitik og tidsplan for foreløbige og endelige nationalregnskaber, BNP opgjort fra produktionssiden, BNP opgjort fra indkomstsiden, BNP opgjort fra anvendelsessiden, Afstemning af BNP-opgørelserne og validering af resultaterne, Oversigt over tillæg og justeringer for at opnå fuld dækning, Overgangen fra BNP til BNI, Overgang fra BNP (ENS95) til BNI (ENS79 definition), Vigtigste klassifikationer, Vigtigste statistiske kilder, Bilag, Kolofon, Nationalregnskab - Kilder og metoder, Økonomi, ISBN: 87-501-1242-2, Udgivet: 19. marts 2002 kl. 09:30, Antal sider: 436, Kontaktinfo:, Annette Thomsen, Telefon: 22 16 62 51

https://www.dst.dk/pubomtale/4557

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2008

Publikationen hvert år fokus på indvandrere og efterkommere fra vestlige og ikke-vestlige lande. Publikationen beskriver, hvordan det går med integrationen, fx mht. fødselsrater, vielsesmønstre, beskæftigelse, uddannelse, indkomst, modtagelse af velfærdsydelser og kriminalitet., Indvandrere i Danmark 2008, indeholder bl.a. følgende interessante konklusioner:, Der er ikke kun forskel på personer med dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande. Der er også stor forskel indvandrere fra ikke-vestlige lande imellem. , Kun hver tredje 16-64-årige indvandrer fra Somalia, Libanon og Irak er beskæftiget. I modsætning har to ud af tre indvandrere fra Kina, Vietnam og Thailand et arbejde, mens fire ud af fem personer med dansk oprindelse er i job. , Blandt de 20-29-årige kvindelige indvandrere fra Somalia, Libanon, Pakistan og Afghanistan er mere end halvdelen hverken i beskæftigelse eller under uddannelse. For kvinder med dansk oprindelse drejer det sig om 11 pct. , To ud af tre indvandrere har ikke taget en uddannelse i Danmark. Den tredjedel af indvandrerne, som har afsluttet en uddannelse i Danmark, har højere beskæftigelse end øvrige indvandrere. , Mandlige indvandrere og efterkommere fra Libanon (hovedsageligt statsløse palæstinensere) er mest kriminelle, mens mænd fra Kina og USA begår færrest lovovertrædelser i Danmark. , Andelen med førtidspension er med 12 pct. dobbelt så høj blandt 25-59-årige mandlige ikke-vestlige indvandrere som for mænd med dansk oprindelse. Det er især flygtninge, som har høje andele med førtidspension., Læs flere konklusioner i , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere i Danmark , indeholder også statistik over efterkommeres børn, dvs. børn ført i Danmark af forældre, hvor mindst én er efterkommer, og hvor ingen forælder er af dansk oprindelse. Der er dog tale om en relativt lille gruppe på 8.331 børn, hvoraf ni ud af ti er under ti år. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN: 978-87-501-1726-1, Udgivet: 16. december 2008 kl. 09:30, Antal sider: 221, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/13434

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation