Forside

Søgeresultat

Viser resultat 4561 - 4570 af 6582

Publikation: Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981

Indhold:, Kapitel 1.Definitioner og afgrænsninger:, , 1.1 Definitioner af bruttoinvesteringerne. , 1.2 Ejer- eller brugerbranche., 1.3 Erhvervs- og vareklassifikationer. , Kapitel 2. Generel metodebeskrivelse. , Kapitel 3. Beregning af branchernes investeringer:, 3.1 Landbrug m.v. , 3.2 Råstofudvinding. , 3.3 Fremstillingsvirksomhed., 3.4 El-, gas-, varme- og vandforsyning. , 3.5 Bygge- og anlægsvirksomhed. , 3.6 Markedsmæssige tjenester. , 3.7 den offentlige sekto. , 3.8 Den afstemningstekniske branche. , Kapitel 4. Den detaljerede afstemning:, , 4.1 Indledning. , 4.2 Anlægsinvesteringerne. , 4.3 Byggeinvesteringerne. , 4.4 Maskinivesteringerne., 4.5 Stambesætninger., 4.6 Specielle varer., , Kapitel 5. Omregning til 1980-priser., Kapitel 6. Investeringsmatricer (erhverv x erhverv)., Kapitel 7. Det fremtidige arbejde., Bilag 1A IM-branchegrupperingen med danske og engelske branchenavne, , Bilag 1B Sammenhængen mellem nationalregnskabets 117 brancher og investeringsmatricernes branchegruppering, , Bilag 1C Sammenhængen mellem IM-grupperingen og nationalregnskabets 27-gruppering, , Bilag 1D. Sammenhængen mellem ny og gammel branchegruppering i investeringsmatricerne, Bilag 1E sammenhængen mellem investeringsmatricernes fremstillingsbrancher og industristatistikkens industrigrupper, Bilag 2 Varer, der i 1981 indgik i investeringsmatricerne samt deres værdi i køberpriser ekskl. moms, Bilag 3 Erhvervsfordelte investeringer 1966-1981 Bilag 4 Erhverv x erhverv investeringsmatrix 1981, , Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr.14, , Hent som pdf, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981, Kolofon, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet, Økonomi, Udgivet: 31. december 1986 kl. 09:00, Antal sider: 129, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20160

Publikation

Publikation: Familie og arbejdsliv

Publikationen ser nærmere på sammenhængen mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysen begrænser sig til at se på befolkningen i aldersgruppen 25-49 år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet., Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er 25-49 år., Familie og arbejdsliv, stiller en række spørgsmål og besvarer dem i fem kapitler: , Kapitel 1 sammenfatter de væsentligste resultater (se nedenfor). , Kapitel 2 beskriver nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og 2004. , Kapitel 3 ser nærmere på 25-49-årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? , Kapitel 4 ser på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? , Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier?, De vigtigste resultater, Her følger nogle af konklusionerne fra , Familie og arbejdsliv , i punktform: , Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. , Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i 1984. , Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. , Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. , Kvindelige topledere i aldersgruppen 25-49-år er i større omfang enlige end mandlige 25-49-årige topledere. , Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. , Topledere foretrækker topledere., Hent som pdf, Familie og arbejdsliv, Kolofon, Familie og arbejdsliv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1504-9, Udgivet: 29. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/9752

Publikation

Publikation: Dødelighed og erhverv 1996-2000

Temapublikationen belyser sammenhængene mellem erhverv og risikoen for at dø., Dødelighed og erhverv , indeholder en omfattende analyse af dødelighedsforskellene i det danske samfund fordelt på erhverv og stillingsgrupper. Desuden belyser undersøgelsen sammenhængen mellem arbejdsløshed og dødelighed samt mellem uddannelse og dødelighed., Trods samfundets høje levestandard er der fortsat grupper, der på grund af deres erhverv og sociale forhold lever livet langt farligere end andre. , Nogle af de grupper, der havde en høj dødelighed for 30 år siden, også har det i dag. Tjenere og kokke har fortsat en meget høj dødelighed, mens landmænd og lærere i folkeskolen fortsat har en lav. , Nogle konklusioner fra, Dødelighed og erhverv, i øvrigt: , For mænd i erhverv er dødeligheden høj blandt matroser, kokke, tjenere og slagteriarbejdere mv. Dødeligheden er til gengæld lav blandt edb-planlæggere, hospitalslæger, folkeskolelærere, politibetjente og landmænd mv. For kvinder i erhverv er dødeligheden høj blandt kokke, tjenere og rengørings- og køkkenarbejdere mv., mens dødeligheden er lav blandt dagplejemødre, frisører, bankassistenter, sygeplejersker og folkeskolelærere mv. , Specielt for mænd betyder længere perioder med ledighed en høj dødelighed. Billedet er anderledes blandt kvinder. Kvinder i erhverv, der kun har modtaget arbejdsløshedsunderstøttelse har overraskende nok stort set samme dødelighed som kvinder, der ingen ydelser har modtaget. , Der er en overdødelighed af brystkræft blandt kvinder, der arbejder som selvstændige frisører, folkeskolelærere, afspændingspædagoger og ergoterapeuter. , For mænd har fiskere, medhjælpere ved bygningsarbejde og lastvognschauffører en høj dødelighed som følge af ulykker. Kontorassistenter har en høj dødelighed af alkoholisk leversygdom. , Blandt mændene har hospitalslæger, truckførere og smede en høj dødelighed af selvmord. Blandt kvinderne har sygeplejerskerne en høj overdødelighed af selvmord., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, 1996-2000, 1981-1995, 1970-80 - Hovedresultater, 1970-80, 1970-75, Hent som pdf, Dødelighed og erhverv 1996-2000, Kolofon, Dødelighed og erhverv, Borgere, ISBN: 87-501-1500-6, Udgivet: 28. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 68, Kontaktinfo:, Isabell Hartvig Larsen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/9720

Publikation

Publikation: Indeksberegninger i Danmarks Statistik

Formålet med denne publikation er at dokumentere opgørelsesmetoderne og datagrundlaget for de indeks, DanmarksStatistik offentliggør., Indeks bruges til at beskrive udviklingen i en lang række samfundsøkonomiske størrelser som fx priser, produktion og udenrigshandel., Derudover anvendes forskellige prisindeks til regulering af fx kontrakter og lovbestemte ydelser., Opbygning af Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Det indledende generelle kapitel om indeksberegninger beskriver de forskellige typer af indeks, måling af basiskomponenter og dannelsen af aggregerede og kædede indeks. , De efterfølgende kapitler gennemgår de enkelte indeks, som Danmarks Statistik opgør. Herunder beskrives indeksets egenskaber, sammenlignelighed over tid, og hvordan indekset er beregnet., Omtalte indeks, Publikationen gennemgår følgende indeks: , Indeks for udenrigshandelen , Pris- og mængdeindeks for landbrug , Lønindeks for den private sektor , Lønindeks for den offentlige sektor , Nationalregnskabets mængdeindeks , Detailomsætningsindekset , Industriens ordre- og omsætningsindeks , Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester , Produktionsindeks for industrien , Byggeomkostningsindeks for boliger , Omkostningsindeks for anlæg , Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning , Købekraftpariteter , Huslejeudviklingen , Forbrugerprisindekset , Nettoprisindekset , Prisindeks for indenlandsk vareforsyning , Prisindeks for ejendomme , Aktieindekset KFX , Aktieindekset KAX , Aktieindekset SmallCap , Aktieindekset MidCap, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1985, 1971, Hent som pdf, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indeksberegninger, Beskrivelser af Danmarks Statistiks indeks, Indeks for udenrigshandelen, Pris- og mængdeindeks for landbrug, Lønindeks for den private sektor, Lønindeks for den offentlige sektor, Nationalregnskabets mængdeindeks, Detailomsætningsindekset, Industriens ordre- og omsætningsindeks, Prisindeks for industriens omsætning af egne varer og tjenester, Produktionsindeks for industrien, Byggeomkostningsindeks for boliger, Omkostningsindeks for anlæg, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning, Købekraftpariteter, Huslejeudviklingen, Forbrugerprisindekset, Nettoprisindekset, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Prisindeks for ejendomme, Aktieindeks, Litteratur, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Indeksberegninger i Danmarks Statistik, Økonomi, ISBN: 87-501-1487-5, Udgivet: 23. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 194, Kontaktinfo:, Peter Tibert Stoltze, Telefon: 26 74 35 83

https://www.dst.dk/pubomtale/9560

Publikation

Publikation: Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul 2005

Publikationen gennemgår og dokumenterer de kilder og metoder, der ligger til grund for skatte- og afgiftsmodulet. Læs om begreber, definitioner, kilder og beregningsmetoder., Skatte- og afgiftsmodulet i Danmarks Statistik er et databehandlingssystem, hvori den generelle nationalregnskabsorienterede skattestatistik produceres og lagres. , Kapitel 1 beskriver modulets indretning samt statistikkens definitoriske grundlag og udformning. Et centralt punkt er afgrænsningen af den statistiske enhed, dvs. den enkelte, selvstændige skat eller afgift i systemet og dens placering i nationalregnskabsstatistikken., Kapitel 2 gennemgår de enkelte enheder systematisk. Da modulet og statistikken dækker hele skatte- og afgiftsområdet, er der tale om en gennemgang af den samlede beskatning i Danmark. , Kapitel 3 er en skitsering af kildematerialet og en teknisk redegørelse for de beregninger, som kildematerialet undergår i fremstillingen af den generelle skattestatistik., Kapitel 4 er en gennemgang af kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige årsversioner., Kapitel 5 gennemgår kilder og metode til udarbejdelse af de foreløbige kvartalsskatter., Kapitel 6 belyser, hvorledes ikke-indbetalte pålignede skatter indgår i statistikken., Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, henvender sig til statistikkens brugere såvel som andre interesserede., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2018, 2005, 1987, Hent som pdf, Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, Kolofon, Beskatningen i Danmark - Danmarks Statistiks skatte- og afgiftsmodul, Økonomi, ISBN: 87-501-1485-9, Udgivet: 22. september 2005 kl. 09:30, Antal sider: 116, Kontaktinfo:, Ida Balle Rohde, Telefon: 61 24 24 85

https://www.dst.dk/pubomtale/9505

Publikation

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2005

Statistisk Tiårsoversigt er Danmarks Statistiks mest populære værk. Bogen er specielt udformet med henblik på undervisningsbrug og udkommer hvert år med en ny temaartikel., Tema: Det offentliges økonomi , Temaet i , Statistisk Tiårsoversigt 2005, er det offentliges økonomi. Der har i de senere år været stigende fokus på det offentliges økonomi og på mulighederne for at kunne foretage internationale sammenligninger af de offentlige økonomiske resultater., Temartiklen giver læseren bedre forudsætninger for at forstå, hvordan det offentliges økonomi hænger sammen, og den viser, hvordan tallene kan benyttes til at analysere det offentliges økonomi. , Inden for nationalregnskabssystemets rammer viser artiklen sammenhængene i det offentliges økonomi; dermed bidrager årets tema til at give et billede af årsager til og effekter af det offentliges økonomiske handlinger. , Ti års udvikling, Statistisk Tiårsoversigt 2005, redegør for det danske samfunds struktur og udvikling de seneste ti år, fx inden for miljø, kultur, uddannelse, befolkning og udenrigshandel., Bogen indeholder - ligesom de foregående år - masser af tabeller og figurer., Desuden rummer bogen detaljerede ordforklaringer, der kan bruges som et samfundsøkonomisk minileksikon., Cd-rom med ekstra materiale, I år indeholder den medfølgende cd-rom - ud over bogens tekst og tabeller - også temaartiklerne fra de foregående ti år: , Arbejdsstyrken (2004) , Iværksættere og nye virksomheder (2003) , Skatter og skattetryk (2002) , Boligen (2001) , Børn og deres familier (2000) , Indvandrere i Danmark (1999) , Overførselsindkomster (1998) , Miljø (1997) , Sundhed og sygdom - socialt set (1996) , Befolkningsudviklingen siden 1960 (1995) , Rettelse, Efter bogens udgivelse er årets temaartikel blevet revideret. , Hent den reviderede temaartikel på , www.dst.dk/tiaar, ., Købere af den trykte udgave modtager et optryk af den reviderede temaartikel. , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 87-501-1454-9, Udgivet: 11. august 2005 kl. 09:30, Antal sider: 208, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/pubomtale/8943

Publikation

Publikation: Regionale dødelighedsforskelle i Danmark 1971-79

Innehåll:, Diagramförteckning , Tabellförteckning , Förteckning över tabellbilaga, 1. Sammanfatning, , 2. Inledning: , 2.1 Bakgrund och syfte , 2.2 Tidigare utarbetade dödlighetsstudier vid Danmarks Statistik. , 3. Undersökningens grundmaterial: , 3.1 Dödsfallsstatistikregistren , 3.2 Dödsorsaksgrupperingen 3.3 Dödsorsaksstatistikens pålitlighed., 4. Beräkningsmetoder och begränsningar i tolkningsmöjligheterna av resultatet:, 4.1 Beräkningsmetoder , 4.2 Begränsningar i tolkningsmöjligheterna av resultatet., , 5. Dödligheten i amtskommunerna: , 5.1 Inledning , 5.2 Totala dödligheten - översikt , 5.3 Totala dögligheten samt dödligheten efter dödsorsaker i fem åldersintervaller , 5.4 Dödligheten i Københavns och Frederiksberg kommuner., , 6. Dödligheten i kommungrupper efter urbaniseringsgrad: , 6.1 Inledning , 6.2 Dödligheten i bykommuner og "andra" kommuner inom varje amtskommun geokode 2 , 6.3 Dödligheten i bykommuner och "andra" kommuner en jämförelse mellan amtskommunerna , 6.4 Civilståndsfördelingens betydelse , 6.5 Dödligheten i bykommuner och "andra" kommuner efter storlek; geokode 1. , Bilaga 1. , Bilaga 2. , Tabellbilaga. , Publikationen er på svensk, Titelblad og forord på dansk , Udgivet i serien Statistiske Undersøgelser / Nr. 39, , Hent som pdf, Regionale dødelighedsforskelle i DK 1971-79, Kolofon, Regionale dødelighedsforskelle i Danmark, Borgere, Udgivet: 15. september 1983 kl. 09:00, Antal sider: 136, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19361

Publikation

Publikation: Folketælling 1970

Folke- og boligtællingen 9. november 1970, Folke- og boligtællingen i 1970 er den sidste traditionelle folketælling, hvor der indsamledes data ved anvendelse af spørgeskemaer. De anvendte skemaer er optrykt i bind A1., Folke- og boligtællingen 1970 er udkommet i 23 bind., Bind:, A. , Folke- og boligtal i kommuner, sogne og bymæssige områder, A1 - Bornholms amt, A2 - Ringkøbing Amt, A3 - Ribe amt, A4 - Viborg amt, A5 - Sønderjyllands amt , A6 - Nordjyllands amt, A7 - Vejle amt, A8 - Århus amt, A9 - Fyns amt, A10 - Storstrøms amt, A11 - Vestsjællands amt, A12 - Roskilde amt, A13 - Frederiksborg amt , A14 - Københavns amt, A15 - Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, B., B1 - Pendling, Den aktive befolknings fordeling efter arbejdssted og bopæl, B2 - Handelsområder og -distrikter, Folke- og boligtal i handelsområder og -distrikter, B3 - Danmarks administrative inddeling, Med areal-, folke- og husstandstal, B4 - Danmarks byer, Folke- og boligtal i bymæssige områder med over 1000 indbyggere, C., C1 - Beskæftigelse og erhverv, Befolkningens fordeling efter beskæftigelsesforhold, erhverv og fag, C2 - Boligen, Lejligheder og beboere ved boligtællingen 1970, C3 - Hele befolkningens erhvervsfordeling, Personer i og uden for den erhvervsudøvende befolkning fordelt efter erhvervsgruppe, socioøkonomiske grupper, geografiske områder m.v., C4 - Uddannelse, Oplysninger om skole- og erhvervsuddannelse for de 14-49 årige, , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, A1 - Bornholm, A2 - Ringkøbing , A3 - Ribe, A4 - Viborg, A5 - Sønderjylland, A6 - Nordjylland, A7 - Vejle, A8 - Århus, A9 - Fyn, A10 - Storstrøm, A11 - Vestsjælland, A12 - Roskilde, A13 - Frederiksborg , A14 - Københavns amt, A15 - Kbh., Frederiksberg , B1 - Pendling, B2 - Handel, B3 - Administrative inddel., B4 - Danmarks byer, C1 - Beskæftigelse, C2 - Boligen, C3 - Erhvervsfordeling, C4 - Uddannelse, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1977 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19592

Publikation

Publikation: Indikatorer for vandmiljøet 2004

Publikationen giver et kortfattet overblik over udledningen fra bl.a. landbruget, de private husstande og industrien samt konsekvenserne for vandmiljøet., Indikatorer for vandmiljøet , sammenligner desuden miljøpåvirkningerne fra disse sektorer med bidragene til beskæftigelse og samfundsproduktion. , De mange handlingsplaner for tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet har medvirket til, at udledningen af kvælstof er reduceret med 18 pct. i forhold til niveauet i 1990. Den totale tilførsel af kvælstof til vandmiljøet var 92.074 tons i 2002. , Kvælstofkoncentrationen er faldet i både hav, søer og vandløb gennem 1990'erne, hvilket har medvirket til klarere vand og derfor bedre betingelser for flora og fauna. , Til gengæld kan der hos 79 pct. af alle vandværker spores en nitratkoncentration på under 5 mg/l. Denne andel er omtrent uændret i forhold til 1990, men de seneste år viser dog en bedring i tilstanden. , Jordbrugene er med 77 pct. den væsentligste udleder af kvælstof, men bidrager kun med hhv. 4 og 3 pct. til beskæftigelse og produktion i samfundet. Industrien bidrager med 17 pct. til beskæftigelsen og 25 pct. til produktionen, men udleder 3 pct. af kvælstoffet. , Kvælstof er et næringsstof, som er vigtigt for plantevæksten, men som i for store mængder kan forstyrre økosystemerne. Eksempelvis kan algeopblomstringen i vandmiljøet med efterfølgende iltsvind være et resultat af øgede mængder kvælstof i økosystemet. , Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2006, 2005, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for vandmiljøet 2004, Kolofon, Indikatorer for vandmiljøet, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1443-3, Udgivet: 20. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 44, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/8064

Publikation

Publikation: Befolkningens bevægelser 2003

Den indholdsmættede publikation kortlægger den danske befolkning og dens udvikling. Publikationen rummer tal og tekst om fødsler og dødsfald, vielser og skilsmisser, aborter og adoptioner. Om flytninger, asylansøgninger og opholdstilladelser. Og meget mere., Befolkningens bevægelser 2003, har et særligt tema om udlændinges opholdsgrundlag. Anledningen er, at Danmarks Statistik som noget nyt har fået mulighed for at få oplyst baggrunden - det såkaldte opholdsgrundlag - for de indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark. , Temakapitlet belyser opholdsgrundlaget for de indvandrere, som har fået bevilget ophold siden 1995. Pr. 1. januar 2004 er der 112.393 indvandrere med statsborgerskab uden for Norden og EU/EØS, som har opholdt sig mindre end 10 år. Af disse er 44 pct. familiesammenførte, 38 pct. er flygtninge, mens 15 pct. har fået opholdstilladelse til at arbejde eller studere. Kun 1 pct. af indvandrere har et andet opholdsgrundlag. , Temakapitlet viser også, at størsteparten af de flygtninge, som er kommet de sidste ti år, har oprindelse i de krigs-hærgede lande Bosnien-Hercegovina, Irak, Afghanistan og Somalia. 93 pct. af indvandrerne fra Bosnien-Hercegovina og 76 pct. af indvandrerne fra Afghanistan har flygtningestatus. Fra Somalia og Irak har henholdsvis 66 pct. og 62 pct. flygtningestatus., Befolkningens bevægelser, er velegnet til undervisningsbrug og vil i mange sammenhænge være et uundværligt analyseredskab., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, 1963, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1944 og 1945, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1931-1933, Hent som pdf, Befolkningens bevægelser 2003, Kolofon, Befolkningens bevægelser, Borgere, ISBN: 87-501-1423-9, Udgivet: 9. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 265, Kontaktinfo:, Dorthe Larsen, Telefon: 23 49 83 26

https://www.dst.dk/pubomtale/5648

Publikation

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation