Søgeresultat

Publikation: Befolkningens løn

Publikationen rummer en samling resultater af analyser foretaget på andre baggrundsvariable end de mere traditionelle., Med publikationen , Befolkningens løn, er udnyttet de muligheder, der ligger for at krydse diverse registre med lønmodtagere i lønstatistikken. Dette giver muligheder for at lave analyser af mere utraditionel karakter., Enlige mænd tjener mindst, Fx kan man i publikationen læse, at enlige mænd tjener markant mindre end mænd i parforhold. Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end fx enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Hent som pdf, Befolkningens løn, Kolofon, Befolkningens løn, Arbejde og indkomst, ISBN: 978-87-501-2106-0, Udgivet: 19. december 2013 kl. 09:00, Antal sider: 100, Kontaktinfo:, Claus Østberg, Telefon: 51 79 31 58

https://www.dst.dk/pubomtale/19581

Publikation

Publikation: Indvandrere i Danmark 2019

Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Publikationen giver et indblik i, hvordan de mennesker, som er indvandret til Danmark - og deres børn – indgår i samfundet. Den går blandt andet i dybden med indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelse og kriminalitet., Indvandrere i Danmark udkommer i år for 13. gang og dækker en lang række forhold i relation til indvandrere og efterkommere i Danmark. I årets publikation er der blandt andet fokus på landegrupperingen vestlig/ikke-vestlig, indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet og hvor stabil deres beskæftigelse er sammenlignet med personer med dansk oprindelse., I publikationen indgår også nye kriminalitetsstatistikker udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Disse viser blandt andet dømte og deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst., Her er nogle af hovedpointerne fra publikationen:, Danmarks Statistik har gennemført et serviceeftersyn af landegrupperingen ”vestlige/ikke-vestlige” lande og har konkluderet, at grupperingen fortsat er anvendelig. Danmarks Statistik har derudover besluttet, at oprette landegrupperingen ”EU-EØS/lande uden for EU-EØS” som et supplement til den nuværende opdeling. Læs mere i publikationens temartikel., Nye kriminalitetsopgørelser om b.la. dømte, deres statsborgerskab og ofres herkomst i relation til gerningspersonens herkomst. De nye opgørelser er udarbejdet som følge af finanslovsaftalen for 2019. Læs mere i publikationens kapitel 6.4, Indvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet belyses over en treårig periode. Opgørelsen viser, at indvandrere har en mere ustabil beskæftigelse og at mange indvandrere, der var permanent uden beskæftigelse i hele perioden, havde opholdt sig i landet i mange år. Læs mere i publikationens kapitel 2.8,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Indvandrere i Danmark 2019, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN pdf: 978-87-501-2343-9, Udgivet: 27. november 2019 kl. 08:00, Antal sider: 159, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

https://www.dst.dk/pubomtale/29446

Publikation

Krisecentre

Problemer med privat MitID til erhverv, Vi oplever desværre problemer, når der skal indberettes med privat MitID til erhverv. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden., Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk, :  Vi har sendt et statistik-specifikt regneark til jer via Digital Post. Upload indberetning via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os – I skal således bruge den samme indberetningsløsning hele året., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvartal 2025, 15. januar 2026, 1. kvartal 2026, 15. april 2026, 2. kvartal 2026, 15. juli 2026, 3. kvartal 2026, 15. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 15. januar 2027, Årshjul 2026 krisecentre - Til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Indberetningsskemaer, Printversion af henvendelsesstatistik på krisecentre (pdf), Vejledninger, Vejledning borgere og børn på krisecentre (pdf), Vejledning indberetning af henvendelser til krisecentre (pdf), materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Supplerende oplysninger, Social- og Indenrigsministeriet om tilbud til personer, der udsættes for vold i deres nære relationer herunder kvindekrisecentre , Landorganisationen af kvindekrisecentre, GDPR (pdf), Kontakt, Mail: , krisecentre@dst.dk, Fællesnummer: , 39 17 33 90, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. ministerier, politikere, brancheorganisationer, forskere og presse., Emneside: Kvindekrisecentre, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere kvinder bor på kvindekrisecenter, 9. oktober 2023 , I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021., Tabeller i Statistikbanken om 'Krisecentre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/krisecentre

Publikation: Innovation og forskning 2017

Viden, herunder forskning og udvikling (FoU), kan karakteriseres som et af de vigtigste aktiver for at fastholde eller forbedre Danmarks internationale konkurrenceevne., Publikationen giver et omfattende billede af udviklingen indenfor FoU i Danmark., Bogens temakapitel har fokus på FoU på tværs af landegrænser, og det viser, at udenlandske virksomheder med datterselskaber i Danmark kontroller 20 pct. af den samlede FoU-indsats i danske virksomheder., Temakapitlet ser også på danske virksomheders udenlandske FoU-indsats, og en af konklusionerne er, at de beskæftiger knapt 9.000 personer med FoU i udenlandske datterselskaber., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2017, viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2015, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. FoU-personalets samlede indsats svarede til 59.500 fuldtidsstillinger i 2015. I forhold til 2014 er det en stigning på 1.200 årsværk eller 2 pct., Innovation og forskning, udkommer årligt og giver et indblik i:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder), Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2017, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2247-0, Udgivet: 7. april 2017 kl. 09:00, Antal sider: 95, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20756

Publikation

Publikation: Folketælling 1930

3 publikationer, Folkemængden 5. november 1930 i kongeriget Danmark , efter de vigtigste administrative inddelinger, Angiver i tekst og tabeller folketallet og antallet af husstande i byer, landkommuner, sogne, amtskommuner, bykommuner, og sognekommuner. Et par tabeller anfører tillige arealet. , Udgivet i 1931 i serien Statistiske Meddelelser, 4.86.2, Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930, Bogen indeholder resultaterne af Folketællingen i 1930. Der er tabeller over befolkningens antal i byer, forstæder, bymæssige bebyggelser, landdistrikter, amter og amtsrådskredse, samt tabeller over befolkningens fordeling efter alder, køn og ægteskabelig stilling i landets hoveddele, kommuner og større provinsbyer. Tabeller over ægteparrenes fordeling efter mands og hustrus alder, og befolkningens fordeling efter fødested og statsborgerskab findes også. , Desuden er der en opgørelse over antal husstande efter størrelse og erhverv, og antal fælleshusholdninger efter type (fx børnehjem, alderdomshjem, rekreationshjem, abnorm- og vanføreanstalter, fattiggårde, fængsler, hoteller, pensionater) og størrelse. Yderligere er der oplysninger om befolkningens fordeling efter erhverv, forsørgerstilling, alder og indtægt. , Udgivet i 1935 (Statistisk Tabelværk, Rk.5. Litra A ; Nr. 20),  , Instruktion ved Bearbejdelsen af Folketællingen den 5. November 1930, Bogen indeholder instruktioner i hvordan de indsamlede data fra Folketællingen 1930 skal behandles. Derudover er der en systematisk erhvervsfortegnelse bestående af ni hovedgrupper med undergrupper., Udgivet i 1931,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, Folkemængden 1930, Folketællingen 1930, Instruktion ved bearbejdelsen af Folketællingen 1930, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1935 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19599

Publikation

Publikation: Nationalregnskab 2014

Nationalregnskab 2014, Juniversion giver et helhedsbillede af den danske samfundsøkonomi. Det gør den bl.a. ved at beskrive den økonomiske udvikling i Danmark fra 2000 til 2014. Publikationen præsenterer som hovedregel endelige tal for årene frem til 2011 og foreløbige tal for årene 2012, 2013 og 2014., Vækst efter krisen, Bogen beskriver blandt andet, hvordan Danmarks økonomi har udviklet sig siden krisen. Man kan blandt andet læse om BNP-væksten, beskæftigelsesudviklingen og produktivitetsudviklingen før, under og efter krisen i afsnittet om Danmarks Økonomi de sidste 15 år., Bogen rummer desuden:, ¿ , oplysninger om den økonomiske struktur , ¿ , detaljerede opdelinger af forbruget, investeringerne samt de primære økonomiske størrelser på Nationalregnskabets mest detaljerede brancher , ¿ , gennemgang af principperne for nationalregnskabet , ¿ , ordforklaringer. , I 2014 trådte retningslinjerne for , European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), i kraft. Denne nationalregnskabsbog var således den første, der udkom i tråd med de nye retningslinjer. Kapitel 0 giver et hurtigt overblik over hovedeffekterne af hovedrevisionen., Opdateret tabelsæt, Publikationen udkommer ikke i 2016 og 2017. Datamaterialet er dog tilgængeligt og vi præsenterer derfor samtlige tabelafsnit baseret på novemberversionen 2015. De opdaterede tabeller er i overensstemmelse med datarevisionen af nationalregnskabet, gennemført i november 2016., Bilaget kan downloades gratis i den grå boks til højre., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, Hent som pdf, Nationalregnskab 2014, Nationalregnskab 2014 - Novemberversion - Tabeller, Nationalregnskab 2015 - Novemberversion - Tabeller, Kolofon, Nationalregnskab, Økonomi, ISBN pdf: 978-87-501-2115-2, Udgivet: 10. juli 2015 kl. 09:00, Antal sider: 189, Kontaktinfo:, Bo Siemsen, Telefon: 21 57 97 24

https://www.dst.dk/pubomtale/19012

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2014

Danskerne er EU's flittigste brugere af cloudcomputing. 44 pct. af internetbrugerne i Danmark anvender "skyen" til bl.a. at lagre data. Det er med til at gøre Danmark til det land i EU, hvor flest bruger cloudcomputing., EU-gennemsnittet ligger på 27 pct., De fleste lagrer billeder i skyen, Både i Danmark og i EU bruges cloudcomputing primært til lagring af billeder. I Danmark er det 77 pct. af cloud-brugerne, som gemmer billeder på eksterne online servere; i EU som helhed er andelen 82 pct., 66 pct. af de danske cloud-brugere og 54 pct. af brugerne i EU anvender "skyen", når de skal gemme dokumenter., Hvad vil cloudcomputing sige?, Cloudcomputing er tjenester på internettet, hvor man kan gemme data, billeder, film, musik eller dokumenter m.m. på en ekstern server. Det kan også være software-applikationer, hvor programmerne ikke ligger lokalt på den digitale enhed, men på en ekstern server., DropBox, Google Drive, Windows Skydrive, iCloud og Amazon Cloud Drive hører til blandt de lagrings- og fildelingstjenester, man kan bruge til cloudcomputing., Muligheden for at kunne tilgå filer fra forskellige enheder og beskyttelse mod tab af data er de to vigtigste årsager til at benytte cloudcomputing., Danskerne også førende med smartphones, Danmark har også EU's højeste andel af internetbrugere, som anvender deres mobiltelefon eller smartphone til internetadgang. Andelen er steget fra 37 pct. i 2011 til 72 pct. i 2014., Uden for EU ligger Norge dog foran med en andel på , 74 pct., 57 pct. af internetbrugere i EU går på nettet via mobil eller smartphone., Europæisk spørgeundersøgelse, Publikationen er baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere i Danmark og i EU., Undersøgelsens grundsten er et harmoniseret europæisk spørgeskema, der muliggør international benchmarking., Publikationen bygger primært på oplysninger fra undersøgelsen , It-anvendelsen i befolkningen 2014, ., Se i øvrigt flere tal om it på , www.dst.dk/it, ., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2014, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2162-6, Udgivet: 26. februar 2015 kl. 09:00, Antal sider: 28, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/19375

Publikation

Publikation: Folketælling 1850

3 publikationer, En detailleret Fremstilling af Folkemængden i Danmark i Aaret 1850, samt af Ægteskaberne, Födslerne og Dödsfaldene sammesteds i Aarene 1845-1849, Bogen indeholder folketallet og erhvervsfordelingen (næringsveje) i Danmark, på Grønland, Island, Færøerne og på De Vestindiske Øer i 1850. Derudover belyses tilvæksten i befolkningen, ægteskabelig stilling, fødsler, dødelighed og sygdomsforholdene, arealet, købstadsbefolkningen i forhold til landbefolkningen, antal familier samt køns ¿ og aldersfordelingen. Der er også tabeller om andre religionstilhængere. , Udgivet i 1850 (Statistisk Tabelværk, Ny Rk. Bd.1),  , En detailleret Fremstilling af Folkemængden i Kongeriget Danmark den 1. Februar 1850 efter Födested, Bogen indeholder et tekstafsnit med analyser og oversigtstabeller. Derudover er der detaljerede tabeller over folkemængden i København, købstæder, landdistrikter, herreder og sogne foruden på amter. Der er opdeling efter fødested (herunder udlandet), alder og køn og man kan se, om folk opholder sig der, hvor de er født., Udgivet i 1853 (Statistisk Tabelværk, Ny Rk. Bd.7),  , En detailleret Fremstilling af Fordelingen af Hovedstaden Kjöbenhavns Befolkning i dens enkelte Bestanddele i Aaret 1850, Bogen indeholder tabeller over befolkningen i København efter alder, køn og ægteskabelig stilling samt efter erhverv. Der er oplysninger på kvarterniveau og helt ned på gadeniveau., Udgivet i 1851 (Statistisk Tabelværk, Ny Rk. Bd.3),  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 1981, 1976, 1970, 1965, 1960, 1955, 1950, 1945, 1940, 1935, 1930, 1925, 1921, 1916, 1911, 1906, 1901, 1890, 1880, 1870, 1860, 1855, 1850, 1845, 1840, 1835, 1801 og 1834, 1787, Hent som pdf, Folkemængden 1850, Folkemængden 1850 - Fødested, Kjøbenhavns Befolkning 1850, Kolofon, Folketælling, Borgere, Udgivet: 31. december 1853 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19933

Publikation

Publikation: Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981

Indhold:, Kapitel 1.Definitioner og afgrænsninger:,  , 1.1 Definitioner af bruttoinvesteringerne. , 1.2 Ejer- eller brugerbranche., 1.3 Erhvervs- og vareklassifikationer. , Kapitel 2. Generel metodebeskrivelse. , Kapitel 3. Beregning af branchernes investeringer:, 3.1 Landbrug m.v. , 3.2 Råstofudvinding. , 3.3 Fremstillingsvirksomhed., 3.4 El-, gas-, varme- og vandforsyning. , 3.5 Bygge- og anlægsvirksomhed. , 3.6 Markedsmæssige tjenester. , 3.7 den offentlige sekto. , 3.8 Den afstemningstekniske branche. , Kapitel 4. Den detaljerede afstemning:,  , 4.1 Indledning. , 4.2 Anlægsinvesteringerne. , 4.3 Byggeinvesteringerne. , 4.4 Maskinivesteringerne., 4.5 Stambesætninger., 4.6 Specielle varer.,  , Kapitel 5. Omregning til 1980-priser., Kapitel 6. Investeringsmatricer (erhverv x erhverv)., Kapitel 7. Det fremtidige arbejde., Bilag 1A IM-branchegrupperingen med danske og engelske branchenavne,  , Bilag 1B Sammenhængen mellem nationalregnskabets 117 brancher og investeringsmatricernes branchegruppering,  , Bilag 1C Sammenhængen mellem IM-grupperingen og nationalregnskabets 27-gruppering,  , Bilag 1D. Sammenhængen mellem ny og gammel branchegruppering i investeringsmatricerne, Bilag 1E sammenhængen mellem investeringsmatricernes fremstillingsbrancher og industristatistikkens industrigrupper, Bilag 2 Varer, der i 1981 indgik i investeringsmatricerne samt deres værdi i køberpriser ekskl. moms, Bilag 3 Erhvervsfordelte investeringer 1966-1981 Bilag 4 Erhverv x erhverv investeringsmatrix 1981,  , Nationalregnskabsnotat, Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr.14,  , Hent som pdf, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet 1966-1981, Kolofon, Beregningen af erhvervsfordelte investeringer i nationalregnskabet, Økonomi, Udgivet: 31. december 1986 kl. 09:00, Antal sider: 129, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20160

Publikation

Publikation: Familie og arbejdsliv

Publikationen ser nærmere på sammenhængen mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysen begrænser sig til at se på befolkningen i aldersgruppen 25-49 år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet., Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er 25-49 år., Familie og arbejdsliv, stiller en række spørgsmål og besvarer dem i fem kapitler: , Kapitel 1 sammenfatter de væsentligste resultater (se nedenfor). , Kapitel 2 beskriver nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og 2004. , Kapitel 3 ser nærmere på 25-49-årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? , Kapitel 4 ser på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? , Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier?, De vigtigste resultater, Her følger nogle af konklusionerne fra , Familie og arbejdsliv , i punktform: , Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. , Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i 1984. , Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. , Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. , Kvindelige topledere i aldersgruppen 25-49-år er i større omfang enlige end mandlige 25-49-årige topledere. , Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. , Topledere foretrækker topledere., Hent som pdf, Familie og arbejdsliv, Kolofon, Familie og arbejdsliv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1504-9, Udgivet: 29. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/9752

Publikation