Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4481 - 4490 af 4868

    PGF

    Navn, PGF , Beskrivende navn, Paragrafkode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PGF er en kode, som angiver, efter hvilken paragraf i barnets lov eller i loven om bekæmpelse af ungdomskriminalitet (tidligere Bistandsloven eller Ser viceloven) støtten er givet. De til et hvert tidspunkt gældende paragraffer er i Danmarks Statistik kodet til nedenstående PGF-koder. Hvilke paragraffer koden dækker på forskellige tidspunkter, fremgår af den detaljerede beskrivelse i bilag 2 (PGF-Bilag), PGF-koderne kan opdeles i tre kategorier:, 1. Anbringelser uden for eget hjem :(PGF = 100, 110, 120, 130, 140, 150, 160,170,180,199). Disse PGF-koder angive, efter hvilken lovparagraf afgørelsen om anbringelsen er truffet. Barnet/den unge kan ikke være anbragt efter flere paragraffer samtidigt. Denne kategori gælder kun for data med anbringelser., 2. Indsatser og støtte (tidligere forebyggende foranstaltninger):, PGF = 200 (er kun gældende til 2005), 210, 215, 220 (er kun gældende til 2010), 225, 230, 240, 245, 250, 252 (er kun gældende til 2018), 260, 270, 271, 272, 273, 274, 275, 280 (er kun gældende til 2010), 290, 400 (er kun gældende til 2014), 401, 402, 403, 404, 405, 406, 407, 415, 420, 425, 430, 435, 440, 445, 450, 451, 452, 455. , I 2020 blev følgende koder tilføjet: 256, 257, 258, 259, 261, 262, 268, 269, 277, 278, 408, 409, 498, 499 (udgik i 2024)., i 2024 blev følgende koder tilføjet: 461, 462, 463, 464., Disse PGF-koder angiver hvilke typer af forebyggende støtte der ydes. Barnet/den unge kan godt have flere foranstaltninger samtidigt., 3. Andet: (PGF = 324, 346, 365, 368). ved tre af PGF-koderne under kategorien Andet (PGF = 324, 365, 368) bør man, hvis man benytter dem, fra gang til gang vurdere, om de skal tælle som anbringelse eller indsatser og støtte. Disse koder benyttes kun i årene 1977-1979. Den fjerde PGF-kode udenfor kategori (PGF = 346), der benyttes i årene 1976-1984, skal dog altid betragtes som en anbringelse. Koderne er i sin tid ikke indberettet med start- og slutdato, men som en krydsmarkering på indberetningsskemaet for om støtten er givet indenfor tællingsåret. Denne kategori gælder kun for data med anbringelser., Børn og unge, som ved udgang af det seneste tællingsår har en ikke afsluttet foranstaltning, findes i registret ved at selektere på PGF_VTIL = 31-12-9999., De største udsving i tallene for anbringelser og indsatser og støtte ses af bilag 0 (Graf) og bilag 1 (Tabel) nederst på siden. De største udsving sker i forlængelse af lovændringer i årene 1985, 1993, 2001 og 2006. Den seneste større reform, som forventes at påvirke tallene er Barnets Reform, som trådte i kraft 1. januar 2011. (Se nærmere beskrivelse om udsving i tallene under den detaljerede beskrivelse)., I 2006 overtog Ankestyrelsen dataindsamling for anbringelser, hvilket sammen med, at kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007, er årsagerne til, at der opstår et databrud i statistikken i 2006. , Fra 2014 har kommunerne også indberettet forebyggende familierettede foranstaltninger på personniveau. Populationen af udsatte børn og unge er herved udvidet kraftigt. "Udsatte børn i alt" opgjort pr. 31. december steg således fra 27.746 børn i 2013 til 44.806 børn i 2014 på grund af populationsændringen., Detaljeret beskrivelse, De største udsving i antallet af anbringelser og/eller forebyggende foranstaltninger sker i årene 1985, 1993, 2001, 2006 og 2014. 1985: Fra 31. december 1984 udgik "Henstilling om døgnophold " (§33, stk. 1, nr. 1) pga. ændring i bistandsloven. De børn, der pr. 31. december 1984 var indberettet med denne kodeværdi, skulle ifølge den udsendte kodevejledning for 1985, enten bringes til ophør eller ændres til en anden anbringelsesparagraf pr. 1. januar 1985. For at undgå databrud mellem 1984 og 1985 skal PGF-kode = 346 lægges til anbringelsestallene i årene før 1985. 1993: Lovændringer i bistandsloven fra 1. januar 1993 betød, at visse former for bistand, som tidligere blev betragtet som anbringelser uden for hjemmet, blev flyttet til gruppen af forebyggende foranstaltninger. Placering på kost-/efterskole blev før 1993 i alle tilfælde betragtet som en anbringelse uden for hjemmet. Fra 1993 er der mulighed for at betragte kost/efterskole enten som en egentlig anbringelse uden for hjemmet eller som en forebyggende foranstaltning i form af økonomiskstøtte til opholdet, når forældremyndighedsindehaveren ikke har midler til opholdet. Endvidere blev aflastningsophold før 1993 registreret som en anbringelse uden for hjemmet, men er efter lovændringen rubriceret som en forebyggende foranstaltning. 2001: Ved ændring i Lov om Social Service med virkning fra 1. januar 2001 blev der indført en række nye foranstaltninger til at styrke den særlige støtte til udsatte børn og unge. Blandt andet blev den nye §62a indskrevet i Lov om Social Service og gav hermed kommunerne mulighed for at etablere et såkaldt efterværn for unge tidligere anbragte i alderen 18-22 år. De forebyggende foranstaltninger blev udvidet med muligheden for at tilbyde praktiktilbud til utilpassede unge med udbetaling af godtgørelse, og forældre til anbragte børn og unge skulle med ændringerne have tilbud om en støtteperson under anbringelsen. I 2001 blev "Ungdomssanktionen" etableret. Ungdomssanktionen er et alternativ til traditionel ubetinget fængselsstraf for unge mellem 15 og 17 år. 2006: Ændringer i Serviceloven med virkning fra 2006 (Anbringelsesreformen) medførte, at der blev lagt yderligere vægt på forebyggende og tidlig indsats og at økonomisk støtte til kost- og efterskole ikke længere indgik i opgørelserne. Fra 2006 overtog Ankestyrelsen ansvaret for den primære dataindsamling om børn anbragt uden for eget hjem. Kommunalreformen, som trådte i kraft 1. januar 2007 gav kommunerne en ny og større rolle på socialområdet Hvor opgavevaretagelsen tidligere var delt mellem kommuner og amter, fik kommunerne med reformen det fulde ansvar for hele det sociale område, herunder udsatte børn og unge. Kommunalreformen gav problemer med at få fuldt dækkende indberetninger for 2006 fra de nye kommuner. Registret for udsatte børn og unge er derfor fra 2006 og frem dannet ved at flette oplysninger om anbringelser fra Ankestyrelsen sammen med oplysninger om forebyggende foranstaltninger indsamlet af Danmarks Statistik. Ved sammenligninger før og efter 2006, skal man være opmærksom på at overdragelsen af dataindsamling til Ankestyrelsen, ny datafangstmetode samt nye indberetningskommuner har betydet at tallene for 2006 er behæftet med større usikkerhed end øvrige år. Der er derfor databrud i statistikken i 2006. 2014: Fra 2014 har kommunerne også indberettet forebyggende familierettede foranstaltninger på personniveau. Population af udsatte børn og unge er herved udvidet kraftigt . "Udsatte børn i alt" opgjort pr. 31. december steg således fra 27.746 børn i 2013 til 44.806 børn i 2014 på grund af populationsændringen., Bilag, Historisk paragraf oversigt, Graf, Tabel, Paragrafoversigt 2014-2020 inkl. koder, Paragraf oversigt pr. 1.januar 2025, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_PGF_HISTORIK - Paragrafkode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 245, 01-01-2011, 31-12-2023, 406, 01-01-1993, 31-12-1997, 415, 01-01-1993, 31-12-1997, 420, 01-01-1993, 31-12-1997, 425, 01-01-1993, 31-12-1997, 445, 01-01-1993, 31-12-1996, 450, 01-01-1993, 31-12-1996, 445, 01-01-1997, 31-12-1997, 450, 01-01-1997, 31-12-1997, 406, 01-01-1998, 31-12-2005, 415, 01-01-1998, 31-12-2005, 420, 01-01-1998, 31-12-2005, 425, 01-01-1998, 31-12-2005, 445, 01-01-1998, 31-12-2005, 450, 01-01-1998, 31-12-2005, 430, 01-01-2001, 31-12-2005, 435, 01-01-2001, 31-12-2006, 406, 01-01-2006, 31-12-2006, 415, 01-01-2006, 31-12-2006, 420, 01-01-2006, 31-12-2006, 425, 01-01-2006, 31-12-2006, 430, 01-01-2006, 31-12-2006, 440, 01-01-2006, 31-12-2006, 406, 01-01-2007, 31-12-2023, 415, 01-01-2007, 31-12-2023, 420, 01-01-2007, 31-12-2023, 425, 01-01-2007, 31-12-2023, 430, 01-01-2007, 31-12-2010, 440, 01-01-2007, 31-12-2010, 435, 01-01-2007, 31-12-2023, 445, 01-01-2007, 31-12-2010, 450, 01-01-2007, 31-12-2010, 430, 01-01-2011, 31-12-2023, 440, 01-01-2011, 31-12-2023, 455, 01-01-2011, 31-12-2023, 407, 01-01-2011, 30-09-2014, 445, 01-01-2011, 30-09-2014, 450, 01-01-2011, 30-09-2014, 451, 01-01-2011, 30-09-2014, 452, 01-01-2011, 31-12-2013, 100, 01-01-1973, 31-12-1992, 100, 01-01-1993, 31-12-1997, 100, 01-01-1998, 31-12-2005, 110, 01-01-1957, 31-12-1992, 110, 01-01-1993, 31-12-1996, 110, 01-01-1997, 31-12-1997, 110, 01-01-1998, 31-12-2005, 110, 01-01-2006, 31-12-2006, 110, 01-01-2007, 120, 01-01-1958, 31-12-1992, 120, 01-01-1993, 31-12-1997, 120, 01-01-1998, 31-12-2006, 120, 01-01-2007, 130, 01-01-2006, 140, 01-01-2001, 31-12-2005, 140, 01-01-2006, 150, 01-01-2001, 31-12-2006, 150, 01-01-2007, 160, 01-01-2010, 170, 01-01-2010, 180, 01-01-2010, 199, 346, 01-01-1976, 31-12-1978, 346, 01-01-1979, 31-12-1985, 365, 01-01-1977, 31-12-1979, 324, 01-01-1977, 31-12-1979, 368, 01-01-1976, 31-12-1979, 200, 01-01-1993, 31-12-1996, 200, 01-01-1997, 31-12-1997, 200, 01-01-1998, 31-12-2005, 210, 01-01-1991, 31-12-1997, 210, 01-01-1998, 31-12-2005, 210, 01-01-2006, 31-12-2006, 210, 01-01-2007, 31-12-2023, 220, 01-01-1958, 31-12-1992, 220, 01-01-1993, 31-12-1997, 220, 01-01-1998, 31-12-2005, 220, 01-01-2006, 31-12-2006, 220, 01-01-2007, 31-12-2010, 230, 01-01-1998, 31-12-2005, 230, 01-01-2006, 31-12-2006, 230, 01-01-2007, 31-12-2010, 230, 01-01-2011, 31-12-2023, 240, 01-01-2001, 31-12-2005, 240, 01-01-2006, 31-12-2006, 240, 01-01-2007, 31-12-2010, 240, 01-01-2011, 31-12-2023, 250, 01-01-2001, 31-12-2006, 250, 01-01-2007, 31-12-2010, 252, 01-01-2010, 31-12-2010, 260, 01-01-2009, 31-12-2023, 270, 01-01-2010, 31-12-2010, 270, 01-01-2011, 31-12-2023, 271, 01-01-2011, 31-12-2023, 275, 01-01-2011, 31-12-2023, 280, 01-01-2010, 31-12-2010, 290, 01-01-2010, 31-12-2023, 405, 01-01-2013, 31-12-2023, 401, 01-01-2014, 31-12-2023, 402, 01-01-2014, 31-12-2023, 274, 01-01-2014, 31-12-2023, 272, 01-01-2013, 31-12-2023, 273, 01-01-2013, 31-12-2023, 407, 01-10-2014, 31-12-2023, 445, 01-10-2014, 31-12-2023, 450, 01-10-2014, 31-12-2023, 451, 01-10-2014, 31-12-2023, 452, 01-10-2014, 31-12-2023, 403, 01-01-2014, 31-12-2023, 404, 01-01-2014, 31-12-2023, 400, 01-01-2013, 01-10-2014, 225, 01-01-2015, 31-12-2023, 250, 01-01-2011, 31-12-2023, 215, 01-01-2016, 31-12-2023, 259, 01-01-2020, 261, 01-01-2020, 262, 01-01-2020, 408, 01-01-2024, 409, 01-01-2020, 31-12-2023, 258, 01-01-2020, 210, 01-01-2024, 215, 01-01-2024, 225, 01-01-2024, 230, 01-01-2024, 240, 01-01-2024, 245, 01-01-2024, 250, 01-01-2024, 260, 01-01-2024, 270, 01-01-2024, 271, 01-01-2024, 272, 01-01-2024, 273, 01-01-2024, 274, 01-01-2024, 275, 01-01-2024, 290, 01-01-2024, 401, 01-01-2024, 402, 01-01-2024, 403, 01-01-2024, 404, 01-01-2024, 405, 01-01-2024, 406, 01-01-2024, 407, 01-01-2024, 409, 01-01-2024, 415, 01-01-2024, 420, 01-01-2024, 425, 01-01-2024, 430, 01-01-2024, 435, 01-01-2024, 440, 01-01-2024, 445, 01-01-2024, 450, 01-01-2024, 451, 01-01-2024, 452, 01-01-2024, 455, 01-01-2024, 461, 01-01-2024, 462, 01-01-2024, 463, 01-01-2024, 464, 01-01-2024, 268, 01-01-2020, 499, 01-01-2020, 31-12-2023, 277, 01-01-2020, 278, 01-01-2020, 256, 01-01-2020, 408, 01-07-2020, 31-12-2023, 257, 01-01-2020, 498, 01-01-2020, 269, 01-01-2020

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/pgf

    Indberetning via IDEP

    Via indberetningssystemet IDEP kan man både indtaste oplysninger manuelt og uploade filer med data fra virksomhedens interne systemer., Find information om de specifikke statistikker, der anvender IDEP, via links nedenfor, eller start indberetning med MitID Erhverv her: , Start IDEP, Bemærk, at , EU-salg uden moms, (DK VIES) p.t. ikke kan indberettes til Skattestyrelsen via IDEP. , Indberet EU-salg uden moms via Skattestyrelsens hjemmeside, . Indberetning via IDEP skal ske i , HELE KRONER, ., Følgende statistikker kan indberettes via IDEP:, Fravær , Intrastat, Industriens salg af varer, Lønstatistik , Udenrigshandel med tjenester – kvartal, Udenrigshandel med tjenester – månedlig, Udenrigshandel med økologiske varer, Vejledning til IDEP, Dataimport fra fil, I denne vejledning kan du læse om, hvordan du importerer data fra en fil i IDEP. Vejledningen beskriver også, hvordan du tjekker, om filen indeholder fejl, der blokerer for indsendelse af data. Vejledningen beskriver desuden, hvordan du tjekker, om importen resulterer i advarsler, som ikke blokerer for indsendelse, men kan indikere, at data muligvis indeholder afvigelser fra det forventede., Du skal have MitID Erhverv for at indberette via IDEP. Læs mere om MitID Erhverv her: , www.dst.dk/mitid, ., Bemærk:, Vejledningen er generisk, og den omhandler derfor flere forskellige statistikker., Importér data fra fil (for én periode og ét CVR-/SE-nummer), Multi import: Importér data fra fil (for flere perioder og/eller CVR-/SE-numre), 1. Importér data fra fil (for én periode og ét CVR-/SE-nummer), Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomhed kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, . , Klik på , [+] Dan en indberetning , på startsiden af IDEP., 1. Vælg indberetning:, Vælg den statistik, du vil indberette for., 2. Vælg indberetningstype:, Vælg 'Dataimport fra fil'., 3. Vælg periode:, Vælg den periode, du vil indberette for., Bemærk:, På , Lønstatistik, vælger du periode på den efterfølgende side., Klik på , Fortsæt, ., Ved indberetning til , Industriens salg af varer, skal du desuden vælge produktionstype:, 4. Vælg produktionstype:, Vælg de produktionstyper, du har haft i den pågældende periode., Klik på , Fortsæt, ., Herefter komme du til en side, hvor du skal vælge, hvilket importformat (dvs. hvilken type fil), du vil bruge. Derefter skal du finde filen på din computer og uploade den. , 1., Vælg hvilket , importformat, , du vil bruge. Dette afhænger af, hvilken type fil, du vil bruge til at indberette med., 2., Vælg , Gennemse..., for at vælge filen, du vil uploade., 3., Vælg , Upload, og derefter , Fortsæt, for at importere filen., På , Lønstatistik, og , Fravær, skal du også vælge , Statistisk periode, ., Visse importformater kræver desuden, at du vælger , Arknavn, på det ark, du vil uploade., Lønstatistik, Fravær, Nu importeres filen til IDEP., 1., Er data korrekte, vil der stå , Kan godkendes, i kolonnen , Status, ., 2. , Hvis der står , Advarsel, i kolonnen , Status, , betyder det, at data afviger fra det forventede og derfor bør tjekkes. Indberetning kan stadig indsendes, hvis indholdet er korrekt., 3. , Hvis der står , Fejl, i kolonnen , Status, , betyder det, at der enten mangler obligatoriske data eller at data ikke passer med det forventede (fx bogstaver i et tal-felt). Indberetningen kan ikke indsendes, før fejlene er rettet., Læs mere om fejl, og hvordan du retter disse i vejledningen , Fejl i data ved filimport, ., Klik på knappen , Se alle indberetninger, for at vende tilbage til listen over indberetninger og indsende indberetningen., På listen over indberetninger kan du nu trykke , Send, for at fortsætte til resumé af indberetningen før endelig indberetning., Ved indberetning til , Industriens salg af varer, skal du trykke på , Fortsæt, , hvorefter du kommer til en oversigt over , Samlet omsætning, . Derefter kan du indsende indberetningen., I resuméet af indberetningen kan du tjekke, at der indberettes for den korrekte periode, samlet værdi, mv. Hvis alt ser fint ud, klik da på , Send indberetningen, ., Ved indberetning til , Industriens salg af varer, skal du først udfylde , Samlet omsætning, og dernæst klikke på , GODKEND OG FORTSÆT, for at komme til resumé af indberetningen., Bemærk: , Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med et flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Kvittering på indberetning sendes til den e-mailadresse, der er tilknyttet dit MitID/MitID Erhverv., 2. Multi import: Importér data fra fil (for flere perioder og/eller CVR-/SE-numre), Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomhed kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, ., Klik på , [+] Dan en indberetning , på startsiden af IDEP., 1. Vælg indberetning:, Klik på knappen , Multi import, ., Du kommer nu til en side, hvor du skal vælge hvilket importformat (dvs. hvilken type fil), du vil bruge. Herefter finder du filen på din computer og uploader den., 1., Vælg hvilket , importformat, , du vil bruge. Dette afhænger af, hvilken statistik du skal indberette for og hvilken type fil, du vil bruge til at indberette med., 2., Vælg , Gennemse..., for at vælge filen, du vil uploade., 3., Vælg , Upload, og derefter , Fortsæt, for at importere filen., Visse importformater kræver også, at du vælger , Arknavn, på det ark, du vil uploade og/eller , Statistisk periode, ., Nu importeres filen til IDEP., 1., Er data korrekt, vil der stå , Kan godkendes, i kolonnen , Status, ., 2. , Hvis der står , Advarsel, i kolonnen , Status, , betyder det, at data afviger fra det forventede og derfor bør tjekkes. Indberetning kan stadig indsendes, hvis indholdet er korrekt., 3. , Hvis der står , Fejl, i kolonnen , Status, , betyder det, at der enten mangler obligatoriske data eller at data ikke passer med det forventede (fx bogstaver i et tal-felt). Indberetningen kan ikke indsendes, før fejlene er rettet., Læs mere om fejl, og hvordan du retter disse i vejledningen , Fejl i data ved filimport, ., Klik på knappen , Se alle indberetninger, for at vende tilbage til listen over indberetninger og indsende indberetningen., På listen over indberetninger kan du nu trykke , Send, for at fortsætte til resumé af indberetningen før endelig indberetning., I resuméet af indberetningen kan du tjekke, at der indberettes for den korrekte periode, samlet værdi, mv. Hvis alt ser fint ud, klik da på , Send indberetningen, ., Bemærk: , Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med et flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Kvittering på indberetning sendes til den e-mailadresse, der er tilknyttet dit MitID/MitID Erhverv., Fejl i data ved filimport, I denne vejledning kan du læse om, hvordan du finder og retter fejl ved data-import fra fil i IDEP. Fejl varierer fra statistik til statistik, men fremgangsmåden for at håndtere fejl er den samme på tværs af statistikker., Sådan finder og retter du fejl i data ved data-import fra fil, Vælg statistik, Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomhed kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, ., Indtast stamdata, Første gang I logger ind, skal stamdata indtastes., Alle gule felter skal udfyldes ud for den rette , Indberetningstype, (navn på statistik). , Felterne kan være forudfyldt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan rettes, eller der kan tilføjes nye., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Afslut ved at klikke på , Gem, ., Dan en indberetning, Klik på , [+] Dan en indberetning , på startsiden af IDEP., Vælg den statistik og periode, du ønsker at indberette for, og vælg , Dataimport fra fil, . Klik derefter på , Fortsæt, ., Når filen er importeret, kommer du til siden , Baggrundsjob, . Her kan man se, om filen kan godkendes, eller om der er advarsler eller fejl., I dette tilfælde har indberetningen en fejl under , Status, . Klik på , Fejl, for at få et overblik over, hvilke fejl der er fundet i filen., Du kommer nu til , Vis importlog, . Klik på + tegnet for at folde oversigten over fejl ud., Klik på et specifikt linjenummer for at komme direkte til post(er) med fejl., På den enkelte post vil felter med fejl være markeret med rød eller orange. Hvis feltet er gult skal det udfyldes., Ret oplysninger, der er forkerte og/eller tilføj oplysninger, der mangler., Når oplysningerne er korrekte, klik da på , Gem - og gå til næste, , hvis du har flere poster, der skal rettes. Når alle poster er rettet, klik da på , Gem - og se gemte poster, . , Klik nu på , GODKEND OG FORTSÆT, eller , FORTSÆT > Samlet omsætning, (kun for , Industriens salg af varer, ). , Endeligt skal du huske at klikke på , Send indberetningen, . , Bemærk!, Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Nul-indberetning, Her kan du læse om, hvornår og hvordan man laver en nul-indberetning i IDEP., Intrastat Import / Eksport:, Nul-indberetning vælges, hvis virksomheden ikke har haft varehandel med andre partnerlande i den valgte periode., Udenrigshandel med tjenester:, Nul-indberetning vælges, hvis virksomheden ikke har haft tjenestehandel med andre partnerlande i den valgte periode., Industriens salg af varer:, Nul-indberetning vælges, hvis virksomheden ikke har solgt varer eller tjenester i kvartalet. Anvendes normalt kun under ekstraordinære forhold (fx af firmaer under udvikling eller afvikling)., Fravær:, Nul-indberetning vælges, hvis der intet fravær har været i perioden., Bemærk:,  Nul-indberetninger foretages altid på tro og love., Sådan foretager du en nul-indberetning, Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg den statistik, du skal indberette til., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indberetning til , Lønstatistik, og , Fravær, kræver særlige rettigheder. Læs mere om rettighederne til , Lønstatistik,  eller , Fravær, ., Første gang du logger ind, skal du indtaste kontaktoplysninger., Alle gule felter (kontaktperson og e-mailadresse) skal udfyldes ud for hver statistik., Felterne kan være forudfyldt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan rettes, eller der kan tilføjes nye., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Afslut ved at klikke på , Gem, ., Vælg den statistik, du vil foretage en nul-indberetning til., Der kan foretages nul-indberetning på tro og love til følgende statistikker:, Intrastat Import, Intrastat Eksport, Udenrigshandel med tjenester, Industriens salg af varer, Fravær., Når du har valgt statistik, kan du vælge nul-indberetning under , Vælg indberetningstype, : , Intrastat Import → , Nul Intrastat Import i perioden, Intrastat Eksport → , Nul Intrastat Eksport i perioden, Udenrigshandel med tjenester → , Nul udenrigshandel med tjenester i perioden, Industriens salg af varer → , Nul salg af varer og tjenester i kvartalet, Fravær → , Nul-indberetning, ., . , Vælg periode (Statistisk periode) for din nul-indberetning., Klik på , Fortsæt, ., HUSK, at afslutte og indsende din nul-indberetning ved at klikke på , Send indberetningen, ., OBS: Tekster og trin i nul-indberetningen kan variere lidt afhængig af, hvilken statistik du indberetter til., Bemærk:, Danmarks Statistik har først modtaget din indberetning, når der er markeret med flueben i kolonnen , Indberetning sendt, på listen over indberetninger., Tredjepartsindberetning , I denne vejledning kan du læse om, hvordan du kan oprette adgang til tredjepart i IDEP, og hvordan tredjepart kan indberette på vegne af en anden virksomhed. , Vær opmærksom på, at tredjepart også benævnes "oplysningsgiver" i IDEP., Vejledningen gælder for både , Udenrigshandel med tjenester, , , Industriens salg af varer, , Intrastat import, , Intrastat eksport, , Udenrigshandel med økologiske varer, Lønstatistik , og, Fravær., Det er vigtigt, at både den oplysningspligtige (den indberetningspligtige virksomhed) og oplysningsgiveren (den som skal foretage indberetningen) har , MitID Erhverv, . Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning. , Læs mere om MitID Erhverv, ., Særligt for Lønstatistik og Fravær, For at oprette en tredjepart på , Lønstatistik , og , Fravær , skal du desuden først have en særlig , Virk-rettighed, . Vær opmærksom på, at tredjeparten OGSÅ skal have den særlige Virk-rettighed for at kunne indberette. Læs om, hvordan man får Virk-rettighederne her: , Få særlige Virk-rettigheder til at indberette til Danmarks Statistik, ., Nedenfor kan du finde vejledning til følgende:, Hvis du vil give tredjepart adgang til at indberette på jeres vegne, Hvis du skal indberette på vegne af anden virksomhed, 1. Hvis du vil give tredjepart adgang til at indberette på jeres vegne, Vælg statistik, Gå til , Indberetning til statistik, , og vælg statistik., Klik på , Start indberetning, , og log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indtast stamdata, Første gang du logger ind, skal stamdata indtastes., Alle gule felter skal udfyldes ud for den rette , Indberetningstype, (navn på statistik). , Felterne kan være forudfyldt med oplysninger fra Danmarks Statistik. Disse oplysninger kan rettes, eller der kan tilføjes nye., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Afslut ved at klikke på: , Gem, ., Opret tredjepart, Markér , Indstillinger, i den blå menulinje øverst i skærmbilledet., Vælg , Oplysningsgivere, ., Klik på , Ny oplysningsgiver, ., Indtast oplysningsgivers CVR-nummer i søgefeltet, og klik på , Søg CVR-nr., for at fremsøge virksomheden., Klik på , Tilføj, ., Markér de statistikker, som du ønsker, oplysningsgiver skal indberette på jeres vegne., Udfyld kontaktoplysninger, og afslut ved at klikke på , Gem, ., Herefter vil oplysningsgiver have adgang til at indberette på jeres vegne., OBS:, Lønstatistik, og , Fravær, kræver begge særlige Virk-rettigheder hos både den pligtige virksomhed og oplysningsgiveren. Uden disse rettigheder er det ikke muligt at oprette oplysningsgiver eller indberette for disse to statistikker. , Læs om, hvordan du får Virk-rettigheder, ., 2. Hvis du skal indberette på vegne af anden virksomhed, Start IDEP, Gå til , Indberetning via IDEP, , og klik på: , START IDEP, ., Log på med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhvervsindberetning., Indtast kontaktoplysninger, Første gang, du logger ind, skal du indtaste jeres kontaktoplysninger ved aktive statistikker og klikke på , Gem, ., OBS, : Firmanavn kan ikke ændres., Klik på , Luk, , hvis der ikke er felter at udfylde., Herefter kommer du til startsiden., Vælg CVR-nummer, Vælg , Indstillinger, /, Vælg aktivt CVR-nr., i menulinjen øverst i skærmbilledet., I venstre side af billedet kan du se de CVR-numre, du har adgang til., Klik på det CVR-nummer, som du ønsker at foretage indberetning for., Du vil nu komme til startsiden og kan starte indberetningen., OBS:, Lønstatistik, og , Fravær, kræver begge særlige Virk-rettigheder hos både den pligtige virksomhed og oplysningsgiveren. Uden disse rettigheder er det ikke muligt at oprette oplysningsgiver eller indberette for disse to statistikker. , Læs om, hvordan du får Virk-rettigheder, .,  , Bemærk, : Du kan altid se, hvilket CVR-nummer der er aktivt ved at kigge i øverste, højre hjørne til venstre for , Log ud, -knappen, Opret egne varekoder, Her kan du læse, hvordan du opretter en liste med varekoder, du ofte anvender. Dermed slipper du for at indtaste eller søge koder frem, hver gang du indberetter., Hvis du skal indberette til , Intrastat, , kan du gemme en vareskabelon med flere oplysninger, som fx varemodtagers momsnummer, transaktionsart, vare- og landekode, mv. Se vejledningen: , Opret egne vareskabeloner til fremtidig brug, ., Du finder følgende emner i vejledningen:, Opret egne varekoder, Gem varekode fra vareposten, Anvend egne varekoder, 1. Opret egne varekoder, I menuen på startsiden vælger du , Funktioner, og dernæst , Egne varekoder, ., Indtast stamdata, Vælg , Rediger, og dernæst , Opret, i menulinjen., Du kan også trykke , F4, for at oprette egen varekode., Opret tredjepart, 1. Udfyld feltet , Egne varekoder, med ønsket navn. Feltet kan være forudfyldt. I så fald kan du ændre navnet eller beholde det., 2. Udfyld feltet , Varekode, med den ønskede ottecifrede varekode., 3. Når du begynder at udfylde feltet , Varekode, , vil der fremkomme en liste med forslag til varekoder til højre i skærmbilledet. Klik på den ønskede varekode i listen for at tilføje til , Egne varekoder, ., 4. Det er også muligt at søge efter varekoden ved hjælp af søgeord ved at klikke på kikkertikonet., Feltet , Varebeskrivelse, vil som udgangspunkt indeholde den officielle beskrivelse af varekoden, men det er muligt at slette beskrivelsen og tilføje sin egen., Når der er indtastet en kode, vil der til højre for feltet , Varekode, vises, hvilken supplerende enhed der skal benyttes. I viste eksempel er supplerende enhed ”1000 stk.” til koden for rugeæg. , Klik på , Gem, for at gemme varekoden., Hvis der kun vises en bindestreg ud for feltet , Varekode, , vil varekoden kræve vægtangivelse., Varekoden findes nu på listen over , Egne varekoder, ., For at tilføje ny varekode klikker du igen på , Opret, eller , F4, ., Klik på varekodens navn i kolonnen , Egne varekoder, , hvis du ønsker at redigere koden., Markér i den lille boks til venstre for varekodens navn, og vælg , Slet, , hvis du ønsker at slette koden., 2. Gem varekode fra vareposten, Vælg statistik, Du kan også gemme egne varekoder, når du står i en varepost. Når du har indtastet varekoden, klikker du på , Gem som egen varekode, ., Indtast stamdata, Udfyld feltet , Egne varekoder, med ønsket navn., Feltet , Varebeskrivelse, vil som udgangspunkt indeholde den officielle beskrivelse af varekoden, men det er muligt at slette beskrivelsen og tilføje sin egen., Klik på , Gem og gå tilbage til posten, for at gemme varekoden og vende tilbage til din indberetning., Opret tredjepart, Varekoden vil nu være gemt under det navn, du har indtastet., 3. Anvend egne varekoder, Vælg statistik, Når du har åbnet en varepost, finder du den ønskede varekode ved at skrive navnet eller benytte rullemenuen ved feltet , Egne varekoder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist

    https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/indberetning-via-idep

    KOMMUNE

    Navn, KOMMUNE , Beskrivende navn, Kommune , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den kommune, der har udbetalt beløbet. Er altid udfyldt., Kommunen behøver ikke at være modtagerens bopælskommune. , Til og med 2005 er inddelingen sket efter den daværende kommunestruktur, men allerede fra 2006 efter den nye, selv om kommunalreformen først trådte i kraft i 2007., Detaljeret beskrivelse, Den kommune, der har udbetalt beløbet. Er altid udfyldt., Kommunen behøver ikke at være modtagerens bopælskommune. , Til og med 2005 er inddelingen sket efter den daværende kommunestruktur, men allerede fra 2006 efter den nye, selv om kommunalreformen først trådte i kraft i 2007., Variablen KOMMUNE indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person_id , sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa , medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person_id, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , sager : proc sort data=;, by person_id sagsart foerfrav , arbgivnr ophoersaa kommune;, helelandet: , if first.person_id then sager = 1;, else if first.sagsart then sager = 1;, else if first.foerfrav then sager = 1;, else if first.arbgivnr then sager = 1;, else if first.ophoersaa then sager = 1;, else sager = 0;, kommune:, if first.person_id then sager = 1;, else if first.sagsart then sager = 1;, else if first.foerfrav then sager = 1;, else if first.arbgivnr then sager = 1;, else if first.ophoersaa then sager = 1;, else if first.kommune then sager = 1;, else sager = 0;, hvorefter antal sager tælles op ved hjælp af variablen "sager"., Populationer:, Kontanthjælpsmodtagere, Personer, som har modtaget kontanthjælp i Danmark i løbet af året , Værdisæt, D101200.TXT_KOM - Kode for den geografisk enhed Kommune, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 101, 147, 151, 153, 155, 157, 159, 161, 163, 165, 167, 169, 31-12-2006, 169, 01-01-2007, 171, 31-12-2006, 173, 31-12-2006, 173, 01-01-2007, 175, 181, 31-12-2006, 183, 185, 187, 189, 31-12-2006, 190, 01-01-2007, 201, 205, 31-12-2006, 207, 31-12-2006, 208, 31-12-2006, 209, 31-12-2006, 210, 01-01-2007, 211, 31-12-2006, 213, 31-12-2006, 215, 31-12-2006, 217, 219, 221, 31-12-2006, 223, 225, 31-12-2006, 227, 31-12-2006, 229, 31-12-2006, 230, 01-01-2007, 231, 31-12-2006, 233, 31-12-2006, 235, 31-12-2006, 237, 31-12-2006, 240, 01-01-2007, 250, 01-01-2007, 251, 31-12-2006, 253, 255, 31-12-2006, 257, 31-12-2006, 259, 260, 01-01-2007, 261, 31-12-2006, 263, 31-12-2006, 265, 267, 31-12-2006, 269, 270, 01-01-2007, 271, 31-12-2006, 301, 31-12-2006, 303, 31-12-2006, 305, 31-12-2006, 306, 01-01-2007, 307, 31-12-2006, 309, 31-12-2006, 311, 31-12-2006, 313, 31-12-2006, 315, 31-12-2006, 316, 01-01-2007, 317, 31-12-2006, 319, 31-12-2006, 320, 01-01-2007, 321, 31-12-2006, 323, 31-12-2006, 325, 31-12-2006, 326, 01-01-2007, 327, 31-12-2006, 329, 330, 01-01-2007, 331, 31-12-2006, 333, 31-12-2006, 335, 31-12-2006, 336, 01-01-2007, 337, 31-12-2006, 339, 31-12-2006, 340, 01-01-2007, 341, 31-12-2006, 343, 31-12-2006, 345, 31-12-2006, 350, 01-01-2007, 351, 31-12-2006, 353, 31-12-2006, 355, 31-12-2006, 357, 31-12-2006, 359, 31-12-2006, 360, 01-01-2007, 361, 31-12-2006, 363, 31-12-2006, 365, 31-12-2006, 367, 31-12-2006, 369, 31-12-2006, 370, 01-01-2007, 371, 31-12-2006, 373, 31-12-2006, 375, 31-12-2006, 376, 01-01-2007, 377, 31-12-2006, 379, 31-12-2006, 381, 31-12-2006, 383, 31-12-2006, 385, 31-12-2006, 387, 31-12-2006, 389, 31-12-2006, 390, 01-01-2007, 391, 31-12-2006, 393, 31-12-2006, 395, 31-12-2006, 397, 31-12-2006, 400, 01-01-2003, 31-12-2006, 400, 01-01-2007, 401, 31-12-2002, 403, 31-12-2002, 405, 31-12-2002, 407, 31-12-2002, 409, 31-12-2002, 410, 01-01-2007, 411, 420, 01-01-2007, 421, 31-12-2006, 423, 31-12-2006, 425, 31-12-2006, 427, 31-12-2006, 429, 31-12-2006, 430, 01-01-2007, 431, 31-12-2006, 433, 31-12-2006, 435, 31-12-2006, 437, 31-12-2006, 439, 31-12-2006, 440, 01-01-2007, 441, 31-12-2006, 443, 31-12-2005, 445, 31-12-2006, 447, 31-12-2006, 449, 31-12-2006, 450, 01-01-2007, 451, 31-12-2006, 461, 471, 31-12-2006, 473, 31-12-2006, 475, 31-12-2006, 477, 31-12-2006, 479, 480, 01-01-2007, 481, 31-12-2006, 482, 01-01-2007, 483, 31-12-2006, 485, 31-12-2006, 487, 31-12-2006, 489, 31-12-2006, 491, 31-12-2006, 492, 01-01-2006, 493, 31-12-2005, 495, 31-12-2006, 497, 31-12-2006, 499, 31-12-2006, 501, 31-12-2006, 503, 31-12-2006, 505, 31-12-2006, 507, 31-12-2006, 509, 31-12-2006, 510, 01-01-2007, 511, 31-12-2006, 513, 31-12-2006, 515, 31-12-2006, 517, 31-12-2006, 519, 31-12-2006, 521, 31-12-2006, 523, 31-12-2006, 525, 31-12-2006, 527, 31-12-2006, 529, 31-12-2006, 530, 01-01-2007, 531, 31-12-2006, 533, 31-12-2006, 535, 31-12-2006, 537, 31-12-2006, 539, 31-12-2006, 540, 01-01-2007, 541, 31-12-2006, 543, 31-12-2006, 545, 31-12-2006, 550, 01-01-2007, 551, 31-12-2006, 553, 31-12-2006, 555, 31-12-2006, 557, 31-12-2006, 559, 31-12-2006, 561, 563, 565, 31-12-2006, 567, 31-12-2006, 569, 31-12-2006, 571, 31-12-2006, 573, 575, 577, 31-12-2006, 580, 01-01-2007, 601, 31-12-2006, 603, 31-12-2006, 605, 31-12-2006, 607, 609, 31-12-2006, 611, 31-12-2006, 613, 31-12-2006, 615, 617, 31-12-2006, 619, 31-12-2006, 621, 623, 31-12-2006, 625, 31-12-2006, 627, 31-12-2006, 629, 31-12-2006, 630, 01-01-2007, 631, 31-12-2006, 651, 31-12-2006, 653, 31-12-2006, 655, 31-12-2006, 657, 659, 31-12-2006, 661, 663, 31-12-2006, 665, 667, 31-12-2006, 669, 31-12-2006, 671, 673, 31-12-2006, 675, 31-12-2006, 677, 31-12-2006, 679, 31-12-2006, 681, 31-12-2006, 683, 31-12-2006, 685, 31-12-2006, 701, 31-12-2006, 703, 31-12-2006, 705, 31-12-2006, 706, 01-01-2007, 707, 31-12-2006, 707, 01-01-2007, 709, 31-12-2006, 710, 01-01-2007, 711, 31-12-2006, 713, 31-12-2006, 715, 31-12-2006, 717, 31-12-2006, 719, 31-12-2006, 721, 31-12-2006, 723, 31-12-2006, 725, 31-12-2006, 727, 729, 31-12-2006, 730, 01-01-2007, 731, 31-12-2006, 733, 31-12-2006, 735, 31-12-2006, 737, 31-12-2006, 739, 31-12-2006, 740, 01-01-2007, 741, 743, 31-12-2006, 745, 31-12-2006, 746, 01-01-2007, 747, 31-12-2006, 749, 31-12-2006, 751, 31-12-2010, 756, 01-01-2007, 760, 01-01-2007, 761, 31-12-2006, 763, 31-12-2006, 765, 31-12-2006, 766, 01-01-2007, 767, 31-12-2006, 769, 31-12-2006, 771, 31-12-2006, 773, 775, 31-12-2006, 777, 31-12-2006, 779, 781, 31-12-2006, 783, 31-12-2006, 785, 31-12-2006, 787, 789, 31-12-2006, 791, 793, 31-12-2006, 801, 31-12-2006, 803, 31-12-2006, 805, 31-12-2006, 807, 31-12-2006, 809, 31-12-2006, 810, 01-01-2007, 811, 31-12-2006, 813, 815, 31-12-2006, 817, 31-12-2006, 819, 31-12-2006, 820, 01-01-2007, 821, 31-12-2006, 823, 31-12-2006, 825, 827, 31-12-2006, 829, 31-12-2006, 831, 31-12-2006, 833, 31-12-2006, 835, 31-12-2006, 837, 31-12-2006, 839, 31-12-2006, 840, 01-01-2007, 841, 31-12-2006, 843, 31-12-2006, 845, 31-12-2006, 846, 01-01-2007, 847, 31-12-2006, 849, 31-12-2006, 849, 01-01-2007, 851, 31-12-2006, 851, 01-01-2007, 860, 01-01-2007, 861, 31-12-2006, 901, 903, 905, 907, 909, 911, 913, 915, 917, 919, 921, 923, 925, 927, 929, 941, 951, 953, 961, 999, 11, 12, 10, 19, 751, 01-01-2011

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hjaelp-efter-lov-om-aktiv-socialpolitik-mv-/kommune

    AJO_ARB_KOMKODE

    Navn, AJO_ARB_KOMKODE , Beskrivende navn, Arbejdsstedets kommunekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsstedets kommunekode , Detaljeret beskrivelse, AJO_ARB_KOMKODE er koden for den kommune, som jobbets arbejdssted ligger i på kvartalets slutdato., Værdisættet for kommunekoden findes i tabellen DB_PSD: D101200.TXT_KOM. For arbejdssteder placeret uden for Danmark (fx danske skibe i international fart) anvendes kommunekode 950., Kilden og metoden til dannelse af jobbets kommunekode fremgår af variablen: AJO_ARB_KOMKODE_KILDE_KODE. Ved job med skiftende arbejdssteder anvendes i nogle tilfælde bopælskommunen som arbejdsstedskommune. Det drejer sig om vikarer, rengøringspersonale (i rengøringsvirksomheder), vagter, sælgere, montører og lignende. Også dagplejere placeres i bopælskommunen., ANVENDELSE af AJO_ARB_KOMKODE, Kommunekoden anvendes til geografisk fordeling af lønmodtagerbeskæftigelsen., DATABRUD inden for AJO_ARB_KOMKODE: der er ingen databrud., VALIDERING af AJO_ARB_KOMKODE, Arbejdsstedets kommunekode valideres på kvartalets slutdato. , Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D101200.TXT_KOM - Kode for den geografisk enhed Kommune, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 101, 147, 151, 153, 155, 157, 159, 161, 163, 165, 167, 169, 31-12-2006, 169, 01-01-2007, 171, 31-12-2006, 173, 31-12-2006, 173, 01-01-2007, 175, 181, 31-12-2006, 183, 185, 187, 189, 31-12-2006, 190, 01-01-2007, 201, 205, 31-12-2006, 207, 31-12-2006, 208, 31-12-2006, 209, 31-12-2006, 210, 01-01-2007, 211, 31-12-2006, 213, 31-12-2006, 215, 31-12-2006, 217, 219, 221, 31-12-2006, 223, 225, 31-12-2006, 227, 31-12-2006, 229, 31-12-2006, 230, 01-01-2007, 231, 31-12-2006, 233, 31-12-2006, 235, 31-12-2006, 237, 31-12-2006, 240, 01-01-2007, 250, 01-01-2007, 251, 31-12-2006, 253, 255, 31-12-2006, 257, 31-12-2006, 259, 260, 01-01-2007, 261, 31-12-2006, 263, 31-12-2006, 265, 267, 31-12-2006, 269, 270, 01-01-2007, 271, 31-12-2006, 301, 31-12-2006, 303, 31-12-2006, 305, 31-12-2006, 306, 01-01-2007, 307, 31-12-2006, 309, 31-12-2006, 311, 31-12-2006, 313, 31-12-2006, 315, 31-12-2006, 316, 01-01-2007, 317, 31-12-2006, 319, 31-12-2006, 320, 01-01-2007, 321, 31-12-2006, 323, 31-12-2006, 325, 31-12-2006, 326, 01-01-2007, 327, 31-12-2006, 329, 330, 01-01-2007, 331, 31-12-2006, 333, 31-12-2006, 335, 31-12-2006, 336, 01-01-2007, 337, 31-12-2006, 339, 31-12-2006, 340, 01-01-2007, 341, 31-12-2006, 343, 31-12-2006, 345, 31-12-2006, 350, 01-01-2007, 351, 31-12-2006, 353, 31-12-2006, 355, 31-12-2006, 357, 31-12-2006, 359, 31-12-2006, 360, 01-01-2007, 361, 31-12-2006, 363, 31-12-2006, 365, 31-12-2006, 367, 31-12-2006, 369, 31-12-2006, 370, 01-01-2007, 371, 31-12-2006, 373, 31-12-2006, 375, 31-12-2006, 376, 01-01-2007, 377, 31-12-2006, 379, 31-12-2006, 381, 31-12-2006, 383, 31-12-2006, 385, 31-12-2006, 387, 31-12-2006, 389, 31-12-2006, 390, 01-01-2007, 391, 31-12-2006, 393, 31-12-2006, 395, 31-12-2006, 397, 31-12-2006, 400, 01-01-2003, 31-12-2006, 400, 01-01-2007, 401, 31-12-2002, 403, 31-12-2002, 405, 31-12-2002, 407, 31-12-2002, 409, 31-12-2002, 410, 01-01-2007, 411, 420, 01-01-2007, 421, 31-12-2006, 423, 31-12-2006, 425, 31-12-2006, 427, 31-12-2006, 429, 31-12-2006, 430, 01-01-2007, 431, 31-12-2006, 433, 31-12-2006, 435, 31-12-2006, 437, 31-12-2006, 439, 31-12-2006, 440, 01-01-2007, 441, 31-12-2006, 443, 31-12-2005, 445, 31-12-2006, 447, 31-12-2006, 449, 31-12-2006, 450, 01-01-2007, 451, 31-12-2006, 461, 471, 31-12-2006, 473, 31-12-2006, 475, 31-12-2006, 477, 31-12-2006, 479, 480, 01-01-2007, 481, 31-12-2006, 482, 01-01-2007, 483, 31-12-2006, 485, 31-12-2006, 487, 31-12-2006, 489, 31-12-2006, 491, 31-12-2006, 492, 01-01-2006, 493, 31-12-2005, 495, 31-12-2006, 497, 31-12-2006, 499, 31-12-2006, 501, 31-12-2006, 503, 31-12-2006, 505, 31-12-2006, 507, 31-12-2006, 509, 31-12-2006, 510, 01-01-2007, 511, 31-12-2006, 513, 31-12-2006, 515, 31-12-2006, 517, 31-12-2006, 519, 31-12-2006, 521, 31-12-2006, 523, 31-12-2006, 525, 31-12-2006, 527, 31-12-2006, 529, 31-12-2006, 530, 01-01-2007, 531, 31-12-2006, 533, 31-12-2006, 535, 31-12-2006, 537, 31-12-2006, 539, 31-12-2006, 540, 01-01-2007, 541, 31-12-2006, 543, 31-12-2006, 545, 31-12-2006, 550, 01-01-2007, 551, 31-12-2006, 553, 31-12-2006, 555, 31-12-2006, 557, 31-12-2006, 559, 31-12-2006, 561, 563, 565, 31-12-2006, 567, 31-12-2006, 569, 31-12-2006, 571, 31-12-2006, 573, 575, 577, 31-12-2006, 580, 01-01-2007, 601, 31-12-2006, 603, 31-12-2006, 605, 31-12-2006, 607, 609, 31-12-2006, 611, 31-12-2006, 613, 31-12-2006, 615, 617, 31-12-2006, 619, 31-12-2006, 621, 623, 31-12-2006, 625, 31-12-2006, 627, 31-12-2006, 629, 31-12-2006, 630, 01-01-2007, 631, 31-12-2006, 651, 31-12-2006, 653, 31-12-2006, 655, 31-12-2006, 657, 659, 31-12-2006, 661, 663, 31-12-2006, 665, 667, 31-12-2006, 669, 31-12-2006, 671, 673, 31-12-2006, 675, 31-12-2006, 677, 31-12-2006, 679, 31-12-2006, 681, 31-12-2006, 683, 31-12-2006, 685, 31-12-2006, 701, 31-12-2006, 703, 31-12-2006, 705, 31-12-2006, 706, 01-01-2007, 707, 31-12-2006, 707, 01-01-2007, 709, 31-12-2006, 710, 01-01-2007, 711, 31-12-2006, 713, 31-12-2006, 715, 31-12-2006, 717, 31-12-2006, 719, 31-12-2006, 721, 31-12-2006, 723, 31-12-2006, 725, 31-12-2006, 727, 729, 31-12-2006, 730, 01-01-2007, 731, 31-12-2006, 733, 31-12-2006, 735, 31-12-2006, 737, 31-12-2006, 739, 31-12-2006, 740, 01-01-2007, 741, 743, 31-12-2006, 745, 31-12-2006, 746, 01-01-2007, 747, 31-12-2006, 749, 31-12-2006, 751, 31-12-2010, 756, 01-01-2007, 760, 01-01-2007, 761, 31-12-2006, 763, 31-12-2006, 765, 31-12-2006, 766, 01-01-2007, 767, 31-12-2006, 769, 31-12-2006, 771, 31-12-2006, 773, 775, 31-12-2006, 777, 31-12-2006, 779, 781, 31-12-2006, 783, 31-12-2006, 785, 31-12-2006, 787, 789, 31-12-2006, 791, 793, 31-12-2006, 801, 31-12-2006, 803, 31-12-2006, 805, 31-12-2006, 807, 31-12-2006, 809, 31-12-2006, 810, 01-01-2007, 811, 31-12-2006, 813, 815, 31-12-2006, 817, 31-12-2006, 819, 31-12-2006, 820, 01-01-2007, 821, 31-12-2006, 823, 31-12-2006, 825, 827, 31-12-2006, 829, 31-12-2006, 831, 31-12-2006, 833, 31-12-2006, 835, 31-12-2006, 837, 31-12-2006, 839, 31-12-2006, 840, 01-01-2007, 841, 31-12-2006, 843, 31-12-2006, 845, 31-12-2006, 846, 01-01-2007, 847, 31-12-2006, 849, 31-12-2006, 849, 01-01-2007, 851, 31-12-2006, 851, 01-01-2007, 860, 01-01-2007, 861, 31-12-2006, 901, 903, 905, 907, 909, 911, 913, 915, 917, 919, 921, 923, 925, 927, 929, 941, 951, 953, 961, 999, 11, 12, 10, 19, 751, 01-01-2011

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-arb-komkode

    PSTILL

    Navn, PSTILL , Beskrivende navn, Primær arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november., Detaljeret beskrivelse, Perioden 1980-2007: Alle personer i befolkningen har en PSTILL-kode. PSTILL dannes via en omkodning af ARBSTIL (1980-1995) eller  SOCSTIL_KODE (1996-2007) fra beskæftigelsesstatistikken (RAS). Variablen socioøkonomisk status (SOCSTIL_KODE ) angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællingsenheden er personen.,  ,  , Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik.  SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen, grundet at datagrundlaget for lønmodtagergruppen ændrede sig. Underopdeling af personer uden for arbejdsstyrken Kategorien "personer uden for arbejdsstyrken" er opdelt i følgende underkategorier i perioden nov. 1980-1989: 1. Efterlønsmodtagere 2. Pensionister 3. Børn og unge 4. Uddannelsessøgende 5. Øvrige uden for arbejdsstyrken Oplysningen om, hvilke personer der er i gang med en uddannelse er ændret siden offentliggørelsestidspunktet. Derfor vil der være nogle uddannelsessøgende, der ikke er registreret som værende i gang med en uddannelse. I perioden 1990-1993 er kategorierne 3-5 (uddannelsessøgende, børn og unge og øvrige uden for arbejdsstyrken) samlet i en kategori, der hedder "øvrige uden for arbejdsstyrken". Fra 1994 og frem sker der en yderligere underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken. Ændringen skyldes øgede brugerbehov for mere detaljerede oplysninger, bl.a. foranlediget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Overordnet kan grupper uden for arbejdsstyrken aggregeres til følgende fire grupper i hele perioden: - personer midlertidigt uden for arbejdsstyrken - tilbagetrækning fra arbejdsstyrken - pensionister - andre uden for arbejdsstyrken For yderligere oplysninger om de fire netop nævnte grupper i hele perioden henvises til SOCSTIL_KODE. Den nye underopdeling af personerne uden for arbejdsstyrken blev først offentliggjort i 1997. Dette medførte en væsentlig reduktion af antallet af personer under uddannelse (PSTILL=91). Vedrørende PSTILL=92 (pensionister) for perioden 1980-1996: Efter en række sammenkøringer ender RAS med en restgruppe, som ikke er i arbejdsstyrken, og som ikke er efterlønsmodtagere eller personer på overgangsydelse. Disse personer matches mod personer, som af arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er defineret som pensionister. Er der match, og har de folke- eller førtidspension, OFF-PENS,>7.596 kr. (i 1996), får de koden PSTILL2=92 (pensionist). Fra og med 1997 tildeles PSTILL=92 folkepensionister. Underopdeling af lønmodtagergruppen. Før 1996 blev arbejdsstillingen tildelt ud fra beskæftigelsesstatus, som overvejende byggede på indkomsttype. På baggrund af arbejdsstillingen blev befolkningen delt op i nedenstående 6 grupper i. Ikke oplyst ii. Selvstændig (SOCIOGR ud fra BRANCHE) iii. Medarbejdende ægtefælle iv. Lønmodtager (SOCIOGR: Ud fra stillingsbetegnelser i CPR er vurderet, hvilken type den enkelte skal have, fra 1980 blev den offentlige stillingbetegnelse brugt til vurdering af placering for offentligt ansatte ) v. Pensionister vi. Øvrige ude af erhverv Delingen af "iv. lønmodtagere" efter deres fagkode på faglærte og ikke-faglærte arbejdere og funktionærer sker ud fra en "manuel klassificering af en række stillingsbetegnelser", som tager udganspunkt i flg. registre - nævnt i den rækkefølge, hvori oplysningerne prioriteres: 1. Løn- og personalestatistikregistret for offentligt ansatte 2. Sømandsskatteregistret 3. Arbejdsløshedsstatistikregistret (kode for arbejdsløshedskasse) 4. Det centrale skatteyderregister (selvangivelsernes stillingsoplysninger) 5. Arbejdsløshedsstatistikregistret kombineret med oplysning om branche 6. Uddannelsesstatistikregistret (anvendes kun for personer, der er under uddannelse, og som modtager løn under uddannelsen) Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne var underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 blev lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne: topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse. Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer, som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation, mindre sikre. Arbejdsfunktion for lønmodtagere 1996- Indtil 2003 blev oplysninger om færdighedsniveau for lønmodtagere hentet fra arbejdsklassifikationsmodulet. I arbejdsklassifikationsmodulet sker der ændringer over tid. Fra 2001 anvendes fx oplysningerne fra CPR-registret om arbejdsstilling ikke længere til at kode variablen ud fra. Endvidere kan oplysningen om a-kassemedlemskab efter etableringen af de tværfaglige a-kasser i stadigt mindre omfang anvendes som grundlag for kodningen. Det betyder, at oplysninger om a-kassemedlemskab anvendes i stadigt mindre omfang fra 2003 og frem. Samlet betyder disse ændringer, at antallet af lønmodtagere uden nærmere angivelse stiger. Før 2003 sker der en forbedret kobling af færdighedsniveau til beskæftigelsen i november. Tidligere var færdighedsniveauet for lønmodtagere koblet til lønmodtagerens vigtigste job i årets løb. Dermed kunne der være uoverensstemmelse mellem færdighedsniveauet og beskæftigelsen i november. Fra 2003 sker der en direkte kobling til beskæftigelsen i november i de tilfælde, hvor oplysningen kommer fra lønstatistikken. Valideringsarbejdet i lønstatistikken har bl.a. den konsekvens, at antallet af indberetninger i den private sektor kan svinge fra år til år. Derfor tilrådes det at anvende informationen om socioøkonomisk status for lønmodtagere med forsigtighed. Analyser af udviklingen i antallet af lønmodtagere på et bestemt færdighedsniveau bør således altid ses i sammenhæng med udviklingen i antallet af lønmodtager uden nærmere angivelse. Der er en mindre fejl i RAS 2001 (S.E. 2002:17) med hensyn til personer, der er på hhv. kontanthjælp og den nye introduktionsydelse i forhold til tallene i IDA. I RAS udgør summen af disse to RAS=59.850, hvorimod summen i IDA udgør IDA=62.643. Tilsvarende er gruppen "øvrige uden for arbejdsstyrken" højere i RAS end i IDA, henholdsvis RAS=131.516 og IDA=128.723. I tællingsperioden har der forekommet ændringer, tilføjelser, skift af kode etc. i værdisættet. Disse opridses kort, men ellers henvises til nedenstående værdisæt. I IDA 1993 indføres kode for overgangsydelse (55) Fra og med IDA 1994 er der nyt værdisæt, idet der findes koder for personer på orlov fra beskæftigelse (01-05,71-77) og for personer på orlov fra ledighed (41). Orlovskoderne vedrører personer, der er på orlov til børnepasning eller orlov til uddannelse. Fra og med IDA 1996 ændredes underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-399 som nævnt tidligere). Dette medførte samtidig en ændring af orlovskoderne (71-77). Fra og med IDA 1997 indførtes koderne 41-49, 93-96 i forbindelse med den nye opdeling af gruppen "Uden for arbejdsstyrken", der finder sted fra 1994 og frem. Kode 92 vedrører folkepensionister - se ovenstående afsnit om disse. For mere detaljeret information om denne nye opdeling henvises til SOCSTIL_KODE. I IDA 2001 skete der en indholdsændring for kode 97: Værdien indeholdt fra 2001 kun personer på introduktionsydelse. I 2000 indeholdt værdien også personer på aktivering. Grundet usikkerhed omkring indberetningerne indgår de ikke længere. Introduktionsuddannelse blev indført med kode 98. I IDA 2002 blev der tilføjet koder for henholdsvis ledighedsydelse (52) og aktivering ifølge kontanthjælpsregistret (51). I IDA 2007 udgik koderne for særlig aktivering (PSTILL=47) og overgangsydelse (PSTILL=55). I IDA 2008 blev der tilføjet koder for henholdsvis fleksydelse (kode 56) og delvis ledighed (kode 57). I graf og tabel inddeles befolkningen i henholdsvis beskæftigede, arbejdsløse og uden for arbejdsstyrken. De beskæftigede defineres som PSTILL=1-37 og 71-77, arbejdsløse defineres som PSTILL=40, og personer uden for arbejdsstyrken defineres som PSTILL=41-57 og 91-98. Fordelingen af beskæftigelsen på lønmodtagergruppen (pstillkoderne 31-37) er med indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008 blevet mere præcis. Faldet i beskæftigede lønmodtagere uden nærmere angivelse kan ses som stigninger på de øvrige lønmodtagerkategorier. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)"., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, U131313.TXT_PSTILL_KODETEKST - Primær arbejdsstilling, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, 01-01-1994, 31-12-3000, 02, 01-01-1994, 31-12-3000, 03, 01-01-1994, 31-12-3000, 04, 01-01-1994, 31-12-3000, 05, 01-01-1994, 31-12-3000, 11, 01-01-1980, 31-12-3000, 12, 01-01-1980, 31-12-3000, 13, 01-01-1980, 31-12-3000, 14, 01-01-1980, 31-12-3000, 19, 01-01-1980, 31-12-3000, 20, 01-01-1980, 31-12-3000, 31, 01-01-1980, 31-12-1995, 31, 01-01-1996, 31-12-3000, 32, 01-01-1980, 31-12-1995, 32, 01-01-1996, 31-12-3000, 33, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1980, 31-12-1995, 34, 01-01-1996, 31-12-3000, 35, 01-01-1980, 31-12-1995, 35, 01-01-1996, 31-12-3000, 36, 01-01-1980, 31-12-1995, 36, 01-01-1996, 31-12-3000, 37, 01-01-1980, 31-12-1995, 37, 01-01-1996, 31-12-3000, 40, 01-01-1980, 31-12-3000, 41, 01-01-1994, 31-12-3000, 42, 01-01-1997, 31-12-3000, 43, 01-01-1997, 31-12-3000, 45, 01-01-1997, 31-12-3000, 46, 01-01-1997, 31-12-3000, 47, 01-01-1997, 31-12-2006, 48, 01-01-1997, 31-12-3000, 49, 01-01-1997, 31-12-3000, 50, 01-01-1980, 31-12-3000, 51, 01-01-2002, 31-12-3000, 52, 01-01-2002, 31-12-3000, 55, 01-01-1993, 31-12-2006, 56, 01-01-2008, 31-12-3000, 57, 01-01-2008, 31-12-3000, 71, 01-01-1994, 31-12-1995, 71, 01-01-1996, 31-12-3000, 72, 01-01-1994, 31-12-1995, 72, 01-01-1996, 31-12-3000, 73, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1994, 31-12-1995, 74, 01-01-1996, 31-12-3000, 75, 01-01-1994, 31-12-1995, 75, 01-01-1996, 31-12-3000, 76, 01-01-1994, 31-12-1995, 76, 01-01-1996, 31-12-3000, 77, 01-01-1994, 31-12-3000, 90, 01-01-1980, 31-12-3000, 91, 01-01-1980, 31-12-3000, 92, 01-01-1980, 31-12-1996, 92, 01-01-1997, 31-12-3000, 93, 01-01-1997, 31-12-3000, 94, 01-01-1997, 31-12-3000, 95, 01-01-1997, 31-12-3000, 96, 01-01-1997, 31-12-3000, 97, 01-01-2000, 31-12-2000, 97, 01-01-2001, 31-12-3000, 98, 01-01-2001, 31-12-3000

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/pstill

    FORKLAR

    Navn, FORKLAR , Beskrivende navn, Opholdstilladelsens forklar , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 3. niveau i underopdeling af opholdstilladelsestype fra Udlændingestyrelsen. Niveauet kan bl.a. bruges til at underopdele "Familiesammenføring" i variablen "Ka-tegori" . , Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Variablen Forklar, Forklar er niveau 3 i Udlændingestyrelsens beskrivelse af indvandreres opholdstilladelsestype. Forklar består i mange tilfælde af en §, men består også af ren tekst. Forklar indeholder 181 forskellige værdier. Værdierne er ikke entydige og skal således anvendes sammen med Kategori og evt. Grundlag. Til og med 2015 findes der 199 forskellige kombinationsmuligheder med Kategori, Grundlag og Forklar. I nogle tilfælde kan værdien i Forklar være entydig og behøver ikke at blive anvendt sammen med Kategori- og Grundlagsniveauerne. Fordi der kommer nye Forklar-værdier hvert år, anbefales det dog at udtrække data med Forklar i kombination med variablene Kategori og Grundlag. Den bedste måde at få et overblik over, hvad de forskellige Forklar-værdier betyder, er ved at bruge excelregnearket "Hierarki_indvandring", der ligger som bilag . , I Danmarks Statistiks publiceringer bliver niveauet Forklar kun anvendt til at fordele personer, som er familiesammenførte efter om referencen er 1) flygtning 2) dansk/nordisk eller 3) udlænding, men ikke flygtning. Dette er muligt for tilladelser, der er givet fra 2010 og frem., Udlændingestyrelsen udgiver årligt publikationen "Tal og fakta på udlændingeområdet", som kan findes på www.nyidanmark.dk. I denne beskrives lovgivning, ændringer og tilføjelser til opholdstilladelserne og grupperingerne mere detaljeret. For eksempel er det beskrevet i udgaven for 2014, at "Kategorien Voluntør og Working Holiday (arbejdsferieaftale) mv. tidligere har været benævnt "humanitært arbejde". Den indeholder derfor sager fra det øvrige studieområde, hvilket blandt andet indebærer Danida-stipendiater og opholds- og arbejdstilladelser med henblik på at opnå dansk autorisation som læge eller tandlæge", s. 81. Disse typer af ændringer i grupperinger foretager Udlændingestyrelsen med forskellige intervaller. , Bilag, Tabel, Bilagstabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_FORKLAR - Opholdstilladelsens forklar, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, (intet), 10, § 3, stk. 2 - Specialist på individuel kontrakt i overenskomstd. virk., 100, Familiemæssig tilknytning til person med tilladelse på studieomr. mv., 101, Fodermester, 102, Forskere og undervisere, 103, Green card (pointbaseret), 104, Grund- og ungdomsuddannelse, 105, Idrætsudøvere og trænere, 106, Ikke familiemæssig tilknytning til person (Færøerne og Grønland) (EstherH), 107, Ikke familiemæssig tilknytning til person i Danmark, 108, Ingen ReferenceType, 109, Ingeniører mv., 11, § 4, stk. 1 - Studerende, 110, IT-medarbejdere, 111, IT-medarbejdere ikke på positivlisten/beløbsordningen, 112, Kok, 113, Koncernopholdstilladelse, 114, Kursus på folkehøjskole, 115, Landbrugsmedhjælper, 116, Ledere (Hovedgruppe 1 i DISCO 88), 117, Læger, 118, Lønarbejde på Færøerne - EU-statsborgere, 119, Med høring af beskæftigelsesråd, 12, § 4, stk. 1 - Udstationeret EU-borger, 120, Musikere og artister, 121, Ophold efter Fribyordningen, 122, Pendlere, 123, Praktikanter, 124, Referencen dansk, 125, Referencen dansk/nordisk, 126, Referencen flygtning, 127, Referencen nordisk, 129, Referencen udlænding, men ikke flygtning, 13, § 4, stk. 1 og 2 - Udstationerede, 130, Religiøse forkyndere mv., 131, Samfundsvidenskab og økonomi, 132, Selvstændig erhvervsdrivende, 133, Specialister, 134, Specialister eller ledere uden høring af organisation, 135, Studerende på adgangsgivende kurser, 136, Sygeplejersker, 137, Tidl. § 13, stk. 3 - Arbejdstilladelse til studerende fra de nye EU-la, 138, Tidligere dansk indfødsret, 139, Tivolispecialist, 14, § 4, stk. 2 - Udstationeret tredjelandsstatsborger, 140, Tjenestepersonale i internationale organisationer, 141, Trainee, 142, Uden høring af arbejdsmarkedsråd, 143, Uden høring af beskæftigelsesråd, 144, Undervisning, pædagogisk arbejde mv., 145, Ved uforskyldt ledighed eller kontraktudløb, 146, Videnmedarbejdere inden for teknologi og naturvidenskab, 147, Videregående uddannelse (ej Danske Universiteter), 148, Videregående uddannelse under Danske Universiteter, 149, Voluntørarbejde, Danida-stipendiater mv., 15, § 5, stk. 1 - Studerende, 150, Øvrige på beløbsordningen, 151, Øvrige på positivlisten, 152, Øvrigt lønarbejde, 153, Øvrigt ophold (Færøerne og Grønland) (EstherH), 154, Øvrigt sundhedspersonale, 155, Dossier, 156, Uledsagede mindreårige, 157, Øvrige grunde, 159, Særlige individuelle kvalifikationer - Musikere, artister og kunstnere, 16, § 5, stk. 1 - Studerende (tidl. 4, stk. 1 (§ 2, stk. 1 (§ 10, stk. 2)), 160, Særlige individuelle kvalifikationer - Specialiserede kokke, 161, Ikke angivet, 162, Phd-ansatte, 163, § 7, stk. 3 - Midlertidig beskyttelsesstatus, 164, Referencen flygtning, konv./beskyt. status, 166, Landbrug - Driftsledere, 167, Ukendt, 168, Landbrug - Fodermestre, 169, Særlige individuelle kvalifikationer - Idrætsudøvere og trænere, 17, § 5, stk. 1 - Tilstrækkelige midler, 170, § 9 c, stk. 2 (og tidl. best.) - Udsendelseshindrede, 171, Gæsteforsker, 172, §§ 8, 9, 10, 11 og 12 - Familiemedlemmer, 173, § 9 c, stk. 3, nr. 2 (og tidl. best.) - Uledsagede mindreårige, 174, Etableringskort, 175, § 9 b, stk. 1, 176, Ansatte, 177, Art. 12 - Familie til skolesøgende børn, 178, Fast-track - Forsker, 179, Forskere (ej PhD), 18, § 6, stk. 1 - Folkepensionister mv., 180, Jobskifte ved uforskyldt ledighed eller kontraktudløb, 181, Referencen flygtning, midlertidig status, 182, Specialiserede kokke, 183, Start up Denmark, 184, Studerende, 185, Øvrige med særlige individuelle kvalifikationer, 186, Øvrige på fast-track ordningen, 187, Referencen flygtning , konv./beskyt. status, 188, Driftsledere, 189, Fodermestre, 19, § 6, stk. 1 - Tilstrækkelige midler, 190, Musikere, artister og kunstnere, 191, Ingeniører, 192, Boreplatform og lignende, 193, § 6, stk. 1 - Tilstrækkelige midler, 194, Øvrig uddannelse, 197, Øvrige på Associering-stand still, 199, Satiretegner, 2, § 1, 1. led - Lønnet beskæftigelse, 20, § 6, stk. 1 - Tilstrækkelige midler (tidl. § 5, stk. 1 (§ 3, stk. 1 (§, 200, Familiemæssig tilknytning til udlandsdansker, 201, Selvstændigt erhvervsdrivende, 202, Restaurations- og fødevarebranchen, 209, § 9 c, stk. 3, nr. 1 (og tidl. best.) - Uledsagede mindreårige, 21, § 7, stk. 1 - Folkepensionister mv., 210, § 9 b, stk. 1 - Humanitær opholdstilladelse, 211, Adoption, nære slægtninge mv., 212, Hotel- og restaurantmedarbejdere, 213, Medarbejdere indenfor servicebranchen, 214, Forskere, 215, § 9, stk.2, nr.4 - Uledsagede mindreårige, 216, International pensionist, 217, § 6 - Selvstændigt erhverv, 218, § 10, stk. 2 - Studerende, 219, § 6 - Lønnet beskæftigelse, 22, § 7, stk. 1 - Folkepensionister mv. (tidl. § 6, stk. 1 (§ 4, stk. 1 (§, 220, Montører, 221, Udl. med tidsubegrænset tilladelse, 222, § 10, stk. 1 - Pensionist m.v., 223, § 6 - Tjenesteydelser, 224, Udvidet besøgsophold, 225, § 7 og § 11 - Ægtefæller, børn m.v., der er EF/EØS-statsborgere, 226, Med høring af arbejdsmarkedsråd, 227, Asyl mv., 228, Barnet dansk/nordisk, 229, Specialister eller ledere med høring af organisation, 23, § 7, stk. 1 - Konventionsstatus, 230, Andre § 9.2.3, 231, § 10, stk. 1 - Opholdsret for andre, 232, Referencen udlænding men ikke flygtning, 233, Uddannelse, 234, Barnet flygtning, 24, § 7, stk. 2 - B-status, 246, Autorisation som sygeplejerske, 247, Kandidat, 248, Ph.d., 249, Positivlisten for faglærte, 25, § 7, stk. 2 - De facto status, 250, Professionsbachelor, 251, Bachelor, 252, Folkepensionister mv., 253, Lønnet beskæftigelse, 254, Selvstændigt erhverv, 255, Familiemedlemmer, 256, Udstationerede, 257, Tilstrækkelige midler, 258, Ægtefæller mv., 259, Børn, 26, § 7, stk. 4 - De facto status, 260, Arbejdstilladelse til medfølgende familie, 261, Forældre, 262, Anden familie, 263, Særlov Afghanistan, 264, Grænsearbejdere, 265, Uledsaget barn, 266, Ægtefælle/samlever, 267, Mindreårigt barn, 268, Familiemedlemmer, 269, Andre, 27, § 7, stk. 4 - Konventionsstatus, 270, Nær familiemæssig tilknytning, 28, § 8 - Kvote, 29, § 9 a, stk. 1 - Arbejdstilladelse, jfr. Udl.bkg. § 30, stk. 5, 292, Medfølgende barn, 293, Voksen, 294, Tidligere flygtningetilladelse, 3, § 14 - Familiemedlemmer der ikke er EF/EØS-statsborgere, 30, § 9 a, stk. 1 - Arbejdstilladelse, jfr. Udl.bkg. § 34, 31, § 9 a, stk. 1 - Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende, 33, § 9 a, stk. 1 - Positivliste/Særlig kvalificeret arbejdskraft, 34, § 9 a, stk. 17 - Jobskifte ved uforskyldt ledighed mv., 35, § 9 a, stk. 2 - Efter ophør af tidligere opholdstilladelse, 36, § 9 a, stk. 2, nr. 1 - Green card (pointbaseret), 37, § 9 a, stk. 2, nr. 2 - Positivlisten, 38, § 9 a, stk. 2, nr. 3 - Beløbsordningen, 39, § 9 a, stk. 2, nr. 4 - Koncernopholdstilladelse, 4, § 3, stk. 1 - Lønnet beskæftigelse, 40, § 9 a, stk. 2, nr. 5 - Arbejdsmarkedstilknytning, 41, § 9 a, stk. 2, nr. 6 - Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende, 42, § 9 a, stk. 20 - Green card, 43, § 9 a, stk. 5 - De nye EU-sager, 44, § 9 a, stk. 5 - De nye EU-sager (L65), 45, § 9 a, stk. 6 - De nye EU-sager (L65), 46, § 9 b, stk. 1 - Humanitære hensyn, 47, § 9 c, stk. 1 - Andre, 48, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde, 5, § 3, stk. 1 - Lønnet beskæftigelse (tidl. § 1, 1. led (tidl. § 6)), 50, § 9 c, stk. 2 - Ganske særlige grunde, 51, § 9 c, stk. 2 - Udsendelseshindrede, 52, § 9 c, stk. 3 - Ganske særlige grunde, 53, § 9 c, stk. 3 - Uledsagede mindreårige, 54, § 9 c, stk. 3, nr. 1 - Uledsagede mindreårige, 55, § 9 c, stk. 3, nr. 2 - Uledsagede mindreårige, 56, § 9 d - Tidligere dansk indfødsret, 57, § 9 e, stk. 1 - Personer med midlertidig opholdstilladelse efter særlo, 58, § 9 f, stk. 1 - Religiøse forkyndere mv., 59, § 9, stk. 1, nr. 1 - Tidligere dansk indfødsret, 6, § 3, stk. 1 - Selvstændigt erhverv, 60, § 9, stk. 1, nr. 3 - Adoption, plejeforhold m.v., 61, § 9, stk. 2, nr. 1 - Nær familiemæssig eller lign. tilknytning, 62, § 9, stk. 2, nr. 2 - Humanitære hensyn, 63, § 9, stk. 2, nr. 3 - Beskæftigelsesmæssige eller erhvervshensyn, 64, § 9, stk. 2, nr. 4 - Ganske særlige grunde, 65, § 9, stk. 2, nr. 5 - Personer med midlertidig opholdstilladelse efter, 66, § 9, stk. 2, nr. 6 - Udl. fra Serbien-Montenegro med afslag på § 7, 67, § 9, stk.2, nr.4 - Udsendelseshindrede, 68, §§ 7, 8, 9 og 10 - Familiemedlem, der er EU-statsborger, 69, §§ 7, 8, 9 og 10 - Familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, 7, § 3, stk. 1 - Selvstændigt erhverv (tidl. § 1, 2. led og § 1, 3. led (, 70, §§ 8, 9, 10, 11 og 12 - Familiemedlem, der er EU-statsborger, 71, §§ 8, 9, 10, 11 og 12 - Familiemedlem, der er tredjelandsstatsborger, 72, §§ 8, 9, 10, 11 og 12 - Familiemedlemmer (tidl. §§ 7-10 (§§ 5-8 (§§ 7,, 73, Adoption, 74, Adoption (Færøerne), 75, Ambassadepersonale, 76, Andet tidligere opholdsgrundlag end flygtning, 77, Andre § 9.2.1, 78, Andre § 9.2.4, 79, Andre grunde end ægteskab og fast samlivsforhold, 8, § 3, stk. 1 i L462 af 17. juni 2008 - Lønarbejde på Færøerne, 80, Arbejdsferieaftaler, 81, Arbejdstilladelse til autorisation som læge, 811, Referencen dansk/nordisk statsborger, cpr-oplysning, 812, Referencen flygtning, cpr-oplysning, 813, Referencen udlænding, men ikke flygtning, cpr-oplysning, 82, Arbejdstilladelse til personer med opholdstilladelse, 83, Arbejdstilladelse til studerende på videregående uddannelse, 84, Associeringsaftalen mellem EU/EØS og Tyrkiet, 85, Au pair, 86, Autorisation som læge, 87, Autorisation som tandlæge, 88, Boreplatformsmedarbejder, 89, Børn af andre, 9, § 3, stk. 2 - Overenskomstdækket ansættelse (nye EU-lande), 90, Børn af flygtninge, 91, Cirkusspecialist, 911, Referencen dansk/nordisk statsborger, imputeret, 912, Referencen flygtning, imputeret, 913, Referencen udlænding, men ikke flygtning, imputeret, 92, Dansk afstamning, 93, Dansk mindretal, 94, Dansk mindretal i Tyskland, 95, Driftsleder, 96, Erhverv/studie i Grønland, 97, Erhverv/studie på Færøerne, 98, Fam.mæs. tilknytn. til EU-statsborger med lønarb. på Færøerne, 99, Familiemæssig tilknytning til person med tilladelse på erhvervsomr., 9997, Nordisk statsborger, 9998, Kan ikke imputeres, 9999, Indvandret før 1997, 271, 273, 274, 275, 276, 277, 278, 279, 280, 332, 333

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/forklar

    Priser og prisaftaler

    Prisen på en opgave i Forskningsservice er baseret på den tid, det tager at løse opgavens delelementer. Vi har to typer af prisaftaler: , fastprisaftaler og rammeaftaler, . Du kan også bestille en kombineret fastpris- og rammeaftale. Derudover betaler du for diskleje for aktive projekter placeret på Danmarks Statistiks servere. Har du din egen hostede server sat op i Danmarks Statistik, skal du betale for opsætning og for løbende vedligehold., Tabel 1: Timetakst og diskleje, Timetakst for private institutioner, 2.299 kr. ekskl. moms, Timetakst for offentlige institutioner*, 1.674 kr. ekskl. moms (efter det særlige bidrag fra Danish e-infrastructure Cooperation via det Koordinerende Organ for Registerforskning er fratrukket)., Diskleje, 16 kr. ekskl. moms pr. 5 Gigabyte (GB) lagerplads pr. kvartal, *For offentlige autoriserede institutioner gives et særligt bidrag til timetaksten fra Danish e-infrastructure Cooperation via det Koordinerende Organ for Registerforskning.,  , Tabel 2: Timetakst og diskleje, Takster 2026,  , Offentlige institutioner*, Private institutioner, Prismodel for eksisterende projekter, Timetakster, 1.674 kr. ekskl. moms, 2.077 kr. ekskl. moms, Prismodel for nye projekter, Datapakker/stk., 4.400 kr. ekskl. moms, 5.500 kr. ekskl. moms,  , Projektadgange/stk., 700 kr. ekskl. moms , 900 kr. ekskl. moms,  , Timetakster, 1.100 kr. ekskl. moms , 1.400 kr. ekskl. moms, Diskleje, 10,8 kr. ekskl. moms pr. 5 Gigabyte (GB) lagerplads pr. kvartal, Bemærk, at for projektdatabaser er datapakkeprisen 17.600 kr. ekskl. moms (offentlig)/22.000 kr. ekskl. moms (privat) og altså fire gange prisen for en forskerordning eller underprojekt. Derimod betales kun projektadgange på underprojekter., *For offentlige autoriserede institutioner gives et særligt bidrag til timetaksten fra Danish e-infrastructure Cooperation via det Koordinerende Organ for Registerforskning., Forskningsservice yder mod betaling, service til brugere af Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Vi yder indledningsvist rådgivning i forbindelse med afklarende spørgsmål til en opgave. Herefter fakturerer vi for det faktiske tidsforbrug med den til enhver tid gældende timetakst. Dette gælder også, hvis det viser sig, at I ikke ønsker at gå videre med opgaven. Indgås efterfølgende en konkret fastprisaftale vedrørende opgaven vil service og rådgivning i stedet være inkluderet i denne inden for et rimeligt omfang og tidsperiode., Fastprisaftaler og rammeaftaler, Både fastprisaftaler og rammeaftaler er baseret på den tid, det tager at behandle og levere en opgave. Tiden afregnes efter den til enhver tid gældende timetakst. Forskningsservice benytter standardiserede priser baseret på et gennemsnitligt forventet timeforbrug for en given serviceopgave., Fastprisaftale, Prisen er fastsat på baggrund af et forventet gennemsnitligt tidsforbrug for en given ydelse. Med en fastprisaftale betaler du altså samme pris for sammenlignelige ydelser., Mere om opbygningen af fastprisaftaler, Prisen for en fastprisaftale baseres på én eller flere af følgende opgaveelementer. Nedenstående tabel viser opgavens forskellige elementer, som afregnes som fastprisaftaler samt dertilhørende timeforbrug., Opgaveelement, Timeforbrug, Projektindstilling (Behandling og godkendelse heraf), 2, Registerudtræk af 1 datasæt, 1,05, Registerudtræk af 2 datasæt*, 1,09, Ingen timetillæg ved registerudtræk <= 15 variable, 0, Timetillæg ved registerudtræk > 15 variable,  0,5, * Prisen øges med 0,047 timer pr. datasæt., Opgaveprisen består desuden af et fast tillæg for øvrig service & rådgivning på 20 pct. af prisen for de delelementer af opgaven, som ikke nødvendigvis er i direkte kontakt med dig. Sådanne delelementer er for eksempel servicemedarbejderens mødeaktiviteter mm., intern dokumentation, dokumentationskrav, fakturering etc., Registerudtræk inkluderer tidsforbrug til fx programmering, pseudonymisering og kontrol af udtræk fra , Forskningsservice grunddatabank, . Fastprisaftalen kan også inkludere tidsforbrug til behandling og pseudonymisering af population indsendt til Forskningsservice fra andre kilder end Forskningsservices grunddatabank., Rammeaftaler, Prisen er variabel, og ydelsen afregnes efter det faktiske tidsforbrug brugt på den konkrete ydelse. Der faktureres pr. påbegyndt time. Hvis der er brugt mindre end en time på en individuel opgave, og opgaven skal afregnes, faktureres for den første påbegyndte time., Læs mere om opbygningen af rammeaftaler, Følgende opgaver udfører Forskningsservice baseret på en rammeaftale: , Dannelse af population(er) herunder case-kontrol populationer. Servicen dækker rådgivning til udtræksbeskrivelsen samt den efterfølgende populationsdannelse., Data fra statistikkontor eller Survey i Danmarks Statistik. Dette afregnes som rammeaftale baseret på faktisk tidsforbrug. Servicen dækker bl.a. registerudtræk i statistikkontoret, pseudonymisering samt direkte kommunikation og rådgivning, backoffice-aktiviteter og intern kommunikation., Data indsendt fra kilder uden for Danmarks Statistik. Dette afregnes som rammeaftale baseret på faktisk tidsforbrug. Servicen er bl.a. kontrol og pseudonymiseirng af de indsendte data. Se vejledende tidsforbrug og priser for levering af indsendte data under , Tilknytning af øvrige data, .,  , En opgaves delelementer, Den samlede pris for en given opgave afhænger af den tid det tager at løse en opgave og de delelementer, der indgår i opgaven. Derfor kan prisen variere fra opgave til opgave. Prisen er bl.a. afhængig af, hvor mange registre, der skal anvendes til at danne en population, eller hvor mange registre projektet skal have leveret udtræk fra., Se opgavens delelementer, Projektindstilling:, Behandling og godkendelse. Projektindstillingen afregnes med en fastprisaftale, som baseres på en fast tidsværdi svarende til to timer., Population:, Populationsdannelsen afregnes med en rammeaftale, som baseres på den tid det tager Forskningsservice at danne populationen., Standardiseret data fra Danmarks Statistiks grunddatabank:, Der afregnes med en fastprisaftale, som baseres på faste tidsværdier pr antal registre og variable., Øvrig service og rådgivning:, Direkte kommunikation og rådgivning, backoffice-aktiviteter og intern kommunikation. Der afregnes med en fastprisaftale, som baseres på faste tidsværdier afhængig af opgavens omfang., Øvrige data fra Danmarks Statistik:, Registerudtræk, direkte kommunikation og rådgivning, backoffice-aktiviteter og intern kommunikation. Der afregnes med en rammeaftale, som baseres på faktisk tidsforbrug., Data fra andre dataleverandører:, Behandling af data indsendt fra jer eller andre dataleverandører. Databehandlingen afregnes med rammeaftale, som baseres på faktisk tidsforbrug., Særdata fra Danmarks Statistik:, Data oparbejdet særligt til brugerne (ikke ifm statistik). Oparbejdelsen afregnes med en fastpris- eller rammeaftale, som baseres baseret på faktisk timeforbrug til oparbejdning delt med forventet salg,  , Eksempler på prisberegninger, Eksempel på en prisberegning af et nyt forskningsprojekt, Følgende prisberegning inkluderer behandling af projektindstilling samt registerudtræk om demografiske forhold (BEF), uddannelsesniveau (UDDA), indkomster (FAIK og IND) samt beskæftigelsesoplysninger (DREAM). Prisberegningen tager udgangspunkt i et projekt med fuldt registerudtræk, hvor brugeren selv danner populationen., Da Forskningsservice runder op til nærmeste hele tal grundet den standardiserede metode for prisberegning, beregnes prisen efter følgende tabel., Opgaveelement, Timeforbrug, Pris, Projektindstilling, 2, Registerudtræk, 6, Registerudtræk > 15 variable, 0,  , Delsum, 8 ,  , Øvrig Service & Rådgivning (tillæg 20%)*, 1 ,  , Total timeforbrug, 9,  , Offentlige bruger,  ,  9 timer * 1.674,00 kr. = 15.066,00 kr., Privat bruger,  ,  , 9 timer * 2.299,00 kr. = 20.691,00 kr., *Tillægget svarer til 20% af timerne til behandling af projektindstilling, registerudtræk samt særlige forhold (programmering/data)., Vær opmærksom på at prisberegningen ikke inkluderer populationsdannelse. Hvis Forskningsservice skal danne populationen gøres det på baggrund af en rammeaftale., Eksempel på en prisberegning af et nyt forskningsprojekt hvor population skal beriges med data fra Sundhedsdatastyrelsen, Denne prisberegning inkluderer behandling af projektindstilling, populationsdannelse (baseret på en rammeaftale) samt registerudtræk om demografiske forhold (BEF, BEFADR, VNDS, DOD) og registreringer i Landspatientregisteret (LPR_ADM, LPR_BES, LPR_DIAG, LPR_SKSUBE). Populationen består af personer med et forbrug af bestemte lægemidler fundet via variable i Lægemiddeldatabasen (LMDB). Disse personer må ikke været registreret med en udvandring i registeret Historiske Vandringer (VNDS). De må ligeledes ikke være registeret i Døde i Danmark (DOD). Desuden overføres populationen fra Danmarks Statistik til Sundhedsdatastyrelsen til berigelse med data fra Landsregisteret for Patologi. Behandlingen og pseudonymisering af data fra Sundhedsdatastyrelsen er ikke inkluderet i prisen., Opgaveelement, Timeforbrug, Pris, Projektindstilling, 2, Registerudtræk, 14, Registerudtræk > 15 variable, 0,  , Delsum, 16 ,  , Øvrig Service & Rådgivning (tillæg 20%)*, 4 ,  , Total timeforbrug, 20,  , Offentlige bruger,  ,  20 timer * 1.674,00 kr. = 33.480,00 kr., Privat bruger,  ,  , 20 timer * 2.299,00 kr. = 45.980,00 kr., Rammeaftale til populationsdannelse, Opgaveelement, Estimeret timeforbrug**, Pris, Populationsdannelse, 5, Offentlige bruger,  , 5 timer * 1.674,00 kr. = 8.370,00 kr., Privat bruger,  , 5 timer * 2.299,00 kr. = 11.495,00 kr., *Tillægget svarer til 20% af timerne til behandling af projektindstilling, registerudtræk samt særlige forhold (programmering/data)., **Efter populationen er dannet afregnes der for den tid Forskningsservice reelt har brugt, med den til enhver tid gældende timetakst.,  , Fastsættelse af timetaksten, Timetaksten fastsættes én gang årligt på baggrund af flere delelementer. Den endelige timetakst består af en række delelementer inkl. udviklingsbidrag på 3 %., Taksttillæg, : Indtægtsprognose for indeværende år, samt akkumuleret over-/underskud fra tidligere år., Overhead Danmarks Statistik & indtægtsdækket virksomhed, : Fællesudgifter til fx personale, husleje, el mv. & fælles IDV-administration som vedligehold af grunddatabank, udvikling af IDV-services mv., Overhead Forskningsservice, : Fx autorisering af nye institutioner, kontrol af hjemsendte filer, sanktionering og generel udvikling af mikrodataordningerne og Danmarks Datavindue mv.,  , Andre ydelser, Diskleje, Projekter optager plads på Danmarks Statistiks servere. Derfor har vi indført en diskleje, så du som bruger bliver opmærksom på, hvor meget lagerkapacitet dit projekt optager på Danmarks Statistiks servere. Du betaler kun diskleje for aktive projekter, der bruger en lagerkapacitet over 5 Gigabyte (GB) på Danmarks Statistiks servere. Et aktivt projekt er defineret ved, at minimum én bruger logger på projektet inden for et kvartal., Diskeleje afregnes kvartalsvis og du faktureres for alle projekter, som din institution er dataansvarlig for. For et individuelt aktivt projekt, der bruger en lagerkapacitet større end 5 GB, afregnes derfor i enheder af 5 GB for et kvartal ad gangen. Diskleje opkræves uanset årsagen til, at der logges på projektet, og uafhængigt af hvor ofte der logges på i et kvartal., Hosted server, Danmarks Statistik tilbyder også at ”hoste” jeres egne servere, som kommer til at stå på Danmarks Statistik. , Læs mere om krav og priser for hosted server.  ,  , FAQ om priser, Vi har samlet nogle af de spørgsmål, vi ofte får til vores priser nedenfor., FAQ om priser, Hvorfor varierer prisen fra opgave til opgave?, En opgave er sammensat af flere delelementer. Opgavens pris fastsættes på baggrund af opgavens delelementer. Derfor kan prisen bl.a. afhænge af antallet af registre anvendt til populationsdannelse, populationer fra andre dataleverandører eller antallet af registre projektet skal have leveret udtræk fra. Opgavens delelementer er beskrevet i afsnittet ”En opgaves delelementer”., Timetaksten har ændret sig over tid – hvorfor?, Du kan se ændringerne i Forskningsservices timetakster nedenfor., Alle institutioner, 2013, 1.248 kr., 2012, 1.187 kr., 2011, 1.167 kr., 2010 2. halvår, 1.197 kr., 2010 1. halvår, 1.229 kr., 2009, 1.229 kr. , 2008 , 1.229 kr. , Priser efter 2014, Private institutioner, Offentlige institutioner, 2024, 2.130 kr.,  1.538 kr., 2023, 2.130 kr. , 1.568 kr.,  , 2022,  2.130 kr.,  1.568 kr.,  , 2021,  2.168 kr.,  1.735 kr.,  , 2020,  2.202 kr.,  1.745 kr. ,  , 2019,  2.202 kr.,  1.607 kr.,  , 2018, 2.halvår,  1.749 kr.,  1.050 kr.,  , 2018, 1. halvår,  1.749 kr., 1.050 kr.,  , 2017,  1.650 kr.,  1.050 kr.,  , 2016,  1.650 kr.,  1.050 kr.,  , 2015,  1.750 kr.,  1.050 kr.,  , 2014,  1.650 kr.,  1.050 kr., Prisændringerne har forskellige årsager, herunder:, Hvert år regulerer vi timetaksten for taksttillæg, som akkumulerer over-/underskud fra tidligere år. Derudover medregner vi en indtægtsprognose for indeværende år, hvilket kan give udsving fra år til år., Det er ikke tilladt for offentlige institutioner at generere et overskud. Derfor tilpasser Danmarks Statistik løbende timepriserne, så de afspejler de faktiske udgifter, og budgettet balancerer., I 2014 blev der skelnet mellem private og offentlige institutioner, da Forskningsservice første gang modtog et særligt bidrag fra bl.a. det Koordinerende Organ for Registerforskning (KOR), som understøtter timetaksten for offentlige brugere. Derfor er der forskel i pris afhængigt af om projektet er ejet af en privat eller offentlig institution., Hvorfor skal jeg betale for, at mit projekt får tilføjet andre variable?, Ændringer i et allerede eksisterende projekt skal beskrives i projektindstillingen og/eller variabeldokumentationen. ændringerne skal dokumenteres og til fornyet godkendelse i Forskningsservice. Den eneste undtagelse, som ikke kræver fornyet godkendelse, er opdatering af en allerede godkendt population eller variabel., Godkendelsen kræver en række processer, som kan være alt fra dialog mellem dig og Forskningsservice til gennemgang af projektet og dets variabeldokumentation til fornyet godkendelse af projektet. Processen kan variere betydeligt afhængigt af projektet, hvor tidsforbruget på at få godkendt en indstilling ligger mellem en og fire timer ved både nye projekter, opdateringer og udvidelser. Prisen for behandling af en projektindstilling er derfor fastsat til to timer. Hvis tidsforbruget overstiger fire timer, skal der laves en tillægsaftale i form af en rammeaftale til dækning af den faktiske behandlingstid., Vi opfordrer til, at I laver en faglig vurdering af hvornår og hvor ofte, der søges godkendelse af projektændringer, , så vi mindsker antallet af løbende og små ændringer., Hvor længe gælder et pristilbud?, Et pristilbud gælder i 30 dage fra og med tilbuddets datering. Herefter genberegner vi pristilbuddet til den gældende timetakst., Hvordan afregnes en projektdatabase? , Afregningen er baseret på en årskontrakt med en fastprisaftale, der omfatter opdatering af aftalte registerdata i projektdatabasen samt en eventuel rammeaftale for øvrig service fx leverancer fra projektdatabasen til underprojekter og rådgivning efter projektdatabasens behov., Etableringen af en projektdatabase følger de samme retningslinjer for prisfastsættelse som et nyt projekt. Da projektdatabasen har et længere tidsperspektiv end et projekt indgås en årskontrakt om opdatering. Dermed fastsættes prisen på baggrund af et forventet gennemsnitligt tidsforbrug for ydelsen., Af nedenstående tabel fremgår tidsperioden for afregning. Fastprisaftalen for opdatering af projektdatabasen afregnes sammen med 2. kvartals afregning af ’Øvrig service’. ’Øvrig service’ afregnes pr. kvartal., Faktureres i kalenderåret åååå, Faktureres i kalenderåret, Årskontrakten dækker, Medio jan.,  , Medio apr., Medio jul., Medio okt., Medio jan., Dataudtræk, Fastprisaftale for data, Øvrig service, Forbrug 4. kvt. fra året forinden, Forbrug 1. kvt., Forbrug 2. kvt., Forbrug 3. kvt., Forbrug 4. kvt, Hvorfor varierer prisen for sammenlignelige ydelser?, Prisen for ydelsen er baseret på tidligere erfaring og gennemsnit. Sammenlignelige ydelser kan indeholde små forskelle i de forskellige delelementer, hvilket har betydning for prisen: fx varierer prisen for behandling af data ude fra (indsendt data fra andre dataleverandører) i forhold til behandling af standardiserede registerudtræk fra Danmarks Statistiks Grunddatabank. Hvis der kommer projektændringer senere i processen, kan prisen ændre sig på baggrund af ændringerne. Derudover beregnes timetaksten årligt, hvilket også kan påvirke opgavens pris., Hvad er baggrunden for Danmarks Statistiks priser?, Danmarks Statistik er den centrale statistiske myndighed i Danmark. Omkostningerne for at have denne myndighedsforpligtigelse dækkes af Finansloven., Data, som Danmarks Statistik indsamler og opbevarer, kan bruges til videnskabelige og statistiske undersøgelser under Danmarks Statistiks Forskerordning. Adgang til data gives alene til autoriserede forsknings- og analysemiljøer, og Danmarks Statistik tager betaling for at gøre data tilgængelige for undersøgelserne., Som udgangspunkt skal prisen dække omkostninger, der er forbundet med at udføre opgaverne fra den indledende dialog til den afsluttende dialog senest 30 dage efter opgaven er leveret. Prisen skal desuden bidrage til at dække omkostninger forbundet med: , Rådgivning om anvendelse af data i det enkelte projekt, Administration af ordningen fx autorisation, Dataadgange, Standardisering af registerdata, Udvikling af vores brugerservices, Sikring af en vedvarende høj datasikkerhed og datafortrolighed, Overheadomkostninger, Danmarks Statistiks prissætning er underlagt reglerne for indtægtsdækket virksomhed i Staten og kontrolleres af Rigsrevisionen. Der skal være balance mellem indtægter og omkostninger, og indtægterne for serviceopgaver må ikke anvendes til at finansiere myndighedsforpligtigelsen. Den økonomiske balance overvåges løbende over et 10-årigt gennemsnit.

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/priser-og-prisaftaler

    Analyser: Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene?

    Foto: Adobe Stock, Der er ikke en officiel og entydig definition af forældrekøbte boliger. Danmarks Statistik har til brug for denne analyse etableret en definition, der gør det muligt at analysere forældrekøbte boliger i 2023 ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer., Denne analyse opgør bestanden af forældrekøbte boliger og undersøger boligernes type, størrelse og beliggenhed. Derudover ser analysen på beboernes og ejernes karakteristika, såsom køn, alder, uddannelsesstatus og formue., 4. april 2025, Af Emilie Rune Hegelund, Fenja Søndergaard Møller og Jakob Holmgaard , Hovedkonklusioner:, I 2023 boede 53.700 personer i en forældrekøbt ejerbolig, fordelt på 27.400 boliger., Boligerne omfattede både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.)., Forældrekøbte boliger er mindre end øvrige ejerboliger., Blandt forældrekøbte ejerlejligheder var 72 pct. under 75 kvm, mens det samme gjaldt 40 pct. af de øvrige lejligheder. For forældrekøbte enfamiliehuse var 56 pct. under 125 kvm, mens andelen var 34 pct. for øvrige enfamiliehuse., Forældrekøb udgør 9 pct. af ejerlejlighederne i København og Aarhus., Andelen af forældrekøb var højere blandt de mindre ejerlejligheder. For ejerlejligheder på 50-74 kvm var andelen af forældrekøb 17 pct. i Københavns Kommune og 12 pct. i Aarhus Kommune., Beboerne i forældrekøbte boliger omfatter både ejernes børn, samboende og børn af beboerne., For forældrekøbte ejerlejligheder var 63 pct. af beboerne børn af ejerne, 31 pct. var samboende (fx kærester, ægtefæller eller venner), og 6 pct. var børn af beboerne. Blandt beboerne i enfamiliehuse var fordelingen mere lige mellem de tre grupper, idet 44 pct. var børn af ejerne, 26 pct. var samboende og 30 pct. var børn af beboerne., Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder er typisk unge på 20-29 år., Blandt beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder, der var børn af ejerne, var 74 pct. 20-29 år. For beboere i forældrekøbte enfamiliehuse var andelen 28 pct., mens andelen af 20-29-årige i befolkningen generelt var 13 pct., Ejere af forældrekøbte boliger har typisk højere indkomst og større formue end andre boligejere., Blandt 50-69-årige ejere af forældrekøb i 2023 tilhørte 41 pct. den øverste indkomstgruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 15 pct. For formue lå 44 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger i den øverste formuegruppe, mens andelen for øvrige boligejere var 14 pct., Hent som pdf, Forældrekøbte boliger - hvem er beboerne, og hvem er forældrene? (pdf), 27.400 forældrekøbte boliger ultimo 2023, Denne analyse opgør antallet af forældrekøbte boliger i Danmark i slutningen af 2023. En forældrekøbt bolig forstås som en privat- eller virksomhedsejet ejerbolig, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Andelsboliger er ikke med i analysen, da tilgængelige data aktuelt ikke giver mulighed for at identificere ejerne til de enkelte andelsbeviser., Analysen opgør antallet af forældrekøb ved at samkøre registre om boligejere, virksomhedsejere, bopælsadresser og familierelationer. Se nærmere om analysens datagrundlag i boks 1., I slutningen af 2023 var der 27.400 forældrekøbte boliger ud af 1.325.700 beboede ejerboliger i Danmark. De forældrekøbte boliger blev beboet af i alt 53.700 personer., Forældrekøbte boliger omfatter både ejerlejligheder (61 pct.) og enfamiliehuse (39 pct.). Figur 1 viser fordelingen af forældrekøbte boliger og øvrige beboede ejerboliger i henhold til beboelsesareal og boligtype. Det ses, at forældrekøb var hyppigere blandt ejerlejligheder under 75 kvm og enfamiliehuse under 125 kvm end de tilsvarende boligtyper med større beboelsesareal. Mere end halvdelen af de forældrekøbte ejerlejligheder havde således en størrelse på 50-74 kvm (58 pct.), mens den hyppigste størrelse på forældrekøbte enfamiliehuse var på 100-124 kvm (30 pct.). Andelen af øvrige beboede ejerlejligheder på 50-74 kvm var langt mindre (32 pct.), selvom denne størrelse dog var den hyppigst forekomne. For øvrige beboede enfamiliehuse var den hyppigste størrelse på 150 kvm og derover (40 pct.)., Figur 1. Forældrekøb og øvrige beboede ejerboliger fordelt efter boligtype og beboelsesareal. 2023, Anm.: Figuren omfatter samtlige beboede ejerboliger med et beboelsesareal på 25-750 kvm., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Langt størstedelen af forældrekøbte ejerlejligheder var beliggende i landets fire største kommuner - København (43 pct.), Aarhus (17 pct.), Odense (4 pct.) og Aalborg (5 pct.) - samt Frederiksberg (7 pct.), jf. figur 2. Dette hænger blandt andet sammen med, at der i disse kommuner er et højere udbud af videregående uddannelser. Forældrekøbte enfamiliehuse var i modsætning hertil primært beliggende i landets øvrige kommuner (89 pct.). Det kan hænge sammen med, at beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse i mindre grad er under uddannelse end beboerne i forældrekøbte lejligheder, jf. nedenstående afsnit., Figur 2. Forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beliggenhedskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 1. Definition af forældrekøbte boliger og datagrundlag , I denne analyse defineres forældrekøb som en beboet bolig, der ikke er beboet af ejerne, og hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Definitionen af forældrekøb inkluderer også boliger, der juridisk ejes af en virksomhed, men som beboes af børn, hvis forældre er ejere af virksomheden., Forældrekøbte boliger identificeres med udgangspunkt i Ejerregistret ultimo 2023. Ejerregistret omfatter ejere af ejerboliger, men ikke andels- og lejeboliger. Mere end en tredjedel af etageboligerne i København er , andelsboliger, , men mange andelsboligforeninger kræver, at andelshaveren selv bebor boligen. Det betyder, at det ikke er tilladt at købe en andelsbolig og udleje den til eksempelvis et barn. Dog varierer reglerne fra forening til forening. Nogle foreninger tillader forældrekøb, enten generelt eller under visse betingelser (fx krav om bestyrelsens godkendelse eller en begrænset lejeperiode)., Analysen omfatter både privat- og virksomhedsejede boliger. Der inkluderes kun boliger med identificerbare ejere. For de privatejede boliger er ejerne registreret i Ejerregistret. For de virksomhedsejede boliger er ejerne identificeret ud fra Danmarks Statistiks Deltagerregister, som er baseret på oplysninger fra , Det Centrale Virksomhedsregister, . De virksomhedsejede boliger er afgrænset på en række parametre. Først er Deltagerregistret afgrænset til kun at omfatte virksomhedsejere. Dernæst er data afgrænset til kun at omfatte virksomhedsformerne , enkeltmandsfirmaer, , , interessentskaber mv., , , anpartsselskaber, og , aktieselskaber, . Efterfølgende frasorteres ejere i , anparts-, og , aktieselskaber, , som har en ejerandel på under 50 pct., ligesom , interessentskaber mv., med mere end to ejere frasorteres. Det gør ikke nogen forskel for analysens hovedresultater, om ejerandelen sættes til fx 25 pct. Boliger, som ejes af mere end én virksomhed, frasorteres, da vi ikke her kan identificere ejerfordelingen mellem virksomhederne. Samlet set er der 1.400 virksomhedsejede boliger med 3.000 beboere ud af de i alt 27.400 forældrekøbte ejerboliger med 53.700 beboere., Boligerne kobles med oplysninger fra , Boligopgørelsen, for at afgrænse til beboede boliger. Herefter tilføjes oplysninger om boligejernes bopælsadresse og juridiske familierelationer fra , Befolkningsstatistikregistret, . Disse oplysninger bruges til yderligere at afgrænse data, således at der kun inkluderes boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne., De identificerede beboere i forældrekøbte boliger kobles efterfølgende med oplysninger om køn og alder fra , Befolkningsstatistikregistret, samt uddannelsesstatus fra , Elevregistret, ., Ligeledes kobles de identificerede ejere af forældrekøbte boliger med oplysninger om køn, alder og bopælskommune fra , Befolkningsstatistikregistret, samt oplysninger om deres families ækvivalerede disponible indkomst fra , Indkomststatistikregistret, og deres families samlede nettoformue fra statistikregistret , Formue og gæld, . Nettoformuen er værdien af samtlige formue- og gældsposter trukket fra hinanden. Formueposter omfatter både reale aktiver såsom boliger og biler, finansielle formuer og pensionsformuer, hvorfor værdien af forældrekøbte boliger indgår i ejernes samlede formue. Hvis der er stiftet gæld i forbindelse med forældrekøbet, indgår dette tilsvarende som en gældspost., Den aktuelle analyse fokuserer udelukkende på bestanden af forældrekøbte boliger i 2023, da en ændring i leverancen af ejendomsdata fra 2020 og frem indebærer, at tidligere ejendomsdata ikke er sammenlignelige med de nuværende. Hvis man kigger på bestanden af forældrekøbte boliger i 2020 (, N, =30.600), så var 15.600 (51 pct.) stadig ejet af mindst én af de samme ejere i 2023, 15.200 (50 pct.) var stadig beboet af mindst én af de samme beboere, og 4.500 (15 pct.) var overdraget til mindst ét af ejernes børn., I de kommuner, hvor der er flest forældrekøbte boliger og flest studerende, udgør forældrekøbte lejligheder knap 10 pct. af den samlede bestand af ejerlejligheder. Ultimo 2023 udgjorde forældrekøbte lejligheder således 9 pct. af alle ejerlejligheder i kommunerne København og Aarhus og 8 pct. af alle ejerlejligheder i Frederiksberg Kommune. I Odense Kommune var andelen på 6 pct., og i Aalborg Kommune var andelen 5 pct., mens landsgennemsnittet var 6 pct., jf. figur 3., [note 1], Figur 3. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder. Den stiplede linje viser andelen af forældrekøbte ejerlejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i hele landet., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Forældrekøbte lejligheder udgør en større andel af de mindre ejerlejligheder end af større ejerlejligheder. I figur 4 er alle ejerlejligheder i førnævnte fem kommuner inddelt i størrelsesgrupper. Herefter beregnes andelen af forældrekøb i forskellige størrelsesgrupper og kommuner. Figuren viser, at andelen af forældrekøb er højest blandt mindre ejerlejligheder. I kommunerne København (17 pct.), Frederiksberg (15 pct.) og Aarhus (12 pct.) var det således mellem hver sjette og ottende ejerlejlighed på 50-74 kvm, som var forældrekøb, mens det i kommunerne Odense og Aalborg drejede sig om 8 pct. af alle ejerlejligheder på 50-74 kvm. Den næst-hyppigste lejlighedsstørrelse blandt forældrekøb i de fem kommuner var ejerlejligheder under 50 kvm, hvor den højeste andel af forældrekøb udgjorde 13 pct. (København), og den laveste andel udgjorde 5 pct. (Odense)., Figur 4. Andelen af forældrekøbte lejligheder ud af den samlede bestand af ejerlejligheder i udvalgte kommuner og størrelsesgrupper. 2023, Anm.: Den samlede bestand af ejerlejligheder omfatter både beboede og ubeboede boligenheder., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret og Boligopgørelsen., Beboersammensætningen i forældrekøbte boliger, Kun lidt over halvdelen (54 pct.) af beboerne i forældrekøbte boliger var børn af boligens ejer(e). De resterende beboere boede sammen med et eller flere af ejerens børn og omfattede både børn af beboerne og reelle samboende., Der er forskel på beboersammensætningen på tværs af boligtypen. Figur 5 viser, hvordan beboerne i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordeler sig med hensyn til, hvorvidt de er børn af boligejerne, børn af boligens beboere eller samboende. For forældrekøbte ejerlejligheder udgjordes beboerne hovedsageligt af børn af boligejerne (63 pct.) og disses samboende (31 pct.), mens andelen af børn af beboere var betydeligt mindre (6 pct.). For forældrekøbte enfamiliehuse udgjordes beboerne ligeledes oftest af børn af boligejerne (44 pct.), men her var andelen af børn af beboere (30 pct.) og andelen af samboende (26 pct.) tæt på samme størrelse. De hyppigst forekomne beboersammensætninger var hhv. én beboer, som var barn af boligejeren (41 pct.), samt to beboere, hvoraf kun den ene var barn af boligejeren (36 pct.)., Figur 5. Beboere i forældrekøbte lejligheder og enfamiliehuse fordelt efter beboerstatus. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., De nedenstående afsnit fokuserer på de 54 pct. af beboerne i forældrekøbte boliger, som er børn af boligejerne. Figur 6 viser, hvordan denne gruppe af beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordeler sig på aldersgrupper., [note 2], Figuren viser, at beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder i 2023 primært var unge i aldersgrupperne 20-29 år (74 pct.) og 30-39 år (18 pct.), mens beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse primært var personer i aldersgrupperne 20-29 år (28 pct.), 30-39 år (28 pct.) og 40-49 år (20 pct.)., [note 3], Figur 6. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter alder. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Hvor længe har beboerne boet i forældrekøbte boliger?, Størstedelen af beboerne i forældrekøbte boliger, især forældrekøbte ejerlejligheder, har kun boet i boligen en kortere årrække. Figur 7 viser, hvor længe de beboere, som var børn af boligejerne, havde boet i en forældrekøbt lejlighed eller et enfamiliehus. For forældrekøbte lejligheder havde 30 pct. boet i boligen mindre end 2 år, 30 pct. havde boet i boligen 2-3 år, og 17 pct. havde boet i boligen 4-5 år. For forældrekøbte enfamiliehuse havde 27 pct. boet i boligen mindre end 2 år, og 20 pct. havde boet i boligen 2-3 år. Til gengæld havde mere end hver femte beboer (23 pct.) i enfamiliehusene boet i boligen mindst 10 år., Figur 7. Beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse fordelt efter, hvor længe de har boet i boligen. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Beboernes uddannelsesstatus, Andelen af personer, som var under uddannelse i 2023, varierede på tværs af aldersgrupper, men var i de fleste tilfælde højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt beboere i forældrekøbte enfamiliehuse, jf. figur 8., [note 4], Blandt personer i alderen 16-19 år var 65 pct. af beboerne i forældrekøbte lejligheder under uddannelse, mens det drejede sig om 72 pct. af beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. For de resterende aldersgrupper, med undtagelse af aldersgruppen 50+ år, var andelen af personer under uddannelse højere blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder end blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse. Forskellene var særligt udtalte for aldersgrupperne 20-29 år og 30-39 år, hvor hhv. 57 pct. og 13 pct. af beboerne i forældrekøbte ejerlejligheder var under uddannelse, mens det blandt deres jævnaldrende i forældrekøbte enfamiliehuse drejede sig om hhv. 29 pct. og 9 pct., [note 5], Figur 8. Andelen af personer under uddannelse i forskellige aldersgrupper blandt beboere i forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Elevregistret., Flest beboere bor i forældrekøb ejet af begge forældre, I et forældrekøb kan boligen ejes af mor eller far eller begge - oftest er det begge forældre, der står som ejere. Figur 9 viser andelen af beboere i forældrekøb, hvor det er hhv. mor, far eller begge, som ejer boligen. Det ses, at for 39 pct. af beboerne ejede begge forældre boligen, mens det i 37 pct. af tilfældene kun var far, der stod som ejer. De resterende 24 pct. boede i en bolig, som kun mor ejede., Figur 9. Beboere i forældrekøbte boliger fordelt efter tilknytning til boligejer. 2023, Anm.: Beboere i forældrekøbte boliger inkluderer her kun børn af boligejeren, hvilket udgør 54 pct. af samtlige beboere., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Boks 2. Omvendte forældrekøb , Denne analyse omhandler forældrekøb, hvor én eller flere af beboerne er børn af mindst én af ejerne. Det er dog også muligt at opgøre og undersøge såkaldte omvendte forældrekøb, altså boliger, der ikke er beboet af ejerne, men hvor én eller flere af beboerne er forældre til mindst én af ejerne. Omvendte forældrekøb omfatter både boliger, hvor børn har købt en bolig til deres forældre, men også boliger, hvor forældrene har overdraget ejerskabet til børnene, men har beholdt brugsretten., Ultimo 2023 var der 12.500 personer, som boede i et omvendt forældrekøb fordelt på 8.700 boliger. Størstedelen af de omvendte forældrekøb havde enten én eller to beboere (hhv. 63 og 33 pct.)., Beboerne i de omvendte forældrekøb var hovedsageligt ældre, som var tæt på eller havde krydset folkepensionsalderen - således var 28 pct. 65-74 år, mens 38 pct. var 75-84 år. Desuden var 62 pct. af beboerne kvinder., Ejerne af forældrekøb, De 27.400 forældrekøbte boliger i 2023 havde i alt 36.200 ejere. Aldersfordelingen blandt beboere i forældrekøb, som er børn af boligejerne (figur 6), afspejler sig i alderssammensætningen blandt ejerne af forældrekøb. Ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 var hovedsageligt voksne i alderen 50-59 år og 60-69 år, jf. figur 10. Disse to aldersgrupper udgjorde hhv. 45 pct. og 32 pct. af ejerne. Der var dog også en betydelig andel af ejere på 70-79 år (12 pct.), mens andelen af ejere under 50 år eller på 80 år eller derover var betydeligt lavere., [note 6], Figur 10. Ejere af forældrekøbte boliger fordelt efter alder. 2023, Anm.: Figuren inkluderer alle 36.200 ejere af forældrekøbte boliger., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Vi opdeler nu samtlige personer i alderen 50-69 år med børn - både hjemmeboende og udeboende - i ti lige store grupper rangordnet efter hhv. , familiens ækvivalerede disponible indkomst, og familiens , nettoformue, (såkaldte indkomst- og formuedeciler)., Figur 11 viser andelen af ejere af forældrekøbte boliger og øvrige boligejere i alderen 50-69 år i de ti indkomst- og formuedeciler i 2023. Hvis familiens indkomst og formue ikke hænger sammen med, om man ejer en bolig, så vil andelen af ejere være ligeligt fordelt på tværs af de ti indkomst- og formuedeciler (svarende til den stiplede linje i figur 11). Som det ses af figuren, var der imidlertid hhv. 41 pct. og 19 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste indkomstgrupper. Ligeledes var der hhv. 44 pct. og 21 pct. af ejerne af forældrekøbte boliger, som tilhørte de to højeste formuegrupper. Øvrige boligejere var ligeledes overrepræsenterede i de øverste deciler, men i mindre grad. Blandt de øvrige boligejere tilhørte 15 pct. den øverste indkomstgruppe, mens 14 pct. tilhørte den øverste formuegruppe. Det er i denne forbindelse væsentligt at bemærke, at værdien af en forældrekøbt bolig indgår i opgørelsen af ejernes samlede formue, jf. boks 1., Figur 11. Ejere af forældrekøbte boliger i alderen 50-69 år fordelt efter indkomst- og formuedeciler. 2023, Anm.: Indkomst refererer til familiens ækvivalerede disponible indkomst, mens formue refererer til familiens samlede nettoformue. Opdelingen i indkomst- og formuedeciler er baseret på familier, hvor mindst én person er i alderen 50-69 år og har et eller flere børn., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret, Indkomststatistikregistret og Formue og gæld., Andelen af ejere af forældrekøbte boliger i 2023 var højest i kommunerne nord for København. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af 50-69-årige i hver kommune, som ejer en forældrekøbt bolig, så var andelene højst i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, hvor hhv. 5 pct., 5 pct. og 4 pct. ejede en forældrekøbt bolig, jf. figur 12 og bilag 1, tabel 1., Figur 12. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig fordelt efter bopælskommune. 2023, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Disse geografiske forskelle er blandt andet et udtryk for indkomst- og formueforskelle på tværs af landets kommuner. Hvis man kun betragter personer i højeste indkomst- og formuekvartil er der fortsat forskelle mellem kommunerne - men som det ses i bilag 1, tabel 2 og tabel 3, er det ikke entydigt kommuner med de højeste indkomster og formuer, som har de højeste andele. Blandt personer i øverste indkomstkvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Samsø og Gentofte (8 pct. i begge kommuner) og lavest i kommunerne Tårnby, Langeland og Brøndby (3 pct. i alle tre kommuner). Blandt personer i øverste formuekvartil var andelen af de 50-69-årige, som ejer en forældrekøbt bolig, højest i kommunerne Gentofte, Hørsholm og Rudersdal (hhv. 8 pct., 7 pct. og 7 pct.) samt lavest i kommunerne Brøndby og Tårnby (3 pct. i begge kommuner). Ud over økonomien kan afstanden til studiestederne også tænkes at have betydning for forældrekøb., Bilag, Bilag 1. Ejere af forældrekøbte boliger i kommuner, Tabel 1. Personer i alderen 50-69 år, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 20 528, 1 082, 5,3, Rudersdal, 15 283, 713, 4,7, Hørsholm, 7 011, 304, 4,3, Lyngby-Taarbæk, 14 241, 518, 3,6, Furesø, 10 946, 385, 3,5, Allerød, 6 873, 224, 3,3, Dragør, 3 984, 118, 3,0, Solrød, 6 058, 172, 2,8, Hillerød, 14 387, 393, 2,7, Helsingør, 18 896, 490, 2,6, Fredensborg, 11 556, 295, 2,6, Egedal, 11 891, 296, 2,5, Aarhus, 72 237, 1 796, 2,5, Roskilde, 24 151, 589, 2,4, Gladsaxe, 16 468, 396, 2,4, Vallensbæk, 3 579, 85, 2,4, Frederiksberg, 22 456, 522, 2,3, Gribskov, 13 256, 307, 2,3, Lejre, 8 198, 187, 2,3, Skanderborg, 16 291, 359, 2,2, Ærø, 2 027, 44, 2,2, Kerteminde, 7 017, 142, 2,0, Samsø, 1 304, 26, 2,0, Odder, 6 773, 135, 2,0, Greve, 13 641, 270, 2,0, Middelfart, 11 687, 231, 2,0, Assens, 11 933, 232, 1,9, Køge, 17 006, 330, 1,9, Fanø, 1 084, 21, 1,9, Jammerbugt, 10 883, 210, 1,9, Odense, 46 379, 894, 1,9, Rødovre, 10 301, 191, 1,9, Svendborg, 16 362, 303, 1,9, Syddjurs, 12 736, 234, 1,8, København, 120 178, 2 187, 1,8, Guldborgsund, 17 650, 321, 1,8, Kalundborg, 14 430, 262, 1,8, Læsø, 608, 11, 1,8, Esbjerg, 30 563, 545, 1,8, Ballerup, 12 555, 222, 1,8, Brønderslev, 9 786, 173, 1,8, Bornholm, 12 212, 215, 1,8, Vordingborg, 14 029, 246, 1,8, Aalborg, 49 519, 866, 1,7, Rebild, 7 914, 138, 1,7, Norddjurs, 11 042, 192, 1,7, Frederikshavn, 17 627, 304, 1,7, Hedensted, 13 313, 225, 1,7, Ringsted, 9 721, 164, 1,7, Odsherred, 10 331, 173, 1,7, Lemvig, 5 933, 99, 1,7, Sorø, 8 839, 147, 1,7, Frederikssund, 13 835, 230, 1,7, Billund, 7 179, 118, 1,6, Nordfyns, 8 793, 143, 1,6, Holbæk, 20 655, 333, 1,6, Glostrup, 5 781, 93, 1,6, Stevns, 7 211, 116, 1,6, Hjørring, 18 396, 295, 1,6, Høje-Taastrup, 12 657, 200, 1,6, Kolding, 24 258, 383, 1,6, Lolland, 12 449, 195, 1,6, Silkeborg, 25 797, 399, 1,5, Næstved, 23 336, 360, 1,5, Halsnæs, 9 584, 147, 1,5, Herlev, 7 185, 110, 1,5, Struer, 6 017, 92, 1,5, Nyborg, 9 372, 143, 1,5, Herning, 23 051, 350, 1,5, Vejen, 11 364, 170, 1,5, Varde, 14 054, 210, 1,5, Holstebro, 14 911, 221, 1,5, Thisted, 12 157, 179, 1,5, Fredericia, 14 299, 208, 1,5, Hvidovre, 12 575, 182, 1,4, Faaborg-Midtfyn, 14 864, 214, 1,4, Vesthimmerlands, 10 244, 147, 1,4, Favrskov, 12 513, 178, 1,4, Vejle, 30 683, 434, 1,4, Ringkøbing-Skjern, 15 553, 217, 1,4, Randers, 26 026, 354, 1,4, Faxe, 11 075, 148, 1,3, Viborg, 25 766, 341, 1,3, Tønder, 11 110, 147, 1,3, Slagelse, 21 809, 285, 1,3, Mariagerfjord, 12 257, 159, 1,3, Ikast-Brande, 10 955, 141, 1,3, Aabenraa, 16 740, 215, 1,3, Sønderborg, 21 121, 266, 1,3, Horsens, 23 222, 292, 1,3, Morsø, 5 828, 73, 1,3, Tårnby, 11 104, 139, 1,3, Skive, 12 974, 160, 1,2, Ishøj, 5 335, 63, 1,2, Haderslev, 15 620, 177, 1,1, Albertslund, 6 325, 69, 1,1, Langeland, 4 076, 41, 1,0, Brøndby, 9 073, 71, 0,8, Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen og Befolkningsstatistikregistret., Tabel 2. Personer i alderen 50-69 år i højeste indkomstkvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Samsø, 134, 11, 8,2, Gentofte, 8 077, 662, 8,2, Rudersdal, 6 017, 427, 7,1, Ærø, 214, 15, 7,0, Hørsholm, 2 661, 183, 6,9, Bornholm, 1 092, 75, 6,9, Lyngby-Taarbæk, 4 805, 306, 6,4, Aarhus, 15 115, 942, 6,2, Guldborgsund, 1 937, 120, 6,2, Lolland, 997, 61, 6,1, Furesø, 3 590, 217, 6,0, Odense, 7 612, 451, 5,9, Helsingør, 4 151, 241, 5,8, Jammerbugt, 1 312, 75, 5,7, Allerød, 2 333, 132, 5,7, Hillerød, 3 764, 209, 5,6, Fanø, 199, 11, 5,5, Solrød, 1 782, 98, 5,5, Læsø, 55, 3, 5,5, København, 23 187, 1 259, 5,4, Kerteminde, 1 035, 56, 5,4, Hjørring, 2 341, 126, 5,4, Middelfart, 1 992, 105, 5,3, Fredensborg, 3 024, 159, 5,3, Frederiksberg, 5 685, 297, 5,2, Norddjurs, 1 264, 66, 5,2, Vejen, 1 554, 81, 5,2, Svendborg, 2 559, 133, 5,2, Skanderborg, 3 622, 188, 5,2, Assens, 1 447, 75, 5,2, Gladsaxe, 4 034, 208, 5,2, Dragør, 1 340, 68, 5,1, Frederikshavn, 2 286, 115, 5,0, Esbjerg, 4 801, 239, 5,0, Kalundborg, 2 462, 122, 5,0, Roskilde, 6 352, 311, 4,9, Odder, 1 291, 63, 4,9, Odsherred, 1 235, 60, 4,9, Gribskov, 2 863, 139, 4,9, Syddjurs, 2 105, 102, 4,8, Ishøj, 682, 33, 4,8, Køge, 3 404, 164, 4,8, Struer, 770, 37, 4,8, Vordingborg, 1 787, 85, 4,8, Lemvig, 824, 39, 4,7, Aalborg, 8 538, 401, 4,7, Rødovre, 1 795, 84, 4,7, Thisted, 1 368, 64, 4,7, Lejre, 1 915, 89, 4,6, Egedal, 3 358, 156, 4,6, Herning, 3 704, 171, 4,6, Nordfyns, 1 084, 50, 4,6, Ballerup, 2 498, 115, 4,6, Nyborg, 1 254, 56, 4,5, Brønderslev, 1 254, 56, 4,5, Sorø, 1 463, 65, 4,4, Herlev, 1 337, 59, 4,4, Holbæk, 3 815, 167, 4,4, Vallensbæk, 895, 39, 4,4, Fredericia, 2 309, 100, 4,3, Morsø, 579, 25, 4,3, Rebild, 1 415, 61, 4,3, Høje-Taastrup, 2 221, 95, 4,3, Ringsted, 1 702, 72, 4,2, Kolding, 4 200, 177, 4,2, Varde, 2 073, 87, 4,2, Næstved, 3 625, 152, 4,2, Hvidovre, 2 197, 92, 4,2, Skive, 1 604, 67, 4,2, Glostrup, 1 055, 44, 4,2, Sønderborg, 2 777, 113, 4,1, Holstebro, 2 336, 95, 4,1, Greve, 3 469, 141, 4,1, Vesthimmerlands, 1 206, 49, 4,1, Aabenraa, 2 049, 83, 4,1, Hedensted, 2 159, 87, 4,0, Frederikssund, 2 836, 114, 4,0, Randers, 3 634, 146, 4,0, Faxe, 1 739, 69, 4,0, Viborg, 4 134, 164, 4,0, Silkeborg, 4 951, 196, 4,0, Slagelse, 3 128, 123, 3,9, Mariagerfjord, 1 681, 66, 3,9, Ringkøbing-Skjern, 2 255, 87, 3,9, Stevns, 1 246, 48, 3,9, Favrskov, 2 431, 92, 3,8, Faaborg-Midtfyn, 1 862, 69, 3,7, Ikast-Brande, 1 559, 57, 3,7, Billund, 1 206, 43, 3,6, Vejle, 5 911, 208, 3,5, Haderslev, 1 964, 69, 3,5, Albertslund, 803, 28, 3,5, Horsens, 3 591, 125, 3,5, Tønder, 1 142, 38, 3,3, Halsnæs, 1 549, 51, 3,3, Tårnby, 2 408, 74, 3,1, Langeland, 333, 10, 3,0, Brøndby, 1 148, 33, 2,9, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Indkomstregistret., Tabel 3. Personer i alderen 50-69 år i højeste formuekvartil, som ejer en forældrekøbt bolig. 2023, Kommunenavn , Indbyggere, antal , Ejere af forældrekøb, antal , Ejere af forældrekøb, pct. , Gentofte, 8 049, 661, 8,2, Hørsholm, 2 591, 193, 7,4, Rudersdal, 5 849, 425, 7,3, Ærø, 286, 19, 6,6, Lolland, 1 010, 67, 6,6, Helsingør, 4 003, 262, 6,5, Samsø, 184, 12, 6,5, Guldborgsund, 2 048, 132, 6,4, Lyngby-Taarbæk, 4 809, 307, 6,4, Aarhus, 16 201, 1 006, 6,2, Vordingborg, 1 656, 101, 6,1, Furesø, 3 657, 223, 6,1, Odder, 1 219, 74, 6,1, Norddjurs, 1 230, 74, 6,0, Kerteminde, 992, 59, 5,9, Assens, 1 351, 80, 5,9, Kalundborg, 2 100, 124, 5,9, Hillerød, 3 731, 217, 5,8, Odense, 7 679, 445, 5,8, Solrød, 1 727, 99, 5,7, Frederikshavn, 2 274, 127, 5,6, Gribskov, 2 755, 152, 5,5, Bornholm, 1 484, 81, 5,5, Sorø, 1 341, 73, 5,4, Skanderborg, 3 649, 198, 5,4, Jammerbugt, 1 445, 78, 5,4, Allerød, 2 487, 134, 5,4, Køge, 3 103, 166, 5,3, Gladsaxe, 4 018, 214, 5,3, Fredensborg, 3 023, 161, 5,3, Lemvig, 853, 45, 5,3, Roskilde, 6 121, 322, 5,3, Brønderslev, 1 201, 63, 5,2, Syddjurs, 2 183, 114, 5,2, København, 22 907, 1 194, 5,2, Hjørring, 2 369, 123, 5,2, Vejen, 1 542, 80, 5,2, Næstved, 3 176, 164, 5,2, Lejre, 1 765, 91, 5,2, Middelfart, 1 807, 93, 5,1, Svendborg, 2 671, 137, 5,1, Dragør, 1 426, 73, 5,1, Esbjerg, 5 011, 252, 5,0, Odsherred, 1 249, 62, 5,0, Frederiksberg, 6 268, 311, 5,0, Thisted, 1 666, 82, 4,9, Holbæk, 3 422, 165, 4,8, Ishøj, 646, 31, 4,8, Rødovre, 1 888, 90, 4,8, Aabenraa, 2 214, 105, 4,7, Morsø, 655, 31, 4,7, Fredericia, 2 129, 100, 4,7, Struer, 788, 37, 4,7, Vesthimmerlands, 1 263, 59, 4,7, Aalborg, 8 417, 391, 4,6, Herning, 3 936, 182, 4,6, Læsø, 65, 3, 4,6, Vallensbæk, 978, 45, 4,6, Nordfyns, 1 087, 50, 4,6, Ringsted, 1 523, 70, 4,6, Slagelse, 2 829, 128, 4,5, Nyborg, 1 240, 56, 4,5, Faaborg-Midtfyn, 1 908, 86, 4,5, Egedal, 3 364, 150, 4,5, Frederikssund, 2 740, 122, 4,5, Skive, 1 691, 75, 4,4, Faxe, 1 486, 65, 4,4, Kolding, 3 945, 172, 4,4, Billund, 1 218, 53, 4,4, Greve, 3 425, 149, 4,4, Fanø, 207, 9, 4,3, Herlev, 1 336, 58, 4,3, Rebild, 1 475, 64, 4,3, Glostrup, 1 022, 44, 4,3, Randers, 3 233, 139, 4,3, Silkeborg, 5 034, 214, 4,3, Stevns, 1 112, 47, 4,2, Halsnæs, 1 398, 59, 4,2, Ballerup, 2 647, 111, 4,2, Viborg, 4 191, 175, 4,2, Varde, 2 292, 95, 4,1, Holstebro, 2 537, 105, 4,1, Ringkøbing-Skjern, 2 519, 104, 4,1, Høje-Taastrup, 2 243, 92, 4,1, Ikast-Brande, 1 564, 64, 4,1, Hedensted, 2 096, 85, 4,1, Sønderborg, 2 817, 114, 4,0, Mariagerfjord, 1 682, 68, 4,0, Favrskov, 2 443, 98, 4,0, Tønder, 1 327, 52, 3,9, Vejle, 5 440, 210, 3,9, Horsens, 3 345, 129, 3,9, Hvidovre, 2 430, 88, 3,6, Haderslev, 2 068, 74, 3,6, Albertslund, 843, 29, 3,4, Langeland, 391, 13, 3,3, Brøndby, 1 306, 39, 3,0, Tårnby, 2 538, 71, 2,8, Anm.: Der er kommuner, hvor antallet af ejere er begrænset, og andelene derfor er mere følsomme over for små ændringer., Kilder. Ejerregistret, Deltagerregistret, Boligopgørelsen, Befolkningsstatistikregistret og Formue og gæld., Noter, Andelen af forældrekøbte enfamilieshuse i disse fem kommuner svingede mellem 6 pct. og 0,3 pct. , [ ↑ ], Det ses af figuren, at der var beboere i forældrekøb, som var hhv. 0-9 år og 10-19 år. Det omfatter fx tilfælde, hvor mor og barn bor sammen i en bolig, som ejes af far, men hvor far ikke selv bor i boligen - samt tilfælde, hvor far og barn bor sammen i en bolig, som ejes af mor, men som mor ikke selv bor i. , [ ↑ ], Beboere i forældrekøb er generelt overrepræsenterede i aldersgrupperne 20-29 år (56 pct.) og 30-39 år (22 pct.), hvis man sammenligner med den øvrige befolknings aldersfordeling, hvor kun 13 pct. tilhører aldersgruppen 20-29 år og 13 pct. tilhører aldersgruppen 30-39 år. , [ ↑ ], Opgørelsen tager udgangspunkt i beboernes uddannelsesstatus ultimo september 2023. Hvis man kigger på, hvor stor en andel af beboerne i forældrekøbte boliger, som enten var i gang med en uddannelse, da de , flyttede ind, i deres bolig, eller startede på en uddannelse , inden for et år efter indflytning, , så var andelene endnu højere for samtlige grupper på nær de 16-19-årige. , [ ↑ ], I den øvrige befolkning var andelen under uddannelse 82 pct. for de 16-19-årige, dvs. højere end andelen blandt beboere i både forældrekøbte ejerlejligheder og enfamiliehuse. For de 20-29-årige var andelen under uddannelse 34 pct. i den øvrige befolkning, dvs. lavere end blandt beboerne i forældrekøbte lejligheder, men højere end andelen blandt beboerne i forældrekøbte enfamiliehuse. , [ ↑ ], Hvis man kigger på ejerne af forældrekøbte boliger ultimo 2023 (N=36.200), var der en lidt højere andel af mænd (55 pct.) end kvinder (45 pct.). , [ ↑ ], Kontakt:, Emilie Rune Hegelund, Telefon: 20 56 47 11, Mail: , ehe@dst.dk, Jakob Holmgaard, Telefon: 24 87 64 56, Mail: , jho@dst.dk

    https://www.dst.dk/analyser/55602-foraeldrekoebte-boliger-hvem-er-beboerne-og-hvem-er-foraeldrene

    Analyse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation