Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4481 - 4490 af 6582

    Resultater fra EP-valget offentliggøres på valgaftenen

    Danmarks Statistik indsamler data og udarbejder stemmeopgørelser i forbindelse med valg af medlemmer fra Danmark til Europa-Parlamentet den 9. juni. I år skal der vælges 15 medlemmer. Resultaterne offentliggøres fra kl. 23 på valgaftenen og i dagene derefter., 31. maj 2024 kl. 12:00 ,  , Danmarks Statistik tilbyder i forbindelse med Europa-Parlamentsvalget 9. juni 2024 adgang til valgresultaterne i elektronisk form på , Danmarks Statistiks valghjemmeside, . Data vil desuden være tilgængelig i , XML-format, ., Data fra de seneste valg kan allerede nu afhentes til test af den elektroniske overførsel., Resultater på valgaftenen og dagene derefter, På valgaftenen 9. juni 2024 formidles resultaterne fra kl. 23 for partierne på opstillingskredse, storkredse, landsdele og hele landet., På fintællingsdagen (dagen efter valget) formidles desuden kandidaternes stemmer på afstemningssteder samt udvælgelsen af valgte kandidater. De efterfølgende dage kontrollerer Danmarks Statistiks medarbejdere resultaterne., Danmarks Statistik udarbejder resultatopgørelserne på vegne af Indenrigs- og Sundhedsministeriet., På valghjemmesiden ligger allerede statistik om kandidaterne ved dette valg, statistik om dette valgs førstegangsvælgere og vælgertal, som vil blive opdateret 7 dage før valget og på valgdagen. , Læs evt. artiklen , Over 300.000 danske statsborgere kan stemme til EP-valget i Danmark for første gang., Kontakt: Pressechef Majken Lenskjold tlf. 22 42 07 48 eller mle@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-31-resultater-fra-ep-valget

    Pressemeddelelse

    Gennemsnitsalderen for førstegangskøberne i 2022 var over 35 år

    Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere af ejerboliger har ligget stabilt de seneste ti år, og var i 2022 på 35,4 år. De yngste førstegangskøbere findes i hovedstadskommunerne – de ældste i landkommunerne., 18. januar 2024 kl. 8:00 ,  , I 2022 var der 41.600 personer, som købte en bolig for første gang. Antallet af boligkøbere er faldet med en tredjedel fra 2021 til 2022, og det samme er antallet af førstegangskøbere. I 2022 var der 88.300 personer, som købte en ejerbolig, hvoraf 41.600 var førstegangskøbere. Det er det laveste antal førstegangskøbere siden 2014. Gennemsnitsalderen for førstegangskøbere i 2022 var 35,4 år, mens den var 47,9 år for de øvrige boligkøbere. , ”Vi kan se, at førstegangskøberne oftere er ældre i landkommunerne end i hovedstadskommunerne. Førstegangskøbere er yngst i Frederiksberg Kommune, hvor gennemsnitsalderen var 32,4 år i 2022. De højeste gennemsnitsaldre findes i kommunerne Læsø med 47,8 år og Fanø med 44,8 år,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Aldersfordelingen for førstegangskøbere har været stabil de sidste 10 år. Næsten 40 pct. af førstegangskøberne i 2022 var mellem 18 og 29 år, mens personer i aldersgruppen 30-39 år udgjorde 36 pct. Der var langt færre førstegangskøbere i alderen 40-49 år og 50+ år, som udgjorde hhv. 13 og 12 pct., Førstegangskøberne køber typisk bolig sammen, I de fleste bolighandler er der to købere. I 2022 blev 59 pct. af boligerne købt af to personer, og 41 pct. blev købt af én person. Under en halv procent blev købt af flere end to. For bolighandler med mindst én førstegangskøber er andelen med to købere højere (67 pct.), og i de fleste tilfælde var den ledsagende køber også førstegangskøber., Både førstegangskøbere og øvrige boligkøbere er i højere grad parfamilier end resten af befolkningen, og størstedelen har hjemmeboende børn., Du kan læse hele analysen om førstegangskøberne her: , www.dst.dk/analyser/52915

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-18-foestegangskoebere-ejerbolig-2022

    Pressemeddelelse

    Ny vicedirektør for Personstatistik

    Jonas Schytz Juul er ansat som ny vicedirektør for Personstatistik i Danmarks Statistik. , 11. januar 2024 kl. 14:00 ,  , Jonas Schytz Juul er uddannet cand.polit. og kommer fra en stilling som afdelingschef og cheføkonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation. Inden da har Jonas Schytz Juul haft flere lederstillinger, bl.a. som kontorchef for analyse i Social- og Indenrigsministeriet, chefanalytiker og analysechef i Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd samt kontorchef for analyse i Arbejdstilsynet. Han tiltræder 1. marts 2024., Rigsstatistiker Birgitte Anker udtaler: ”Jonas er en erfaren leder og en stærk faglig kapacitet. Jeg glæder mig meget til samarbejdet. Jonas er mangeårig bruger af vores statistik og dataservice og har derfor en yderst værdifuld viden og relevante erfaringer, som kan styrke vores indsats for at videreudvikle Danmarks Statistik.”, Jonas Schytz Juul udtaler: ”Danmarks Statistik udfylder en vigtig rolle i det danske samfund som leverandør af statistik og data, og er en unik kilde til uafhængig og troværdig viden om samfundet, som jeg har brugt flittigt igennem hele mit arbejdsliv.  Jeg glæder mig rigtig meget til at bidrage til det vigtige arbejde, Danmarks Statistik udfører, og jeg ser frem til at være med til at understøtte den fortsatte drift og udvikling i Danmarks Statistik.”,  , CV, Ansættelser, 2021-nu Afdelingschef og cheføkonom, Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2018-2021 Kontorchef for analyse, Social- og Indenrigsministeriet , 2015-2018 Analysechef, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2013-2015 Kontorchef for analyse, Arbejdstilsynet, 2005-2013 Økonom og Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Andre poster, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, ATP, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, LD Fonde, 2021-nu Bestyrelsesmedlem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, 2018-2021 Censor, Økonomisk Institut, Københavns Universitet, Uddannelse, 2005 Cand.polit., Københavns Universitet, 2003 M.Sc. Economics, University of Essex

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-01-11-jonas-schytz-juul

    Pressemeddelelse

    Publikation: Dansk Branchekode 2025

    Dansk Branchekode 2025 (DB25) er en statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter, som først og fremmest er udarbejdet til statistisk brug., DB25 er en 6-cifret dansk underopdeling af EU's klassifikation, den 4-cifrede NACE rev. 2.1, som er en ny version af NACE rev. 2 fra 2008. NACE rev. 2.1 er en regional version FN´s internationale nomenklatur, ISIC rev. 5, som er en ny version af ISIC Rev. 4 fra 2008., NACE rev. 2.1 gælder fra 1. januar 2025 i alle EU-medlemslande ifølge forordning (EU) 2023/137 om ændring af forordning (EF) nr. 1893/2006 om statistisk klassifikation af økonomiske aktiviteter. Fra 2026 vil de fleste statistikker fra Danmarks Statistik overgå fra at udkomme på DB07 til DB25. Den sidste statistik, der overgår til at udkomme på DB25, er Nationalregnskabet i 2029., Grundig beskrivelse, Dansk Branchekode 2025 rummer bl.a. grundige beskrivelser af, hvad de enkelte branchekoder omfatter, og en vejledning i, hvordan man finder frem til den rigtige branchekode for økonomiske aktiviteter. DB25 beskriver også de standardgrupperinger, der bruges ved publicering af statistik., En præcis kategorisering af økonomiske aktiviteter i brancher er vigtig for bl.a. forskere, analytikere, studerende og statistikere i forbindelse med afgrænsning af brancher og virksomheder - fx i økonomiske analyser., Nyttigt opslagsværk, DB25 er frit tilgængelig som pdf., Få mere at vide om Dansk Branchekode 2025 på , www.dst.dk/db25, . Her findes også nøgler mellem DB07 og DB25 samt standardgrupperinger, som benyttes ved offentliggørelse af flere statistikker.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2007, 2003, 1993 (2.udgave 1996), Hent som pdf, Titel og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, Indledning, Hovedafdelingsoversigt, Branchebeskrivelser, Bilag 1 Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering, Bilag 2_Outsourcing, Stikordsregister, Hele publikationen, Kolofon, Dansk Branchekode, Erhvervsliv, ISBN: 978-87-501-2468-9, Udgivet: 15. december 2025 kl. 08:00, Antal sider: 626, Kontaktinfo:, Sarah Valentina Møller, Telefon: 20 13 06 26

    https://www.dst.dk/pubomtale/56681

    Publikation

    Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

    Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

    Pressemeddelelse

    HFAUDD

    Navn, HFAUDD , Beskrivende navn, Højest fuldførte uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-12-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for en persons højest fuldførte uddannelse på et givent tidspunkt. Den højest fuldførte uddannelse dannes på baggrund af oplysningerne i to registre, elev3- og kvalifikationsregistret., Detaljeret beskrivelse, Kilden til den højest fuldførte uddannelse fremgår af variablen hf_kilde., Den højest fuldførte uddannelse vælges efter følgende princip :, 1. Højeste prioriteret kilde, 2. Dernæst højeste hovedgruppe, idet hovedgruppe 20 og 35 er sidestillede, 3. Dernæst højeste PRIA, 4. Dernæst den seneste fuldførte., 5. Hvis der er 2 record med samme audd opdateres registret kun, hvis der ikke findes en audd med hf_kilde = 15 i forvejen., I registret indgår kun fuldførte uddannelse med kompetence, dvs. KOMP = 1 (kompetencegivende almen uddannelse), 3 (erhvervskompetencegivende uddannelse) eller 7 (overbygning på en videregående uddannelse). , Undtagelsen herfra er uddannelser/klassetrin på grundskoleniveau, hvor afsluttede klassetrin alle medtages uanset værdien af variablen KOMP., 6. klasse er det laveste klassetrin som bliver brugt som den højest fuldførte uddannelse., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer med en højest fuldført uddannelse, Personer i Danmarks Statistiks registre over højst fuldført uddannelse, Værdisæt, HFAUDD har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/hfaudd

    Dagtilbud er dyrest for Københavns Kommune

    Opdatering af Danmarks Statistiks Kommunekort viser bl.a., at Københavns Kommune bruger ca. 60 pct. mere på dagtilbud per 0-10 årig om året sammenlignet med gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, 19. april 2016 kl. 9:00 ,  , Hvert barn mellem 0 og 10 år koster Københavns Kommune ca. 60.000 kr. om året i form af dagtilbud som dagpleje, daginstitutioner, fritidshjem mv. Det er ca. 60. pct. højere end gennemsnittet for de fire største af landets øvrige kommuner, Aarhus, Aalborg, Odense og Esbjerg. Her bruger kommunerne i gennemsnit ca. 37.000 kr. per 0-10 årig i dagtilbud. , Forskellen på hovedstadskommunen og de øvrige storkommuner er dog blevet mindre over de seneste år, hvor særligt København og Odense har reduceret deres udgifter til dagtilbud per 0-10 årig mere end Aarhus, Aalborg og Esbjerg. , Sammenligningen er lavet på baggrund af Danmarks Statistiks Kommunekort, hvor du direkte kan se nøgletal for kommuneregnskaber på tværs af landets 98 kommuner. Kommunekortet er nemlig som noget nyt udbygget med nøgletal baseret på kommunernes regnskaber, hvor regnskabsposter er sat i forhold til matchende befolkningstal mv.,  , Se udgifter for de enkelte kommuner, Kommunekortet viser de kommunale indsatser på en række områder. Du skal blot vælge et emne og en eller flere kommuner for at få vist en grafik, der viser udviklingen over tid for de valgte kommuner., Bl.a. viser kortet indsatserne på områderne for ældre, børn og unge, handicappede samt arbejdsløshed og nu altså også med nøgletal for kommunernes regnskaber., Hvis du har lyst til at se, hvordan udgifterne i din kommune er sammenlignet med andre kommuner, kan du se , Danmarks Statistiks Kommunekort, .,  , Danmarks Statistik har også udarbejdet en Nyt, der ser på udgifterne til bl.a. dagtilbud. Læs mere i Nyt’en: , Dagtilbud er dyrest for kommunerne i Hovedstadener, .,  , Hvis du har spørgsmål til nøgletallene for kommuneregnskaberne, er du velkommen til at kontakte Kevin Reinholdt Vejrup, , kev@dst.dk, , tlf: 39 17 34 66. Har du spørgsmål angående kommunekortet er du velkommen til at kontakte Anne Vibeke Jacobsen, , avj@dst.dk, , tlf: 39 17 30 18 .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-19-dagtilbud-er-dyrest

    Pressemeddelelse

    Publikation: Statistisk Årbog 1913

    Statistisk Årbog 1913 , indeholder hundreder af tusinder af historiske tal og giver et bredt kendskab til det danske samfund og udviklingen i Danmark i starten af forrige århundrede., Danskernes liv er beskrevet fra vugge til grav, og du kan finde alt fra kuriøse informationer om fx en gennemsnitlig dansker til speciel viden om ...., I , Statistisk Årbog 1913, kan du fx læse at omkring 100.000 havde et telefonabonnement, og at antallet af indregistrerede atutomobiler var fordoblet på bare tre år fra 1909 til 1912., Du kan kort sagt både blive klogere på det danske samfund og samtidig få udbygget din paratviden, så du kan dupere dine venner eller kollegaer med pudsige informationer om det danske samfund som det så ud for ganske nylig - i starten af det forrige århundrede .,  , Årbogen lægger vægt på udviklingen fra år til år. Du kan fx følge med i op- og nedturene for dansk økonomi via tal for ledighed, bilkøb, forbrugerpriser og meget mere.,  , Tusindvis af historiske tal, om Danmark ligger nu til rådighed. Hvis du har fået smag for flere historiske tal, så se her., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Hele publikationen, Forord, Indholdsfortegnelse..., Kap. 1: Areal og Befolkning, Kap. 2: Erhvervsforhold, Kap. 3: Samfærdsel, Kap.4: Penge- og forsikringsvæsen, Kap. 5: Socialstatistik, Kap. 6: Retsvæsen, Kap. 7: Undervisningsvæsen, Kap. 8: Offentlige valg, Kap. 9: Kommune- og statsfinanser, Kap. 10: Meteorologiske Forhold, Kap. 11: Øer, Kap. 12: Internationale oversigter, Sagsregister, Udgivelser, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, Udgivet: 1. januar 1914 kl. 09:30, Antal sider: , Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

    https://www.dst.dk/pubomtale/13163

    Publikation

    Publikation: Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914

    Indhold: , 1. Indledende Bemærkninger: , a. Fremgangsmaade ved Tællingen. Materialets Art. , b. Sammenligning med tidligere Tællinger. , c. Forklaring til Tabellerne. , 2. Tællingens Hovedresultater: , a. Hele Landet under ét. , b. Landets Hoveddele (Hovedstaden, Provinsbyerne, Landdistrikterne). , c De enkelte Byer og Amter. , 3. De industrielle Virksomheder efter Erhvervsgrupper og Fag: , a. De industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , c. De enkelte Fags Udvikling. , 4. De industrielle Virksomheder efter Størrelse: , a. I almindelighed og i de enkelte industrielle Hovedgrupper. , b. De enkelte Fag. , 5. Virksomheder under Stat, Kommune eller Selskaber. Kombinerede Virksomheder: , a. Virksomheder, der drives af Staten eller Kommunerne. , b. Industrielle Virksomheder under Aktie- og Andelsselskaber. , c. Industrielle Virksomheder, der drives som Bierhverv. , d. Bierhverv til Industrivirksomhed som Hovederhverv. , e. Det samlede Antal Virksomheder, der drives i Forbindelse med andet Erhverv, indenfor de enkelte Fag. , f. De største industrielle Virksomheder. , 6. Anvendelse af mekanisk Kraft: , a. Indledende Bemærkninger. , b. De mekanisk drevne Virksomheder og deres maskinstyrke. , c. Maskinkraftens Fordeling efter Kraftkildens Art. , d. Ufuldstændig udnyttet Maskinkraft. , e. Virksomheder, der anvender Vind- og Vandkraft. , 7. De industrielle Virksomheders Personel: , a. Personellets Fordeling efter Stilling i Erhvervet., b. Personellets Fordeling efter Køn., c. De egentlig industrielle Arbejderes Fordeling efter Alder., d. De industrielle Arbejderes Fordeling efter Beskæftigelsens Art., e. Lærlinge; , f. De industrielle Hjemmearbejdere. , Det ved Tællingen benyttede Spørgeskema. , Tabeller. , Systematisk Erhvervsfortegnelse. , Alfabetisk Erhvervsfortegnelse. , do. oversat paa Fransk. , Oversættelse til Fransk af Tabellernes Hoveder og Forspalter., Statistisk Tabelværk, Nr.12, Rk. 5, Litra A,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, den 26. maj 1914 , den 12. Juni 1906 , den 25. Maj 1897 , Hent som pdf, Haandværk og Industri ifølge Tællingen den 26. maj 1914 , Kolofon, Danmarks Haandværk og Industri ifølge Tællingen, Erhvervsliv, Udgivet: 31. december 1914 kl. 09:30, Antal sider: 320, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

    https://www.dst.dk/pubomtale/20375

    Publikation

    Publikation: Indvandrere i Danmark 2009

    Publikationen giver et bredt og nuanceret billede af indvandreres og efterkommeres stilling i det danske samfund., Indvandrere i Danmark, beskæftiger sig også med efterkommernes børn., Rekordmange indvandrerkvinder er under uddannelse, En af publikationens mange interessante konklusioner er, at indvandrerkvinder fra ikke-vestlige lande uddanner sig som aldrig før., Andelen af 20-årige ikke-vestlige indvandrerkvinder under uddannelse er i de seneste ti år steget fra 23 pct. til rekordhøje 41 pct. Dermed svarer deres nuværende niveau stort set til det niveau, 20-årige kvinder med dansk oprindelse under uddannelse ligger på. ,  , Indvandrere i Danmark 2009, indeholder en lang række andre interessante oplysninger, bl.a. disse:, Hver sjette dansker vil i 2050 have indvandrerbaggrund mod hver tiende i dag , De ikke-vestlige indvandrere er stærkt overrepræsenterede blandt modtagere af dagpenge- og kontanthjælp. Det gælder i særlig høj grad 18-64-årige kvindelige passive kontanthjælpsmodtagere, hvor de ikke-vestlige indvandrere udgør 31 pct., mens deres andel af befolkningen kun er 6 pct. , Blandt dem, der afsluttede en lang videregående uddannelse i perioden 2004-2006, var beskæftigelsesfrekvensen i 2007 omkring 20 procentpoint højere for personer med dansk oprindelse end for ikke-vestlige indvandrere , Ikke-vestlige efterkommere, som alle er født i Danmark, har en klart højere kriminalitet end ikke-vestlige indvandrere. Kriminaliteten er således 33 pct. højere for mandlige ikke-vestlige indvandrere end for hele den mandlige befolkning, mens den er hele 117 pct. højere for ikke-vestlige efterkommere (begge tal er korrigeret for forskelle i alder og socioøkonomisk status)., Befolkningsfremskrivning, Læs også om Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning i nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik, . Her fremgår det, at personer med indvandrerbaggrund vil udgøre en stigende andel af borgerne i den erhvervsaktive alder frem mod 2050., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2025, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018 revideret, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 1998, Hent som pdf, Hele publikationen, Kolofon, Indvandrere i Danmark, Borgere, ISBN: 978-87-501-1807-7, Udgivet: 15. december 2009 kl. 09:30, Antal sider: 219, Kontaktinfo:, Jørn Korsbø Petersen, Telefon: 20 11 68 64

    https://www.dst.dk/pubomtale/13467

    Publikation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation