Søgeresultat

KOEBESUM

Navn, KOEBESUM , Beskrivende navn, Købesumsbeløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det købesumsbeløb, der er aftalt ved salg (i hele kroner)., Efter introduktionen af den elektroniske tinglysning 8. september 2009:, Kontant købesum uden andre ydelser og løsøre, hvor:, Andre ydelser: (1) Beløb til arv/gave, (2) overtagne restancer af skatter og afgifter eller andre ydelser, (3) servitutter tinglyst på det ejerskiftede, der kan forlanges afløst af en pengeydelse og (4) beløb til anlægsbidrag til vej m.v., der er forfaldent til betaling på tidspunktet for ejerskiftet., Løsøre (dvs. uden for købesummen): (1) Enterprise, (2) driftsmateriel og (3) husdyrbesætning., Før introduktionen af den elektroniske tinglysning 8. september 2009:, Købesum minus løsøre i kroner. Løsøre dækker over særlige forhold af betydning for købesummens størrelse, f.eks. ydelser og forpligtelser, der overtages udenfor købesummen., Detaljeret beskrivelse, Variablen modtager Danmarks Statistik fra SKAT, men oplysningen stammer fra tinglysning af fast ejendom., Salgets købesum er summen af prioritetsgæld, andet vederlag, udbetaling og differencebeløb. Beløbet er inklusiv betaling for evt. løsøre, men eksklusive ydelser og forpligtigelser udenfor købesummen., Efter introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009:, SKAT foretager ikke længere nogen teknisk kontantomregning af købesummerne. Ydelser ud over den kontante købesum (arv/gave, overtagne restancer, servitutter, anlægsbidrag) medtages ikke., Før introduktionen af den elektroniske tinglysning den 8. september 2009:, SKAT foretog en teknisk kontantomregning af de købesummer, der lå til grund for denne statistik, hvor man tog højde for kursværdien af pantebreve på overdragelsestidspunktet. Købesummen er ekskl. værdien af medfølgende besætning, løsøre eller andet, som er jorden og bygningerne uvedkommende., Grafen for KOEBESUM viser kraftige udsving omkring 2006, hvor finanskrisen startede., Tidligere betegnet KSUM., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, KOEBESUM har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/koebesum

EJVSKAT

Navn, EJVSKAT , Beskrivende navn, Ejendomsværdiskat , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2000, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendomsværdiskat., Skatten betales af boligværdien af en ejerbolig. Skatten betales af ejere af en- og tofamiliehuse, ejerlejligheder, sommerhuse og stuehuse til landbrugsejendomme. , Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Ejendomsværdiskatten blev indført i år 2000 og erstattede den beregnede lejeværdi af egen bolig, som før år 2000 blev lagt til indkomsten før beregning af skatten. , Ejendomsværdiskatten er baseret på ejendommens værdi. Værdiskatten beregnes ud fra skattemyndighedernes vurdering af ejendommen. For 2006 er skatten 1 pct. af boligens værdi under 3.040.000 kr. og 3 pct. af værdien herudover. , Skattestoppet for ejendomsværdien på boliger betyder, at ejendomsværdiskatten fra og med 2002 beregnes af den mindste af følgende 3 opgørelser:, - Vurdering af ejendommen pr. 1. oktober i indkomståret, - Vurdering pr. 1. januar 2001+ fem pct. , - Ejendomsværdien 1. januar 2002, I praksis har niveauet for ejendomsværdiskat af boligen således for flertallet af danske boliger været konstant siden 2002., Der er indbygget lempelser for personer, som har ejet den nuværende bolig før 1. juli 1998 samt for personer på efterløn samt førtids- og folkepension. Lempelser for hidtidige ejere gælder også pensionister. Reglerne ændres fra år til år., Læs mere i diverse årgange af publikationen "Skatten". , Yderligere information findes i publikationen "Skatter og afgifter på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter, Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, EJVSKAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ejvskat

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

KORT: Andelen af grundskoleelever i fri- og privatskoler stiger i næsten alle kommuner

Godt 90.600 elever gik 1. oktober 2016 i 0. til 7. klasse på fri- eller privatskole, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer til 16,7 procent af samtlige grundskoleelever på disse klassetrin. På landsplan er andelen dermed samlet set steget 4 procentpoint siden 2007., 12. april 2017 kl. 14:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I fire af landets 98 kommuner er andelen af elever i 0. til 7. klassetrin, som går på fri- eller privatskole, faldet fra 2007 til 2016. Det drejer sig om Frederiksberg, Dragør, Fanø og Struer. På Læsø er andelen stadig 0 procent, mens den er steget i de resterende 93 kommuner., Flere forældre fravælger at sende deres børn i folkeskole. , DST har adspurgt forældrene, hvad der ligger bag deres valg af skole, ., Stevns Kommune har oplevet den største stigning med 16,6 procentpoint, hvilket betyder, at 27,2 procent af grundskoleeleverne fra 0. til 7. klassetrin går på fri- eller privatskole pr. 1. oktober 2016., Til gengæld er Samsø Kommune det sted i landet, hvor fri- og privatskoleeleverne fra 0. til 7. klasse udgør den største andel med 36,7 procent, viser tal fra , Statistikbanken, . Det er 11 procentpoint højere end i 2007., I fem af landets kommuner – udover Samsø Kommune - er denne andel over 30 procent pr. 1. oktober 2016: Morsø, Bornholm, Faaborg-Midtfyn, Nyborg og Gribskov., Se tallene for din kommune, Hvis du har spørgsmål til tal om uddannelsesaktivitet på grundskoleniveau, kan du kontakte Lene Riberholdt på hverdage via telefonnr.: 39 17 31 85.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-12-Kort-Andelen-af-grundskoleelever-i-fri-og-privatskoler-stiger

Bag tallene

Bliv klogere på 15-årige

I Danmark anno 2018 er det mest almindelige navn for en 15-årige pige Emma, og blandt drengene er det Frederik. I den nye Danmark i Tal kan du bl.a. læse om, hvem de 15-årige er, hvor meget de streamer musik, og hvor mange af dem, der har en voldsdom., 11. april 2017 kl. 7:30 - Opdateret 25. april 2018 kl. 8:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2003 blev der født 67.000 børn i Danmark, som alle i løbet af 2018 fylder 15 år. Dem sætter Danmarks Statistiks publikation , Danmark i Tal 2018 , fokus på. , I 2003 blev der født lidt flere drenge end piger, og de mest almindelige navne til nyfødte den gang var Emma og Frederik. De drenge, der fylder 15 år i 2018, kan regne med at blive 79 år gamle, mens piger af samme årgang kan forvente at leve 83 år.,  , Uddannelse og kriminalitet, Blandt de 15-årige går stort set alle i skole, men der er væsentlige forskelle på, hvordan årgang 2003 er tilknyttet skolevæsnet. Ud af de 15-årige, der går i skole, går 65 pct. i folkeskole. Privatskolerne står for at uddanne 18 pct., mens efterskolerne tager sig af 17 pct., Nogle få af de 15-årige fra 2003 risikerer også allerede at have været i berøring med retsvæsnet. For eksempel fik fem 15-årige fra årgang 2001 en dom til frihedsstraf for alvorlig vold i 2016. Heraf var en af de dømte piger, mens de resterende fire så var drenge.,    ,  , For fuld musik, Ud af hele årgangen er det næsten alle, der lytter til musik, og 94 pct. streamer musik fra nettet. Når det kommer til streaming af film og tv-programmer, gør 59 pct. det., Blandt pigerne fra årgang 2002 er det 7 pct., der går i musikskole. De 15-årige drenge spiller også musik, men de er lidt mindre aktive i musikskolerne, hvor det kun er 5 pct. af dem, der slår instrumenter an.,  , Du kan læse mere om de 15-årige i , Danmark i Tal 2018, , hvor der desuden også er tal om alt fra danskernes sundhed, indkomst og løn til turisme, industri og betalingsbalancen.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-07-bliv-klogere-paa-15-aarige

Bag tallene

Danske fartøjers landinger af blåmuslinger er halveret over 20 år

Mængden af blåmuslinger landet af danske fartøjer er halveret i forhold til 1996. Set over hele perioden 1996 til 2018 har mængden af blåmuslinger udgjort mellem 3,4 pct. og 9,2 pct. af de samlede landinger fra danske fartøjer., 5. april 2019 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Tilbage i 1996 landede danske fartøjer mere end 80 mio. kg. blåmuslinger. I 2018 lå det tal på under 40 mio. kg. Med over 120 mio. kg. landede blåmuslinger var 2001 det år, hvor mængden af landede blåmuslinger var højest. Modsat var 2010 det år, hvor danske fartøjer landede færrest blåmuslinger. Da var tallet under 30 mio. kg. Indtil 2015 blev den største mængde landet i Nordsøen, men fra 2015 og frem er det Østersøen, der har overtaget den plads., Værdien af de landede blåmuslinger i 2018 var 52 mio. kr. Værdien af den samlede fangst fra danske fartøjer i 2018 var på over 3,5 mia. kr. , Blåmuslingers andel af de samlede landinger ligger under 10 pct., Fra 1996 og frem til 2018 har de årlige landinger af blåmuslinger udgjort mellem 9,2 pct. og 3,4 pct. af den samlede danske fangst opgjort i kilo. Andelen lå højest i 2004, mens den var lavest i 2010. Landinger af blåmuslinger udgjorde 5,1 pct. i 1996 og 5,0 pct. i 2018. , Hvis du har spørgsmål til data i denne artikel, er du velkommen til at kontakte Peter Vig Jensen på pvj@dst.dk eller 39173031.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-04-05-blaamuslinger

Bag tallene

Dimittender fra erhvervsuddannelser blandt OECD's ældste

Danske dimittender fra erhvervsuddannelserne er i gennemsnit 27,7 år. Dermed er de blandt OECD’s ældste erhvervsuddannelsesdimittender., 18. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, 27,7 år er dimittenderne i gennemsnit, når de afslutter en erhvervsuddannelse. Til sammenligning er de australske dimittender 32,6 år i gennemsnit., Derudover er også de canadiske, new zealandske, irske og finske dimittender i gennemsnit ældre end de danske, når de afslutter en erhvervsuddannelse., Til gengæld er gennemsnitsalderen lavere i 25 af OECD-landene. Lavest er den  i Israel, hvor dimittenderne i gennemsnit er 17,2 år., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Sammenlignet med de øvrige OECD-lande begynder en relativt lille andel af unge 15 til 19-årige på erhvervsuddannelserne i Danmark. Kun tre OECD-lande har en lavere andel af unge på disse uddannelser., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933560852, Modsat begynder en relativt stor andel af de 20 til 24-årige danskere en erhvervsuddannelse, når man sammenligner med de øvrige OECD-lande., Her har blot to OECD-lande en større andel 20 til 24-årige, der begynder på en erhvervsuddannelse., Altså er de unge i Danmark ældre end i de fleste andre OECD-lande, når de begynder på erhvervsuddannelserne, hvilket formentligt afspejler forskelle i uddannelsessystemernes opbygning., Kilde: OECD, , http://dx.doi.org/10.1787/888933559218, Ser man på kønsfordelingen blandt dimittenderne fra erhvervsuddannelserne, så er Danmark tæt på en helt lige fordeling., 50,7 procent af dimittenderne er kvinder. Kun fire lande, Mexico, Israel, Nederlandene og Chile har en mere ligelig fordeling af mandlige og kvindelige dimittender., Hvis du har spørgsmål til uddannelsesstatistikkerne her eller søger mere information om opgørelser vedrørende erhvervsuddannelserne, er du velkommen til at kontakte Nikolaj Kær Schrøder Larsen via nkl@dst.dk eller på telefon 39 17 32 59.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-01-18-Dimittender-fra-erhvervsuddannelser-blandt-OECDs-aeldste

Bag tallene

70 procent af personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 23. august 2019 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For nyligt har en af de danske banker meldt ud, at kunder med en formue på 7,5 mio. kr. eller derover i banken skal betale renter for at have pengene stående. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2017 1.728 personer i Danmark, der havde mere end 7,5 mio. kr. stående i pengeinstitutter. Det svarer til en andel på omkring 0,04 procent af alle med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre en 100.000 kr. stående. I 2017 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,7 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til lidt over 70 procent., Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 146.000 kr. i 2017. , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-08-23-70-pct-af-personer-med-penge-i-banken

Bag tallene

Halvdelen af danskerne surfer på mobilen

29. november 2012 kl. 9:50 ,  , Fra 2008 til 2012 er andelen af mobiltelefonejere, der bruger telefonen til at gå på internettet, steget fra 9 til 54 pct. Det er især mændene, der bruger telefonen til andet end at ringe og skrive sms’er. 43 pct. af mændene downloader applikationer, mens det samme kun gælder 34 pct. af kvinderne. 22 pct. af mændene og 13 pct. af kvinderne bruger mobiltelefonens internetforbindelse til at gå på netbank, mens 21 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne bruger telefonen til onlinebetalinger. , Det er nogle af konklusionerne i publikationen , It-anvendelse i befolkningen 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , • 73 pct. af danskerne har handlet på internettet i 2012 mod 42 pct. i 2004. Næsten to ud af tre har købt billetter til teater, koncert eller biograf. Seks ud af ti har købt rejserelaterede produkter. , • Danskerne e-handler primært hos danske forhandlere, men antallet af danskere, der har købt varer fra andre europæiske lande, er steget fra 34 pct. i 2008 til 39 pct. i 2012. , • Et stigende antal danskere læser nyheder på nettet eller downloader aviser og/eller tidsskrifter. I 2010 var det lidt mere end syv ud af ti, mens andelen i 2012 er steget til knap otte ud af ti. , • I 2012 indsendte 69 pct. af de 16 til 74-årige elektroniske blanketter til det offentlige – en stigning fra 64 pct. i 2011. , • Andelen af familier, der har en tablet, er mere end fordoblet fra 9 pct. i 2011 til 19 pct. i 2012. E-bogslæseren findes kun i 4 pct. af de danske hjem, men også her er der sket en fordobling siden sidste år. , • Hver tiende internetbruger har prøvet at oprette en hjemmeside. Dobbelt så mange mænd som kvinder har oprettet en hjemmeside. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Peter Søndergaard Rasmussen , tlf. 39 17 36 28, , psr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-29-it-anvendelse-i-befolkningen

Pressemeddelelse

Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der – isoleret set – kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark. Læs mere i ny analyse fra Danmarks Statistik., 13. april 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag offentliggjort en analyse, der undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder., Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?  , Analysens, hovedkonklusioner:, • En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., • Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., • Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., • Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Du kan hente analysen på , http://www.dst.dk/ext/formid/eksport, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming von Hadeln Løve, , fll@dst.dk, , tlf: 39 17 37 27 eller Jon Mortensen, , jmo, @dst.dk, , tlf.: 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-13-danske-eksportvirksomheder-og-sydeuropa

Pressemeddelelse