Søgeresultat

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2024

Foto: AdobeStock, Download og læs publikationen, 26. september 2024, Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling i tabeller, grafik og tekster. Temaartiklen sætter hvert år fokus på et nyt aktuelt emne, i år cirkulær økonomi. Bogen belyser samfundet på tværs af områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og den er derfor meget velegnet til undervisning. , OBS: Statistisk Tiårsoversigt 2024 er , sidste, udgave af publikationen. Dermed udkommer Statistisk Tiårsoversigt ikke fremadrettet., Bemærk også, at 2024-versionen kun kan hentes digitalt (pdf) og , ikke,  i trykt format., Mere genanvendelse og større materialeforbrug på ti år, På ti år er det samlede danske materialeforbrug steget, og sammenlignet med resten af EU ligger forbruget højt. Samtidig er de danske husholdninger blevet bedre til at sortere affald til genanvendelse i stedet for forbrænding, og især sorteringen af madaffald er steget de senere år. Vi ser også et større fokus på at undgå affald, blandt andet når private sælger deres brugte varer online eller benytter apps til at mindske madspild og CO2-udledning., Hent hele publikationen i pdf gratis øverst på siden. I pdf-udgaven kan alle tal hentes i regneark ved at klikke på overskrifterne., Udvikling på tværs af samfundet, Statistisk Tiårsoversigt giver et bredt billede af ti års samfundsudvikling i tal og viser bl.a., at:, Antallet af børn på specialskoler er steget fra 8.931 til 1.1864 fra 2013 til 2023. Det er en stigning på 33 pct., Salget af cigaretter er næsten halveret fra 2013 til 2023. I 2023 blev der i gennemsnit solgt 804 stk. cigaretter pr. indbygger over 18 år, svarende til 2,2 cigaretter om dagen., Fra 2014 til 2023 er den samlede mængde landet fisk faldet med 33 pct. for danske fiskefartøjer. I den samme periode er fangstens værdi steget med 10 pct., Overnatninger på danske hoteller, campingpladser og i feriehuse mv. er steget 42 pct. fra 2013 til 2023. Danske turister stod for ca. halvdelen af overnatningerne i 2023, mens tyske turister stod for ca. en tredjedel., Rettelse:, Side 82 Arealanvendelse, Om publikationen, Titel, : Statistisk Tiårsoversigt, Emne, : , Borgere, ISBN pdf, : 978-87-501-2451-1, Udgivet, : 26. september 2024 kl. 08:00, Antal sider, : 209, Kontakt, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37, Mail: , shn@dst.dk, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964

https://www.dst.dk/pubomtale/49784

Publikation

Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere

Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka., 2. oktober 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 blev 15.300 unge mænd erklæret egnede til værnepligt. Det svarer til 41 pct. af de værnepligtige. I 2013 var tallet 19.400 personer eller 52 pct. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik om værnepligt, . Analysen ser nærmere på, hvad der kendetegner de mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og uegnet i 2013 og 2023, herunder indikatorer på det fysiske og psykiske helbred samt forældrenes uddannelsesniveau. Kriterierne for at blive erklæret egnet er blevet lempet pr. 1. juli 2025. Analysen beskriver udviklingen forud for ændringen i egnethedskriterierne., Analysen undersøger en række karakteristika, som har direkte betydning for egnethedsbedømmelsen hos Forsvaret, men som samtidig er blevet ændret for fremtidige værnepligtige. Det drejer sig fx om det psykiske helbred., I 2013 havde 13 pct. af de uegnede indløst en recept på psykofarmaka mod 16 pct. i 2023. Blandt de egnede var andelen ca. 1 pct. i 2013 og 2023., ”Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant i forbindelse med, at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man fx har ADHD,” siger Magnus Nørtoft, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Fem fakta fra analysen:, 54 pct. af dem, der blev erklæret uegnede til værnepligt i 2023, blev erklæret uegnede før Forsvarets Dag på baggrund af et helbredsskema om bl.a. vægt, medicinforbrug og diagnoser. , I 2023 havde 1 pct. af de værnepligtige, som var egnede, været anbragt uden for hjemmet, inden de blev 18 år mod 5 pct. af de uegnede. , I 2023 havde 7 pct. af de værnepligtige, , som var egnede, , fået en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt de uegnede havde 12 pct. fået en straf. , I 2023 havde 26 pct. af de egnede til værnepligt mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, mens det blandt uegnede drejede sig om 18 pct., I 2023 blev 2.700 kvinder sessionsbehandlet. Andelen af sessionsbehandlede kvinder, der blev erklæret egnede, steg fra 61 pct. i 2013 til 64 pct. 2023. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt 1. juli 2025., Læs mere i , analysen om værnepligtige, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-10-02-faerre-vaernepligtige-blev-erklaeret-egnede-i-2023

Pressemeddelelse

Publikation: Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande 2021

I denne publikation belyses erhvervslivets udvikling i Danmark og syv nabolande i relation til et udsnit af verdensmålene. Det er sket ud fra eksisterende statistik i Eurostat, EU’s statistikkontor. Belysningen tager afsæt i 14 branchegrupper og er en opfølgning til tidligere publikation , Erhvervslivet og verdensmålene, , hvor der alene blev fokuseret på erhvervslivet i Danmark. , Alle 8 lande udvikler sig positivt i forhold til målene – men det går langsomt på ligestillingsområdet, Tallene, som i hovedsagen er fra 2010 til 2019, viser, at der i alle de 8 lande synes at være en interesse i erhvervslivet for at bidrage til opfyldelsen af verdensmålene. Dette er især synligt hvad angår udledning af drivhusgasser, hvor alle lande viser et klart bedre forhold mellem udledning og værditilvækst. Denne udvikling er dog også drevet af mere forpligtende målsætninger end hvad der er udtrykt i verdensmålene., På de områder hvor der har været grundlag for at sammenligne den relative udvikling i indikatorerne, er der også præsenteret de ofte store forskelle landene i mellem i erhvervsstruktur samt de faktiske tal for indikatorernes i udgangsåret 2010. Dette fordi en vurdering af om udviklingen har været tilfredsstillende må ses i forhold til afsæt og potentiale.   , Udgifterne til forskning og udvikling, som kan bidrage til omstilling i erhvervslivet, er generelt øget i perioden, både i faktiske priser og målt i forhold til værditilvæksten. Relativt har erhvervslivet i Polen vist den største udvikling, men fra et meget lavt niveau. Danmark og Finland viser omvendt nedgang på denne indikator., Der kan konstateres en betydelig nedgang i udledning af drivhusgasser fra erhvervslivet, både absolut og i forhold til værditilvækst. Storbritannien viser på begge beregninger en meget stor reduktion, mens Polen og Nederlandene i faktiske tal har relativ lav reduktion. Tallene fra Norge skiller sig ud, dog muligvis affødt af usikkerhed i tallene for udledning., Med hensyn til kønssammensætningen i erhvervslivets brancher er landene tæt på at ligne hinanden og der kan kun konstateres en svag tendens i retning af mere ligelig sammensætning. Tyskland og Polen har relativt flest kvinder beskæftiget i erhvervslivet, mens Norge og Sverige har færrest., Når det kommer til lønlighed mellem kvinder og mænd er det alene muligt med nogle overordnede sammenligninger. Tallene tyder dog klart på, at Tyskland og Storbritannien er længst fra lige løn for lige arbejde, mens Polen, Sverige og Norge er tættest på., I publikationen er der præcise referencer til de anvendte databanktabeller så alle kan dykke yderligere ned i materialet og også beregne indikatorerne for de kommende år. For 2020 og 2021 kan der dog være behov for at tage hensyn til indvirkningen af COVID-19., Rettelser, Side 11 Introduktion, Side 29 Udledning af drivhusgasser, Hent som pdf, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nanolande, Kolofon, Erhvervslivet og verdensmålene - Danmark og nabolande, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2401-6, Udgivet: 4. marts 2022 kl. 08:00, Antal sider: 38, Kontaktinfo:, Ole Olsen, Telefon: 29 77 14 98

https://www.dst.dk/pubomtale/48165

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2016

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2016 , Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Publikationen Innovation og forskning 2016 ser på udviklingen indenfor felterne og analyserer på effekterne.,  , Innovation med miljømæssig gevinst, Årets udgave af Innovation og forskning har et nyt kapitel, der ser på, hvilke miljømæssige gevinster innovation kan føre med sig, og hvad der ligger bag., En af konklusionerne er, at statstilskud, subsidier samt krav i forbindelse med offentlige udbudskontrakter kun i mindre grad påvirker virksomhedernes beslutning om at indføre innovationer med miljømæssige gevinster., Derimod angiver virksomhederne omdømme og høje omkostninger til energi og materialer, som vigtige årsager til at gøre det., Desuden viser det sig, at materiale- og energitunge brancher som transport, industri samt bygge og anlæg ligger i front med hensyn til at opnå miljøgevinster i forbindelse med innovation., Virksomhederne opnår især miljøgevinster i form af reduceret energiforbrug (’CO2-footprint’) både internt i virksomhederne og hos slutbrugeren af produktet.,  , 3 pct. af BNP, Både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge forsknings og udviklings (FoU) andel af bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på FoU i 2014., FoU-personalets samlede indsats svarer til 59.500 årsværk (fuldtidsstillinger) i 2014. Af de samlede årsværk bidrog erhvervslivet med 59 pct., Grundforskningen udføres næsten udelukkende i den offentlige sektor, mens udviklingsarbejde primært foregår i erhvervslivet.,  , Bag om tallene, Oplysningerne i Innovation og forskning 2016 stammer fra disse seks løbende statistikker suppleret med modsvarende internationalt sammenlignelige statistikker:,  , Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder).,  , Hver statistik præsenteres i et selvstændigt kapitel.,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2016, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN pdf: 978-87-501-2207-4, Udgivet: 18. marts 2016 kl. 09:00, Antal sider: 92, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/20755

Publikation

Publikation: Innovation og forskning 2013

Forskning, udvikling og innovation er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling og for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed på de globale markeder., Innovation og forskning 2013, samler de statistiske oplysninger om forskning, udvikling og innovation. , Oplysningerne stammer fra disse seks løbende statistikker:, Innovation i erhvervslivet, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Offentligt forskningsbudget, Ph.d.-uddannelsen, Handel med patenter og andre IP-rettigheder (patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder)., Internationale tal, Den nye udgave af, Innovation og forskning, er udvidet med en international dimension. De to første kapitler belyser således Danmarks internationale placering og det internationale samarbejde af betydning for innovation og forskning i Danmark., Af den internationale sammenligning fremgår, at Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. I Danmark brugte virksomhederne 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder., Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it, Et af bogens fokuspunkter er, hvor stor en andel af virksomhedernes udgifter til egen forskning og udvikling, udenlandsk ejede virksomheder står for. Den højeste andel findes inden for it. Her står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling.,  , Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr., 2.400 nye ph.d.-studerende, Blandt publikationens øvrige interessante konklusioner kan nævnes disse:, Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011., 3 pct. af bruttonationalproduktet anvendes til forskning og udvikling., 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling., 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling., Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., IPR-aktive virksomheder (virksomheder med patenter, varemærker og andre beskyttede rettigheder) har øget beskæftigelsen fra 2005 til 2011., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, Innovation og forskning 2013, Kolofon, Innovation og forskning, Uddannelse og forskning, ISBN: 978-87-501-2086-5, Udgivet: 15. november 2013 kl. 09:00, Antal sider: 178, Kontaktinfo:, Gitte Frej Pedersen, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/19015

Publikation

Publikation: Indkomster 2013

Bogen tegner et bredt og nuanceret billede af indkomstforholdene i Danmark. Det gør den ved at belyse indkomstniveau og indkomstforskelle mellem forskellige socioøkonomiske grupper i samfundet, samt hvorledes disse forskelle har udviklet sig siden årtusindskiftet. , I bogen kan man blandt andet læse historien om, at indbyggerne i Danmark måles til at have den næsthøjeste indkomst i EU, kun overgået af Luxembourg, når man omregner til fælles valuta. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at danskerne har de næstbedste forbrugsmuligheder. Justeres der for prisniveau i landene, har nemlig både svenskerne og østrigerne højere købekraft end danskerne., Indkomstforhold i Europa, Årets udgave af publikationen har et nyt kapitel om indkomstforhold i Europa. Her sammenlignes indkomsternes niveau og fordeling samt materielle afsavn og husstandendes evne til at få pengene til at slå til i de europæiske lande. Endelig beskrives usikkerheden ved de internationale sammenligninger., Test: Er din indkomst høj, lav eller gennemsnitlig?, Med publikationen følger et interaktivt, som man kan anvende til at sammenligne sin egen husstands opsparings- og forbrugsmuligheder med resten af befolkningen i Danmark, samt befolkningen i egen kommune og aldersgruppe. Tag testen på , www.dst.dk/test-din-indkomst, . Desuden offentligøres en række nye , statistikbanktabeller, om indkomstfordeling. , I bogen kan man desuden læse, at:,  , indvandrere og efterkommere med Storbritannien som oprindelsesland havde den højeste indkomst på 362.400 kr. i gennemsnit før skat i 2013. Heraf var 88 pct. erhvervsindkomst. Indvandrere og efterkommere fra Bulgarien havde den laveste indkomst på 165.300 kr. før skat., hvoraf 79 pct. kom fra erhvervsindkomst, fra år 2000 til 2013 er den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år steget fra 177.800 kr. til 209.700 kr., når der er korrigeret for prisudviklingen, de 10 pct. af befolkningen med højest indkomst havde alle over 380.000 kr. i indkomst efter skat og korrektion for familiens størrelse. De havde 22,7 pct. af indkomstmassen og betalte 26,8 pct. af indkomstskatterne, 64.300 personer havde en indkomst før skat på mere end en million kr. i 2013., Indkomststatistikken er blevet revideret i år. Resultaterne i dette års publikation kan derfor ikke direkte sammenlignes med resultaterne i sidste års udgave. Revisionen er ført tilbage i tid. Tidsserierne i denne publikation er derfor konsistente., Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, Hent som pdf, Indkomster 2013, Kolofon, Indkomster, Arbejde og indkomst, ISBN pdf: 978-87-501-2186-2, Udgivet: 21. september 2015 kl. 09:00, Antal sider: 132, Kontaktinfo:, Jarl Christian Quitzau, Telefon: 23 42 35 03

https://www.dst.dk/pubomtale/20194

Publikation

Publikation: Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017

Publikationen giver et overblik over landbrugets økonomi, fordelt på produktionsgrene som fx hvede, slagtesvin og malkekøer.,  , Økologisk korn konkurrencedygtigt uden særlige tilskud, Jordrenten var negativ for konventionelt korn i 2017, mens den var positiv for økologisk korn. Jordrente er det afkast, som et jordstykke kan indtjene før EU’s arealstøtte på knap et par tusinde kr. pr. ha i gennemsnit. Jordrenten for økologisk korn var på 1.395 kr. pr. ha. Heraf var 1.101 kr. miljøtilskud. Selv uden de særlige miljøtilskud er den økologiske kornproduktion derfor konkurrencedygtig, .,  , Økologiske høner gav mere værdi, I 2017 havde økologiske æglæggende høns en beregnet lønningsevne på 327 kr. pr. arbejdstime, mens den for konventionelle høns var 298 kr. Lønningsevnen er udtryk for landmandens evne til at skabe indtjening. Det betyder altså, at også for æglæggende høns var der i 2017 bedre økonomi i den økologiske produktion.,  , Økonomiske resultater for konventionel og økologisk mælk er stort set ens, Efter omkostninger lå konventionel og økologisk mælk stort set lige i 2017. Den konventionelle mælkepris steg med 60 kr. pr. 100 kg, til 275 kr., hvilket er 15 kr. fra topniveauet i 2014. Den økologiske mælkepris steg med 21 kr. til 359 kr. pr. 100 kg i gennemsnit, hvilket er den højeste årspris de seneste 10 år. Forskellen i pris for konventionel og økologisk mælk i 2017 betød, at de økonomiske resultater målt på dækningsbidrag I var næsten identiske for konventionelle og økologiske malkekøer inkl. opdræt for dette år.,  , Produktionsgrenen sukkerroer er under pres, Tidligere var produktionsgrenen sukkerroer en af de mest indbringende afgrøder i dansk landbrug, men det vedvarende pres på sukkerprisen gør afgrøden mindre attraktiv. I 2017 blev jordrenten med minus 1.778 kr. pr. ha tilmed negativ. Sukkerproduktionen i Danmark er koncentreret om Lolland-Falster og det sydlige Sjælland.,  , Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen, De større svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producen­ter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer.,  ,  , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, Hent som pdf, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, Kolofon, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Erhvervsliv, ISBN pdf: 978-87-501-2320-0, Udgivet: 31. januar 2019 kl. 08:00, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Henrik Bolding Pedersen, Telefon: 20 57 88 87

https://www.dst.dk/pubomtale/28141

Publikation

Publikation: It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016

I publikationen beskrives europæernes anvendelse af it i bred forstand, herunder udbredelse og anvendelse af internet., I år er der et særligt fokus på it-sikkerhed - et emne, som belyses i publikationens sidste afsnit. Afsnittet belyser to hovedemner: Deling og beskyttelse af personlige oplysninger., Publikationen viser, at Danmark fortsat ligger i toppen af EU, når der handler om borgernes it-anvendelse. Det gælder blandt andet digital selvbetjening, internetkøb, brug af netbank og sociale netværkstjenester., Udvalgte resultater fra årets undersøgelse:,  , Danskerne er flittige til at handle på nettet, 82 pct. af danskerne handler på nettet, og det er den næststørste andel i EU. Kun i Storbritannien handler en større andel på nettet med 83 pct. Mens det generelt er mænd, der handler mest på nettet i EU, så forholder det sig omvendt i Danmark – her blev mændene overhalet af kvinderne for første gang i 2016.,  , Danskerne er EU-mestre i digital selvbetjening, Danskerne er førende i EU mht. digital selvbetjening. 88 pct. af danskerne har besøgt de offentlige myndigheders hjemmesider, mod 48 pct. EU-borgerne. Andelen af danskere, der indsender udfyldte blanketter til det offentlige, er fordoblet siden 2008.,  , 53 mio. europæere er aldrig på nettet, 14 pct. af europæerne mellem 16 og 74 år er ikke online. Det svarer til ca. 53 mio. personer. 71 pct. af EU-borgerne er på nettet dagligt – andelen er 89 pct. i Danmark. Danmark er et af de lande, hvor andelen af dem, der aldrig er på nettet, er lavest (2 pct.).,  , Takket være et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen samt Kulturstyrelsen er undersøgelsen i Danmark gennemført med udvidet indhold. Denne publikation belyser udelukkende resultaterne fra det seneste harmoniserede EU-spørgeskema for 2016, der muliggør sammenligning på tværs af landegrænser, mens den danske undersøgelses samlede resultater er offentliggjort i en separat årspublikation:, It-anvendelse i befolkningen 2016, ., Publikationen findes også på engelsk som , ICT usage in households and by individuals - EU benchmark 2016, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, Hent som pdf, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger 2016, Kolofon, It-anvendelse i befolkningen - EU-sammenligninger, Kultur og fritid, ISBN pdf: 978-87-501-2251-7, Udgivet: 5. maj 2017 kl. 09:00, Antal sider: 43, Kontaktinfo:, Agnes Tassy, Telefon: 24 81 48 78

https://www.dst.dk/pubomtale/20744

Publikation

Publikation: Danmark i tal 2017

Hæftet er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik., Danmark i tal, er karakteriseret ved at have godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2017., Et statistisk snapshot af Danmark og danskerne., Danmark er et lille land, der mest består af øer og vand. Hver dansker har omkring 1,5 meter kystlinje at boltre sig på. Højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km, 2, , og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., Vi er blevet flere og flere i de seneste år, og samlet var der 5,7 mio. danskere 1. januar 2017. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. Danskerne udgør for øvrigt 0,8 promille af Jordens befolkning., Danskerne lever i gennemsnit mere end syv år læn­gere end i 1970. I dag er den gennemsnitlige le­vetid 82,8 år for kvinder og 78,8 år for mænd. Ved begyn­delsen af 1900-tallet var middellevetiden 53 år for mænd og 56 år for kvinder. Mere end 1.000 nulevende danskere har fejret deres 100 års fødselsdag. Antallet af folkepensionister har rundet millionen., Dette skyldes måske, at danskernes livsstil har ændret sig med hensyn til rygning, alkohol, kost og motion gennem de sidste årtier. Vi lever generelt sundere. I 1980 var halvdelen af danskerne rygere, mens det nu er mindre end hver femte. Generelt er danskernes kost blevet mindre fed, og vi drikker en smule mindre alkohol., Bilen er vores foretrukne transportmiddel, og 85 pct. af danskernes transport tilbagelægges i en bil. Volkswagen var det mest populære bilmærke i 2016 efterfulgt af Peugeot og Toyota, målt ved antallet af nyregistrerede køretøjer. En ny bil kører i gennemsnit 23,2 km på literen - det er 7,2 km længere end i 2007., Rettelser:, 13. september 2017: Rettelser til side 32: Landbrug, 17. maj 2017: Rettelser til side 6: Liv og død, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, Hent som pdf, Danmark i tal 2017, Kolofon, Danmark i tal, Borgere, ISBN: 978-87-501-2270-8, Udgivet: 5. april 2017 kl. 09:00, Antal sider: 40, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/pubomtale/21499

Publikation

Udsatte børn og unge - underretninger

Problemer med privat MitID til erhverv, Vi oplever desværre problemer, når der skal indberettes med privat MitID til erhverv. Vi arbejder på en løsning og beklager ulejligheden., Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Indberetningsfrister, Fristen for indberetning er , 31. januar, i året efter tællingsåret. , Årshjul 2025-26 underretninger - til print (pdf), Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation B&U (pptx), Session opsummering - B&U (pdf), Supplerende oplysninger, Social- og Ældreministeriet om udsatte børn og unge, Social- og Ældreministeriet om underretningspligt, Ankestyrelsen om underretninger, Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Systemleverandører, Kombit, Miracle, DXC, SBSYS, Team Online, KMD Nexus, Kontakt, Kontakt , underret@dst.dk, eller ring direkte til: , Marko Malic , 51 70 56 95, Om statistikken, Beskrivelse af statistikken, Underretningsstatikken omhandler underretninger om børn og unge, der har behov for særlig støtte i henhold til udvalgte paragraffer i Lov om Social Service., Desuden kan autoriserede forskningsinstitutioner tilkøbe adgang til registret , BUU, til konkrete forsknings-, udrednings- og analyseopgaver. , Læs mere vedr. forskningsservice., Emneside: Udsatte børn og unge, Seneste "Nyt" fra statistikken, Stigning i antal af underretninger om børn og unge, 18. juni 2025 , I 2024 modtog kommunerne i alt 182.600 underretninger om bekymring for et barn eller en ungs trivsel og udvikling. Det er en stigning på 7 pct. sammenlignet med året før, hvor antallet lå på 170.500., Tabeller i Statistikbanken om 'Udsatte børn og unge'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udsatte-boern-og-unge-underretninger