Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4291 - 4300 af 4858

    Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle

    Danmarks Statistik har taget de første skridt i udviklingen af én samlet national indgang til samfundsdata for forskning og analyse – vi kalder det Danmarks Datavindue. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data, men også til andres data, i det omfang ejeren ønsker at stille dem til rådighed. Det vil imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel efter hurtig, sikker og fleksibel adgang til data – til analyser, beslutninger og databaseret styring. Danmarks Datavindue kan på den måde bidrage til, at Danmark høster de fulde fordele af at være et digitalt foregangsland. , 17. juni 2021 kl. 10:54 ,  , Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste person- og virksomhedsregistre og den stærkeste tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Danmarks Statistik servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til anonymiserede data samt rådgivning om sikker brug af data. , Danmarks Statistiks dataservice har eksisteret i mere end 35 år. Den har været en naturlig udløber af de kompetencer og muligheder for databehandling, som Danmarks Statistik har opbygget gennem mere end 170 års arbejde med data og national statistik., Men hvorfor nøjes med Danmarks Statistiks data? Der er helt sikkert endnu større muligheder og potentialer i at give kvalificeret og sikker adgang til alle samfundsdata - muligheder som kan give stor nytte og indebære store gevinster i både den private og offentlige sektor., Derfor har vi sat et udviklingsarbejde i gang – vi kalder det Danmarks Datavindue. , Danmarks Datavindue er én national indgang til dokumenterede samfundsdata til brug for forskning og analyse. ’Vinduet’ bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der findes i Danmarks Statistik. Det vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Med vores kendskab til området vil det muligvis være den første af den slags løsninger i verden., En samarbejdsbaseret national løsning, Datavinduet er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi. , Brugerne vil få et overskueligt overblik over udbuddet af data, der vil være dokumenterede og kvalitetssikrede. Brugerne vil desuden få støtte til at finde de bedst egnede data. Sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger vil ske automatisk på en måde, der giver hurtig og brugerstyret adgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed – med mulighed for rådgivning og bistand undervejs., Der vil være mulighed for at anvende de nyeste teknologier inden for fx kunstig intelligens og machine learning. Brugerne vil kunne indlæse egne data til anvendelse i kombination med den enorme mængde af data, som Danmarks Datavindue vil indeholde, ligesom de i dag kan kombinere egne data med Danmarks Statistiks data., Sikkerhed frem for alt, Den højest opnåelige datasikkerhed og dataansvarlighed er en forudsætning for, at vores fælles data kan udnyttes til det fælles bedste. Danmarks Statistik har unikke erfaringer på det område, og vi har blandt andet en ISO-27001-certificering af vores databehandlingsprocedurer., Danmarks Datavindue vil leve op til samme høje standard. Alle data vil blive indlejret i et ’økosystem’, som er baseret på processer med høj sikkerhed og sikker styring. Sikkerheden vil løbende blive overvåget og vurderet af uvildige eksperter, og der tilknyttes en særlig ’databeskyttelsesofficer’ (DPO) til løsningen., Brugerne skal være autoriserede og opfylde krav til erfaring med databehandling, og de vil udelukkende kunne arbejde med data på måder, som opfylder alle krav om fortrolighed. , Data vil fortsat ligge trygt i Danmarks Statistik eller hos de andre dataejere, der indgår i Datavinduet. Brugerne får adgang til at lave deres beregninger på disse data. Og inden de trækker deres resultater hjem, kontrolleres det, at de ikke overtræder de gældende datasikkerhedsregler., Stort potentiale, Danmarks Datavindue vil imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel efter samfundsrelevante data fra forskere og analytikere. ’Datavinduet’ vil desuden styrke grundlaget for beslutninger og databaseret styring og bidrage til, at vi høster de fulde fordele af Danmarks rolle som digitalt foregangsland. , Danmark er, ligesom resten af verden, i stigende omfang drevet af databenyttelse. Og med Danmarks Datavindue får vi mulighed for at gøre det mere samordnet og effektivt og med samme høje sikkerhed som i dag – og langt bedre end andre lande er i stand til. Vi har testet konceptet, og er klar. Virkeliggørelsen afhænger af, hvor hurtigt der kan skaffes midler til etableringen. , En national adgang til samfundsdata med de muligheder, som datavinduet giver, vil understøtte værdiskabelse, effektivitet og forretningsudvikling overalt i det danske samfund. ,  

    https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2021/2021-06-17-et-faelles-vindue-til-danmarks-data

    Rigsstatistikerens klumme

    Danmarks Statistiks historie

    Under navnet Det Statistiske Bureau blev Danmarks Statistik grundlagt i 1850 i umiddelbar forlængelse af indførelsen af folkestyre i Danmark., Som den centrale myndighed for statistik har vi i snart 175 år arbejdet for demokratiet og samfundsøkonomien. Upartisk statistik er en forudsætning for, at fri meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger kan blive til på et pålideligt grundlag. , Vigtige årstal i dansk statistik og Danmarks Statistiks historie, 1769 og 1787, Rentekammeret, ,, det daværende Finansministerium, gennemfører de første danske folketællinger, der dog ikke dækker hele den danske befolkning., 1797-1819 , Dansk-Norsk Tabel-Kontor, oprettes for at lave især finansstatistik og folketællinger., 1801 , Folketælling, der betragtes som første officielle tælling, gennemføres. Publiceres dog først i 1834., 1833-1848 , Tabelkommissionen , sikrer mere regelmæssig udgivelse af statistik i serien Statistisk Tabelværk., 1849 , Kgl. anordning udstedes 1. december om et selvstændigt statistikbureau., 1850-1895, Det Statistiske Bureau, oprettes under Indenrigsministeriet. Fra 1853 under Finansministeriet., 1869 , Første udgave af Statistiske Sammendrag, forløberen for Statistisk Årbog, udgives., 1895-1913, Første statistiklov vedtages, og navnet ændres til , Statens Statistiske Bureau, ., 1896 , Første årgang af Statistisk Årbog udgives., 1909, Første årgang af Statistiske Efterretninger udgives., 1913-1966 , Statistikloven revideres, og navnet ændres til, Det Statistiske Departement., 1924 , Lov om folkeregistre forbedrer grundlaget for befolkningsstatistikken., 1945 , Det første officielle nationalregnskab offentliggøres., 1958 , I forbindelse med erhvervstælling oprettes et statistisk erhvervsregister., 1965, Udvalg under det nyoprettede Administrationsråd fremsætter lovforslag om nyordning af statistikken., 1966 , Lov om Danmarks Statistik træder i kraft, navnet ændres, der udpeges en rigsstatistiker og en uafhængig bestyrelse., 1968 , Det Centrale Personregister oprettes, og CPR-nummeret indføres som entydig identifikation i offentlig administration., 1971 , Danmarks Statistik får eget edb-anlæg, der bl.a. bearbejder skemaer fra 1970-folketælling., 1975 , Lov om Det Centrale Erhvervsregister vedtages. Registeret administreres af Danmarks Statistik., 1978 , Lov om Offentlige Registre og Lov om Bygge- og Boligregister vedtages., 1980 , Ministerier får adgang til afidentificerede mikrodata gennem Lovmodellen., 1981 , Folke- og boligtælling gennemføres som en af verdens første registerbaserede tællinger., 1996 , Lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedtages. , 1999 , Det Centrale Virksomhedsregister tages i brug., 2001 , Gratis adgang til Danmarks Statistikbank., 2001, Forskere m.fl. får adgang til afidentificerede mikrodata via internettet., 2007 , Regeringsbeslutning om i højere grad at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik., 2014 , Det bliver muligt at tilgå Statistikbankens data via API., 2015 , Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Statistik træder i kraft., 2017 , Sidste årgang af Statistisk Årbog udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1896 er tilgængelige online., 2018 , Verdensmålsplatform lanceres i tilknytning til Danmarks Statistiks hjemmeside., 2018, Lov om Danmarks Statistik revideres og introducerer bl.a. ordning om officiel produceret statistik efter faste kvalitetskrav., 2020 , Eksperimentel statistik lanceres på baggrund af adgang til nye datakilder udløst af COVID-19-krisen., 2022 , Sidste udgave af Statistiske Efterretninger udkommer. Alle årgange siden begyndelsen i 1909 er tilgængelige online., 2022, Danmarks Datavindue lanceres, og adgang til forskningsdata forbedres., 2024, Sidste årgang af Statistisk Tiårsoversigt udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1964 er tilgængelige online., 2025, Danmarks Statistik kan fejre 175-års jubilæum., Chefer, direktører og rigsstatistikere siden 1850, 1850-1854, Bureauchef A. F. Bergsøe, 1854, Bureauchef M. H. Rosenørn, 1854-1873, Bureauchef C. N. David, 1873-1877, Bureauchef V. A. Falbe Hansen, 1878-1895, Bureauchef Marius Gad, 1895-1902 , Bureauchef / direktør Marcus Rubin, 1902-1904, Konstitueret direktør V. A. Falbe Hansen, 1904-1913 , Direktør / departementschef A. M. Koefod, 1913-1936, Departementschef Adolph Jensen, 1936-1955, Departementschef Einar Cohn, 1955-1965, Departementschef C. Ulrich Mortensen, 1965-1966, Konstitueret departementschef / rigsstatistiker Kjeld Bjerke, 1966-1988, Rigsstatistiker N. V. Skak-Nielsen, 1988, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1988-1995, Rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, 1995, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1995-2013, Rigsstatistiker Jan Plovsing, 2013-2020, Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, 2020-2024, Rigsstatistiker Birgitte Anker, 2024-, Rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen, Læs mere om Danmarks Statistiks historie, Statistisk Bureaus Historie (1899),  , Dansk Statistiks Historie 1800-1850 (1901), Det Statistiske Departement (Statens Statistiske Bureau) 1896-1920 (1920), Samfundet og statistikken - et historisk rids 1769-1950 (1949), Det Statistiske Departement 1920-1950 (1951), Dansk Statistik – igennem 150 år (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 1 (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 2 (2000), Via Slotholmen til Østerbro (2001), Historien om statistik (2025)

    https://www.dst.dk/da/OmDS/historie

    Børn og unge

    Hvordan trives børn og unge?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Her hos Danmarks Statistik finder du svar på, hvor mange børn i Danmark der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Find statistikken via emnesiden:, Udsatte børn og unge, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) står bag flere udgivelser om børn og unges mistrivsel:, "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel",  ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid. , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  forløbsundersøgelse om bl.a. skærmtid, tid i institution, forældre med lav trivsel., Temaside, der samler statistik og udgivelser om , anbragte børn og unges mistrivsel, . , "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet",  (2018) ser nærmere på de 16-20-åriges seksuelle erfaringer, kropstilfredshed, oplevelser af uønsket deling af billeder og deres hverdagsliv på sociale medier., De 18-30-åriges erfaringer med sugardating undersøges i , ”Unges udveksling af intimitet for materielle goder”,  (2021)., Unges livsstil og sundhedsadfærd følges også via undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen:, Resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan ses i databasen , "Danskernes Sundhed",  og i de tilhørende , publikationer, . , Ældre oplysninger om emnet kan ses i de såkaldte , MULD-rapporter, .,  , Børns Vilkår og TrygFonden samler statistik, der belyser omfanget af 14 former for omsorgssvigt af børn, det være sig i hjemmet og de nære omgivelser, i skolen og i myndighedernes varetægt og i samfundet som helhed:, I , "Status 2023 – Svigt af børn i Danmark", er der også oplysninger fra Familieretshuset om årlige antal sager om samvær og forældremyndighed., Hvert 4. år udgives Skolebørnsundersøgelsen, senest fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med informationer om helbred og trivsel blandt børn, deres sundhedsvaner og sociale relationer:, Rapporter fra Skolebørnsundersøgelsen 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022, ., Viden og fakta om såkaldt bekymrende fravær, nogle gange kaldet skolevægring, kan findes hos:, Børns Vilkår: , "Skolens tomme stole  -  rapport om skolefravær",  (2020), VIVE: , "Panelanalyse af bekymrende skolefravær", (2020), I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., Hvor mange børn udsættes for vold og mishandling?, I Statistikbanken findes en tabel over , ofre for straffelovsforbrydelser efter alder, Børns Vilkår har udgivet , "Vold mod børn i Danmark: Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet", (2022)., Rapporten , "Status 2023 - Svigt af børn i Danmark",  fra Børns Vilkår og TrygFonden indeholder et afsnit om vold mod børn., I , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  fra VIVE findes oplysninger om hvor mange børn, der oplever hårdhændede opdragelsesmetoder., VIVE har også samlet eksisterende viden fra forskningslitteraturen i rapporten , "Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn", (2021), Rapporten ", Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb, " blev udgivet 2018 af Dansk Pædiatrisk Selskab, I 2017 udgav Red Barnet rapporten ", Kvinders vold mod børn, ", Tidligere har VIVE (dengang SFI) udgivet publikationen ", Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, ", der belyser omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn og unge., Hvad bruger børn og unge deres fritid til?, I , Statistikbanken,  findes tabeller over børns idrætsudøvelse og idrætsorganisationernes medlemmer efter alder., Statistikbankens tabeller er baseret på undersøgelserne om ", danskernes motions- og sportsvaner",  fra Idrættens Analyseinstitut., 35 pct. af unge mellem 13-17 år har et fritidsjob ifølge temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2023", , der ser på udviklingen fra 2011 til 2021., Artiklen ", Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020, " i serien "Bag Tallene" ser på udviklingen i unges fritidsjob fra 2008 til 2020., I , "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022", , udgivet af VIVE, har man spurgt ind til børn og unges fritidsbeskæftigelse i forhold til brug af computer, bøger, deltagelse i sport, religiøs aktivitet, fester, fritidsjob og deres kulturoplevelser, som biograf-, teater- og museumsbesøg. , Fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 er udgivet ”, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige, ”., Se også, Børn og unges mediebrug, se FAQ om , Mediebrug, ., Unges kriminalitet, se FAQ om , Forbrydelser og kriminalitet, ., Mobning mellem børn, se FAQ om , Mobning, ., Overvægt blandt børn, se FAQ om , Overvægt og BMI, ., Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, ., Unge og alkohol / Unge og stoffer, se FAQ om , Misbrug/Afhængighed, . ,  , [Denne side er senest revideret februar 2025],  ,  

    https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

    Ofte stillede spørgsmål

    Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

    På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

    Bag tallene

    Mozart med mor

    Undersøgelser med én- og tveæggede tvillinger kan afsløre meget om arv og miljø. Et forskningsprojekt på Københavns Universitet er i færd med at afdække ulighed på baggrund af tvillingers kulturelle vaner. Danmarks Statistik har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en masse registerdata om dem., 13. februar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, „Mozart med mor“ er den musiske titel på et igangværende forskningsprojekt på Københavns Universitet, som er støttet af Velux Fonden. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed., Det gøres ved, at Danmarks Statistik har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Danmarks Statistiks registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst., Spørgeskemaet afdækker, hvem der er énæggede, og hvem der er tveæggede tvillinger. Ud fra alle de oplysninger analyserer forskerne lige nu, om énæggede tvillinger er mere ensartede i deres kulturforbrug end tveæggede tvillinger., - Hvis de er det, må det skyldes, at genetiske faktorer spiller en rolle. Så kan vi sige noget om, hvad arv betyder for forskelle i kulturforbrug, og hvad der hænger sammen med de miljøer, folk vokser op i. Det vil vi kunne bruge til at kunne sige noget om social ulighed i kulturelle vaner, fortæller professor Mads Meier Jæger, der er hovedkraft bag undersøgelsen., Megen viden fra tvillinger, Undersøgelser med tvillinger bruges ofte i undersøgelser af helbred og sundhed. Så vidt Mads Meier Jæger ved, er det nye projekt den første undersøgelse om tvillingers kulturelle deltagelse., - Vi ved fra blandt andet Pisa-undersøgelserne, at hvis du kommer fra et hjem med mange bøger, så har du en højere sandsynlighed for at klare dig godt i færdighedstests. Hvis dine forældre har hørt klassisk musik, så har du også en højere sandsynlighed for at kunne lide Mozart. Nu går vi dybere ned i, hvor meget af den lighed, der er mellem forældre og børn, som skyldes henholdsvis genetiske og miljømæssige faktorer siger Mads Meier Jæger, der arbejder på Sociologisk Institut., Mange færre tvillingefødsler,  , Det kan i fremtiden måske blive sværere at gennemføre tvillingeundersøgelser. I hvert fald bliver der færre af dem. Antallet er faldet med over 1/3 på 10 år., I 2018 fødtes der 928 sæt tvillinger mod 1.431 i 2008. Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om faldet i tvillingefødsler, Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitet er vigtig, Mads Meier Jæger har tidligere benyttet Danmarks Statistik til projekter., - Vi kunne godt selv ansætte personer til at lave interviews, men det ville være meget krævende tidsmæssigt. DST Survey hos Danmarks Statistik er specialiserede i blandt andet at levere undersøgelser til forskning. Vi har været tilfredse med tidligere samarbejder, og vi ved, at de data, som vi får, har en høj kvalitet. Vi går meget op i kvalitet, siger Mads Meier Jæger., - Det skader heller ikke, at når de udspurgte får en henvendelse, så står der Danmarks Statistik. Det er en institution, der er omgærdet af respekt., Forundersøgelse, Medarbejderne hos DST Survey har blandt andet hjulpet forskerne med at udtrække den gruppe, som undersøgelsen skulle foregå iblandt. De har også bistået med at tilrette spørgsmål., - To af vores mest trænede interviewere udspurgte i første omgang telefonisk tyve tvillinger. De fandt ud af, hvor der var usikkerhed i spørgsmålene, og så rettede vi til, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., Hun fortæller, at der i befolkningen er en vis træthed over for surveys – over for at blive kontaktet og udspurgt. Det sker mange steder: på nettet, telefonisk osv., -Det prøver vi at forebygge ved at være grundige. Vi sender først et brev til folk, hvor vi fortæller om baggrunden, sikkerheden, GDPR og en masse andet. Desuden er der et link til et spørgeskema. Det fik tvillingerne i deres e-Boks. Svarer de ikke, får de en påmindelse elektronisk og pr. post. Reagerer de stadig ikke, ringer vi til dem, og mange vil så faktisk gerne deltage i et telefoninterview. Vi gør meget ud af at være ordentlige, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Flere gange med tvillinger, Danmarks Statistik har tidligere udført en tvillingeundersøgelse for det samme forskerhold, og data fra det nye projekt kan forbindes til den tidligere undersøgelse. Denne type kobling giver nye forskningsmuligheder., - Dermed kommer undersøgelserne til at understøtte og forstærke hinanden. Det er en stor fordel ved videnskabelige projekter, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., De deltagende tvillinger i „Mozart med mor“ er forholdsvis unge, mellem 18 og 35 år.,  , Fakta #1, Database med en masse tal om nyfødte, Danmarks Statistik driver en fertilitetsdatabase, som rummer henvisninger mellem børn og deres forældre. For personer født i Danmark efter 1973 rummer registret fødselsoplysninger som for eksempel fødselsvægt, fødselslængde, dødfødsler, og om det er tvillinger., Det er også registreret, hvilket nummer barnet er i søskenderækken. Oplysningerne kommer fra CPR, Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og adoptionsdata fra Ankestyrelsen., Læs mere om , Fertilitetsdatabasen, Mads , Meier Jæger,  , Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, tlf. , 35 32 32 84, mmj@soc.ku.dk, Foto: , Jakob Dall, Monika Klingsbjerg-Besrechel ,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik, tlf. 3917 3792, mom@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor

    Evaluering af tryghed og trivsel i almene boligområder

    En stor evaluering af boligsociale indsatser i almene boligområder skal give svaret på, hvordan indsatser kan øge tryghed og trivsel blandt beboerne. Forskningsstudiet udføres af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut for Landsbyggefonden med interviewdata indsamlet af Danmarks Statistik., 20. september 2018 kl. 14:00 ,  , Af , Lone Schrøder Jeppesen, Tryghed og trivsel i boligområdet er en forudsætning for, at beboerne føler sig hjemme og er glade for at bo der. Utryghed og mistrivsel kan gøre det svært for en boligafdeling at fastholde og tiltrække beboere, og det kan gå ud over naboskabet og have negativ indflydelse på beboernes liv. Landsbyggefonden, der støtter og udvikler landets almene boligbyggeri i tæt samspil med kommuner og boligorganisationer, bevilger løbende midler til boligsociale indsatser i almene boligafdelinger med henblik på at styrke uddannelse og beskæftigelse og understøtte tryghed og trivsel. Der er stor politisk interesse for, om disse boligsociale indsatser har en effekt, så der er brug for en evaluering af, hvordan de virker. Derfor er VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi - Statens Byggeforskningsinstitut i gang med en større evaluering for Landsbyggefonden, hvor Danmarks Statistik står for indsamlingen af interviewdata. ,  , - Projektet skal give os viden om hvilke sociale indsatser, der er brug for. Det kræver god forskning at hænge tingene op på, for der ligger ikke data om bløde værdier som tryghed og trivsel i statistikkerne. Hvad der skaber tryghed og trivsel, er enormt komplekst. Målet er at få lavet en god diagnose på problemerne og derudfra anbefale hvilken kur, der skal til, siger forsker Gunvor Christensen fra VIVE. ,  , Det samlede billede, Evalueringen foretages i 66 almene boligområder over hele landet. I alt er ca. 400 beboere i hvert boligområde udvalgt repræsentativt fra CPR-registret. Dermed matcher stikprøven den faktiske beboersammensætning i hvert boligområde på køn, alder, etnicitet, uddannelse og indkomst. De udvalgte i stikprøven inviteres til at svare på et spørgeskema, som Danmarks Statisk har designet i samarbejde med VIVE. Svarene herfra kobles med registerdata fra Danmarks Statistiks uddannelsesregistre, indkomstregistre og beskæftigelsesregistre, da disse er med til at forklare, hvem der svarer, og hvordan der svares på spørgsmålene. , - Vi vil gerne kigge nærmere på, hvordan det samlede billede ser ud og hvilke indbyrdes sammenhænge, der er mellem tryghed og trivsel og hvilke sammenhænge, der er mellem udviklingen af et områdes tryghed og trivsel og fx udviklingen af uddannelsesniveau, indkomst og beskæftigelse for at kvalificere vores indsatser yderligere, siger konsulent Aviaja Sigsgaard fra Landsbyggefonden., For at komme yderligere i dybden suppleres den kvantitative evaluering med kvalitative casestudier i efteråret 2018. Alle svar er anonymiseret, så det vil ikke være muligt at genkende dem, der har medvirket. Landsbyggefonden overvejer at gøre evalueringen til et redskab, der indgår i den daglige drift. Det vil være til gavn for boligselskaber og kommuner, der løbende kan følge udviklingen lokalt og målrette nye indsatser på baggrund heraf.,  , Mange gevinster, At koble en CPR-stikprøve med registerdata er der mange gevinster ved ifølge Bo Bilde, der er chefkonsulent i DST Survey hos Danmarks Statistik., - En CPR-stikprøve åbner for flere analysemuligheder efterfølgende. Det gør det muligt at udvide sin undersøgelse og se på andre aspekter fx sundhed som en forklarende årsag til trygheds- og trivselsbilledet. Eller man kunne også forestille sig at kigge på beboernes flyttehistorik. Potentialet i forhold til forskningsprojekter er generelt rigtig stort. Flere forskere vil uden tvivl kunne drage god nytte af det, fremhæver han., En CPR-stikprøve gør det muligt på en kvalificeret måde at korrigere for bias, der altid er på en interviewundersøgelse. Ressourcestærke personer er mere tilbøjelige til at deltage, mens befolkningsgrupper med lav indkomst, ingen eller kortere uddannelse svarer i mindre grad. Det giver en skævhed i det indsamlede data, selv om stikprøven er trukket, så den er repræsentativ og matcher beboerne fuldkomment. Dette tager en opregning baseret på registre højde for, så der opnås en god datakvalitet til brug for de videre analyser., Ny måling i 2021, Undersøgelsen, der er en delundersøgelse af en større evaluering, løber over fem år. Planen er at måle igen i 2021 i de samme boligområder for at se, hvordan beboernes trivsel og oplevelse af tryghed overordnet udvikler sig, og nå dybere ned i forståelsen af sammenhængene bag denne udvikling. Den første rapport med delresultater kommer i 2019, og evalueringen afsluttes i 2022. Samarbejdet med Danmarks Statistik er forløbet meget positivt, fremhæver VIVE., - Vi har fået god hjælp fra Danmarks Statistik til at få lavet et godt produkt til Landsbyggefonden. På indledende møder fik vi sat rammerne ud fra kundens behov, spørgeskemaet blev sat op og afprøvet, og undervejs har vi fået status løbende. Det har virket rigtig fint, så det er vi meget tilfredse med, siger Gunvor Christensen., Fakta #1 Om Vive, VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. , Læs mere om VIVE he, r, Gunvor Christensen, Forsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Kilde: VIVE, Fakta #2 Om landsbyggefonden, Landsbyggefonden (LBF) er en selvejende institution, der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris selvfinansiering. , Landbyggefonden har forskellige støtteordninger, herunder midler til sociale indsatser i udsatte boligområder. Når boligselskaberne søger penge til boligsociale indsatser hos Landsbyggefonden, bruger de i øvrigt Danmarks Statistiks produkt ”Nøgletal på boligområder” for at dokumentere deres behov., Aviaja Sigsgaard, Konsulent, Landsbyggefonden, Fotograf: , Patrick Kirkby  (kilde: www.lbf.dk), Bo Bilde, Overvejer du at gå i gang med et evalueringsprojekt, er der gratis råd at hente om at anvende CPR-stikprøver og andre registre og eventuelt få designet en undersøgelse., Chefkonsulent, DST Survey, tlf.: 91 37 64 26, bbi@dst.dk, Kilde: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-09-20-Evaluering-af-tryghed-og-trivsel-i-almene-boligomraader

    Nye muligheder for at øge kvaliteten på sundhedsområdet

    Med en ny ordning giver Danmarks Statistik regionerne nemmere ad hoc adgang til registerdata. Første bruger af ordningen er Region Sjælland, der nu kan lave dybdegående analyser til regionens politiske beslutningstagere hurtigt og fleksibelt., 7. maj 2020 kl. 11:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, Region Sjælland vil udnytte de mange sundhedsdata, som regionen allerede har, til at øge kvaliteten på sundhedsområdet og bruge ressourcerne mere effektivt. Ved at supplere sundhedsdata med oplysninger om socioøkonomiske faktorer som beskæftigelse, uddannelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er det muligt at gå mere i dybden og se effekten af fx nye organisatoriske tiltag, nyt apparatur eller nye behandlingsmetoder. Region Sjælland er som den første region i Danmark kommet med på regionsordningen, der giver adgang til registerdata på mikroniveau og dermed giver regionerne nye muligheder for at udarbejde analyser. Nu kan Region Sjælland lave dybdegående analyser, der understøtter de politiske beslutninger, hurtigere og mere fleksibelt., Den traditionelle tilgang til at vurdere kvaliteten i sundhedsvæsenet er at se på den som en silo. Man ser på fx ventelisterne på sygehusene, men ikke om patienter har kunnet blive på arbejdsmarkedet, fordi den indsats vi har gjort i sundhedssektoren, faktisk har virket. I regionen har vi erkendt, at vi bliver nødt til at kigge på det her helhedsorienteret,” siger direktør i Region Sjælland Mahad Mussa Huniche., Vigtigt at få data ud og arbejde, De danske regioner og kommuner skal i et samspil med statslige myndigheder og brugere sikre en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv udnyttelse af ressourcerne i sundhedsvæsenet. I den sammenhæng vil Danmarks Statistik være en relevant og seriøs samarbejdspartner, der stiller data til rådighed, som kvalificerer beslutningsprocesserne i de danske regioner, når der skal testes nye måder at gøre tingene på., „Regionerne har data selv, men de mangler nogle af de data, som vi har. Og den kombination af egne data, vores data og et sikkert analysemiljø gør det muligt på relativt kort tid at køre analyser, der viser, om man er på rette vej med de tiltag, der sættes i gang ude i regionerne. Vi har en klar målsætning om at få vores data ud og arbejde så meget som muligt, og dette er en oplagt mulighed,” siger kontorchef hos DST Consulting Mikael Skovbo., Fleksibel adgang til data, Regionsordningen er en version af den velkendte forskerordning i Danmarks Statistik. Den stiller afidentificerede mikrodata til rådighed på en fleksibel - men datasikkerhedsmæssigt forsvarlig måde, der imødekommer regionernes behov for at lave større analyser og ad hoc analyser med korte tidsfrister, uden at de hver gang skal søge om adgang til data., „Med regionsordningen får regionerne nu de samme muligheder som ministerierne for at kunne lave sådan nogle analyser smidigt, så resultaterne kan formidles til det politiske system hurtigst muligt. Regioner, der gør brug af ordningen, prioriteres derfor ligesom ministerierne højt hos os. Når de henvender sig til os, bestræber vi os på en hurtig service,” fortæller chefkonsulent i Forskningsservice hos Danmarks Statistik Jørn K. Petersen., For at kunne benytte regionsordningen skal den enkelte region først godkendes. Det skal sikre, at regionen kender datasikkerhedsreglerne og har kompetencerne til at kunne håndtere mikrodata sikkerhedsmæssigt korrekt. Efterfølgende skal regionen formulere en ansøgning, hvor det er konkretiseret, hvad formålet er og hvilke data, der er behov for., Mere sundhed for pengene, Målet for Region Sjælland er at sikre mere sundhed for pengene. Sundhedssektoren er udfordret af flere ældre og flere patienter med kroniske sygdomme. Der skal findes nye måder at få frigjort ressourcer på til glæde for patienterne og personalet. , „Vi vil gerne styrke regionens mulighed for at udføre de myndighedsopgaver, som vi er pålagt via lovgivningen. I et politisk styret sundhedsvæsen har det første prioritet at sørge for, at politikerne får det bedst mulige beslutningsgrundlag. Vi tilstræber, at det sker hurtigere og mere smidigt, så det er rigtig godt at få etableret et system, hvor det er muligt,” understreger Mahad Mussa Huniche.,  ,  , Fakta #1, Meget høj datasikkerhed i regionsordningen, Regionerne skal autoriseres og godkendes for at kunne bruge den. De får kun adgang til data, som de har behov for i overensstemmelse med formålet., Dataene er afidentificeret, dvs. personnumre og cvr-numre er erstattet af løbenumre, så det ikke er muligt at identificere personer., Mikrodata, som regionen får adgang til, må kun anvendes til statistik og analyser. De må aldrig bruges administrativt i forbindelse med afgørelser af sager. Data skal være aggregerede i en sådan grad, at det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner.,  , Læs mere om , Forskningsservice,  her., Mahad Mussa Huniche, Direktør, Data og udviklingsstøtte, Region Sjælland, Foto: Region Sjælland, Mikael Skovbo, Kontorchef, DST Consulting, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 31 51, mik@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik, Jørn K. Petersen, Chefkonsulent, Forskningsservice, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 32 33, jkp@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-05-07-nye-muligheder-for-at-oege-kvaliteten-paa-sundhedsomraadet

    Data sætter retning for Danmarks 2030-mål

    FN’s 17 verdensmål skal omsættes til en dansk virkelighed. Alle danskere er inviteret til at give deres besyv med, og tal fra Danmarks Statistik skal sikre, at relevante danske delmål kan formuleres, måles og følges frem mod 2030., 21. januar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, Hvad betyder fattigdom i en dansk kontekst? Hvad er ulighed, og hvordan kan ulighed måles herhjemme, og kan vi tale om sult eller fejlernæring i en dansk sammenhæng? Det er bare tre af de emner, som alle danskere kan give deres input til i det nye projekt ’Vores Mål’. I løbet af foråret 2020 skal projektet oversætte FN’s 17 verdensmål og 169 delmål til såkaldte supplerende indikatorer, som giver mening i Danmark., - Hvis vi holder danske forhold direkte op mod FN’s verdensmål, der i sagens natur er meget brede, kan vi måske tro, at vi allerede er i mål. Slum er fx ikke et begreb, vi taler om og måler på, men det betyder ikke, at vi ikke har boligproblemer i Danmark. Derfor skal vi indstille kikkerten på en ny måde, så vi kan formulere netop de indikatorer eller målepunkter, der er relevante for Danmark, og som derfor kan være med til at realisere FN’s 2030-mål i praksis. , Sådan fortæller professor emeritus Steen Hildebrandt, formand for det uafhængige 2030-panel, der har sat ’Vores Mål’ i gang. Panelet er nedsat af Folketingets tværpolitiske 2030-netværk., Skal kunne måles, For at kunne formulere de danske delmål har panelet bedt om hjælp fra Danmarks Statistik i samarbejde med Deloitte.,  , - Vi kan ikke bare arbejde ud fra en række værdimæssige formuleringer. I stedet skal vi formulere de supplerende indikatorer ud fra fakta, så vi kan måle, hvor vi står nu, og om vi bevæger os i den rigtige retning. Fx ’50 procent flere unge skal have en ungdomsuddannelse inden 2030’. Og her har vi brug for Danmarks Statistiks data og ekspertise, siger Steen Hildebrandt., Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Niels Ploug, uddyber: , - Vi har en kæmpe base af data og statistik om danskerne, og det kan vi kombinere på en række nye måder for at sikre os, at de enkelte delmål holder stik. Hvis vi fx taler om ligestilling og gerne vil formulere et delmål om økonomisk ligestilling i samme typer job, så kan vi kombinere vores data om køn, løn og jobfunktion og på den måde se, hvor lige eller ulige kønnene står i dag – og på samme måde følge udviklingen frem mod 2030., Kristian Jensen, medlem af Folketinget og formand for 2030-netværket, ser også frem til at gøre brug af Danmarks Statistik i det kommende 2030-arbejde., - Med deres evne til at gennemskue komplekse ting samt fantastiske databaser til at gøre mange tanker konkrete er Danmarks Statistik klart den rette partner.,  , FN's 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling, Kilde: , www.verdensmaalene.dk , Åben debat er nyt, Inden Danmarks Statistik kan gå i gang med at formulere de danske supplerende indikatorer, er det dog danskerne selv, der skal debattere og give input til 2030-indikatorerne. Konkret kan alle i løbet af foråret 2020 komme til orde på en online platform og via en række workshops og høringer inden for fx sundhed, klima, uddannelse og samfund. , Processen munder ud i en rapport, som i april skal præsenteres for 2030-netværket og derefter på sommerens Folkemøde på Bornholm., - Det er helt bevidst, at vi inviterer danskerne til at komme til orde og blande sig i debatten. Det er en helt ny mulighed for at få friske og spændende tanker og ideer på banen. Og så håber vi, at det er med til at skabe ejerskab blandt de, der jo skal være med til at føre løsningerne ud i livet, fortæller Kristian Jensen.,  , Stadig meget arbejde i Danmark, Steen Hildebrandt har store forventninger til den debat, der netop er skudt i gang i Danmark. , - Det vigtigste er princippet om ’leave no one behind’, der er kernen i FN’s verdensmål. Og det princip har også relevans herhjemme. Fx er der store grupper af unge, som ikke får en uddannelse eller kommer ud på arbejdsmarkedet – konkret er der 50.000 unge, der i de seneste to år ikke har været i uddannelse eller job, og det er fuldstændig uacceptabelt. Det skal vi forholde os til i Danmark., Også Kristian Jensen peger på relevante områder, som vi i Danmark kan stræbe efter at blive bedre til.,  , - Især bæredygtigt forbrug er et spændende område. Vi skal ikke nødvendigvis forbruge mindre, men forbruge bedre og mere bæredygtigt. Det samme gælder i udviklingen af by- og lokalsamfund – hvordan skaber vi fx en bæredygtig fremtid for landsbyerne? Her har vi mulighed for at sætte en standard for resten af verden. ,  , Fakta #1 FN's verdensmål, •, 17 mål, der skal gøre verden et mindre fattigt og mere fredeligt sted samt skabe en bæredygtig samfundsudvikling – socialt, økonomisk og klimamæssigt., •, Hvert verdensmål har en række konkrete delmål – i alt er der 169 delmål, såkaldte indikatorer. , •, Alle FN’s 193 medlemslande har forpligtet sig til at indfri verdensmålene og selv formulere en række konkrete delmål, der dækker det enkelte land., Læs mere på , www.verdensmaalene.dk, Fakta #2 Vores Mål, •, Verdens første åbne verdensmålsudviklingsprojekt – formålet er at fastlægge de supplerende danske indikatorer for verdensmålene gennem åbne debatter., •, Projektet er skabt i samarbejde mellem Danmarks Statistik og 2030-panelet og finansieret af Industriens Fond, Lundbeckfonden, Nordea-fonden, Realdania og Spar Nord Fonden., Steen Hildebrandt,  , Professor emeritus i organisations- og ledelsesteori., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Panelet består af 25 eksperter fra blandt andet forskningsverdenen, , interesseorganisationer, virksomheder og uddannelsesinstitutioner., Foto: Steen Hildebrandt, Kristian Jensen,  , Medlem af Folketinget for Venstre., Formand for Folketingets tværpolitiske 2030-netværk, der har til formål at skabe aktivitet og debat omkring 2030-målene., Foto: Venstre, Niels Ploug,   ,  , Direktør for personstatistik hos Danmarks Statistik, Foto: Martin Sylvest

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-01-21-data-saetter-retning-for-danmarks-2030-maal

    Flere kvinder bliver ledere

    Kvinderne haler ind på mændene på lederposterne, men udviklingen i ligestillingen sker langsomt. Det viser nyt datamateriale om kvinder i ledelse i den offentlige og i den private sektor, som Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har fået udarbejdet. Tallene præsenteres i en ny pjece., 20. november 2019 kl. 10:00 ,  , Af Lone Schrøder Jeppesen, I Danmark skal kvinder og mænd have reelt lige muligheder for at blive ledere. Men kvinder er fortsat placeret lavere i stillingshierarkiet end mænd både i den private og i den offentlige sektor. På det offentlige område er der relativt gode data om, hvordan kønsfordelingen er på ledelsesgangene, men det er der ikke på samme måde i den private sektor. Ligestillingsafdelingen i Miljø- og Fødevareministeriet har nu fået udarbejdet en pjece hos Danmarks Statistik, der viser statistik for kvinder i ledelse i både den offentlige og private sektor., „Vi sidder med et emne, der er præget af meget stærke holdninger. Der har manglet sammenlignelige tal om kvinder i ledelse i det offentlige og i det private på forskellige ledelsesniveauer. Det er hel klart en forudsætning for det arbejde, der laves i vores afdeling for ligestillingsministeren, at vi har styr på fakta, så vi er sikre på, at vi ved, hvad vi snakker om. Det er brugbart at have en pjece, som let og overskueligt samler fakta på et bestemt område“, siger fuldmægtig i Ligestillingsafdelingen Anne Brandt-Pedersen., I årene fra 2010 til 2017 er antallet af personer ansat i stillinger, der bliver klassificeret som ledere, steget med 26,1 pct. fra 46.971 til 59.239. Således er både antallet af kvindelige og mandlige ledere steget i perioden fra 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er ligeledes steget jævnt i samme periode. Andelen af kvindelige ledere udgjorde i 2010 19,2 pct. af alle ledere. Frem til 2017 er denne andel steget med knap 5 procentpoint og udgør dermed 24,0 pct. I 2017 er der 14.233 kvinder ansat i stillinger, der bliver betegnet som ledere, og tilsvarende 45.006 mænd., Den private sektor halter efter, Analysens hovedresultater viser, at antallet af personer ansat i lederstillinger i den private og i den offentlige sektor er steget med 26,1 pct. i perioden 2010 til 2017. Andelen af kvindelige ledere er steget med knap 5 procentpoint fra 19,2 pct. i 2010 til 24,0 pct. i 2017. Der er en markant større andel af kvindelige ledere i den offentlige sektor sammenlignet med den private sektor. I 2017 er der henholdsvis 43,7 pct. kvindelige ledere i den offentlige sektor og 19,0 pct. i den private sektor. I den offentlige sektor er andelen af kvindelige ledere steget med 9,2 procentpoint fra 2010 til 2017, mens andelen i den private sektor er steget med 4,1 procentpoint i samme periode., „Konklusionen er ikke overraskende, men den bekræfter rigtig meget andre opgørelser. Tallene viser, at der har været en udvikling i andelen af kvindelige ledere fra 2010, men at den er gået langsomt. Tallene viser også, at den private sektor halter meget efter den offentlige sektor i andel af kvindelige ledere, og så viser de, at de kvindelige ledere sådan set er der, men at de falder fra på vej mod topledelsen“, kommenterer Anne Brandt-Pedersen., Andelen af kvindelige ledere er størst på de lave lederniveauer. I den offentlige sektor udgør kvinder 48,1 pct. af mellemlederne mod 30,8 pct. af toplederne. Og i den private sektor udgør kvinderne 25,6 pct. af mellemlederne mod 12,3 pct. på det øverste ledelsesniveau., En fælles proces, Kunden vil normalt selv udarbejde en rapport på baggrund af talmaterialet fra Danmarks Statistik. Lidt usædvanligt har Danmarks Statistik udover at lave statistikken til Ligestillingsafdelingen også udarbejdet rapporten, opstillet tallene grafisk og skrevet tekst til pjecen. Men Ligestillingsafdelingen har alligevel været meget inde over, hvad der skulle med., „Samarbejdet er forløbet rigtig godt. Ligestillingsafdelingen havde nogle meninger om, hvad der skulle fremhæves, så det har været en proces med at få begge parter til at godkende det. Vi har fået meget brugbar feedback på det, som vi har sendt til dem løbende. Det har været meget nemt“, siger fuldmægtig Caroline Østerholm Jørgensen fra Danmarks Statistik. , Udvælgelse af ledere, Ligestillingspjecen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik i perioden 2010 til 2017. Danmarks Statistik har defineret og afgrænset populationen af ledere, som danner grundlaget for analysen. , „Der findes statistik for ligestilling, men ikke for denne specifikke population af ledere, som Ligestillingsafdelingen er interesseret i. Vi har kigget på ledernes job, branche, virksomhedernes størrelse og den geografiske placering på den virksomhed eller organisation, hvor de er ansat samt ledernes alder og uddannelsesniveau. Det har været en opgave, hvor vi primært har brugt den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, men vi har også trukket oplysninger fra andre registre“, fortæller fuldmægtig hos Danmarks Statistik Nikoline Gilvad Whitt., På det private område går tallene i dybden, så det er muligt at se andelen af kvindelige ledere efter branche, virksomhedsstørrelse og region og sammenligne uddannelsesbaggrund og gennemsnitlige alder for henholdsvis kvindelige og mandlige ledere., „Det er rigtig rart for os at have nogle tal konkret for en dansk sammenhæng, som ministeren og ordførerne på området kan bruge, når de skal beslutte hvilke politiske initiativer, der skal sættes i gang. Det er et kvalitetsstempel, at tallene kommer fra Danmarks Statistik. Og vi vil have mulighed for at få dem opdateret i fremtiden, så vi kan følge udviklingen“, konkluderer Anne Brandt-Pedersen.,   , Anne Brandt-Pedersen, Fuldmægtig, Ligestillingsafdelingen, Miljø- og Fødevareministeriet, Tlf.: 22688573, anbped@mfvm.dk, Foto: Privat, Caroline Østerholm Jørgensen, Tidl. fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Danmarks Statistik, Nikoline Gilvad Whitt, Tidl. Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Foto: Nikoline Gilvad Whitt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-11-20-flere-kvinder-bliver-ledere

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation