Søgeresultat

Registre og referencetyper

Danmarks Statistik har samlet en lang række historiske registerdata i vores grunddatabank, som brugere kan tilgå via platformen Danmarks Datavindue. Forskningsservice varetager grunddatabanken og står for adgang til platformen, support, mm. De fleste registre i databanken opdateres mindst én gang om året i forbindelse med udgivelse af de statistikker, der bygger på registrene (, se Udgivelseskalenderen, ). , Datasafarien og Register- og variabeloversigten (herunder) viser begge registrene i Danmarks Datavindue, og her kan du se variable for de enkelte registre. Dokumentationen af variable findes i Danmarks Statistiks , dokumentationssystem, ., Gå til Datasafari, Gå til Register- og variabeloversigten,  , Oversigt over genkørte registre, Genkørte registre 2025-1. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-4. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-3. kvt (pdf), Genkørte registre 2024-2. kvt (pdf), Genkørte registre 2024 - 1. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 4. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 3. kvt (pdf), Genkørte registre 2023 - 2. kvt (pdf) , Genkørte registre 2023 - 1. kvt (pdf), Genkørte registre 2022 (pdf),  , Referencetyper, Registre i grunddataoversigten opgøres ved hjælp af forskellige referencetyper. Ud for hvert register i grunddataoversigten kan du se, hvilken referencetype et register har: ’Status’, ’Statusperiode’, ’Forløb’ eller ’Hændelse’., Status, Denne referencetype viser status for en given dato. Fx LONN (lønstruktur), som viser hvad en borger tjener pr. registerdato (fx 31.12.2021). Eller BEF, som viser befolkningen pr. kvartalsdato (herunder status for bopæl, alder, familie m.fl.)., Datadefinition: Ren status pr. en given dato. Populationsafgrænsningen og alt dataindhold retter sig mod datoen., Statusperiode, Denne referencetype viser periodestatus, hvor populationen er afgrænset pr. given dato, men variablerne indeholder summerede data for en bestemt periode. Fx IND, som indeholder lønindkomst for et år (perioden fremgår af ’Opdateringsfrekvens’ i grunddataoversigten). Andre eksempler på statusperiode-registre: PERSBEST (bestyrelsesmedlemmer og direktører), MFR (medicinsk fødselsregister), HANDICB (støtte til handicapbiler), DMRB (motorkøretøjer). Det er ikke altid let at se, hvad der summeres., Datadefinition: Populationsafgrænsningen er lavet pr. given dato, men indholdet i variablene er akkumuleret over en given periode. Periode kan ikke udledes af datoer i mikrodata, men af den angivne periode (ses under ’Opdateringsfrekvens’) - dvs. at indhold i eksempelvis beløb, antal, mængder mv. er aggregeret over den angivne periode (fx kvartal, år)., Forløb, Her beskriver data et forløb. Der vil altid kun være én udgave af registeret tilgængelig. Fx UDDF, som indeholder Højeste fuldførte uddannelse. Eller BEFADR, som er et adressenøgleregister (hvor fx 1,4 mio. adresser ændrede nøgle d. 1.1.2007 ved kommunesammenlægningen). Når et forløbsregister opdateres, opdateres det enkelte datasæt. Derfor er der altid kun ét datasæt til et forløbsregister., Datadefinition: Definitionen på forløbsdata er, at data indeholder start- og slutdato., Hændelse, Her beskriver data en hændelse. Eksempelvis UDFK, som indeholder grundskolekarakterer (indeholder ikke en dato, men et skoleår), eller OPHGIN (opholdsgrundlag for indvandrede). Når et hændelsesregister opdateres, opdateres det enkelte datasæt med nye hændelser. Derfor er der altid kun ét datasæt., Datadefinition: Definitionen på hændelser er først og fremmest, at data indeholder en dato - kun én dato - for hændelsens indtræden, og vil som regel også have tilknyttet én hændelsestype.,  , Dokumentation til brugen af registre, Danmarks Statistik har udarbejdet et notat, der beskriver sammenhængen mellem flere af de mest anvendte registre i Danmarks Statistiks Mikrodataordning og deres forbindelse til den offentliggjorte statistik., Personstatistikregistrene i Danmarks Statistik består af omfattende datasamlinger, som er op- og udbygget siden begyndelsen af 1980’erne. Data er af høj kvalitet og omfatter hele befolkningen. Dette giver unikke analysemuligheder for brugerne af data, som både kan analysere status på et givent tidspunkt og udviklingen over tid., Notatet henvender sig primært til forskere, analytikere og andre brugere af mikrodata, som ønsker at opnå et bedre indblik i kvaliteten af sammenhængen mellem de forskellige registre., Dokumentation til brugen af registre (pdf),  , Specielt om Det Erhvervsstatistiske Datavarehus, I januar 2024 lancerede Danmarks Statistik det nye Erhvervsstatistiske Datavarehus – en væsentlig udvidelse og forbedring af de eksisterende erhvervsregistre. , Det nye varehus sikrer en større og bedre adgang til anonymiserede data om virksomheder og giver mulighed for at trække unikke data ved at sammenkoble data på tværs af flere statistiske registre. Datavarehuset gør det også muligt at sammenkoble erhvervs- og socialstatistik på mikro-niveau, det såkaldte ’Linked Employer-Employee Data’ (LEED). , Læs mere i denne , brochure (pdf), eller se oplægget ved , præsentationen af Erhvervsstatistiske Datavarehus d. 30. november 2023 (pdf), .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/registre-og-referencetyper

Mohammad topper

Næsten 9.000 mænd i Danmark er opkaldt efter islams profet. Fatima og Fatma er de populæreste muslimske pigenavne i Danmark. Navneforsker Eva Meldgaard har undersøgt brugen af muslimske fornavne., 25. april 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Mohammad er det mest populære muslimske fornavn i Danmark. 8.928 mænd i Danmark er opkaldt efter profeten, når man tæller alle staveformer sammen: Mohamad, Mohamed, Mohammad, Mohammed, Muhamad, Muhamed, Muhammad og Muhammed. , Det er den konklusion, navneforsker Eva Meldgaard når frem til efter at have analyseret brugen af muslimske fornavne i Danmark ved hjælp af Danmarks Statistiks navnestatistik. Der er dog grund til at tage et lille forbehold - for hvad er egentlig et muslimsk navn? , "Muslimske navne er en ret udefinérbar størrelse. Et navn bliver ikke muslimsk, fordi det har en muslimsk navnebærer. De fleste forfattere af ordbøger om muslimske fornavne beskriver dem som navne, der har tilknytning til den islamiske kultur og tro," forklarer Eva Meldgaard. , Den pensionerede navneforsker, der er forfatter til blandt andet "Den store navnebog", tilføjer, at mange tyrkere og asiater har fornavne uden forbindelse til islam. , Top ti, En række af de populæreste muslimske drengenavne refererer til profeten Muhammed og hans nærmeste. De næst- og fjerdemest udbredte navne, Ahmad og Mustafa, er to af Muhammeds navne. Det tredjepopulæreste navn, Ali, er profetens svigersøn, mens Mehmet, der ligger nummer fem på listen, er en udvikling af profetens navn. , "Generelt priser muslimske mandsnavne egenskaber som mod, tapperhed og manddom. Kvindernes navne afspejler dyder som skønhed, ynde og ærbarhed," siger Eva Meldgaard. , Blandt pigenavnene fører Fatima og Fatma. Begge navne refererer til profetens datter. Zainab på fjerdepladsen er blandt andet navnet på to af profeten Muhammeds hustruer, og Amina på femtepladsen er profetens mor. , Top ti for det samlede antal muslimske fornavne i Danmark. 2005,  Mænd,  ,  ,  , Kvinder,  , Mohammad , 8928 ,  , Fatima , 1157 , Ahmad , 3923 ,  , Fatma , 1113 , Ali , 3394 ,  , Yasmin , 1080 , Mustafa , 1864 ,  , Zainab , 642 , Mehmet , 1413 ,  , Amina , 635 , Hussein , 1329 ,  , Amal , 422 , Ibrahim , 1232 ,  , Samira , 420 , Yusuf , 1066 ,  , Aisha , 407 , Hassan , 1006 ,  , Iman , 405 , Omar , 851 ,  , Aida , 376 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Modenavne hos pigerne, Modemæssigt har de to former af navnet på profeten Muhammeds datter, Fatima og Fatma, dog problemer. På listen over navngivninger i 2004 blev Fatima og Fatma i 2004 overgået af både blomsternavnet Yasmin og Aya, der betyder "tegn fra Gud". Yasmin er dog et af de navne, der har voldt problemer i Eva Meldgaards opgørelse: , "Yasmin med 'y' er uomtvistelig et muslimsk navn. Men i formen Jasmin med 'j' er det nu også uhyre populært blandt ikke-muslimer. Jeg har derfor valgt at henregne Yasmin blandt de muslimske navne, mens jeg ikke har medtaget Jasmin," beretter Eva Meldgaard. , Navne som Layla (staves også Laila, Leila), Sara (Zara, Zahra) og Nadia (Nadja) er meget populære i den muslimske befolkning, men indgår ligesom Jasmin ikke i Eva Meldgaards opgørelse. Ifølge Eva Meldgaard er det umuligt at sige, hvor mange af navnebærerne der har muslimsk baggrund. Danmarks Statistik har nemlig ingen oplysninger om religiøse tilhørsforhold. , Top ti for muslimsk navngivning i Danmark. 2004, Mænd,  ,  ,  Kvinder,  , Mohammad , 167 ,  , Yasmin , 74 , Ali , 75 ,  , Aya , 49 , Ahmad , 68 ,  , Fatima , 27 , Yusuf , 46 ,  , Amina , 24 , Malik , 33 ,  , Aisha , 24 , Yunus , 33 ,  , Zainab , 20 , Hussein , 32 ,  , Noor , 17 , Omar , 31 ,  , Salma , 16 , Mustafa , 30 ,  , Azra , 14 , Anas , 26 ,  , Aida , 12 , Anm.: Oplysningerne er indsamlet af Eva Meldgaard ved hjælp af , Danmarks Statistiks navnedatabase, . I tilfælde af flere mulige staveformer er tallene for de forskellige former lagt sammen og henført til den mest anvendte form., Profeten altid populær, Mens der er kraftige modeudsving i brugen af de muslimske pigenavne, ser Mohammad ud til at være et permanent hit blandt drengene. Samlet set for de mange staveformer af profetnavnet fik 167 små drenge i 2004 navn efter islams grundlægger, der blev født i Mekka i år 570. , Af de 167 drenge, der blev opkaldt efter profeten, blev de 46 stavet Mohammad. Mohammed med 'e' i endelsen fulgte tæt efter, og de to former har antalsmæssigt kørt tæt parløb i mange år. Således gik brugen af begge navneformer drastisk i vejret fra 1993 til 1996.,  , Se Eva Meldgaards , ordbog over muslimske fornavne i Danmark, ., Læs mere om navnemode i artiklen , Korte pigenavne på mode, ., Prøv også , Danmarks Statistiks navnebarometer, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-04-25-Mohammad

Bag tallene

Ingen boligmangel i Danmark

Selvom det næsten er umuligt for nye unge familier at få råd til at købe en ejerbolig, og det er uhyre svært at få en lejebolig specielt i de større byer, mener økonomiprofessor Anders Ølgaard ikke, at der er boligmangel i Danmark., 20. september 2001 kl. 0:00 ,  , Priserne på ejerboliger er nu så høje, at mange førstegangskøbere ikke har råd til en ejerbolig, og samtidig er det næsten umuligt at få en lejebolig i de større byer - alligevel mener økonomiprofessor og tidligere overvismand, Anders Ølgaard, ikke at der er boligmangel i Danmark. , "De problemer, der er på boligmarkedet, skyldes ikke, at der er boligmangel. Problemerne skyldes derimod, at vi har en huslejeregulering, der skævvrider priserne på lejeboliger, og at vi på ejerboligområdet fortrinsbehandler ejerne ved, at de har en alt for lav ejendomsbeskatning - den burde være dobbelt så stor," siger Anders Ølgaard, der i mange år har arbejdet med boligøkonomi bl.a. i det såkaldte Ølgaard-udvalg, der fra 1987 til 1993 kulegravede det danske boligmarked., Siden 1981 er udgifterne til husleje og vedligeholdelse for lejeboliger steget med i alt 137 pct. Samtidig er prisen på en ejerlejlighed steget med knap 250 pct., mens enfamiliehusene er steget med 175 pct. I samme periode har den generelle prisstigning kun været på 96 pct. Det viser årets temaundersøgelse om boligen i Statistisk Tiårsoversigt 2001, der netop er udkommet., Men de høje priser rokker tilsyneladende ikke ved folks flyttelyst. Undersøgelsen viser, at der i løbet af et år flytter omkring 700.000 personer. Den megen flytten rundt kan, også ifølge Danmarks Statistiks undersøgelse, kun være mulig, hvis der er en vis overkapacitet af boliger til rådighed., Afskaf huslejereguleringen!, En lov fra kort før Anden Verdenskrig, der var tænkt som en midlertidig krigsforanstaltning, har foreløbigt fået lov at regulere huslejerne i mere end 60 år. Statsminister Stauning gennemførte i 1939 huslejereguleringen for at undgå spekulation i bolignød, hvis krigen skulle komme. Problemet med den gamle lov er, at den sætter sammenhængen mellem pris og kvalitet ud af spil, mener Ølgaard:, "Netop den gamle lov er årsagen til, at lejeboligmarkedet i dag er kørt helt af sporet. Huslejereguleringen rider hele det danske samfund som en mare," siger Ølgaard. Ølgaard mener, at i dagens Danmark, hvor der ikke er udsigt til krig, betyder huslejereguleringen, at lejen både i private og almene udlejningsejendomme ikke afspejler, hvad en lejlighed er værd, bedømt ud fra kvaliteten - fx flotte stuklofter, plankegulve og smukke altaner, eller en beliggenhed midt i city med udsigt over vandet. Lejen er alene fastsat efter, hvad det har kostet at bygge lejligheden - altså byggeåret. , "Det skævvrider boligmarkedet, og det kommer ikke til at fungere, før huslejereguleringen er afskaffet, og der er skabt sammenhæng mellem pris og kvalitet," siger Ølgaard, og han støttes af de økonomiske vismænd, der i dette års vismandsrapport stempler boligmarkedet som skævt og ineffektivt., "Samfundet betaler en høj pris for, at nogle kan bo særlig billigt i ældre ejendomme, hvor der naturligvis opstår køer og ventelister, fordi lejen er lav. Så det er i de billige lejligheder, folk oplever, at der er boligmangel. De overser bare, at der ofte står andre nybyggede boliger tomme, der blot er for dyre til, at folk vil betale for dem," siger Anders Ølgaard., Tilskud til de forkerte, Et andet problem, som Ølgaard peger på, handler om ejerboligerne. Mens huslejereguleringen har været med til at begrænse huslejen i visse lejligheder, har folk i ejerboliger også en gevinst ved, at "afkastet" af en investering i en ejerbolig beskattes væsentligt lavere end afkastet af andre former for investeringer. Det Økonomiske Råd skønner, at det offentlige herved har et indtægtstab, og ejerne samtidig en skattebesparelse på ca. 15 milliarder kr. , Danmarks Statistik opgør en beregnet husleje for ejerboliger i nationalregnskabet og forbrugerundersøgelsens opgørelser. Det sker ved, at man for boligejerne beregner en indkomst svarende til den sparede husleje - altså til hvad en tilsvarende lejebolig ville have kostet årligt., "Jeg er meget glad for, at Danmarks Statistik på den måde indregner en mere realistisk boligudgift for boligejerne. Disse tal giver et nyttigt udgangspunkt for den politiske debat om beskatningen af ejerboliger. Min egen mening er, at ejendomsbeskatningen burde være dobbelt så høj. Denne indirekte støtte til boligejerne kommer jo ikke de fattige til gode, for det er de rige, der får de store gevinster," siger den tidligere overvismand og uddyber: "Hvis ejendomsbeskatningen blev sat op,ville ejendomspriserne falde, fordi folk først og fremmest går op i, hvilken månedlig ydelse de skal betale. Det vil dermed betyde, at unge mennesker, der skal ud at købe deres første ejerbolig, vil kunne få råd til at købe.", Anders Ølgaard er dog ret pessimistisk, når det handler om hans tro på, at politikerne vil følge, hans eller Det Økonomiske Råds anbefalinger: "Når disse love kan overleve, skyldes det jo, at både lejerne i de billige boliger og ejerne har været gode til at kæmpe for deres velerhvervede rettigheder i velfærdsstaten. Et af de største problemer ved at være ung er, at man ikke er blevet medlem af de velerhvervede rettigheders klubber."

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-09-20-Boligmangel

Bag tallene

Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning (Rettet 30. april)

Lidt under halvdelen af de børn, kommunerne fik grove og gentagne underretninger om i 2015, fik ingen social børneforanstaltning fra kommunen i 2015 eller i 2016. I 16 kommuner fik under 40 pct. af børnene støtte i form af en foranstaltning fra kommunen., 11. april 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, 30. april 2018, kl. 14:13: Artiklen er opdateret med en faktaboks, der beskriver kommunernes indberetninger. , Kommunerne fik grove og gentagne underretninger om 5.900 børn i 2015. 55 pct. af disse børn modtog i løbet af 2015 og 2016 en form for social børneforanstaltning fra kommunen., ”En social børneforanstaltning kan være alt fra en anbringelse uden for hjemmet, til en fast kontaktperson eller nogle samtaler med en kommunal sagsbehandler. Vi ved ikke, hvilke foranstaltninger kommunerne sætter i værk, men vi kan se, at 45 pct. af de børn, der er mindst to underretninger på, hvoraf den ene underretning er i kategorien grov, ikke modtager nogen form for social børneforanstaltning fra kommunerne,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre, eller kriminalitet hos forældre. For de 5.900 børn gælder, at kommunerne fik mindst to underretninger om dem i 2015, hvoraf mindst den ene var grov., Ser man udelukkende på de 3.260 børn, som kommunerne i 2015 fik flere underretningerne om, og hvor mindst den ene af underretningerne specifikt omhandlede voldlige og seksuelle overgreb mod barnet, fik 60 pct. en foranstaltning i løbet af 2015 og 2016. 2.300 af de 3.260 børn har aldrig tidligere i deres liv modtaget støtteforanstaltning og må derfor formodes at være nye og ukendte i det sociale system. Af disse modtog 51 pct. en støttende foranstaltning i løbet af 2015 og 2016., I alt modtog kommunerne 96.600 underretninger om 58.800 børn i 2015. 40 pct. af dem fik støtte i løbet af 2015 og 2016.  For de 19.020 børn, hvor kommunen modtog flere underretninger på barnet i løbet af 2015 fik 52 pct. støtte i løbet af 2015 og 2016. For 5.900 af disse børn var mindst den ene af underretningerne, som nævnt ovenfor, i kategorien grov, og af disse børn modtog 55 pct. støtte gennem en social børneforanstaltning., ”Andelen af børn, der får støtteforanstaltning, er således ikke markant højere for de børn med mindst én grov underretning sammenlignet med alle med flere underretninger. Men andelene er i begge tilfælde væsentligt lavere, end jeg havde forventet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Kommunernes indberetninger, Der er forskel på kommunernes indberetning af foranstaltninger efter , servicelovens paragraf 11,, idet disse ikke er indberetningspligtige. I datagrundlaget til denne artikel er støtte efter paragraf 11 medtaget, når kommunen har valgt at indberette foranstaltningen.,  , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistik om udsatte børn og unge, Forskel på kommunerne, Andelen af børnene, der fik støtte efter mindst to underretninger i 2015, hvoraf den ene var grov, varierer mellem kommunerne. I Faxe, Dragør og Fredensborg fik under 30 pct. af børnene en støttende foranstaltning inden udgangen af 2016. I 16 kommuner iværksatte man en foranstaltning til under 40 pct. af de børn, der var modtaget underretninger om. , I Odder, Varde og Struer kommuner var der iværksat en hjælpeforanstaltning til mere end fire ud fem af børnene i slutningen af 2016. I ti kommuner fik mindst 70 pct. af børnene en støttende social foranstaltning fra kommunen i 2015 eller 2016., ”Det er svært at se en klar geografisk tendens i, hvor andelen af børn, der får støtte, er størst og mindst. Der er heller ikke nogen umiddelbar sammenhæng mellem antallet af børn med underretninger og andelen, der får støtte. De kommunale forskelle skyldes altså formodentlig noget andet,” siger Birgitte Brøndum, chefkonsulent, Danmarks Statistik., Andel børn med grove underretninger, der får støtte. 2015-2016, Anm.: Figuren dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge: , https://www.statistikbanken.dk/10046, Kommuner med mindst og størst andel børn med støtteforanstaltning, Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Kommune, Andel børn med støtteforanstaltning (pct.), Faxe, 18,2, Odder, 88,2, Dragør, 20,0, Varde , 83,3, Fredensborg, 26,7, Struer , 82,4, Brøndby , 32,1 , Stevns , 78,6, Frederiksberg , 34,0 , Thisted , 76,7, Gladsaxe, 34,3 , Ishøj , 76,5 , Herlev , 34,5 , Faaborg-Midtfyn, 73,2, Norddjurs , 34,9 , Holstebro, 72,5, Furesø, 35,5 , Greve , 72,2, Guldborgsund , 36,4 , Allerød , 71,4, Anm.: Top-10 listerne i tabellen dækker børn, som kommunerne har modtaget to eller flere underretninger om, hvoraf mindst den ene var grov i 2015. Otte kommuner er diskretionerede, fordi andelen baserer sig på færre end ti børn. Kilde: Særkørsel Danmarks Statistik på baggrund af statistik om udsatte børn og unge:, Ser man udelukkende på børn, hvor mindst én grov underretning handlede specifikt om voldelige eller seksuelle overgreb, er det også Odder og Faxe, der topper listen over størst og mindst andel børn, der fik støtte inden udgangen af 2016., Det er første gang, Danmarks Statistik laver denne opgørelse, som bygger på statistikken om socialt udsatte børn. Se mere i , statistikken over underretninger,  , Kontakt: , Birgitte Brøndum, chefkonsulent, 39 17 31 37. , bbr@dst.dk, .,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-04-11-naesten-hvert-andet-barn-i-2015-fik-ikke-stoetteforanstaltning

Bag tallene

Aarhus måler fattigdom ud fra FN's verdensmål

Aarhus kommune har, med hjælp fra Danmarks Statistik, fået et bedre overblik over den relative fattigdom i kommunen. Den nye viden vil gøre det nemmere at målrette indsatsen overfor de mennesker, der har mest brug for den., 24. maj 2019 kl. 11:00 ,  , Af Bjarne Holm, FN vedtog i 2015 de 17 verdensmål, der skal være med til at styre verden i en mere bæredygtig og retfærdig retning, specielt for de dårligst stillede. I den forbindelse har Danmarks Statistik af Finansministeriet fået til opgave at beskrive, hvordan verdensmålene ser ud i en dansk kontekst. En af de statistikker, der er blevet affødt af det, er Danmarks Statistiks nye fattigdomsindikator, der kortlægger udviklingen af relativ fattigdom i Danmark., Ved at krydse fattigdomsindikatoren med en række andre statistikker, har DST Consulting hjulpet Aarhus Kommune med at få et bedre overblik over den relative fattigdom i Danmarks næststørste by., „Aarhus kommune har bedt os om at hjælpe dem med at få tal på, hvordan det så ud med den relative fattigdom i Aarhus kommune. Det har vi gjort ved at tage statistikken om relativ fattigdom og krydset den med data som for eksempel køn, alder, socioøkonomisk status, herkomst, postnummer og sogne. Det har været en nem og ligetil proces,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt, der er fuldmægtig i DST Consulting., Tal målretter indsatsen, Men selvom det har været en nem proces, at få tallene frem, så har det gjort en stor forskel for Aarhus Kommune., „Før vi brugte tallene fra Danmarks Statistik, var Aarhus Kommunes fattigdomsopgørelse afgrænset til alene at have fokus på antallet af borgere, der samlet set modtog en offentlig ydelse plus tillægsydelser på et niveau, som placerede dem under fattigdomsgrænsen. Opgørelsesmetoden betød, at en børnefamilie udover den offentlige forsørgelsesydelse fik medregnet tillægsydelser, som for eksempel børnepenge, boligstøtte og værdien af friplads til daginstitution. Den samlede indtægt for en børnefamilie kom dermed op på et niveau, der betød at familien kom over fattigdomsgrænsen. Det betød i praksis, at vi ikke havde et mål for børnefattigdom,“fortæller Adam Galai, der er AC-fuldmægtig i Beskæftigelsesforvaltningens stab i Aarhus Kommune og fortsætter., „Med tallene fra Danmarks Statistik er børn som lever i familier med en disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen nu synlige, hvilket betyder, at vi i højere grad kan vurdere behovet for særlige indsatser i forhold til økonomisk udsatte børnefamilier, og samtidig har vi et statistisk grundlag til at kunne deltage i den nationale debat om børnefattigdom.“,  , Andel af befolkningen, som lever under fattigdomsgrænsen 2017,  , Andelen af relativt fattige falder med alderen, og de ældste grupper på 65 og derover har den laveste andel relativt fattige.,  , Relativ fattigdom betyder, at fattigdom måles i relation til den generelle levestandard i samfundet. Indikatoren for fattigdom kombinerer kriterier om lav indkomst, lav formue og socioøkonomisk status. Der måles på andelen og antallet af personer under grænserne. Studerende medregnes ikke i opgørelsen. Indikatoren er baseret på FN's definition. , Geografisk afgrænsning, En anden faktor, der har gjort det nemmere for Aarhus Kommune, er, at de ved at krydse med data som postnumre og sogne, har gjort det tydeligt, hvor i kommunen der er den største andel af relativt fattige., „Det betyder igen, at vi konkret kan gå ind og lave særlige indsatser, der hvor det gør mest gavn. For eksempel i forbindelse med vores tiltag, '3000 færre på offentlig forsørgelse', hvor vi har investeret 26 millioner i at få flere i beskæftigelse og i at få udsatte borgere på kanten af arbejdsmarkedet løftet ud af den relative fattigdom via job og uddannelse. Tallene fra Danmarks statistik klæder os godt på til at lave sådanne beskæftigelsestiltag,“ fortæller Adam Galai., Indtil videre er det kun Aarhus kommune, der har fået lavet specifikke tal om relativ fattigdom, men det vil være nemt at hjælpe andre kommuner med at gøre det samme., „I forbindelse med vores fokus på verdensmålene har vi statistikken om relativ fattigdom på landsplan, og det vil derfor ikke være en stor opgave, hvis andre kommuner vælger at gå i Aarhus´ fodspor og få lavet mere konkrete tal for deres område,“ fortæller Nikoline Gilvad Whitt og runder af:, „Og hvis kommunerne er interesserede i at få zoomet ind på verdensmålene i en mere lokal kontekst, så vil vi ved konkrete forespørgsler gerne undersøge mulighederne for at danne data inden for de forskellige indsatsområder.“,  , Fakta #1 Relativ fattigdom og verdensmålene, „Relativ fattigdom“ er en ny indikator, der anvender Danmarks Statistiks nye formuestatistik i opgørelsen af folks økonomiske situation. Indikatoren er udviklet af Danmarks Statistik inspireret af det mål, som det tidligere Ekspertudvalg om Fattigdom udviklede tilbage i 2013., Danmarks Statistiks arbejde med rapportering på verdensmålene sker på opdrag fra Finansministeriet, der dog har ladet Danmarks Statistik vurdere, hvordan opgaven skal løses. I alt har Danmarks Statistik rapporteret på 100 delmål i år., Du kan læse mere om måling af verdensmålene her, Nikoline Gilvad Whitt, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf.: 39 17 32 19, ngw@dst.dk, Foto: , Danmarks Statistik, Adam Galai, AC-Fuldmægtig, Beskæftigelsesforvaltningen, , Aarhus Kommune, Tlf.: , 41 87 44 83 , adga@aarhus.dk, Foto: Adam Galai

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2019/2019-05-24-Aarhus-maaler-fattigdom-ud-fra-FNs-verdensmaal

Badekåber og barbermaskiner boomer i december

Danskernes udgifter til forskellige varer mangedobles i december. Her står især badekåber og barbermaskiner for det største salgsboom i forhold til resten af året. Samtidig melder især butikker med legetøj og butikker med boligtilbehør sig på banen med den største stigning i omsætningen., 27. november 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Når det er tid til at åbne den første låge i julekalenderen, åbner danskerne samtidig også ekstra for privatforbruget. Således stiger detailsalget med over 30 pct. i december i forhold til en gennemsnitlig måned resten af året., Og det er ikke småting, der bliver proppet i indkøbsposerne. Blandt de varer, der sælger bedst i julemåneden i forhold til resten af året, er blandt andet barbermaskiner og badekåber. Det viser den juleopgørelse, som Danmarks Statistik laver hvert år på baggrund af forbrugsundersøgelsen., Salget af badekåber eller housecoats til piger ligger 50 gange højere i perioden 25. november til 24. december, som juleundersøgelsen dækker over. Hver husstand i Danmark bruger dog i gennemsnit kun knap 2 kr. op til jul på badekåber til piger, hvilket fortæller mest om, hvor få badekåber, der bliver solgt resten af året., Elektriske barbermaskiner er en anden sællert i julemåneden. Faktisk stiger salget 20 gange, hvilket betyder, at en gennemsnitshusstand her bruger knap 26 kr. på, at far kan få nyt redskab mod skægstubbene. , Frosne ænder flyver højt, Julen er ikke kun hjerternes tid. Det er også madtid. Således stiger supermarkedernes omsætning med 27 pct. sammenlignet med gennemsnittet for årets andre måneder. Ikke overraskende flyver frosne ænder og gæs særlig højt ved juletid. En gennemsnitshusstand bruger seks gange så mange penge på de frosne fjerkræ som i en gennemsnitlig måned., Rødkål køber vi ni gange så meget af, røget ål over fire gange så meget, mens der jo også skal svesker til andestegen. Her ligger salget næsten tre gange højere end i en gennemsnitlig anden måned., Selv om flæskesteg og ribbenssteg også står på bordet i mange hjem i julen, fylder de også middagsbordet i flere andre måneder. Derfor har vi kun en begrænset merudgift til dette på 62 pct. i december., Til gengæld fylder hverken hakkebøffer eller spaghetti med kødsovs lige så meget i maven i årets sidste måned, som de gør i andre måneder. Vi bruger 21 pct. mindre på hakket oksekød i december, ligesom der er endnu mindre okseculotte på menuen. Her falder en husstands udgifter med hele 84 pct., Glemmer sund mad, Folk med en sød tand får til fulde stillet deres behov. Forbruget af rå marcipan, konfektmasse og pistacie ligger ifølge juleopgørelsen fire en halv gange højere i december end i en gennemsnitlig anden måned i løbet af året. Forbruget af småkager og vaniljevafler fordobles, mens færdigretter som parisertoast og burgere fra frysedisken nidobles., Vi er generelt ikke særlig gode til at prioritere den sunde og slanke linie i juletiden. Godt nok bruger vi mere end dobbelt så mange penge på appelsiner, klementiner og mandariner, men udgiften til både æbler, bananer, salat og tomater ligger markant under andre måneder., Det samme gør sig i øvrigt gældende for udgifter til badevægte, som bemærkelsesværdigt nok yderst sjældent ligger i indkøbsposen i december., Legetøj og boligtilbehør hitter, Men nu skal det hele ikke gå op i fødevarer. Faktisk melder de fleste detailbutikker om markant øget omsætning i december. Legetøjsbutikker, boligtilbehørsbutikker og guldsmedeforretninger topper traditionelt med op til tre en halv gange så meget salg som i en anden gennemsnitlig måned i årets løb., Også forhandlere af musikinstrumenter, fotoforretninger, vinforretninger og parfumerier har kronede dage før jul. Derimod er tendensen tydelig for byggemarkeder og farvehandlere. Danskerne gider ikke bruge juletiden til at sætte hus i stand., Således viser Danmarks Statistiks juleopgørelse baseret på forbrugsundersøgelsen, at en gennemsnitlig husstand stort set stopper enhver investering i byggematerialer som træ, plader, gulvbelægning, lister, mursten, mørtel og klinker. Her ligger forbruget på under en femtedel af det typiske forbrug., Familien har førsteprioritet, Julen står nemlig i familiens tegn, og så må de håndværksmæssige pligter vige pladsen. I stedet står den på ture i biografen eller i svømmehallen, og der bliver brugt over syv gange flere penge på spillekort i december end i en gennemsnitlig måned., Når vi nu er ved spil, så tyder meget på, at flere drømmer om at hente nogle ekstra kroner hjem muligvis til julegaver eller måske netop på grund af allerede mange indkøbte julegaver. Faktisk bruger vi hele tolv en halv gange flere penge på spil på internettet op til jul, mens forbruget til skrabespil også er højere end i andre måneder., Om udgiften til spil sker på bekostning af kæledyrene, er svært at vurdere. Ikke desto mindre er netop kæledyrene en gruppe, der bliver voldsomt nedprioriteret i julebudgettet. En halvering af udgifterne til tørfoder til hund og kat samt til kaninfoder i december giver et håb om, at dyrefoderlagrene i forvejen er overfyldte, eller at der falder lidt rester af til de firbenede fra anden eller flæskestegen., Hvis du vil videre:, Resultaterne i forbrugsundersøgelsen bygger på en stikprøve på 2.463 private husstande. Alle beløb mv. er inkl. moms og afgifter og er omregnet til bedst muligt at svare til situationen i 2005. Statistikken indsamles over tre år (2004-2006) og omregnes til pris- og mængde niveauet i det midterste år, da stikprøven er for lille til at udgive statistik på for et enkelt år., Læs mere om forbrugsundersøgelsen på , www.dst.dk/forbrug, . , Foto: Henning Bagger/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 27. november 2008. ,  , Tilmeld dig nyhedsbrev,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-11-27-Badekaaber-og-barbermaskiner-boomer-i-december

Bag tallene

BESKST

Navn, BESKST , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse, Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02., Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT"., I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. , Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst., For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). , Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001:, 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året)., 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed., 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen., 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv., Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. , For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor., Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i personer med kodeværdi lig otte. , Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 1996, Tabel, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejd., 03, Lønmodt. m. virksom., 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøt., 06, Pensionist m. virksom., 07, Pensionist, 08, Øvrige, 99, Ikke i AKM

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst

COVID-19 har øget antallet af gamere i Danmark

Antallet af danskere som primært spiller på spillekonsoller såsom Xbox, PlayStation og Nintendo er steget med 32 pct. efter COVID-19 udbruddet i det danske samfund. Gamernes tidsforbrug på konsollerne har også været mere intensivt under pandemien. , 29. oktober 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, Da samfundet lukkede ned, fandt danskerne deres spillekonsoller frem. , Således er antallet af voksne danske gamere, som svarer, at de oftest spiller på spillekonsol steget fra 280.000 til 370.000 personer, når man sammenligner 2. kvartal 2020 med samme tidspunkt året før. , Det svarer til en stigning på 32 pct. eller 90.000 personer. , ”Danskernes spillevaner har ændret sig efter COVID-19. Vi ser markant flere, hvis primære indgang til gaming er deres spillekonsol,” forklarer chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy., ”Samtidig ser vi færre, som oftest spiller på tablets og andre enheder, samt en smule færre, hvis primære indgang til gaming er computeren.”, Antallet af danskere, som spiller digitale spil er overordnet set steget med 60.000 efter COVID-19 og de restriktioner som har fulgt efter. Dette svarer til en stigning på 2 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. , ”Den generelle vækst i antallet af gamere er ikke særlig markant. Det vi snarere ser, er en langt større orientering mod konsollerne på bekostning af andre enheder som primær gaming-device, samt at der er kommet en smule flere gamere til overordnet set.” , Antal personer over 16 år som har spillet digitale spil fordelt på de enheder, der oftest spilles på, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Besvarelserne i denne undersøgelse blev indsamlet i månederne april-juni 2019 og april-juni 2020, og beskriver danskernes spilvaner inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at tallene vedr. 2020 både belyser spilvaner før og under nedlukningen af samfundet., Især flere yngre kvinder har fået øjnene op for spillekonsollen, Den største stigning i antallet af konsolgamere er sket blandt kvinder på 25-34 år. Her er antallet af personer, som svarer, at deres primære indgang til gaming de seneste 3 måneder har været spillekonsollen, mere end femdoblet. , Således var der kun knap 7.000 kvindelige gamere af denne type i 2. kvartal 2019, et tal som var steget til 37.000 i 2. kvartal 2020. , ”Udviklingen blandt de forholdsvis unge kvinder er særdeles markant. Denne gruppe har været meget lidt repræsenteret i statistikken før COVID-19’s indtog med kun 2 pct., som oftest spillede på konsoller,” forklarer Agnes Tassy., ”Men i 2020 svarer nu hver 10. kvinde mellem 25-34 år, at de oftest spiller på spillekonsoller.” , Antal personer som oftest spiller på konsoller fordelt på alder og køn, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2, Den næstestørste stigning er sket blandt 45-54 årige mænd, hvor antallet af denne type gamere er steget fra knap 16.000 til 44.000, hvilket er tæt på en tredobling. , Dermed har 11 pct. af alle mænd i aldersgruppen oftest spillet på konsoller i perioden, hvilket der kun var 4 pct. der gjorde i 2. kvartal 2019. , Der er fortsat flest konsolgamere blandt de 16-24 årige mænd, på trods af, at denne gruppe så i 2020 et mindre fald sammenlignet med 2. kvartal 2019. , Gamerne spillede også oftere end før COVID-19, Der er ikke blot kommet ca. 90.000 flere gamere til efter COVID-19’s indtog, spillekonsollen bruges også flere gange om dagen, end før pandemien. , Således svarede 24 pct. af konsolgamerne i 2. kvartal 2019, at de spillede ”flere gange om dagen” eller ”hver dag eller næsten hver dag”, en andel som var steget til 33 pct. i 2020. , Samtidig svarer færre konsolgamere, at de spillede 1-4 dage om ugen, men ikke dagligt. I COVID-19 perioden svarede 36 pct. af de spillede ”1-4 gange om ugen” mod 44 pct. samme tid året før. , ”Alt i alt tegner der sig et billede af et mere intensivt forbrug af spillekonsoller under COVID-19, hvor folk som følge af pandemien måske har måttet finde alternative måder at underholde sig selv på,” forklarer Agnes Tassy. , Hvor ofte har du spillet digitale spil inden for de seneste tre måneder?, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL4,  , Faktaboks: Unge mænd er de klart mest konsol-begejstrede, Selvom der har været store stigninger i antallet af gamere blandt unge kvinder og de midaldrende mænd, så er det stadig de unge mænd, som klart fører an, når det kommer til interessen for spillekonsoller. , Det er blandt de 16-24 årige mænd, at relativt flest spiller på konsoller. Det gjorde 30 pct. i 2. kvartal 2020, hvilket altså er tæt på hver tredje mand i aldersgruppen., I den samme aldersgruppe er det til sammenligning kun 10 pct. af kvinderne, som siger, de oftest spiller på konsoller. , Derefter falder mændenes interesse for konsoller med alderen. Blandt de 25-34 årige er det 19 pct., som oftest spiller på konsoller og andelen er 15 pct. blandt de 35-44 årige., En lignende tendens gør sig gældende for kvinderne. Her fortæller 10 pct. af de 16-24 årige og 25- 34 årige, at de oftest spiller konsoller, hvorefter andelene falder markant til 2-3 pct. og derunder i de øvrige aldersgrupper , Kilde: Danmarks Statistik , www.statistikbanken.dk/KVUSPIL2,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-10-29-covid-19-har-oeget-antallet-af-gamere-i-danmark

Bag tallene

ERHVERVSINDK_GL

Navn, ERHVERVSINDK_GL , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. overskud af udenlandsk virksomhed og nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle)., Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1980 til 2013, Afløses af variablen ERHVERVSINDK_13., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., ERHVERVSINDK_GL=LOENMV+NETOVSKUD_GL, , hvor:, - LOEMNMV er løn mv., - NETOVSKUD_GL er nettooverskud af selvstændig virksomhed før kapitalindtægter og -udgifter., Sammenhæng med definitioner fra 2013 definition, ERHVERVSINDK_GL=ERHVERVSINDK_13(1987-) - KAPITVIRK(2002-2013) + RNTUDIOV + HONNY(1994-2013) -ADAGPAGN (2002-2013) - ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , HONNY er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig honorarer (konsulentvirksomhed og foredrag). , Af disse variable er RNTUDIOV langt den største., Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD_GL., For yderligere information, se under variablene LOENMV og NETOVSKUD_GL., Fra 1994 er dannet variablen ERHVERVSINDK, som er lig ERHVERVSINDK_GL tillagt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De væsentligste ændringer er følgende:, 1983 inkluderes løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption, lå tidligere i RESUINK_GL (indkomster der ikke har kunnet klassificeres))., 1993 inkluderes værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen COEFRYNS (skattepligtig værdi af lønmodtageres frynsegoder))., Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra SKATs oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i SKATs slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret, 1994 inkluderes værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL, se også variablen CORFYNS)., 1994 inkluderes ekstraordinær stor indtægt, som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1994 inkluderes løn, som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., 1994 inkluderes nettooverskud af udenlandsk virksomhed (ligger før 1994 i variablen RESUINK_GL)., 1995 inkluderes jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_GL og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkluderes værdi af køb eller tegningsret til aktier for medarbejdere mv (indgår ikke før 1999 i indkomsten). Deter det beløb der kommer til beskatning, som indgår i erhvervsindkomsten, . jf. ligningslovens § 16 og 28., Aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003) i erhvervsindkomsten., Fra 2002 inkluderes løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter Kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATs almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR); specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår indkomst for alle, som er berørt af forskerordningen., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK_GL ( i LOENMV) (for 2012 13713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK_GL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk-gl

JOURNR

Navn, JOURNR , Beskrivende navn, Politiets sagsnummer (Journalnummer) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Journalnummeret er politiets entydige sagsnummer og identificerer den enkelte sag. , Journalnummeret oprettes ved sagens registrering og følger sagen gennem anmeldelse, sigtelse, afgørelse og evt. indsættelse., Der kan kun forekomme én anmeldelse med samme journalnummer. Der findes i alt 605 dubletter på journalnummer for perioden 1990-2017, hvilket må betragtes som fejl. , Der kan forekomme flere ofre med samme journalnummer, men kun én registrering med samme journalnummer og personnummer. I årene 2006-2009 forekommer der årligt mellem 42 og 54 dubletter på kombinationen journalnummer og personnummer blandt offerregistreringer med validt personnummer. Disse må betragtes som fejlregistreringer., Der kan forekomme flere sigtelser med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. Der findes dog 197 dubletter på kombinationen af journalnummer og personnummer indenfor samme år i perioden 1980-2006. Fra og med 2007 fjernes dubletter på journalnummer, personnummer ved indlæsning af data fra kriminalregistret, dvs. fra og med 2007 forekommer der ikke dubletter indenfor samme år., Der kan forekomme flere konfererede sager med det samme journalnummer og også med det samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at en person kan have flere bisigtelser, der er afgjort under hovedsigtelsens journalnummer., Den enkelte bisigtelse kan identificeres ved sit eget journalnummer (se KON_KONFJOUR (Politiets journalnummer)). , Der kan forekomme flere afgørelser med samme journalnummer. Det er tilfældet, hvis flere personer har fået en afgørelse i den samme sag., I årene 1980-2006 forekommer der kun én afgørelse med samme journalnummer og personnummer (CPR) inden for året., I årene fra og med 2007 kan der forekomme dubletter på journalnummer og personnummer inden for året. Det skyldes, at en afgørelse kan ankes og afgøres igen inden for samme år som den første afgørelse. I årene før 2006 blev kun den sidste afgørelse inden for året medtaget i registret. Fra og med 2007 er alle afgørelser medtaget. Èntydighed inden for året i årene fra og med 2007 opnås ved at selektere på AFG_STATUS (Skal recorden anvendes til tabellering eller ikke) = 1 (se TIMES4). , Der kan forekomme flere indsættelser med samme journalnummer og også med samme journalnummer og personnummer. Det skyldes, at alle hændelser, herunder flytninger mellem arresthuse/fængsler, under en anholdelse/varetægtsfængsling/afsoning registreres. Se nærmere vedr. éntydighed under beskrivelsen af statistikområdet indsættelser., Det skal bemærkes, at en indsættelse kan være registreret under et andet JOURNR (Politiets journalnummer) end det, afgørelsen er truffet under. Det kan ske i tilfælde, hvor en ny gerning begås, før en afsoning for et allerede eksisterende forhold er påbegyndt, eller hvor en person har ventet på afsoning af flere domme. I sådanne situationer vil oplysninger om løsladelsesdato mv. være registreret under den yngste doms journalnummer. Se nærmere under IND_FGSLKOD (Fængslingskode)., Der kan forekomme flere sigtelser af mindreårige med samme journalnummer, men kun én sigtelse med samme journalnummer og personnummer indenfor samme år. , Detaljeret beskrivelse, Journalnummer, der identificerer den enkelte sag, og som består af politikredskode/myndighedskode, gerningskode, journal- løbenummer og årstal., Journalnummeret består af 16 karakterer, der er sammensat på denne måde:, 1.-4. ciffer: Politikreds, jf. AFG_AFGRETKO (Afgørelsens rets- eller politikreds), 5.-9. ciffer: Gerningskode, jf. AFG_AFGERKOD (Gerning eller lovovertrædelse til grund for afgørelsen), 10.-14. ciffer Løbenummer inden for kombinationen Politikreds, gerningskode, 15. - 16. ciffer Året for sagens oprettelse, Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode = Z angiver det, at der er tale om en straffelovssag fra tiden før 1. april 1978., Hvis første karakter i gerningskode = X og anden karakter i gerningskode ikke = Z angiver det, at der er tale om en særlovssag fra tiden før 1. april 1978., Dvs. der er tale om sager fra før etablering af det centrale kriminalregister, der officielt startede d. 1. november 1978. På det tidspunkt var de nuværende gerningskoder indført og blev brugt til nye sigtelser og afgørelser., I det daværende Rigsregistratur var oplysningerne indtil da registreret på hovedkort. I forbindelse med udstedelse af straffeattester til privat og offentlig brug blev disse oplysninger overført til kriminalregistret. Det var ikke muligt i forbindelse med denne konvertering at anvende de nye gerningskoder. Derfor blev sager omhandlende straffeloven journaliseret med XZ og øvrige sager med X. I begge situationer var der mulighed for at anføre tre eller fire karakterer mere, som ville lette identifikationen af sagen i politikredsen., Populationer:, Journalnumre i løbet af tællingsåret, Journalnumre under statistikområdet i tællingsåret, Værdisæt, JOURNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/journr