Søgeresultat

KN8M: Im- og eksport KN (EU Kombineret nomenklatur)

im- og eksport, varer, land og enhed
1988M01-2015M12 (-)

https://www.statistikbanken.dk/KN8M

Statistikbanktabel

Befolkningens højest fuldførte uddannelse

Hvor mange har taget en videregående uddannelse? Og hvor mange en erhvervsuddannelse? Hvordan udvikler befolkningens uddannelsesniveau sig?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/befolkningens-uddannelsesstatus/befolkningens-hoejst-fuldfoerte-uddannelse

Emneside

RAS312: Beskæftigede 13-70 år (ultimo november)

branche (DB07), alder og køn
2008-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/RAS312

Statistikbanktabel

Kriminalitet i Danmark - Mit liv med statistik

Kapitel 1, Introduktion, Kapitel 2, Mød Danmarks Statistik, Kapitel 3, Hvor mange bliver dømt?, Kapitel 4, Statistiktips, Kapitel 5, Forskellige typer kriminalitet, Kapitel 6, Forskel på anmeldelser og sigtelser, Kapitel 7, Stor eller lille udvikling?, Kapitel 8, Hvem bliver dømt for kriminalitet?, Kapitel 9, Geografiske forskelle på kriminalitet, Kapitel 10, Tilbagefald til kriminalitet

ENE2HT: Energiregnskab i GJ (detaljeret)

tilgang og energitype
1966-2024 (GJ (gigajoule))

https://www.statistikbanken.dk/ENE2HT

Statistikbanktabel

ENE1HA: Energiregnskab i specifikke enheder (detaljeret)

anvendelse og energitype
1966-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ENE1HA

Statistikbanktabel

Et fælles vindue til Danmarks data vil give stor værdi for alle

Danmarks Statistik har taget de første skridt i udviklingen af én samlet national indgang til samfundsdata for forskning og analyse – vi kalder det Danmarks Datavindue. Danmark er et af de mest digitaliserede samfund i verden. Det vil vi bygge videre på, så der ikke kun er adgang til Danmarks Statistiks data, men også til andres data, i det omfang ejeren ønsker at stille dem til rådighed. Det vil imødekomme en stærkt stigende efterspørgsel efter hurtig, sikker og fleksibel adgang til data – til analyser, beslutninger og databaseret styring. Danmarks Datavindue kan på den måde bidrage til, at Danmark høster de fulde fordele af at være et digitalt foregangsland. , 17. juni 2021 kl. 10:54 ,  , Danmark er blandt de lande i verden, der har de bedste person- og virksomhedsregistre og den stærkeste tradition for at stille kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning og analyse på en sikker måde. Danmarks Statistik servicerer i dag 4.000 offentlige og private forskere og analytikere med adgang til anonymiserede data samt rådgivning om sikker brug af data. , Danmarks Statistiks dataservice har eksisteret i mere end 35 år. Den har været en naturlig udløber af de kompetencer og muligheder for databehandling, som Danmarks Statistik har opbygget gennem mere end 170 års arbejde med data og national statistik., Men hvorfor nøjes med Danmarks Statistiks data? Der er helt sikkert endnu større muligheder og potentialer i at give kvalificeret og sikker adgang til alle samfundsdata - muligheder som kan give stor nytte og indebære store gevinster i både den private og offentlige sektor., Derfor har vi sat et udviklingsarbejde i gang – vi kalder det Danmarks Datavindue. , Danmarks Datavindue er én national indgang til dokumenterede samfundsdata til brug for forskning og analyse. ’Vinduet’ bygger, i samarbejde med andre dataejere, videre på de services, der findes i Danmarks Statistik. Det vil blive en af verdens mest effektive og sikre løsninger til adgang og brug af eksisterende og nye datakilder. Med vores kendskab til området vil det muligvis være den første af den slags løsninger i verden., En samarbejdsbaseret national løsning, Datavinduet er tænkt som en tværgående, samarbejdsbaseret national løsning til fordel for både forskningsinstitutioner, private virksomheder og offentlige myndigheder – helt i tråd med intentionerne i Danmarks nationale offentlige digitaliseringsstrategi. , Brugerne vil få et overskueligt overblik over udbuddet af data, der vil være dokumenterede og kvalitetssikrede. Brugerne vil desuden få støtte til at finde de bedst egnede data. Sagsbehandling og godkendelse af projektansøgninger vil ske automatisk på en måde, der giver hurtig og brugerstyret adgang ved opfyldelse af de krav, der findes til datasikkerhed og datafortrolighed – med mulighed for rådgivning og bistand undervejs., Der vil være mulighed for at anvende de nyeste teknologier inden for fx kunstig intelligens og machine learning. Brugerne vil kunne indlæse egne data til anvendelse i kombination med den enorme mængde af data, som Danmarks Datavindue vil indeholde, ligesom de i dag kan kombinere egne data med Danmarks Statistiks data., Sikkerhed frem for alt, Den højest opnåelige datasikkerhed og dataansvarlighed er en forudsætning for, at vores fælles data kan udnyttes til det fælles bedste. Danmarks Statistik har unikke erfaringer på det område, og vi har blandt andet en ISO-27001-certificering af vores databehandlingsprocedurer., Danmarks Datavindue vil leve op til samme høje standard. Alle data vil blive indlejret i et ’økosystem’, som er baseret på processer med høj sikkerhed og sikker styring. Sikkerheden vil løbende blive overvåget og vurderet af uvildige eksperter, og der tilknyttes en særlig ’databeskyttelsesofficer’ (DPO) til løsningen., Brugerne skal være autoriserede og opfylde krav til erfaring med databehandling, og de vil udelukkende kunne arbejde med data på måder, som opfylder alle krav om fortrolighed. , Data vil fortsat ligge trygt i Danmarks Statistik eller hos de andre dataejere, der indgår i Datavinduet. Brugerne får adgang til at lave deres beregninger på disse data. Og inden de trækker deres resultater hjem, kontrolleres det, at de ikke overtræder de gældende datasikkerhedsregler., Stort potentiale, Danmarks Datavindue vil imødekomme den stærkt stigende efterspørgsel efter samfundsrelevante data fra forskere og analytikere. ’Datavinduet’ vil desuden styrke grundlaget for beslutninger og databaseret styring og bidrage til, at vi høster de fulde fordele af Danmarks rolle som digitalt foregangsland. , Danmark er, ligesom resten af verden, i stigende omfang drevet af databenyttelse. Og med Danmarks Datavindue får vi mulighed for at gøre det mere samordnet og effektivt og med samme høje sikkerhed som i dag – og langt bedre end andre lande er i stand til. Vi har testet konceptet, og er klar. Virkeliggørelsen afhænger af, hvor hurtigt der kan skaffes midler til etableringen. , En national adgang til samfundsdata med de muligheder, som datavinduet giver, vil understøtte værdiskabelse, effektivitet og forretningsudvikling overalt i det danske samfund. ,  

https://www.dst.dk/da/presse/rigsstat-klumme/2021/2021-06-17-et-faelles-vindue-til-danmarks-data

Rigsstatistikerens klumme

Danmarks Statistiks historie

Under navnet Det Statistiske Bureau blev Danmarks Statistik grundlagt i 1850 i umiddelbar forlængelse af indførelsen af folkestyre i Danmark., Som den centrale myndighed for statistik har vi i snart 175 år arbejdet for demokratiet og samfundsøkonomien. Upartisk statistik er en forudsætning for, at fri meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger kan blive til på et pålideligt grundlag. , Vigtige årstal i dansk statistik og Danmarks Statistiks historie, 1769 og 1787, Rentekammeret, ,, det daværende Finansministerium, gennemfører de første danske folketællinger, der dog ikke dækker hele den danske befolkning., 1797-1819 , Dansk-Norsk Tabel-Kontor, oprettes for at lave især finansstatistik og folketællinger., 1801 , Folketælling, der betragtes som første officielle tælling, gennemføres. Publiceres dog først i 1834., 1833-1848 , Tabelkommissionen , sikrer mere regelmæssig udgivelse af statistik i serien Statistisk Tabelværk., 1849 , Kgl. anordning udstedes 1. december om et selvstændigt statistikbureau., 1850-1895, Det Statistiske Bureau, oprettes under Indenrigsministeriet. Fra 1853 under Finansministeriet., 1869 , Første udgave af Statistiske Sammendrag, forløberen for Statistisk Årbog, udgives., 1895-1913, Første statistiklov vedtages, og navnet ændres til , Statens Statistiske Bureau, ., 1896 , Første årgang af Statistisk Årbog udgives., 1909, Første årgang af Statistiske Efterretninger udgives., 1913-1966 , Statistikloven revideres, og navnet ændres til, Det Statistiske Departement., 1924 , Lov om folkeregistre forbedrer grundlaget for befolkningsstatistikken., 1945 , Det første officielle nationalregnskab offentliggøres., 1958 , I forbindelse med erhvervstælling oprettes et statistisk erhvervsregister., 1965, Udvalg under det nyoprettede Administrationsråd fremsætter lovforslag om nyordning af statistikken., 1966 , Lov om Danmarks Statistik træder i kraft, navnet ændres, der udpeges en rigsstatistiker og en uafhængig bestyrelse., 1968 , Det Centrale Personregister oprettes, og CPR-nummeret indføres som entydig identifikation i offentlig administration., 1971 , Danmarks Statistik får eget edb-anlæg, der bl.a. bearbejder skemaer fra 1970-folketælling., 1975 , Lov om Det Centrale Erhvervsregister vedtages. Registeret administreres af Danmarks Statistik., 1978 , Lov om Offentlige Registre og Lov om Bygge- og Boligregister vedtages., 1980 , Ministerier får adgang til afidentificerede mikrodata gennem Lovmodellen., 1981 , Folke- og boligtælling gennemføres som en af verdens første registerbaserede tællinger., 1996 , Lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedtages. , 1999 , Det Centrale Virksomhedsregister tages i brug., 2001 , Gratis adgang til Danmarks Statistikbank., 2001, Forskere m.fl. får adgang til afidentificerede mikrodata via internettet., 2007 , Regeringsbeslutning om i højere grad at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik., 2014 , Det bliver muligt at tilgå Statistikbankens data via API., 2015 , Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Statistik træder i kraft., 2017 , Sidste årgang af Statistisk Årbog udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1896 er tilgængelige online., 2018 , Verdensmålsplatform lanceres i tilknytning til Danmarks Statistiks hjemmeside., 2018, Lov om Danmarks Statistik revideres og introducerer bl.a. ordning om officiel produceret statistik efter faste kvalitetskrav., 2020 , Eksperimentel statistik lanceres på baggrund af adgang til nye datakilder udløst af COVID-19-krisen., 2022 , Sidste udgave af Statistiske Efterretninger udkommer. Alle årgange siden begyndelsen i 1909 er tilgængelige online., 2022, Danmarks Datavindue lanceres, og adgang til forskningsdata forbedres., 2024, Sidste årgang af Statistisk Tiårsoversigt udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1964 er tilgængelige online., 2025, Danmarks Statistik kan fejre 175-års jubilæum., Chefer, direktører og rigsstatistikere siden 1850, 1850-1854, Bureauchef A. F. Bergsøe, 1854, Bureauchef M. H. Rosenørn, 1854-1873, Bureauchef C. N. David, 1873-1877, Bureauchef V. A. Falbe Hansen, 1878-1895, Bureauchef Marius Gad, 1895-1902 , Bureauchef / direktør Marcus Rubin, 1902-1904, Konstitueret direktør V. A. Falbe Hansen, 1904-1913 , Direktør / departementschef A. M. Koefod, 1913-1936, Departementschef Adolph Jensen, 1936-1955, Departementschef Einar Cohn, 1955-1965, Departementschef C. Ulrich Mortensen, 1965-1966, Konstitueret departementschef / rigsstatistiker Kjeld Bjerke, 1966-1988, Rigsstatistiker N. V. Skak-Nielsen, 1988, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1988-1995, Rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, 1995, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1995-2013, Rigsstatistiker Jan Plovsing, 2013-2020, Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, 2020-2024, Rigsstatistiker Birgitte Anker, 2024-, Rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen, Læs mere om Danmarks Statistiks historie, Statistisk Bureaus Historie (1899),  , Dansk Statistiks Historie 1800-1850 (1901), Det Statistiske Departement (Statens Statistiske Bureau) 1896-1920 (1920), Samfundet og statistikken - et historisk rids 1769-1950 (1949), Det Statistiske Departement 1920-1950 (1951), Dansk Statistik – igennem 150 år (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 1 (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 2 (2000), Via Slotholmen til Østerbro (2001), Historien om statistik (2025)

https://www.dst.dk/da/OmDS/historie

Børn og unge

Hvordan trives børn og unge?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Her hos Danmarks Statistik finder du svar på, hvor mange børn i Danmark der er anbragt, og hvor mange underretninger der bliver lavet om året. Du kan også finde statistik om støtte til børn, unge og familier, der har brug for særlig hjælp i hverdagen. Find statistikken via emnesiden:, Udsatte børn og unge, VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd) står bag flere udgivelser om børn og unges mistrivsel:, "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel",  ser bl.a. på emnerne materiel velfærd, fattigdom, boligforhold, helbred, pasning i daginstitution, uddannelse, ensomhed, kriminalitet, spisevaner og fritid. , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  forløbsundersøgelse om bl.a. skærmtid, tid i institution, forældre med lav trivsel., Temaside, der samler statistik og udgivelser om , anbragte børn og unges mistrivsel, . , "Unges opfattelser af køn, krop og seksualitet",  (2018) ser nærmere på de 16-20-åriges seksuelle erfaringer, kropstilfredshed, oplevelser af uønsket deling af billeder og deres hverdagsliv på sociale medier., De 18-30-åriges erfaringer med sugardating undersøges i , ”Unges udveksling af intimitet for materielle goder”,  (2021)., Unges livsstil og sundhedsadfærd følges også via undersøgelsen Den Nationale Sundhedsprofil fra Sundhedsstyrelsen:, Resultaterne af Den Nationale Sundhedsprofil 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023 kan ses i databasen , "Danskernes Sundhed",  og i de tilhørende , publikationer, . , Ældre oplysninger om emnet kan ses i de såkaldte , MULD-rapporter, .,  , Børns Vilkår og TrygFonden samler statistik, der belyser omfanget af 14 former for omsorgssvigt af børn, det være sig i hjemmet og de nære omgivelser, i skolen og i myndighedernes varetægt og i samfundet som helhed:, I , "Status 2023 – Svigt af børn i Danmark", er der også oplysninger fra Familieretshuset om årlige antal sager om samvær og forældremyndighed., Hvert 4. år udgives Skolebørnsundersøgelsen, senest fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), med informationer om helbred og trivsel blandt børn, deres sundhedsvaner og sociale relationer:, Rapporter fra Skolebørnsundersøgelsen 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022, ., Viden og fakta om såkaldt bekymrende fravær, nogle gange kaldet skolevægring, kan findes hos:, Børns Vilkår: , "Skolens tomme stole  -  rapport om skolefravær",  (2020), VIVE: , "Panelanalyse af bekymrende skolefravær", (2020), I , "Børns digitale liv", (2023), udgivet af Algoritmer, Data & Demokrati, svarer børnene selv på spørgsmål om deres trivsel, tryghed og bekymringer ved brug af digitale medier., Hvor mange børn udsættes for vold og mishandling?, I Statistikbanken findes en tabel over , ofre for straffelovsforbrydelser efter alder, Børns Vilkår har udgivet , "Vold mod børn i Danmark: Analyse af fysisk og psykisk vold i hjemmet", (2022)., Rapporten , "Status 2023 - Svigt af børn i Danmark",  fra Børns Vilkår og TrygFonden indeholder et afsnit om vold mod børn., I , "SPOR – Børns udvikling og trivsel gennem livet",  fra VIVE findes oplysninger om hvor mange børn, der oplever hårdhændede opdragelsesmetoder., VIVE har også samlet eksisterende viden fra forskningslitteraturen i rapporten , "Fysisk vold og seksuelle overgreb mod børn", (2021), Rapporten ", Mødre der udsætter deres børn for alvorligt omsorgssvigt og overgreb, " blev udgivet 2018 af Dansk Pædiatrisk Selskab, I 2017 udgav Red Barnet rapporten ", Kvinders vold mod børn, ", Tidligere har VIVE (dengang SFI) udgivet publikationen ", Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016, ", der belyser omfanget af fysisk og psykisk vold mod børn og unge., Hvad bruger børn og unge deres fritid til?, I , Statistikbanken,  findes tabeller over børns idrætsudøvelse og idrætsorganisationernes medlemmer efter alder., Statistikbankens tabeller er baseret på undersøgelserne om ", danskernes motions- og sportsvaner",  fra Idrættens Analyseinstitut., 35 pct. af unge mellem 13-17 år har et fritidsjob ifølge temaartiklen i , "Statistisk Tiårsoversigt 2023", , der ser på udviklingen fra 2011 til 2021., Artiklen ", Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020, " i serien "Bag Tallene" ser på udviklingen i unges fritidsjob fra 2008 til 2020., I , "Børn og unge i Danmark - velfærd og trivsel 2022", , udgivet af VIVE, har man spurgt ind til børn og unges fritidsbeskæftigelse i forhold til brug af computer, bøger, deltagelse i sport, religiøs aktivitet, fester, fritidsjob og deres kulturoplevelser, som biograf-, teater- og museumsbesøg. , Fra Skolebørnsundersøgelsen 2018 er udgivet ”, Fysisk aktivitet og stillesiddende adfærd blandt 11-15-årige, ”., Se også, Børn og unges mediebrug, se FAQ om , Mediebrug, ., Unges kriminalitet, se FAQ om , Forbrydelser og kriminalitet, ., Mobning mellem børn, se FAQ om , Mobning, ., Overvægt blandt børn, se FAQ om , Overvægt og BMI, ., Børn og unges mentale helbred, se FAQ om , Stress og psykiske lidelser, ., Unge og alkohol / Unge og stoffer, se FAQ om , Misbrug/Afhængighed, . ,  , [Denne side er senest revideret februar 2025],  ,  

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/unge

Ofte stillede spørgsmål

Danmarks Statistiks bibliotek

Biblioteket hos Danmarks Statistik har historisk statistik fra Danmark – og fra næsten alle verdens lande, Biblioteket har siden 1850 opbygget Danmarks mest omfattende samling af statistik, og hele dette tal-skatkammer er også tilgængeligt for dig – uanset om du er forsker, studerende, journalist eller almindeligt interesseret borger. Læs mere om, hvad vi har, i indgangene herunder., Statistik om Danmark, Biblioteket har alt det materiale, der er udgivet af Danmarks Statistik – samt institutionens forgængere. Den ældste udgivelse er fra 1835 og indeholder resultater fra folketællingerne i 1801 og 1834., Netop folketællinger, befolkningens bevægelser og dødelighed samt oversigter over jordejendomme, skibsfart og udenrigshandel er blandt de allerførste statistikker., Mange af de historiske udgivelser fra Danmarks Statistik er blevet skannet og kan hentes i pdf-format fra siderne , Historiske publikationsserier,  og , Publikationer, ., Biblioteket har også historiske udgivelser fra andre danske statistikproducenter – som eksempelvis:, Det Kgl. Sundheds-kollegium (senere Sundhedsstyrelsen): "Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmarks byer" (1890-1919, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab: "Tidsskrift for landøkonomi" (1853-1971), Undervisningsministeriet: "Uddannelsesstatistik" (1970-1987), Dansk Arbejdsgiverforening: Forskellige lønstatistikker (1953 og frem), Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik om andre lande i hele verden, Biblioteket samling af statistik om andre lande er omfattende og varieret. Vi har bl.a. hundrede år gamle statistikårbøger fra lande som Tyskland, Egypten og Venezuela, ligesom vi har statistik fra og om lande, der ikke længere eksisterer, som fx Tjekkoslovakiet., De ældste statistikserier er fra og om centraleuropæiske og nordamerikanske lande og går tilbage til midten af 1800-tallet. Disse udgivelser giver mulighed for at følge tilblivelsen af nationer. Vores samling af statistik fra og om alverdens lande er resultatet af tidligere udvekslingsaftaler med andre landes statistikbiblioteker. Det har betydet, at vi har udgivelser fra stort set alle verdens landes statistikbureauer – og mange statistikudgivelser om landene i seks verdensdele: Europa, Asien, Oceanien, Nord- og Sydamerika samt Afrika., De mest udbredte emner er befolkning, handel, landbrug samt naturligvis generelle årbøger på tværs af emner. Der er også mere landespecifikke oplysninger som fx årbøger om USA’s bomulds- og tobaksstatistikker. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik fra internationale organisationer (fx FN, OECD og Eurostat) – og fra udenlandske forlag, Biblioteket har historiske, statistiske udgivelser fra en række internationale organisationer, som især blev etableret i tiden efter 2. verdenskrig. Det drejer sig om udgivelser fra FN og underorganisationer samt OECD, IMF, World Bank og Eurostat. Eksempler på lange tidsserier:, FN: "Population and vital statistics report" (1949-2013), IMF: "International financial statistics" (1948-2010), International Tea Committee: "Annual Bulletin of Statistics" (1946 og frem), Andre typer udgivelser, Biblioteket har også udgivelser fra udenlandske forlag. Det drejer sig især om videnskabelig litteratur inden for matematik, statistik, økonomi og samfundsvidenskab, som har været efterspurgt og anvendt af ansatte i Danmarks Statistik. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Bliv bruger, låneregler og lånetid , Du kan uden videre skrive til os med spørgsmål eller for at få hjælp til at finde statistikker., Du kan låne materialer fra os gennem dit lokale folkebibliotek. Eller du kan komme på besøg og låne direkte fra os. Hvis du vil låne med hjem fra os, skal du oprettes som bruger – med navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer og CPR-nummer. Sundhedskort eller anden gyldig legitimation (kørekort, studiekort eller pas) kan bruges som legitimation., Du kan sidde med materialer på vores læsesal uden at være oprettet som bruger. De fleste af vores materialer befinder sig i kældermagasiner. Det betyder, at materiale til udlån eller brug på læsesal skal bestilles senest kl. 15 dagen før, du besøger os., Adresse og email, Du kan skrive til os på , info@dst.dk, – eller bruge , spørgeformularen, ., Hvis du vil besøge os, skal du skrive til os for at lave en aftale., Vores fysiske adresse er: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. , Sådan opbevarer vi dine personoplysninger, På Danmarks Statistiks side om , privatlivspolitik , kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler oplysninger om dig, når du er oprettet som bruger/låner., Du kan til enhver tid blive slettet som bruger/låner, hvis du ønsker det. Henvend dig i så fald til os på , info@dst.dk, Bibliotekets historie, Danmarks Statistiks bibliotek er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik, hvilket betyder, at vi har den bedste og mest omfattende samling af statistik i Danmark. Der er offentlig adgang til biblioteket. , Biblioteket er grundlagt i 1850 og følger dermed , Danmarks Statistiks historie, ., Biblioteket har været på finansloven siden grundlæggelsen.,  , Spørg Informationsservice,  , eller søg i , bibliotekets katalog, Online bibliotekskatalog, Her kan du søge efter , alle, udgivelser fra Danmarks Statistik og institutionens forgængere. Her findes også øvrige udgivelser fra 1996 og frem., Kortkatalog , De fleste udgivelser fra før 1996, som ikke er udgivet af Danmarks Statistik, er kun registreret i gammeldags kortkatalog og kræver derfor hjælp fra os i Informationsservice og Bibliotek.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/brug-biblioteket