Søgeresultat

NP25V: Vækstregnskab

branche, type og prisenhed
1967-2023 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/NP25V

Statistikbanktabel

ENE2MU1N: Direkte og indirekte energiforbrug

branche, energitype, multiplikator og prisenhed
1990-2024 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ENE2MU1N

Statistikbanktabel

Danmarks Statistiks bibliotek

Biblioteket hos Danmarks Statistik har historisk statistik fra Danmark – og fra næsten alle verdens lande, Biblioteket har siden 1850 opbygget Danmarks mest omfattende samling af statistik, og hele dette tal-skatkammer er også tilgængeligt for dig – uanset om du er forsker, studerende, journalist eller almindeligt interesseret borger. Læs mere om, hvad vi har, i indgangene herunder., Statistik om Danmark, Biblioteket har alt det materiale, der er udgivet af Danmarks Statistik – samt institutionens forgængere. Den ældste udgivelse er fra 1835 og indeholder resultater fra folketællingerne i 1801 og 1834., Netop folketællinger, befolkningens bevægelser og dødelighed samt oversigter over jordejendomme, skibsfart og udenrigshandel er blandt de allerførste statistikker., Mange af de historiske udgivelser fra Danmarks Statistik er blevet skannet og kan hentes i pdf-format fra siderne , Historiske publikationsserier,  og , Publikationer, ., Biblioteket har også historiske udgivelser fra andre danske statistikproducenter – som eksempelvis:, Det Kgl. Sundheds-kollegium (senere Sundhedsstyrelsen): "Dødsaarsagerne i Kongeriget Danmarks byer" (1890-1919, Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab: "Tidsskrift for landøkonomi" (1853-1971), Undervisningsministeriet: "Uddannelsesstatistik" (1970-1987), Dansk Arbejdsgiverforening: Forskellige lønstatistikker (1953 og frem), Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik om andre lande i hele verden, Biblioteket samling af statistik om andre lande er omfattende og varieret. Vi har bl.a. hundrede år gamle statistikårbøger fra lande som Tyskland, Egypten og Venezuela, ligesom vi har statistik fra og om lande, der ikke længere eksisterer, som fx Tjekkoslovakiet., De ældste statistikserier er fra og om centraleuropæiske og nordamerikanske lande og går tilbage til midten af 1800-tallet. Disse udgivelser giver mulighed for at følge tilblivelsen af nationer. Vores samling af statistik fra og om alverdens lande er resultatet af tidligere udvekslingsaftaler med andre landes statistikbiblioteker. Det har betydet, at vi har udgivelser fra stort set alle verdens landes statistikbureauer – og mange statistikudgivelser om landene i seks verdensdele: Europa, Asien, Oceanien, Nord- og Sydamerika samt Afrika., De mest udbredte emner er befolkning, handel, landbrug samt naturligvis generelle årbøger på tværs af emner. Der er også mere landespecifikke oplysninger som fx årbøger om USA’s bomulds- og tobaksstatistikker. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Statistik fra internationale organisationer (fx FN, OECD og Eurostat) – og fra udenlandske forlag, Biblioteket har historiske, statistiske udgivelser fra en række internationale organisationer, som især blev etableret i tiden efter 2. verdenskrig. Det drejer sig om udgivelser fra FN og underorganisationer samt OECD, IMF, World Bank og Eurostat. Eksempler på lange tidsserier:, FN: "Population and vital statistics report" (1949-2013), IMF: "International financial statistics" (1948-2010), International Tea Committee: "Annual Bulletin of Statistics" (1946 og frem), Andre typer udgivelser, Biblioteket har også udgivelser fra udenlandske forlag. Det drejer sig især om videnskabelig litteratur inden for matematik, statistik, økonomi og samfundsvidenskab, som har været efterspurgt og anvendt af ansatte i Danmarks Statistik. , Der er mulighed for at se de gamle publikationer på bibliotekets læsesal og i de fleste tilfælde, er det også muligt at låne dem med hjem., Bliv bruger, låneregler og lånetid , Du kan uden videre skrive til os med spørgsmål eller for at få hjælp til at finde statistikker., Du kan låne materialer fra os gennem dit lokale folkebibliotek. Eller du kan komme på besøg og låne direkte fra os. Hvis du vil låne med hjem fra os, skal du oprettes som bruger – med navn, adresse, e-mailadresse, mobilnummer og CPR-nummer. Sundhedskort eller anden gyldig legitimation (kørekort, studiekort eller pas) kan bruges som legitimation., Du kan sidde med materialer på vores læsesal uden at være oprettet som bruger. De fleste af vores materialer befinder sig i kældermagasiner. Det betyder, at materiale til udlån eller brug på læsesal skal bestilles senest kl. 15 dagen før, du besøger os., Adresse og email, Du kan skrive til os på , info@dst.dk, – eller bruge , spørgeformularen, ., Hvis du vil besøge os, skal du skrive til os for at lave en aftale., Vores fysiske adresse er: Sankt Kjelds Plads 11, 2100 København Ø. , Sådan opbevarer vi dine personoplysninger, På Danmarks Statistiks side om , privatlivspolitik , kan du læse nærmere om, hvordan vi behandler oplysninger om dig, når du er oprettet som bruger/låner., Du kan til enhver tid blive slettet som bruger/låner, hvis du ønsker det. Henvend dig i så fald til os på , info@dst.dk, Bibliotekets historie, Danmarks Statistiks bibliotek er hovedfagbibliotek for beskrivende statistik, hvilket betyder, at vi har den bedste og mest omfattende samling af statistik i Danmark. Der er offentlig adgang til biblioteket. , Biblioteket er grundlagt i 1850 og følger dermed , Danmarks Statistiks historie, ., Biblioteket har været på finansloven siden grundlæggelsen.,  , Spørg Informationsservice,  , eller søg i , bibliotekets katalog, Online bibliotekskatalog, Her kan du søge efter , alle, udgivelser fra Danmarks Statistik og institutionens forgængere. Her findes også øvrige udgivelser fra 1996 og frem., Kortkatalog , De fleste udgivelser fra før 1996, som ikke er udgivet af Danmarks Statistik, er kun registreret i gammeldags kortkatalog og kræver derfor hjælp fra os i Informationsservice og Bibliotek.

https://www.dst.dk/da/informationsservice/brug-biblioteket

Skæv aldersfordeling i Folketinget

Andelen af ældre i det danske samfund er stadigt stigende. Men i Folketinget fylder de ældre ganske lidt, og det er spild af ressourcer, mener eksperter., 22. oktober 2012 kl. 15:00 ,  , Video: Hør hvad Folketingsmedlemmerne Per Stig Møller (K) og Jeppe Mikkelsen (RV) mener om antallet af +65'ere i Folketinget., Danske ældre på 65 år og derover er underrepræsenterede i Folketinget. Det viser tal fra Danmarks Statistiks netop offentliggjorte bog ”65+”, der er et portræt af de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation. I dag er 17 procent af den samlede danske befolkning over 65 år. Men da stemmerne fra folketingsvalget den 15. september 2011 var talt op, var kun syv af de 175 kandidater, der vælges i Danmark, på 65 år og derover valgt ind i Folketinget. Det svarer til fire procent., ”Der er interesser og befolkningsgrupper, som ikke naturligt er repræsenteret i Folketinget. Det er naturligvis et demokratisk problem, fordi vi her taler om et repræsentativt demokrati,” siger Johannes Andersen, som er lektor på Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. , Han understreger dog, at man aldrig vil kunne danne et hundrede procent repræsentativt folketing, fordi der er tale om et demokratisk system, hvor man stemmer på den, man har tillid til., Selvmodsigelse at fravælge ældre politikere, Peter Nedergaard er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet. Han kalder manglen på ældre i Folketinget for ”en selvmodsigelse i den offentlige retorik”:, ”På den ene side taler man om det grå guld. Man taler om, at folk skal blive længere tid på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om dem, der skal repræsentere os, nemlig politikerne, så går det tilsyneladende den anden vej. Så jeg synes, man skal tage at blive lidt mere konsistent. Når vi ved, at ældre bliver friskere og friskere, så er det underligt, at vi i den grad dyrker de unge politikere.”, Gruppen af folketingsmedlemmer på 65+, som blev valgt ind i september sidste år, tæller blandt andet rutinerede politikere som Birthe Rønn Hornbech (V), Bertel Haarder (V), Marianne Jelved (RV), Mogens Lykketoft (S) og Per Stig Møller (K)., I de 13 måneder, der er gået siden valget, har navnkundige politikere som Pia Kjærsgaard (DF), Claus Hjort Frederiksen (V) og Karen Jespersen (V) med flere desuden rundet de 65 år. Således tilhører 13 af de politikere, der i Danmark er valgt til Folketinget, denne aldersgruppe. Det svarer til 7,5 procent af det samlede folketing. Til sammenligning udgør andelen af 65+'ere, der er i arbejde, dog kun 3,5 procent af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. , Udnyt erfaringen, Den danske regerings gennemsnitsalder steg tirsdag i sidste uge, da statsminister Helle Thorning-Schmidt sammen med den nyvalgte SF-formand Annette Vilhelmsen lavede en mindre regeringsrokade. Ud røg den yngste minister nogensinde, 27-årige skatteminister Thor Möger Pedersen, og han blev erstattet af Holger K. Nielsen på 62. Han blev dermed den ældste minister i den nuværende regering. Samtidig erstattede Annette Vilhelmsen (53) Ole Sohn (58) på posten som erhvervs- og vækstminister. Altså har ingen minister i den nuværende regering rundet de 65., ”Jeg synes, det er en skam, hvis vi ikke får udnyttet de ressourcer, der er i den her gruppe, som er friskere end nogensinde før, og som lever længere tid, og som har en stor ballast. Det er et ressourcetab af rang,” siger Peter Nedergaard., Også Johannes Andersen mener, at erfaringen taler for at pege på de ældre politikere, men han medgiver, at de unges store engagement også er af betydning., ”Der er ligesom to dimensioner: Den ene er engagement, den anden er erfaring. Og der er ingen tvivl om, at jo yngre du er, jo større er dit engagement. For der er erfaringen ikke noget, der tynger dig. Og du har ikke problemer med at sige, nå nej, det har jeg hørt før, det gider jeg ikke. Når man er ældre, har man megen erfaring, og den erfaring er med til – som regel – at dæmpe ens engagement, sådan at man nogle gange ikke gider sige ting, fordi man har sagt eller hørt det før. Hvis man skal sige det kort og sat lidt på spidsen, så har de unge engagementet, men ingen erfaring, der kan tynge dem, og de ældre har erfaringerne, som kan tynge deres engagement,” siger Johannes Andersen., Flere 65+’ere i fremtidens folketing, Gruppen på 65+ vil være stadigt stigende de næste mange år. Fra 17 procent i dag til 20 procent i 2020, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning forventes gruppen at udgøre hele 25 procent af det danske samfund i 2040., ”Jeg siger ikke, de skal have en repræsentation, der svarer til deres andel, for der er også personer i denne gruppe, som er meget gamle, og som ikke er åndsfriske, det skal vi også huske på. Men den største gruppe er jo åndsfriske og kunne sagtens klare at være medlem af Folketinget,” siger Peter Nedergaard., Johannes Andersen forventer da også, at vi kommer til at se en stigning i antallet af ældre i Folketinget i de kommende år., ”Jeg vil ikke være overrasket, hvis procenten vil være stigende ud fra, at det er en stærk gruppe, som er vant til at arbejde politisk, og som er vant til at mobilisere sig selv og andre. På den anden side tror jeg også, at mange af de 68’ere, som har haft travlt med rigtig, rigtig mange politiske ting, får travlt med at dyrke livet,” siger han., I videoen over artiklen kan du høre Danmarks yngste og ældste folketingsmedlem forholde sig til den skæve aldersfordeling på Christiansborg., MF’ere på 65+ valgt i Danmark (pr. 22/10-2012):, Per Stig Møller (KF, 70), Marianne Jelved (RV, 69), Birthe Rønn Hornbech (V, 69), Bertel Haarder (V, 68), Eyvind Vesselbo (V, 67), Steen Gade (SF, 67), Leif Mikkelsen (LA, 67), Mogens Lykketoft (S, 66), Finn Sørensen (EL, 65), Karen J. Klint (S, 65), Pia Kjærsgaard (DF, 65), Karen Jespersen (V, 65), Claus Hjort Frederiksen (V, 65), Hans Vestager (RV, 67 år) er ikke regnet med i det samlede antal +65’ere, da han blot er midlertidig stedfortræder for Marlene Borst Hansen (RV, 38 år), Læs meget mere om de ældres liv, arbejdsliv og sociale situation i 65+

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-10-22-Skaev-aldersfordeling-i-Folketinget

Bag tallene

Stadig flere brevstemmer

Ved både folketings-, europaparlaments- og kommunal- og regionsrådsvalg er antallet af brevstemmer steget de seneste år. Andelen af brevstemmer var ved de seneste valg størst omkring de større byer og i ø-kommunerne., 22. maj 2019 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg i 2015 brevstemte over 300.000 vælgere. Det er flere end ved de to tidligere folketingsvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, . De godt 300.000 stemmer svarer til næsten 9 pct. af de afgivne stemmer og er den højeste andel ved de seneste folketingsvalg., ”Generelt stemmer flere og flere inden valgdagen. Udviklingen ses også ved europaparlamentsvalg og kommunal- og regionsrådsvalg,” siger Dorthe Larsen, Danmarks Statistik., Ved det seneste europaparlamentsvalg stemte 140.000 med brev. Det svarer til 6 pct. af stemmerne., Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM, og , www.statistikbanken.dk/KVRES, ., Anm.: Brevstemmerne til kommunal- og regionsrådsvalgene omfatter kun de gyldige stemmer., Relativt flest brevstemmer tæt på København og i ø-kommunerne, Andelen, der vælger at brevstemme, varierer mellem kommunerne. I København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne nord for København med kyst til Øresund fylder brevstemmerne relativt meget i de afgivne stemmer. Det samme gælder i de små kommuner, som Ærø og Samsø., Andelen af stemmer, som var brevstemmer, var med 16,7 pct. højest i Gentofte Kommune, efterfulgt af Frederiksberg (15,0 pct.) og Rudersdal (14,3 pct.) kommuner., Andelen var lavest i Brønderslev (5,0 pct.), Vejen (5,6 pct.) og Jammerbugt (5,8 pct.) kommuner., Til europaparlamentsvalget i 2014 var mønsteret fra folketingsvalget med relativt mange brevstemmer i nærheden af København og i ø-kommunerne den samme. Her fyldte brevstemmer mest i Gentofte (12,7 pct.), Frederiksberg (11,7 pct.) og Ærø (11,5 pct.) kommuner, mens andelen af brevstemmer var lavest i Vejen (3,1 pct.), Hedensted (3,3 pct.) og Ringkøbing-Skjern (3,5 pct.) kommuner., Se andelen af stemmer, som er brevstemmer, fordelt på kommuner nederst i denne artikel., Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/FVKOM,  , Kilde: Danmarks Statistik; , www.statistikbanken.dk/EVKOM, Danmarks Statistik har tidligere bl.a. udgivet artikler om , stemmeprocenten i kommunerne til forskellige valg,  og om , partiernes valgresultater i kommunerne til folketingsvalget, ., Se flere artikler , om folketingsvalget i 2019, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, afdelingsleder, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk,  , Brevstemmer, som andel af stemmer i kommunerne, Kommune, Folketingsvalg, 2015, EP-valg, 2014, Brevstemmer i pct. af stemmer, Albertslund, 9,3, 7,0, Allerød, 10,4, 6,5, Assens, 6,7, 5,3, Ballerup, 9,5, 7,4, Billund, 6,1, 3,8, Bornholm, 9,3, 7,8, Brøndby, 11,7, 9,3, Brønderslev, 5,0, 3,8, Dragør, 11,4, 9,0, Egedal, 8,5, 5,1, Esbjerg, 7,3, 4,4, Fanø, 11,3, 8,4, Favrskov, 6,9, 3,7, Faxe, 7,9, 6,4, Fredensborg, 10,1, 7,0, Fredericia, 8,9, 4,1, Frederiksberg, 15,0, 11,7, Frederikshavn, 7,8, 5,5, Frederikssund, 10,8, 8,1, Furesø, 10,6, 7,7, Faaborg-Midtfyn, 6,4, 3,9, Gentofte, 16,7, 12,7, Gladsaxe, 10,5, 7,9, Glostrup, 9,3, 6,0, Greve, 9,9, 6,0, Gribskov, 8,3, 5,8, Guldborgsund, 7,7, 5,7, Haderslev, 6,8, 4,8, Halsnæs, 9,8, 7,4, Hedensted, 5,9, 3,3, Helsingør, 11,6, 9,3, Herlev, 9,2, 6,1, Herning, 6,3, 4,0, Hillerød, 8,3, 6,0, Hjørring, 6,8, 4,7, Holbæk, 8,1, 5,2, Holstebro, 7,5, 4,8, Horsens, 7,1, 4,3, Hvidovre, 8,6, 6,7, Høje-Taastrup, 7,7, 5,0, Hørsholm, 12,4, 8,9, Ikast-Brande, 6,4, 3,8, Ishøj, 8,9, 6,4, Jammerbugt, 5,8, 3,6, Kalundborg, 6,7, 4,9, Kerteminde, 6,9, 4,0, Kolding, 6,9, 4,5, København, 12,4, 8,4, Køge, 7,5, 4,8, Langeland, 7,3, 5,6, Lejre, 7,0, 4,0, Lemvig, 7,8, 4,8, Lolland, 8,9, 8,0, Lyngby-Taarbæk, 11,2, 7,9, Læsø, 9,9, 8,1, Mariagerfjord, 7,0, 4,8, Middelfart, 7,5, 5,2, Morsø, 6,0, 3,8, Norddjurs, 6,6, 4,7, Nordfyns, 6,6, 4,4, Nyborg, 7,4, 4,7, Næstved, 7,5, 4,9, Odder, 8,7, 7,4, Odense, 9,1, 5,5, Odsherred, 7,7, 5,3, Randers, 7,5, 5,5, Rebild, 6,6, 4,2, Ringkøbing-Skjern, 6,5, 3,5, Ringsted, 8,0, 4,9, Roskilde, 10,0, 6,9, Rudersdal, 14,3, 10,6, Rødovre, 10,4, 7,3, Samsø, 12,1, 7,3, Silkeborg, 6,3, 4,2, Skanderborg, 8,8, 5,8, Skive, 6,7, 4,3, Slagelse, 7,3, 4,9, Solrød, 9,5, 5,9, Sorø, 6,6, 4,5, Stevns, 7,6, 4,7, Struer, 6,7, 4,9, Svendborg, 8,9, 6,0, Syddjurs, 7,4, 4,9, Sønderborg, 6,8, 4,5, Thisted, 6,5, 4,4, Tønder, 6,0, 3,7, Tårnby, 10,1, 7,4, Vallensbæk, 11,3, 7,8, Varde, 6,2, 3,6, Vejen, 5,6, 3,1, Vejle, 7,6, 4,0, Vesthimmerlands, 5,9, 3,6, Viborg, 6,7, 4,5, Vordingborg, 7,9, 5,0, Ærø, 13,0, 11,5, Aabenraa, 6,0, 4,0, Aalborg, 9,1, 6,1, Aarhus, 10,5, 5,7, Kilde: Danmarks Statistik. , www.statistikbanken.dk/FVKOM, , , www.statistikbanken.dk/EVKOM

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-22-stadig-flere-brevstemmer

Bag tallene

Danmarks Statistiks historie

Under navnet Det Statistiske Bureau blev Danmarks Statistik grundlagt i 1850 i umiddelbar forlængelse af indførelsen af folkestyre i Danmark., Som den centrale myndighed for statistik har vi i snart 175 år arbejdet for demokratiet og samfundsøkonomien. Upartisk statistik er en forudsætning for, at fri meningsdannelse, forskning og politiske beslutninger kan blive til på et pålideligt grundlag. , Vigtige årstal i dansk statistik og Danmarks Statistiks historie, 1769 og 1787, Rentekammeret, ,, det daværende Finansministerium, gennemfører de første danske folketællinger, der dog ikke dækker hele den danske befolkning., 1797-1819 , Dansk-Norsk Tabel-Kontor, oprettes for at lave især finansstatistik og folketællinger., 1801 , Folketælling, der betragtes som første officielle tælling, gennemføres. Publiceres dog først i 1834., 1833-1848 , Tabelkommissionen , sikrer mere regelmæssig udgivelse af statistik i serien Statistisk Tabelværk., 1849 , Kgl. anordning udstedes 1. december om et selvstændigt statistikbureau., 1850-1895, Det Statistiske Bureau, oprettes under Indenrigsministeriet. Fra 1853 under Finansministeriet., 1869 , Første udgave af Statistiske Sammendrag, forløberen for Statistisk Årbog, udgives., 1895-1913, Første statistiklov vedtages, og navnet ændres til , Statens Statistiske Bureau, ., 1896 , Første årgang af Statistisk Årbog udgives., 1909, Første årgang af Statistiske Efterretninger udgives., 1913-1966 , Statistikloven revideres, og navnet ændres til, Det Statistiske Departement., 1924 , Lov om folkeregistre forbedrer grundlaget for befolkningsstatistikken., 1945 , Det første officielle nationalregnskab offentliggøres., 1958 , I forbindelse med erhvervstælling oprettes et statistisk erhvervsregister., 1965, Udvalg under det nyoprettede Administrationsråd fremsætter lovforslag om nyordning af statistikken., 1966 , Lov om Danmarks Statistik træder i kraft, navnet ændres, der udpeges en rigsstatistiker og en uafhængig bestyrelse., 1968 , Det Centrale Personregister oprettes, og CPR-nummeret indføres som entydig identifikation i offentlig administration., 1971 , Danmarks Statistik får eget edb-anlæg, der bl.a. bearbejder skemaer fra 1970-folketælling., 1975 , Lov om Det Centrale Erhvervsregister vedtages. Registeret administreres af Danmarks Statistik., 1978 , Lov om Offentlige Registre og Lov om Bygge- og Boligregister vedtages., 1980 , Ministerier får adgang til afidentificerede mikrodata gennem Lovmodellen., 1981 , Folke- og boligtælling gennemføres som en af verdens første registerbaserede tællinger., 1996 , Lov om Det Centrale Virksomhedsregister vedtages. , 1999 , Det Centrale Virksomhedsregister tages i brug., 2001 , Gratis adgang til Danmarks Statistikbank., 2001, Forskere m.fl. får adgang til afidentificerede mikrodata via internettet., 2007 , Regeringsbeslutning om i højere grad at samle den officielle statistik i Danmarks Statistik., 2014 , Det bliver muligt at tilgå Statistikbankens data via API., 2015 , Bekendtgørelse om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Statistik træder i kraft., 2017 , Sidste årgang af Statistisk Årbog udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1896 er tilgængelige online., 2018 , Verdensmålsplatform lanceres i tilknytning til Danmarks Statistiks hjemmeside., 2018, Lov om Danmarks Statistik revideres og introducerer bl.a. ordning om officiel produceret statistik efter faste kvalitetskrav., 2020 , Eksperimentel statistik lanceres på baggrund af adgang til nye datakilder udløst af COVID-19-krisen., 2022 , Sidste udgave af Statistiske Efterretninger udkommer. Alle årgange siden begyndelsen i 1909 er tilgængelige online., 2022, Danmarks Datavindue lanceres, og adgang til forskningsdata forbedres., 2024, Sidste årgang af Statistisk Tiårsoversigt udgives. Alle årgange siden første udgave fra 1964 er tilgængelige online., Chefer, direktører og rigsstatistikere siden 1850, 1850-1854, Bureauchef A. F. Bergsøe, 1854, Bureauchef M. H. Rosenørn, 1854-1873, Bureauchef C. N. David, 1873-1877, Bureauchef V. A. Falbe Hansen, 1878-1895, Bureauchef Marius Gad, 1895-1902 , Bureauchef / direktør Marcus Rubin, 1902-1904, Konstitueret direktør V. A. Falbe Hansen, 1904-1913 , Direktør / departementschef A. M. Koefod, 1913-1936, Departementschef Adolph Jensen, 1936-1955, Departementschef Einar Cohn, 1955-1965, Departementschef C. Ulrich Mortensen, 1965-1966, Konstitueret departementschef / rigsstatistiker Kjeld Bjerke, 1966-1988, Rigsstatistiker N. V. Skak-Nielsen, 1988, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1988-1995, Rigsstatistiker Hans E. Zeuthen, 1995, Konstitueret rigsstatistiker Poul Jensen, 1995-2013, Rigsstatistiker Jan Plovsing, 2013-2020, Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov, 2020-2024, Rigsstatistiker Birgitte Anker, 2024-, Rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen, Læs mere om Danmarks Statistiks historie, Statistisk Bureaus Historie (1899),  , Dansk Statistiks Historie 1800-1850 (1901), Det Statistiske Departement (Statens Statistiske Bureau) 1896-1920 (1920), Samfundet og statistikken - et historisk rids 1769-1950 (1949), Det Statistiske Departement 1920-1950 (1951), Dansk Statistik – igennem 150 år (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 1 (2000), Dansk Statistik 1950-2000, Bind 2 (2000), Via Slotholmen til Østerbro (2001)

https://www.dst.dk/da/OmDS/historie

Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling.  , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-efterskoleelever

Bag tallene

Andelen af børn og unge med fritidsjob faldt i 2020

Andelen af børn og unge med et fritidsjob er lavere end før finanskrisen i 2008, men den har været stigende siden 2014. Under COVID-19-pandemien faldt andelen af børn og unge med fritidsjob. Piger under 18 år arbejder oftere end drenge, og unge, der bor langt fra de store byer, arbejder oftere end unge i storbyerne., 9. juni 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Vi har opdaget en fejl i beskæftigelsesfrekvensen for Ringkøbing-Skjern Kommune i afsnit 2. Tallet er rettet og markeret med rødt., Andelen af 13-17-årige, som har et fritidsjob, er faldet fra 38,2 pct. i 2008 til 32,1 pct. i 2020. I denne sammenhæng kigger vi på gruppen af 13-17-årige med mindst en times betalt arbejde i referenceugen. Studerende med arbejde i aldersgruppen indgår også. , Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen ganske markant, men så steg den lidt igen fra 2014 og frem til 2019, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har fritidsjob. I 2020 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 33,6 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 30,7 for drenge. , ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen i 2008. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom stigningen for børn og unge kom lidt senere,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Faldet fra 2019 til 2020 skal ses i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet i forbindelse med COVID-19-pandemien,” tilføjer hun. , I alt havde ca. 109.400 unge mellem 13 og 17 år et arbejde i 2020., Andel beskæftigede 13-17-årige. 2008-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har fritidsjob, varierer kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af børn og unge med et fritidsjob høj, mens den er lav i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med fritidsjob var i 2020 højest i kommunerne Varde (42,1 pct.), Tønder (42,0 pct.) og Ringkøbing-Skjern (, 41,2 pct., ). I 27 kommuner var andelen af børn og unge med et fritidsjob 35 pct. eller mere. Blandt disse kommuner lå kun to øst for Storebælt – Odsherred (36,2 pct.) og Lolland (35,7 pct.)., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2020, var lavest i kommunerne Gentofte (24,0 pct.), Frederiksberg (24,7 pct.), og Lyngby-Taarbæk (25,1 pct.). Alle ti kommuner med lavest andel børn og unge i arbejde i 2020 ligger på Sjælland. Nyborg Kommune havde med 29,1 pct. af børn og unge i arbejde den laveste andel fritidsjobbere under 18 år, når der ses bort fra Sjælland., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med fritidsjob er. I kommuner som Varde og Tønder, hvor andelen er størst, er det op mod hver anden af de unge, der har et fritidsjob, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er hver fjerde,” fortæller Pernille Stender.   , Andel beskæftigede 13-17 årige. 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde tabel med , beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, I forhold til 2008 arbejdede børn og unge i beskæftigelse i gennemsnit i kortere tid i 2020. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2020 arbejdede 2,2 timer mindre om ugen end i 2008., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen, og særligt fra de 15-årige til de 17-årige stiger den gennemsnitlige arbejdstid, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2020, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2020”. , 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., En tredjedel af børn og unge med et arbejde er ansat i et supermarked, For børn og unge under 18 år er supermarkeder det typiske arbejdssted. Her arbejdede omtrent 37.100 børn og unge i 2020. Det svarer til 33,9 pct. af alle fritidsjob. De næststørste brancher var restauranter og post- og kurertjeneste, som bl.a. dækker avisbude., Blandt børn og unge over 15 år var supermarkeder og restauranter de største brancher, mens de 13-15-årige i stor stil gik med aviser eller lavede andet arbejde inden for post og kurertjeneste. 18,9 pct. af de 13-15-årige var ansat i denne branche., I alt var 41.700 af de 13-15-årige beskæftigede, mens 67.700 af de 16-17-årige var beskæftigede. , ”Fordelingen på typer af arbejdssteder, hvor de unge har fritidsjob, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske som fritidsjob,” siger Pernille Stender., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2020., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af , den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, ., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Denne artikel er skrevet i samarbejde med chefkonsulent, Pernille Stender, som kan kontaktes på 39 17 34 04 eller , psd@dst.dk 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-06-09-unge-med-fritidsjob

Bag tallene

Ny forskning i lægemidler

Hvor effektive er hormonpiller til at modvirke knogleskørhed? Eller hvor meget øger p-piller risikoen for kræft? Hidtil har man kun kunnet se, om medicin har succes eller fiasko, ved at måle på mindre grupper af befolkningen, men i en ny unik forskningsdatabase bliver det muligt at studere forbruget af lægemidler for hele den danske befolkning., 25. februar 2003 kl. 0:00 ,  , Databasen, der vil indeholde oplysninger om forbruget af lægemidler fra 1995 og frem til i dag, giver fx mulighed for at forske i lægemidlers bivirkninger. , Det er Lægemiddelstatistikregisteret skabt af Lægemiddelstyrelsen i 90-erne, som danner grundlaget for Danmarks Statistiks Lægemiddeldatabase. "Formålet var, at man både ville sikre et bedre beslutningsgrundlag for de centrale sundhedsmyndigheder, overvåge danskernes forbrug af lægemidler og samtidig fremme en mere rationel anvendelse af lægemidlerne," siger Annemette Anker Nielsen, specialkonsulent i Lægemiddelstyrelsen. , -Et kolossalt potentiale-, Den nye mulighed kalder overlæge dr.med. Øjvind Lidegaard fra Herlev Amtssygehus for "et kolossalt forskningsmæssigt potentiale, der ikke findes noget andet sted i verden". Han er blandt de første forskere, der vil benytte den nye lægemiddeldatabase. , Øjvind Lidegaards projekt kortlægger sammenhængen mellem brugen af p-piller og hormoner på den ene side og risikoen for kredsløbssygdom og kræft på den anden side. -Målet er at se, om der er forskel på de forskellige præparattyper, hvad angår risikoen for sygdomme i kredsløb og kvinders kræftsygdomme,- siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kunne bare ikke i sig selv fortælle, om pillerne rent faktisk hjalp eller var til skade - kun at pillerne blev solgt. Men i fx Øjvind Lidegaards projekt sammenkædes oplysningerne fra Lægemiddelstatistikregisteret med registeret over sygdomme i befolkningen (Landspatientregisteret). Forskerne kan altså sammenstille hver danskers forbrug af piller med oplysningerne fra hospitalerne om, hvilke sygdomme samme personer har været indlagt med. , Sjældne bivirkninger, "Der markedsføres flere hundrede nye lægemidler hvert år, og de er alle testede for umiddelbare bivirkninger inden frigivelsen. Men det er nærmest umuligt at teste dem for sjældne alvorlige bivirkninger eller langsigtede gunstige virkninger på fx cancer eller blodpropper. Det kan den nye database om lægemidler til gengæld hjælpe os med at få klarhed over," siger han. , Ifølge Øjvind Lidegaard betyder den nye database om lægemiddelbrug, at forskningen bliver hurtigere og billigere: "Vores forskningsprojekt bliver gennemført på to år, hvilket for denne type studier er meget kort tid. Typisk har det taget fem år eller mere og kostet det tidobbelte," siger han. , Lægemiddelstatistikregisteret kan også kædes sammen med registre om økonomiske og sociale forhold. Er personerne fx rige eller fattige? Bor de alene eller lever de i parforhold? Er de på arbejdsmarkedet eller på bistandshjælp? Eller er der fx særlig mange i en bestemt social gruppe, der køber en bestemt medicintype? , Ingen forsøgskaniner, Selv om målingerne følger hver eneste person i Danmark, er der hverken tale om forsøgskaniner eller krænkelse af privatlivets fred, ifølge Øjvind Lidegaard. , "Denne forskningsmetode går ikke ud over et eneste menneske i Danmark, men tilvejebringer til gengæld en viden, der er til glæde for hele befolkningen," siger Øjvind Lidegaard. Den nye database indebærer ikke nye forsøg, men er blot en ny og mere rationel måde at samle oplysninger på, som det hidtil har været meget mere besværligt at få samlet: , "Lægeverdenen har jo også hidtil undersøgt, om visse typer medicin i sjældne tilfælde kan give fx blodpropper, også efter medicinen er kommet på markedet. Det sker ved at få information fra de patienter, der har fået blodpropper, undersøge deres medicinforbrug og se, om det adskiller sig fra raske personers brug af samme medicin. Men det er langt dyrere og mere besværligt at få oplysninger ved spørgeskemaer eller interviews end på den nye måde," forklarer han. , Øjvind Lidegaard afviser også, at den nye forskning krænker privatlivets fred. -Vi får nemlig ingen cpr.-numre og kan derfor ikke identificere enkeltpersoner,- siger han. , Adgangen til data, Kontorchef Otto Andersen i Danmarks Statistik oplyser, at forskere kan få adgang til de nye data efter ansøgning til Danmarks Statistik og Lægemiddelstyrelsen og på de vilkår, der gælder for Danmarks Statistiks almindelige forskerordninger. Det er afgørende for en godkendelse af projektet, at dette er samfundsmæssigt relevant og naturligvis skal efterleve reglerne i lov om behandling af personoplysninger. , Forskernes første resultater fra den nye lægemiddelforskning kan forventes fra slutningen af 2004. Yderligere oplysninger om forskningsservice i Danmarks Statistik kan fås på , www.dst.dk/forskning, Denne artikel er offentliggjort 25. februar 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-02-25-Laegemidler

Bag tallene

Hjemmesiden har gjort statistik til hver mands eje

Borgerne tjekker ind for at se de mest populære navne. Økonomer og journalister henter tal om arbejdsløshed eller betalingsbalance. Gymnasieelever og studerende surfer forbi for at få statistik til deres projektopgaver. Danmarks Statistiks hjemmeside kan levere det hele og mere til. 1. august 2006 fejrer hjemmesiden ti års jubilæum., 1. august 2006 kl. 0:00 ,  , Med 1,6 millioner besøg årligt er , www.dst.dk, i dag en af Danmarks mest besøgte hjemmesider. Lægger man dertil besøgene i den tilknyttede statistikdatabase, kommer tallet op i omegnen af tre millioner besøg årligt. Men da Danmarks Statistik i 1996 for første gang præsenterede sig på internettet, var indhold og besøgstal anderledes beskedne. , Tidligt på internettet,   - Vi havde en hjemmeside, før det blev almindeligt for folk at bruge e-post. Men det var nærmest en slags udvidet, elektronisk visitkort. Der var kun nogle få tusind brugere, og man følte næsten, at man kendte hver enkelt, siger specialkonsulent Jesper Ellemose Jensen, som oprettede den allerførste hjemmeside. ,  I 1997 fik brugerne mulighed for at købe sig adgang til at læse Nyt fra Danmarks Statistik via hjemmesiden. Det viste sig, at mange af dem også gerne ville arbejde videre med tallene på deres egne computere. Det ønske fik de opfyldt i 1999, da det blev muligt at flytte indhold fra Danmarks Statistiks databanker ud på hjemmesiden. Dermed blev statistikbanken født, men det var dog stadig en service, man skulle betale for. ,   , Gratis statistik blev en revolution, I 2001 lykkedes det at gøre adgangen til både statistikbanken og Nyt fra Danmarks Statistik gratis. Det skete samtidig med at brugen af internettet for alvor begyndte at tage fart, så besøgstallene på hjemmesiden steg voldsomt. Det blev samtidig indledningen til en offentligheds-revolution for Danmarks Statistik. Nu kunne alle borgere nemlig frit hente alle mulige former for statistiske oplysninger hjem og selv vælge, hvordan de ville sætte deres tabeller sammen. ,  , Det besværlige statistiksprog, At stille store mængder statistisk data gratis til rådighed gav en ny slags udfordringer. Statistikere kalder ofte tingene noget andet end folk i almindelighed gør. Oftest fordi de gerne vil være så teknisk præcise som muligt. Men det medfører undertiden, at brugere af hjemmesiden enten ikke kan finde det, de leder efter, eller bliver usikre på, om de tal, de finder, nu også er de helt rigtige. , - Et klassisk eksempel er, når folk har fået sat huslejen op og så ringer og beklager sig, fordi de ikke kan finde "huslejetallet" på hjemmesiden. De skal i stedet lede efter "forbrugerprisindekset", siger Jesper Ellemose Jensen. , Der bliver løbende arbejdet med at gøre det nemmere at finde og forstå tallene. Men vejledning vil der nok altid være brug for, og Danmarks Statistisk hjemmeside vrimler da også med telefonnumre til medarbejdere, som kan hjælpe brugerne videre. , Navne er et hit, Den daglige formidling af samfundsvigtige tal er selvsagt et hovedformål med hjemmesiden. Men rundt om i hjørnerne er der også blevet plads til mere populært stof. Største hit er , www.dst.dk/navne, , hvor man kan se, hvor mange der hedder det samme som én selv - eller hvilke navne, der har været populære gennem tiderne. Hvert år, når listen med de mest populære navne til nydøbte offentliggøres, får hjemmesiden så mange besøg, at computersystemerne er tæt på forstoppelse. ,  - Vores system går ikke ned længere, men vi bliver tvunget næsten i knæ. Det var jo ikke noget, vi havde regnet med, dengang vi dimensionerede systemet, siger Jesper Ellemose Jensen. ,  Andre populære steder på hjemmesiden er , www.dst.dk/prisberegner, , hvor man kan se, hvad pengene har været værd gennem tiden. Godt besøgt er også , www.dst.dk/biografer, , der viser antal solgte biografbilletter. , De tunge tal stadig det væsentligste, De mere professionelle brugere så som økonomer, journalister og børsfolk efterspørger især tunge tal om arbejdsløshed, betalingsbalance, udenrigshandel osv. Mange af dem er koblet på forskellige former for service, så de automatisk får besked, så snart der offentliggøres nye tal på deres område. Før i tiden stod børsmæglere og journalister fra de finansielle nyhedsbureauer klar i forhallen i Danmarks Statistik og ventede på, at dagens friske tal blev offentliggjort klokken 9.30. I dag sidder de i stedet foran deres computer og kan læse Nyt fra Danmarks Statistik i samme sekund, de udkommer. ,   , Gymnasieelever, studerende og forskere bruger også statistikbanken og hjemmesiden. Når gymnasieeleverne rundt om i landet er i gang med større projektopgaver, kan Jesper Ellemose Jensen og hans kolleger mærke det på, at elever i stort tal henvender sig for at få hjælp til at finde frem til statistik, de kan bruge. , Stor sikkerhed, I de centrale computere i Danmarks Statistik ligger store mængder af personfølsomme oplysninger gemt. Når man samtidig leverer en mængde oplysninger ud via hjemmesiden, stiller det store krav til sikkerheden. Men systemerne er skruet sammen på en uhyre sikker måde, og edb-folkene sover roligt om natten. , - Ligesom andre store hjemmesider udsættes vi for forsøg på hacking, men de kommer ikke igennem, siger Jesper Ellemose Jensen. , Big Brother bor ikke her, Allervigtigst for sikkerheden er det dog, at alle de følsomme oplysninger om borgerne er spredt ud på mange forskellige registre. Oplysninger om bopæl ligger ét sted, oplysninger løn et andet sted, oplysninger om kriminalitet et helt tredje osv. Ansatte har kun adgang til det register, de selv skal arbejde med. Selv for en ansat i Danmarks Statistik er det altså ikke muligt at stykke en fil sammen med alskens oplysninger om en enkelt borger. Og så er det selvsagt fuldstændig umuligt for en udefrakommende. , - Folk, der frygter at den slags kan ske, ser måske for mange amerikanske film, siger Jesper Ellemose Jensen. ,   , Fremtiden er elektronisk, Fra at være et visitkort i cyberspace er hjemmesiden på sin ti års fødselsdag godt på vej til at blive Danmarks Statistiks væsentligste ansigt mod verden. I løbet af få år vil al statistik være udgivet via internettet, og tal på papir bliver en sjældenhed. Nye teknologier vil åbne nye muligheder. Sidste år 2005 blev hjemmesiden fx udvidet med pda.dst.dk, som er en letvægtsudgave til mobiltelefon-surfere. Andre udviklinger inden for den elektroniske kommunikation vil måske stille helt nye krav til statistikkens udformning. Det kan kun fremtiden vise. ,    , Se Sveriges og Norges statistik-hjemmesider på, www.scb.se, og , www.ssb.no, . ,  , Denne artikel er offentliggjort 1. august 2006,   ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2006/2006-08-01-Hjemmesiden-gjorde-statistik-til-hver-mands-eje

Bag tallene