Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 4161 - 4170 af 4541

    Director General Birgitte Anker retires from Statistics Denmark

    Director General Birgitte Anker has decided to resign from her position at Statistics Denmark after four years of office and will leave on 31 October 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker says:, “It has been an honour to be at the forefront of one of Denmark’s oldest and most important institutions characterised by strong professionalism and profound values among management and employees. An institution that contributes to the understanding of society on a daily basis, that supports a vibrant democracy and a well-functioning economy, and that helps ensure that decisions at all levels of society can be based on solid facts.”, “Together with the institution's talented staff, I have worked to make Statistics Denmark even better at accommodating society's need for statistics and data, including providing easier access to the vast volume of data created in one of the world's most digitalised societies. We have come a long way in this respect, and it has been a pleasure to be at the head of this development.”, “The reason for my decision is not that I have found another job – because there is of course no job that can compete with being a national statistician. My decision springs from the desire for a life with greater flexibility and with more room for other things than work. Life is not forever, and if I am going to try to live it slightly differently, now is the time.” , On behalf of the supervisory board of Statistics Denmark, Vice Chair Laila Mortensen says: , We live in an age where the volume of data in the flow of information is excessive and overwhelming and where it can be difficult to decode which figures present a true and fair view. Birgitte has worked to strengthen Statistics Denmark’s role as a safe haven, where everybody has access to independent and quality-assured facts and figures. The strategy that was launched shortly after Birgitte’s accession has been the guiding principle for a strong development of the institution in recent years. We have seen many tangible results such as Denmark's Data Portal and new statistics, and we have experienced a new form of constructive interaction with the institution's many users.” , “On the supervisory board, we have appreciated working with Birgitte, and we understand and respect her decision to resign. With her strong professional mindset and many years of experience as a senior executive, Birgitte has made a strong impression on Statistics Denmark. Thank you very much to Birgitte for a great and significant effort.” , The vacant position as national statistician will be advertised before the summer holidays. Together with the Ministry of Digital Government and Gender Equality, as the appointing authority, the supervisory board will handle the process of finding a new candidate to recommend to the minister. , CV – Birgitte Anker, Date of birth 16 October 1963,  , Education, Master of Science (MSc) in Economics, University of Copenhagen, 1991,  , Career, 2020 – 2024: Director General, Statistics Denmark, 2015 – 2020: Director, National Board of Social Services, 2015 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry of Finance, 2011 – 2015: Deputy Permanent Secretary, Ministry for Economic Affairs and the Interior, 2009 – 2011: Deputy Permanent Secretary of Economic Affairs, Ministry of Economic and Business Affairs, 2005 – 2009: Head of Division, Ministry of Economic and Business Affairs, 1998 – 2005: Head of Analysis, Confederation of Danish Employers, 1994 – 1998: Consultant, Confederation of Danish Employers, 1991 – 1994: Head of Section, Ministry of Finance and Ministry of Industry, Business and Financial Affairs,  , Other activities, 2020 - Member of the European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Member of the United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Member of the OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Board member of the Danish Economic Society, 2010 - Examiner at the Department of Economics, University of Copenhagen, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Board member of the Annual Danish Aggregate Model (ADAM), the Danish Research institute for Economic Analysis and Modelling (DREAM) and the Economic Policy Research Network (EPRN), 2009 – 2015: Member of the following OECD committees: EPC, EDRC and NAEC, 2005 – 2008: Member of EU’s Economic Policy Committee (EPC), For comments, please contact Head of Communication Steen Dahl Pedersen, tel. +45 24 27 47 25 or , sdp@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-director-general-birgitte-anker-retires-from-statistics-denmark

    Pressemeddelelse

    Anden teknisk dokumentation

    På denne side findes baggrundsmaterialer af teknisk karakter for både nuværende og tidligere modelversioner., Formelfilerne viser alle modellens ligninger. For hver modelversioner er der listefile, som giver et overblik over hvilke ADAM variabler der er endogene og hvilke der er eksogene. Der er lister, som viser nye og udgåede variabler i forhold til den forrige modelversion. Variabellisten og ligningsbrowsersen knytter label og kilde til modellens variabler. Ligningsbrowsersen er i html-format. De øvrige filer er typisk tekstfiler.  , I flere tilfælde er der tale om filer som er ændret og opdateret i forbindelse med brugen af modelen.,  , ADAM marts 2024, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam Mar24 (pdf), Eksempelsamling til Mar24 - let navigerbar, Eksempelsamling Mar24 (kode), Mar24gap - med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil - mar24gap, Normaliseret formelfil - mar24gap, Inverteret formelfil - mar24gap, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24gap, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24gap, LMar24lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil - Mar24lang, Normaliseret formelfil - mar24lang, Inverteret formelfil - mar24lang, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser - mar24lang, Diverse lister, Nye og udgåede variabler - mar24lang, ADAM april 2023, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Diverse lister, Nye endogene variable i apr23, Nye eksogene variable i apr23, Udgående endogene variable i apr23, Udgående eksogene variable i apr23, Eksempelsamling, Eksempelsamling til Adam April 2023 (pdf), Eksempelsamling til Apr23 - let navigerbar, Eksempelsamling til Apr23 (kode), Ligningsbrowser - standard Apr23, Ligningsbrowser23, Ligningsbrowser - Apr23gap - med strukturelle niveauer, Ligningsbrowser23gap, Ligningsbrowser - Apr23lang - med strukturelle niveauer som tabelvariable, Ligningsbrowser23lang, ADAM oktober 2020, Oktober20 - standard Okt20, Formelfil, Formelfiler, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, ligningsbrowser20, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Eksempelsamling, Eksempelsamling, Eksempelsamling kode, Oktober20gap - Okt20 med strukturelle niveauer, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligngingsbrowser, Ligningsbrowser20gap, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, Oktober20lang - Okt20 med strukturelle niveauer som tabelvariable, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, ligningsbrowser, Ligningsbrowser20lang, diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede endogene, Udgåede eksogene, ADAM juni 2019, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Lb19, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgående variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM oktober 2018, Formelfil, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017x, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Eksempelsamling, ADAM juli 2017, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørende modelversion Jul17, ADAM oktober 2016, Formelfiler, Formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standard multiplikatorer, Eksempelsamling, Vedrørerende modelversion Okt16, ADAM oktober 2015, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer Okt15, Sammenligning af Okt15 og Okt14, ADAM oktober 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse lister, Nye endogene, Nye eksogene, Udgåede variabler, Multiplikatorer, Om Adam Oktober 2014, Eksempelsamling Oktober 2014, ADAM juni 2014, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser jun14, diverse lister, nye endogene variabler, nye eksogene variabler, udgåede variabler, Multiplikatorer, Standardmultiplikatorer jun14, e-bog, Standardmultiplikatorer jun14, html, Standardmultiplikatorer jun14, pdf, Om Adam Juni 2014, ADAM juli 2013, Formelfiler, Formelfil, Nomaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Okt12 til Jul13, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Jul13 til Okt12, Okt12 til Jul13, Multiplikatorer, Muleks13 - let navigérbar version, Muleks13 - e-bog, Muleks13 - printervenlig udgave, Om Adam Juli 2013, ADAM oktober 2012, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Dec09 til Okt12, Diverse lister, Nye eksogene variabler, Nye endogene variabler, Udgåede variabler, Dec09 til Okt12, Okt12 til Dec09, Om Adam Oktober 2012, ADAM december 2009, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret variabelliste, Browsere, Ligningsbrowser, Omdøbningsbrowser, Apr08 til Dec09, Diverse lister, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Apr08 til Dec09, Dec09 til Apr08, Om Adam December 2009, ADAM april 2008, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variabler, Eksempelsamlling, PCIM hjælp, Om Adam April 2008, ADAM april 2007, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, Udgåede variable, ADAM juli 2005, Formelfil, Formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM april 2004, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Andre moduler, for- og eftermodeller, Ligningbrowser, Model til omdøbning af variable, Model til beregning af RAS branchefordelt beskæftigelse, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Nye endogene variabler, Nye eksogene variabler, Udgåede variable, ADAM februar 2002 patch version, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye eksogene variable, ADAM februar 2002, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, Variabellister, Variabelliste, Inverteret variabelliste, Udfoldet variabelliste, Indekseret variabelliste, Nye endogene variable, Nye exogene variable, Udgåede variable, ADAM april 2000, Formelfil, Formelfil, Normaliseret formelfil, Ligningsbrowser, Ligningsbrowser, variabellister, Variabelliste, Variabelliste i pdf-format, Inverteret variabelliste, ADAM december 1999, Formelfiler, Formelfil, Normaliseret formelfil, Inverteret formelfil, Browser, Ligningsbrowser, ADAM marts 1995, Formelfil, MAR95 - formelfil, Browser, Ligningsbrowser, Diverse downloads:, Introduktion til omdøbning af variabler, Modul til omdøbning af variabler, PCIM version 9, Introduktion til PCIM version 9.07, Hjælpefil til PCIM version 9, Windows hjælpefil til PCIM version 9, PCIM version 7, Hjælpefiler til PCIM version 7, Tabelmenusystem til PCIM version 7, (opdateret september 2002), Tabeldefinitionskort til PCIM version 7, (opdateret september 2002)

    https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Modellen-ADAM/Download

    Fedt med unikke data til specialet

    Økonomistuderende fik gennem sit studenterjob adgang til registeroplysninger hos Danmarks Statistik og har nu ved afslutningen af sit studie påvist, hvor meget og hvorfor kvinder straffes for at få børn., 17. september 2021 kl. 8:00 ,  , Af , Niels , Stoktoft Overgaard, Malene Baureis Hansens egen mor gik på deltid fra sit job som lægesekretær, da hun fik børn. Sådan indretter mange andre kvinder og familier sig også. Det betyder et omgående fald i løn. Men det medfører også en nedgang i kvindernes pensionsindbetalinger., Nu har Malene Baureis Hansen opgjort størrelsen og årsager til ”børnestraffen” på kvinders pension. Det har hun gjort i sit speciale på cand.polit.-studiet. Hendes værktøj har bl.a. været data fra Danmarks Statistik. Hun stiftede bekendtskab med, hvad der kan hentes af statistiske oplysninger, da hun havde studenterjob i brancheorganisationen Forsikring & Pension, hvor hun kunne bruge den såkaldte forskerordning., - Danmarks Statistiks data er det ypperste. Når man får lov at arbejde med dem, ser man, hvor store mulighederne er. Det er unikke data, og at kunne bruge dem i et speciale er bare det fedeste, siger Malene Baureis Hansen., Betydelig børnestraf, Specialet viser, at fem år efter en fødsel har kvinder et efterslæb i pensionsindbetalinger på 17 % i forhold til faderen. Det vokser til 20 % ti år efter., - De fleste undersøgelser rundt om i verden har set på, hvad fødsler betyder for indkomsten. Men vi har kunnet tage pensionsvinklen med, fordi den omfattende guldgrube af data hos Danmarks Statistik, har gjort at vi kunne komme et spadestik dybere., Malene Baureis Hansen har udarbejdet sit speciale i samarbejde med sin studiekammerat Frederikke Hedstrøm, som også havde studenterjob i Forsikring & Pension., Fakta #1, Mænd og kvinders pensionsindbetalinger fem år før – ti år efter førstefødte, Y-aksen viser pensionsindbetalingerne relativt til de forventede pensionsindbetalinger., Kilde:  Specialet: , ”Parenthood and The Gender Gap in Pension -  An empirical analysis of the effect of the first childbirth on the pensions of hetero- and homosexual parents” , Malene Baureis Hansen og Frederikke Hedstrøm, Anderledes for homoseksuelle, Mange heteroseksuelle børnefamilier specialiserer deres husholdning, så kvinden går ned i tid, mens manden fortsætter fuldt ud på arbejdsmarkedet. Det bygger på traditionelle kønsroller og ikke på biologi. Det samme sker nemlig i mindre grad i homoseksuelle husholdninger med børn., Det er en af konklusionerne i specialet om ”børnestraffen” på kvinders pension. 27-årige Malene Baureis Hansen har ingen børn endnu. Men hun er da begyndt at tænke over, om hun til den tid bør fortsætte med at arbejde på fuld tid for at undgå ”børnestraffen”., - Det handler meget om præferencer. Har du lyst til at gå mere hjemme? Kvinder skal i hvert fald gøre sig klart, at konsekvenserne af ”børnestraffen” viser sig mange år senere, når de får udbetalt væsentlig mindre fra deres pensionsordning., Lysten til data, Det kan være svært for studerende at få fat i data. Det er mange ellers stærkt interesserede i, men der er hensyn til sikkerhed og resurser., Vejen til data kan være et studenterjob i en interesseorganisation, en tænketank, et ministerie eller lignende steder. Så kan den studerende eventuelt opnå mulighed for at benytte den adgang, som arbejdspladsen i forvejen har., En anden mulighed er, at undersøge om et af de specialeområder, som Danmarks Statistik udbyder kunne være interessant. , Områderne kan findes her på Danmarks Statistiks hjemmeside., - Dermed begynder mange også at spore sig ind på, hvad deres speciale skal handle om, når de får muligheden for at kunne bruge data til deres afsluttende projekt, fortæller Malene Baureis Hansen., Til fælles glæde, Efterhånden har rigtig mange studerende skrevet speciale på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Det fryder ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen., - Tit handler specialerne om noget meget spændende. Vi opdager jævnligt et eller andet, som vi undrer os over, men som vi ikke har tid eller evner til at se på. Det kommer der så somme tider studerende og gør, siger Laust Hvas Mortensen., Ansatte i Danmarks Statistik pitcher somme tider ideer til studerende. Andre gange kommer studerende med deres helt egne ideer., - Der er også forskel på, hvor meget de spørger undervejs. Nogle er helt selvkørende, mens andre vender tilbage gentagne gange., Åbne døre, Danmarks Statistik får flere slags gevinster af samarbejdet med de studerende. Laust Hvas Mortensen siger, at det tit ender med, at opgaverne giver ny viden og der opstår nye ideer til nye analyser for eksempel., - Men det er også vigtigt, at de studerende finder ud af, at vi er her. Mange gange vender de tilbage senere, når de er blevet ansat i fx interesseorganisationer eller ministerier., - Det er vigtigt for os at vise, at der er åbne døre i vores hus, siger Laust Hvas Mortensen., Efter eksamen arbejder Frederikke Hedstrøm nu i Danske Bank. Malene Baureis Hansen har faktisk fået job hos Danmarks Statistik. Her er hun lige nu i gang med en rapport, der bygger på data om hjemmehjælp, og som er bestilt af en interesseorganisation., Specialet gav i øvrigt et 12-tal!, Fakta #2, Muligheder i forskerordningen, Danmarks Statistiks forskerordning stiller mikrodata (individdata og enkeltvirksomhedsdata) til rådighed., Det sker til  forsknings-, udrednings- og analyseopgaver i godkendte forskningsinstitutioner og analysemiljøer., De konkrete projekter skal godkendes og dataadgangen afgrænses efter behovet til det pågældende projekt., Adgangen sker fra egen arbejdsplads over nettet til servere hos Danmarks Statistik - det vil sige, at data aldrig forlader Danmarks Statistik., Der stilles en række krav til adgangen blandt andet om fortrolighed., Ordningen er skabt for at udnytte de omfattende muligheder for forskning, som samlingen af registre hos Danmarks Statistik giver mulighed for., Du kan læse mere om forskerordningen her, Fakta #3, Fra studerende til professorer, Specialestuderende er kun én af de grupper, som udnytter lagrene af data. Danmarks Statistik samarbejder også med ph.d.-studerende, der allerede har en kandidatuddannelse og nu er i gang med en forskeruddannelse., Danmarks Statistik har yderligere en gæsteforskerordning. Den udnyttes blandt andet af professorer. Forskerne indgår et samarbejde med Danmarks Statistik om projekter., Ledende chefkonsulent Laust Hvas Mortensen mærker, at der er en stigende interesse for de forskellige ordninger. Flere og flere får øje på mulighederne hos Danmarks Statistik., Hvor lang tid kommer vi til at leve?, – Et ph.d.-projekt udarbejdet sammen med Danmarks Statistik  , Malene Baureis Hansen, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 61 59 98, bau, @dst.dk, Foto: , Malene Baureis Hansen, Laust Hvas Mortensen,  , Ledende chefkonsulent, Metode og Analyse, Danmarks Statistik, Tlf. 91 37 64 21, lh, m@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-09-17-fedt-med-unikke-data-til-specialet

    Ny analyse nuancerer frafald på erhvervsuddannelserne

    Der har i længere tid været fokus på, at der er et større frafald på erhvervsuddannelserne end på andre uddannelser. Og at frafaldet er stigende. Med skræddersyet statistik fra DST Consulting i hånden, kan Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier belyse, hvad der frafaldes til, så organisationen bedre kan bidrage til en mere nuanceret debat om frafald og kvalificere rådgivning til skoler og politikere., 20. juni 2023 kl. 9:00 ,  , I marts viste nye tal fra Danmarks Statistik, at 38 pct. af dem, der startede en erhvervsuddannelse i 2017, var droppet ud af uddannelsen inden for fem år. Det overordnede billede på området er, at frafaldet på erhvervsuddannelserne generelt er stigende, og det er noget, der fylder på Christiansborg, i de uddannelsesfaglige miljøer og i samfundsdebatten., Det kan nemlig komme til at betyde, at vi i fremtiden kommer til at mangle tømrere på byggepladserne, SOSU’er på plejehjemmene, administrationsmedarbejdere på kontorerne, og kokke i kantinerne. Derfor er det et vigtigt område at belyse, mener Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG), der har kontaktet Danmarks Statistik for at få viden og statistik om netop de elever, der afbryder en uddannelse, før de får deres svendebrev eller uddannelsesbevis i hånden., Denne viden, som DEG efterfølgende har bygget en analyse på, mener Benjamin Schou Ilsøe, analysekonsulent i DEG, er vigtig for den politiske dagsorden., ”Vores uddannelser bliver ofte associeret med højt frafald. Hvis man sammenligner med gymnasierne, er det rigtigt, men hvis man sammenligner med mange videregående uddannelser er det ikke tilfældet. Derfor er der brug for, at der bliver sat lys på frafald, og at det bliver nuanceret. Hvad består frafaldet af? Hvad frafalder de til?” spørger Benjamin Schou Ilsøe., ”Med hjælp fra DST Consulting hos Danmarks Statistik har vi nu skræddersyet statistik i en detaljegrad, der gør, at vi kan gøre vores skoler klogere på frafaldsområdet. Det kan give en bedre forudsætning for at få flere til at gennemføre en erhvervsuddannelse, og det er blandt andet et af de indsatsområder, vi som organisation arbejder for: At kunne understøtte vores skoler og give dem de bedst mulige vilkår for i sidste ende at få flere faglærte ud i samfundet. Med analysen giver vi et helikopterperspektiv på frafaldet, som i høj grad har manglet,” tilføjer Benjamin Schou Ilsøe., Blev selv overrasket over tallene, Da Benjamin Schou Ilsøe først kontaktede DST Consulting, arbejdede DEG med en hypotese om, at det eleverne kom fra inden studiet, også var det, de frafaldt til. Kommer man fx fra ledighed og falder fra, så vil man i højere grad ryge tilbage i ledighed igen., ”Den hypotese, viser analysen, er korrekt. Det samme gælder de elever, der kommer fra beskæftigelse og uddannelse. Det kan være folk, der kommer fra arbejdsmarkedet, som vil opkvalificeres og starter på en uddannelse, hvor for eksempel lønnen fra arbejdsmarkedet trækker dem tilbage igen. For dem, der kommer fra uddannelse, har de måske bare ikke ramt rigtigt,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Selvom tallene langt hen ad vejen understøtter den oprindelige hypotese, er det ikke alt, Benjamin Schou Ilsøe og DEG har gættet sig til på forhånd., ”Jeg blev positivt overrasket over, at det kun er 15 pct., der frafalder til ledighed. Der er et narrativ om, at erhvervsskolerne er laveste fællesnævner, og det er jeg ked af. Der er mange dygtige elever, der brænder for, hvad de laver. Når medierne og politikerne siger, at der er for højt frafald, så man får et billede af, at alle sidder fast i systemet og ikke kommer nogen vegne, men 57 pct. af dem, der frafalder, går faktisk videre på en anden uddannelse eller kommer i arbejde. 57 pct. frafalder altså med et perspektiv og finder en uddannelse eller et job, der er mere rigtigt for dem,” understreger Benjamin Schou Ilsøe., I alt går 37 pct. af de elever, der falder fra, videre til en anden uddannelse. 17 pct. går videre til en anden erhvervsfaglig uddannelse og ender dermed muligvis alligevel med en erhvervsuddannelse, selvom de i nogle tilfælde også vil tælle med i statistikken over frafald., ”Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang, og det er okay. Hvor mange faglærte kommer ud i sidste ende? Det er det, der er det vigtigste,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Et tæt samarbejde, Når Lonnie Graversgaard Jensen, datakonsulent i DST Consulting, går i gang med en bestillingsopgave som DEG’s er der stor forskel på, hvor tæt dialog med kunden, opgaven kræver. I dette tilfælde har dialogen dog været meget tæt, og den er gået begge veje., ”Opgaven har været en af de større opgaver. Vi har haft en god, tæt dialog undervejs, hvor jeg også er blevet klogere. Det har fx været lidt svært for mig at finde rundt i de mulige veje gennem erhvervsuddannelserne, men det har Benjamin haft meget viden om, som han bidrog med,” siger Lonnie Graversgaard Jensen., Det er en dialog, Benjamin har været glad for og følt sig tryg i., ”Jeg har snakket mere i telefon med Lonnie end med nogen andre i en lang periode. Jeg har nærmest haft hende på speed dial, og hun har været enormt dygtig og hurtig til at svare. Der har været stor forståelse for, at det er en vigtig opgave for os at løse,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Hvorfor tal fra DST Consulting?, DEG har sine egne talstærke analytikere, så hvorfor bede DST om hjælp?, ”Der er mange offentligt tilgængelige data på området, men vores interesse gik på, hvad de elever, der falder fra, laver bagefter, og koble det med forskellige variable. Det er kernen i undersøgelsen, og det er ikke offentligt tilgængeligt. Det havde vi brug for Danmarks Statistik til,” siger Benjamin Schou Ilsøe., Lonnie Graversgaard Jensen forklarer, at Benjamin Schou Ilsøe henvendte sig med et ønske om at se en specifik, afgrænset population – frafaldselever på bestemte uddannelser – og herefter at koble andre variable på populationen for at kunne lave det efterfølgende analysearbejde., ”Det er netop kernen i mange af vores opgaver for kunderne hos DST Consulting. I denne opgave har vi med udgangspunkt i elevregistret koblet andre variable på såsom alder, køn, og om man er forælder. Sammen har vi fundet ud af, hvordan datasættet skulle afgrænses, og hvad der kunne lade sig gøre både inden for tidsrammen og inden for vores data. Vi har også efterfølgende haft en dialog om tallene,” forklarer Lonnie Graversgaard Jensen om opgaven., Ifølge Benjamin Schou Ilsøe har DEG ikke tidligere bedt Danmarks Statistik om hjælp til opgaver, men organisationen har nu fået adgang til Danmarks Statistiks Forskningsservice og har allerede bestilt en ny opgave hos DST Consulting.,  , Fakta #1, "Der er nogle, som ikke har fundet den rette hylde i første omgang...", 15% frafalder til ledighed, 37% går videre på en anden uddannelse og 20 % frafalder til arbejde. , Benjamin Schou Ilsøe ,  , Analysekonsulent, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Mobil: 22 78 89 54, bsi@deg.dk, Foto: Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier ,  , Lonnie Graversgaard Jensen,  , Fuldmægtig , DST Consulting, Danmarks Statistik, Mobil: 30 55 72 92, lnj@dst.dk,  , Foto: , Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2023/2023-06-21-ny-analyse-nuancerer-frafald-paa-erhvervsuddannelserne

    Individhenførbare udgifter

    Statistikken om individhenførbare udgifter indsamler individudgifter for udvalgte indsatser efter lov om social service og barnets lov. Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Genvej til IDEP på virk: , Start indberetning, Bemærkning, : Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: System-til-system indberetning eller via IDEP på virk.dk - Læs mere herom under 'Indberetningsløsninger', Indberetningsfrist, 15. april i det efterfølgende år efter regnskabsårets afslutning.,  , Vigtige datoer:, Tidslinje 2025-2026 SIU - Til print (pdf), Indberetningsløsninger og IDEP, Der er to mulige løsninger til indberetning til SIU: system-til-system indberetning eller via upload af fil til , IDEP, på virk.dk. Der kan også indberettes som en kombination heraf, hvor nogle indsatser indberettes via system-til-system og andre via virk.dk., I IDEP på virk.dk udstilles de indberettede data sammen med de summerede data og valideringsrapport, som tilsammen bruges i dialogen om de indberettede data. Kommuner, der indberetter via system-til-system løsning skal derfor også gerne søge om adgang til IDEP på virk.dk., Under Vejledninger findes vejledning til at få rettigheder til indberetning via virk.dk samt skabelon til indberetning., Informationsmøde d. 27. november 2025, Danmarks Statistik og Social- og Boligministeriet afholdte den 27. november 2025 et informationsmøde for kommunale indberetninger og validering  af data til af individhenførbare udgifter., Nedenfor er Danmarks Statistiks og Social- og Boligministeriet præsentation: , - , Præsentation af Individhenførebare udgifter SIU (pptx), - , Opsamling af spørgsmål, Vejledninger, Der er én indberetning pr. år, hvor udgifter fra det foregående regnskabsår indberettes for udvalgte indsatser. Dvs. indberetningen den obligatoriske indberetning i 2026 vedrører udgifter, der er bogført i regnskabsåret 2025. Der skal indberettes udgifter til alle borgere, hvor der i regnskabsåret er afholdt udgifter i forbindelse med en indsats, som er inkluderet i SIU., Indberetningen indeholder fem oplysninger: CPR-nummer, Kontonummer, udgift/egenbetaling (kr.) samt betalingsstartdato og -slutdato, som udgiften dækker. Det er betalingskommunen, der skal indberette de afholdte udgifter., Virk rettigheder, Rettigheder til indberetning, Skabelon og vejledning til indberetning af SIU, Indberetning af SIU på Virk.dk (pdf), Skabelon (xlsx), FAQ, Indhold til SIU (pdf), Leverandører, Kravspecifikationer, Siden findes ved at trykke på linjen, Databekendtgørelse, Bekendtgørelsen om dataindberetninger på socialområdet (databekendtgørelsen) samler alle regler og krav til kommunernes indberetning af data på det sociale område til Social- og Boligministeriet., Bekendtgørelsen opdateres typisk hvert halve år pr. 1. januar og pr. 1. juli, således at kravene til kommunernes indberetning af data på socialområdet er angivet korrekt og opdateret med nyeste lovgivning. Den gældende databekendtgørelse findes på Retsinformation og kan desuden tilgås via Social- og Boligministeriets hjemmeside. , Gældende bekendtgørelse, Se databekendtgørelsen, Kommende ændringer i bekendtgørelsen, Social- og Boligministeriet varsler kommende ændringer i databekendtgørelsen og dermed i kravene til kommunernes indberetning af oplysninger mindst seks måneder før, at de træder i kraft, således at kommuner og it-leverandører har mulighed for at foretage de nødvendige tilpasninger. Varslingen foretages via en nyhed på , Social- og Boligministeriets hjemmeside, . I forlængelse heraf udsender Social- og Boligministeriet et varslingsbrev til kommunerne og alle kendte systemleverandører, hvoraf bekendtgørelsen fremgår., Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er, at identificere udgiftsudviklingen og forskellen i udgifter på indsatsniveau for forskellige grupper af borgere, der modtager indsatser efter lov om social service eller barnets lov., Statistikken bliver obligatorisk fra 2025 med første indberetning i 2026 vedr. regnskabsår 2025., Statistikken indeholder data om udvalgte indsatser i serviceloven og barnets lov., Indsatser efter serviceloven , (obligatorisk indberetning), :, § 85 i § 105 i almenboligloven (Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn), § 107 (Midlertidigt ophold i botilbud), § 108 (Længerevarende ophold i botilbud), § 109 (Midlertidigt ophold for kvinder med medbragte børn i boformer), § 110 (Midlertidigt ophold for personer i boformer), § 163, stk. 2 og 3 (Egenbetaling vedr. §§ 107-110), Indsatser efter serviceloven , (frivillig indberetning), :, § 85 a (Hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed), § 96 (Borgerstyret personlig assistance), § 97 (Ledsagelse til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne), § 98 (Kontaktperson til døvblinde), § 103 (Beskyttet beskæftigelse), § 104 (Aktivitets- og samværstilbud), § 105 (Aflønning ifm. beskæftigelse efter §§ 103 og 104), Indsatser efter barnets lov , (frivillig indberetning), :, § 89 (Ledsagelse), § 32, stk. 1, nr. 2 (Praktisk, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet til barnet eller den unge), § 32, stk. 1, nr. 6 (Familieanbringelse i form af et døgnophold for både forældremyndighedsindehaveren), § 32, stk. 1, nr. 7 (Støtteophold for barnet eller den unge, der ikke er anbragt uden for hjemmet) , § 32, stk. 1, nr. 3 (Fast kontaktperson for barnet eller den unge), § 46 (Anbringelse af barnet eller den unge på anbringelsessted ude for hjemmet), § 32, stk. 1, nr. 4 (Formidling af praktiktilbud og dertil udbetaling af godtgørelse til den unge), § 32, stk. 1, nr. 8 (Rådgivning, behandling, praktisk og pædagogisk støtte til barnet eller den unge), § 127 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaveren til barn eller ung i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet), § 47 (Anbringelse uden for hjemmet af barnet eller den unge uden samtykke), § 53, stk. 1 (Støtteperson under anbringelse til barnet eller den unge), § 54 (Støtteperson eller venskabsfamilie til barnet eller den unge under anbringelse), § 75 (Støtteperson til forældremyndighedsindehaver ifm. anbringelse af barn eller ung), § 114, stk. 1, nr. 2, stk. 2 (Fast kontaktperson til den unge umiddelbart inden det fyldte 18. år eller årene efter), § 114, stk. 1, nr. 1 (Døgnophold på anbringelsessted for den unge), § 120 (Døgnophold for den unge), § 114, stk. 1, nr. 3 (Udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted for den unge), § 114, stk. 1, nr. 4 (Tildeling af andre former for støtte, der har til formål at bidrage til en god overgang til en selvstændig tilværelse for den unge), § 115, stk. 1-2 (Fast kontaktperson til den unge til det fyldte 19. år (stk. 2) og 23. år (stk. 1)), § 118 (Den unges mulighed for at vende tilbage til tidligere anbringelsessted kortvarigt), Kontakt, Kontakt , individudgifter@dst.dk, eller på fællesnummer: , 39 17 32 50

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/individhenfoerbare-udgifter

    Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

    Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Daniel F. Gustafsson , 20 51 64 72 , dfg@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 11 , Tidligere versioner, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2024 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2023 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2022 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2021 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2020 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2019 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2018 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2017 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2016 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 11, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 10, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 09, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 08, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 07, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 06, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 05, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 04, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 03, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 02, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2015 Måned 01, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 12, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2014 Måned 11, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Spørgeskema (pdf), Questionnaire (pdf), Formålet med Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er at belyse den aktuelle udvikling i beskæftigelse og ledighed på arbejdsmarkedet. Statistikken anvendes især til konjunkturovervågning og giver hurtige, højfrekvente indikatorer, som supplerer den kvartalsvise og årlige Arbejdskraftundersøgelse. Den månedlige arbejdskraftundersøgelse er udgivet første gang i oktober 2013, er siden blevet tilbageberegnet og er i sin nuværende form sammenlignelig fra januar 2008 og frem., Indhold, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse belyser den 15-74-årige befolknings tilknytning til arbejdsmarkedet. Befolkningen opdeles i personer i arbejdsstyrken og personer uden for arbejdsstyrken. Personer i arbejdsstyrken opdeles yderligere i to grupper: beskæftigede og arbejdsløse (AKU-ledige). Der offentliggøres månedlige tal for ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den månedlige Arbejdskraftundersøgelse er en stikprøvebaseret interviewundersøgelse, og tallene bliver opregnet med registerbaseret hjælpeinformation. Grundet den mindre stikprøve, opregnes tallene med mindre detaljerede oplysninger end kvartalsstatistikken. Stikprøven opregnes til befolkningen, som den så ud ved udgangen af det foregående kvartal. Efter opregningen benchmarkes tallene mod de tilsvarende kvartalsserier, hvorefter de sæsonkorrigeres., AKU-arbejdsmarkedstilknytningen er for december delvis baseret på en fremskrivning med inddragelse af information fra administrative registre. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Den månedlige AKU er et supplement til den kvartalsvise AKU. Grundet den mindre stikprøvestørrelse i den månedlige AKU udgives der kun aggregerede serier på ledighedsprocent, beskæftigelsesfrekvens og erhvervsfrekvens. Månedstallet giver således en hurtig løbende opdatering på udviklingen på arbejdsmarkedet. Månedstallene anvendes af mange brugere, fx ministerier, internationale organisationer og journalister, men hovedsageligt af Eurostat i deres publicering af den samlede ledighed i EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Grundet den lavere stikprøvestørrelse og manglen på overlap mellem måneder, er kvaliteten lavere på månedstallene sammenlignet med kvartalstallene. Derfor publiceres der kun på udvalgte hovedtal for beskæftigelsen og ledigheden., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i slutningen af den efterfølgende måned fra referencemåneden. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Eurostat figurerer månedstal for AKU tilbage til 1983. Det er dog først fra januar 2008, at den herværende månedsstatistik er gældende. Dette konstituerer et brud, som man skal være opmærksom på ved lange tidsserier. Der leveres hver måned data til EU's statistik bureau, Eurostat, hvor data for samtlige EU-lande kan findes. Man skal være opmærksom på, at det ikke er alle lande, som producerer månedstal på samme måde., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Den månedlige arbejdskraftundersøgelse offentliggøres i Statistikbanken i tabellen , AKU111M, : Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, og tid., Forskellen mellem AKU-ledighed og den registerbaserede ledighedsstatistik beskrives på , Ledighedsbegreber, ., Al data leveres til EU's statistikbureau, , Eurostat, , hvor data for samtlige EU-lande kan findes., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse

    Statistikdokumentation

    Datterselskaber i udlandet

    Her kan I indberette oplysninger til statistikken, (English), Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., To forskellige indberetningsløsninger afhængig af antal datterselskaber, De fleste virksomheder kan indtaste deres oplysninger direkte i indtastningsløsningen, der er forudfyldt med basisoplysninger om virksomhedens udenlandske datterselskaber. Virksomheder med seks eller flere udenlandske datterselskaber - , og/eller,  med udenlandske datterselskaber, som ikke er forudfyldt i den digitale indberetningsløsning - skal følge vejledningen til filupload i indberetningsløsningen. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk, , , at indberetningen omhandler det senest afsluttede kalenderår. Virksomheder med forskudt regnskabsår indberetter for seneste regnskabsperiode med afslutning mellem 1. maj sidste år og 30. april i indeværende år., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter selskaber oplysninger om deres udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver., Jeres indberetning er nødvendig, da den bidrager til dækkende statistik om udvikling i globalisering og det danske erhvervslivs aktiviteter i udlandet gennem dansk kontrollerede datterselskaber., Statistikken bruges af danske og internationale myndigheder og organisationer (fx EU og OECD) som grundlag for politikudvikling. Den bruges også af brancheorganisationer, forskere og medier m.m. med interesse for globalisering og dansk erhvervslivs engagement i udlandet. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er , 21. oktober 2025, ., Anmod om længere frist, Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Statistikken er en årlig opgørelse af danske datterselskaber i udlandet, som ejes eller kontrolleres af en dansk modervirksomhed. Her indberettes udenlandske datterselskabers lokalisering (land), branche, beskæftigelse, personaleomkostninger, nettoomsætning og tilgang i materielle anlægsaktiver., Nedenfor kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning., OBS:, Kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning. , Se alle spørgsmål: Datterselskber i udlandet (PDF - kladde), Vejledning, Her kan I finde en vejledning som forberedelse til jeres indberetning:, Vejledning: Datterselskaber i udlandet (PDF), Guidelines for respondents to Foreign Affiliates (PDF), For hvert udenlandsk datterselskab, der var under virksomhedens kontrol i perioden, angives følgende oplysninger:, Navn, Navn på datterselskabet/filialen., Land, Datterselskabets/filialens beliggenhed, Branche, Datterselskabets/filialens branche, Branchekode, Datterselskabets/filialens branchekode., Kontrol i perioden, Var datterselskabet/filialen under virksomhedens kontrol i det forskudte regnskabsår?, Eventuel tilgang?, Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev etableret, eller kom under virksomhedens kontrol i perioden., Eventuel afgang?, Udfyld KUN, hvis datterselskabet/filialen blev lukket eller helt/delvist frasolgt i perioden., Ansatte, Angiv, hvor mange personer der var ansat/aflønnet i datterselskabet/filialen i perioden., Valuta, Kode for den valuta, der anvendes for nettoomsætning, personaleomkostninger og tilgang i anlægsaktiver., Nettoomsætning, Angiv datterselskabets/filialens nettoomsætning i perioden., Personaleomkostninger, Angiv datterselskabets/filialens personaleomkostninger i perioden., Anlægsaktiviteter - tilgang, Angiv datterselskabets/filialens tilgang i materielle anlægsaktiver i perioden., Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning., Læs mere om tidsforbrug, Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Generel vejledning til indberetning for Datterselskaber i udlandet (PDF), Guidelines for respondents to Foreign Affiliates (PDF), Sådan indberetter I:, I skal følge indberetningsmåde A eller B afhængig af antal udenlandske datterselskaber:, Hvis I har op til fem udenlandske datterselskaber, som alle er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning., Hvis I har seks eller flere udenlandske datterselskaber, , og/eller, et eller flere udenlandske datterselskaber, som , ikke, er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning., NB, : I kan finde information om forudfyldte, udenlandske datterselskaber, når I logger på., A) Ved op til fem udenlandske datterselskaber, som alle er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning:, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Klik på link med indberetningsperiode., Følg vejledningen i den digitale indberetningsløsning., Indtast de manglende oplysninger., Indsend indberetningen., Gem kvittering og eventuel kopi af jeres indberetning., B) Ved seks eller flere udenlandske datterselskaber , og/eller, et eller flere udenlandske datterselskaber, som , ikke , er forudfyldt i den digitale indtastningsløsning:, Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Klik på link med indberetningsperiode., Følg vejledningen i den digitale indberetningsløsning., Log på, DST DataDialog, med MitID Erhverv., Download forudfyldt statistik-specifikt regneark til indberetning., Udfyld og gem statistik-specifikt regneark på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne siden, og log på med MitID Erhverv., Vælg denne gang upload-ikon ,  (i stedet for link med indberetningsperiode). , Vælg fil, der er gemt på din PC eller tablet, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af statistik-specifikt regneark, Erhvervsfuldmagtsaftale, Med en erhvervsfuldmagtsaftale kan ansvaret for indberetningen overdrages en anden virksomhed, fx en revisor eller administrator. Du kan finde hjælp til erhvervsfuldmagter på:, Virk hjælp - Erhvervsfuldmagter, ., Når fuldmagten er oprettet, kan virksomheden finde CVR-nummeret, der skal indberettes for, på oversigten. Se vejledning til at skifte mellem CVR-numre her: , Vejledning til indberetning via fuldmagt på Virk (PDF), ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 4.900 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Statistikken er en totaltælling. Det vil sige, at samtlige danske selskaber, som ejer datterselskaber i udlandet, er pligtige til årlig indberetning., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, Hvor lang tid tager det typisk at indberette?, Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 30 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 30 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Tidsforbruget for den enkelte virksomhed afhænger af antal udenlandske datterselskaber. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 2.216 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist, Seneste "Nyt fra statistikken", 10 pct. flere ansatte i datterselskaber i USA i 2024, 20. januar 2026 , I 2024 var der 15.300 dansk kontrollerede datterselskaber i udlandet med 1,6 mio. ansatte. Sammenlignet med 2023 er antallet af datterselskaber steget med 170, mens antallet af ansatte er faldet med 45.000., Tabeller i Statistikbanken om 'Danske datterselskaber i udlandet', Emneside: Datterselskaber i udlandet, Statistikdokumentation: Datterselskaber i udlandet

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/datterselskaber-i-udlandet

    AJO_FUNKTIONSKODE

    Navn, AJO_FUNKTIONSKODE , Beskrivende navn, Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: 31-12-2012, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Funktionskode på arbejdssted , Detaljeret beskrivelse, AJO_FUNKTIONSKODE er en klassificering af jobbets sektorplacering., AJO_FUNKTIONSKODE hentes ved opslag i den seneste version af Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) vha. jobbets arbejdssted (AJO_ARBNR_SENR). , Sektorkoden (AJO_FUNKTIONSKODE) dannes i ESR på basis af arbejdsstedets branche og den kode for virksomhedsform, som den til arbejdsstedet hørende juridiske enhed (CVR-nr.) er registreret med i CVR. Der er udarbejdet et sæt maskinelle regler for fastsættelse af funktionskoden i ESR, og derudover foretages kontrol af alle nye og fx store enheder. , Sektorkoden er fra 1.1.2013 opbygget i overensstemmelse med ESA 2010 (European System of Accounts), hvor sektorplaceringen primært bestemmes af, hvem der har den organisatoriske kontrol over enheden. Dette er nyt i forhold til tidligere, hvor en enhed blev sektorplaceret primært på baggrund af finansieringen af aktiviteten i enheden., Værdisættet for sektorplaceringen af enheder fremgår af AJO_FUNKTIONSKODE i TIMES., Værdisættet for funktionskoden, der var gældende indtil 31.12.2012, er flg.:, 31 Integreret statsligt ejet institution, 32 Integreret ikke-statsligt ejet institution, 33 Ikke-integreret statslig institution (quasi), 34 Sociale kasser og fonde, 41 Integreret regionalt ejet institution, 42 Integreret ikke-regionalt ejet institution, 43 Ikke-integreret juridisk regionalt ejet institution (quasi), 51 Integreret kommunalt ejet institution, 52 Integreret ikke-kommunalt ejet institution, 53 Ikke-integreret juridisk kommunalt ejet institution (quasi), 61 Integreret statslig selskabslignende virksomhed, 62 Integreret regionalt selskabslignende virksomhed, 63 Integreret kommunal selskabslignende virksomhed, 70 Ikke-integreret offentlig virksomhedsorganisation som selskab, 80 Privat virksomhed, 90 Udland, 99 Ikke oplyst, ANVENDELSE af AJO_FUNKTIONSKODE: , AJO_FUNKTIONSKODE anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere, hvor beskæftigelsen fordeles på sektorer., DATABRUD inden for AJO_FUNKTIONSKODE:, 1.1.2013 er en ny sektorkodeklassifikation som nævnt implementeret i ESR til erstatning af den tidligere funktionskode. Det indebærer, at udfaldsrummet for variablen er ændret pr. 1.1.2013, jf. værdisæt. , Samtidig med overgang til den ny sektorkode blev kvaliteten forbedret, idet en ny algoritme til maskinelt at bestemme sektorkoden er implementeret. Sektorplaceringen bestemmes dog stadig af virksomhedsform og branche. Et stort antal enheder er samtidig gennemgået med henblik på sektorplacering, hvilket også har bidraget til en kvalitetsforbedring af enhedernes sektorplacering., VALIDERING af AJO_FUNKTIONSKODE:, ESR foretager kvartalsvis en systematisk kvalitetskontrol af sektorkoden, hvor sektorplaceringen på alle nye og større arbejdspladser vurderes, og det fx sikres, at alle arbejdssteder uden for den kommunale sektor har samme sektorkode som den tilhørende økonomiske enhed. , Ved analyser af udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede fordelt på sektorer over tid valideres ESR's oplysninger. I tilfælde af betydelige fejl i ESR's sektoroplysninger, kan sektoroplysningen blive korrigeret i beskæftigelse for lønmodtagere., Det samme gælder i tilfælde af betydelige fejl i ESR's brancheoplysninger., Pga. manglende fejlopretning i ESR forekommer ikke-gyldige værdier af funktionskoden (32, 42 og 52 i perioden 01-01-2008 til 31-12-2012). Der er imidlertid kun ganske få forekomster, og fejlen er derfor ikke blevet rettet. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, U892505.TXT_FUNKKODE_VIW - Funktionskode til sektorplacering af arbejdsstedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 32, 01-01-1900, 31-12-2007, 33, 01-01-1900, 31-12-2007, 34, 01-01-1900, 31-12-2012, 41, 01-01-1900, 31-12-2012, 42, 01-01-1900, 31-12-2007, 31, 01-01-1900, 31-12-2012, 43, 01-01-1900, 31-12-2007, 51, 01-01-1900, 31-12-2012, 52, 01-01-1900, 31-12-2007, 53, 01-01-1900, 31-12-2007, 61, 01-01-1900, 31-12-2012, 62, 01-01-1900, 31-12-2012, 63, 01-01-1900, 31-12-2012, 70, 01-01-1900, 31-12-2012, 80, 01-01-1900, 31-12-2012, 90, 01-01-1900, 31-12-2012, 99, 01-01-1900, 33, 01-01-2008, 31-12-2012, 43, 01-01-2008, 31-12-2012, 53, 01-01-2008, 31-12-2012, 11, 01-01-2013, 12, 01-01-2013, 13, 01-01-2013, 14, 01-01-2013, 15, 01-01-2013, 16, 01-01-2013, 18, 01-01-2013, 21, 01-01-2013, 27, 01-01-2013, 28, 01-01-2013, 31, 01-01-2013, 32, 01-01-2013, 37, 01-01-2013, 38, 01-01-2013, 41, 01-01-2013, 42, 01-01-2013, 47, 01-01-2013, 48, 01-01-2013, 51, 01-01-2013, 52, 01-01-2013, 57, 01-01-2013, 58, 01-01-2013, 61, 01-01-2013, 62, 01-01-2013, 71, 01-01-2013, 72, 01-01-2013, 74, 01-01-2013, 75, 01-01-2013, 76, 01-01-2013, 77, 01-01-2013, 79, 01-01-2013, 81, 01-01-2013, 89, 01-01-2013, 91, 01-01-2013

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-funktionskode

    Ejendomssalg

    Beskrivelse, Formålet med ejendomssalgsstatistikken er at belyse udviklingen i antal, omsætning og priser på fast ejendom. Statistikken offentliggøres månedligt, kvartalsvist og årligt og benyttes primært til vurderinger af den økonomiske konjunkturudvikling. Statistikken efterspørges bredt af finanssektoren, politikere og nyhedsmedier., Der offentliggøres prisindeks for 9 ejendomskategorier i Statistikbanken samt prisindeks for yderligere 5 ejendomskategorier i Betalingsdatabanken. Der offentliggøres ikke et samlet prisindeks for alle ejendomskategorier. Statistikken er baseret på oplysninger fra det elektroniske tinglysningssystem. I den månedlige statistik offentliggøres kun tal for salg i almindelig fri handel. I den kvartalsvise og årlige statistik offentliggøres tal for salg i almindelig fri handel, familieoverdragelse og anden overdragelse., I forbindelse med tinglysningen af handel med fast ejendom oversendes oplysninger fra det elektroniske skøde i det elektroniske tinglysningssystem til SKAT. Siden 2012 modtager Danmarks Statistik på ugebasis en kopi af disse oplysninger fra SKAT med oplysninger om de enkelte tinglyste handler. Data kommer således fra et administrativt register. Før 2012 modtog Danmarks Statistik ligeledes oplysninger om de enkelte tinglyste handler fra SKAT, dog kun på kvartalsbasis. Samtidigt lå opsætningen af beregnede variable (STYPE og PRIS_BEREGN_KD) hos SKAT indtil 2012. Siden 2012 genereres disse variable på baggrund af andre variable hos Danmarks Statistik efter de samme principper som hidtil. , De data der er tilgængelige i Forskningsservice opdateres én gang årligt i forbindelse med offentliggørelsen af årstallene i ejendomssalgsstatistikken, hvilket typisk sker i marts måned år t + 2. Registreret findes fra og med år 1992 og er stadig aktivt., Populationen omfatter som udgangspunkt alle tinglyste handler af fast ejendom, dog kan nogle hemmeligholdte handler før introduktionen af digital tinglysning mangle, hvorfor dækningsgraden er forskellig over tid - se mere under afsnittet om digital tinglysning. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Vedrørende datasæt der udleveres i Forskningsservice, Da den samme ejendom kan handles flere gange over tid, skal der skelnes mellem hvad der er en "ejendom" og hvad der er et "salg af en ejendom". De to definitioner er vist nedenfor:, Ejendomsdefinition:, KOM_KD (kommunekode), EJD_NR (ejendomsnummer), For eksempel KOM_KD = 101 og EJD_NR = xxxxxx er en unik ejendom., Ejendomssalgsdefinition:, KOM_KD, EJD_NR, KONT_OMREGN_DATO (kontantomregningsdato), SALG_LB_NR (salgsløbenummer) , For eksempel KOM_KD = 101, EJD_NR = xxxxxx, KONT_OMREGN_DATO = 20101021 og SALG_LB_NR = 1 er et unikt ejendomssalg., I datasættet kan den samme ejendomshandel optræde flere gange, typisk med forskellige ejendomsvurderingsår (AAR_VURD), og dermed forskellige ejendomsvurderinger. Dette skyldes, at prisindekset beregnes på baggrund af forholdet mellem KOEBESUM (købesumbeløb) og EJD_VAERDI (ejendomsværdi) også kaldet afstandsprocenten og ved skift af ejendomsvurdering har man brug for et overlap med perioden før, for at kunne beregne prisindekset (for yderligere informationer om beregningen af prisindeks henvises til vedhæftede notat "Beregning af prisindeks for ejendomssalg"). Disse overlap er ikke konsekvent bevaret i datasættet, hvorfor det ikke er muligt at genskabe prisindeksene i Statistikbanken ud fra datasættet. , AAR_VURD (vurderingsår) blev først indført i datasættet i 2013 og angiver hvilket vurderingsår EJD_VAERDI, GRUNDVAERDI og VURD_BENYT_KD knytter sig til. I årene 1998, 1999, 2000, 2002 og 2003 optræder den samme ejendomshandel med forskellige EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI uden angivelse af vurderingsår (AAR_VURD). Dette gælder ikke for de øvrige år., EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI er i datasættet opgjort på salgstidspunktet og ikke vurderingstidspunktet for ejendomshandlen. Typisk svarer EJD_VAERDI og GRUNDVAERDI opgjort på salgstidspunktet til værdien opgjort på vurderingstidspunktet, men der kan forekomme forskelle, fx ved omvurderinger. , I Statistikbanken er anvendt følgende vurderingsår:, Ejendomshandel Vurderingsår, 1992 1992, 1993 1992, 1994 1992, 1995 1992, 1996 1996, 1997 1996, 1998 1998, 1999 1998, 2000 2000, 2001 2001, 2002 2002, 2003 2002, 2004 2003, 2005 2004, 2006 2006, 2007 2006, 2008 2008, 2009 2009, 2010 2010, 2011 2010, 2012 2011, 2013 2012, 2014 2013, 2015 2014, 2016 2015, 2017 2016, 2018 2017, 2019 2018, Det kan forekomme, at en ejendomshandel først tinglyses meget sent efter den er blevet solgt og at den derfor ikke når at komme med i den endelige opgørelse i Statistikbanken. I datasættet findes der lidt flere ejendomshandler end i forhold til opgørelsen i Statistikbanken, hvilket også skyldes, at såkaldte bunkesalg af ejerlejligheder og grunde ikke opgøres i Statistikbanken. Variablen SKAT_MODTAG_DATO (YYYYWW) kan bruges til at fjerne ejendomshandler, der er modtaget efter et bestemt ugenummer i et givet år., Afgrænsning af data til graf og tabel, Data til figurerne er blevet afgrænset således, at hver ejendomshandel kun indgår én gang. I tilfælde af dubletter, er den ejendomshandel med den nyeste (højeste) KOERSEL_DATO (kørselsdato) bibeholdt. Antallet af unikke ejendomshandler er vist i tabellen nedenfor:, År for ejendomshandel Antal ejendomshandler, 1992 115.240, 1993 112.050, 1994 121.808, 1995 127.767, 1996 132.496, 1997 135.463, 1998 133.457, 1999 130.203, 2000 123.776, 2001 119.464, 2002 125.383, 2003 131.036, 2004 149.512, 2005 160.225, 2006 140.114, 2007 131.388, 2008 101.647, 2009 81.903, 2010 108.500, 2011 87.873, 2012 86.675, 2013 86.194, 2014 95.664, 2015 112.728, 2016 112.796, 2017 124.041, 2018 121.912, 2019 127.336, Kommunalreform, For perioden 2006 og frem er KOM_KD og EJD_NR baseret på den nuværende kommunalreform, der blev indført 1. januar 2007. Ejendomssalgsstatistikken følger dermed ikke kommunalreformens kodning som den foregår i andre ejendomsfiler i 2006, hvilket skyldes at man har tilbageregnet kommunalreformen med et år for at kunne beregne udviklingen for 2006 til 2007 baseret på den nye kommunalreform., For perioden 1992-2005 er variablene KOM_KD og EJD_NR baseret på den gamle kommunalreform, der blev indført 1. april 1974. , For en unik identifikation af ejendomsnumre og kommunenumre henover kommunalreformen i 2007 henvises til en nøgle for ejendomsnumre før og efter kommunalreformen, som er tilgængelig via Forskningsservice. Det bemærkes, at der sker skift i ejendomsnumrene hele tiden og ikke kun nødvendigvis i forbindelse med en kommunalreform. En unik identifikation af en ejendom hen over tid har ikke betydning for udarbejdelsen af Ejendomssalgsstatistikken, da man ikke benytter sig af matchede produkter, sådan som man gør i et traditionelt prisindeks som eksempelvis Forbrugerprisindekset. En unik identifikation af en ejendom hen over tid ligger derfor uden for rammerne af Ejendomssalgsstatistikken., For yderligere oplysninger henvises til Statistikdokumentationen for Ejendomssalg:, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ejendomssalg, Digital tinglysning, Det digitale tinglysningssystem blev indført 8. september 2009 og har muliggjort en hyppigere dataindsamling. Tidligere modtog Danmarks Statistik data om de tinglyste ejendomshandler på kvartalsbasis fra SKAT, men fra og med 2011 sker dataindsamlingen på en ugentlig basis. Dette har muliggjort, at Danmarks Statistik siden 2011 kan offentliggøre månedlig ejendomssalsstatistik. Denne serie starter i januar 2006., Det bemærkes, at tinglysningsdatoen (dato for hvornår adgangen er tinglyst, som angivet i tingbogen over fast ejendom) ikke anvendes i ejendomssalgsstatistikken, hvorfor SKAT og Danmarks Statistik ikke har fundet denne dato interessant i ejendomssalgsregistret. Det er købsaftaledatoen (SLUTSEDDEL_DATO), der anvendes som periodisering i statistikken., Før den 13. januar 2010 var salgspriserne ikke fuldt offentlige se eventuelt hjemmesiden "https://boligejer.dk/om-offentlige-salgspriser". Man kunne angive i skødet, at købesummen ikke ønskedes offentliggjort. Mange advokater gjorde dette som standard for at beskytte køber mod offentliggørelse af salgspriser over for tredjepartssteder (fx Statstidende og ugebreve) - det har dog altid været muligt, at se købesummen på tinglysningskontoret. Nogle af disse ejendomshandler mangler i ejendomssalgsstatistikken. Det vides ikke hvor stor en andel af samtlige ejendomshandler, der mangler. Efter introduktionen af digital tinglysning er alle salgspriser fuldt tilgængelige og der er ingen mulighed for at frabede sig visning af salgspriser for en ejendom. Muligheden for at vælge, at købesummen ikke må offentliggøres, knyttede sig alene til en gammel ordning. , Læs om usikkerhed i Ejendomssalgsstatistikken i Statistikdokumentationens kapitel 5. Se link ovenfor., Bilag, Beregning af prisindeks for ejendomssalg, Variable, AKTIV_PASSIV_KD, Aktiv passiv kode, DELSALG, Delsalg, EJERFORH_EFTER_SALG, Ejerforholdskode efter salg, EJERFORH_FOR_SALG, Ejerforholdskode før salg, FRIHED_KD, Frihedskode for ejerlejligheder, GRUNDVAERDI, Grundværdi, KOEBESUM, Købesumsbeløb, KONT_OMREGN_DATO, Kontantomregningsdato, OVERDRAG_KD, Overdragelseskode, OVERTAG_DATO, Overtagelsesdato, PRIS_BEREGN_KD, Prisberegningskode, SALG_FLERE_EJD, Salg af flere ejendomme, SALG_TYPE, Salgstype, SKOEDE_DATO, Skødedato, SLUTSEDDEL_DATO, Slutseddeldato

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg

    GRUNDLAG

    Navn, GRUNDLAG , Beskrivende navn, Opholdstilladelsens grundlag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, 2. niveau i underopdeling af opholdstilladelsestype fra Udlændingestyrelsen. , Detaljeret beskrivelse, Overordnet om opholdstilladelsestype:, Opholdstilladelsens type er defineret ved hjælp af tre variable fra Udlændingestyrelsen: Kategori, Grundlag og Forklar. Kategori er den overordnede gruppering af opholdstilladelserne i seks værdier: "Asyl mv", "Det øvrige opholdsområde", "Erhverv", "EU/EØS"," "Familiesammenføring", "Studie","Brexit" og "Ukraine særlov". Variablene Grundlag og Forklar bruges til at underopdele opholdstilladelsestypen fra Kategori. Grundlag og Forklar er ikke entydige og kan således ikke i alle tilfælde anvendes uden Kategori. I de fleste tilfælde vil der være tale om at kombinere Kategori og Grundlag til fx at inddele kategorien "EU/EØS" i "Lønarbejde", "Uddannelse" eller "Øvrige grunde" ud fra Grundlag. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at anvende det tredje niveau, Forklar. Fx kan kombination af Kategorien "Familiesammenført" og bestemte koder i Forklar bruges til at opdele familiesammenførte efter, om de er familiesammenførte til flygtninge, dansk/nordiske statsborgere eller andet, eller til at udvælge forskere ud fra Grundlaget "Fast-track" under Kategorien "Erhverv". , Det er kun indvandrere der har seneste indvandring fra 1997 og frem, der har opholdstilladelsestype "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Indvandrere med seneste indvandring før 1997 har opholdstilladelsestype "Opholdsgrund", som også kan dannes ved hjælp af "Kategori", "Grundlag" og "Forklar". Opholdsgrund anvendes, hvis man vil sammenligne opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret både før og efter 1997., Læs mere om dannelsen af opholdsgrundlag for indvandrere der er indvandret hhv. før og efter 1997 under Dokumentation på https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/indvandrere-og-efterkommere/indvandrere-og-efterkommere , Variablen Grundlag, Grundlag er niveau 2 i Udlændingestyrelsens beskrivelse af indvandreres opholdstilladelsestype. Grundlag er ikke entydig og skal således oftest anvendes sammen med variablen Kategori. Grundlag i kombination med Kategori giver en undergruppering af Kategori på 96 forskellige værdier for de personer, der er indvandret i perioden 1997-2022. Det kan fx være en opdeling af "Det øvrige opholdsområde" på "Adoption" og "Øvrige sager" - se evt. dokumentet "Hierarki_indvandring.xlsx", der ligger som bilag. Variablen er således Udlændingestyrelsens gruppering af opholdstilladelserne på forskellige overordnede værdier. Der kan godt være værdier i kode-tekst-tabellen, som ikke har været anvendt blandt de indvandrede i 1997-2022., Grundlag indeholder både opholdstilladelser fra Udlændingestyrelsen og imputerede opholdstilladelser. Indvandrede med imputerede opholdstilladelser, er dem, der ikke har fået koblet en opholdstilladelse pga. manglende cpr-nummer i data fra Udlændingestyrelsen - se forklaring af imputationsmetoden under beskrivelsen af variablen "Imputeret". , Udlændingestyrelsen opretter løbende nye værdier til Grundlag. De nye værdier skyldes ikke nødvendigvis nye tilladelsestyper, men er mere en måde at organisere tilladelserne på. Der er for eksempel kommet en ny Grundlags-værdi i 2015 "Trainee", som kun består af Forklar-værdien "Trainee". Tidligere blev Forklar-værdien "Trainee" grupperet under Grundlags-værdien "Øvrige sager" under Kategorien "Erhverv". , Udlændingestyrelsen har ikke en samlet opgørelse over ændringer i grupperinger og oprettelse af ny lovgivning. Den nemmeste tilgang er, som tidligere nævnt, at bruge oversigten i "Hierarki_indvandring.xlsx", der ligger som bilag., Bilag, Tabel, Bilagstabel, Populationer:, Opholdsgrundlag for indvandrede i året, Populationen er indvandrede i året og som ikke har dansk eller nordisk statsborgerskab og som er født i udlandet. Indvandrede personer er medtaget det antal gange, de er indvandret i året., Værdisæt, D101200.TXT_GRUNDLAG - Opholdstilladelsens grundlag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Andet grundlag, 10, Green card (pointbaseret), 11, Jobkortordningen og pr. 1. juli 2008 Jobplanen, 12, Jobskifte ved uforskyldt ledighed mv., 13, Koncernopholdstilladelse, 135, Selvstændigt erhvervsdrivende, 136, § 9, stk. 2, nr. 4 - Ganske særlige grunde (mindreårige børn) (Færøerne), 137, Etableringskort, 138, Associeringsaftalen, 139, Boreplatform og lignende, 14, Lønarbejde - de nye EU-sager, 140, EU-bkg. § 13 - Anden familie, 141, Fast-track, 142, Forskere (ej PhD), 143, Landbrug, 144, PhD-uddannelse, 145, Start up Denmark, 146, Særlige individuelle kvalifikationer, 147, Trainee, 15, Lønarbejde og selvstændigt erhverv, 16, Lønarbejde og selvstændigt erhvervsdrivende, 17, Positivlisten, 18, Specialister mv., 188, Volontør og Working holiday mv., 19, Øvrige erhverv, 190, § 9, stk. 1, nr. 4 - Forældre over 60 år (Færøerne), 191, Associering-stand still, 192, Familiemæssig tilknytning til udlandsdansker, 2, Flygtningestatus, 20, Lønarbejde, 21, Studerende, 22, Øvrige EU/EØS, 23, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde (mindreårige børn), 24, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde (ægteskab eller fast samlivsforh, 25, § 9 c, stk. 1 - Ganske særlige grunde (ægteskab eller fast samlivsforhold), 26, § 9, stk. 1, nr. 1 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 261, International pensionist, 27, § 9, stk. 1, nr. 1 - Ægteskab eller fast samlivsforhold (tidl. § 9, st, 273, § 8 - Kvote, 274, Andet, 275, § 7, stk. 2 - De facto status, 276, § 7, stk. 4 - De facto status, 277, § 7, stk. 1 - Konventionsstatus, 278, § 9, stk.2, nr.4 - Uledsagede mindreårige, 279, § 9, stk. 2, nr. 2 - Humanitære hensyn, 28, § 9, stk. 1, nr. 1 mv. - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 280, § 9, stk. 2, nr. 5 - Personer med midlertidig opholdstilladelse efter særlov, 281, § 9, stk.2, nr.4 - Udsendelseshindrede, 282, § 7, stk. 4 - Konventionsstatus, 283, § 9, stk. 2, nr. 6 - Udl. fra Serbien-Montenegro med afslag på § 7, 284, Positivlisten for faglærte, 285, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Børn, 286, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Forældre, 287, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Anden familie, 288, EU-bkg. § 1, stk. 3 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 289, § 9, stk. 1, nr. 4 - Forældre over 60 år (Grønland), 29, § 9, stk. 1, nr. 2 - Mindreårige børn, 290, Hovedperson eller familiesammenføring m.v., 291, Hovedperson, 295, Familiesammenføring m.v., 296, Øvrige Brexit, 297, Ukraine særlov (Danmark), 298, Ukraine særlov (Færøerne), 3, Adoption, 30, § 9, stk. 1, nr. 2 - Mindreårige børn (tidl. § 9, stk. 1, nr. 3), 31, § 9, stk. 1, nr. 2 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 32, § 9, stk. 1, nr. 2 - Ægteskab eller fast samlivsforhold (Færøerne), 33, § 9, stk. 1, nr. 2 - Ægteskab eller fast samlivsforhold (Grønland), 34, § 9, stk. 1, nr. 2 mv. - Mindreårige børn, 35, § 9, stk. 1, nr. 3 - Mindreårige børn, 36, § 9, stk. 1, nr. 3 - Mindreårige børn (Færøerne), 37, § 9, stk. 1, nr. 3 - Mindreårige børn (Grønland), 38, § 9, stk. 1, nr. 4 - Forældre over 60 år, 39, § 9, stk. 2, nr. 4 - Ganske særlige grunde (mindreårige børn) (Grønland), 4, Øvrige sager, 40, § 9, stk. 2, nr. 7 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 41, EU-bkg. § 13 - Børn, 42, EU-bkg. § 13 - Familiemedlem (EU-borger) til dansk statsborger, 43, EU-bkg. § 13 - Familiemedlem (tredjelandsstatsborger) til dansk statsborger, 44, EU-bkg. § 13 - Familiemedlemmer til danske statsborgere, 45, EU-bkg. § 13 - Forældre, 46, EU-bkg. § 13 - Ægteskab eller fast samlivsforhold, 47, Fribyordningen, 48, Humanitært arbejde, 49, Praktikanter, 5, Arbejdsmarkedstilknytning, 50, Religiøse forkyndere mv., 51, Uddannelse, 52, Øvrige studie, 53, § 9, stk. 1, nr. 5 - Forældre over 60 år, 6, Au pair, 7, Beløbsordningen, 8, Erhverv og studie på Færøerne og i Grønland, 9, Familiemæssig tilknytning til person med opholdstilladelse, 9997, Nordisk statsborger, 9999, Indvandret før 1997, 299, 300, 301, 302, 303, 304, 305, 306, 307, 333

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/opholdsgrundlag/grundlag

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation