Søgeresultat

Jo længere uddannelse - jo mere hjemmearbejde

Knap tre ud af ti beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Mest udbredt var hjemmearbejde blandt personer med en lang videregående uddannelse , hvor seks ud af ti arbejdede hjemme. Også i branchen information og kommunikation var hjemmearbejde relativt set meget udbredt. Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at noget arbejde er lettere at udføre hjemmefra end andet. Fx bruger 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, internettet., 28. september 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 29 pct. af alle beskæftigede arbejdede hjemme mindst én gang i løbet af fire sammenhængende uger i 2017. Men hjemmearbejde er langt mere udbredt blandt personer med en lang videregående uddannelse end blandt personer med grundskole som højest fuldførte uddannelse. 61 pct. af de beskæftigede, som havde en lang videregående uddannelse, havde i 2017 arbejdet hjemme inden for fire sammenhængende uger. Det gjaldt blot for 12 pct. af de beskæftigede uden anden uddannelse end grundskole. , ”Forskellene i hjemmearbejde mellem uddannelserne skyldes formentlig, at personer med lange videregående uddannelser oftere har arbejdsopgaver, som ikke i så stor udstrækning kræver fysisk tilstedeværelse på arbejdspladsen,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes. , Blandt personer med korte- og mellemlange videregående uddannelser var andelen med hjemmearbejde også relativt høj (40 pct.), mens den var lavere (22 pct.) både blandt personer med erhvervsuddannelse og gymnasial uddannelse., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i uddannelsesgrupperne., Hjemmearbejde er mest udbredt inden for information og kommunikation , Hjemmearbejdets udbredelse varierer også mellem brancher. I 2017 var hjemmearbejde mest udbredt i branchen, information og kommunikation , (60 pct.) efterfulgt af , erhvervsservice , (44 pct.), som bl.a. dækker over advokatbistand, udlejning af materiel og rengøring. Dernæst fulgte , offentlig administration, uddannelse og sundhed, (30 pct.), , industri mv., (24 pct.), , bygge og anlæg, (21 pct.) og , handel og transport, (19 pct.).  , ”Forskellen mellem brancherne kan skyldes, at arbejdsopgaverne i højere grad egner sig til hjemmearbejde i nogle brancher frem for andre. Fx øges muligheden for at tage arbejdet med hjem, hvis det kan udføres foran en computer med internetadgang, hvilket arbejdet inden for information og kommunikation ofte kan,” siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Tine Cordes., ”I andre brancher som fx i byggebranchen og inden for handel og transport, vil det i mindre grad være muligt at arbejde hjemmefra” tilføjer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede i brancherne., Netop opkobling til internettet er i øvrigt noget, som langt de fleste hjemmearbejdende gør brug af. Således viser Danmarks Statistiks undersøgelse af , it-anvendelse i befolkningen, , at 95 pct. af dem, der arbejder hjemme, bruger internettet. , Mænd arbejder mere hjemme, Andelen, der arbejder hjemme, varierer også en smule mellem aldersgrupper og køn. I alle aldersgrupper var andelen med hjemmearbejde højest blandt mændene i 2017. Ud af alle 15-64-årige beskæftigede mænd havde 31 pct. arbejdet hjemme i løbet af fire sammenhængende uger, mens det gjaldt for 27 pct. af alle beskæftigede kvinder. Men der var forskel mellem aldersgrupperne på, hvor stor en andel, der arbejdede hjemme., Hjemmearbejde var mest udbredt blandt de 35-44-årige, hvor 40 pct. af mændene og 36 pct. af kvinderne arbejdede hjemme mindst én gang på fire uger. Blandt de unge 15-24-årige var det under 10 pct., der arbejdede hjemme. Forskellen mellem mænd og kvinder var størst blandt de ældste beskæftigede mellem 55 og 64 år. Her arbejdede 33 pct. af mændene hjemme og kun 26 pct. af kvinderne., ”Den lave andel hjemmearbejdende blandt de unge beskæftigede kan skyldes, at de ofte har ufaglært arbejde inden de tager en erhvervskompetencegivende uddannelse. Derudover var halvdelen af de 15-24-årige i 2017 ansat i handel og transport, hvor hjemmearbejde var mindst udbredt. I de øvrige aldersgrupper var det omkring en femtedel, der arbejdede i denne branche, ” siger Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , http://statistikbanken.dk/aku603 , Hjemmearbejde mest udbredt i Region Hovedstaden, 35 pct. af de beskæftigede i Region Hovedstaden arbejdede hjemme i løbet af fire sammenhængende uger i 2017, hvilket er den højeste andel blandt regionerne. I Region Nordjylland var andelen, der arbejdede hjemme, 23 pct. og dermed lavest., I de tre andre regioner var andelen henholdsvis 28 pct., 27 pct. og 26 pct. Dermed var andelen med hjemmearbejde lavere end landsgennemsnittet i fire ud af fem regioner og kun højere i Region Hovedstaden., ”Forskellene mellem regionerne kan forklares af, at uddannelsesniveaet er højere i Region Hovedstaden ligesom brancherne, hvor hjemmearbejde er mest udbredt, i større udstrækning er repræsenteret i Region Hovedstaden,” forklarer Tine Cordes., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på , Arbejdskraftsundersøgelsen, på baggrund af , http://statistikbanken.dk/aku603, Anm.: Søjlebredden varierer med antallet af beskæftigede med bopæl i regionerne., Kontakt vedrørende tallene: Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-28-jo-laengere-uddannelse

Bag tallene

Levende tal til pressen

Statistik kan være tung information at videreformidle: Journalister fra de største danske dagblade mener, at Danmarks Statistik kan få deres tal bedre formidlet ved at give pressen en hjælpende hånd - find historierne bag tallene., 3. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik fodrer dagligt pressen med tal - men ikke alle statistikker er lige brugervenlige. Det viser en undersøgelse Dalum Kommunikation har foretaget for Danmarks Statistik blandt journalister på de største danske dagblade. , Undersøgelsen viser, at Danmarks Statistik scorer højt på troværdighed og kildeværdi - men flere journalister giver udtryk for, at Danmarks Statistiks formidling af tallene kunne forbedres på nogle områder. Én central anke er, at det kan være svært for en person uden statistisk viden at finde historierne bag tallene - journalisterne efterlyser ganske enkelt hjælp fra Danmarks Statistiks medarbejdere til at grave de spændende informationer frem fra store tabeller og indviklede kurver. , Journalist Mogens Rubinstein fra TV-avisens pengemagasin opfordrer til, at offentlige virksomheder som Danmarks Statistik opmuntrer sine medarbejdere til at have øje for, ikke de perfekte tal, men hvornår der er noget, der ser anderledes ud: , "Det er præcis dét, der interesserer ikke bare journalister, men også omgivelserne. Og når man laver statistik, så må det da være rart, at der er nogle der interesserer sig for det." , Journalister er ikke eksperter, Det er ifølge flere journalister forskelligt, hvor meget hjælp til fortolkning af tallene de kan forvente - og hvor meget tid de selv har til at gnave sig gennem mange siders statistisk materiale. Ofte kan de mange tal være vanskelige at nå igennem, hvis man sidder med tre-fire andre historier på redaktionen - som er hverdag for de fleste dagbladsjournalister. , "Som journalist er man ofte ikke ekspert nok til at formulere et helt præcist spørgsmål, når man ikke kender materialet," fortæller en deltager i undersøgelsen. Hvis der er en historie, en overraskende nyhed, fx i de seneste tal om danskernes arbejdstider, så er det en stor hjælp, hvis den faglige medarbejder kan udpege den. , "Journalisters uddannelse er mindre egnet til at fange nyhederne end dem, der sidder og laver tallene. Det er nødvendigt at lave en indpakning, som er mere brugervenlig over for journalister," siger Mogens Rubinstein. , Undersøgelsen viser da også, at pressen efterlyser mere journalistisk orienterede pressemeddelelser og orienteringer fra Danmarks Statistik. Men de fleste deltagere i undersøgelsen er dog enige om, at den journalistiske service er blevet bedre de seneste år. , Elektronisk tilfredshed, De mener især, at Danmarks Statistik er blevet væsentlig bedre til at videregive sine produkter, nu da www.statistikbanken.dk blev lanceret som gratis netservice. Både journalisterne Eytan Steinitz fra Børsen og Hans Uldall-Poulsen fra Politiken er glade for denne fornyelse. Uldall-Poulsen fortæller, at han og hans kollegaer bruger tallene i Nyt fra Danmarks Statistik som inspiration til vinkler og historier, men materialet til historierne finder de på nettet. Men han gør også opmærksom på, at han ofte savner hjælp til at gennemskue om man fx kan sammenligne tallene fra de forskellige registre. , Tallene bør samles, Undersøgelsen viser desuden, at journalisterne ikke mener, at Danmarks Statistiks offentliggørelser giver dem et tilstrækkelig godt overblik over fx den økonomiske situation. , Hans Uldall-Poulsen fra Politiken og flere af hans fagfæller efterlyser som økonomiske journalister længere, sammenhængende tidsperioder på de forskellige statistikker, fx udviklingen i forbrugerprisindekset set over fem eller ti år. Det giver et bedre overblik fremfor, at journalisten skal sammenligne det seneste kvartal med samme kvartal året før og året før igen, og sammenflikke ti forskellige statistikker på egen hånd. , Danmarks Statistik sender mange økonomiske nøgletal ud hver dag, men hovedparten af dem bliver forbigået af de elektroniske medier. Det har både Uldall-Poulsen og Mogens Rubinstein en forklaring på: , "En lang opremsning af tal og økonomiske indikatorer er ikke specielt egnet til fjernsyn," siger Rubinstein og fortsætter: "Der skal man nok snarere pille nogle enkelte tal ud, og sætte noget kød og blod på - det er nok sådan vi ville gøre det. Man skal gøre det nærværende for seeren eller lytteren." , "Mange af de økonomiske nøgletal er et eller andet sted uanvendelige, fx konjunkturtallene," mener Uldall-Poulsen. Han peger på, at disse nøgletal kun egner sig til et lille publikum, fortrinsvis branchens egne interessenter - og sådanne historier mener han ikke har umiddelbar relevans for almindelige danskeres dagligdag. , Betaling kan spænde ben for historier, Nogle journalister fortæller om at måtte droppe en historie, fordi grundlaget for historien er en statistisk særkørsel, en skræddersyet kombination af forskellige statistikker - som derfor koster penge. Information fra Danmarks Statistik burde være offentlig, omkostningsfri og tilgængelig for alle, argumenteres der: , "Jeg forstår ikke, hvorfor Danmarks Statistik ikke synes, at omtale i pressen er markedsføring for Danmarks Statistik," siger en journalist i undersøgelsen. , Andre journalister, som Eytan Steinitz fra Børsen, oplever aldrig, at betaling er et problem, som stopper historier: "Det er en økonomisk afvejning. Hvis tallene kan give en god historie, betaler vi." , På baggrund af undersøgelsen har Danmarks Statistik nu besluttet at forbedre servicen over for pressen, når det drejer sig om mindre serviceopgaver og lignende. Derfor vil mindre serviceopgaver, særkørsler og besvarelser af forespørgsler, der kan klares inden for en halv time, være gratis for pressen fremover, hvis det er til redaktionel omtale, og hvis det i øvrigt kan indpasses i det daglige arbejde. , En bedre formidling af statistikken er et område, der er højt prioriteret i Danmarks Statistik. Derfor har organisationen formuleret en pressepolitik, der sætter fokus på service. Alle medarbejdere med pressekontakt kommer på internt pressekursus. Kurset sætter blandt andet fokus på pressens arbejdsvilkår, nyhedskriterier og pressens forventninger til en moderne offentlig virksomhed. Læs Danmarks Statistiks pressepolitik på www.dst.dk/presse

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2001/2001-10-03-Levende-tal

Bag tallene

Deleøkonomi hegnes ind, så den kan tælles

Hidtil har det været usikkert, hvor meget privat udlejning af bolig, delekørsel og andre tjenester betyder, men nu begynder der at komme flere og nye tal fra Danmarks Statistik. Det giver erhvervslivet og Folketinget bedre grundlag for at beslutte, hvordan der skal satses på deleøkonomien fremover., 14. maj 2018 kl. 9:00 ,  , Niels Stoktoft Overgaard, Privat er Agnes Tassy vild med deleøkonomi. De sidste otte år har hun lejet ferielejligheder gennem Airbnb til sin familie. Senest har hun også via tjenesten hyret en privat guide i tre timer på et museum i London. Men på jobbet er deleøkonomi en udfordring for Agnes Tassy. , Hun arbejder som specialkonsulent i Danmarks Statistik. Her har de ansatte i snart 200 år talt befolkningen og opstillet tusindvis af andre tabeller. De ved lige præcis, hvordan de skal måle traditionelle aktiviteter og transaktioner, men deleøkonomi er noget nyt – og den udvikler sig stadig. Statistikerne er vant til, at privatpersoner er forbrugere, men her bliver de pludselig også udbydere, og det udfordrer eksempelvis den traditionelle måde at opgøre nationalregnskabet på. , Danmarks Statistik har for nyligt gennemført et projekt, der afgrænser, hvad deleøkonomi er. Dermed kan optællingen foregå på et mere sikkert grundlag og der kan komme flere tal på deleøkonomiske aktiviteter., - Vores ferie- og forretningsrejsestatistik vil i 2018 for første gang fortælle, hvor meget danskerne har benyttet privat overnatning, fortæller Agnes Tassy. Undersøgelsen af befolkningens it-anvendelse indeholder nu også et spørgsmål om hvorvidt man tjener penge på at udbyde tjenester på en deleøkonomisk platform. Og Arbejdskraftsundersøgelsen kan i år for første gang fortælle om, hvor mange freelancere der har fundet job via de platforme, som udbyder deres arbejdskraft., Danskernes deltagelse i deleøknomien. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder, bruger eller både udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, Danmark er bagud på området, Agnes Tassy har deltaget i den projektgruppe, der har afgrænset deleøkonomi. Der findes ikke nogen fælles international definition. Men der er hentet inspiration blandt andet i Storbritannien, hvor det statistiske kontor har været i gang et stykke tid. Englænderne er langt foran Danmark med at bruge deleøkonomi, og vi ligger også bag efter EU-gennemsnittet. , Men nu skal vi med. Regeringen har lanceret en strategi for ”vækst gennem deleøkonomi”. Et par af punkterne er bedre dataindsamling og bedre måling. Chefkonsulent Malthe Mikkel Munkøe fra Dansk Erhverv ser frem til de nye tal fra Danmarks Statistik. Hans organisation har selv tidligere indsamlet oplysninger om omfanget og han har været med til at inspirere arbejdet med at afgrænse begrebet deleøkonomi., - Dermed undgår vi i fremtiden diskussioner om, hvorvidt det er det rigtige, der er taget med i en undersøgelse. Vi kan i stedet straks gribe fat og sige, at når det har det omfang, hvad skal vi så gøre ved det, siger Malthe Mikkel Munkøe. , Gode tal er vigtige for vurdering af risici og muligheder, Dansk Erhverv ser mange muligheder i deleøkonomi. Også som noget nyt ved transport af gods. Men nogle virksomheder er bekymrede. Risikerer de, at en ny tjeneste pludselig tager livet af deres forretning, som det for eksempel skete inden for udleje af videofilm, da vi fik streamingteknikken? , - Gode tal er vigtige for, at virksomheder kan agere. På et tidspunkt virkede det måske, som om hipsterne mest brugte streamingtjenesterne. Så er det vigtigt for virksomhederne at få analyser. Vil andre komme til senere, så hipsterne bare er first movers? , - Vi har brug for tal fra både Danmark og udlandet. Hvor hurtigt bevæger deleøkonomien sig, spørger Malthe Mikkel Munkøe., Deleøkonomisk deltagelse fordelt på køn og alder. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen der henholdsvis udbyder og bruger deleøkonomiske tjenester fordelt på køn og aldersgrupper., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Dokumentation giver stærkere diskussion, Specialkonsulent Stine Nynne Larsen fra Erhvervsstyrelsen har også givet input til afgrænsningen af deleøkonomi. Hun siger, at tal på solidt grundlag er forudsætningen for, at regeringen og andre kan handle, når der er behov for det. , - Jævnligt er der kommet den indvending, at deleøkonomi ikke er noget nyt – vi har haft biblioteker og andelsbevægelsen i mange år, og hvad er så det nye? Her er det vigtigt, at Danmarks Statistik kan dokumentere, at den nye digitale deleøkonomi fylder. Det gør diskussionen stærkere og mere tidssvarende, siger Stine Nynne Larsen. Hun tilføjer, at for embedsfolket kan den store skræk være, hvis en ny udvikling betyder, at for eksempel den vigtige opgørelse af bruttonationalproduktet bliver skæv. , Den nye rapport tyder dog på, at der foreløbig ikke er fare for alvorlige afvigelser. Til gengæld er andre statistikker anfægtet. Navnlig turismestatistikken. Den undervurderer formentlig antallet af overnatninger med 5-6 %. Det skyldes, at den kun medtager sommerhusudlejning via bureauer, men ikke private udlejninger og heller ikke udlejninger af helårsboliger, for eksempel via Airbnb. Især i København er afvigelsen formentlig endnu højere. Derfor håber Agnes Tassy på, at platforme som eksempelvis Airbnb i fremtiden vil levere flere informationer. Det er også et af ønskerne i regeringens forslag til strategi. , - Der er grænser for, hvor meget vi kan belaste privatpersoner og små virksomheder med spørgeskemaer. Men platformene har oplysningerne lagret digitalt, så de kan nemt aflevere dem, siger Agnes Tassy., Køb af overnatning og transport fra privatpersoner i udvalgte lande. 2017, Figuren viser hvor stor en andel i pct. af befolkningen i udvalgte lande der køber transport og overnatning fra private personer., Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik,  , Fakta #1 Det er deleøkonomi, Danmarks Statistiks nye rapport ”Deleøkonomien – hvordan kan den defineres og måles” opstiller en statistisk afgrænsning af deleøkonomi. , Det handler om transaktioner mellem privatpersoner. , Det formidles på specialiserede, digitale platforme. , Det afgrænses til overnatning, transport og tjenester som for eksempel rengøring, børnepasning og it. , Brugeren har kun midlertidig adgang til godet eller tjenesten. , Der skal ske en betaling. , Læs hele rapporten her, Malthe Mikkel Munkøe, Chefkonsulent, Dansk Erhverv , Foto: Dansk Erhverv, Stine Nynne Larsen, Specialkonsulent, Erhvervsstyrelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-05-14-deleoekonomi-hegnes-ind-saa-den-kan-taelles

Mozart med mor

Undersøgelser med én- og tveæggede tvillinger kan afsløre meget om arv og miljø. Et forskningsprojekt på Københavns Universitet er i færd med at afdække ulighed på baggrund af tvillingers kulturelle vaner. Danmarks Statistik har interviewet over 2.000 tvillinger og fundet en masse registerdata om dem., 13. februar 2020 kl. 11:00 ,  , Af , Niels Stoktoft Overgaard, „Mozart med mor“ er den musiske titel på et igangværende forskningsprojekt på Københavns Universitet, som er støttet af Velux Fonden. Projektet skal vise, hvad arv og miljø betyder for vores interesse for kulturelle aktiviteter som for eksempel klassisk musik. Undersøgelsen skal samtidig afdække, hvordan kulturel deltagelse kan være med til at forme ulighed., Det gøres ved, at Danmarks Statistik har udspurgt tvillinger om, hvor tit de går i teatret, hvad de læser osv. Desuden er der i Danmarks Statistiks registre hentet data om de samme tvillinger og deres familier, blandt andet om deres karakterer i skolen, uddannelse og forældrenes indkomst., Spørgeskemaet afdækker, hvem der er énæggede, og hvem der er tveæggede tvillinger. Ud fra alle de oplysninger analyserer forskerne lige nu, om énæggede tvillinger er mere ensartede i deres kulturforbrug end tveæggede tvillinger., - Hvis de er det, må det skyldes, at genetiske faktorer spiller en rolle. Så kan vi sige noget om, hvad arv betyder for forskelle i kulturforbrug, og hvad der hænger sammen med de miljøer, folk vokser op i. Det vil vi kunne bruge til at kunne sige noget om social ulighed i kulturelle vaner, fortæller professor Mads Meier Jæger, der er hovedkraft bag undersøgelsen., Megen viden fra tvillinger, Undersøgelser med tvillinger bruges ofte i undersøgelser af helbred og sundhed. Så vidt Mads Meier Jæger ved, er det nye projekt den første undersøgelse om tvillingers kulturelle deltagelse., - Vi ved fra blandt andet Pisa-undersøgelserne, at hvis du kommer fra et hjem med mange bøger, så har du en højere sandsynlighed for at klare dig godt i færdighedstests. Hvis dine forældre har hørt klassisk musik, så har du også en højere sandsynlighed for at kunne lide Mozart. Nu går vi dybere ned i, hvor meget af den lighed, der er mellem forældre og børn, som skyldes henholdsvis genetiske og miljømæssige faktorer siger Mads Meier Jæger, der arbejder på Sociologisk Institut., Mange færre tvillingefødsler,  , Det kan i fremtiden måske blive sværere at gennemføre tvillingeundersøgelser. I hvert fald bliver der færre af dem. Antallet er faldet med over 1/3 på 10 år., I 2018 fødtes der 928 sæt tvillinger mod 1.431 i 2008. Faldet kan formentlig tilskrives udviklingen inden for fertilitetsbehandling, fortæller Nyt fra Danmarks Statistik., Læs mere om faldet i tvillingefødsler, Kilde: Danmarks Statistik, Kvalitet er vigtig, Mads Meier Jæger har tidligere benyttet Danmarks Statistik til projekter., - Vi kunne godt selv ansætte personer til at lave interviews, men det ville være meget krævende tidsmæssigt. DST Survey hos Danmarks Statistik er specialiserede i blandt andet at levere undersøgelser til forskning. Vi har været tilfredse med tidligere samarbejder, og vi ved, at de data, som vi får, har en høj kvalitet. Vi går meget op i kvalitet, siger Mads Meier Jæger., - Det skader heller ikke, at når de udspurgte får en henvendelse, så står der Danmarks Statistik. Det er en institution, der er omgærdet af respekt., Forundersøgelse, Medarbejderne hos DST Survey har blandt andet hjulpet forskerne med at udtrække den gruppe, som undersøgelsen skulle foregå iblandt. De har også bistået med at tilrette spørgsmål., - To af vores mest trænede interviewere udspurgte i første omgang telefonisk tyve tvillinger. De fandt ud af, hvor der var usikkerhed i spørgsmålene, og så rettede vi til, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., Hun fortæller, at der i befolkningen er en vis træthed over for surveys – over for at blive kontaktet og udspurgt. Det sker mange steder: på nettet, telefonisk osv., -Det prøver vi at forebygge ved at være grundige. Vi sender først et brev til folk, hvor vi fortæller om baggrunden, sikkerheden, GDPR og en masse andet. Desuden er der et link til et spørgeskema. Det fik tvillingerne i deres e-Boks. Svarer de ikke, får de en påmindelse elektronisk og pr. post. Reagerer de stadig ikke, ringer vi til dem, og mange vil så faktisk gerne deltage i et telefoninterview. Vi gør meget ud af at være ordentlige, siger Monika Klingsbjerg-Besrechel., Flere gange med tvillinger, Danmarks Statistik har tidligere udført en tvillingeundersøgelse for det samme forskerhold, og data fra det nye projekt kan forbindes til den tidligere undersøgelse. Denne type kobling giver nye forskningsmuligheder., - Dermed kommer undersøgelserne til at understøtte og forstærke hinanden. Det er en stor fordel ved videnskabelige projekter, fortæller metodekonsulent Monika Klingsbjerg-Besrechel fra DST Survey., De deltagende tvillinger i „Mozart med mor“ er forholdsvis unge, mellem 18 og 35 år.,  , Fakta #1, Database med en masse tal om nyfødte, Danmarks Statistik driver en fertilitetsdatabase, som rummer henvisninger mellem børn og deres forældre. For personer født i Danmark efter 1973 rummer registret fødselsoplysninger som for eksempel fødselsvægt, fødselslængde, dødfødsler, og om det er tvillinger., Det er også registreret, hvilket nummer barnet er i søskenderækken. Oplysningerne kommer fra CPR, Det Medicinske Fødselsregister (MFR) og adoptionsdata fra Ankestyrelsen., Læs mere om , Fertilitetsdatabasen, Mads , Meier Jæger,  , Professor, Sociologisk Institut, Københavns Universitet, tlf. , 35 32 32 84, mmj@soc.ku.dk, Foto: , Jakob Dall, Monika Klingsbjerg-Besrechel ,  , Metodekonsulent, DST Survey, Danmarks Statistik, tlf. 3917 3792, mom@dst.dk, Foto: Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2020/2020-02-13-mozart-med-mor

Især eksportarbejdspladser i Nord- og Vestjylland er eksponeret over for Brexit (Rettet)

75 firmaer med i alt 12.000 årsværk eksporterer over halvdelen af deres varer til Storbritannien, viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. De fleste arbejdspladser ligger i Jylland., 4. november 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, 30. januar 2020: , Tallene for arbejdspladser eksponeret for Brexit i de forskellige landsdele er justeret. De korrekte tal er markeret med rød., I alt 2.481 firmaer med en samlet beskæftigelse svarende til 337.600 , årsværk , (fuldtidsbeskæftigede) havde vareeksport til Storbritannien i 2017. For langt de fleste firmaer (76,7 pct.) udgjorde denne eksport under 10 pct. af firmaernes samlede eksport. Men for 75 firmaer blev over halvdelen af vareeksporten afsat til Storbritannien. Disse firmaer beskæftigede 12.000 årsværk i 2017., For 116 firmaer udgjorde vareeksporten til Storbritannien 25-49 pct. af deres samlede eksport. Disse firmaer beskæftigede 5.400 årsværk i 2017., ”Alt andet lige må det betyde, at disse firmaer med betydelig eksport til Storbritannien kan blive umiddelbart ramt af indførelsen af fremtidige handelsrestriktioner mellem EU og Storbritannien som en konsekvens af Brexit – med deraf følgende konsekvenser for beskæftigelsen i disse firmaer” siger Peter Bøegh Nielsen, chefkonsulent i Danmarks Statistik., I 2017 var værdien af , den samlede vareeksport fra Danmark til Storbritannien 50,5 mia. kr, . Heraf kan 47,3 mia. kr. linkes direkte til firmaer inden for de ikke-finansielle private byerhverv, som denne opgørelse dækker., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, .,  , Om opgørelsen, Opgørelsen opererer med begrebet firmaer. Firmaer kan være enten uafhængige virksomheder med eksport til Storbritannien eller virksomheder, som indgår i en koncern, hvor en eller flere virksomheder eksporterer til Storbritannien. Årsagen til anvendelsen af dette firma begrebet er, at virksomheder, som har f.eks. både produktions-, salgs- og forskningsfunktioner organiseret i en juridisk enhed, dermed sidestilles med firmaer, der har valgt at opsplitte og lægge deres funktioner i to eller flere juridiske enheder. Således repræsenterer de 75 firmaer, der eksporterer over halvdelen af deres eksport til Storbritannien, næsten 200 juridiske enheder (CVRnr)., Fremgangsmåden i denne analyse er, at oplysningerne fra statistikken om udenrigshandel med varer sammenkobles med Danmarks Statistiks Koncernregister på virksomhedsniveau (CVRnr). Der benyttes ydermere informationer fra Regnskabsstatistikken for private byerhverv, som er ekskl. landbrug, fiskeri, havne mv., pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Til brug for udarbejdelsen af beskæftigelsens geografiske lokalisering, er arbejdsstederne for de overliggende juridiske enheder identificeret, da juridiske enheder kan have flere arbejdssteder, som ikke behøver at være lokaliseret samme sted. , Arbejdspladserne ligger primært i Jylland, Firmaer med 25 pct. eller mere af deres vareeksport til Storbritannien havde en samlet beskæftigelse svarende til 17.400 årsværk. Tre fjerdedele (7, 5,  pct.) af disse var lokaliseret på arbejdssteder i Jylland, mens halvdelen (, 48,  pct.) lå i Vest- og Nordjylland. Vestjylland var med , 5.1, 00 arbejdspladser, den landsdel, hvor der var flest arbejdspladser med en relativ stor vareeksport til Storbritannien., Årsværk i firmaer med mindst 25 pct. af vareeksporten til Storbritannien. 2017, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, . Kort: Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering., Vareeksport, I denne artikel ser vi kun på firmaer med vareeksport til Storbritannien. Det skal understreges, at opgørelsen kun måler den direkte vareeksport til Storbritannien og således ikke medtager virksomheder, der er underleverandører til eksporterende virksomheder, bortset fra, hvis de indgår i samme koncern, se faktaboks ovenfor. Vareeksport til Storbritannien fra danske lokaliserede virksomheders datterselskaber i udlandet er ikke medtaget.  Opgørelsen fokuserer udelukkende på eksportvirksomheder og analyserer ikke konsekvenser for virksomheder, der importerer varer fra Storbritannien og derfor også vil være i en mulig sårbar situation over for ændringer i samhandelsbetingelserne med Storbritannien. , Denne artikel fokuserer udelukkende på vareeksporten og medtager således ikke eksport med tjenester Det skal understreges, at , eksporten af tjenester til Storbritannien, udgjorde 44,3 mia. kr. i 2017. , Læs mere om den seneste udvikling i , vareeksporten til Storbritannien i Nyt fra Danmarks Statistik, ., Størstedelen af eksporten ligger i få store firmaer, Vareeksporten til Storbritannien fra de 191 firmaer, hvor mindst en fjerdedel af vareeksporten gik til Storbritannien, udgjorde 21,1 mia. kr. i 2017. Langt størstedelen (83 pct.) af denne eksport kom imidlertid fra de blot otte store firmaer, som havde mere end 250 beskæftigede årsværk i 2017. Disse firmaer beskæftigede også to tredjedele (67 pct.) af de ansatte i firmaer med en over 25 pct. af deres vareeksport til Storbritannien., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , Regnskabsstatistikken for private byerhverv, , , Koncernstatistikken, og , Udenrigshandel med varer, ., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Kalle Emil Holst Hansen og Peter Bøegh Nielsen, som kan kontaktes på hhv. 39 17 35 65 og  , KHS@dst.dk, eller 39 17 31 89 og , PBN@dst.dk, ., Mere om Danmark og Storbritannien, Danmarks Statistik har tidligere beregnet, at , 45.000 jobs i Danmark er relateret til eksport til Storbritannien, . Opgørelsen i denne artikel adskiller sig ved at se på firmaernes direkte vareeksport og ikke en række afledte effekter. Du kan læse mere om , Danmarks og Storbritanniens forhold på Danmarks Statistiks temaside om Brexit, . Her kan du også finde links til andre organisationers analyser af konsekvenserne af Brexit.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-11-04-Jylland-eksponeret-over-for-brexit

Bag tallene

Antallet af førstegangskøbere steg med 17 pct. i 2020

Det er rekord siden 2015. På landsplan er førstegangskøberne blevet lidt ældre fra 2015-20. Odense og København har de yngste førstegangskøbere, mens øerne har de ældste. Andelen af førstegangskøbere var størst til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund kommuner. , 3. juni 2021 kl. 8:00 - Opdateret 3. juni 2021 kl. 9:13 , Af , Presse, Der var desværre fejl i figur 2, hvor det totale antal købere fremgik for enfamiliehuse og ejerlejligheder i stedet for førstegangskøbere. I figur 1 og 3 fremgik alle handler og ikke kun almindelig frie handler. Fejlene er nu rettet., Det gik stærkt på boligmarkedet i 2020 på trods af COVID-19 – og rekordmange blev samtidig for første gang ejere over enten et hus, en lejlighed eller et sommerhus., Det viser en særkørsel fra Danmarks Statistik, der går tilbage til 2015., Det samlede antal af førstegangskøbere i almindelig fri handel steg fra godt , 50.650, i 2015 til , 63.639, i 2020. Det er en stigning på næsten , 26., pct., Alene fra 2019 til 2020 steg antallet af førstegangskøbere med godt , 17. pct, . , ”Stigningen skal ses i lyset af, at boligmarkedet har oplevet et boom under COVID-19, hvilket også har afspejlet sig i flere førstegangskøbere,” siger Jakob Holmgaard, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., ”Der kan være flere årsager til, at der er gode muligheder for førstegangskøberne at komme ind på det danske boligmarked. Udbetalingen af de indefrosne feriepenge kan have haft en positiv effekt på den generelle boligkøbers evne til at klare udbetalingskravet. Desuden ved vi, at danskerne i lav grad synes, at udgiften til boligen i Danmark er et problem, hvilket også kan have en betydning. Det er det, man kalder boligbyrden,” siger Jakob Holmgaard. , Se mere om boligbyrden her, . , Figur 1: Antal og gennemsnitsalder for førstegangskøbere af både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Faktaboks: Førstegangskøbere i denne artikel, I denne artikel er førstegangskøbere defineret som personer, der har købt en ejerbolig i almindelig fri handel i løbet af året og ikke i de tre forudgående år har ejet en ejendom. , Har den samme person erhvervet sig flere ejerboliger på et år, tæller personen med flere gange i statistikken. , Andelsboliger tæller ikke som ejerboliger. Har man ejet en andelsbolig og købt en ejerbolig i perioden, tæller man med som førstegangskøber., Hvis en ejerbolig erhverves af to førstegangskøbere, tæller begge førstegangskøbere med i statistikken.,  , Figur 2: Antal førstegangskøbere af fordelt på enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse solgt i almindelig fri handel. 2015-2020, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Førstegangskøberne er blevet lidt ældre , Gennemsnitsalderen på førstegangskøbere var i 2015 på , 35,3 , år og har været svagt stigende frem til 2020, hvor gennemsnitsalderen er på , 36,0, år. , Der er dog store forskelle på førstegangskøbernes gennemsnitsalder i landets forskellige kommuner. , ”, Odense,, København, Århus og , Glostrup, havde de yngste førstegangskøbere, hvor gennemsnitsalderen ligger i begyndelsen af 30’erne. Hvis vi kigger i den anden ende af spektret, er det på øerne Læsø, , Samsø,, Langeland, Fanø, Ærø og Lolland, hvor gennemsnitsalderen ligger i 40’erne, at vi finder de ældste førstegangskøbere” siger Jakob Holmgaard og fortsætter: , ”De geografiske forskelle i førstegangskøbernes gennemsnitsalder afspejler både geografiske forskelle i prisniveauer samt sammensætningen af boligtyper – for eksempel er sommerhuskøberne ofte ældre end ejerlejlighedskøberne.” , Figur 3: De 5 kommuner med hhv. den højeste og laveste gennemsnitsalder for førstegangskøbere til både enfamiliehuse, ejerlejligheder og sommerhuse. Solgt i almindelig fri handel. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til huse i Favrskov, Aabenraa og Albertslund, Hvis vi udelukkende kigger på førstegangskøbere til enfamiliehuse, så var der relativt flest købere til huse i kommunerne Favrskov med 63 pct.,  Aabenraa med 60 pct. og Albertslund med 59 pct. førstegangskøbere ud af alle huskøbere i 2020. , Der var omvendt færrest førstegangskøbere til enfamiliehuse i Gentofte Kommune med 26 pct., Samsø Kommune med 20 pct. og Frederiksberg Kommune med 17 pct. , ”Det hænger selvfølgelig også sammen med, at der i Gentofte og Frederiksberg kommuner er meget høje boligpriser, hvorfor det er sværere for førstegangskøbere at få foden ind på boligmarkedet her,” siger Jakob Holmgaard., Figur 4: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til enfamiliehuse. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til lejligheder i Glostrup, Albertslund og Ishøj , For lejlighederne gælder det, at der var størst andel førstegangskøbere til lejligheder beliggende i kommunerne Glostrup med 69 pct., Albertslund med 65 pct. og Ishøj med 63 pct. ud af alle købere til lejligheder. , Der var færrest førstegangskøbere til lejligheder i kommunerne Tønder med 14 pct., Fanø med 12 pct. og Jammerbugt med 8 pct. førstegangskøbere ud af alle købere til lejligheder. , Lemvig, Samsø, Morsø og Brønderslev kommuner havde ingen førstegangskøbere til ejerlejligheder i 2020. , Figur 5: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til ejerlejligheder. 2020,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Størst andel førstegangskøbere til sommerhuse i Køge, Favrskov og Ballerup, Den største andel førstegangskøbere til sommerhuse var i Køge med 69 pct., Favrskov med 60 pct. og Ballerup med 50 pct. Bemærk, at der i 20 kommuner ikke var nogle førstegangskøbere til sommerhuse. , Figur 6: Andel førstegangskøbere ud af det samlede antal købere til sommerhuse. 2020, Data til denne artikel er leveret af Jakob Holmgaard, som du kan kontakte på JHO@dst.dk eller 24 87 64 56, hvis du har spørgsmål til artiklen. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2020-06-03-rekordmange-kom-ind-paa-boligmarkedet-i-2020

Bag tallene

Hver femte vil have svært ved helt at undvære kontanter

På beløbet, tak. I dag, 1. september, fylder Dankortet 40 år. Betalingskort er den mest anvendte betalingsform og bruges af de fleste, men alligevel udtrykker 20 pct. af befolkningen, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet., 1. september 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Danmark hører til blandt de mest digitaliserede lande i EU. Men selvom mange nok synes, at det er nemt og praktisk, at man kan bære sine penge med sig på mobilen eller kortet, kan 20 pct. af befolkningen mellem 15 og 89 år nikke genkendende til udsagnet ’jeg vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel’. Det viser den seneste årlige publikation , ’It-anvendelse i befolkningen’, fra Danmarks Statistik., ”Hver femte vil efter eget udsagn have svært ved at begå sig uden kontanter, viser vores undersøgelse. Det er måske ikke så overraskende, at det særligt er blandt de ældre. Mange i den ældre aldersgruppe hører også til den kategori, vi har valgt at kalde ’digitalt udfordrede’. I denne gruppe vil 40 pct. have svært ved at undvære kontanter,” fortæller Agnes Tassy, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Digitalt udfordrede er i publikationen defineret som de personer, der efter eget udsagn ikke kan begå sig på nettet eller installere en app., Blandt resten af befolkningen svarer størstedelen, at det ikke vil være et problem for dem, hvis kontanter bliver afskaffet, mens 17 pct. er enige eller meget enige i, at det vil være et problem., Andel af befolkningen som angiver, at de vil have svært ved at gennemføre betalinger, hvis kontanter bliver afskaffet som betalingsmiddel, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, 97 pct. bruger betalingskort, I spørgeskemaet til undersøgelsen om befolkningens anvendelse af it, lyder et af spørgsmålene, hvilke betalingsformer man mindst én gang har anvendt i løbet af de seneste tre måneder. Befolkningen kan på baggrund af deres betalingsvaner i starten af 2022 opdeles i følgende syv grupper:,  , Betaler både med betalingskort, mobilbetalinger og kontanter, 53 pct., Betaler med betalingskort og mobilbetalinger, men ikke kontanter, 30 pct. , Betaler med betalingskort og kontanter, men ikke mobilbetalinger, 7 pct., Betaler med kontanter og mobilbetalinger, men ikke betalingskort, 0 pct.*, Bruger kun betalingskort, 7 pct.,  , Bruger kun kontanter, 2 pct. ,  , Bruger kun mobilbetaling, 1 pct.,  ,  *Den estimerede andel er 0,2 procent og svarer til ca. 8.500 personer.,  ,  , Seks ud af ti brugte i starten af 2022 kontanter på et eller andet tidspunkt. Men selvom hver femte altså svarer, at de vil have svært ved at begå sig uden kontanter, er det kun 2 pct. af befolkningen, svarende til 90.000 personer, der udelukkende betaler med kontanter. Relativt få betaler også udelukkende med betalingskort eller mobilbetaling – henholdsvis 7 og 1 pct., 97 pct. af befolkningen benyttede i starten af 2022 betalingskort, mens 84 pct. har brugt mobilbetaling til at købe varer eller tjenester. Mere end halvdelen (53 pct.) af befolkningen bruger en blanding af alle tre betalingsformer., Andel af befolkningen der inden for tre måneder har anvendt betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Anm.: Det var muligt at vælge flere svar på spørgsmålet, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik, Ni ud af ti bruger oftest kontantløse betalingsformer, Når det kommer til den mest anvendte betalingsform blandt de 15-89-årige, svarer 7 pct., at de oftest bruger kontanter til at betale med. Resten, 93 pct., betaler oftest med kort eller deres mobiltelefon., ”På tværs af alle aldersgrupper, er det lille plastikkort den betalingsform, flest tyr til. Mellem 73 og 85 pct. brugte således oftest kort i 2022. For hele befolkningen gælder det, at 8 ud af 10 oftest betaler med betalingskort, mens 14 pct. oftest betaler med mobilen,” siger Agnes Tassy. , Brugen af kontanter stiger støt med alderen, hvor hver femte over 80 år oftest betaler med kontanter, mens det for alle aldre under 70 år gælder færre end hver tiende. Billedet er helt modsat ved brugen af mobilbetaling. Mobilbetaling er den hyppigst anvendte betaling blandt hver femte af de 15-34-årige, mens det samme kun gør sig gældende for under 5 pct. af de over 80-årige., Andel af befolkningen der hyppigst bruger betalingsformen. Fordelt på aldersgrupper, 15-89-årige, 2022, Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2022, , Danmarks Statistik

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-09-01-hver-femte-vil-have-svaert-ved-helt-at-undvaere-kontanter

Bag tallene

Færre siger 'ja' til hinanden under økonomisk krise

Så meget for kærlighed og kildevand. Den økonomiske krise har påvirket vores muligheder for bolig og børn og dermed også vores lyst til at blive gift. De tre ting hænger nemlig sammen., 25. maj 2011 kl. 0:00 , Af , Lasse Virlev, Når boligen skal købes og børnene er på vej, så er det også på tide at blive gift. Sådan er danskernes måde at anskue ægteskab på ifølge seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), Mai Heide Ottosen., "Ægteskab er flødeskummet, der smøres på, når huset skal købes, og første barn er født eller på vej. Så skal der være orden i sagerne," siger hun. , Men lige for tiden er der knap så meget at holde orden på. Den økonomiske krise har nemlig betydet, at vi er tøvende i forhold til at investere i bolig og til at forøge familien., Tallene viser, at den økonomiske krises naturlige påvirkning af ejendomssalget blev fulgt til dørs af både en nedgang i fertiliteten, men også en nedgang i antallet af vielser. Det tydelige fald i ejendomssalget aftog lidt i løbet af 2009, men den dag i dag er vi stadig forsigtige med at investere i ny bolig. , Den samme tendens kunne aflæses i den ellers støt stigende fertilitetskvotient, der viste et markant fald i 2009 efterfulgt af en stigning i 2010. , Endelig måtte ægteskabskurven tage et lignende dyk i perioden. I den store giftegruppe - 25-39-årige - faldt antallet af viede pr. 1000 ikke-gifte fra 75 i 2008 til 63 i 2010. Antallet af vielser pr. 10.000 indbyggere viste i 2010 det laveste tal siden 1984. , Vielser, Ifølge Mai Heide Ottosen er det de færre huskøb og børnefødsler, der resulterer i færre bryllupper. At det ikke er den anden vej rundt - de færre bryllupper, der gør, at vi får færre børn og køber færre boliger - mener hun, skyldes den måde vores partnerskabsmæssige forløb ser ud. Typisk bor vi gerne sammen i nogle år, inden vi investerer i en fælles bolig, og når det sker, er det af praktiske grunde en god ide at blive gift. Det samme er tilfældet med beslutningen om at forøge familien, som også er med til at gøre os giftemodne. , Ægteskab ikke en hastesag, Til forskel fra tidligere generationer, så er ægteskab ikke en hastesag for de unge i dag. Ifølge Mai Heide Ottosen har vi andre prioriteter, som kommer først, hvorfor de fleste bliver gift efter at have rundet de 30 år. Gennemsnitsalderen for førstegangsviede mænd ligger i dag på knap 35 år - i 1968 lå gennemsnittet på under 25 år. Men hvorfor var vi hurtigere ude med frieriet i gamle dage?, "Groft sagt kan man sige, at ægteskabet tidligere var bygget op omkring moral. Man skulle giftes, før man fik børn, og før man flyttede sammen. Det ændrede sig især med kvindernes frigørelse, herunder ikke mindst at de kom ud på arbejdsmarkedet og blev selvforsørgende. Det økonomiske sikkerhedsnet, som ægteskabet førhen var for kvinderne, er ikke længere så nødvendigt," siger Mai Heide Ottosen., Noget kunne tyde på, at det at blive gift er en velovervejet handling i dag, og man siger som regel først 'ja', når der er en praktisk såvel som følelsesmæssig grund til at blive gift., Fertilitetskvotient, Anm.: Den samlede fertilitet angiver hvor mange levendefødte, som 1.000 kvinder ville føde i løbet af den fertile periode (15-49 år), hvis alle levede, til de blev 50 år, og hvis de i hver aldersklasse fødte netop så mange børn som angivet ved årets fertilitetskvotienter., Flashback til 80'erne, Krisenedgang i børnefødsel og ægteskab viste sig også i starten af 1980'erne, hvor Danmark var i økonomisk krise med stor inflation og høj arbejdsløshed. Antageligvis har dette været en medvirkende faktor til, at antallet af fødsler ramte et historisk lavpunkt i 1983 med under 100 fødte pr 10.000 indbyggere - til sammenligning ligger tallet i dag på 115. Konsekvensen af det lave tal i start-80'erne bliver stadig tydeligere i nutiden, hvor der bliver færre unge til at løfte landets arbejdsbyrde. Selvom der ikke findes tal for boligsalget i den periode, så har krisen utvivlsomt haft en negativ effekt., Som konsekvens ramte antallet af vielser også et historisk lavpunkt i den periode med under 25.000 i 1982 - til sammenligning blev godt 42.000 gift i 1964 og 31.000 i 2010. Efter lavpunktet begyndte en bemærkelsesværdig stigning for både fødsler og vielser, som kulminerede i 1994 med de højeste antal for begge kategorier. Vil det samme ske, når den nuværende krise er forbi?, Ifølge Mai Heide Ottosen kan vi se frem til at høre brudevalsen ekstra mange gange, når de økonomiske udsigter igen er gode., "Det er sandsynligt, at vi vil se et ekstra hop, når tingene begynder at se lidt lysere ud," siger hun., Men inden det sker, skal der altså gang i boligsalget og børnefødslerne igen. De danske kvinder begynder at få flere børn, men med et boligmarked, der fortsat er præget af stor usikkerhed, så er der nok stadig et stykke vej, inden bryllupsklokkerne for alvor runger igen., Solgte boliger over tid

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011/2011-05-25-vielser

Bag tallene

Biografturen bliver dyrere år efter år

Mens gennemsnitsprisen på en biografbillet bliver stadigt højere, har antallet af solgte billetter pr. dansker ligget nogenlunde stabilt siden begyndelsen af 00’erne. Flest billetter bliver solgt i København og Omegn, mens der er knap så mange, der går i biografen i det øvrige Sjælland., 20. marts 2019 kl. 7:30 , Af , Rikke Bache, Folk måtte i gennemsnit slippe 90 kr. for en biografbillet inkl. moms i 2017. Omregnet til faste priser svarer det til en stigning på 3 kr. pr. billet eller 2,8 pct. sammenlignet med 2016 og 62,4 pct. i forhold til 1984, hvor prisen på biografbilletter var på sit laveste., Danmarks Statistiks biograftal går tilbage til 1980 og omfatter alle biografbilletter med undtagelse af fribilletter., Biograffilm med flest, næstflest og tredjeflest solgte billetter (udvalgte år), År, Flest, Næstflest , Tredjeflest, 2017, Star wars: the last jedi, Skønheden og udyret, Grusomme mig 3, 2016, Flaskepost fra p, Klassefesten 3: Dåben, Rogue one: a star wars story, 2014, Fasandræberne, Klassefesten 2 - begravelsen, Hobbitten: femhæreslaget, 2009, Avatar, Mænd der hader kvinder, Pigen der legede med ilden, 1992, Krummerne 2 - Stakkels Krumme, Dødbringende våben 3, Skønheden og udyret, 1990, Pretty woman, Det er mig der snakker, Den lille havfrue, 1984, Midt om natten, Never say never again, Politiskolen, 1980, Kramer mod kramer, Funny people, Life of brian - et herrens liv (monthy pythons), Note: På emnesiden for , Biografer og film,  findes en søgefunktion, hvor man kan søge på filmtitler, premiereår mm., Billetsalget følger ikke prisudviklingen, Mens den gennemsnitlige billetpris er steget jævnt siden 1990, har antallet af biografbilletter været en smule nedadgående siden 2009. Danskerne købte i alt 11.927.000 biografbilletter i 2017. Det er 26,4 pct. færre end i 1981, hvor danskernes biografbesøg toppede med 16.208.000 solgte billetter. 1992 var året, hvor danskerne samlet set, indløste færrest biografbilletter. Dengang blev der solgt 8.648.000 billetter, hvilket var 27,5 pct. færre end i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, Anm.: Siden 1980 har momssatserne ændret sig flere gange. Disse ændringer indgår i beregningerne, der ligger til grund for figuren. For detaljerede oplysninger om momssatser over tid se venligst , Skats hjemmeside, ., Fra tre til to biografture om året, Samtidig med at antallet af solgte billetter var mindre i 2017 end det var i 1980, er vi blevet flere danskere. Korrigeret for befolkningstilvækst betyder udviklingen, at hver dansker i gennemsnit købte 3,1 biografbilletter i 1980, mens vi i gennemsnit købte 2,1 billetter i 2017., Kilde: , www.statistikbanken.dk/HISB3, og , www.statistikbanken.dk/BIO2, Flest går i biografen i København og omegn, Med 3,8 solgte billetter pr. indbygger er byen København det absolut mest populære område at gå i biografen i. Herefter følger Københavns Omegn med 2,6 efterfulgt af Østjylland med 2,0 solgte billetter pr. indbygger. Modsat forholder det sig i Nordsjælland samt Vest- og Sydsjælland, hvor biograferne i gennemsnit sælger 1,5 billetter pr. indbygger om året., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO2, , , www.statistikbanken.dk/BIO9, og , www.statistikbanken.dk/HISB3, Der er stor forskel på, hvor mange indbyggere der er pr. biograf i de enkelte områder. På Bornholm var der i 2017 13.253 indbyggere for hver biograf, mens der i København var 48.042. I perioden 2014 til 2017 har der været et fald i antallet af indbyggere pr. biograf på 4 pct. Det samlede fald skyldes hovedsageligt, at der i Østsjælland og Nordsjælland i 2017 var hhv. 27 og 15 pct. færre indbyggere pr. biograf end i 2014, hvor biograftabellen , BIO9, i Statistikbanken fordelt efter geografi, går tilbage til. I begge områder er årsagen, at der i perioden er kommet flere biografer., Antallet af biografer er halveret siden 1980, Antallet af biografer er steget fra 160 i 2014 til 166 i 2017 men har ligget nogenlunde stabilt siden midten af 1990’erne. Siden 1980 er antallet af biografer halveret fra 329 til 166. Med et fald fra 245 til 80 biografer med en enkelt sal, er det overvejende de små biografer, ensalsbiograferne, der har drejet nøglen om., Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIO1, Flere sale med færre sæder i de store biografer, Antallet af ensalsbiografer faldt kraftigt i perioden 1980 til 1988. Herefter er antallet faldet svagt frem til 2017. Til gengæld er antallet af store biografer, flersalsbiografer, steget en smule i samme periode. Det samlede antal biografer har ligget nogenlunde jævnt siden begyndelsen af 1990-erne. De geografiske data om biografer strækker sig fra 2014-2017. I den periode har antallet af biografer ligget jævnt i alle områder med undtagelse af Øst- og Nordsjælland samt Københavns omegn, hvor antallet er steget fra hhv.5-7, 15-18 og 11-12 biografer., De store biografer har ændret karakter, De store biografer har i gennemsnit fået flere sale, og salene er indrettet anderledes, da de i dag indeholder færre sæder end i 1980. Dengang var der i gennemsnit 2,7 sale i hver flersalsbiograf, som i gennemsnit hver indeholdt 289 sæder. I 2017 var det gennemsnitlige antal sale og sæder pr. sal hhv. 4,4 og 136. Det svarer til et gennemsnitligt fald i andelen af sæder pr. flersalsbiograf på 153 sæder – eller 53 pct., Data til denne artikel er leveret af  Pétur Sólnes Jónsson. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte ham på psj@dst.dk eller 39 17 30 56.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-03-08-biografturen-bliver-dyrere-aar-efter-aar

Bag tallene

Data hjælper med at skabe mangfoldig organisation

I en stor organisation som DSB med omkring 7.000 medarbejdere er det vigtigt at kunne tiltrække en bred skare af medarbejdere. Derfor har Danmarks Statistik for anden gang udarbejdet en statistisk profil af medarbejderne i DSB, der blandt andet vil bruge den som afsæt for en ny mangfoldighedsstrategi i 2022., 14. december 2021 kl. 9:30 ,  , Af , Stina Askholm Mellerup, - Som en rigtigt stor virksomhed med et stort samfundsansvar for infrastrukturen i Danmark vil vi gerne være en arbejdsplads, som afspejler det danske samfund, og som der kan tiltrække en bred skare af medarbejdere – om det så handler om køn, etnicitet, herkomst eller uddannelsesniveau, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun forklarer videre:, - Det giver os en styrke på mange områder. Jo mere diversitet, vi har i sammensætningen af vores medarbejderstab, desto bedre service kan vi yde over for vores kunder – simpelthen fordi vi får mange forskellige blikke på samme sag. Samtidig får vi adgang til en større talentpulje, hvis vi har en arbejdsplads, hvor alle kan føle sig velkomne og har lyst til at ansøge om et job., Overblik over medarbejdere, For at skabe det bedste grundlag for diversitet i DSB har organisationen derfor fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik., - I medarbejderprofilen har vi koblet data fra vores Befolkningsregister og Uddannelsesregister med cpr-numrene på alle DSB’s medarbejdere, som hver især har fået et unikt og anonymiseret ID i vores system. Dermed er al data blevet behandlet fortroligt og inden for vores strenge sikkerhedsrammer, forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik, Marie Louise Bak, og fortsætter:, - På den måde har vi kunnet give DSB et statistisk overblik over, hvordan 6.700 af koncernens medarbejdere fordeler sig på fx alder, køn, bopælsregion, herkomst og uddannelse. Derudover har organisationen fået indblik i, hvordan billedet ser ud for DSB’s mange underafdelinger. Det billede kan sammenlignes med billedet for hele den danske befolkning, som ligger frit tilgængeligt i vores statistikbank. Materialet som DSB modtager fra DST, er på et aggregeret niveau, som sikrer, at ingen personer kan genkendes i materialet.,  , Fakta #1, Medarbejderprofil,   , Der er mulighed for at få statistik på en opdeling af de ansatte, som man selv bestemmer. Det kunne fx være en inddeling på stillingskategorier, afdelinger eller ledelsesniveau. I de grupper, man eventuelt ønsker at opdele sin population i, må der ikke være gengangere - altså den samme person må ikke indgå i flere grupper samtidig., Der er i alt 6 tabeller, som indeholder følgende kryds:, Tabel 1: Personalegruppe x herkomst, Tabel 2: Personalegruppe x alder, Tabel 3: Personalegruppe x køn x herkomst, Tabel 4: Personalegruppe x region, Tabel 5: Herkomst x uddannelse, Tabel 6: Herkomst x oprindelsesland, Læs mere om Medarbejderprofil her, Godt samarbejde, Det er anden gang, at DSB har fået udarbejdet en medarbejderprofil hos Danmarks Statistik, og der er en god grund til, at den store organisation er vendt tilbage., - Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med Danmarks Statistik. Det har været en supernem proces, og Danmarks Statistik leverer et brugervenligt format og en høj grad af compliance og sikkerhed, som især er vigtigt, når det gælder om at sende personfølsomme oplysninger af sted, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen. , Datadrevet strategi , Med afsæt i medarbejderprofilen er DSB nu i gang med at kortlægge strategiske indsatser for diversitet og inklusion for 2022 i organisationen., - Det er utroligt vigtigt, at vores strategi og de konkrete tiltag bliver datadrevet, og her har Danmarks Statistik en unik position i forhold til at arbejde med nogle bestemte informationer, som vi ikke selv har adgang til, fortæller HR-konsulent i DSB, Nanna Wenøe Andersen., Hun fortæller videre:, - I vores mangfoldighedsstrategi har vi et overordnet mål om, at vores medarbejdersammensætning skal afspejle det omkringliggende samfund, og ud fra de data, vi har fået i medarbejderprofilen, kan vi bedre målrette vores tiltag i strategien. Et tiltag kunne fx være at se på, hvordan vi får skabt et togdriftsområde, hvor flere kvinder og yngre personer ønsker at arbejde. På den måde kan vi forhåbentlig tiltrække endnu flere gode ansøgere og derudfra vælge de bedste personer til jobbene.,  , Fakta #2, Medarbejderprofil for DSB, •, Danmarks Statistik har netop udarbejdet en medarbejderprofil for DSB., •, I medarbejderprofilen indgår data for 6.700 medarbejdere fra DSB – både på koncernniveau og for underafdelinger., •, Det er blandt andet informationer om medarbejdernes uddannelse, alder, bopæl og herkomst, der indgår i profilen. ,  , Nanna Wenøe Andersen, HR-konsulent, DSB, Tlf. 24 68 16 27, naean@dsb.dk, Foto: DSB, Marie Louise Bak, Fuldmægtig, DST Consulting, Danmarks Statistik, Tlf. 30 55 09 32, mbk@dst.dk , Foto: Danmarks Statistik,  ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2021/2021-12-14-data-hjaelper-med-at-skabe-mangfoldig-organisation