Søgeresultat

25 procent færre taxaer og 41 procent flere busser (rettet)

Overordnet set bruger danskerne vejene lige så meget i dag, som de gjorde for 10 år siden, men især udenfor Region Hovedstaden er antallet af taxaer faldet. I stedet er der kommet flere busser., 18. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 19. juli 2018, kl. 09:25: Titlen i den første i figur i teksten var forkert. Figuren er opdateret med den rigtige titel.,  ,  , På landsplan er antallet af taxaer (personbiler til hyrevognskørsel) faldet med mere end 25 procent fra 2007 til 2018. I faktiske tal var der 5.591 taxaer i Danmark i 2007, mens tallet er 4.156 i 2018. Udviklingen i antallet af taxaer svinger meget fra region til region, men det er en markant nedadgående tendens, der præger det overordnede billede., Bestanden af personbiler til hyrevognskørsel pr 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Region Hovedstaden, 2.341, 2.324, 2.365, 2.296, 2.246, 2.175, 2.091, 2.104, 2.269, 2.107, 2.210, 2.254, Region Sjælland, 822, 799, 799, 767, 725, 678, 601, 601, 613, 530, 465, 398, Region Syddanmark, 938, 947, 928, 928, 878, 850, 799, 760, 736, 674, 619, 587, Region Midtjylland, 894, 911, 913, 936, 914, 899, 854, 816, 848, 703, 636, 595, Region Nordjylland, 531, 521, 522, 514, 479, 453, 412, 394, 410, 363, 346, 317, Uoplyst, 65, 98, 116, 92, 74, 58, 38, 14, 7, 7, 7, 5, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil707, Færre taxaer udenfor Region Hovedstaden, Fra 2007 til 2018 er antallet af taxaer faldet markant i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden. Region Sjælland har med en tilbagegang på mere end 50 procent fra 2007 til 2018 oplevet det største fald blandt regionerne. I Region Nordjylland er der sket et fald på over 40 procent, i Region Syddanmark er faldet cirka 37 procent og i Region Midtjylland er tilbagegangen på cirka 33 procent. I Region Hovedstaden er der et mindre fald på knap 4 procent., Flere busser til rutekørsel, Antallet af taxaer i Danmark er faldet, men det modsatte gør sig gældende for busser til rutekørsel. Fra 2007 til 2018 er antallet i Danmark steget. I 2018 var antallet af busser til rutekørsel i Danmark steget med cirka 41 procent i forhold til 2007. I hele Danmark var der 5.194 busser til rutekørsel i 2007, mens tallet er 7.320 i 2018., Bestanden af busser til rutekørsel i Danmark pr. 1. januar, Enhed: antal, 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, Hele landet, 5.194, 5.256, 5.467, 5.637, 5.873, 5.972, 5.977, 6.177, 6.506, 6.796, 7.099, 7.320, Er du interesseret i transport i Danmark, kan du for eksempel læse mere her:, Færre pendler fra Skåne til Region Hovedstaden, Flere jyske familier køber ekstra bil, Data er leveret af Karina Moric Ingemann, og har du spørgsmål, kan du kontakte hende på , kam@dst.dk, eller 39 17 30 32.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-18-25-procent-faerre-taxaer-og-41-procent-flere-busser

Bag tallene

Stor stigning i krydstogtskibe i havne udenfor København

Siden 2014 er antallet af krydstogtskibe i danske havne steget. Uden for København er der tale om mere end en fordobling. Desuden er Københavns Havn over ti år blevet mere populær som start- eller slutdestination for krydstogtpassagerer. , 9. august 2018 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I 2017 lagde 463 krydstogtskibe til i de danske havne. Går man ti år tilbage til 2007 var tallet 348, hvilket svarer til en stigning på 33 procent fra 2007 til 2017. Stigningen fra 2007 til 2017 dækker over en meget forskelligartet udvikling fra år til år, men stigningen skyldes i høj grad, at havnene udenfor København har fået besøg af flere krydstogtskibe siden 2014. I Københavns Havn har antallet af krydstogtskibe ligget på et relativt jævnt niveau fra 2007 til 2017. Havnen i hovedstaden er dog fortsat landets absolut mest besøgte havn, når det kommer til krydstogtskibe. , Krydstogtskibe i danske havne, Årstal,  ,  , 2007,  ,  , 2008,  ,  , 2009,  ,  , 2010,  ,  , 2011,  ,  , 2012,  ,  , 2013,  ,  , 2014,  ,  , 2015,  ,  , 2016,  ,  , 2017,  ,  , Københavns Havn,  ,  , 288,  ,  , 300,  ,  , 332,  ,  , 303,  ,  , 368,  ,  , 357,  ,  , 343,  ,  , 313,  ,  , 283,  ,  , 311,  ,  , 325,  ,  , Øvrige havne,  ,  , 60,  ,  , 66,  ,  , 42,  ,  , 48,  ,  , 56,  ,  , 81,  ,  , 67,  ,  , 53,  ,  , 64,  ,  , 94,  ,  , 138,  ,  , I alt ,  ,  , 348,  ,  , 366,  ,  , 374,  ,  , 351,  ,  , 424,  ,  , 438,  ,  , 410,  ,  , 366,  ,  , 347,  ,  , 405,  ,  , 463,  ,  , Passagertallet stiger i hele landet og skibene vokser, Ser man på, hvor mange gennemgående passagerer- altså passagerer, der besøger Danmark og sejler videre - der er på krydstogtskibene i de danske havne, er der en generel stigning i perioden fra 2007 til 2017. Stigningen er mere klar, når man ser på passagertallet end for antallet af krydstogtskibe, men den dækker alligevel over nogle udsving. Blandt andet blev en nedgang i udviklingen fra 2008 til 2010 for passagerer i havne udenfor København afløst af en stigning fra 2010 til 2012. Fra 2012 til 2015 var udviklingen rimelig jævn, før den begyndte at stige kraftigt fra 2015 til 2017. Stigningen er mindre markant i Københavns Havn, men det er værd at bemærke, at København har klart flest gennemgående passagerer fra krydstogtskibe. Generelt er stigningen i antallet af gennemgående passagerer større end stigningen i antallet af krydstogtskibe, der lægger til i de danske havne. Dermed tyder meget på, at krydstogtskibene er blevet større og dermed kan medbringe flere passagerer. Der indsamles udelukkende oplysninger om krydstogtskibenes størrelse fra de største havne, men de data viser, at krydstogtskibene generelt er blevet større - særligt i København., Antal gennemgående passagerer på krydstogtskibe i danske havne (enhed: 1.000 personer), Årstal,  ,  , 2007,  ,  , 2008,  ,  , 2009,  ,  , 2010,  ,  , 2011,  ,  , 2012,  ,  , 2013,  ,  , 2014,  ,  , 2015,  ,  , 2016,  ,  , 2017,  ,  , Københavns Havn,  ,  , 218,  ,  , 245,  ,  , 272,  ,  , 314,  ,  , 381,  ,  , 318,  ,  , 479,  ,  , 319,  ,  , 323,  ,  , 387,  ,  , 422,  ,  , Øvrige havne,  ,  , 40,  ,  , 50,  ,  , 37,  ,  , 24,  ,  , 57,  ,  , 85,  ,  , 83,  ,  , 66,  ,  , 74,  ,  , 111,  ,  , 160,  ,  , I alt,  ,  , 258,  ,  , 295,  ,  , 309,  ,  , 338,  ,  , 438,  ,  , 403,  ,  , 562,  ,  , 385,  ,  , 397,  ,  , 498,  ,  , 582,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-08-09-stor-stigning-i-krydstogtskibe-i-havne-udenfor-kbh

Bag tallene

Danmark har EU-rekord i vielser

Danskerne er de mest giftelystne i EU - samtidig har vi en andenplads i skilsmisser. Vi tror, vi har krav på et perfekt og lykkeligt liv, og når det alligevel ikke lever op til forventningerne, vælger vi skilsmissen, siger sociolog., 12. august 2003 kl. 0:00 ,  , Det er blevet mindre populært at blive gift i EU - fra 1980 til 2002 er antallet af vielser faldet med 19 pct., men sådan er det ikke gået i Danmark, og vi kan nu kalde os den mest giftelystne nation i EU, viser nye tal fra Eurostat. Imens antallet af vielser siden 1980 er faldet i alle andre EU-lande, og nu er nede på gennemsnitlig 4,8 vielser pr. 1.000 indbyggere, så er det steget i Danmark, hvor der er 6,9 vielser pr. 1.000 indbyggere. At tendensen i Danmark har været modsat resten af EU, mener sociolog og foredragsholder, Emilia van Hauen, skyldes, at Danmark er foran i udviklingen. Danmark var i front med den seksuelle revolution og med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet: -Og netop derfor har behovet for den nærhed, som et ægteskab og en familie kan give, meldt sig tidligere i Danmark end resten af EU,- siger hun. , Emilia van Hauen mener samtidig, at mediesamfundet har givet os et behov for at eksponere og iscenesætte os selv, og det er en af grundene til, at vi har set en bølge af bryllupshysteri i Danmark: -Det er som om, vi tænker, at hvis vi viser vores kærlighed frem for andre, så holder den nok bedre. Samtidig har det moderne menneske meget få ritualer, og da vi befinder os i en meget bevægelig verden, holder vi fast i de få ritualer, vi har fx barnedåb og bryllupper.- , Rekord i skilsmisser, I 2002 stod 37.210 danske par foran en præst eller giftefoged og gav hinanden håndslag på, at de ville være hinanden tro, til døden dem skiller. Samme år gjorde 15.304 ægtepar det modsatte: Blev skilt. Det er det største antal nogensinde. Også på EU-plan er der gang i skilsmisserne, hvor antallet er steget med 42 pct. fra 1980 til 2002. Den mest skilte nation i EU er Belgien med 3,0 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere, men danskerne er lige i hælene på belgierne og indtager en andenplads i skilsmisser med 2,8 skilsmisser pr. 1.000 indbyggere. -Det moderne mennesker ser sit liv som et projekt, der skal lykkes på linie med en uddannelse eller karriere. Og det gælder også vores kærlighedsliv, som vi vil styre, kontrollere og lykkes med. Men kærligheden går jo sine egne veje, den kan ikke styres. Og når virkeligheden ikke lever op til vores romantiske forestillinger, så overtager vi styringen igen ved at bryde op og vælge skilsmissen,- siger Emilia van Hauen og fortsætter: -Vi mener, at vi har krav på det perfekte og lykkelige liv, og mærker vi ikke lykke ofte nok, så ændrer vi vores forhold fx ved en skilsmisse.-, Et strukturelt problem, Ifølge Emilia van Hauen har den megen fokus på individualisering gjort, at vi alle sammen tror og gerne vil være noget helt særligt. Men faktisk ligner vi hinanden mere end nogensinde: -Vi møder de samme påvirkninger og har de samme forestillinger om det perfekte liv, og vi tumler med de samme problemer i ægteskabet: Vi har fx ikke tid nok, og vi er nødt til at have to indtægter for at få tingene til at løbe rundt. Alligevel bliver problemerne opfattet som individuelle, og det er op til individet at løse dem, men det er umuligt, da der efter min mening er tale om strukturelle problemer,- siger Emilia van Hauen., Kilder: Læs mere om nye demografiske data for EU på Eurostats hjemmeside. Læs mere om de danske tal for vielser og skilsmisser på , www.dst.dk/nyt , under emnet , Befolkning og valg , ->, Vielser og skilsmisser, .,  , Kilder:, Eurostat, , Statistics in focus, General Statistics, No 7/2001, "Unemployment in the regions of the European Union in 2000". ,  , Links til Eurostat er ikke længere aktive. Der henvises til http://epp.eurostat.cec.eu.int, Denne artikel er offentliggjort 12. august 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2003-08-12-EU-rekord

Bag tallene

Jyder går til koncert og foredrag - københavnere mest i biffen

Danskernes kulturelle vaner er blevet målt og vejet og lagt i Statistikbanken, hvor enhver kan surfe rundt og studere løs., 1. maj 2007 kl. 0:00 ,  , Nordjyder går oftere til klassisk koncert end beboerne i hovedstaden. Til gengæld kommer københavnerne mere i biografen. Vestjyder er de flittigste betalende tilskuere ved sportsarrangementer. Øst-, vest- og sønderjyder kappes om at gå oftest til debat- og foredragsarrangementer, mens hovedstadens beboere kommer ind på sidstepladsen på det område. , Alt dette og meget mere kan man se ved selvsyn, hvis man klikker ind på Statistikbanken hos Danmarks Statistik. Her er resultaterne fra Kulturministeriets store undersøgelse af danskernes kulturvaner lagt ind i elektronisk form. , Tabellerne dækker alt fra teaterbesøg til computerspil. Alle tal er fra 2004, så det er altså ikke muligt at se udviklingen i kulturvanerne gennem tid. Til gengæld kan man få mange af tallene fordelt på køn, husstandstype, alder eller region., Computerspil eller cirkus, Computerspil er fx mest for mænd. Hver fjerde mand spiller hver uge, mens det kun gælder hver tiende kvinde. Hyppig læsning af skønlitteratur er mest almindeligt hos de ældre. Husstande med børn har været mere i cirkus eller dyrepark, mens husstande uden børn kommer oftere på kunstmuseer. Men begge typer husstande aflægger lige gerne besøg ved fortidsminder. , Motionsvaner er også kortlagt. Hver tredje voksen dyrker sport eller motion sjældnere end en gang om ugen. Børnene er flittigere. Næsten ni ud af ti børn deltager i mindst én sports- eller motionsaktivitet, og drenge og piger er lige aktive. Iveren falder dog med alderen, og blandt de 13-15 årige er det hver femte, som ikke dyrker sport eller motion. , Svømning, gymnastik, fodbold og håndbold er mest populært hos pigerne, mens drengenes favoritter er fodbold, svømning og badminton. Ridning er næsten en ren pigeaktivitet. , Hver tredje pige og hver fjerde dreng spiller musik. Hos pigerne er det sang i kor eller band, samt klaver, der hitter, mens drengene mest er til trommer og guitar.,  , Deltagelse i udvalgte kulturaktiviteter, fordel på køn. 2004, Fars og mors uddannelse tæller  , Sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og børnenes kulturvaner er også kortlagt. Hvert andet barn af forældre med lang videregående uddannelse har fx været i teatret inden for det seneste år, mens det kun gælder hvert fjerde barn af forældre med ingen eller kort uddannelse. , Tre ud af fire børn af forældre med ingen eller kort uddannelse dyrker sport eller motion, mens det gælder for ni ud af ti børn af forældre med erhvervsfaglige eller videregående uddannelser., Læsning er for alle børn, Når det gælder læsning, er der ikke helt så store forskelle: 35 pct. af børn med forældre med kort uddannelse læser bøger mindst en gang om ugen - og 43 pct. af børn med forældre med lang uddannelse. Og de kommer næsten lige ofte på biblioteket. ,  , Kig selv videre i , Statistikbanken, Foto: Jørgen Jørgensen/Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 1. maj 2007.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2007-05-01-Jyder-gaar-til-koncert-og-foredrag

Bag tallene

Mere genanvendelse og flere grønne varer og tjenester baner vejen for en cirkulær økonomi

Danmarks grønne nationalregnskab sætter fokus på klima, miljø og økonomi. Alle tre områder styrkes af cirkulær økonomi, der handler om at anvende ressourcer mere effektivt., 13. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Hvis hele verden fortsætter med at forbruge ressourcer som hidtil, så får vi brug for en ekstra jordklode i 2050, vurdererede EU tilbage i 2011. Cirkulær økonomi kan være med til at vende udviklingen., Cirkulær økonomi handler om at beskytte og bevare naturkapitalen (for eksempel råstoffer i undergrunden) så vidt som muligt, mens de ressourcer, der trækkes ud af naturen, bliver anvendt med mindst muligt tab. Kort sagt handler cirkulær økonomi om at bruge vores ressourcer varsomt og effektivt., Onsdag udgiver Danmarks Statistik rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der blandt meget andet indeholder data til at måle udviklingen henimod den cirkulære økonomi., Ressourceproduktiviteten som indikator, En overordnet målestok for den cirkulære økonomi er ressourceproduktiviteten. Den viser, hvor mange penge der tilføres samfundsøkonomien målt på bruttonationalproduktet (BNP) i forhold til den mængde materialer, der anvendes i processen., I 2015 kom der i gennemsnit 16,70 kr. BNP ud af hvert kg materiale, der blev anvendt i Danmark. Til sammenligning var gennemsnittet for EU-landene 14,70 kr. BNP pr. kg. , Lande som Storbritannien og Holland har en ressourceproduktivitet omkring 30 kr. BNP pr. kg., mens nogle østeuropæiske lande er nede på blot 5 kr. BNP pr. kg., Det store spænd skyldes blandt andet, at forskellige sektorer med forskelligt ressourceforbrug ikke udgør lige store andele af landenes BNP. For eksempel fylder finanssektoren relativt meget i Storbritanniens BNP, mens produktion af biler, maskiner og kemikalier fylder relativt meget i Rumæniens BNP. , I faste priser er den danske ressourceproduktivitet steget 3,10 kr. fra 2004 til 2015. En fortsat stigning kan forventes, hvis brancher, der anvender relativt små mængder materiale (finansiering, forsikring, information og undervisning) vokser, samtidigt med at de materialetunge brancher (bygge- og anlægsvirksomhed og industri) til stadighed bliver mere ressourceeffektive og øger genbruget af materialer., Potentiel gevinst, En rapport udarbejdet for Erhvervsstyrelsen estimerer, at dansk erhvervsliv kan tilføre 45 milliarder kroner ekstra til bruttonationalproduktet ved i højere grad at prioritere cirkulær økonomi frem mod 2035., Samtidig vil forbruget af ressourcer kunne reduceres med op til 50 procent, og det danske CO2-aftryk kan falde med 3-7 procent. , Genanvendelse af affald optimeres, Affaldsmængden i Danmark har ligget stabilt på godt 11 millioner tons de seneste år, men genanvendelsesgraden er steget fra 62 procent i 2011 til 67 procent i 2014., Når affaldet genanvendes, kan man sige, at materialerne i højere grad cirkulerer rundt i økonomien. Derfor er genanvendelse også med til at påvirke ressourceproduktiviteten positivt., Omsætning af grønne varer og tjenester stiger, Det grønne nationalregnskab viser også, at omsætningen af grønne varer og tjenester er steget de seneste to opgjorte år efter et mindre fald fra 2012 til 2013. I 2015 var omsætningen 192,5 milliarder kroner., Grønne varer og tjenester dækker over erhvervslivets salg af varer og tjenester, som er produceret med henblik på at beskytte miljøet eller spare på ressourcerne., Hvis du ønsker flere oplysninger om rapporten Grønt Nationalregnskab for Danmark, der udkommer onsdag den 15. marts, kan du kontakte chefkonsulent Ole Gravgaard., Telefon: 39 17 34 88,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-13-cirkulaer-oekonomi

Bag tallene

Markant flere børn bliver passet ude

De danske børn er blevet en generation af institutionsbørn. Antallet af børn i offentlig børnepasning er steget næsten 75 pct. de seneste ti år., 11. august 2001 kl. 0:00 ,  , Der er sket en markant stigning i brugen af offentlig børnepasning de seneste ti år. For ti år siden gjorde 54 pct. af de nul til ni-årige brug af offentlig børnepasning, i 2000 er andelen steget til 76 pct. Det viser en opgørelse over de sociale ressourcer fra Danmarks Statistik. , Det er specielt de seks til ni-årige, der i højere grad bliver passet ude. I den aldersgruppe er andelen af børn, der bliver passet ude, næsten fordoblet på ti år - fra 43 til 79 pct. Men også andelen af børnehavebørn (tre til fem år) er steget fra 76 pct. i 1990 til 92 pct. i 2000. Og andelen af børn på nul til to år, der bliver passet i vuggestue eller dagpleje, er steget fra 47 pct. til 56 pct. , Børnepasningsbehovet er stærkt afhængig af udviklingen på arbejdsmarkedet. Fra 1990 til 2000 er arbejdsløsheden faldet fra 234.000 til 118.000. I samme periode er beskæftigelsen steget med 85.000 personer, hvilket naturligvis giver et stigende behov for børnepasning. , "Erfaringerne viser, at kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet har størst betydning for familiens behov for børnepasning. Derfor er faldet i deltidsbeskæftigelsen - og dermed kvindernes øgede arbejdstid - af stor betydning. Fra 1990 til 2000 er antallet af kvinder på deltid faldet fra 340.000 til 220.000," siger Steffen Hougaard, der er ansvarlig for den sociale ressourceopgørelse. , Fald i normeringen, De seneste ti år er der blevet ansat knap 25.000 flere til at passe børn, og samtidig er der blevet flere børn pr. medarbejder - på nogle områder flere end på andre. Den største stigning har været i skolefritidsordningerne (SFO) og fritidshjem, hvor der er blevet henholdsvis 28 og 24 pct. flere børn pr. medarbejder. Det betyder, at der i dag er 12,7 børn pr. medarbejder i SFO og 8,3 børn pr. medarbejder i fritidshjem. Til gengæld er der kun kommet 3,5 pct. flere børn pr. medarbejder i børnehaver og 5 pct. flere i vuggestuer, så der nu er 5,4 børn pr. medarbejder i børnehaver og 2,6 i vuggestuer. I dagplejen er der ikke sket nogen ændring - her er der 3,2 børn pr. medarbejder. Ved første øjekast er der heller ikke sket nogen ændring i de aldersintegrerede institutioner (4,8 børn pr. medarbejder), men bag tallet gemmer der sig en stigning i antallet af små børn i løbet af de ti år, og det betyder, at der faktisk er sket en stigning på 10-11 pct. i antallet af børn pr. medarbejder. , For hele daginstitutionsområdet er andelen af uddannet personale steget fra 59,3 pct. i 1990 til 59,6 pct. i 2000. , "Det er en lille stigning, men alligevel er det væsentligt, at der er tale om en stigning. Ud fra tallene kan man se, at det fald, der er sket i normeringen i vuggestuer og børnehaver, samtidig har ført til, at der er en lidt større andel af uddannet personale. I fritidshjemmene har den faldende normering til gengæld ført til, at der i højere grad anvendes ikke-uddannet personale," siger Steffen Hougaard.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2001-08-11-Passet-ude

Bag tallene

STILL

Navn, STILL , Beskrivende navn, Arbejdsstilling , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen definerer arbejdsstillingen i den vigtigste beskæftigelse i november. Variablen er defineret for hoved- og bibeskæftigede lønmodtagere og arbejdsgivere., Den vedhæftede graf vises kun for hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Detaljeret beskrivelse, STILL dannes via en omkodning af SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status). , Variablen socioøkonomisk status angiver befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november. Tællings-enheden er personen. Den primære tilknytning til arbejdsmarkedet bestemmes ved først at identificere de forskellige bestande, den enkelte person indgår i ultimo november. Hvis en person indgår i mere end en bestand, bestemmes den primære tilknytning ud fra et sæt prioriteringsregler. På denne måde bliver hele befolkningen klassificeret i forhold til den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Udgangspunktet for denne klassifikation af befolkningen er ILO's (International Labour Organisation) anbefalinger med hensyn til begreber og definitioner for arbejdsmarkedsstatistik., For yderligere information om prioritering mellem "bestande" henvises til den årlige offentliggørelse af RAS (Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik) i Statistiske Efterretninger., SOCSTIL_KODE har ændret navn i tællingsperioden. I perioden 1980-1993 hed variablen ARBSTIL, i perioden 1994-1995 hed variablen NYARB (i nogle registre bibeholder den navnet ARBSTIL), og i perioden fra 1996 og frem hedder variablen SOCSTIL_KODE. I 1994 blev der indført en mere detaljeret underopdeling at personerne uden for arbejdsstyrken, mens der i 1996 blev indført en anden underopdeling af lønmodtagergruppen., Beskæftigelsesopgørelsen for lønmodtagere baserer sig i hele tidsserien i høj grad på de oplysninger om ansættelsesperioder, som arbejdsgiverne angiver på oplysningssedlen. Disse oplysninger anvendes ikke til administrative formål af SKAT, og derfor er kvaliteten ikke altid den bedste. Det har især betydning for de befolkningsgrupper, der ikke udgør den egentlige kernearbejdsstyrke, fx yngre og ældre personer som ofte har en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet. For disse persongrupper er de registerbaserede informationer, der muliggør en sikker klassifikation mindre sikre., Underopdeling af lønmodtagere, Underopdelingen af lønmodtagerne (koderne 30-39) blev ændret i 1996. Før 1996 var lønmodtagerne underopdelt på baggrund af deres fagkode. Lønmodtagerne er underopdelt i funktionærer, faglærte og ikke-faglærte arbejdere. Fra 1996 bliver lønmodtagergruppen opdelt efter deres arbejdsfunktion i grupperne topledere, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau og andre lønmodtagere. Denne opdeling følger den internationale klassifikation ISCO. Der er således tale om et brud i forhold til de tidligere års opgørelse., For yderligere information generelt om den socioøkonomiske status og om arbejdsfunktionen for lønmodtagere henvises til SOCSTIL_KODE og PSTILL (Primær arbejdsstilling) under emnegruppen Beskæftigelse og til varedeklarationen for den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., De relevante populationer for STILL kan defineres ved brug af variablen TYPE (type for ansættelsesforholdet). For yderligere oplysninger om denne se TYPE under emnegruppen Beskæftigelse., Kommentar til tabel og graf., Faldet i antallet af ansættelser uden nærmere angivelse i 2008 skyldes indførelsen af eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere infomation om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, STILL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/still

PERSBRC

Navn, PERSBRC , Beskrivende navn, Personlig branche , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personorienteret branchekode., Detaljeret beskrivelse, Den personlige branchekode modtages fra den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Variablen er defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medhjælpende ægtefæller. Branchekoden tildeles forskelligt afhængigt af, hvilken form for arbejdssted den enkelte person er tilknyttet., Branchekoden for ikke-fiktive, dvs. almindelige arbejdssteder tildeles i overensstemmelse med arbejdsstedets branchekode. I disse tilfælde vil branchen for arbejdsstedet (BRANCHE03 fra arbejdsstedsdatasættet IDAS) og den personlige branche (PERSBRC fra ansættelsesdatasættet IDAN) være ens. Det betyder, at variablerne BRANCHE03 og PERSBRC vil indeholde den samme branchekode for det samme arbejdssted - og dermed vil den enkelte person have den samme branche som arbejdsstedet, personen er tilknyttet., Branchekoden for fiktive arbejdssteder tildeles ikke ud fra arbejdsstedets branchekode, men relaterer sig i stedet til personen. , Dette skyldes, at der inden for det offentlige forekommer tilfælde, hvor den enkelte ansættelse ikke kan knyttes til et arbejdssted pga. et utilstrækkeligt datagrundlag. Det drejers sig specielt om ansatte inden for rengøringsvirksomhed, forsikringsvirksomhed og social- og sundhedsvæsen (dagplejemødre, hjemmesygeplejersker), som tager ud fra deres bopæl eller udfører deres arbejde nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Ansættelsesforholdene bliver i disse tilfælde placeret, som om de har arbejdssted på administrationsadressen, dvs. på rådhusene med en branchekode lig generel offentlig administration (751100 -751300). Branchekoden tildeles således efter arbejdsstedets branche. Dette er imidlertid ikke korrekt da de ansatte netop ikke arbejder på rådhuset men på et andet arbejdssted, der blot ikke kan knyttes til ansættelsen. , Personer der passer ind i ovenstående eksempel vil derfor få tildelt en ny branchekode. Det sker på den måde, at for personer beskæftiget i brancherne 751100 -751300 på fiktive arbejdssteder sker der en branchemæssig omplacering på baggrund af disco-koden. Det betyder, at den personlige branchekode i disse tilfælde vil adskille sig fra arbejdsstedets branchekode. Et eksempel herpå kan være en ansættelse som dagplejemor. Personen vil få tildelt en ny branchekode 853205 (dagplejemødre) og flyttes dermed fra intervallet 751100 -751300., Da fiktive arbejdssteder ikke indgår i arbejdsstedsdatasættet i IDA, vil de ovenfor beskrevne fiktive arbejdssteder med de tilknyttede ansættelser kun forekomme i ansættelsesdatasættet i IDA. , Da fiktive arbejdssteder ikke er indeholdt i arbejdsstedsdatasættet kan branchekodevariablen BRANCHE03 (Branchekode (DB03) for arbejdsstedet)fra IDAS ikke sammenlignes med PERSBRC fra ansættelsesdatasættet IDAN for de fiktive arbejdssteder. Det betyder, at der ikke forekommer to branchekoder, der kan sammenlignes for personer henført til fiktive arbejdssteder. , Der er mange fiktive arbejdssteder i det private, eksempelvis i vikarbranchen og inden for rengøring, men der sker udelukkende en branchemæssig omplacering for personer, som er beskæftiget i brancherne 751100-751300, det vil sige de offentlige brancher. De private fiktive arbejdssteder får tildelt arbejdsstedets branche. , Fra 1980-1992 bestod branchekoden af 111-standardgrupperingen under DB93. Se publikationen DANSK BRANCHEKODE 1993 for værdisæt (standard-grupperingen findes på side 258). Fra 1993 består branchekoden af den 6-cifrede DB93-kode (Dansk branchekode 1993). Der er således et skift i branchenomenklaturen i 1993, hvor branchenomenklaturen skifter fra DSE77 til DB93 rev. 1 og i 1997, hvor der skiftes til DB93 rev. 2. I 2004 skifter branchenomenklaturen til DB03. , Se i øvrigt www.dst.dk/DB03., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, PERSBRC har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/persbrc

Statistikdokumentation: Omkostningsindeks for anlæg

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Omkostningsindeks for anlæg 2025 , Tidligere versioner, Omkostningsindeks for anlæg 2024, Omkostningsindeks for anlæg 2023, Omkostningsindeks for anlæg 2022, Omkostningsindeks for anlæg 2021, Omkostningsindeks for anlæg 2020, Omkostningsindeks for anlæg 2019, Omkostningsindeks for anlæg 2018, Omkostningsindeks for anlæg 2017, Omkostningsindeks for anlæg 2016, Omkostningsindeks for anlæg 2015, Omkostningsindeks for anlæg 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag for Omkostningsindeks for anlæg, 2021 = 100 (pdf), Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark, og benyttes bl.a. til regulering af byggerikontrakter og for at følge konjunkturudvikling i byggebranchen. Statistikken er udarbejdet i forskellige former siden 1959, men i sin nuværende form er indeksene for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner sammenlignelige fra år 1976 og frem. Indeks for anlæg af veje er sammenlignelig fra 1996 og frem., Indhold, Omkostningsindekset for anlæg er en kvartalsvis opgørelse af udviklingen i omkostninger forbundet med anlægsarbejde. Indekset opgøres for henholdsvis jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner, jernkonstruktioner, drift, samt som delindeks for hhv. lastvognskørsel og materiel og maskiner. Endvidere offentliggøres der et indeks for anlæg af veje, der er en sammenvejning af indeks for jordarbejde, asfaltarbejde, betonkonstruktioner og jernkonstruktioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Indeksene der indgår i Omkostningsindekset for anlæg beregnes på baggrund af oplysninger fra Standardberegnet lønindeks, Prisindeks for indenlandsk vareforsyning, Producentprisindeks for tjenester, samt Nettoprisindeks., For alle indeks beregnes delindeks for lønomkostninger og et antal hovedvaregrupper, som sammenvejes til de endelige indeks. Vægtene udtrykker, hvor stor en andel lønomkostninger og de enkelte materiale- og materieltyper udgør af anlægsarbejdets samlede omkostninger og er baserede på en analyse af omkostninger for faktiske, afsluttede anlægsprojekter., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Omkostningsindekset for anlæg har til formål at belyse udviklingen i omkostninger ved anlægsarbejde i Danmark. Omkostningsindekset for anlæg benyttes primært til kontraktregulering, samt til at følge inflationsudviklingen inden for anlægsarbejde. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater og offentlige institutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Omkostningsindeks for anlæg vurderes som værende af høj kvalitet, samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved anlægsbyggeri i Danmark. Vægtgrundlaget er udarbejdet efter en analyse af en række faktiske anlægsprojekter. Derfor kan ændringer i branchens brug af varer, usædvanlige prisændringer mm. påvirke vægtgrundlagets præcision. Vægtgrundlaget blev senest opdateret i 2025 med 2021 som referenceperiode og er vurderet til at være repræsentativt for det typiske anlægsarbejde., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 70 dage efter kvartalets ophør, dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indekset for hovedlandeveje blev første gang beregnet for 1. kvartal 1959 og indekset for motorvejsarbejder i 1. kvartal 1967 med 1. kvartal 1965 lig 100., Indeksene har siden da ændret vægtgrundlag og beregningsmetoder flere gange, hvorfor de ikke er direkte sammenlignelige over tid, hvis der ses på hele perioden fra 1959 til i dag., Hos det norske statistikbureau, (Statistisk Sentralbyrå) udarbejdes et anlægsindeks for vejanlæg som er sammenligneligt med det danske. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Omkostningsindeks for anlæg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Det er muligt at abonnere på mere detaljerede oplysninger. Abonnementet bliver tilsendt kvartalsvist pr. e-mail. , Bestil abonnement, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/omkostningsindeks-for-anlaeg

Statistikdokumentation

Flere højtuddannede kvindelige iværksættere

14. november 2012 kl. 9:50 ,  , Næsten hver tredje kvindelige iværksætter i Danmark har mindst en mellemlang videregående uddannelse bag sig. Fra 2001 til 2010 er andelen af kvindelige iværksættere med enten en mellemlang eller lang videregående uddannelse steget fra 19 til 32 pct. Andelen af højtuddannede mænd, som starter ny virksomhed, er steget fra 18 til 26 pct. i samme periode., Højtuddannede kvinder starter virksomhed inden for videnservice og sundhed, Højtuddannede kvinder startede i 2010 primært egen virksomhed inden for , videnservice, (31 pct.) og , sundhed og socialvæsen, (30 pct.). Kun 7 pct. af kvindelige iværksættere med høj uddannelse valgte at starte virksomhed i , information og kommunikation, mod 18 pct. af de højtuddannede mandlige iværksættere., Andelen af højtuddannede kvinder, som starter virksomhed i , handel, har været faldende siden 2001, hvor 12 pct. af disse kvinder stod bag nye virksomheder i branchen. I 2010 startede kun 8 pct. af højtuddannede kvinder virksomhed i samme branche., Kvindelige iværksættere med mellemlange eller højere uddannelse, Anm.: Højtuddannede defineres som personer med mellemlang videregående uddannelse eller højere.,  , Færre yngre iværksættere, I 2010 var der 1.213 kvindelige og 3.034 mandlige iværksættere mellem 25-34 år. Dette svarer til, at 28 pct. af kvinder og 26 pct. af mænd, som starter ny virksomhed, var mellem 25 og 34 år. Andelen af yngre iværksættere har været faldende siden 2006, hvor 32 pct. af de kvindelige og 33 pct. af de mandlige iværksættere tilhørte aldersgruppen 25-34 år., Topscoreren blandt de unge kvinder er videnservice, hvor 20 pct. startede virksomhed i 2010. Kun 14 pct. af mændene i den yngre aldersgruppe startede virksomhed i samme branche., Lige mange mænd og kvinder – omkring en ottendedel - startede virksomheder indenfor Handel i 2010. Mændenes iværksætterlyst var dog klart størst inden for bygge og anlæg, hvor 20 pct. af de 25-34-årige mænd startede virksomhed i 2010. Hos kvinderne var andelen blot 4 pct. Mændene var til gengæld i markant undertal i branchen sundhed og socialvæsen. Her startede 16 pct. af kvinderne i aldersgruppen virksomhed i 2010. Hos mændene var det blot 3 pct. , Kvinderne starter i København, Hovedstadsområdet er centrum for størstedelen af de kvindelige iværksætteres skabertrang. I 2010 startede hele 20 pct. af de kvindelige iværksættere virksomhed i København, mens 10 pct. af virksomhederne blev startet i Københavns omegn, det samme antal som i Nordsjælland. I den anden ende af spektret ligger Bornholm. Her valgte kun 0,4 pct. af de kvindelige iværksættere at starte virksomhed i 2010., Fordeling af kvindelige iværksættere på landsdele. 2010,  , Tallene i denne pressemeddelelse er dannet på baggrund af et udtræk fra Danmarks Statistiks iværksætterdatabase, som udarbejdes i samarbejde med Erhvervsstyrelsen.  , Få mere information om , Iværksætterdatabasen , For yderligere oplysninger kontakt Anne Katrine Bach Jensen på tlf. 39 17 31 19 eller , akd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-14-flere-hoejtuddannede-kvindelige-ivaerksaettere

Pressemeddelelse