Søgeresultat

Statistikdokumentation: Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet)

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023 , Tidligere versioner, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2022, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2021, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2018, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2017, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2013, Landbrugets bruttofaktorindkomst belyser udviklingen i den samlede landbrugssektors økonomi, og den udgør samtidig landbrugets bidrag til nationalregnskabet. Opgørelser over landbrugets bruttofaktorindkomst findes tilbage til 1935, mens statistikken i sin nuværende form er sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Landbrugets bruttofaktorindkomst er en årlig opgørelse af landbrugets erhvervsmæssige resultat, herunder vegetabilske- og animalske salgsprodukter, forbrug i produktionen, tilskud samt skatter og afgifter. Landbrugets bruttofaktorindkomst viser landbrugets resultat før afskrivninger, forrentning og aflønning af arbejdskraft. , Statistikken opgøres i mio. kr., og som et pris- og mængdeindeks. Der opdeles efter produkter samt geografisk efter regioner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Landbrugets bruttofaktorindkomst udarbejdes årligt ved at sammensætte data fra flere forskellige statistikker, også kaldet primærstatistikker. Data stammer hovedsageligt fra landbrugsstatistikkerne, fx Høsten og Produktion af foderblandinger, samt fra enkelte indsamlinger på priser og mængder fra brancheorganisationer, virksomheder og fonde. Når data er færdigbehandlet i den enkelte primærstatistik, overføres det til databehandlingssystemet for Landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor det opgøres i samlede mængder og værdier for pågældende kalenderår, og der foretages indeksberegninger for priser og mængder., Værdien af de enkelte poster udregnes ved hjælp af priser og mængder. Data valideres i udarbejdelsen af primærstatistikkerne, men valideres også yderligere i udarbejdelsen af Landbrugets bruttofaktorindkomst. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Landbrugets bruttofaktorindkomst er relevant for de danske myndigheder, især Miljø- og Fødevareministeriet, EU og landbrugets organisationer, så de kan følge udviklingen i landbrugets økonomiske aktiviteter. Den er desuden input til opgørelsen af det samlede nationalregnskab. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for Landbrugets bruttofaktorindkomst er forbundet med usikkerheden i de primære statistikker, der anvendes til udarbejdelsen. Det er fx periodisering som kan give usikkerheder eller skævheder, mens andre oplysninger som fx informationer fra mejerier og slagterier er meget eksakte. For de foreløbige beregninger gælder det, at de delvist bygger på skøn og antagelser i venten på den endelige primærstatistik, hvorfor statistikken først er endelig efter 2 år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for landbrugets bruttofaktorindkomst offentliggøres senest 6 måneder efter referenceperioden (årets) afslutning. Reviderede, men stadig foreløbige, udgives 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Endelige tal offentliggøres senest 2 år og 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Landbrugets bruttofaktorindkomst kan sammenlignes direkte tilbage til 1990, mens der findes gamle opgørelser tilbage til 1935. Den kan sammenlignes med den europæiske udgave, Economic Accounts of Agriculture. Der er få forskelle i opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst og den europæiske economic accounts of agriculture. Landbrugets bruttofaktorindkomst kan også sammenlignes med regnskabsstatistikken for jordbrug, hvor økonomien opgøres på bedriftsniveau. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres landbrugets bruttofaktorindkomst under emnet , Jordbrugets økonomi, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt, . Se mere på emnesiden , Økonomi for landbrug og gartneri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/landbrugets-bruttofaktorindkomst--afsluttet-

Statistikdokumentation

BRUHONAGG

Navn, BRUHONAGG , Beskrivende navn, Bruttohonorar til læge mv. aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BRUHONAGG (Bruttohonorar til læge mv., aggregeret pr speciale pr. person) angiver det honorar i hele kroner, som lægen mv. har fået af det offentlige for de enkelte ydelser, dvs. sygesikringens tilskud. Patienters eventuelle egenbetaling indgår ikke i BRUHONAGG.., BRUHONAGG opgøres pr. speciale pr. person., For de fleste ydelser fra de almene læger og speciallæger vil der til gruppe-1-sikrede normalt ikke være nogen egenbetaling. For gruppe-2-sikrede og for de øvrige specialer (fx tandlæger) vil der derimod normalt være en delvis egenbetaling, som supplerer sygesikringens tilskud., Ud over det honorar, der direkte er knyttet til en ydelse, har Danmarks Statistik foretaget en særlig beregning for almene læger, som adderer basishonorar og praksisomkostningshonorarer. Formålet er at skabe en bedre sammenlignelighed mellem udgifterne til almene læger og speciallæger mv., Foruden ydelseshonorar modtager de almene læger et basishonorar pr. tilknyttet gruppe 1-sikret - uafhængigt af om den pågældende faktisk har benyttet lægen. Herudover modtager den almene læge et praksisomkostningshonorar. Disse to honorarer er beregningsteknisk fordelt ud på alle de gruppe 1-sikrede modtagere, som har modtaget ydelser fra almene læger. Fordelingen er sket proportionalt med de registrerede bruttohonorarer for de almindelige ydelser., Bemærk omkring fodterapeuter, at der i perioden fra juni 2005 til juni 2011 var en konflikt, der betød, at størstedelen af honoraret blev afregnet uden om sygesikringssystemet og derfor ikke indgår i statistikken. , Detaljeret beskrivelse, BRUHONAGG er opgjort pr. special pr. person ved at summere BRUHON (bruttohonorar)., Det er ikke muligt at danne BRUHONAGG ud fra BRUHON før 2005 ved blot at rense data før 2005 ved at slette records, hvor BRUHON er lig med nul og summere pr. speciale pr. person. Årsagen er, at BRUHON og BRUHONAGG fra 2005 og frem for de almene læger er inklusive basishonorar og praksisomkostningshonorar., Basishonorar og praksisomkostningshonorar indgår ikke i statistikkens inputmateriale, men er beregnet af Danmarks Statistik., Summen af det beregnede basis- og praksisomkostningshonorar fordelt ud på de gruppe 1-sikrede personer, som har modtaget ydelser fra almene læger (dog ikke personer med barnemarkering). , Basishonoraret ydes til lægen efter antallet af tilmeldte gruppe-1 patienter, uanset om de faktisk modtager ydelser fra lægen. Ved beregningen er det dog ikke fundet hensigtsmæssigt at tildele en udgift til alle uanset brugen af lægen. Det samlede basis- og praksisomkostningshonorar er derfor beregningsmæssigt fordelt ud på de faktiske modtagere af ydelser proportionalt med honoraret ved de faktiske ydelser., Basishonorarets størrelse fremgår af Overenskomst om almen praksis (af 3. juni 1991, senest ændret ved aftale af 21. december 2010), § 54, s. 67og takstmappe på specifikke tidspunkter. Basishonorar ydes pr. kvartal pr. selvstændigt gruppe 1-sikret., Beregningseksempel for 2011:, Der er for basishonoraret anvendt følgende værdier i 2011 (i kr. pr. gruppe 1-sikret person):, Jan Apr Juli Okt, 90,97 95,24 95,24 95,89, Praksisomkostningshonoraret pr. læge er et årligt beløb, der udbetales per lægekapacitet. Taksten reguleres hvert år den 1. april og 1. oktober. Takst findes på laeger.dk (honorartabel) og på okportalen.dk (i skrivelser om regulering af praksisområdet). Praksisomkostningshonoraret i 2019 var 17.017,11 kr., Før 2018 blev praksisomkostningshonoraret beregnet af DST ud fra udsving i nettoprisindekset (NPI)., Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, BRUHONAGG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---honorarer/bruhonagg

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov siger farvel

Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov har besluttet at fratræde sin stilling som øverste chef i Danmarks Statistik, når hans nuværende kontrakt udløber ved udgangen af september 2020., 6. maj 2020 kl. 14:30 , Af , Helle Harbo Holm, Om beslutningen siger næstformand i bestyrelsen, Laila Mortensen, på bestyrelsens vegne: , ”Vi har været heldige, at have Jørgen som rigsstatistiker, og vi respekterer selvfølgelig hans valg om ikke at forlænge sin ansættelse. Jørgen har med sin internationale erfaring sat dybe aftryk på statistikproduktionen både i Danmarks Statistik og i international sammenhæng. Overalt er han meget respekteret, og han har fået sat Danmark på landkortet i international statistiksammenhæng.” , ”Med Jørgen i spidsen er Danmarks Statistik også blevet løftet som organisation, så det fx er naturligt at tage nye digitale metoder i brug, når der produceres statistik, og også at kommunikere og synliggøre disse fakta i omverdenen, som den bedste kur mod forkerte slutninger og ’fake news’. Disse forandringer har krævet vedholdenhed fra Jørgens side, og det er vi i bestyrelsen ham dybt taknemmelige for. Derfor forlader Jørgen et velanset Danmarks Statistik, en velfungerende organisation og arbejdsplads, som løfter opgaven som Danmarks statistikproducent sikkert og med høj kvalitet. Tusind tak til Jørgen for den kæmpe store indsa, ts.”, Når Jørgen Elmeskov fratræder ved udgangen af september, bliver det efter syv år på posten som Danmarks rigsstatistiker. , ”Jeg har virkelig nydt min tid i Danmarks Statistik. Dét, Danmarks Statistik gør, er vigtigt. Når Danmark er så succesfuldt et land, er det bl.a. fordi beslutninger på alle niveauer i samfundet baseres på solide fakta, som Danmarks Statistik leverer en god portion af. Sammen med institutionens mange dygtige chefer og medarbejdere har jeg arbejdet for at modernisere og effektivisere Danmarks Statistik. Det er vi nået langt med, og det har været en ære at stå i spidsen for den udvikling,” , siger han., Efter september slipper Jørgen Elmeskov hverken taget i arbejdsmarkedet eller statistikken, om end det bliver på et andet aktivitetsniveau. Han fortsætter som medlem af et rådgivende organ for det norske statistikbureau, SSB, ligesom han fortsætter som medlem af Klimarådet., Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt i morgen. Det er Social- og Indenrigsministeriet, der som ansættende myndighed står for processen. Danmarks Statistiks bestyrelse indstiller den valgte kandidat til ministeren. Bestyrelsen håber på, at en afløser kan tiltræde umiddelbart efter, Jørgen Elmeskov stopper ved udgangen af september., Blå bog:, Født 9. oktober 1956,  , Uddannelse, Cand.polit fra Københavns Universitet 1981,  , Beskæftigelse, Oktober 2013 – September 2020 Rigsstatistiker i Danmarks Statistik, 2009 - 2013 Vicecheføkonom i OECD, 2007-2008 samt 2009 Fungerende cheføkonom i OECD, 2007-2013 Direktør for Policy Studies Branch, OECD, 1999 Vicedirektør i Policy Studies Branch, OECD, 1986 Ansat i OECD, 1981-1986 Økonom i Det Økonomiske Råd,  , Andre poster, 2020-     , Medlem, rådet, SSB, 2018-19 , Medlem, styret (bestyrelse), SSB, 2016-20 , Medlem, bureauet, OECDs statistikkomite, 2016-19 , Medlem, senere formand, Partnership Group (bureau), EUs statistikkomite, 2016-18 , Medlem, den norske regerings Statistiklovudvalg, 2015-     , Medlem, Klimarådet, 2014-15 Medlem, den norske regerings grønne Skattekommission , 2014-15 Medlem, Pensionskommissionen, 2014-20 Medlem, Bestyrelsen, DSEB (Danish Society for Education and Business), 2014-14 Leder, Ekspertgruppe til bedømmelse af det svenske Konjunkturinstituttet, 2014-     Medlem, nationalt censorkorps i økonomi , 2011-13 OECD repræsentant i G20 Framework Working Group, 2010-20 Medlem og siden formand, Boardet, Tænketanken DEA, 2009-11 Medlem, regeringens Vækst Forum, 2009-10  Medlem,  Evalueringskommissionen for Centraal Plan Bureau (Netherlands), 2008-10 Medlem, regeringens Klimakommission, 2007-13 Secretariat focal point for the network of National Economic Research Organisations (OECD) , 2004-06 Medlem, regeringens Velfærdskommission, 1999-07 Formand for Redaktionen, OECD Economic Studies, For kommentarer kontakt pressechef Helle Harbo Holm, 41 11 97 95 eller , hso@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-05-06-rigsstatistiker-joergen-elmeskov-siger-farvel

Pressemeddelelse

Ledighedsbegreber

Der findes tre forskellige begreber for arbejdsløsheden - AKU-ledighed, nettoledighed og bruttoledighed. Hvornår skal man bruge hvilket begreb?

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/metode/ledighedsbegreber

Kun 3800 var ledige hele året

I 2007 kom arbejdsløsheden i Danmark helt ned på 3,4 pct. Også antallet af langtidsledige er faldet kraftigt, og sidste år var der kun 3.800 ledige, som stod uden job hele året igennem., 6. februar 2008 kl. 0:00 ,  , Den rekordlave arbejdsløshed kommer også de langtidsledige til gavn. 16.000 personer var langtidsledige sidste år, hvilket vil sige, at de var uden job i 42 uger eller mere. Året før var der 26.300 langtidsledige. Det kan man læse ud af de detaljerede arbejdsløshedstal for 2007, som Danmarks Statistik for nylig har offentliggjort. , Ser man på hvor mange af de langtidsledige, som var helt uden job alle årets uger, var der kun 3.800 personer mod 6.200 året før. Der var lidt flere kvinder end mænd. 1.100 af de 3.800 var 50 år eller ældre, mens 900 var under 30 år., 60.000 færre på ti år, I løbet af de seneste ti år er der blevet 60.000 færre langtidsledige. Mere end halvdelen af faldet skete fra 1997 til 2001, hvor tallet kom ned på 32.800 personer. Fra 2001 til 2004 steg antallet af langtidsledige igen til 44.900, men siden da er det faldet hvert år. Gruppen omfatter både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er tilmeldt som ledige. , Den samlede arbejdsløshed var sidste år 3,4 procent af arbejdsstyrken. Det svarer til 94.000 fuldtidsledige, eller lidt flere end antallet af indbyggere i Viborg kommune. Men der betyder ikke, at der stod 94.000 mennesker i kø foran arbejdsformidlingerne. Fuldtidsledige er en beregnet størrelse, nærmest en slags "arbejdsløsheds-årsværk"., De fleste kun ledige i kort tid  , Skal man se på, hvor mange virkelige, levende danskere, som på et tidspunkt i løbet af året oplevede at være uden job, er tallet mere end fire gange så højt, nemlig 413.200 personer. I gennemsnit var de ledige i 12 uger hver, men nogle af dem var måske kun ledige i en dag, en uge eller nogle uger her og der, spredt ud over året. Andre var ledige i mange måneder. , Over halvdelen - 247.300 personer - var kun ledige i kort tid, dvs. fra én dag til godt ti uger. I denne gruppe finder man fx nyuddannede, folk der skifter job og personer hjemsendt på grund af vejrlig eller produktionssvingninger. , Andre 80.000 var uden job i 10-21 uger, 45.700 var ledige i 21-31 uger, mens 24.200 var arbejdsløse i 31-42 uger. ,  , Arbejdsløsheden 2007 fordelt på personer og uger.,   , Som det fremgår, er langt de fleste af de 413.000 personer, der indgår i det beregnede arbejdsløshedstal på 94.000 fuldtidsledige, faktisk i job i løbet af året. Kun de 16.000 langtidsledige står nogenlunde konstant til rådighed for trængende arbejdsgivere hele året igennem., 12 elektrikere  , Der er stor forskel på arbejdsløsheden imellem de enkelte fag. Skal man bruge en elektriker, var der kun 12 langtidsledige at vælge i mellem, selv om El-fagets A-kasse har næsten 22.000 forsikrede medlemmer. Lettere er det at få en magister, hvor 552 ud af de knap 50.000 medlemmer af Magistrenes A-kasse var langtidsledige. , De to a-kasser havde henholdsvis den laveste og den højeste arbejdsløshed sidste år, nemlig 0,7 pct. og 6,9 pct.. Medlemmerne af magistrenes a-kasse havde altså ti gange så høj ledighed som medlemmerne af El-fagets A-kasse. , Andre fag med høj ledighed er journalister (6,1 pct.) og medlemmer af 3F (5,9 pct.), mens ledigheden var i bund hos Danske Sundhedsorganisationer (0,9 pct.), Blik og Rør (1,4 pct.), Ledere (1,5 pct.) og ingeniørerne (2,1 pct.). , Kim Mesterton er journalist ved Danmarks Statistik., Foto: Scanpix., Denne artikel er offentliggjort 6. februar 2008. , Tilmeld dig nyhedsbrev

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2008/2008-02-06-Kun-3800-var-ledige-hele-aaret

Bag tallene

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2024, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2023, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2022, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2020, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2019, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2018, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2017, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse 2016, Formålet med statistikken, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, er at belyse udviklingen i producenternes priser på renoverings- og vedligeholdelsesopgaver udført af danske håndværkervirksomheder i Danmark. Prisbegrebet er håndværksydelser inkl. producenternes direkte omkostninger og deres profit men ekskl. moms. Statistikken er udarbejdet siden 2017 med tal for 2014 og frem. Den anvendes primært i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen og til regulering af priser og kontrakter., Indhold, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en årlig opgørelse af prisudviklingen inden for byggeområdet i Danmark i første omsætningsled, dvs. transaktioner mellem bestiller og udfører, ekskl. omkostninger til skatter og afgifter. Indekset skal belyse udviklingen i priser for udførelse af renoverings- og vedligeholdelsesopgaver, hvilket vil sige udviklingen i den pris en husholdning skal betale en håndværker for udførelsen af en almindelig renoverings- eller vedligeholdelsesopgave, fx en tømrers udskiftning af vinduer eller installation af et toilet af en VVS-mand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Til beregning af Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse indsamles der årligt ca. 3.000 priser fra udvalgte virksomheder i Danmark. Priserne indsamles digitalt. Prisindeksene opgøres i et hierarkisk system, hvor der først beregnes prisindeks for de mest detaljerede brancher. Disse kaldes basisindeks og sammenvejes efterfølgende til aggregerede prisindeks, såkaldte delindeks. Fra disse beregnes totalindekset., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse er en konjunkturindikator, som primært anvendes af fagpersoner og analytikere i forbindelse med deres vurdering af udviklingen i håndværksbranchen, samt til regulering af priser og kontrakter. Herudover anvendes indeksene ved udarbejdelsen af nationalregnskabet. Der er ikke lavet undersøgelser af brugertilfredshed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken baseres på ca. 3.000 priser fra seks overordnede håndværksbranchegrupper. Priser indberettes af virksomheder, som udvælges efter omsætning, for at opnå så høj en dækning som muligt. Da der er stor forskel på brancherne, behandles de selvstændigt med hver deres stikprøve, men det vurderes, at de hver har en dækningsgrad på mindst 30 pct., og at prisudviklingen i hver stikprøve udtrykker prisudviklingen i hele populationen., Da stikprøverne ikke udtages simpelt tilfældigt kan der ikke gives et mål for usikkerhed, men samlet set vurderes indekset at være af høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres årligt, ca. tre måneder efter årets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til annoncerede udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande. Statistikken indeholder en tidsserie fra 2014 frem til nutid., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Producentprisindeks for boliger, og på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . I Statistikbanken optræder statistikken i tabellen , PRIS91, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-renovering-og-vedligeholdelse

Statistikdokumentation

Ledere fylder dobbelt så meget i det private som i det offentlige

Siden 2010 har andelen af lønmodtagere med ledelsesarbejde i det private ligget omkring 5,0 pct., mens det samme tal er ca. 2,4 i det offentlige. Generelt er flest af lønmodtagerne med ledelsesarbejde mænd, og de mandlige ledere tjener sædvanligvis mere end de kvindelige. , 10. januar 2019 kl. 15:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Lønmodtagere med ledelsesarbejde udgør en væsentlig større andel af den samlede beskæftigelse i virksomheder og organisationer (det private), end det er tilfældet i offentlig forvaltning og service. I 2016 var andelen af ledere i den private sektor dobbelt så stor, som den var i den offentlige. Forskellen har været stabil i hele perioden 2010 til 2016, hvor andelen i det private har ligget cirka 2,6 procentpoint over det offentlige. I det private har andelen af ledere således ligget omkring 5,0 pct., og i det offentlige har den ligget omkring 2,4 pct.   ,  , Definition, Lønmodtagere med ledelsesarbejde anvender mindst halvdelen af arbejdstiden på ledelsesarbejde. Ledelsesarbejde omfatter planlægning, ledelse, koordinering og evaluering af de overordnede aktiviteter i virksomheder, den offentlige sektor og andre organisationer eller organisationsenheder samt formulering og revidering af disses politikker, love, regler og bestemmelser.,  , De fleste ledere er mænd, I 2016 var der næsten 107.000 lønmodtagere, der faldt inden for Danmarks Statistiks definition af en lønmodtager med ledelsesarbejde. Ud af dem var 71 pct. mænd. Undersøger man udviklingen i kønsfordelingen fra 2010 til 2016, er der ikke sket markante ændringer. Godt nok er andelen af kvindelige ledere steget fra 2010 til 2016, men det er med 1,4 procentpoint fra 27,4 pct. i 2010 til 28,8 pct. i 2016. Både for den offentlige og den private sektor gælder det, at der er lidt mere end dobbelt så mange mandlige ledere, som der er kvindelige. Overordnet set er andelen af både kvindelig og mandlige ledere højere i det private end i det offentlige. , Mandlige ledere i det private er lønførende, For både den private og det offentlige sektor gælder det at årslønnen er steget siden 2013 for mandlige såvel som og kvindelige ledere. Mandlige ledere i den private sektor havde den højeste gennemsnitlige årsløn igennem hele perioden. I 2017 var den på omkring 937.000 kr. Mænd i den offentlige sektor havde de næsthøjeste årslønninger. I 2017 var den i gennemsnit lige over 805.000 kr. Kvinder i det private havde i 2017 en gennemsnitlig årsløn på ca. 758.000 kr., mens tallet for kvinder i det offentlige var 681.000 kr. Det skal her bemærkes, at gruppen af ledere er mere ensartet i det offentlige, end det er tilfælde i det private. Dermed kan der være større forskelle i forhold til de individuelle lønninger i det private, end det er tilfældet for i det offentlige., Lederne er blevet lidt ældre, Igennem perioden 2010 til 2016 har andelen af ledere været højest i aldersgrupperne 40-49 år og 50-59 år. Sammenligner man 2016 med 2010 er lederne blevet ældre. I alle grupperne op til 49 år, er der sket en tilbagegang i andelen af ledere fra 2010 til 2016, mens der er sket en fremgang i grupperne over 49 år. Især er andelen i gruppen 50-59 år vokset (+5,0 procentpoint), mens den er faldet mest i gruppen 30-39 år (-5,2 procentpoint). , Data til denne artikel er leveret af Pernille Stender og Christian Törnfelt. Har du yderligere spørgsmål til andelen af beskæftigede lønmodtagere med ledelsesarbejde, er du velkommen til at kontakte Pernille Stender på , psd@dst.dk, eller 3917 3404. Har du spørgsmål vedrørende lønniveauer for ledere, kan du kontakte Christian Törnfelt på , cht@dst.dk, eller 3917 3447

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-10-ledere-fylder-dobbelt-saa-meget-i-det-private-som-i-det-offentlige

Bag tallene

Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 ,  , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke.  For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har  en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt.  , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . ,  , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad,  , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

Bag tallene

Dataadgang til uddannelsesinstitutioner

Med Danmarks Statistiks Specialeordning kan offentlige uddannelsesinstitutioner give deres studerende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. På denne side kan du finde vejledningsmateriale og læse mere om specialeordningen., Specialeordningen – dataadgang til specialeprojekter, Specialeordningen er den nyeste tilføjelse til Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ordningen gør det muligt for godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata til brug i specialeprojekter. For at få adgang , skal Specialeprojektet have forskningshøjde, ., Bemærk, : Hvis du som studerende ønsker adgang til pseudonymiserede mikrodata til dit specialeprojekt, bedes du kontakte din uddannelsesinstitution for at høre om mulighederne., Hvilke miljøer kan få adgang til specialeordningen?, Uddannelsesinstitutioner, der tilbyder kandidatuddannelser, som afsluttes med et kandidatspeciale (typisk 30-60 ECTS). Uddannelsesinstitutionen skal være tilknyttet et fakultet, et institut eller et center under ét af otte offentligt anerkendte forskningsuniversiteter i Danmark*. , Københavns Universitet med tilknyttede universitetshospitaler herunder Rigshospitalet.  , Aarhus Universitet med universitetshospitalet AUH i Skejby tilknyttet. , Syddansk Universitet med Odense universitetshospitalet tilknyttet. , Roskilde Universitet.  , Aalborg Universitet med Aalborg Universitetshospital tilknyttet. , Danmarks Tekniske Universitet. , Copenhagen Business School. , IT-Universitetet i København., Forskningsservice@dst.dk, Hvordan foregår ansøgningsprocessen til specialeordningen?, For at få adgang til mikrodata under specialeordningen skal uddannelsesinstitutionen have en uddannelsesautorisation hos Danmarks Statistik., Der henvises til de gældende regler for autorisation, samt at institutionen skal være en af ovenstående liste af uddannelsesinstitutioner for opnåelse af en uddannelsesautorisation. , Danmarks Statistik - Autorisering af institutioner, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ansøgning om uddannelsesautorisation eller behov for vejledning, er du velkommen til at kontakte Forskningsservice på , FSEautorisation@dst.dk, . , Skriv gerne "Vedr. Danmarks Statistiks Specialeordning" i emnefeltet, så vi kan behandle jeres henvendelse hurtigst muligt., Hvilke data giver ordningen adgang til?, Der gives adgang til pseudonymiserede mikrodata på lige fod med forskerordningen under Danmarks Statistiks mikrodataordninger, dog med den undtagelse, at der max kan oprettes fem brede projekter under hver enkel uddannelsesautorisation., Pseudonymiserede mikrodata er person- og erhvervsdata, hvor alle identifikationsoplysninger som navn, identifikationsnumre (fx CPR og CVR) og adresser er fjernet. , Pris, Prisen for Specialeordningen er reduceret i forhold til de andre mikrodataordninger, der tilbydes i Danmarks Statistik. Læs nærmere i nedenstående dokument ”Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning”. , Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning, Der gælder særlige regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks Specialeordning. Læs nærmere om disse i nedenstående dokument., Regler for adgang til pseudonymiserede mikrodata under Danmarks Statistiks specialeordning (pdf), Vejledning om datasikkerhed og aftaler, Datafortrolighed er en helt central forudsætning for, at Danmarks Statistiks mikrodataordninger, og herunder Specialeordningen, kan eksistere. Alle datasæt, der gives adgang til via Specialeordningen, er fortrolige. Derfor forpligter I jer som uddannelsesautoriserede uddannelsesinstitutioner og brugere, gennem aftaler med Danmarks Statistik, til handle i overensstemmelse med Danmarks Statistiks regler og retningslinjer. Nedenfor finder I de aftaler og dokumenter, I forpligter jer til at overholde., Danmarks Statistiks informationssikkerheds- og datafortrolighedspolitik, Informationssikkerhed og datafortrolighed – Danmarks Statistik, Vejledning om særlige datasikkerhedsregler under Specialeordningen, Vejledningen redegør for de regler og retningslinjer, der gælder for Danmarks Statistiks Specialeordning. Disse regler udgør en tilpasset version af de overordnede bestemmelser, som finder anvendelse under alle Danmarks Statistiks mikrodataordninger. Ved hjemtagelse af analyseresultater samt i tilfælde af overtrædelser under specialeordningen, er det reglerne i denne vejledning, der er gældende., Vejledning - Datasikkerhedsregler under Specialeordningen herunder regler for hjemtagning af analyseresultater og sanktioner ved databrud (pdf), Aftaler, Autorisationsaftale, tilknytningsaftale og brugeraftale skal underskrives og kan findes , under overskriften ”Øvrige aftaler, dokumenter og vejledninger”., Spørgsmål til ordningen?, Har du som uddannelsesinstitution spørgsmål til ordningen, oprettelse, processen, priser mv, kan de rettes til Forskningsservice Skriv gerne ”V, edr. Danmarks Statistiks Specialeordning, " i emnefeltet. 

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/mikrodataordninger/data-til-uddannelsesinstitutioner

Børn og unge i kommunens institutioner

Få en statistisk profil af børnene og deres familier i kommunens institutioner, Med dette produkt får du et ganske detaljeret statistisk overblik over den sociale baggrund for de børn og unge der går på kommunens institutioner. Denne viden er nyttig, hvis du fx skal analysere og planlægge tiltag, der er målrettet kommunens enkelte institutioner. Med andre ord kan tallene fx bruges som et redskab til ressourcefordeling i en kommune. Statistikken kan udarbejdes for alle former for institutioner som børnehaver, vuggestuer, fritidsordninger eller skoler., Tabellerne indeholder oplysninger om:, Børnenes herkomst, Familietyper, fx par eller enlige, Familiernes tilknytning til arbejdsmarkedet, Familiernes uddannelsesniveau, Familiernes samlede indkomst, Familiernes indkomsterstattende ydelser, Hvor belastede er de enkelte institutioner?, Du kan også få tal for hvor "belastede" de enkelte institutioner er, fx med hensyn til antallet af børn med arbejdsløse forældre eller antallet af børn af enlige forældre. Der er tal for seks forskellige belastningskriterier., Hvad får du i de forskellige tabeller, Du kan få tre forskellige sæt af tabeller:, Tabelsæt 1 som fordeler børnene på institutionerne med tabeller for hver af de ovennævnte oplysninger (herkomst, familietype osv.). , Tabelsæt 2 som fordeler børnene på institutionerne og angiver hvor mange der er berørt af de såkaldte "belastningskriterier". , Tabelsæt 3 som er en udvidelse af tabelsæt 1. Her kan man se, om barnet går i en institution eller skole i eget eller i et andet distrikt. , Tabeleksempler - Børn og unge i kommunens institutioner, Sådan bruger vi statistikken - Case Hvidovre Kommune, Indberetningsskabelon - Børn og unge i kommunens institutioner, Dokumentation 2024 - Børn og unge i kommunens institutioner, Kommuner til sammenligning, Du kan vælge op til tre andre kommuner, som du gerne vil sammenligne dine tal med. Du får totaltal for de 0-5 årige og de 6-16 årige for de kommuner du vil sammenligne med. Du vælger sammenligningskommunerne på Bestillingsblanketten., Pris, Prisen afhænger af hvilke tabeller du vil have og varierer mellem , 8.860,- kr. ekskl. moms , (11.075,- kr. inkl. moms) , og 31.008 kr. ekskl. moms , (38.760,- kr. inkl. moms). , Priser Detaljeret_Børn og unge i kommunens institutioner_2025, Om indsendelse af CPR-numre, For at vi kan udarbejde tabeller for en institution eller skole i din kommune, skal du sende CPR-numrene på de børn eller unge, der går i institutionen eller skolen, til os. Vi kontrollerer herefter, om børnene eller eleverne findes i befolkningsstatistikken. Et barn må kun indgå i én gruppe (institution/skole), og mindst 20 af de indsendte CPR-numre skal indgå i befolkningsstatistikken, før vi kan levere statistik på de indsendte CPR-numre. Der er ikke nogen nedre grænse for, hvor mange CPR-numre der skal indgå for hver institution eller skole, men jo færre CPR-numre pr. gruppe, jo større er risikoen for, at vi er nødt til at diskretionere oplysninger i tabellerne., Vigtigt!, Indsend ikke CPR-numre til Danmarks Statistik før du har fået at vide, hvordan det skal gøres., Levering, Vi leverer normalt indenfor to uger, efter vi har fået din bestilling, og vi har modtaget CPR-numrene. Du får tabellerne leveret i Excel-ark via mail., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting,  , Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf: 30 35 72 92, Doaa El-Chamma, , tlf. 21 36 66 29, Skræddersyede statistik, Hvis du har et ønske om at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, ., Relaterede produkter , Nøgletal på boligområder

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/uddannelse-social-og-sundhed/boern-og-unge-i-kommunens-institutioner