Søgeresultat

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 ,  , Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Så store prisforskelle er der på mad, hotel og shopping i dine favorit-ferielande

Bulgarien og Kroatien har de billigste forbrugerpriser blandt de lande, som danskerne oftest rejser til i sommerferien, og som er på listen over lande, som ferierende må rejse til fra slutingen af juni. Danmarks Statistik guider i denne artikel til favoritferielandene med de billigste hoteller, restauranter og butikker. , 2. juli 2020 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, I sommermånederne plejer danskerne at strømme til udlandet for at slikke sol, bade og shoppe. Der er dog store prisforskelle på en række ferie-forbrugsgoder ferielandene imellem. , De billigste hoteller og restauranter blandt danskernes favoritdestinationer, som åbner fra slutningen af juni, findes i Bulgarien. Her er hotellerne og restauranterne 69 pct. billigere end i Danmark og 38 pct. billigere end Kroatien, som har de næst billigste hotel- og restaurantpriser., Bulgarien og Kroatien indtager henholdsvis 8. og 9. pladsen på listen over danskernes favoritdestinationer i sommerferien. , Spanien, som er danskernes absolutte favoritdestination, har de 5. billigste hotel- og restaurantpriser blandt favoritferielandene. Her er priserne på hotelovernatninger og restaurantmiddage 43 pct. billigere, end de er i Danmark. Dog er Spanien 84 pct. dyrere end Bulgarien og 14 pct. dyrere end Kroatien, som er de to billigste lande på området. , Prisniveau restauranter og hoteller. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP,   , Fakta: Danskernes top 10-favorit sommerferiedestinationer, 2018, Land, Pct. af alle lange udlandsrejser i sommerperioden, Spanien, 14, Italien, 13, Grækenland, 10, Frankrig, 7,  Tyskland, 7, Sverige, 6, Tyrkiet, 4, Bulgarien, 3,  Kroatien, 3, USA, 3, Kilde: Danmarks Statistik, spørgeskemaundersøgelsen ”Ferie- og forretningsrejser”,  , Anm: Tyrkiet og Sverige er ikke på listen over lande, hvortil UM’s rejsevejledninger aktuelt er lempet. Derfor indgår landene ikke i prissammenligningen., Bulgarien og Spanien har billigst alkohol, Mad og drikke købt uden for restauranter er også en vigtig komponent for mange på ferie, og også på den front er der store prisforskelle mellem landene. De billigste fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer findes i Bulgarien, hvis priser på området er 41 pct. lavere end Danmarks. , Herefter følger Spanien med de næstlaveste priser, som er 27 pct. lavere end priserne i Danmark. De dyreste priser findes i Frankrig, hvis priser på føde- og drikkevarer dog stadig er 12 pct. billigere end i Danmark., Prisniveau fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Kigger man på priserne på alkohol, så ligger Bulgarien og Spanien også i den helt billige ende. I Bulgarien er alkohol 40 pct. billige end i Danmark, mens det i det næst billigste land, Spanien, er 32 pct. billigere, Det dyreste land at købe alkohol i er danskernes 3. mest populære sommerferieland Grækenland. Her koster det 7 pct. mere end i Danmark, mens de øvrige favoritferielande alle har billigere alkoholpriser end Danmark, Prisniveau alkohol. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Shopping er billigst i Bulgarien og Spanien – dyrest i  Frankrig, Står den på shopping efter tøj og sko på rejsen, så fås det også billigst i Bulgarien, hvor priserne er 44 pct. under de danske. Herefter følger Spanien, med priser som er 34 pct. under de danske. Dyrest blandt favoritlandene er det at shoppe i Frankrig, hvor priserne dog stadig er 22 pct. under de danske på området. , Prisniveau beklædning og fodtøj. 2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PPP, Fakta: Her er de billigste forbrugspriser overordnet set, Et lands forbrugspriser kan også udtrykkes i ét samlet tal, som på overordnet plan måler priserne i landet. De danske forbrugerpriser er fx generelt 37 pct. dyrere end gennemsnittet i EU’s medlemslande., Priserne i tabellen er opgjort efter, hvordan priserne i landene ser ud i forhold til danske priser og udregnet i procent., Land, Forholdet til danske priser i procent, Bulgarien, -63 pct., Kroatien, -50 pct., Grækenland, -39 pct., Spanien, -32 pct.,  Italien, -27 pct., Tyskland, -25 pct.,  Frankrig og Monaco, -20 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken/PPP,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent i Danmarks Statistik Zdravka Bosanac, telefon: 39 17 34 46 mail: zbo@dst.dk,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-07-02-saa-store-prisforskelle-er-der-paa-mad-hotel-og-shopping-i-dine-favorit-ferielande

Bag tallene

Korte pigenavne på mode

Pigenavnene Selma og Ella er kommende modenavne. Navneforsker Eva Meldgård kigger i krystalkuglen og forudser, at de nyfødte piger i stort omfang vil få de samme fornavne som deres oldemødre. Meget tyder samtidig på, at fremtidens pigenavne skal være korte., 4. marts 2005 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Fornavne får comeback med omkring 100 års mellemrum. To af de korte navne, som piger blev døbt i hobetal omkring år 1900, var Selma og Ella. Det er dem, pensioneret navneforsker, dr.phil. Eva Meldgård peger på, når hun kigger i sin krystalkugle for at spå om, hvilke navne der kommer på mode i 2010. , De korte pigenavne, Det veksler fra generation til generation, om forældre foretrækker lange eller korte navne til deres små poder. Meget tyder på, at den nuværende forældregeneration foretrækker korte pigenavne. I en samtale med , Netmagasinet Bag Tallene, oplister Eva Meldgård en stribe korte pigenavne, som alle klang hyppigt under dåbsritualerne omkring år 1900: Emma, Selma, Ella, Alma, Asta, Rosa, Stella og Erna. Eva Meldgård forudser, at disse navne vil få fremtrædende placeringer på de kommende års lister over de mest populære pigenavne.  , Danmarks Statistik har i januar 2005 oprettet et , navnebarometer, , som tegner en kurve for et fornavns popularitet siden 1985. Med navnebarometeret kan Danmarks Statistik nu vise de aktuelle , tendenser - og i de fleste tilfælde bekræfte navneforskerens hypotese om, at de korte pigenavne kommer på mode: , Selma og Ella er gået kraftigt frem siden midten af 1990'erne med et stort spring fra 2002 til 2003. , Alma har ligeledes været på kraftig fremmarch, men nåede dog sit foreløbige højdepunkt i 2002 med 114 navngivninger, 5 mere end i det følgende år. , Emma nåede sin maksimale udbredelse i 1998, hvor 1.047 fik navnet. Emma var det mest populære pigenavn i 1999, 2001, 2003 og første halvår af 2004 (, se top-50 her, ). , Asta er steget støt siden 1991 og nåede i 2003 for første gang over 100 navngivninger. , Rosa havde et relativt succesfuldt 2001 med 83 nye personer i folkeregisteret, og fik efter et magert 2002 ny vind i sejlene i 2003 med 80 små pigebørn. , Stella har foreløbig ikke kurs opad, men har siden 1985 ligget nogenlunde stabilt på omkring 20 navngivninger om året. , Erna er heller ikke ligefrem blevet et hit endnu: Siden 1985 er kun ti piger blevet døbt dette navn. ,  , Smitter som virus, Mens nogle navne - som Peter og Marie - har en nogenlunde stabil udbredelse i kirkebøgerne, svinger andre voldsomt. Engelske drengenavne som Brian og Dennis har styrtdykket siden 1985, ligesom 1950'er-favoritterne Jan og Kim er gået bag af dansen siden deres velmagtsdage som drengehelte. , Men hvad skyldes op- og nedturene? Eva Meldgård sammenligner brugen af et modenavn med en virus, der pludselig breder sig - for så på et tidspunkt at aftage kraftigt. Når et navn er kommet på top-10 og har nået sin største udbredelse, kan det i nogle tilfælde miste sin popularitet i løbet af få år. , Bibelske drengenavne populære , For tiden er bibelske drengenavne meget populære. Det gælder fx Lucas (Lukas), Marcus (Markus), Simon, Andreas, Noah (Noa), Daniel, Jonathan (Jonatan), David, Elias og Adam - navne med en placering på den seneste top-50 fra første halvår af 2004. , Pige- og drengemoderne følges imidlertid ikke nødvendigvis ad. Der er ganske få bibelske pigenavne på den seneste liste over de 50 mest populære pigenavne. Sara(h) og Rebecca (Rebekka), der begge nåede deres største popularitet i år 2000, er blandt de få bibelske navne på pigernes top-50. , Fakta om Eva Meldgård, Født 1938. , Dr.phil., pensioneret navneforsker. , Har ud over videnskabelige værker bl.a. udgivet bestselleren , Den store navnebog, og , Morgendagens modenavne, samt - til glæde for sine børn - , Kattens navn, . , Er for tiden i gang med at skrive en bog om muslimske fornavne i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2005-03-03-Kommende-modenavne

Bag tallene

Syv ud af ti topskattebetalere er mænd

Omkring 500.000 personer betalte topskat i 2017. Størstedelen af dem var mænd. Mænd er også overrepræsenteret blandt lønmodtagere med ledelsesarbejde samt blandt personer, som arbejder mere end 37 timer om ugen., 6. december 2018 kl. 11:00 , Af , Magnus Nørtoft, 505.000 personer betalte topskat i 2017, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Størstedelen af topskatteyderne er mænd – mere præcist 71,5 pct., viser nye tal fra Danmarks Statistik., ”Når flere mænd end kvinder betaler topskat, kan det hænge sammen med, at mænd oftere arbejder flere timer om ugen og i højere grad varetager job med ledelsesarbejde end kvinder,” siger Niels Ploug, direktør for personstatistik, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på baggrund af , indkomststatistikken, ., Anm.: Antallet i figuren er lidt lavere end det samlede antal topskatteydere, da ikke alle har været i landet i hele 2017. Antal personer, der betaler topskat og andre skattetyper, kan findes i denne tabel i statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/pskat3, . Topskattens andel af de samlede skatteindbetalinger kan du læse mere om i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Mænd arbejder flere timer end kvinder, Mænd arbejder oftere end kvinder mere end 37 timer om ugen. I 3. kvartal 2018 havde en tredjedel af de beskæftigede mænd i arbejdskraftsundersøgelsen en normal arbejdstid på mere end 37 timer om ugen, mens det gjaldt for en femtedel af kvinderne, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Mændene arbejdede desuden oftere end kvinderne mere end 48 timer om ugen. 10 pct. af mændene angav, at de havde en normal arbejdstid på mindst 49 timer om ugen, mens det gjorde sig gældende for knap 3 pct. af kvinderne. , Kvinderne havde i højere grad end mændene en normal arbejdstid på færre end 37 timer om ugen. Særligt i gruppen af beskæftigede med en normal arbejdstid på 15-36 timer var kvinderne overrepræsenteret. Næsten en tredjedel af kvinderne (32 pct.) og 12 pct. af mændene svarede at deres arbejdstid lå i dette interval. , Kilde: Danmarks Statistik, Arbejdskraftsundersøgelsen, , www.statistikbanken.dk/aku500, Flere mænd har ledelsesarbejde, mens flere kvinder er lønmodtagere på højeste niveau, I 2016 var 71 pct. af lønmodtagere med ledelsesarbejde mænd. Til gengæld var 58 pct. af lønmodtagere på højeste niveau kvinder, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Blandt lønmodtagere på mellemniveau var kønsfordelingen stort set lige, mens der var flere mænd i de resterende lønmodtagergrupper., Godt 107.000 lønmodtagere havde ledelsesarbejde, mens 669.000 arbejdede på højeste niveau. Den klart største gruppe var lønmodtagere på grundniveau, hvor 1,1 mio. lønmodtagere var beskæftiget i 2016., Kilde: Danmarks Statistik, Registerbaseret arbejdsstyrke, , www.statistikbanken.dk/ras300, . , Anm.: u.n.a står for uden nærmere angivelse., Har du spørgsmål til tallene i artiklen er du velkommen til at kontakte:, Indkomst og skat: Chefkonsulent, Jarl Quitzau, 39 17 35 94, , jaq@dst.dk,  , Arbejdstid: Specialkonsulent, Sofie Valentin Weiskopf, 39 17 34 64, , swe@dst.dk, Beskæftigede: Chefkonsulent, Pernille Stender, 39 17 34 04, , psd@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-12-06-naesten-tre-ud-af-fire-topskattebetalere-er-maend

Bag tallene

Publikation: Statistisk Årbog 2017

2017-udgaven er den sidste udgave af Statistisk årbog, da bogen er nedlagt efter mange års faldende brug., Med Årbogen foran dig, får du et indblik i danskernes liv og levevilkår. Bogen giver både et øjebliksbillede af samfundet, men fortæller også om udviklingen i Danmark gennem årene., Ved at bladre dig gennem bogens mere end 500 sider kan du blive klogere på alt fra danskernes forbrug af digital musik til det danske nationalregnskab., Fordelt på 14 kapitler indeholder bogen viden om befolkning, uddannelse, kultur, forbrug, udenrigsøkonomi, erhvervsliv - og en hel masse andet, Hvis vi var 100 i Danmark, ville der være…., Se hvordan det ville se ud med beskæftigelse, aldersfordeling, sundhed og meget andet, hvis man skrumper befolkningen til 100 personer., Vi lever længere , Vi bliver ældre og ældre. I 2016 var middellevetiden 78,8 år for mænd og 82,8 år for kvinder. Vores middellevetid er siden 2006 steget med 2,9 år for mænd og 2,4 år for kvinder. Det betyder bl.a. også, at der er blevet flere ældre over 80 år. Siden 1980 er antallet af ældre over 80 år vokset med 76 pct., og de udgør nu 4,4 pct. af befolkningen.,  , Uddannelsesniveauet stiger , Vi er blevet en mere veluddannet nation. I 2016 havde 71 pct. af de 30-69-årige en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse, hvor andelen kun var 66 pct. i 2006.,  , Flere penge på bolig – færre på mad og drikke, Siden 1986 er forbruget af føde- og drikkevarer og tobak faldet fra 21 pct. af de private husstandes forbrug til 15 pct. i 2016. Omvendt er andelen af udgifterne til bolig steget fra 24 pct. i 1986 til næsten 30 pct. i 2016.,  , Flere biler og længere på literen , Med 222.000 nyregistrerede personbiler i 2016 overhalede bilsalget den hidtidige rekord i 2015. De nye biler kører også langt længere på literen end tidligere. I 2015-2016 kørte vi 23,2 km/l mod 13,1 km/l i 1997-98. Det svarer til en stigning på 77,4 pct.,  , I Statistisk Årbog kan du også læse om fx:, Hvordan arbejdsmarkedet udvikler sig, Hvad danskerne bruger deres penge på, Populære navne, Indkomster og økonomi, Danske forhold sammenlignet med de øvrige lande i EU, og meget, meget andet om Danmark og danskerne.,  , Engelsk årbog, Årbogen findes også på engelsk som , Statistical Yearbook, ., Der findes følgende rettelser til Statistisk Årbog 2017:, 31. juli 2017: Rettet tabel 318, i kapitlet Penge og kapitalmarked, 13. december 2017: Rettelse til figur 18 i kapitlet Nationalregnskab og offentlige finanser, 15. februar 2018: Rettet tabel 179, i kapitlet Kultur og kirke, 8. oktober 2018: Rettet tabel 92, i kapitlet Levevilkår, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1969, 1968, 1967, 1966, 1965, 1963-1964, 1962, 1961, 1960, 1959, 1958, 1957, 1956, 1955, 1954, 1953, 1952, 1951, 1950, 1949, 1948, 1947, 1946, 1945, 1944, 1943, 1942, 1941, 1940, 1939, 1938, 1937, 1936, 1935, 1934, 1933, 1932, 1931, 1930, 1929, 1928, 1927, 1926, 1925, 1924, 1923, 1922, 1921, 1920, 1919, 1918, 1917, 1916, 1915, 1914, 1913, 1912, 1911, 1910, 1909, 1908, 1907, 1906, 1905, 1904, 1903, 1902, 1901, 1900, 1899, 1898, 1897, 1896, Hent som pdf, Statistisk Årbog 2017 - Hele publikationen, Titelblad, kolofon, indholdsfortegnelse, signatur, Befolkning og valg, Levevilkår, Uddannelse og viden, Kultur og kirke, Arbejde, indkomst og formue, Priser og forbrug, Nationalregnskab og offentlige finanser, Penge- og kapitalmarked, Udenrigsøkonomi, Erhvervslivet på tværs, Erhvervslivets sektorer, Geografi, miljø og energi, Færøerne og Grønland, International statistik, Bilag, Kolofon, Statistisk Årbog, Borgere, ISBN: 978-87-501-2262-3, Udgivet: 9. juni 2017 kl. 09:00, Antal sider: 552, Kontaktinfo:, Margrethe Pihl Bisgaard, Telefon: 29 31 05 83

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=22259

Publikation: Statistisk Tiårsoversigt 2017

Statistisk Tiårsoversigt giver et årligt overblik over de seneste ti års samfundsudvikling. I tabeller, grafik og tekster belyser bogen udviklingen inden for områder som arbejdsmarkedet, befolkningen og økonomien, og bogen er derfor meget velegnet til undervisning., Statistisk Tiårsoversigt 2018 udkommer 16. august med tema om urbanisering. , Læger og lærere på senere og længere pension, Temaartiklen i Statistisk Tiårsoversigt 2017 belyser, at personer med forskellig uddannelsesbaggrund går et forskelligt arbejds- og pensionsliv i møde. Personer uddannet som læge og lærer går generelt senere på pension – og i mindre omfang på førtidspension - end en række faglærte grupper såvel som personer uden anden uddannelse end grundskolen. Alligevel kan læger og lærere se frem til et længere otium. De faglærte grupper, som blandt andet omfatter murere og social- og sundhedshjælpere, har både en større dødelighed i løbet af deres arbejdstid og en gennemsnitligt kortere pensionstilværelse. Temaartiklen belyser disse forskelle ud fra en række udvalgte uddannelser for både kvinder og mænd., Tiårets tendenser, Bogens store udvalg af tabeller og figurer tegner billeder af udviklingen på mange forskellige områder i samfundet gennem de seneste ti år. De viser blandt andet, at:, Folkekirkens popularitet er faldet. I 2016 meldte tæt på 25.000 sig ud, og det er næsten tre gange så mange som i 2007. Samtidig kom der 17 pct. færre nye medlemmer til., Efterskoler vinder frem som alternativ til grundskolens ældste klasser. I 2016 gik 28.296 elever i 8.-10. klasse på efterskole, og det er 24 pct. flere end i 2006. Det skal holdes op imod, at der i 2016 kun var 2 pct. flere elever end i 2006 på de ældste klassetrin i alt., For hver 100 kr. vi havde i 2015 lagde vi 28 kr. i sparebøssen inkl. til pension, og det er mere end dobbelt så meget som i 2005, hvor kun 13 kr. gik til opsparing., Flere sikrer sig mod arbejdsløshed i forlængelse af den økonomiske krise. I 2016 var 81 pct. af arbejdsstyrken medlemmer af en A-kasse mod 75 pct. i 2006. Flere kvinder (85 pct.) end mænd (77 pct.) vælger den ekstra sikkerhed., Smart-tv’ets popularitet er fordoblet på bare fire år. I 2017 pryder apparatet 53 pct. af de danske hjem., Samlet sælger danske butikker økologiske fødevarer for næsten tre gange mere end for ti år siden. Fx er detailomsætningen af frugt mere end femdoblet og grøntsager mere end firedoblet siden 2006., Ti års økonomisk-politisk overblik, I Statistisk Tiårsoversigt er en omfattende kalender, hvor du finder de vigtigste begivenheder inden for politik og økonomi fra 2007 og frem. Her kan du bl.a. læse, at det snart er ti år siden den store finanskrise ramte USA og resten af verden i efteråret 2008. Det var også i foråret 2008, en større strejke inden for det offentlige ramte bl.a. ældre- og børnepleje samt sundhedsområdet. Endvidere findes en begrebs- og ordforklaring, som gør bogen meget velegnet til undervisning., Gratis gamle tiårsoversigter tilbage til 1964, Du kan kigge tilbage i tiden og se, hvordan Danmark har udviklet sig. Det kan du med de gamle udgaver af Statistisk Tiårsoversigt. ,  , Rettelser:, Side 167 Miljø og energi, Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2024, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006, 2005, 2004, 2003, 2002, 2001, 2000, 1999, 1998, 1997, 1996, 1995, 1994, 1993, 1992, 1991, 1990, 1989, 1988, 1987, 1986, 1985, 1984, 1983, 1982, 1981, 1980, 1979, 1978, 1977, 1976, 1975, 1974, 1973, 1972, 1971, 1970, 1968, 1967, 1966, 1965, 1964, Hent som pdf, Statistisk Tiårsoversigt 2017, Kolofon, Statistisk Tiårsoversigt, Borgere, ISBN: 978-87-501-2276-0, Udgivet: 17. august 2017 kl. 09:00, Antal sider: 224, Kontaktinfo:, Sofia Meyling Honoré, Telefon: 29 79 08 37

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=27701

Bestanden af transportmidler

Statistikken over transportmidler viser antallet af personbiler, busser, lastbiler, motorcykler mv. Der er også opgørelser over antallet af skibe, fly og tog.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/bestanden-af-transportmidler

Emneside

Rigsstatistiker Birgitte Anker stopper i Danmarks Statistik

Rigsstatistiker Birgitte Anker har besluttet at opsige sin stilling som øverste chef for Danmarks Statistik efter fire år på posten og fratræder 31. oktober 2024. , 3. juni 2024 kl. 14:30 ,  , Birgitte Anker udtaler:, ”Det har været en ære at stå i spidsen for en af Danmarks ældste og vigtigste institutioner båret af stærk faglighed og markante værdier hos ledelse og medarbejdere. En institution, der hver dag bidrager til at gøre Danmark klogere, som understøtter et levende demokrati og en velfungerende samfundsøkonomi, og som bidrager til, at beslutninger på alle niveauer i samfundet kan træffes på baggrund af solide fakta.” , ”Sammen med institutionens dygtige ansatte har jeg arbejdet for at gøre Danmarks Statistik endnu bedre til at imødekomme samfundets behov for statistik og data, herunder at give nemmere adgang til de mange data, der skabes i et af verdens mest digitaliserede samfund. Det er vi nået langt med, og det har været en fornøjelse at stå i spidsen for den udvikling.”, ”Min beslutning skyldes ikke, at jeg har fundet et andet arbejde – for der er naturligvis intet job, der kan konkurrere med jobbet som rigsstatistiker. Min beslutning har rod i ønsket om et liv med større fleksibilitet, hvor der er plads til andet og mere end arbejde. Livet er ikke evigt, og hvis jeg skal prøve at leve det på en lidt anden måde, skal det være nu.” , Næstformand Laila Mortensen udtaler på vegne af Danmarks Statistiks bestyrelse: , ”Vi lever i en tid, hvor mængden af tal i nyhedsstrømmen for mange er overvældende, og hvor det kan være svært at afkode, hvilke tal der er retvisende. Birgitte har arbejdet for at styrke Danmarks Statistiks rolle som en sikker havn, hvor alle har adgang til uafhængige og kvalitetssikrede tal og fakta. Den strategi, som blev lanceret kort tid efter Birgitte tiltrådte, har været ledetråden for en stærk udvikling af institutionen de seneste år. Vi har set mange håndgribelige resultater som fx Danmarks Datavindue og nye statistikker, og vi har oplevet en ny form for konstruktivt samspil med institutionens mange brugere.” , ”I bestyrelsen har vi været glade for samarbejdet med Birgitte, og vi forstår og respekterer hendes valg om at fratræde sin stilling. Birgitte har med sin stærke faglighed og mangeårige erfaring som topleder sat et solidt aftryk i Danmarks Statistik. Tusind tak til Birgitte for en stor og markant indsats.” , Stillingsopslaget for en ny rigsstatistiker bliver udsendt inden sommerferien. Bestyrelsen vil sammen med Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet, som ansættende myndighed, stå for processen med at finde en ny kandidat, der kan indstilles til ministeren. , CV – Birgitte Anker, Fødselsdag 16. oktober 1963,  , Uddannelse, Cand.polit., Københavns Universitet 1991,  , Karriereforløb, 2020 – 2024: Rigsstatistiker, Danmarks Statistik, 2015 – 2020: Direktør, Socialstyrelsen, 2015 – 2015: Afdelingschef, Finansministeriet, 2011 – 2015: Afdelingschef, Økonomi- og Indenrigsministeriet, 2009 – 2011: Økonomisk direktør, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 2005 – 2009: Kontorchef, Økonomi- og Erhvervsministeriet, 1998 – 2005: Analysechef, Dansk Arbejdsgiverforening, 1994 – 1998: Konsulent, Dansk Arbejdsgiverforening, 1991 – 1994: Fuldmægtig, Finansministeriet og Erhvervsministeriet,  , Andet, 2020 - Medlem af European Statistical System Committee (ESSC), 2020 - Medlem af United Nations Statistical Commission (UNStatCom), 2020 - Medlem af OECD Committee on Statistics and Statistical Policy (CSSP), 2015 - Medlem af bestyrelsen i National Økonomisk Forening, 2010 - Censor ved økonomisk institut, KU, 2000 - Marshall Fellow, 2009 – 2015: Medlem af bestyrelsen i ADAM, DREAM og EPRN-netværket, 2009 – 2015: Medlem af følgende komiteer i OECD: EPC, EDRC og NAEC, 2005 – 2008: Medlem af EU’s Economic Policy Committee, For kommentarer kontakt kommunikationschef Steen Dahl Pedersen, tlf. 24 27 47 25 eller , sdp@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-rigsstatistiker-birgitte-anker-stopper

Pressemeddelelse

Rekordhøjt antal skilsmisser

Mænd og kvinder i aldersgruppen 40-44 år oplever flest skilsmisser. Samtidig bød 2003 på det højeste antal skilsmisser nogensinde. Ph.d. Michael Svarer fra Århus Universitet har analyseret 7.327 ægteskaber for at finde svaret på, hvad der holder et ægteskab sammen., 7. juli 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Antallet af skilsmisser satte ny rekord i 2003, hvor 15.763 par lod sig skille. Til gengæld blev over dobbelt så mange par - helt præcist 35.041 - viet samme år. Michael Svarer, lektor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet, har i sin ph.d.-afhandling og i sin efterfølgende forskning analyseret det, han omtaler som ægteskabsmarkedet. , Skilsmisser rammer i 40'erne, For både mænd og kvinder er 40-44 år den mest almindelige skilsmissealder. I 2003 var der 3.393 mænd og 3.507 kvinder, der blev skilt i denne aldersgruppe. Den hyppigste forekomst af skilsmisser i 2003 var efter fire års ægteskab - herefter bliver der færre og færre skilsmisser for hvert ekstra år i ægteskabet. , Fire pct. af de børn, der boede sammen med begge forældre 1. januar 2003, oplevede et familiebrud i løbet af 2003. Et flertal på 82 pct. af disse børn blev boende hos moren efter skilsmissen.  , Det holdbare ægteskab, Med udgangspunkt i en stikprøve fra Danmarks Statistik har Michael Svarer analyseret 7.327 ægteskaber. Målet var at belyse ægtepars socioøkonomiske forhold som indkomst, uddannelse, alder og boligforhold. Dermed skulle han være i stand til at bedømme et ægteskabs chance for at holde i længden.  ,  "Hvis et ægteskab skal være holdbart, statistisk set, så skal ingen af parterne have børn i forvejen, der må helst ikke være mere end fire års aldersforskel, parterne må ikke være for unge, når de gifter sig, og de skal gerne bo i provinsen. Desuden er det ikke godt at have været gift før, og det er noget skidt at have den samme uddannelse. Og så er det godt at have boet sammen, før man bliver gift," fortæller Michael Svarer - der som 32-årig bor sammen med sin kæreste og deres fælles barn uden at være gift. , Børn - godt og skidt, Økonomen fra Århus har udtalt sig til en række medier om opskriften på det perfekte ægteskab. Men én ting har været for kompleks at forklare de fleste steder: Om det er godt eller skidt for et ægteskabs holdbarhed at få børn? , "Ægteskabet er teoretisk set en økonomisk enhed, som kun holder, så længe det giver afkast. Man må antage, at hvis ægteskabets værdi vokser, så er det sværere for parret at gå fra hinanden. Børn er ægteskabets vigtigste kapital. Børn er en investering, en investering i fremtiden. Og rigtig nok viser det sig, at børn stabiliserer et ægteskab," siger Michael Svarer. , På basis af talmaterialet fra Danmarks Statistik kan Michael Svarer og kollegaen Mette Verner imidlertid konkludere, at børn på én gang er noget godt og noget skidt for et ægteskabs holdbarhed: , "Det ikke er tilfældigt, hvem der får børn. Det er i overvejende grad de mest stabile ægteskaber, set ud fra de øvrige socioøkonomiske faktorer," forklarer Michael Svarer. , "Når jeg isolerer de statistisk set gode forhold, viser det sig imidlertid, at børn ikke er stabiliserende i sig selv. Tværtimod ser det ud til, at børn kan destabilisere et ellers stabilt ægteskab. Så forplantning kan faktisk også være noget skidt for et godt ægteskab." ,  Michael Svarer er dog helt klar over, at der er forskel på kølig økonomisk analyse og på det, hans tal ikke siger noget om. Der er måske andre grunde end markedskræfter til at få børn. Selv om de ikke fremgår af statistikken. , FAKTA, Michael Svarer har baseret sit ph.d.-projekt på en stikprøve bestående af 7.327 ægteskaber indgået 1980-95 blandt personer i Danmark født i perioden 1955-65., Få flere oplysninger om vielser og skilsmisser på , www.statistikbanken.dk, eller kontakt Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller e-post , dla@dst.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 7. juli 2004.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2004-07-07-Aegteskabets-syrlige-frugter

Bag tallene