Søgeresultat

Kvindepar bliver oftere gift i kirken end mandepar

Knap tre ud af fire par af samme køn blev i 2018 gift borgerligt, men antallet af kirkelige vielser er stigende. I alle år har relativt flere kvindepar end mandepar valgt det kirkelige ritual, mens mændene i højere grad har holdt sig til den borgerlige vielse. , 8. april 2019 kl. 8:00 ,  , 28 pct. af alle bryllupper mellem to kvinder blev i 2018 holdt i en kirke.  For mændenes vedkommende foregik 23 pct. af vielserne i kirken., En lignende tendens har gjort sig gældende i alle de år, mandepar og kvindepar har kunnet gifte sig til lyden af kirkeklokker. Således har  en større andel af kvindeparrene end af mandeparrene giftet sig i kirken i alle år siden 2013. , 2013 er valgt som basisår, fordi det er det første hele år, par af samme køn har kunnet gifte sig i kirken (kirkelige vielser mellem to af samme køn blev tilladt 15. juni 2012). , Kirkelige brylluppers andel af samtlige bryllupper mellem par af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Det år, hvor relativt flest kvindepar valgte den kirkelige vielse, var 2016. Her foregik 30 pct. af alle vielser mellem to kvinder i kirken. Det år, hvor relativt flest mandepar blev gift i kirken, var 2015, hvor 26 pct. af vielserne foregik i kirken. , Rekordmange mande- og kvindepar blev gift i 2018, 2018 blev rekordår for vielser af mande- og kvindepar, både de kirkelige og borgerlige af slagsen. 480 vielser blev det til alt i alt, hvilket er en stigning på 32 pct. siden 2013, hvor 363 par af samme køn blev viet., De kirkelige vielser talte 126 i 2018, hvilket er 64 pct. flere end i 2013, hvor 77 par af samme køn blev gift i kirken. 350 par af samme køn blev borgerligt viet i 2018, hvilket er 24 pct. højere end i 2013, hvor 282 par af samme køn blev gift borgerligt.  , Vielser mellem to af samme køn. 2013-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/VIE6, Antallet af kirkelige vielser mellem par af samme køn stiger altså mest, men fra et lavere niveau. Derfor er størstedelen af vielser mellem par af samme køn da også stadig borgerlige. I 2018 var 73 pct. af vielser af par af samme køn borgerlige mod 26 pct. kirkelige. Knap 1 pct. blev gift i udlandet. , For par af forskelligt køn var 61 pct. af alle vielser i 2018 borgerlige, mens 33 pct. var kirkelige og 5 pct. i udlandet. I 1 pct. af tilfældene var vielsesmyndigheden ukendt. , Antallet af mande- og kvindepar, som har hjemmeboende børn, er steget med 128 pct. på 10 år. Det kan du læse mere om i artiklen , Flere par af samme køn har hjemmeboende børn, . 3.316 børn har forældre af samme køn eller en forælder, der er gift med en af samme køn eller er registreret partner. Det er tre gange så mange regnbuebørn, som for ti år siden. , Læs mere i publikationen Børn og deres familier, s. 39, . ,  , Registreret partnerskab og ægteskab mellem to af samme køn, Danmark var det første land i verden til at tillade registreret partnerskab mellem to mennesker af samme køn. , Loven blev vedtaget i 1989 og gav to personer af samme køn ret til at registrere sig og få de samme juridiske rammer om deres samliv, som et ægteskab giver, undtaget ret til adoption af børn. , Den 15. juni 2012 blev partnerskab mellem par af samme og af forskelligt køn ligestillet. Par af samme køn og par af forskelligt køn kunne nu blive gift og også vies i folkekirken. , Kilder: Danmarkshistorien, Ankestyrelsen & Kristeligt Dagblad,  , Artiklen er skrevet i samarbejde med specialkonsulent, Annemette Lindhardt Olsen, som kan kontaktes på Tel: 3917 3013 eller , alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-04-04-kvindepar-bliver-oftere-gift-i-kirken-end-mandepar

Bag tallene

Publikationer

Få overblik over vores publikationer i oversigten nedenfor. Nogle publikationer er enkeltstående, mens andre er udkommet i emneserier. Klik på en titel for at få adgang til hele serien. Vi arbejder på at digitalisere alle gamle publikationer. , Informationsservice og Bibliotek,  kan hjælpe med at finde publikationer, der endnu ikke er digitale., 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Publikationer

Arbejdsforhold nedprioriteres under krisen

Den økonomiske krise betyder, at lønmodtagere nedprioriterer egne ambitioner og behov. Konsekvensen er, at vi finder os i dårligere arbejdsvilkår, og det rammer især de svage grupper, mener arbejdsmarkedsforsker., 22. februar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, ”Sygefraværet falder, vi prøver ikke at få så meget mere i løn, og vi accepterer et større arbejdspres. Vi finder os i det hele taget i mere. I mange tilfælde også i for meget.” , Sådan beskriver professor og arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet Flemming Ibsen nogle af de indvirkninger, som lavkonjunkturen har på arbejdsforholdene for den almindelige lønmodtager. , At vi i nedprioriterer vores arbejdsforhold, når der er krise, viser også tallene fra Danmarks Statistiks arbejdskraftundersøgelse (AKU). I undersøgelsen bliver lønmodtagerne – altså dem som allerede er i arbejde – spurgt, om de har søgt nyt arbejde inden for de seneste fire uger og i så fald hvorfor. , Under højkonjunkturen i 2007 svarede 50 pct. af dem, der søger andet arbejde, at det var fordi, de ønskede bedre arbejdsforhold som fx bedre løn, bedre arbejdstider, mindre transporttid og lignende. I dag er det kun 38 pct., der har det motiv, når de søger andet arbejde., Hvad er din baggrund for at søge andet arbejde?, Svage grupper under pres , Omvendt svarer 15 pct. i dag, at de søger andet arbejde, fordi de tror eller ved, at deres nuværende job vil ophøre mod 8 pct. i 2007. 17 pct. svarer, at deres nuværende stilling er midlertidig. I 2007 var det 10 pct. , ”Usikkerheden under en krise er meget større. Man er mere låst, fordi der ikke er de samme muligheder. Det er købers marked, og det betyder, at man finder sig i dårligere arbejdsvilkår,” siger Flemming Ibsen. , Det, mener han, især er bekymrende i forhold til de helt unge, de dårligst uddannede og mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, fordi de er de svageste grupper på arbejdsmarkedet. , ”Fokus bliver at beholde sit job, og det betyder, at de svage grupper presses voldsomt, og at de finder sig i det,” siger han. , Flere timer skal sikre økonomien , En anden grund til at søge nyt arbejde, som er blevet markant opprioriteret under krisen, er, at man ønsker flere arbejdstimer. , Under årene med højkonjunktur var det 6 pct., der søgte af den grund, mens det under den efterfølgende lavkonjunktur har været 9 pct. Den udvikling er også en direkte følge af krisen, påpeger Flemming Ibsen. , ”Man er måske blevet ramt af, at ens partner har mistet jobbet, og derfor forsøger man selv at få flere timer, eller også er det bare blevet sværere for familien at få økonomien til at hænge sammen,” siger han. , Kvinder søger mere end mænd , Tallene afslører også, at kvinderne generelt set er en smule mere aktive end mændene, når det gælder at søge nyt job – og den tendens ændrer sig ikke i takt med konjunkturen., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde., Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Kvinder.,  , Har du søgt andet job inden for de seneste fire uger? Lønmodtagere i arbejde. Mænd.,  , Rettelse per 29. februar 2012 kl 15:30, Vi har ændret tallene i øverste tabel, da det var en anelse misvisende at inkludere selvstændige i tabellen, da fokus generelt var på lønmodtagere.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-02-22-nyt-job

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Priser på kulturoplevelser stiger mere end de generelle forbrugerpriser

Prisen for at besøge museer, zoologiske haver, tivolier, biografer og teatre er i løbet af de seneste syv år steget mere end forbrugerpriserne generelt. Billetprisen til svømmehallen holder sig dog tæt på den generelle prisudvikling., 4. april 2023 kl. 7:30 , Af , Mette Løvgren, Forår er lig med åbningstid for tivolier, cirkusser, temaparker og oplevelsescentre. Efter vintersæsonen kan vi igen stige ombord i rutsjebaner og radiobiler, se akrobater i cirkusmanegen eller tage på familietur til en temapark. Vi skal dog af med flere penge for oplevelsen., Priserne på de forårsprægede kulturtilbud er nemlig - ligesom en række andre populære kulturtilbud - steget mere end forbrugerpriserne generelt i løbet af de seneste syv år., Den største stigning blandt kulturtilbuddene er sket på museer og zoologiske haver. Her koster billetten ifølge en særkørsel fra Danmarks Statistik gennemsnitligt forbrugeren 41 pct. mere, end den gjorde for syv år siden. Det svarer til, at en billet til et museum eller en zoologisk have, der kostede 100 kroner i 2016, koster 141 kroner i februar i år. Det er den største stigning blandt de målte kulturtilbud., I samme periode er forbrugerpriserne samlet set steget 18 pct., Prisudviklingen på udvalgte kulturtilbud 2016-23, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, Prisen for en billet til både et tivoli og en biograf er steget med 29 pct.; teaterbilletter følger lige efter med en stigning på 23 pct., Svømmebilletter på niveau med generelle prisstigninger, Prisstigningen for en svømmetur i badeland, friluftsland eller svømmehal er til gengæld kun steget en anelse mere end de generelle forbrugerpriser i løbet af de seneste syv år., ”I en årrække - fra starten af 2019 til slutningen af 2022 - steg prisen på en tur i svømmehallen også mere end de generelle forbrugerpriser. Men ser man samlet på udviklingen fra 2016 frem til i dag, er billetter til svømmehaller steget med 19 pct. - dvs. kun en smule mere end de generelle prisstigninger,” siger Asla Husgard, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Hun gør opmærksom på, at det markante styrtdyk i priserne på museumsbilletter i sommeren 2020, skyldes den politiske beslutning om en ’sommerpakke’ som bl.a. gav rabat på museumsbesøg. Pakken skulle stimulere bl.a. kulturoplevelser for at få gang i økonomien igen efter COVID-19-nedlukningen, ikke mindst i nogle af de erhverv, som var hårdest ramt af nedlukningen., FAKTA: Hvad er forbrugerindeks?, •, Danmarks Statistiks Forbrugerprisindeks måler, hvordan priserne i Danmark udvikler sig. Indekset siger altså ikke noget om, hvad en specifik vare koster på et givent tidspunkt, men hvordan prisen på varen har udviklet sig i en given periode., •, Forbrugerprisindekset opgøres månedligt på baggrund af ca. 25.000 priser, der indsamles fra ca. 1.800 butikker, virksomheder og institutioner.,  , 13 pct. i zoologisk have om foråret, Ifølge Danmarks Statistiks Kulturvaneundersøgelse besøgte 13 pct. af alle voksne danskere sidste år zoologiske haver eller dyreparker i løbet af foråret (tal fra 2. kvartal 2022). I samme periode indløste 11 pct. billet til en forlystelses- eller temapark., Besøg i zoologiske anlæg, temaparker mv. 2. kvartal 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/KVUFRI1, FAKTA, Alle priser på kulturtilbud er sat til indeks januar 2016 = 100, Der er en vis usikkerhed i tallene, da de er baseret på stikprøver af priser, Derudover baserer tallene sig på forskellige priser inden for en type af kulturtilbud, ligesom priser på både sæson- og turkort og enkeltbesøg indgår.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-04-Dyrere-at-bruge-kultur

Bag tallene

KON_INRMARK

Navn, KON_INRMARK , Beskrivende navn, Identifikationsnummertype (fx personnummer helt eller delvist oplyst) , Gyldighed, Gyldig fra: 17-05-2011, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt el. delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Detaljeret beskrivelse, Angiver arten af individnummer, dvs. om personnummeret er helt eller delvist oplyst, eller om der er tale om en virksomhed., Variablen har et kendt indhold fra og med 1995., Variablen dannes på basis af det indberettede INR (Identifikationsnummer) fra Rigspolitiet og karakteriserer PNR (hvis KON_INRMARK = 1-5) og SENR (hvis KON_INRMARK = 7-8) nærmere., Kode 1 angiver, at INR er et CPR-nummer, der opfylder gældende regler for opbygning., Kode 2 angiver, at der er tale om en udlænding med kendt fødselsdag. De første seks cifre i INR er en valid dato. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2016 fire bogstaver. I perioden 1995-2006 kan løbenummeret også bestå af to cifre efterfulgt af to blanke., Kode 3 angiver, at der er tale om udlændinge med ukendt fødselsdag, men med kendt fødselsår. De første fire cifre i INR = '3002'. I perioden 1981-1989 indeholder løbenummeret fire cifre, i perioden 1990-2009 fire bogstaver. Koden er ikke forekommet efter 2009., Kode 4 angiver fra og med 1995 personer registreret i forbindelse med en katastrofe. INR starter med '99' og er i øvrigt kun på otte cifre. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 4 i tidligere år angive et validt CIR-nr. (skattevæsenets arbejdsgivernummer) og bestå af syv cifre efterfulgt af tre blanke. Variablen indeholder imidlertid ti cifre, så betydningen før 1995 må anses for usikker. Koden er kun forekommet med en enkelt observation i 2003., Kode 5 angiver fra og med 1995 uidentificerede personer, og INR starter med '300200' efterfulgt af fire bogstaver. Ifølge tilgængelig dokumentation skulle kode 5 i tidligere år angive et validt VIRK-nr. (toldvæsenets virksomhedsnummer) og bestå af otte cifre efterfulgt af to blanke. Dette gælder imidlertid kun for årene 1990-1991, mens variablen i perioden 1985-1989 kun indeholder cifre. Betydningen før 1995 må derfor anses for usikker.Koden er ikke forekommet efter 1999., Kode 7 angiver, at INR er et validt SE-nummer (Skattevæsenets Erhvervsregisternummer)., Kode 8 angiver, at INR er et invalidt SE-nummer., Fra 2014 til 2015 er der en stor stigning på ca. 7.000 i antallet af konfererede sager med KON_INRMARK = 2 (Udlændinge). Fra 2015 til 2016 er der et tilsvarende fald. Udviklingen skyldes flere/færre sager med gerningskode 1398583 (Uberettiget anvendelse af betalingskort) og 1357905 (Databedrageri)., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Konfererede sager (afgjorte bisager) i løbet af tællingsåret, Værdisæt, D281700.TXT_INRMARK - Identifikationsnummertype (fx. pnr helt eller delvist oplyst), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst., 1, Korrekt cpr-nr., 2, Ukendt el. manglende cpr.-nr.(fx udlænding)., 3, Udlændinge ukendt fødselsdag., 4, Person reg.i forb.m.katastrofe., 5, Uidentificerede personer., 7, SE-nr.Virksomhed registreret i Kriminalregistret, 8, Ukendt SE-nr., 9, Andre.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-inrmark

AFAT

Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

TILSTAND_GRAD_AMR

Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr

KILDE

Navn, KILDE , Beskrivende navn, Kilde , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver kilden eller delsystemet, som data stammer fra, fx om det er indberettet fra virksomheder eller beregnet (opregninger). Følgende kilder anvendes i udenrigshandel med varer: 01 INTRA EU-import eller - eksport, indberettet via Intrastat-angivelse. 02 EXTRADOK Ældre Extrastat importsystem, udfaset i 2005. 03 DSEXTRA Ældre Extrastat system, udfaset i 2005/2006. 04 SOF Handel med skibe og fly, indsamlet via særlig tælling. 05 FISK Danske fiskefartøjers landinger i udlandet, indberettet til danske myndigheder. 06 E-EKSPORT Nyt Extrastat eksportsystem, indført i 2005. 07 YM Extrastat eksport til tredjeland med eksportstøtte for landbrugsvarer under EU's landbrugsordninger. 08 Ny-Import Nyt Extrastat importsystem, indført i 2006. 11 TÆRSKEL INTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Intrastat. 12 TÆRSKEL EXTRA Handel indberettet under forenklingstærsklen i Extrastat. 13 NONRESPONSE Estimation for manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat. 14 NONRESPONSE TOTAL Estimation for både manglende handel fra virksomheder, som er pligtige til indberetning til Intrastat, og virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). Kilde 14 svarer til summen af kilde 13 og 15. 15 BELOW THRESHOLD Estimation for handel fra virksomheder, som er fritaget for indberetning til Intrastat (handel under fritagelsestærsklen). 16 EL Udenrigshandel med elektrisk strøm baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra spotpriser fra det nordiske elmarked. 17 FORÆDLINGSVÆRDI Varer i Extrastat import, som returnerer efter aktiv forædling (lønforarbejdning) i udlandet, og hvor kun lønforarbejdningsværdien er rapporteret. På disse poster foretages der en korrektion, så værdien repræsenterer hele varens værdi. 19 MANUEL Poster indlagt manuelt i forbindelse med statistikproduktionen. 20 NaturGas Udenrigshandel med naturgas i rørledning baseret på målinger ved grænsen af fysisk passage samt prisoplysninger fra virksomhedernes indberetning til Intrastat og Extrastat., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, D130540.TXT_UH_KILDER - Angiver hvilke kilder data stammer fra, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, UKENDT, 12-06-2006, 01, INTRA, 01-06-2005, 02, EXTRADOK, 01-06-2005, 03, DSEXTRA, 01-06-2005, 04, SOF, 01-06-2005, 05, FISK, 01-06-2005, 06, E-EKSPORT, 01-01-2005, 07, YM, 01-01-2005, 08, Ny-Import, 01-01-2006, 09, Tjenestehandel, 19-08-2016, 11, TÆRSKEL INTRA, 01-06-2005, 12, TÆRSKEL EXTRA, 01-06-2005, 13, NONRESPONSE TOTAL, 01-06-2005, 14, NONRESPONSE PARTIEL, 01-06-2005, 15, BELOW THRESHOLD, 01-06-2005, 16, EL, 01-06-2005, 17, FORÆDLINGSVÆRDI, 01-09-2007, 19, MANUEL, 15-12-2005, 20, NaturGas, 01-01-2005, 33, MOMS, 11-11-2008, 34, KoKsBegreber, 03-02-2009, 39, TjenesteMoms, 09-02-2017, 21, 09-05-2023, 22, 09-05-2023, 23, 09-05-2023, 24, 09-05-2023, 25, 09-05-2023, 26, 01-07-2021, 27, 01-04-2024

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/kilde

PRIMAER_STATUS_KODE

Navn, PRIMAER_STATUS_KODE , Beskrivende navn, Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen PRIMAER_STATUS_KODE (kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet) angiver, om en arbejdsmarkedstilstand er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Ved selektion på PRIMAER_STATUS_KODE=1, identificeres den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. RAS-populationen kan dannes via variablene PRIMAER_STATUS_KODE=1 og I_BEFOLKNINGEN_KODE =1 (kode for om personen er i befolkningen på referencetidspunktet). , PRIMAER_STATUS_KODE=0 angiver tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet. , I PSD_RAS kan PRIMAER_STATUS_KODE også antage værdien 3. Disse arbejdsmarkedstilstande er lønmodtagerjob, der ikke relaterer sig til ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Den primære status for en person bestemmes ud fra de internationale retningslinjer (ILO-retningslinjerne). Ifølge disse retningslinjer skal beskæftigelse prioriteres højere end alt andet, og ledighed skal prioriteres højere end aktiviteter uden for arbejdsstyrken. Ved prioritering mellem de enkelte tilstande anvendes følgende prioriteringsrækkefølge:, 1. Arbejdsmarkedstilstande som lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Hvis en person har flere samtidige tilstande, vælges den tilstand, hvor personen normalt har flest arbejdstimer. Det betyder bl.a., at hvis en person er fraværende fra beskæftigelse, opfattes de timer, hvor han er fraværende, som timer, hvor han normalt arbejder. Konsekvensen er, at en person godt kan have nul timer i den primære tilknytning til arbejdsmarkedet. Dette vil være tilfældet når personen er fuldt fraværende fra beskæftigelse. Timerne fremgår af variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden). Såfremt en person har den samme (normale) tilstandsgrad i to job, vælges jobbet med det største smalle lønbeløb (SMALT_LOENBELOEB) som den primære arbejdsmarkedstilstand. Det smalle lønbeløb indeholder arbejdsmarkedsbidragspligtig A-indkomst., 2. Personer, der er bruttoledige., 3. Personer, der er offentligt forsørget (dog ikke SU-modtagere). Hvis en person har flere samtidige forløb som offentligt forsørget på samme tidspunkt, vælges forløbet med den største tilstandsgrad., 4. Personer, som er i gang med en ordinær uddannelse., 5. Personer, der er kursister, bl.a. personer som er i gang med en uddannelse på en højskole eller en supplerende hf-uddannelse., 6.Personer, der er på en produktionsskole., 7. Personer, der modtager SU., 8. Personer, der modtager folkepension., 9. Personer, der modtager tjenestemandspension, 10. Personer, der modtager anden pension., 11. Børn og unge., 12. Øvrige uden for arbejdsstyrken., Databrud , PSD_RAS, PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN indeholder data for 2008-2018 og der er ikke databrud i tidsserien. Data i PSD_RAS er baseret på et udtræk fra PSD_AMR_UN., Graf og tabel er lavet på baggrund af en statusopgørelse ultimo november., Graf og tabel er kørt for I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 (i befolkningen på referencetidspunktet). , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsmarkedstilstande, Populationen i de t ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS består af nedenstående 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande som dækker fravær fra beskæftigelse ultimo november. Disse selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse også arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse også arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, D500300.TXT_PRIMAER_STATUS_KODE - Kode for primær tilknytning til arbejdsmarkedet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Tilstande der ikke er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 1, Tilstande der er personens primære tilknytning til arbejdsmarkedet, 01-01-2008, 3, Tilstande, der ikke relaterer sig til ultimo november (kun i PSD_RAS), 01-01-2008

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/primaer-status-kode