Søgeresultat

MFTJ

Navn, MFTJ , Beskrivende navn, Månedsfortjeneste i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Månedsfortjeneste - udgår, Detaljeret beskrivelse, Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION) og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned., En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer. , Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned., Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). , Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MFTJ har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/mftj

Statistikdokumentation: Overnatninger i lystbådehavne

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Majbrit Holst , 24 94 08 24 , mbj@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger i lystbådehavne 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger i lystbådehavne 2024, Overnatninger i lystbådehavne 2023, Overnatninger i lystbådehavne 2022, Overnatninger i lystbådehavne 2021, Overnatninger i lystbådehavne 2020, Overnatninger i lystbådehavne 2019, Overnatninger i lystbådehavne 2018, Overnatninger i lystbådehavne 2017, Formålet med statistikken om lystbådehavne er at belyse turismeaktiviteten i de danske lystbådehavne. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Yderligere anvendes statistikken til at identificere de mest populære fritidssejlerdestinationer i Danmark. Statistikken indsamles på frivillig basis og udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark. Statistikken er blevet indsamlet siden 1992. Den gik fra at være lovpligtig til frivillig i 2004, hvilket har haft en betydning for svarprocenten og dermed også sammenligneligheden over tid., Indhold, Statistikken om lystbådehavne er en månedlig sæsonvis opgørelse af antal gæstebåds- og personovernatninger i danske lystbådehavne for månederne maj til september. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet samt geografisk efter regioner, landsdele og farvand. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten i og af lystbådehavne fordelt på hhv. landsdele og størrelse. Kommunefordelte data kan tilgås på VisitDenmarks hjemmeside., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om lystbådehavne indsamles månedligt for månederne maj-september. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for aktiviteten i lystbådehavnene. Såfremt en lystbådehavn ikke indberetter, imputeres tal fra samme måned året før. Når referencemånederne fra maj-september er slut, erstattes de imputerede tal med endelige tal for året. For at udregne antallet af personovernatninger anvendes tal for den gennemsnitlige besætningsstørrelse, der er baseret på en survey-undersøgelse foretaget af VisitDenmark. Data til statistikken indsamles via en upload-løsning eller via et elektronisk spørgeskema. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra og med 2004, hvilket kan influere på sammenligneligheden over tid samt dækningsgraden. Nogle indberetninger er baseret på skøn efter bedste evne, da lystbådehavnene ikke har bookingsystemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken opgøres månedligt for maj til og med september og udkommer ca. 40 dage efter referencemånedens udløb. Derudover udkommer der en endelig årsopgørelse ca. 75 dage efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra 2004, hvilket influerer sammenligneligheden over tid. I årene 2007-2016 er en ny gennemsnitlig faktor for besætningsstørrelsen blevet indfaset. Fra og med 2017 er denne faktor helt implementeret i statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lystbådehavne, og , Samlede overnatningsformer, . Se mere på statistikkens , emneside, . Det er endvidere muligt at finde kommunalt fordelte tal via , VisitDenmarks hjemmeside, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om lystsejlerturisme med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-i-lystbaadehavne

Statistikdokumentation

Særlige rettigheder i MitID

Indberetning til udvalgte statistikker kræver særlige rettigheder i MitID. Det gælder fx indberetning til , Lønstatistik, , , Fravær , og statistikker på det sociale område., Her kan du læse om, hvordan du anmoder om disse rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, eller hvordan de tildeles., OBS, : For at du kan tildele rettigheder, skal du være MitID-rettighedsadministrator., Anmod om rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, 1. Log ind på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Når du er logget ind, klik på folderen , Rettigheder, for at åbne denne., 5. Du ser nu en liste over de rettigheder, du allerede har. , Klik på , Søg om rettigheder, for at åbne listen over de rettigheder, du kan anmode om., 6. Klik for at åbne folderen , Data og statistik, ., 7. Klik af for de(n) relevante rettighed(er), du ønsker, og klik , Næste, nederst til højre., 8. Angiv eventuelt begrundelse for din ansøgning (frivillig) – klik , Næste , nederst til højre., 9. Tjek, om det er de korrekte rettigheder, der anmodes om, og klik , Indsend , nederst til højre, Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) får nu en meddelelse pr. e-mail om, at der er sendt en anmodning., OBS, : Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) SKAL godkende anmodningen, før rettighederne bliver aktive., MitID-rettighedsadministrator: Tildel særlige rettigheder, Herunder kan du finde vejledning til:, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, 1.Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Klik på , Brugere, øverst til venstre., 5. Du ser nu en liste over alle brugerne i din organisation., Klik på en bruger for at se information vedrørende denne bruger., 6. Klik på folden , Rettigheder, for den enkelte bruger., 7. Du kan nu se, hvilke rettigheder den enkelte bruger allerede har., Tryk på knappen , Tildel rettigheder, for at give brugeren yderligere rettigheder., 8. De relevante rettigheder til at kunne indberette til Danmarks Statistik findes i under-folden , Data og statistik, ., Klik på denne for at se de rettigheder, der findes., 9. Klik af for de(n) relevante rettighed(er)., Klik derefter på , Tildel rettigheder, ., Bemærk:,  Listen på billedet er kun et udsnit af rettighederne., 10. Rettigheden/rettighederne er nu tildelt brugeren., Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, 1. Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Der vises en besked: , Der er kommet anmodninger om rettigheder fra bruger, ., Klik på , Håndtér forespørgsler, ., 5.I listen , Brugerforespørgsler, kan du se navnet på brugeren, som har sendt anmodningen., Klik på , Håndtér forespørgsel, ., 6. Navn på den ønskede rettighed vises i listen., OBS:, Det er vigtigt, at markere i , Hele organisationen, ., Klik på , Tildel, ., 7. Der vises besked om, at den valgte rettighed er tildelt brugeren., Klik på krydset for at afslutte tildeling af rettigheder., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular, Anmod om længere frist

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/mitid/saerlige-rettigheder

D_TYPE

Navn, D_TYPE , Beskrivende navn, D-familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien, afgrænset som D-familie, og som vedrører den 1. januar. I D-familierne er der ingen aldersgrænse for hjemmeboende børn, der regnes med til familien. D_TYPE findes i perioden 1980-2007., Tilsvarende variabel for C-familier er C_TYPE og for E-familier E_TYPE. Variabelværdierne er dog forskellige., Detaljeret beskrivelse, D-TYPE er en variabel, der knytter sig til familien defineret som D-familie, og som vedrører den 1. januar. D-TYPE angiver D-familietypen. Definitionerne i forbindelse med D-familie-klassifikationen er i alle detaljer de samme som for C-familie-klassifikationen på nær en enkelt undtagelse: Aldersgrænsen for hjemmeboende børn, der regnes med til familien, er for C-familier 18 år, mens der ingen aldersgrænse er for D-familierne. Ellers er betingelserne for at være hjemmeboende barn de samme, ligesom alle de andre klassifikationsregler er de samme. Værdisættet er magen til C-familiens. Se beskrivelse af C_TYPE. , For D-familierne resulterer forskellen til C-familierne i flere hjemmeboende børn og færre enlige end for C-familierne., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_DTYPE - D-familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Enlig. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 11, Ægtepar. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 12, Ægtepar. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 2, Enlig. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 21, Registreret partnerskab. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 22, Registreret partnerskab. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 31, Samlevende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 32, Samlevende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn., 01-01-1980, 02-01-2007, 41, Samboende par. Der er ingen hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par., 01-01-1980, 02-01-2007, 42, Samboende par. Der er hjemmeboende børn, som er ugifte, ikke selv har hjemmeboende børn, og ikke er i samlevende par. Der er ingen aldersgrænse for de hjemmeboende børn, 01-01-1980, 02-01-2007, 53, Ikke-hjemmeboende barn. som er under 18 år, ugift, og ikke har egne hjemmeboende børn. Er hverken samlevende eller samboende., 01-01-1980, 02-01-2007

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/d-type

Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie

I gennemsnit har mænd 21 pct. flere udgifter, når de tager på lange ferierejser, end kvinder har. Den største forskel på mænds og kvinders rejseudgifter er blandt rejsende i pensionsalderen. , 17. juli 2019 kl. 8:00 ,  , Når den gennemsnitlige dansker skal holde ferie i ind- og udland, svarer vi at have udgifter for alt i alt 7.000 kr. i den samlede individuelle rejseudgift for en ferie på mindst fire dages varighed. 3.700 kr. for en gennemsnitlig indlandsrejse og 9.400 kr. for en gennemsnitlig udlandsrejse. , Men ikke alle danskere bruger lige meget på ferien. Den gennemsnitlige mand svarer, at han bruger knap 7.700 kroner på ferien, hvilket er 21 pct. mere end den gennemsnitlige kvinde, som svarer at hun bruger 6.400 kr.  , Gennemsnitlig individuel rejseudgift ved lange ferierejser fordelt efter alder og køn. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Den største forskel på mænd og kvinders rejseudgifter findes blandt folk i pensionsalderen. Her bruger de 65-årige mænd knap 7.900 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 44 pct. mere end kvinderne, som bruger knap 5.500 kr. , Næststørst forskel er der imellem de helt unge mænd og kvinders rejseudgifter. Her bruger de 15-24 årige mænd knap 7.400 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 28 pct. mere end kvinderne, som bruger 5.800 kr. , Den gruppe, som i kroner og øre bruger allermest, når de rejser, er mænd i alderen 45-64 år. Her lyder den gennemsnitlige ferieregning på rundt regnet 8.100 kr., hvilket er 14 pct. mere end de jævnaldrende kvinder. , Flyrejsen står os dyrest - mens togrejsen er billigst , Når danskerne rejser på ferie af mindst fire dages varighed, så kommer vi af med flest penge, når vi rejser med fly som transportmiddel. Her ligger den samlede gennemsnitlige udgift til ferien på 8.900 kr. Igen er der forskel på mænd og kvinders rejseudgifter - således bruger mænd gennemsnitligt 9.500 på ferierejsen med fly som transportmiddel, mens kvinder bruger 8.400. , ”Flyrejser er typisk til destinationer, hvor de rejsende bor på hotel og bliver i længere tid og dermed også bruger flere penge,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen om forskellene på rejseudgifterne. , Den rejseform, som koster de ferierejsende næstflest penge, er rejser med bus og rutebil. Her slipper den gennemsnitlige rejsende af med 5.500 kr. Mænd bruger knap 7.000 kr., mens kvinderne bruger 4.500 kr. i samlede rejseudgifter. , I bunden ligger de ferierejsendes udgifter til togferien. Her bruger mændene knap 2.000 kr., mens kvinderne bruger 1.800 kr. , Gennemsnitlig individuel rejseudgift fordelt efter transportmiddel og køn. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op. Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år., Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Det skal bemærkes, at udgifterne til rejser med mindst 4 nætters varighed dækker over rejser med en varighed, der kan variere fra 4-365 nætter, hvorfor udgifterne også kan variere. , Kilde, : Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser,  , Læs mere om danskernes ferievaner på , emnesiden Ferie- og forretningsrejser, Andre artikler fra feriestatistikken: , Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen på  tlf.: 3917 3362 eller , Emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-17-maend-bruger-flere-penge-end-kvinder-naar-de-rejser-paa-ferie

Bag tallene

Statistikdokumentation: Budgetter for offentlig forvaltning og service

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , MRA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2025 , Tidligere versioner, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2024, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2021, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2020, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2019, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2018, Budgetter for offentlig forvaltning og service 2015, Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem., Indhold, Statistikken belyser de samlede udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service baseret på budgetter, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Udover en realøkonomisk fordeling, som fx aflønning af ansatte, forbrug i produktion og investeringer, opsplittes drift- og kapitaludgifterne efter formål, fx uddannelse, sociale forhold og sundhed. Herudover udarbejdes der for skatter og afgifter, subsidier og indkomstoverførsler en underopdeling efter arten af de ordninger, der indgår., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende i månederne op til offentliggørelse fra de offentlige budgetsystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper, hvor det kan være nødvendigt at rette henvendelse til den konkrete kilde med opklarende spørgsmål om forhold i relation til transaktionen. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger som sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for budgetter for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker hele målpopulationen. Staten er dækket af forslag til finanslov eller finanslov som modtages fra Økonomistyrelsen. Samtlige kommuner og regioner skal indberette deres budgetter, og manglende budgetter må derfor ikke forekomme. Da budgetterne hentes direkte fra kommunernes og regionernes egne økonomisystemer og sammenlignes med foreløbige data, antages det derfor at der ikke er større målefejl. Ved blanke eller ubrugelige variable eller datasæt kontaktes kommunen eller regionen så rettede data kan fremsendes., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Martversionen offentliggøres ca. tre måneder efter vedtagelse af finansloven. Septemberversionen offentliggøres ca. en uge efter Finanslovforslagets fremsættelse. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenlignelige efter ESA2010 fra finansåret 2015 og frem. For årene 1995 til 2014 er statistikken sammenlignelig efter ESA1995., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Budgetter for offentlig forvaltning og service offentliggøres i NYT og Efterretning. Desuden offentliggøres tallene i statistikbanken., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/budgetter-for-offentlig-forvaltning-og-service

Statistikdokumentation

Kvalifikationsregistret

Beskrivelse, Danmarks Statistiks kvalifikationsregister indeholder uddannelseskvalifikationer, hvor Danmarks Statistik ikke har registreret de uddannelsesaktiviteter der har ført frem til den given opnået kvalifikation. Kvalifikationen er dog vigtig i sig selv og indgår som et vigtigt element i vurderingen af en persons kvalifikationsniveau. Kilderne til disse selvstændigt registrerede kvalifikationer er flere. De gennemgås nedenfor hver for sig, men data er integrerede i et samlet register, nemlig Danmarks Statistiks kvalifikationsregister., I graf og tabel til AUDD for kvalifikationsregisteret er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken. Denne population findes ved at sætte variablen HF_KILDE=1., Kvalifikationer fra Folke- & boligtællingen 1970:, I Folke- og Boligtællingen 1970 (FOB70) blev den danske befolkning spurgt om deres uddannelsesmæssige forhold på tællingstidspunkt. Der er således tale om en statusopgørelse, der er udgangspunktet for vurderingen af befolkningens uddannelsesniveau. Senere registrerede kvalifikationer supplerer eller opdaterer således blot dette udgangspunkt., Indvandreres medbragte uddannelse:, I 1999 blev alle indvandrere i Danmark spurgt via et postomdelt spørgeskema om deres uddannelsesmæssige baggrund på indvandringstidspunktet. For indvandrere gælder således, at vi ikke har oplysninger om uddannelsesaktiviteten, men kun en selvrapporteret oplysning om kvalifikationerne, svarende til oplysningerne fra Folke- og Boligtællingen 1970. , Efterfølgende er nye indvandrere løbende blevet bedt om at oplyse deres medbragte kvalifikationer. Dette delregister bliver således løbende suppleret med oplysninger indberettet fra sprogskolerne eller via spørgeskemaundersøgelser., Kvalifikationsregistret bliver opdateret med uddannelsesoplysninger fra denne kilde, hver gang der bliver lavet en ny undersøgelse af indvandrenes medbragte uddannelse., Eksaminer opnået gennem voksenuddannelsessystemet:, Visse kurser/moduler eller enkeltfag summer op til en samlet anerkendt kvalifikation (eksempelvis hf, merkonom, teknonom, datanom, erhvervsøkomomisk diplomuddannelse (HD), erhvervssproglig diplonuddannelse (ED), diplom- og masteruddannelser mv.). For disse uddannelser gælder, at mange nøjes med elementer af uddannelserne til at supplere den kvalifikation, de i øvrigt har. Men nogle går hele vejen og opnår en samlet kvalifikation svarende til den type af kvalifikationer, man opnår i det ordinære uddannelsessystem. Disse kvalifikationer indberettes som en selvstændig indberetning ved siden af kursusindberetningen. , Kvalifikationsregistret opdateres årligt med uddannelsesoplysninger fra denne kilde., Autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer:, I kvalifikationsregistret ligger uddannelsesoplysninger fra enkelte autorisationsregistre, medlemsregistre og administrative systemer. Disse kilder kan fx. afhjælpe mangler med hensyn til danskere, der har taget en uddannelse i udlandet eller uddannelser som er taget på et tidspunkt, hvor der ikke skete indberetningerne til Danmarks Statistik. For indvandrernes medbragte uddannelse vil en oplysning herfra kunne tilføre større præcision i kodningen, især naturligvis for de imputerede værdier (Imputerede værdier vil sige oplysninger, som erstatter uoplyste værdier, baseret på erfaringer fra tilsvarende personer)., Danmarks Statistiks kvalifikationsregister søges således opdateret med oplysninger fra pålidelige kilder som fx Sundhedsstyrelsens autorisationsregistre, faglige sammenslutningers medlemsregistre (eksempelvis Ingeniørforeningen i Danmark) mv. Dette er en proces som løbende foregår for at forbedre kvaliteten og reducere antallet af personer med uoplyst uddannelsesniveau i befolkningen., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra disse kilder., Styrelsen for International Uddannelse: , Styrelsen for International Uddannelse vurderer og niveauplacerer uddannelser som er taget i udlandet i forhold til det danske uddannelsessystem. Disse uddannelsesoplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Uddannelsesopllysninger fra Grønland:, Danmarks Statistik har modtaget uddannelsesoplysninger på personer som har modtaget grønlandsk uddannelsesstøtte under deres uddannelse. Disse oplysninger ligger i kvalifikationsregistret., Der er ikke nogen fast opdateringsrytme for uddannelsesoplysninger fra denne kilder., Bilag, Uddannelsesmanual, Variable, INSTNR, Institutionsnummer, KVALIFIKATION_VFRA, Tidspunkt for opnået kvalifikation.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kvalifikationsregistret

Udenrigshandel med skibe og fly

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Her kan I uploade jeres indberetning. Læs mere under: , Hvordan kan I indberette?, Bemærk, : Virksomheden skal anvende , det fremsendte statistik-specifikke regneark, til upload. Har I ikke modtaget et regneark, bedes I kontakte statistikkontoret på e-mail: , skibogfly@dst.dk, ., For skibe, fly og helikoptere har virksomhederne mulighed for at foretage en nulindberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder, der handler med skibe, fly og helikoptere, oplysninger om køb og salg, leasing samt ombygning af skibe, fly og helikoptere. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse Danmarks udenrigshandel med skibe, fly og helikoptere. Statistikken bruges som led i opgørelsen over Danmarks økonomiske forhold samt i opgørelsen om udenrigshandel med varer. Statistikken bruges af brancheorganisationer, den finansielle sektor, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder, ambassader, internationale organisationer og nyhedsmedier. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, Januar 2025:, 17. februar, Februar 2025:, 21. marts, Marts 2025:, 19. april, April 2025:, 19. maj, Maj 2025:, 19. juni, Juni 2025:, 19. juli, Juli 2025:, 21. august, August 2025:, 18. september, September 2025:, 19. oktober, Oktober 2025:, 20. november, November 2025:, 19. december, December 2025:, 19. jan. 2026, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Nedenfor kan I finde information om, hvilke oplysninger I skal indberette, hvordan I indberetter m.m., Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med skibe, fly og helikoptere (PDF), ., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Upload oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, Udfyld oplysninger i det fremsendte statistik-specifikke regneark, og gem filen på din PC eller tablet., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Vælg journalnummer og periode, og klik ", "., Opdater kontaktoplysninger., Vælg fil, og tryk på "Upload"., Uddybende vejledning til upload af fremsendt statistik-specifikt regneark, ., Vejledning, Vejledning til indberetning af Udenrigshandel med skibe, fly og helikoptere (PDF), ., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år ca. 30 virksomheder om lovpligtig, månedlig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Alle juridiske enheder, der har udenrigshandel med udvalgte skibe og luftfartøjer, skal indberette til Danmarks Statistik. Er virksomheden udvalgt til at indberette skibe på udenlandske registre, er virksomheden udvalgt specifikt på baggrund af deres størrelse og antal danskejede skibe på udenlandske registre., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 5 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 5 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 21 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Eksporten steg i september, 10. november 2025 , I september steg den samlede eksport af varer og tjenester med 3,4 pct. til 181,7 mia. kr. Den samlede import faldt 1,1 pct. til 148,2 mia. kr., Tabeller i Statistikbanken om 'Betalingsbalancens løbende poster', Emneside: Udenrigshandel med varer og tjenester, ., Statistikdokumentation: Udenrigshandel med varer, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udenrigshandel-med-skibe-og-fly

Statistikdokumentation: Offentlige finanser

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Martin Rune Rasmussen , 24 77 42 71 , mra@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige finanser 2025 , Tidligere versioner, Offentlige finanser 2024, Offentlige finanser 2023, Offentlige finanser 2022, Offentlige finanser 2020, Offentlige finanser 2019, Offentlige finanser 2018, Offentlige finanser 2017, Offentlige finanser 2015, Offentlige finanser 2014, Offentlige finanser 2013, Formålet med statistikken Offentlige finanser er at belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden., Statistikken er ved offentliggørelsen i 2024 blevet revideret tilbage til 1971., Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er påvirket i positiv retning. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af indtægter og udgifter i offentlig forvaltning og service, hvilket gør det muligt at beregne den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto). Statistikken opdeles på delsektorer., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles løbende op til offentliggørelse fra de offentlige regnskabssystemer og fra andre supplerende kilder. Herefter bearbejdes data i forhold til nationalregnskabsprincipper. Det kan være nødvendigt at beregne estimater for de data, som ikke er tilgængelige ved det pågældende udgivelsestidspunkt eller ikke er periodiseret hensigtsmæssigt. Når der er beregnet et datamateriale for alle delsektorer i offentlig forvaltning og service foretages der en række afstemninger for at sikre den interne konsistens., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er stor interesse for regnskaber for offentlig forvaltning og service blandt brugere, som følger udviklingen i det offentliges økonomi. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken anvendes til udarbejdelse af nationalregnskabsstatistik og af Eurostat til at lave fælleseuropæisk statistik. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Fejlregistreringer er langt hyppigere forekommende i de kvartalsvise indberetninger end i de årlige indberetninger. De kvartalsvise regnskabsindberetninger for staten, kommuner og regioner er ikke udtryk for et egentligt afsluttet regnskab for kvartalet. De repræsenterer snarere et øjebliksbillede af, hvor mange udgifter og indtægter, der ved udgangen af kvartalet er registreret i regnskabssystemerne. Det betyder at præcision og pålidelighed er størst for de årlige statistikker og lidt mindre for de kvartalsvise opgørelser., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Kvartalsstatistikken udgives senest tre måneder efter kvartalets afslutning. Årsstatistikken udgives i marts, juni og september. Marts-versionen offentliggøres ca. en uge efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. Juni-versionen offentliggøres ca. tre måneder efter offentliggørelsen af Statsregnskabet. September-versionen opdateres primært med indkomstbeskatningen. Den endelige statistik udgives tre år efter det givne år. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives kvartalsvist og årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Offentlig sektors økonomi, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-finanser

Statistikdokumentation

Arbejdsmarkedet for erhvervsuddannede er skarpt opdelt på køn og sektor

En række erhvervsuddannelser er udprægede mande- eller kvindefag, og de leder ofte ret entydigt til beskæftigelse i enten private eller offentlige virksomheder og institutioner., 28. maj 2019 kl. 8:00 ,  , Blandt de beskæftigede med en tømreruddannelse er 99,6 pct. mænd i slutningen af 2017, og omvendt er 99,6 pct. af de beskæftigede med en uddannelse som sundhedsservicesekretær kvinder., Også blandt beskæftigede med uddannelse som VVS’er, mekaniker eller murer er kvinder stort set ikke eksisterende. Omvendt udgør mænd under 7 pct. af de beskæftigede med uddannelse som enten ernæringsassistent, frisør eller med en social- og sundhedsuddannelse. , Det viser publikationen ”, Erhvervsuddannelser i Danmark, ”, som giver et samlet billede af erhvervsuddannelserne, eleverne og arbejdsmarkedet for personer med en erhvervsuddannelse. Det er første gang, Danmarks Statistik udgiver publikationen., ”Vi har udarbejdet publikationen, fordi erhvervsuddannelserne er et meget omtalt uddannelsesområde, hvor vi kan bidrage med en række fakta. Når vi f.eks. kan vise, at der er interessante kønsforskelle inden for erhvervsuddannelserne, er det vores håb, at det kan bidrage konstruktivt til debatten om området”, siger Nikolaj Kær Schrøder Larsen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og hovedforfatter til publikationen., Publikationen viser også, at de erhvervsuddannede mænd i højere grad end kvinderne arbejder i det private, mens kvinderne finder beskæftigelse i den offentlige sektor. 91 pct. af de erhvervsuddannede mænd er privatansat, mens det gælder for færre end 60 pct. af kvinderne ultimo 2017. Forskellen hænger bl.a. sammen med, at kvinderne i højere grad end mænd tager uddannelser, der er efterspurgt på det offentlige arbejdsmarked, viser ”Erhvervsuddannelser i Danmark”., Publikationen ser også på fx indkomstforskelle og selvstændige. Indkomstforskellen mellem kønnene er større, når man sammenligner kvinder og mænd med en erhvervsuddannelse, end når man sammenligner andre beskæftigede kvinder og mænd. 44,3 pct. af mænd med erhvervsuddannelse i arbejde har over 400.000 kr. i erhvervsindkomst, mens det kun gælder for 19,3 pct. af kvinderne. Blandt den øvrige erhvervsaktive befolkning har 30,1 pct. af kvinderne og 43,9 pct. af mændene en erhvervsindkomst over 400.000 kr., Når det kommer til selvstændige, er erhvervsuddannede med 7,5 pct. i 2017 den uddannelsesgruppe, der har den største andel af selvstændige.  Også her er der dog kønsforskelle, idet 75 pct. af de selvstændige med en erhvervsuddannelse er mænd, mens kun 55 pct. af alle erhvervsuddannede er mænd. , I publikationen kan du også læse, at:, Færre 25-30-årige har en erhvervsuddannelse. For 30 år siden havde mere end 40 pct. af de 25-30 årige en erhvervsuddannelse som deres højest fuldførte uddannelse. I dag gælder det kun for 24 pct. , De elever, som tager en erhvervsuddannelse, har oftere end gymnasieeleverne forældre, som har en indkomst på under 300.000 kroner om året. 19 pct. af eleverne på erhvervsuddannelserne har i 2018 forældre, som tjener under 300.000 kroner i årlig bruttoindkomst. Til sammenligning er det kun gældende for 6 pct. af gymnasieelevernes forældre., Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede fra erhvervsuddannelserne er højere end for nyuddannede med en videregående uddannelse. Efter 21 måneder er 73 pct. med en erhvervsuddannelse i beskæftigelse. , De danske erhvervsuddannelser indeholder væsentligt mere praktik end i mange andre europæiske lande. Tal fra Cedefop viser, at 45 pct. af de danske erhvervsuddannede siger, at de primært har brugt deres tid i praktik, mens tallet for hele EU kun er 14 pct., Kun 60 pct. af danskerne synes, at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. I Finland synes 84 pct., at erhvervsuddannelserne har et positivt omdømme. Disse tal kommer også fra Cedefop., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig Nikolaj Kær Schrøder Larsen, på 39 17 32 59 eller , nkl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-28-Ny-publikation-om-erhvervsuddannelser

Pressemeddelelse