Søgeresultat

Statistikdokumentation: Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision (Afsluttet)

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Hent statistikdokumentation som pdf, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab før 2016-revision 2016 1. kvartal , Tidligere versioner, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2014 4. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 1. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 2. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 3. kvartal, Det årlige og det kvartalsvise arbejdstidsregnskab 2015 4. kvartal, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Arbejdsprocesdokumentation ATR (), Databrud i ATR ved overgang til eIndkomst (), Databrud i ATR som følge af ændrede nomenklaturer (), Begrebsforskelle mellem beskæftigelsesstatistikker (), Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. De nuværende tidsserier går tilbage til 2008 (kvartalsstatistikken fra og med 1. kvartal 2008)., Indhold, Arbejdstidsregnskabet (ATR) er en integreret statistik med konsistente tidsserier for beskæftigelse, job, præsterede timer samt lønsum på både års- og kvartalsbasis. Datagrundlaget udgøres af en række primærstatistikker, der tilpasses og justeres til den ramme, som ATR-systemet udgør. De kilder der anvendes i ATR er: , Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), , Erhvervsbeskæftigelsen (EBS), , Lønstrukturstatistikken (LØN),, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) og , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Årlige kilder (struktur-statistikker) benyttes til at afgrænse population, begreber og lægge niveauerne for de enkelte variable. Konjunkturkilder benyttes til at fremskrive disse niveauer hen over årets måneder og fremskrive niveauerne i de år, hvor der ikke er tilgængelige struktur statistikker. Data i ATR summeres (aggregeres) inden de fremskrives. Data i ATR sæsonkorrigeres, både til nationalt brug og til Eurostat's STS. Systemet indeholder både et fejlsøgningssystem, et rettesystem og et formidlingssystem., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Brugere med interesse for arbejdsmarkedsstatistik og økonomisk statistik har udtrykt tilfredshed med kvaliteten af statistikken. De har dog også udtrykt frustration i forhold til store databrud, især ved overgangen til eIndkomst-baserede kilder., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det har endnu ikke været muligt at anvende konjunkturkilder til belysning af orlov hen over året, bl.a. fordi det ikke har været muligt at afgøre, hvornår orlovsoplysningerne hidrører fra beskæftigelse, og hvornår de relaterer sig til personer udenfor beskæftigelse. Det er planen, at der i ATR bliver indarbejdet en bedre belysning af orlov fra beskæftigelse hen over året, når ATR indarbejder AMR som hovedkilde (i 2016)., Selvstændige og medarbejdende ægtefæller er den gruppe, for hvem der findes de dårligste oplysninger om antal job, joblængder og arbejdsomfang i de enkelte job i datakilderne., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Udgivelsestiden for årsstatistikken er referenceåret + 6 måneder. Det seneste år er foreløbige tal beregnet på baggrund af kvartalsregnskabet. Udgivelsestiden for kvartalsstatistikken er referencekvartalet + to måneder og 15 dage. , Tidsserierne dækker perioden 1. kvartal 2008 - 4. kvartal 2014 i det kvartalsvise ATR, der blev offentliggjort d. 13. marts 2015, og perioden 2008-2013 i det årlige ATR med offentliggørelsen d. 20.juni 2014., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, ATR leverer data til Eurostat's erhvervskorttidsforordning (STS) og til nationalregnskabet (ENS/ESA). Ændringer i disse vil typisk medføre ændringer i ATR. For en belysning af overgangstabeller mellem ATR og ENS/ESA henvises til Nationalregnskabets publikationer. Overgangstabeller mellem ATR og henholdsvis den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Erhvervsbeskæftigelsen findes i arbejdstidsregnskabets opgørelser i publikationen , statistiske efterretninger, ., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Arbejdstidsregnskabet offentliggøres i: , Nyt fra Danmarks Statistik, , Arbejdsmarked (Statistiske Efterretninger) og, Statistikbanken , Du kan se mere på vores , emneside om ATR, og vores , emneside om beskæftigelse, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/det-aarlige-og-det-kvartalsvise-arbejdstidsregnskab-foer-2016-revision--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Forsyningen og forbruget af korn og foder

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Simone Thun , 51 36 92 51 , SIT@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2023 , Tidligere versioner, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2022, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2021, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2018, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2016, Forsyningen og forbruget af korn og foder 2014, Formålet med statistikken Forsyningen og forbruget af korn og foder er at belyse landbrugets årlige forbrug af foderstoffer, samt anvendelsen af korn til foder. Endvidere belyses foderforbruget efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. Statistikken anvendes desuden til opgørelse af jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af landbrugets foderforsyning og foderforbrug opgjort i mio. kg og mio. kr. Foderforsyningen og foderforbruget opgøres for en lang række fodermidler ved at opstille balancer. Den opgøres for både kalenderår og driftsår og efter oprindelse. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra andre statistikker og er fejlsøgt og aggregeret. Forsyningen og forbruget af foder beregnes ved at opstille balancer for hvert enkelt fodermiddel. Foderbalancerne opstiller og summerer den danske og udenlandske produktion og fratrækker eksporten. Den tilbageblevne mængde opgøres som forbrugt til foder, fordelt på dansk og udenlandsk forbrug. Opgørelsen laves som udgangspunkt for driftsår, men der dannes opgørelser på kalenderår til beregning af Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA). , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken om forsyningen og forbruget af korn og foderstoffer er relevant for bl.a. landbrugets organisationer, ministerier og styrelser, som bruger den til at vurdere udviklingen i mængder og omkostninger til korn og foder. Derudover er statistikken input til Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture/EAA) til bl.a. værdisætningen af foderomkostningerne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Opgørelsen af forsyningen og forbruget af korn og foder bygger bl.a. på stikprøvetællinger for lagerbeholdninger af korn hos landmænd, og resultaterne er derfor behæftet med nogen usikkerhed. Herudover er der usikkerheder i opgørelsen af Høsten af korn, raps og bælgsæd og Udenrigshandel med varer. Korn til foder beregnes residualt, så usikkerheder på de andre datakilder vil have indflydelse på denne post. Lagerbeholdning hos kornhandlere er en totaltælling, og resultaterne er ret præcise. Der kan være lagerforskydninger for en række produkter, hvilket giver usikkerhed i periodiseringen. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Foreløbige tal for Forsyningen og forbruget af korn og foder offentliggøres en gang om året, og ca. 6 måneder efter referenceperiodens afslutning i forbindelse med udgivelsen af Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture). Endelige tal offentliggøres 2 år og 6 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken er punktlig og publiceres normalt uden forsinkelse. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1900, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 1990 og frem. Statistikken er i overensstemmelse med den gældende EU forordning, og er et input til Jordbrugets økonomi (Economic Accounts for Agriculture), som afleveres til EU og Nationalregnskab., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Foder, gødning og pesticider, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forsyningen-og-forbruget-af-korn-og-foder

Statistikdokumentation

Tre ud af fire nye virksomheder går ned

Kun hver fjerde nye virksomhed overlever i ti år, viser årets temaartikel om iværksættere i Statistisk Tiårsoversigt 2003. Det er udtryk for dynamik, siger ekspert., 22. oktober 2003 kl. 0:00 ,  , Der blev startet mere end 18.000 nye virksomheder i 2000, hvilket er rekord, viser temaartiklen om iværksættere i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Siden er iværksætterlysten dog dalet ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik, idet antallet af nye virksomheder faldt med 12 pct. i 2001 sammenlignet med 2000. , Temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, viser også, at det hurtigt går den anden vej for de mange iværksættere. I løbet af de første to leveår sker der en kraftig nedgang i antallet af de nyetablerede virksomheder - kun ca. 60 pct. overlever. Og i løbet af ti år er der kun 20-25 pct. tilbage af det oprindelige antal nye virksomheder. Men det er ikke nødvendigvis udtryk for noget negativt ifølge professor ved , Center for Småvirksomhedsforskning, , Torben Bager, Syddansk Universitet. , "Erhvervslivet er dynamisk, og derfor er der ikke noget usædvanligt ved, at folk i løbet af få år starter noget op, som de lukker ned igen for at starte noget nyt op," siger han. Torben Bager mener til gengæld, at Danmark har brug for et holdningsskifte, så dét at lukke en virksomhed ned ikke bliver set på som en fiasko: "Desværre er holdningen i Danmark ofte, at det er en katastrofe, hvis man går ned med en virksomhed. I USA er der fx slet ikke den stemning omkring det. Her er det helt normalt, at man flere gange forsøger at starte noget op, og ens erfaringer er med til, at man bliver en bedre iværksætter næste gang." , Forskellen på USA og Danmark er også, at reglerne for konkurs og gældssanering er langt strammere i Danmark. I Danmark består gæld i mere end 20 år, mens man i andre lande har udviklet modeller, hvor iværksættere kan komme ud af gælden inden for ca. tre år. Derfor glæder Torben Bager sig over regeringens udmeldinger om, at den vil arbejde for ændringer i lovgivningen på netop dette område. "Men selvfølgelig skal vi i Danmark samtidig klæde folk bedst muligt på til at drive en virksomhed, så endnu flere overlever," siger professoren. , Danmark i bund med overlevelse, Internationalt set ligger Danmark i bunden, når det handler om at overleve med en ny virksomhed. Det viser en undersøgelse Eurostat har gennemført med Danmark, Spanien, Italien, Portugal, Finland, Sverige og Storbritannien. For hovedparten af landene overlever mere end 70 pct. af de nye virksomheder de første tre år. Der er flest virksomheder, der overlever i Sverige (87,5 pct.) og færrest i Danmark (63,3 pct.). , Det omfattende statistiske datamateriale, der er etableret til belysning af nye virksomheder og iværksættere i Danmarks Statistik, findes ikke af lignende karakter og omfang i noget andet land. Derfor er det vanskeligt at lave internationale sammenligninger, og derfor skal man være forsigtig med at drage konklusioner på baggrund af tallene, idet der stadig er problemer med sammenligneligheden. , Valg af branche og formue vigtig, Iværksætterens baggrund spiller en væsentlig rolle for virksomhedernes overlevelse, viser temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, . Vælger iværksætteren at starte virksomhed inden for bygge og anlæg eller videnservice, har han en formue over 200.000 kr. inden start af egen virksomhed, branchekendskab, en erhvervsfaglig uddannelse, og er han over 40 år og i et parforhold, så har han 75 pct. chance for at overleve. , I Danmark er iværksætterne i høj grad kendetegnet ved, at de er under 35 år og uden branchekendskab eller formue, men Torben Bager mener dog ikke, at det er fordi, det er de forkerte, der bliver iværksættere: "De unge tager risici, som de ældre ikke tager. Derfor viser erfaringerne, at de ældre er solide overlevere, mens de yngre, der overlever, ofte er bedre til at få væksten frem," siger han. , Læs mere om iværksættere og nye virksomheder i , Statistisk Tiårsoversigt 2003, , som kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, . Bogen koster 148 kr. , Denne artikel er offentliggjort 22. oktober 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-10-22-Virk

Bag tallene

Statistikdokumentation: Erhvervsliv

Statistikdokumentationen beskriver statistikkens indhold og kvalitet., Statistikdokumentation fordelt på emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi, Erhvervsliv, Erhvervslivets struktur, Arbejdssteder og job, Bestyrelsesmedlemmer og direktører, Erhvervsdemografi, Firmaernes køb og salg, Generel firmastatistik, Højvækstvirksomheder i Danmark, It-anvendelse i virksomheder, It-udgifter i virksomheder, Koncerner i Danmark, Konkurser, Ledige stillinger, Nyregistrerede virksomheder og konkurser, Små virksomheders aktiviteter, Tvangsakkorder (Ophørt), Erhvervslivets økonomi, Arbejdsomkostninger for virksomheder og organisationer, Firmaernes køb og salg, Fondes aktiviteter, Internationale arbejdsomkostningsindeks (Afsluttet), Regnskabsstatistik for primære erhverv, Regnskabsstatistik for private byerhverv, Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, Supplerende regnskabsstatistik for rederier (Ophørt), Internationale virksomheder, Danske datterselskaber i udlandet, Danske virksomheders outsourcing (Ophørt), International organisering og outsourcing, Udenlandsk ejede firmaer, Landbrug, gartneri og skovbrug, Animalske landbrugsprodukter, Anvendelsen af korn, De danske skove og deres sundhedstilstand (Ophørt), Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Hugsten i skove og plantager, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Jordbrugets investeringer, Kapitelstakster for hvede og byg, Kvægbestanden, Landbrugets bruttofaktorindkomst, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Priser og prisindeks for jordbrug, Produktion af foderblandinger, Regnskabsstatistik for jordbrug, Slagtedyr og kødproduktion, Svinebestanden, Vintergrønne marker (Ophørt), Ægproduktion, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Fiskeri og akvakultur, Akvakultur, struktur og produktion (Ophørt), Danske fiskerfartøjer, Landinger af fisk, Regnskabsstatistik for akvakultur, Regnskabsstatistik for fiskeri, Industri, Engroshandlens handelsvarelagre, Industriens køb af varer og tjenester, Industriens ordre- og omsætningssituation (basisår 1995, -2002) (Ophørt), Industriens produktion og omsætning, Industriens produktion og omsætning (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, 1985-) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2000, -2006) (Ophørt), Industriens produktion og ordreindgang (basisår 2005, 2000-) (Ophørt), Industriens salg af varer (kvt.), Omkostningsindeks for dagrenovation, slamsugning og lastvognskørsel, Råstofindvinding i Danmark, Byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg (indtil 2003) (Ophørt), Byggeomkostningsindeks for boliger, Byggeriets køb af varer og tjenester (Afsluttet), Byggevirksomheden, Bygningsopgørelsen, Omkostningsindeks for anlæg, Omsætning i byggeri og anlæg, Producentprisindeks for byggeri af boliger, Producentprisindeks for renovering og vedligeholdelse, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren, Handel, Autohandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Detailomsætningsindeks, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Engroshandlens handelsvarelagre, Salg af alkohol og tobak, Overnatninger og rejser, Ferie- og forretningsrejser, Feriehusudlejning, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Finansiel sektor, Danmarks Nationalbanks resultatopgørelse, Finansieringsselskaber (Afsluttet), Forbrugerkredit, Forsikrings- og pensionsselskaber, Penge- og realkreditinstitutter, Serviceerhverv, Anden virksomhedsrådgivning, Arkitektvirksomhed, Bogføring, revision og skatterådgivning, It-servicevirksomhed, Juridisk bistand, Markedsanalyse og offentlig meningsmåling, Produktionsindeks for serviceerhverv, Produktstatistik for branchen call centre virksomhed (Ophørt), Produktstatistik for branchen speditørvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for catering (Ophørt), Produktstatistik for designvirksomhed (Ophørt), Produktstatistik for rengøringsvirksomheder (Ophørt), Produktstatistik for vagt og overvågningstjeneste (Ophørt), Reklamevirksomhed, Rådgivende ingeniørvirksomhed og anden teknisk rådgivning, Serviceerhvervenes produktion og omsætning, Serviceydelser for serviceerhverv, Teknisk afprøvning og analyse, Vikarbureauer og anden personaleformidling, Konjunkturbarometre for erhvervene, Industriens investeringsforventninger (Afsluttet), Konjunkturbarometer for bygge og anlæg (Afsluttet), Konjunkturbarometer for detailhandel (Afsluttet), Konjunkturbarometer for erhvervene, Konjunkturbarometer for industri (Afsluttet), Konjunkturbarometer for serviceerhverv (Afsluttet), Konjunkturcyklus (Afsluttet)

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation?subject=6

Statistikdokumentation: Firmaernes køb og salg

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Firmaernes køb og salg 2024 , Tidligere versioner, Firmaernes køb og salg 2020, Firmaernes køb og salg 2019, Formålet med statistikken Firmaernes køb og salg er at belyse konjunkturudviklingen i erhvervslivet i Danmark ud fra firmaers salg. Statistikken beregnes ud fra de oplysninger om købs- og salgsmoms, som firmaerne indberetter til Skattestyrelsen. , Statistikken udarbejdes månedligt og giver et aktuelt billede af udviklingen i dansk erhvervsliv. Statistikken er udarbejdet, med forskellige opgørelsesmetoder og hyppigheder, siden moms blev indført i Danmark i 1967. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Firmaernes køb og salg er en månedlig opgørelse af firmaers køb og salg af varer og tjenester opgjort i mio. kr. Køb og salg opdeles i brancher fra Dansk Branchekode 2007 (DB07). Derudover er statistikken opdelt på indenlandsk køb og salg. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data stammer fra Skattestyrelsens momsindberetninger og suppleres med oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Manglende indberetninger udfyldes med imputerede værdier, der er en modelberegnet indberetning. Imputerede indberetninger er foreløbige og fjernes, når firmaet har indberettet til Skattestyrelsen eller firmaets virksomhedsstatus i CVR-registeret er opdateret til at være inaktiv. Data fra indberetningen placeres i firmaets hovedbranche. Det betyder informationer om firmaets bi-branche, eller andre brancher, bliver regnet med under firmaets hovedbranche. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på data om moms, indberettet af firmaerne til Skattestyrelsen. Præcisionen styrkes af at alle momspligtige firmaer er med. Den svækkes af underindberetning af salg, der ikke er belagt med moms fx billetter til tog eller genbrugstøj. Pålideligheden stiger med, at firmaerne indberetter og reviderer værdierne. Det er muligt at revidere indtil tre år efter indsendelse. Værdier anses som endelige efter tre år og fastfryses i statistikken. Firmaernes salg anvendes som estimat for omsætning. Bemærk at omsætning indeholder mere end salg fx indtægt fra investeringer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres omkring 40 dage efter referenceperiodens udløb. Statistikken indeholder en opgørelse over salg, der er momspligtigt. En opgørelse over et firmas momspligtige salg kan anvendes som estimat for firmaets omsætning, derfor anvendes statikken til konjunkturstatistik over omsætning. Publiceringstidspunktet annonceres minimum 6 måneder i forvejen og det hører til sjældenhederne, at en publicering af statistikken er forsinket. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fra 2010 bygger statistikken på registerdata, der er momsindberetninger fra firmaerne til Skattestyrelsen. Fra 2010 er data i statistikken sammenlignelig over tid, da data omfatter alle firmaer, der indberetter moms. Statistikkens variabel “salg i alt” kan anvendes som estimat for firmaernes nettoomsætning og kan sammenlignes med nettoomsætningen i andre statistikker fx Generel Firmastatistik. Ved sammenligning skal man tage højde for forskellene fx hvilke typer af salg eller omsætning, der medregnes, om punktafgifter er inkluderet, og hvorvidt mindre firmaer er omfattet af statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken og er at finde under emnet , Firmaernes køb og salg, . Se mere på statistikken , emneside, . Frem til december 2023 blev statistikken publiceret månedligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/firmaernes-koeb-og-salg

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Overnatninger i lystbådehavne

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Majbrit Holst , 24 94 08 24 , mbj@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Overnatninger i lystbådehavne 2025 , Tidligere versioner, Overnatninger i lystbådehavne 2024, Overnatninger i lystbådehavne 2023, Overnatninger i lystbådehavne 2022, Overnatninger i lystbådehavne 2021, Overnatninger i lystbådehavne 2020, Overnatninger i lystbådehavne 2019, Overnatninger i lystbådehavne 2018, Overnatninger i lystbådehavne 2017, Formålet med statistikken om lystbådehavne er at belyse turismeaktiviteten i de danske lystbådehavne. Statistikken anvendes af fx erhvervs- og turismeorganisationer samt kommuner og regioner til at analysere udviklingen i turisme. Yderligere anvendes statistikken til at identificere de mest populære fritidssejlerdestinationer i Danmark. Statistikken indsamles på frivillig basis og udarbejdes i samarbejde med VisitDenmark. Statistikken er blevet indsamlet siden 1992. Den gik fra at være lovpligtig til frivillig i 2004, hvilket har haft en betydning for svarprocenten og dermed også sammenligneligheden over tid., Indhold, Statistikken om lystbådehavne er en månedlig sæsonvis opgørelse af antal gæstebåds- og personovernatninger i danske lystbådehavne for månederne maj til september. Statistikken opdeles efter gæsternes nationalitet samt geografisk efter regioner, landsdele og farvand. Dertil kommer en årlig opgørelse over kapaciteten i og af lystbådehavne fordelt på hhv. landsdele og størrelse. Kommunefordelte data kan tilgås på VisitDenmarks hjemmeside., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken om lystbådehavne indsamles månedligt for månederne maj-september. Den månedlige statistik viser foreløbige tal for aktiviteten i lystbådehavnene. Såfremt en lystbådehavn ikke indberetter, imputeres tal fra samme måned året før. Når referencemånederne fra maj-september er slut, erstattes de imputerede tal med endelige tal for året. For at udregne antallet af personovernatninger anvendes tal for den gennemsnitlige besætningsstørrelse, der er baseret på en survey-undersøgelse foretaget af VisitDenmark. Data til statistikken indsamles via en upload-løsning eller via et elektronisk spørgeskema. Det indsamlede data gennemgår fejlsøgning på mikroniveau under selve indsamlingen og på makroniveau, når data er aggregeret., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. virksomhederne, brancheforeninger, kommuner og regioner samt erhvervs- og turismeorganisationer som grundlag for prognoser, analyser og planlægningsformål., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra og med 2004, hvilket kan influere på sammenligneligheden over tid samt dækningsgraden. Nogle indberetninger er baseret på skøn efter bedste evne, da lystbådehavnene ikke har bookingsystemer. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken opgøres månedligt for maj til og med september og udkommer ca. 40 dage efter referencemånedens udløb. Derudover udkommer der en endelig årsopgørelse ca. 75 dage efter referenceårets udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken for lystbådehavne blev frivillig fra 2004, hvilket influerer sammenligneligheden over tid. I årene 2007-2016 er en ny gennemsnitlig faktor for besætningsstørrelsen blevet indfaset. Fra og med 2017 er denne faktor helt implementeret i statistikken. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Lystbådehavne, og , Samlede overnatningsformer, . Se mere på statistikkens , emneside, . Det er endvidere muligt at finde kommunalt fordelte tal via , VisitDenmarks hjemmeside, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Hvis du ønsker at kombinere statistik om lystsejlerturisme med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde, kan du kontakte DST Consulting for afklaring af muligheder og rekvirering af tilbud., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overnatninger-i-lystbaadehavne

Statistikdokumentation

Særlige rettigheder i MitID

Indberetning til udvalgte statistikker kræver særlige rettigheder i MitID. Det gælder fx indberetning til , Lønstatistik, , , Fravær , og statistikker på det sociale område., Her kan du læse om, hvordan du anmoder om disse rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, eller hvordan de tildeles., OBS, : For at du kan tildele rettigheder, skal du være MitID-rettighedsadministrator., Anmod om rettigheder fra din organisations MitID-rettighedsadministrator, 1. Log ind på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Når du er logget ind, klik på folderen , Rettigheder, for at åbne denne., 5. Du ser nu en liste over de rettigheder, du allerede har. , Klik på , Søg om rettigheder, for at åbne listen over de rettigheder, du kan anmode om., 6. Klik for at åbne folderen , Data og statistik, ., 7. Klik af for de(n) relevante rettighed(er), du ønsker, og klik , Næste, nederst til højre., 8. Angiv eventuelt begrundelse for din ansøgning (frivillig) – klik , Næste , nederst til højre., 9. Tjek, om det er de korrekte rettigheder, der anmodes om, og klik , Indsend , nederst til højre, Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) får nu en meddelelse pr. e-mail om, at der er sendt en anmodning., OBS, : Jeres MitID-rettighedsadministrator(er) SKAL godkende anmodningen, før rettighederne bliver aktive., MitID-rettighedsadministrator: Tildel særlige rettigheder, Herunder kan du finde vejledning til:, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, Tildeling af rettigheder til medarbejder, der IKKE har anmodet om den særlige rettighed, 1.Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Klik på , Brugere, øverst til venstre., 5. Du ser nu en liste over alle brugerne i din organisation., Klik på en bruger for at se information vedrørende denne bruger., 6. Klik på folden , Rettigheder, for den enkelte bruger., 7. Du kan nu se, hvilke rettigheder den enkelte bruger allerede har., Tryk på knappen , Tildel rettigheder, for at give brugeren yderligere rettigheder., 8. De relevante rettigheder til at kunne indberette til Danmarks Statistik findes i under-folden , Data og statistik, ., Klik på denne for at se de rettigheder, der findes., 9. Klik af for de(n) relevante rettighed(er)., Klik derefter på , Tildel rettigheder, ., Bemærk:,  Listen på billedet er kun et udsnit af rettighederne., 10. Rettigheden/rettighederne er nu tildelt brugeren., Tildeling af særlige rettigheder til medarbejder, der HAR anmodet om den særlige rettighed, 1. Log på , www.virk.dk, med MitID Erhverv., Klik på , Menu, ., 1.1 , Alternativt kan du logge på med MitID Erhverv, klikke på dette link og springe direkte til punkt 4 i denne vejledning., 2. Klik på , Brugeradministration, ., 3. Klik på , Få eller tildel rettigheder i MitID Erhverv, ., 4. Der vises en besked: , Der er kommet anmodninger om rettigheder fra bruger, ., Klik på , Håndtér forespørgsler, ., 5.I listen , Brugerforespørgsler, kan du se navnet på brugeren, som har sendt anmodningen., Klik på , Håndtér forespørgsel, ., 6. Navn på den ønskede rettighed vises i listen., OBS:, Det er vigtigt, at markere i , Hele organisationen, ., Klik på , Tildel, ., 7. Der vises besked om, at den valgte rettighed er tildelt brugeren., Klik på krydset for at afslutte tildeling af rettigheder., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning, Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular, Anmod om længere frist

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/mitid/saerlige-rettigheder

MAANED_STAND

Navn, MAANED_STAND , Beskrivende navn, Standardberegnet månedsfortjeneste , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Standardberegnet månedsfortjeneste i kr., Detaljeret beskrivelse, Den standardberegnede månedsfortjeneste i kr., Den standardberegnede månedsfortjeneste er baseret på den standardberegnede timefortjeneste som har den fordel, at den kan omregnes til en månedsfortjeneste baseret på en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Alle lønkomponenter pr. standard time kan omregnes til månedsbasis ved at gange med 160,33, eller årsbasis ved at gange med 1924, da et fuldtids årsværk er på 1924 timer pr. år og dermed 160,33 timer pr. måned. , De enkelte standardiserede lønkomponenter kan opregnes på samme vis, og fratrækkes den standardberegnede månedsfortjeneste, såfremt der ønskes en standardberegnet månedsfortjeneste med færre lønkomponenter., Beregning af Standardberegnede månedsfortjeneste i kr.:, Standardberegnede månedsfortjeneste i kr. = Standardberegnede timefortjeneste * 160,33., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - Statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MAANED_STAND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/maaned-stand

MFTJ

Navn, MFTJ , Beskrivende navn, Månedsfortjeneste i kr. - udgår , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Månedsfortjeneste - udgår, Detaljeret beskrivelse, Månedsfortjenesten er beregnet på basis af smalfortjenesten (variablen NW) tillagt pensionsbidrag (variablen PENSION) og personalegoder (variablen PERSGODE), alle omregnet til en standardmåned., En standardmåned baseres på en arbejdsuge på 37 timer. Der er i gennemsnit 4,33 uger på en måned, hvorfor en standardmåned har 160,33 timer. , Månedsfortjenesten er således beregnet som NW*160,33 + PENSION pr. måned + PERSGODE pr. måned., Månedsfortjenesten opgøres normalt kun for lønmodtagere med en fast løn (aflform=0). Variablen er til forskerbrug også udarbejdet for tidlønnede (aflform=1). , Før 2002 var pension pr. måned og personalegoder pr. måned for de tidlønnede (aflform=1) i den private sektor (sektor=1) fejlagtigt blevet divideret med 100. Det betyder at NWPM er for lav for denne gruppe før 2002. , Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf statslig sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, MFTJ har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/mftj

AARE

Navn, AARE , Beskrivende navn, Årets resultat (efter selskabsskat) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag for virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aare