Søgeresultat

LGAG

Navn, LGAG , Beskrivende navn, Lønninger og gager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I posten "lønninger og gager" medregnes de samlede lønninger, herunder løn i produktionen, samt gager og vederlag til arbejdere, funktionærer, direktion og bestyrelse, inkl. ferieløn og -godtgørelse, overtidsbetalinger, løntillæg i form af gratis ydelser eller ydelser til nedsat pris, løn under sygdom og graviditet og diverse bonusordninger., Værdi er angivet i 1.000 kr., Detaljeret beskrivelse, "Provision til repræsentanter medtages, når der foreligger et ansættelsesforhold - ellers hører det til under ""eksterne omkostninger i øvrigt"". Refunderede syge- og barselsdagpenge samt løntilskud til fx elever og ledige er ikke fratrukket, men medregnes under andre driftsindtægter (ADR)., Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, LGAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/lgag

TILG_ART

Navn, TILG_ART , Beskrivende navn, Tilgangsart , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Elev3 er en bearbejdet version af elevregistret. Overlap mellem uddannelser er fjernet men delelementer der indgår i den samme uddannelse er ikke samlet, da det fjerner muligheden for at se institutionsskift og pauser i et uddannelsesforløb. Alle tilgange og alle afgange fra en uddannelsesdel markeres i stedet for med en tilgangsart og en afgangsart. Det gør det muligt at se, om der fx er tale om en tilgang til en ny uddannelse eller om en overgang mellem to uddannelsesdele, som hører til samme uddannelse, Detaljeret beskrivelse, Variablen tilg_art består af to karakterer. For uddannelser som ligger i nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er andenkarakteren blank., 15 Forberedende uddannelser, 29 Erhvervsfaglige grunduddannelser, 30 Erhvervsfaglige uddannelser, 35 Adgangsgivende uddannelsesforløb, 40 Korte videregående uddannelser, 50 Mellemlange videregående uddannelser, 60 Bacheloruddannelser, 70 Lange videregående uddannelser, 80 Ph.d.- og forskeruddannelser, Værdien af 1. karakter af tilgangsart fortæller, om tilgangen til en record er førstegangstilgangen til selve uddannelsen eller en tilgang til en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af tilgangsart i disse hovedgrupper:, 1 . Uddannelse tilgang, 2 . Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 3 . Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, I nedenstående hovedområder i Danmarks Statistiks uddannelsesnomenklatur DISCED er uddannelserne opdelt på klassetrin og her bruges begge karakterer i tilg_arten. , 10 Grundskole, 20 Gymnasiale uddannelser, Værdien af 1. karakter af tilgangsart fortæller ligesom i de andre hovedområder, om tilgangen til en record er førstegangstilgangen til selve uddannelsen eller en tilgang til en uddannelsesdel, som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Værdien af 2. karakter af tilgangsart fortæller, om tilgangen til en record er førstegangstilgang til et klassetrin eller en genstart på samme klassetrin som følge af en pause i uddannelsesforløbet eller et institutionsskift., Der findes følgende værdier af tilgangsart i disse hovedgrupper:, 11. Uddannelses- og klassetrinstilgang, 20. Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 21. Klassetrins tilgang, fortsætter på samme institution, 30. Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, 31. Klassetrins tilgang, fortsætter på anden institution, Elevregistret blev i 2007 udvidet med oplysninger om elever i børnehaveklasse til og med 7. klasse. Denne udvidelse betyder, at der kommer en stigning i tilgangsarterne i denne periode., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinære uddannelse, Elever og studerende der er eller har været indskrevet ved en ordinær uddannelse, der er offentligt reguleret i perioden 01-10-1973 og frem. Populationen dækker uddannelseskarrierer fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. , Værdisæt, D400600.TXT_TILGANGSART - Tilgangsart, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1 , Uddannelse tilgang, 10, Uddannelse tilgang (udgår med ELEV3 version 2014 V1), 11, Uddannelse og klassetrin tilgang, 2 , Uddannelse genstart, fortsætter på samme institution, 20, Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på samme institution, 21, Klassetrin tilgang, fortsætter på samme institution, 3 , Uddannelse genstart, fortsætter på anden institution, 30, Uddannelse/klassetrin genstart, fortsætter på anden institution, 31, Klassetrin tilgang, fortsætter på anden institution

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/tilg-art

Statistikdokumentation: Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Klaus Birch Lundgaard , 51 14 62 78 , KLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2024 , Tidligere versioner, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2023, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2022, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2021, Ydelser til voksne med handicap og udsatte voksne 2020, Handicap og udsatte (voksne) 2019, Handicap og udsatte (voksne) 2018, Handicapdokumentation 2017, Handicapdokumentation 2016, Handicapdokumentation 2015, Formålet med statistikken Handicap og udsatte (voksne) er at beskrive omfanget af udvalgte ydelser, givet efter Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken er udarbejdet siden 2015. Statistikken har erstattet de summariske oplysninger om handicapydelser, som kommunerne tidligere har indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse., Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af udvalgte ydelser i Lov om Social Service, som gives til voksne med handicap eller andre udsatte. Statistikken indeholder informationer om, hvor mange ydelser der gives opdelt på enten kvartaler eller år samt antallet af ydelsesmodtagere efter deres baggrund og levevilkår i øvrigt. Derudover er der oplysninger om ydelsesmodtagernes målgrupper (dvs. type af handicap eller udsathed)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kommuner, som visiterer borgere til de udvalgte ydelser indberetter til Danmarks Statistik. For de fleste kommuner sker dette månedligt via automatiske indberetninger fra sagsbehandlingssystemerne, mens nogle kommuner indberetter helt eller delvist via en web- indberetningsløsning. De indberettede data valideres af kommunerne, som skal godkende data der anvendes til statistik og offentliggøres. Inden statistikken offentliggøres, fjerner Danmarks Statistik ugyldige data og tilretter forskellige varianter af overlappende ydelsesforløb., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for bl.a. ministerier, forskere og handicaporganisationer, som grundlag for analyser af udviklingen i antallet af tildelte ydelser og ydelsesmodtagernes karakteristika og levevilkår., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Denne udgivelse sker på baggrund af data fra 98 kommuner. For perioden: 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 har præcision og pålidelighed primært været påvirket af mangelfulde indberetninger fra kommunerne. Det skyldes bl.a. at kommunerne har oplevet tekniske udfordringer med opsætningen af de system-til-systemløsninger, som anvendes til dataindberetning. For perioden 1. kvartal 2018 til og med 4. kvartal 2024 indgår alle data fra samtlige 98 kommuner., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives årligt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikkens aktuelle tidsserie er sammenlignelig fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2024. Dog er datakvaliteten først kendt fra 1. kvartal 2015, og data først fuldstændige fra og med 1. kvartal 2018 og til og med 4. kvartal 2024. Statistikken kan bedst sammenlignes med de data om handicapydelser, som tidligere blev indberettet til Den Sociale Ressourceopgørelse. Data kan ikke umiddelbart sammenlignes direkte med international statistik., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og præsenteres på Danmarks Statistiks , Kommunekort, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , Emneside, Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/ydelser-til-voksne-med-handicap-og-udsatte-voksne

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Producentprisindeks for byggeri af boliger

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , PFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2025 , Tidligere versioner, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2024, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2023, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2021, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2019, Producentprisindeks for byggeri af boliger 2018, Producentprisindeks for byggeri af boliger belyser udviklingen i husproducenters priser på nybyggeri af fritliggende enfamiliehuse. Dette inkluderer producenternes direkte byggeomkostninger og profit, men eksklusiv omkostninger til grund, skatter og afgifter, samt yderligere omkostninger, der ikke er direkte relateret til opførelsen af boligen. Statistikken kan anvendes i forbindelse med analyser af prisudviklingen i bygge- og anlægsbranchen. Statistikken er udarbejdet siden 2019 med tal for 2015 og frem., Indhold, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en kvartalsvis opgørelse af prisudviklingen på opførelse af boliger i Danmark i første omsætningsled, hvilket typisk vil være den pris en husholdning eller investor skal betale en entreprenør for opførelse af en bolig. Statistikken er kun gældende for fritliggende enfamiliehuse, og altså ikke for fx etagebyggeri, rækkehuse, alment boligbyggeri, sommerhuse eller erhvervsbyggeri., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles kvartalsvist 500-1200 priser fra udvalgte typehusfirmaer i Danmark. Priser og adresser suppleres med en række relevante oplysninger fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) om fx husets areal og indhold. Disse forhold benyttes til at beregne prisudviklingen for nybyggede boliger., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Producentprisindeks for byggeri af boliger er en konjunkturindikator, som primært anvendes i forbindelse med analyse af den samfundsøkonomiske udvikling. Indeksene benyttes desuden ved udarbejdelsen af nationalregnskabet, og indgår i Eurostats rammemodel for erhvervslivsstatistikker. Der foretages ikke undersøgelser af brugertilfredshed, men statistikken behandles i Danmarks Statistiks ekspertudvalg for bygge- og anlægsstatistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indrapporterede prisobservationer fejlsøges både maskinelt og manuelt, og omfanget af diverse fejltyper antages derfor ikke at påvirke statistikken i betydelig grad. Det indsamlede datagrundlag stammer udelukkende fra typehusfirmaer, og statistikken antages derfor for i højere grad at være repræsentativ for typehusbyggeri end for specialbyggeri. Desuden tager den anvendte beregningsmodel ikke højde for kvaliteten af byggematerialer og håndværk i forbindelse med udførelse af byggeriet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres typisk lidt over 3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken findes med en kontinuerlig tidsserie fra 2015 og frem. Statistikken følger internationale standarder og kan derfor sammenlignes med lignende statistikker fra andre lande., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvis i Statistikbanken som , Producentprisindeks for byggeri af boliger (PRIS90), og findes på emnesiden , Indeks for byggeri og anlæg, . Én gang årligt, i forbindelse med udgivelsen af 4. kvartal (i april) udgives en , Nyt fra Danmarks Statistik, under titlen "Producentprisindeks for byggeri", som omfatter årlig prisudvikling for nybyggeri af enfamiliehuse og årlig prisudvikling for renovering og vedligeholdelse. Statistikken indrapporteres desuden løbende til Rigsarkivet., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/producentprisindeks-for-byggeri-af-boliger

Statistikdokumentation

Kommunerne har skåret 36.500 fuldtidsansatte siden 2010

Antallet af ansatte i kommunerne har været nedadgående siden 2010, men udviklingen dækker over forskellige udviklinger afhængig af de ansattes uddannelsesmæssige baggrund, viser nye tal fra Danmarks Statistik., 15. marts 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I slutningen af 2016 havde kommunerne 416.200 ansatte omregnet til fuld tid. Det er 36.500 færre end i andet kvartal 2010, hvor antallet af ansatte i kommunerne toppede, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Færre erhvervs­uddannede indenfor handel og kontor, Siden dengang er der også blevet færre ansatte med erhvervsfaglig uddannelse i kommunerne. Særligt de ansatte med uddannelser indenfor kontor, handel og forretningsservice, er der blevet færre af. I 2010 var der 51.600 ansatte med disse erhvervsuddannelser. I 2016 var tallet faldet med 8.100 til 43.500. Det svarer til et fald på 16 pct., Indenfor teknikområdet, maskinteknik og produktion samt byggeriområdet er antallet af ansatte også faldet væsentligt, viser analysen ”, Markant flere offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, " fra Danmarks Statistik. , Erhvervs­uddannede indenfor omsorg, sundhed og pædagogik går fri, Til gengæld er antallet af erhvervsfagligt uddannede, som arbejder med omsorg, sundhed og pædagogik i kommunerne, ikke faldet nævneværdigt. I denne gruppe var antallet af ansatte med 56.600 i 2016 nogenlunde på niveau med antallet af ansatte i 2010., Men færre uden erhvervs­uddannelse på social- og sundhedsområdet, Samtidig er der dog sket et fald i antallet af ansatte inden for sundhed og socialvæsen uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, 1, fra 68.900 til 49.900. Det er et fald på 28 pct. , Blandt denne gruppe medarbejdere er det særligt indenfor pædagogisk medhjælp, social- og sundhedsarbejde i private hjem, dagplejerarbejde og andet børneomsorgsarbejde, at antallet af kommunalt ansatte er blevet lavere. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at faldet har fundet sted i en periode med vækst i anvendelsen af udlicitering på plejeområdet., I det hele taget er der blevet færre ansatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i kommunerne. Af i alt 100.900 i denne gruppe i 2010 er der i dag omkring 75.300 tilbage. Det er et fald på omkring 25.600 personer eller 25 pct., Anm.: Kun udvalgte grupper er repræsenteret i figuren, der bygger på en særkørsel fra Danmarks Statistik., Flere med lange videregående uddannelser, men ikke kun djøfere, Antallet af ansatte med lange videregående uddannelser er derimod steget siden 2010, så der i 2016 var 6.300 flere ansatte med en lang videregående uddannelse i kommunerne end i 2010. Det svarer til en stigning på 29 pct. fra 21.700 i 2010 til 28.100 i 2016., Den største stigning er sket for lønmodtagere med samfundsvidenskabelig uddannelse, som er vokset med 35 pct. eller 2.700 fuldtidsbeskæftigede. Ud over djøfere består denne gruppe af beskæftigede bl.a. af psykologer, for hvem beskæftigelsen er steget med ca. 300 personer. Samtidig er beskæftigelsen steget med 1.300 for personer med en humanistisk eller teologisk uddannelse. , Ansatte med en lang videregående uddannelse indenfor det pædagogiske felt, er der også blevet flere af. Antallet af personer med denne type uddannelse, som arbejder i kommunerne, er steget med 73 pct. fra 2010 til 2016. I 2010 have 2.000 medarbejdere en sådan kandidatgrad. I 2016 var tallet steget med 1.500 til 3.500., 1, Antallet af personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse kan ifølge analysen ”, Markant flere offentligt ansatte med lang videregående uddannelse, " være overvurderet med 5-7 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-03-15-Kommunerne-har-skaaret-36500-fuldtidsansatte-siden-2010

Bag tallene

Statistikdokumentation: Byggeomkostningsindeks for boliger

Kontaktinfo, Priser og Forbrug, Økonomisk Statistik , Peter Fink-Jensen , 21 34 76 92 , pfj@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Byggeomkostningsindeks for boliger 2025 , Tidligere versioner, Byggeomkostningsindeks for boliger 2024, Byggeomkostningsindeks for boliger 2023, Byggeomkostningsindeks for boliger 2022, Byggeomkostningsindeks for boliger 2021, Byggeomkostningsindeks for boliger 2020, Byggeomkostningsindeks for boliger 2019, Byggeomkostningsindeks for boliger 2018, Byggeomkostningsindeks for boliger 2017, Byggeomkostningsindeks for boliger 2016, Byggeomkostningsindeks for boliger 2015, Byggeomkostningsindeks for boliger 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Vægtgrundlag 2015-2023 , Byggeomkostningsindeks for boliger (pdf), Vægtgrundlag 2024- , Byggeomkostningsindeks for boliger (pdf), Omregning mellem BYG42 og BYG43 (pdf), Byggeomkostningsindekset for boliger viser udviklingen i omkostninger ved at bygge bolig i Danmark og anvendes bl.a. til regulering af byggerikontrakter. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater, offentlige institutioner og EU. Byggeomkostningsindekset er blevet udarbejdet siden 1. kvartal 2003 og afløser Reguleringsindekset for boligbyggeri., Indhold, Statistikken er en kvartalvis opgørelse af udviklingen i omkostningerne ved at opføre en bolig i Danmark. Indekset opgøres for henholdsvis enfamiliehuse og etageboliger, samt for boliger i alt som en sammenvejning af de to underliggende indeks. Indekset opdeles på underindeks for syv faggrupper og seks bygningsdele. Både totalindeks og underindeks opgøres separat for materiale- og arbejdsomkostninger., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Grundlaget for beregningen af byggeomkostningsindekset for boliger er byggeregnskabet for tre konkrete boligbyggerier. Disse byggerier er typiske for boligbyggerier i Danmark og er udvalgt på baggrund af en analyse af det aktuelle byggeri. Omkostningerne forbundet med opførelsen af de tre byggerier udgør vægtene i indekset og anvendes til at sammenveje priserne for omkostningskomponenterne til det endelige byggeomkostningsindeks., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Byggeomkostningsindekset for boliger bruges i særdeleshed til prisregulering af byggekontrakter og til at følge konjunkturudviklingen inden for boligbyggeriet. De primære brugere af indekset er byggeorganisationer, entreprenører, bygherrer, håndværkere, advokater, offentlige institutioner og EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Byggeomkostningsindeks for boliger viser udviklingen i omkostningerne forbundet med det typiske boligbyggeri i Danmark. Indekset bygger på antagelsen om, at de ni byggerier, som ligger til grund for beregningen af indekset, er repræsentative for det typiske boligbyggeri i Danmark. Der findes ikke et mål for usikkerhed forbundet med statistikken. Det løbende arbejde med forbedring af kvaliteten af data og vægte betyder, at indekset overordnet vurderes som værende af høj kvalitet samt retvisende for den generelle udvikling i omkostningerne ved opførelsen af en typisk bolig i Danmark., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres kvartalsvist ca. 65 dage efter kvartalets ophør. Dvs. primo marts (4. kvartal), primo juni (1. kvartal), primo september (2. kvartal) og primo december (3. kvartal). Årstal offentliggøres en gang årligt, i forbindelse med offentliggørelsen af tal for 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Byggeomkostningsindeks for boliger følger de europæiske forordninger og er derved sammenligneligt med de europæiske landes Construction Costs for Residential Buildings indberettet til Eurostat. Indekset kan desuden kædes med det tidligere byggeomkostningsindeks for boliger (2003 = 100) og Reguleringsindekset, der går tilbage til 1987. Historisk har man opgjort byggeomkostninger siden 1920'erne, men disse er ikke direkte sammenlignelige med nutidens byggeomkostningsindeks for boliger. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Byggeomkostningsindeks for boliger, . Derudover indgår tallene i publikationerne Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt., Der kan endvidere abonneres på fremsendelse af , postkort, pr. e-mail. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/byggeomkostningsindeks-for-boliger

Statistikdokumentation

Kun i én kommune var der flere valgte kvinder end mænd ved kommunalvalget 2017

Da stemmerne var optalt efter kommunalvalget i 2017, var Gentofte den eneste kommune, hvor flere kvinder end mænd endte i kommunalbestyrelsen., 11. november 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Ved sidste kommunalvalg i 2017 blev der i Gentofte Kommune valgt 11 kvinder og 8 mænd. Kvinder udgjorde således 58 pct. af de valgte. Det gør kommunen til den eneste af landets 98 kommuner, hvor der blev stemt flere kvinder ind end mænd., På landsplan satte kvinder sig på 33 pct. af pladserne i kommunerne., Statistikbanken har data for de seneste fire kommunalvalg tilbage til 2005. Ser man her på kønsfordelingen, har procentdelen af valgte kvinder faktisk været over 50 pct. ved alle valgene i Gentofte Kommune, og det valgresultat har kommunen næsten holdt for sig selv., ”I løbet af de seneste fire kommunalvalg er der kun to andre kommuner, der har haft et valgresultat, hvor over halvdelen af de valgte var kvinder. Det drejer sig om Lyngby-Taarbæk Kommune i 2009 og Hillerød Kommune i 2013. I begge kommuner var 52 pct. af de valgte kvinder,” siger afdelingsleder i Danmarks Statistik Dorthe Larsen., Fakta:, Gentofte er en kommune med konservativt flertal, hvor 13 ud af 19 valgte repræsenterer Det Konservative Folkeparti. Heraf er 7 kvinder, mens 6 er mænd., Den kommune, der kom tættest på at have en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder ved 2017-valget, er Københavns Kommune, hvor 49 pct. af de valgte var kvinder. Brøndby Kommune var med 11 pct. kvinder den kommune med den laveste procentdel af valgte kvinder., Generelt var Region Hovedstaden med 38 pct. den af de fem regioner, der havde den højeste procentdel af valgte kvinder ved sidste kommunalvalg. Region Nordjylland er den region, der med 28 pct. valgte kvinder, havde den laveste procentdel., Andel valgte kvinder ved kommunalvalget i 2017 fordelt på kommuner, Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Forskellen kan også ses blandt partierne, Kigger man nærmere på partierne på landsplan, er Alternativet det parti, der havde den mest ligelige kønsfordeling, da 50 pct. af stemmerne gik til kvinder. Der blev valgt 10 kommunalbestyrelsesmedlemmer fra Alternativet af hvert køn., ”Der er dog en afstikker i Nye Borgerlige, hvor kvinder udgjorde 100 pct. af de valgte. Men det skal ses i sammenhæng med, at partiet kun fik valgt én kandidat fra stemmeseddel til kommunalbestyrelse på landsplan, og det var i Hillerød Kommune,” forklarer Dorthe Larsen., Liberal Alliance var med 29 pct. valgte kvinder det parti, hvor kvinder fik den laveste procentvise andel på landsplan., Ser man på de to partier, der ved kommunalvalget i 2017 var størst, lå kønsfordelingen på 35 pct. kvinder mod 65 pct. mænd i Socialdemokratiet og 29 pct. kvinder mod 71 pct. mænd i Venstre., Valgte kvinder ved kommunalvalget 2017 fordelt på partier (hele pct.) , Kilde: , www.statistikbanken.dk/VALGK3, Data til artiklen er leveret af afdelingsleder Dorthe Larsen. Hvis du har spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte hende på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-11-11-kun-i-en-kommune-flere-valgte-kvinder

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sociale ressourcer

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65 , BLS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale ressourcer 2022 , Tidligere versioner, Sociale ressourcer 2021, Sociale ressourcer 2020, Sociale ressourcer 2019, Sociale ressourcer 2018, Sociale ressourcer 2017, Sociale ressourcer 2016, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2015, Sociale ressourcer - ældre og voksne 2014, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer, (kapacitet, belægning, organisation mv.), som kommuner har til rådighed i sociale tilbud mv. inden for omsorg af ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge. Derudover belyser statistikken sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ressourceopgørelsen omfatter såvel offentligt som privat ejede sociale tilbud. Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972, men på grund af lovændringer og brugerønsker er indholdet i opgørelserne ændret over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af den kommunale service inden for omsorg for ældre og voksne samt særlige udsatte børn og unge som fx ældreomsorg og tandpleje for børn og unge. Statistikken opgøres for hele landet og nogle opgørelser findes endvidere på regions- eller kommuneniveau. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles en gang om året fra kommuner via seks spørgeskemaer. Data fejlsøges mod tidligere indsamlede data og tjekkes for store udsving i forhold til tidligere år. Endvidere tjekkes for logiske sammenhænge i data og valideres mod lovgivningen på området. Der foretages enkelte imputeringer for manglende observationer på aldersgrupper, hvor kommunen kun har indberettet totaltal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært af ministerier og styrelser mv. som grundlag for opgørelser og planlægning af kapacitet og belægningen inden for det sociale område. Statistikken tilrettelægges i tæt samarbejde med de centrale brugere, hvilket gør at statistikken løbende rettes til så brugernes behov mødes., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en total opgørelse baseret på indberetninger fra samtlige kommuner. Indberetningerne kan i nogle tilfælde være upræcise eller svinge over år, fordi kommunerne har vanskeligt ved at trække data fra deres systemer eller ændrer registreringspraksis. Anden usikkerhed i data kan skyldes, at kommunerne er usikre på hvordan forskellige typer af tilbud skal opgøres eller at de benytter forskellige registreringsprincipper., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, De fleste oplysninger indsamles for en enkelt uge i april. Enkelte oplysninger indsamles for hele det foregående år. De fleste tabeller offentliggøres sammen med Nyt fra Danmarksstatistik vedr. Pleje- og ældreboliger ultimo november samme år. Øvrige tabeller vedr. udsatte børn og unge samt handicapområdet forventes offentliggjort i Statistikbanken ultimo januar året efter. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelser i forhold til det annoncerede tidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Den sociale ressourceopgørelse er opgjort siden 1972. Grundet årlige ændringer er der dog meget lille sammenfald mellem tællingen i 1972 og den nuværende. Indholdet i statistikken er løbende blevet ændret pga. lovændringer eller ønsker til ændringer fra brugerne. Yderligere var der, på grund af kommunalreformen, et databrud mellem 2006 og 2007. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under emnerne: , Sociale ydelser til ældre, , , Udsatte børn og unge, , , Handicapområdet, , , Sundhed, lægebesøg, ,, Derudover indgår tallene i publikationen , Statistiks Tiårsoversigt, . Se mere på oplysningssiden for , sociale ressourcer, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-ressourcer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Højskolekursister

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Søren Østerballe , 23 42 32 97 , SRB@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højskolekursister 2024 , Tidligere versioner, Højskolekursister 2023, Højskolekursister 2022, Højskolekursister 2021, Højskolekursister 2020, Højskolekursister 2019, Statistikken Højskolekursister belyser højskolekursisters baggrund med hensyn til alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst, bopæl fordelt efter kursuslængder og højskoletype. Statistikken belyser kursisterne, som kan findes i statistikken Voksen- og efteruddannelse – Højskolekurser, som giver en samlet beskrivelse af befolkningens deltagelse i kurser på højskoler og frie fagskoler., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af højskolekursisternes baggrund. I tillæg til at belyse kursisternes alder, køn, herkomst, uddannelsesbaggrund, indkomst og bopæl opgøres kursisterne både i antal og omregnet til årselever. Kursisterne fordeles efter længden af kurserne, hvor der skelnes mellem korte-, mellemlange og lange kurser. Statistikken opgøres både for skoleår og kalenderår og for forskellige typer af højskoler. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på samkøring af flere af Danmarks Statistiks statistikregistre. Kursisterne identificeres fra kursistregisteret, som årligt indsamler data fra højskolernes administrative systemer og manuel indberetning. Herfra hentes oplysninger om højskoleopholdets længde og højskolens type. Fra befolkningsstatistikregisteret hentes kursisternes alder, køn, bopæl, herkomst og familieforhold. Fra registeret over højest fuldførte uddannelse fås oplysninger om uddannelse, og fra Indkomststatistikregisteret trækkes indkomst. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Højskolerne debatteres ofte i medierne, men der er begrænset viden om kursisternes baggrund. Statistikken belyser højskoleområdet med fokus på kursisternes baggrund som supplement til den eksisterende højskolestatistik, der fokuserer på højskolernes kursusaktivitet. Statistikken er relevant for underbyggelsen af uddannelses- og kulturpolitiske debatter og kan anvendes af enkeltpersoner, journalister, myndigheder og interesseorganisationer samt leverandørerne af de statistiske grunddata. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Antallet af kursister opgøres ved en totaltælling baseret på højskolernes indberetning. De primære usikkerhedskilder er fejl i højskolernes indberetninger samt eksistensen af eventuelle højskoler, som Danmarks Statistik ikke er bekendt med. Ved samkøring af kursistregisteret med de øvrige baggrundsregistre, er der for nogle kursister ufuldstændige registeroplysninger. Disse er i tabellerne kategoriseret som uoplyste. Især for udenlandske kursister mangler oplysninger, og for disse vil andelen uoplyst være højere, især for de mellemlange og lange kurser. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens offentliggørelse sker omkring 10 måneder efter afslutning af referenceperioden. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken over højskolekursister bygger på Danmarks Statistiks opgørelser over aktiviteten på højskoler. Der er også statistik over aktiviteten på højskoler i Sverige og Norge. Der er statistik over aktiviteter på højskoler tilbage til 1901, men denne statistik over højskolekursisternes baggrund er sammenlignelig fra 2016 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Højskoler, . Se mere på statistikkens , emneside, . Der er ikke knyttet en fast Nyt fra Danmarks Statistik til statistikken. Forskere kan få adgang til mikrodata fra kursistregistret efter aftale med Danmarks Statistik. Statistikkens anonymiserede grunddata stilles til rådighed for serviceopgaver mod betaling. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejskolekursister

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Langtidsledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Langtidsledighed 2024 , Tidligere versioner, Langtidsledighed 2020, Langtidsledighed 2019, Langtidsledighed 2018, Langtidsledighed 2017, Langtidsledighed 2016, Langtidsledighed 2015, Langtidsledighed 2014, Formålet med statistikken over langtidsledigheden er at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer, der har været bruttoledige (dvs. modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret fra dagpengemåneder til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal fra januar 2009 og frem. I oktober 2018 blev der oprettet supplerende tabeller fordelt efter ledighedens samlede varighed på 1/2 - 3 år. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den månedlige langtidsledighed baseret på administrative registre. Personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighed og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen. I oktober 2018 blev der offentliggjort fire nye tabeller i Statistikbanken med langtidsledige medlemmer af a-kasser og med ledighedsforløb fra 26 uger (0,5 år) og op til 156 uger (3 år)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registeret over offentligt forsørgede, som dækker alle personer på offentlig forsørgelse, som er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Der hentes også oplysninger fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som dækker lønmodtagere i dansk registrerede virksomheder fra januar 2008 og frem., Data fra registrene over offentligt forsørgede og beskæftigelse for lønmodtagere indsamles kvartalsvis., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikken anvendes desuden til serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør antallet af langtidsledige ud fra administrative registre og er en totaltælling. Det vurderes derfor, at statistikken er præcis i forhold til den beskrevne definition af langtidsledighed. Her er det naturligvis afgørende, at man accepterer præmisserne for denne definition, gående på, at man skal have været bruttoledig (eller i hvert fald uden ordinær beskæftigelse) i et år for at blive defineret som langtidsledig. Her er det jo også væsentligt at forstå, at man skal leve op til rådighedskrav mv. for at blive betegnet som langtidsledig og ikke blot være selvforsørgende i længere tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 4 måneder efter afslutningen af referenceperioden. Statistikken er stort set aldrig forsinket i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra måned til måned tilbage til januar 2009. For internationale sammenligninger anbefales det at anvende langtidsledigheden fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), da denne følger fælles europæiske retningslinjer. AKU-langtidsledigheden offentliggøres via Eurostat i form af de såkaldte LFS-figures., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Arbejdsløse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

Statistikdokumentation