Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3651 - 3660 af 4768

      Væksten i dansk tøjeksport drives af Tyskland

      Mens flere store byer verden over holder modeuger, kan den danske tøjbranche glæde sig over stigende eksport til især Tyskland og EU, viser tal fra Danmarks Statistik., 16. februar 2018 kl. 12:00 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport, er steget med 38 pct. siden 2007 til 29,1 mia. kr. i 2017. Stigningen skyldes især øget tøjeksport til EU-landene, hvor eksporten i 2017 var 41 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 24,9 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., viser nye tal fra Danmarks Statistik., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Tyskland er den største importør af dansk tøj. I 2017 eksporterede danske virksomheder for 9,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 97 pct. mere end de 4,6 mia. kr., som virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det næststørste marked for den danske tøjbranche er Sverige, som importerede dansk tøj for 3,6 mia. kr. i 2017. Her er markedet vokset med 15 pct. siden 2007., Kilde: , Danmarks Statistik, udenrigshandel, Resten af verden følger med, Eksporten til lande uden for EU er også steget fra 2007 til 2017. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr., var den steget med 23 pct. til 4,3 mia. kr. i 2017., Uden for EU er Norge det største marked. I 2017 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport er ikke vokset lige så kraftigt som tøjeksporten. Den samlede danske vareeksport var 21 pct. højere i 2017 end i 2007. Vareeksporten til EU var vokset 6,5 pct. i samme periode., Udenrigshandelsstatistikken dækker eksporten af varer, der er eksporteret ud af Danmark, men ikke varer, som danske virksomheder får produceret i andre lande og solgt uden for Danmark, uden at disse er afsendt fra Danmark. Statistikken tager ikke højde for, hvor mange varer i eksporten, der oprindeligt er importeret til Danmark og efterfølgende eksporteret., Tidligere artikler om tøjeksporten:, Vækst i dansk tøjeksport fortsætter, Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-16-vaeksten-i-dansk-toejeksport-drives-af-tyskland

      Bag tallene

      Her ligger landets ældste og nyeste sommerhuse

      Nye låneregler skal sætte gang i sommerhussalget. Danmarks Statistik giver her et overblik over, hvor du kan finde frem til sommerhuse, der taler til netop din smag., 25. april 2017 kl. 15:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , Er du på udkig efter et sommerhus, der er på den gode side af de 100 år? Så er chancerne størst, hvis du kan se dig selv tilbringe weekender og ferier på Bornholm, Lolland eller i Odsherred., Med 589 sommerhuse opført før 1915 er Bornholm stedet at søge hen, hvis du er på udkig efter et sommerhus, der er mindst 102 år gammelt. Dermed er godt 14 procent af øens i alt 4.155 sommerhuse i en aldersklasse for sig. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., På Lolland er 351 – eller knap 9 procent – af i alt 3.939 sommerhuse fra før 1915, mens lidt færre end 1 procent af sommerhusene i Odsherred er lige så gamle. Her er det totale antal sommerhuse til gengæld 27.268, så den beskedne andel svarer til, at 253 sommerhuse er opført inden 1915., Den kommune i landet, hvor andelen af sommerhuse fra denne tid udgør mest, er Ærø. Her er næsten 60 procent af øens 279 sommerhuse opført inden 1915., Stråtækt eller bindingsværk, Er du mest til , stråtækte, sommerhuse, er mulighederne større i Varde, Ringkøbing-Skjern eller Holstebro Kommune. Her er henholdsvis 1.347, 1.309 og 811 sommerhuse med stråtag, hvilket svarer til 16, 13 og 34 procent af alle sommerhuse i de respektive kommuner., I alt er 9.127 eller godt 4 procent af sommerhusene i Danmark med stråtag., Er det i stedet afgørende at finde et , bindingsværksommerhus, , så er det igen Bornholm, Lolland og Odsherred Kommune, der har flest at byde på af slagsen. Henholdsvis 367, 219 og 198 sommerhuse med bindingsværk kan man finde i de tre kommuner., Nyt sommerhus, Vil du i stedet have et nyere sommerhus, er der blevet opført 2.588 i 2015-2016. Igen er Odsherred med fremme, da 400 af disse nye sommerhuse ligger indenfor kommunens grænse. 153 ligger i Ringkøbing-Skjern, mens Gribskov Kommune har fået nye 150 sommerhuse, siden vi gik ind i 2015, til vi gik ud af 2016., Ser man på materialevalget i de nye sommerhuse, så har hverken bindingsværk eller stråtag bevaret sin popularitet. Af de 2.588 sommerhuse fra 2015 eller senere er 2.330 træbeklædte, 142 er bygget i mursten, mens fem er bindingsværk., Til sammenligning har bygherrerne valgt stråtag til 47 af disse nyere sommerhuse, mens tagpap er blevet den mest populære løsning og valgt til 1.146 af sommerhusene opført siden 2015., Sommerhuse er i denne artikel afgrænset til bygninger anvendt til fritidsbenyttelse beliggende i områder udlagt til sommerhuse.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-04-25-her-ligger-landets-aeldste-og-nyeste-sommerhuse

      Bag tallene

      To ud af tre personer med penge i banken har under 100.000 kr. stående

      Generelt er det få personer, der har store formuer stående i banken. For privatpersoner er den gennemsnitlige rente på opsparinger fortsat positiv, men den er faldet markant., 21. februar 2020 kl. 11:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 25. februar: Vi har tilføjet en tabel med finere formueintervaller end i figuren i bunden af artiklen., Flere danske banker og sparekasser har meldt ud, at kunder skal betale renter for at have penge over et vist beløb stående. Grænsen for, hvornår bankkunderne skal betale renter, afhænger af det enkelte pengeinstitut og den konkrete kontotype. Flere banker har valgt en grænse på 750.000 kr. for almindelige indeståender. Hvis man ser på de seneste tal for danskernes formuer i pengeinstitutter, var der i 2018 179.000 personer i Danmark, der havde mere end 750.000 kr. stående. Det svarer til en andel på omkring 3,8 procent af alle personer med et bankindestående. Bemærk, at de registrerede formuer kan være fordelt over flere pengeinstitutter. Langt størstedelen af personer med formue i pengeinstitutter havde mindre end 100.000 kr. stående. I 2018 gjaldt det for cirka 3,3 mio. ud af 4,8 mio. personer med en formue stående i pengeinstitutter. Det svarer til 69 procent. 38 procent havde i 2018 mindre end 25.000 kr. stående.,   , Den gennemsnitlige formue i pengeinstitutter var på 155.000 kr. i 2018.,  , Kun privatkunder får samlet set positive renter for indlån, Negative renter på indlån i pengeinstitutter er måske et relativt nyt koncept for privatpersoner i de danske husholdninger. I andre sektorer har negative renter været hverdag i flere år. For finansielle selskaber og inden for offentlig forvaltning blev den gennemsnitlige årlige rente negativ tilbage i 2015. For de ikke-finansielle selskaber har den gennemsnitlige årlige rente været negativ siden 2016.   ,  , Indestående i pengeinstitutter. Ultimo 2018,  , Gennemsnitsbeløb, Antal personer, Alle, 155.153, 4.756.898, < 25.000, 11.058, 1.790.467, 25.000-49.999, 35.968, 762.545, 50.000-74.999, 61.641, 429.271, 75.000-99.999, 86.575, 285.975, 100.000-199.999, 142.730, 593.361, 200.000-249.999, 223.689, 165.293, 250.000-299.999, 273.768, 124.177, 300.000-349.999, 323.936, 94.865, 350.000-399.999, 373.909, 74.669, 400.000-449.999, 424.157, 60.112, 450.000-499.999, 474.187, 48.339, 500.000-749.999, 608.125, 148.699, 750.000-999.999, 858.635, 69.122, 1.000.000-1.999.999, 1.349.633, 80.310, 2.000.000-7.499.999, 3.126.385, 27.743, 7.500.000-9.999.999, 8.576.660, 794, 10.000.000-24.999.999, 14.392.651, 931, 25.000.000 og over, 52.275.392, 225, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel på formuestatistikken., Anm.: Beløbet kan være opdelt i forskellige konti i forskellige pengeinstitutter, og det kan dække over forskellige kontotyper.,  , Bo Møller har leveret data vedrørende formuer i pengeinstitutter. Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte ham på , bom@dst.dk, eller 3917 3104. Jesper Søgaard Dreesen har leveret data vedrørende udviklingen i den gennemsnitlige årlige rente på indlån. Hvis du har spørgsmål til det emne, kan du kontakte ham på , jsd@dst.dk, eller 3917 3054.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-02-21-To-ud-af--tre-personer-med-penge-i-banken-har-under-100000-staaende

      Bag tallene

      Rekordfå teenagefødsler i Danmark

      409 teenagepiger blev mødre i 2018 i Danmark. Det er historisk lavt. Relativt har flest teenagere de seneste ti år fået børn i en række kommuner i Vest- og Sydsjælland samt Lolland og Falster., 31. januar 2020 kl. 11:30 , Af , Magnus Nørtoft, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/fod,  , 409 teenagepiger blev mødre i 2018. Det er færre nye teenagemødre end tidligere, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Til sammenligning blev 4.708 piger mødre som teenagere i 1973, hvor statistikken går tilbage til., ”Antallet af unge mødre er med undtagelse af få udsving faldet støt de seneste 45 år,” siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik. , Samtidig er der en tendens til, at teenagemødre bliver relativt ældre. I 1973 var 48 pct. af teenagemødrene fyldt 19 år. I 2018 var andelen 59 pct. Samtidig var andelen af mødre på højest 17 år faldet fra 23 pct. i 1973 til 11 pct. i 2018. , Relativt flest unge mødre i Vest- og Sydsjælland, De seneste ti år har antallet af teenagemødre målt i forhold til antallet af teenagere været størst i kommuner på Vest- og Sydsjælland og Lolland og Falster. Da fertiliteten traditionelt opgøres fra 15-års alderen, er fertiliteten i det følgende opgjort for 15-19-årige. , I gennemsnit i 2009-2018 var fertiliteten – eller antal nyfødte pr. 1.000 kvinder – for 15-19-årige størst i Lolland Kommune, hvor der blev født 6,9 barn pr. 1.000 15-19-årige kvinder om året. Derefter fulgte Kalundborg (6,0), Halsnæs (5,5), Slagelse (5,3), Vordingborg (5,2), Odsherred (5,1) og Guldborgsund (5,0) kommuner. Vest for Storebælt var fertiliteten for 15-19-årige højest i Fredericia Kommune med 4,5 nyfødt pr 1.000 15-19-årige kvinder i gennemsnit i 2009-2018. , Omvendt var fertiliteten lavest i en række kommuner i nærheden af København. I Frederiksberg Kommune var fertiliteten for de unge 0,4 pr. 1.000 15-19-årige kvinder. I både Gentofte og Dragør kommuner var fertiliteten for aldersgruppen 0,5 i gennemsnit i 2009-2018., Fertilitet (15-19 år). Gennemsnit 2009-2018, Kilde: Danmarks Statistik, , https://statistikbanken.dk/fod407 , For mere information om tallene kontakt Dorthe Larsen, 39 17 33 07, dla@dst.dk. , Læs mere , om beregningen af fertilitet på emnesiden på Danmarks Statistiks hjemmeside, . 

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-01-31-Rekordfaa-teenagemoedre

      Bag tallene

      Geografisk forskel på disponibel indkomst

      Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

      Bag tallene

      Tøjeksport til Storbritannien fordoblet siden 2009

      Modeugen i London åbner fredag den 17. februar. I den anledning ser Danmarks Statistik på udviklingen i eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien., 17. februar 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Fra januar til november 2009 eksporterede danske virksomheder tøj for 753 mio. kr. I 2016 var eksporten vokset med 103 pct. til 1,53 mia. kr., viser , nye tal fra Danmarks Statistik, . Samtidig er importen steget mindre, så det samlede overskud på handel med tøjer, bukser og andre beklædningsgenstande er mere end fordoblet fra 306 mio. kr. til det højeste nogensinde, 814 mio. kr., Eksporten var lav i 2009 på grund af finanskrisen. Men selv sammenlignet med 2007 er værdien af eksporten af beklædningsgenstande til Storbritannien vokset – dog kun med 37 pct. fra 1,11 mia. kr., Danmarks Statistik opgør også, hvilke , typer at tøj, som danske virksomheder sender over Nordsøen, . Her topper T-shirts og undertrøjer til mænd, som briterne købte for 201 mio. kr. af de første 11 måneder af 2016. På de følgende pladser følger sweatre, pullovere og cardigans, ligesom der blev solgt for mere end 100 mio. kr. bukser og shorts til mænd og bluser og skjorter til kvinder., Kategori, Vækst 09-16 i pct. , Jan.-nov. 2009 (mio.), Jan.-nov. 2016 (mio.), T-shirts og undertrøjer, af trikotage, 148 , 81,3, 201,2, Sweatere, pullovere, cardigans, veste o l, af trikotage, 67, 110,0, 183,6, Benklæder, overall, knickers og shorts, til mænd el. drenge, undt. trikotage, 148, 56,2, 139,1, Bluser, skjorter og skjortebluser, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 199, 41,5, 124,2, Benklæder, overalls, knickers og shorts, til kvinder el. piger, undt. trikotage, 126, 34,3, 77,6,  Kilde: , Statistikbanken.dk - SITC5R4M: Im- og eksport efter, SITC-hovedgrupper, land og enhed,  ,  , Sammenlignet med 2009 går alle disse kategorier frem og kun værdien af salget af sweatre og pullovere og cardigans er ikke fordoblet., Det er til gengæld eksporten af underbukser til mænd. Værdien af eksporterede trusser og underbenklæder til Storbritannien er vokset til det 20-dobbelte fra godt 2 mio. kr. i 2009 til over 44 mio. kr. i 2016., Se også Danmarks Statistiks , tema-side om Brexit, ., Kontakt: Magnus Nørtoft, 39 17 31 98.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-17-toejeksport-til-storbritannien-fordoblet-siden-2009

      Bag tallene

      Hvert ellevte ældre offer for IT-kriminalitet har oplevet økonomiske tab

      De ældre er den gruppe, som oftest oplever økonomiske tab, når de kommer i kontakt med IT-kriminelle. , 9. september 2019 kl. 8:00 , Af , Theis Stenholt Engmann, 9 pct. af danskere mellem 65-74 år, der har oplevet online identitetstyveri, falske e-mails eller bedrageriske hjemmesider inden for det seneste år, svarer, at de har tabt penge til IT-kriminelle. , Dette gør ældre til den gruppe, som oftest svarer, at de har mistet penge på IT-kriminalitet i Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse , IT-anvendelse i Befolkningen 2019. , Generelt fortæller 6 pct. af danske internetbrugere, der har oplevet it-kriminalitet det seneste år, at de har haft økonomisk tab på grund af IT-kriminalitet. , Internetbrugere som har oplevet økonomiske tab som følge af IT-kriminalitet. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Ældre oplever færre forsøg på bedrag end gennemsnittet, Selvom ældre er den gruppe, som oftest mister penge på IT-kriminalitet, så er de ikke den gruppe, der oftest udsættes for forsøg på svindel online. Ældre er faktisk den gruppe, som i mindste grad rapporterer at have oplevet forsøg på bedrag, såsom forsøg på bedrag med kreditkort, svindel med falske e-mails eller ondsindede hjemmesider. , Overordnet set har 39 pct. af de 65-74 årige oplevet et eller flere sikkerhedsproblemer det seneste år, mod 50 pct. af danske internetbrugere som helhed. , ”En forklaring på dette kan være, at nogle ældre ikke er klædt på til at se igennem forsøg på snyd online. Dermed bliver de lettere ofre for IT-kriminalitet," forklarer fuldmægtigt i Danmarks Statistik Monika Bille Nielsen., Internetbrugere som har oplevet et eller flere IT-sikkerhedsproblemer det seneste år. 2019, Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel IT-anvendelse i Befolkningen, Sikkerhedsproblemerne, som internbrugerne oplever, kan tage mange former. Det form for sikkerhedsproblem, som ældre oftest oplever, er modtagelsen af falske emails (phishing) og dernæst omdirigering til falske og bedrageriske hjemmesider (pharming). Det har hhv. 36 og 9 pct. af de ældre internetbrugere mellem 65-74 år oplevet i 2019. , 5 pct. af de ældre internetbrugere over 64 år har oplevet sikkerhedsproblemer, som har karakter af  forsøg på svindel med dankort i 2019, hvilket svarer til gennemsnittet for alle danskere, som ligger på 6 pct. , Har du spørgsmål til data i denne artikel kan du kontakte chefkonsulent Agnes Tassy på tlf. 3917 3144, , ATA@dst.dk, eller fuldmægtig Monika Bille Nielsen på tlf. 3917 3595, , MBS@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-09-09-hvert-ellevte-aeldre-offer-for-it-kriminalitet-har-oplevet-oekonomisk-tab

      Bag tallene

      Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

      Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020,  her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

      Pressemeddelelse

      Næsten 30 pct. af børn til forældre med de korteste uddannelser er overvægtige ved udskolingsalderen

      Blandt udskolingsbørn, hvis forældre har grundskolen som højeste uddannelse, er næsten 30 pct. overvægtige eller svært overvægtige. For udskolingsbørn af forældre med en lang videregående uddannelse er andelen ca. 10 pct., 8. juli 2021 kl. 8:00 ,  , Andelen af overvægtige og svært overvægtige børn er højere i udskolingen end i indskolingen. Andelene  har fra 2012-2018 ligget stabilt på omkring 12-13 pct. for børn i indskolingen og 18-19 pct. for børn i udskolingen. , Det viser en ny analyse, , som Danmarks Statistik har udarbejdet i samarbejde med DTU Fødevareinstituttet. Analysen undersøger, hvordan andelen af overvægtige børn i 2012-2018 varierer på tværs af geografi og karakteristika såsom forældrenes indkomst og uddannelsesniveau., ”Vi kan se, at der er stor ulighed i børneovervægt. Eksempelvis er andelen af overvægtige og svært overvægtige udskolingsbørn ca. 26 pct. blandt familier i den laveste indkomstgruppe. For familier i den højeste indkomstgruppe er andelen væsentligt lavere, nemlig ca. 11 pct.”, siger forsker på DTU, Anja Biltoft-Jensen., Analysen viser også, at der er store geografiske forskelle i andelen af overvægtige udskolingsbørn. I Nordsjællandske kommuner som Rudersdal og Gentofte er ca. 9 pct. af udskolingsbørnene overvægtige eller svært overvægtige. I flere landkommuner og kommuner på Københavns vestegn ligger andelen på 25-28 pct., Højest andel overvægtige blandt indvandrere og efterkommereAnalysen viser også, at der forskelle på andele i forhold til oprindelsesland. Blandt udskolingsbørn, der er indvandrere eller efterkommere, er andelen af overvægtige og svært overvægtige børn ca. 27 pct. – mod ca. 17 pct. blandt udskolingsbørn med dansk oprindelse., ”Der er en forskel på andelen af overvægtige og svært overvægtige blandt børn med forskellige oprindelseslande. Vi ser for eksempel, at der er næsten 40 pct. overvægtige eller svært overvægtige blandt udskolingsbørn med Tyrkiet som oprindelsesland. For børn med Vietnam som oprindelsesland er andelen ca. 14 pct.”, siger Anja Biltoft-Jensen., Læs hele analysen "Ulighed i børneovervægt i Danmark", Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Seniorforsker Anja Biltoft-Jensen på apbj@food.dtu.dk eller 93 51 89 41 eller fuldmægtig Fenja Søndergaard Møller på FSM@dst.dk eller 23 62 62 99., Fakta: Samkøring af registre giver nye muligheder for at lave analyser om overvægt, I analysen er data fra Sundhedsdatastyrelsens Børnedatabase sammenkoblet med oplysninger fra blandt andet Danmarks Statistiks Befolkningsregister og Familieindkomstregister., Det giver mulighed for at undersøge andelen af overvægtige børn på tværs af blandt andet geografi, familietype, oprindelsesland samt forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., Kilder: Danmarks Statistik og DTU Fødevareinstituttet

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-07-08-Overvaegt-boern-udskoling

      Pressemeddelelse

      Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

      I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

      Bag tallene
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation