Søgeresultat

TILSTAND_KODE_AMR

Navn, TILSTAND_KODE_AMR , Beskrivende navn, Tilstandskode i AMR , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Tilstandskoden bør ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen, idet der ikke er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE, Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., Detaljeret beskrivelse, Variablen TILSTAND_KODE_AMR (tilstandskode i AMR) kan for nogle socioøkonomiske grupper (SOC_STATUS_KODE) anvendes til at opnå en yderligere detaljering. For andre grupper er TILSTAND_KODE_AMR dog mere aggregeret end SOC_STATUS_KODE, Generelt bør tilstandskoden ikke anvendes til at foretage en socioøkonomisk klassifikation af befolkningen. Det skyldes, at der i nogle tilfælde sker en efterbehandling, som gør, at der ikke nødvendigvis er 100 pct. logisk sammenhæng mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE (socioøkonomisk status). TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE.TILSTAND_KODE_AMR er ikke forældlet på samme vis som SOC_STATUS_KODE Det vedhæftede regneark viser sammenhængen mellem TILSTAND_KODE_AMR og SOC_STATUS_KODE. , Hvis man ønsker at selektere personer i støttet beskæftigelse, skal det ske ved at selektere personer, som er beskæftiget, og som ifølge variablen STOETTE_BESK_KODE (støttet beskæftigelse) er i støttet beskæftigelse. Variablen TILSTAND_KODE_AMR må ikke benyttes., TILSTAND_KODE_AMR kan give en yderligere deltaljering af offentligt forsørgede uden for arbejdsstyrken. Det drejer sig om personer i vejledning og opkvalificering (SOC_STATUS_KODE=313), personer der modtager ledighedsydelse (SOC_STATUS_KODE=314) og personer i revalidering (SOC_STATUS_KODE=320). TILSTAND_KODE_AMR kan også anvendes til at underopdele personer, der modtager anden pension (SOC_STATUS_KODE=414)., Databrud, Fra og med 2009 er antallet af voksenlærlinge undervurderet, idet ikke alle voksenlærlingeforløb, der er påbegyndt i 2009 eller senere, indgår. Omfanget af underrapporteringen kendes ikke. , Fra 2011 er personer i vejledning og opkvalificering kun underopdelt i to grupper, henholdsvis "vejledning og opkvalificering ordinær uddannelse" og "vejledning og opkvalificering øvrige forløb". Før 2011 var vejledning og opkvalificering underopdelt i syv grupper. Der er ingen en-til-en sammenhæng mellem de gamle og nye grupper. , Bilag, Tilstand_soc_status, Tabel, Populationer:, Tilstandskode i AMR, Alle arbejdsmarkedstilstande i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) har en udfyldt tilstandskode. I PSD_RAS har alle arbejdsmarkedstilstande som relaterer sig til ultimo november en udfyldt tilstandskode. Populationen i PSD_AMR_UN og PSD_AMR_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Populationen i PSD_RAS består af 4 delpopulationer: - Personer som har bopæl i Danmark ultimo november, dvs. RAS-populationen. Selekteres ved I_BEFOLKNINGEN_KODE=1 og PRIMAER_STATUS_KODE=1). Herudover - Personer der har lønmodtager job i løbet af året, og hvor jobbet ikke er aktivt ultimo november, uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=3. Herudover - Bijob som lønmodtager eller selvstændig ultimo november uanset om personen har bopæl i Danmark. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0. Ønsker man at personen også har bopæl i Danmark suppleres med krav om at I_BEFOLKNINGEN_KODE=1. Endvidere indeholder PSD_RAS også arbejdsmarkedstilstande ved fravær fra beskæftigelse ultimo november. Selekteres ved PRIMAER_STATUS_KODE=0 og SOC_STATUS_KODE=611,612. Disse arbejdsmarkedstilstande kan altid kobles til et primært job. For de fleste brugere vil det ikke være relevant at selektere disse arbejdsmarkedstilstande. , Værdisæt, TILSTAND_KODE_AMR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-kode-amr

Næsten dobbelt så mange mænd som kvinder har overvejet at blive selvstændige

Kvinder og mænd ser meget forskelligt på mulighederne for at starte egen virksomhed, og mænd mener blandt andet i højere grad end kvinder, at det er uforeneligt med familieliv. Men forskellene svinger på tværs af aldersgrupper., 13. juni 2018 kl. 9:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Når man spørger den danske befolkning, om de har overvejet at starte egen virksomhed, svarer lidt over en fjerdedel ja. Tallet stammer fra en ny interviewundersøgelse fra Danmarks Statistik. Undersøgelsen viser dog, at svaret i væsentlig grad afhænger af, om du er mand eller kvinde. Blandt de danske kvinder er det cirka en femtedel, der har overvejet at starte egen virksomhed. Blandt mændene ligger tallet vel over en tredjedel.  , De unge har mest mod på at blive selvstændige, Lysten til at starte egen virksomhed varierer ikke blot mellem kønnene. Også blandt de forskellige aldersgrupper er der betydelige forskelle på, hvor meget livet som selvstændig erhvervsdrivende trækker. De mest entusiastiske er de unge. Næsten halvdelen af mænd under 30 år har overvejet at starte egen virksomhed, mens det samme gælder for lidt under 40 procent af kvinder i aldersgruppen. For både mænd og kvinder daler lysten til at blive selvstændig i takt med, at man bliver ældre, og især når man sammenligner aldersgrupperne 45-60 år med aldersgrupperne over 60 år. Mellem disse aldersgrupper mere end halveres andelen af personer, der har overvejet at starte eget firma.  , Kvinder og mænd ser lidt forskelligt på udfordringerne ved at blive selvstændig, Selvom man har overvejet at starte egen virksomhed, er det ikke ensbetydende med, at det faktisk bliver til noget. Årsagerne til dette kan være mange, men i Danmarks Statistiks interviewundersøgelse har man spurgt ind til nogle generelle forhindringer, der kan være forbundet med at blive selvstændig. Blandt personer, der har overvejet at starte egen virksomhed, er der mellem kønnene ganske stor enighed om, hvor meget disse forhindringer betyder. Generelt er mænd en smule mere bekymrede for, at en fremtid som selvstændig kan medføre usikre indtjeningsforhold. Til gengæld er kvinder er smule mere bekymrede for finansieringsmuligheder og den gode forretningsidé. Muligheden for at forene livet som selvstændig med et familieliv er også en forhindring, der skiller kønnene. Her mener over halvdelen af mændene, at det er en forhindring, mens lidt over 40 procent af kvinderne siger det samme., Antallet af nye virksomheder ligger ret stabilt, For at sætte perspektiv på, hvor mange af overvejelserne om at starte egen virksomhed, der bliver til noget, kan man se på udviklingen i antallet af nye virksomheder. Ser man på årene 2009 til 2016 viser det sig, at antallet af nye virksomheder kan variere med flere tusind fra år til år. For eksempel faldt antallet af nye virksomheder fra 25.762 til 23.145 fra 2011 til 2012, mens det steg fra 22.393 til 25.333 fra 2015 til 2016. Ser man derimod på perioden som en helhed, ligger niveauet ganske stabilt med en stigende tendens. , Med eventen ’ Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’ tager Danmarks Statistik vækstudviklingen i dansk økonomi op til diskussion på Folkemødet på Bornholm 2018. Eventen ser blandt andet på jobskabelse opdelt på virksomhedsstørrelser, og den foregår lørdag 16. juni kl. 12.00 til 13.00 i telt J31. Læs mere om eventen under , Danmarks Statistik på Folkemødet 2018, ., Læs mere om baggrunden for eventen i denne analyse: , ’Virksomhedsgiganter eller gazeller - hvor skabes størst vækst?’, Om data i artiklen, Artiklen er baseret på data, der er indsamlet via Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse. Omnibusundersøgelsen gennemføres hver måned, og er en internet- og telefonbaseret interviewundersøgelse, der tager udgangspunkt i et repræsentativt udsnit af de 16- til 74-årige i Danmark. Hver måned udtrækkes ca. 1800 personer tilfældigt til undersøgelsen, og knap 900 personer deltager. Resultaterne korrigeres for skævheder i udvalg og bortfald og opregnes således, at de giver så retvisende et billede som muligt. Bemærk dog, at de præcise tal er behæftet med nogen usikkerhed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-13-06-naesten-dobbelt-saa-mange-maend-som-kvinder-har-overvejet-at-blive-selvstaendige

Bag tallene

Statistikdokumentation: Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Line Neerup Handlos , 26 64 03 00 , LHA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2023 , Tidligere versioner, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2022, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) (eksperimentel statistik) 2021, Formålet med Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er at belyse sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige, idet der skelnes mellem de ikke-aktive NEETs (Not in Employment, Education or Training) og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken anvendes til at sammenligne sundhedstilstanden blandt NEETs og den øvrige gruppe af aktive unge. Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Indhold, Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) er en årlig opgørelse af sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin blandt 16-24-årige opgjort i antal og andel personer samt antal kontakter med hhv. sygehusvæsenet og udvalgte sundhedspersoner/indløste recepter pr. person. Statistikken opdeles på NEET-status (NEET-gruppen vs. den øvrige gruppe af aktive unge), køn og geografi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik og fra de to sundhedsstatistikker Sygehusbenyttelse og Lægebesøg samt det administrative register Lægemiddeldatabasen. De indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter de detaljerede oplysninger om populationens sygehusbenyttelse, lægebesøg og køb af receptpligtig medicin aggregeres til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af NEET-gruppens sundhed., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er høj, hvilket betyder, at den er et godt mål for sundhedstilstanden blandt NEET-gruppen og den øvrige gruppe af aktive 16-24-årige. Man skal dog være opmærksom på, at operationaliseringen af NEET-status indebærer en stor diversitet inden for NEET-gruppen, hvorfor langt fra alle unge i denne gruppe bør betegnes sårbare. Denne usikkerhed er uafhængig af statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Da statistikken kun offentliggør endelige tal, forventes statistikken ikke at blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 1,5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2019 og er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2019 og frem., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for Sundhed blandt unge uden job og uddannelse (NEET) under emnet , Sårbare gruppers sundhed, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sundhed-blandt-unge-uden-job-og-uddannelse--neet---eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

ANTDAGE

Navn, ANTDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , Detaljeret beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , ANTDAGE vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE). Den samme person kan i løbet af året have haft flere fraværsperioder, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager., Nogle dagpengesager afregnes med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil også indgå i det relevante tællingsår. De kan kendes ved at der vil gælde: ARGHP=1 og SIKRHP=0 eller ARGHP=0 og SIKRHP=1., Det første hvis der har været udbetaling til arbejdsgiveren. Det andet hvis der kun har være udbetaling til sikrede., ANTDAGE kan udregnes således:, ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR., ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing)., Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ANTDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/antdage

AARE

Navn, AARE , Beskrivende navn, Årets resultat (efter selskabsskat) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Det samlede resultat (overskud/underskud) af regnskabsårets aktivitet, efter at den selskabsskat (SSAR), som årets aktivitet har givet anledning til, er fratrukket. Værdi er angivet i 1.000 kr. , Detaljeret beskrivelse, "I personligt ejede virksomheder skal årets resultat også dække arbejdsvederlag for virksomhedens ejer/ejere. , Værdien i de enkelte brancher er naturligvis især konjunkturbestemt, men kan også være påvirket af enkeltbegivenheder som fx terrorangrebet den 11. september 2001, og fx er værdien i 2003 stærkt påvirket af finansielle transaktioner inden for en verdensomspændende koncern med et holdingselskab beliggende i Danmark., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AARE. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under ""Population""., ", Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aare

Kø ved billetlugen fører sjældent til Oscar-nomineringer

”Under Sandet” blev som den femte danske film på bare syv år nomineret til en Oscar for bedste ikke-engelsksproget film. I alt er 12 danske film blevet nomineret i kategorien siden 1956., 24. januar 2017 kl. 16:00 ,  , Men en oscarnominering er ikke et udtryk for, at filmen var en succes i biografen., Faktisk skal man langt ned på listen over danske film for at finde den mest sete oscarnominerede film. ”Jagten”, som også vandt en Oscar for filmåret 2010, blev set 652.527 gange i de danske biografer, viser tal fra Danmarks Statistik. Til sammenligning solgte den mest sete danske film i biograferne, ”Olsen Banden ser rødt", over 1,2 mio. billetter tilbage i 1976., Blandt de seneste 20 års danske film ligger ”Den eneste ene”, ”Klovn – The Movie” og ”Italiensk for begyndere” øverst på listen., Danmarks Statistiks opgørelse over biografbilletter, løber fra 1976 til udgangen af 2015. Så Under Sandet, der havde premiere i de danske biografer den 3. december 2015 er endnu ikke opgjort., Den mest sete film i danske biografer er i øvrigt Titanic, der tilbage i 1998-99 blev set over 1,4 millioner gange i biografmørket., Fakta:, Så meget har de danske oscarnominerede film solgt i danske biografer., Dansk titel, år, Antal solgte biografbilletter, QIVITOQ, 1956, ikke opgjort, PAW, 1959, ikke opgjort, HARRY OG KAMMERTJENEREN, 1961, ikke opgjort, BABETTES GÆSTEBUD, 1987, 216.251, PELLE EROBREREN, 1988, 581.059, DANSEN MED REGITZE, 1989, 584.035, EFTER BRYLLUPPET, 2006, 388.010, HÆVNEN, 2010, 443.615 , EN KONGELIG AFFÆRE, 2012, 515.921, JAGTEN, 2013, 652.527, KRIGEN, 2015, 74.293; kun til og med 2015 , UNDER SANDET, 2016, 115.808; kun til og med 2015,  , Her er de ti mest sete danske film gennem tiden., Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter  , OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, OLSEN BANDEN GÅR I KRIG (NR.10), 1978, 1.005.759, OP PÅ FARS HAT, 1985, 953.743, ÅNDERNES HUS, 1993, 940.700, OLSEN BANDEN OVERGIVER SIG ALDRIG (NR.11), 1979, 934.878, MIDT OM NATTEN, 1984 , 922.923, FAMILIEN GYLDENKÅL SPRÆNGER BANKEN, 1976 , 905.332, FAR TIL FIRE I BYEN (JULEBAL I NISSELAND), 1956, 877.809, KRUMMERNE, 1991, 859.383,  , Her er de ti mest sete film i danske biografer siden 1976, Dansk titel, premiere år, Antal solgte biografbilletter, TITANIC, 1998, 1.428.491, RINGENES HERRE: EVENTYRET OM RINGEN, 2001 , 1.331.669, OLSEN BANDEN SER RØDT (NR.8), 1976, 1.201.293, RINGENES HERRE - KONGEN VENDER TILBAGE, 2003 , 1.167.677, AVATAR, 2009 , 1.158.592, RINGENES HERRE - DE TO TÅRNE, 2002, 1.123.412, GØGEREDEN, 1976, 1.119.769, OLSEN BANDEN DERUDA' (NR.9), 1977, 1.044.801, E.T., 1982, 1.018.715, LØVERNES KONGE, 1994, 1.009.411

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-24-koe-ved-billetlugen-foerer-sjaeldent-til-oscar-nomineringer

Bag tallene

ERHVERVSINDK

Navn, ERHVERVSINDK , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Løn (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner) og, nettooverskud (nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Erhvervsindkomsten er før kapitalindtægter og udgifter (herunder renter) i selvstændiges virksomhed, og ekskl bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., Eksisterer fra 1994 til 2013, afløses af variablen ERHVERVSINDK_13 (eksisterer fra 1987)., I Statistikbanktabellerne INDKP1, INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.6 og benævnes 'Erhvervsindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, sammenhæng med andre variable:, ERHVERVSINDK = LOENMV+NETOVSKUD, Hvor:, LOENMV er løn mv., NETOVSKUD er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig, vederlag for foredragsvirksomhed mv., sammenhæng med definitioner fra 2013 definitionerne., ERHVERVSINDK=ERHVERVSINDK_13(1987-) -KAPITVIRK(2002-) + RNTUDIOV - ADAGPAGN (2002-2013)- ADAGPAG(1994-2001) - (forskerløn 2004- 2007), Hvor:, KAPITVIRK er renteindtægter og øvrige kapitalindkomster i selvstændig virksomhed ( kan dannes ud fra en række variable for pridoen 1987-2001), RNTUDIOV er renteudgifter i selvstændig virksomhed, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger, varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. , Ændringer over tid., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed , jf. variablen NETOVSKUD., For yderligere information se undervariablene LOENMV og NETOVSKUD, Fra 1994 er der dannet variablen ERHVERVSINDK,, som har følgende sammenhæng med variablen ERHVERVSINDK_GL:, ERHVERVSINDK = ERHVERVSINDK_GL+(honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig), De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene RESUINK_GL (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres) og RESUINK, se også variablen QSAR (særlig indkomst))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere mv., jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK til ERHVERVSINDK ( i LOENMV) (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, ERHVERVSINDK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/erhvervsindk

Mænd bruger flere penge end kvinder, når de rejser på ferie

I gennemsnit har mænd 21 pct. flere udgifter, når de tager på lange ferierejser, end kvinder har. Den største forskel på mænds og kvinders rejseudgifter er blandt rejsende i pensionsalderen. , 17. juli 2019 kl. 8:00 ,  , Når den gennemsnitlige dansker skal holde ferie i ind- og udland, svarer vi at have udgifter for alt i alt 7.000 kr. i den samlede individuelle rejseudgift for en ferie på mindst fire dages varighed. 3.700 kr. for en gennemsnitlig indlandsrejse og 9.400 kr. for en gennemsnitlig udlandsrejse. , Men ikke alle danskere bruger lige meget på ferien. Den gennemsnitlige mand svarer, at han bruger knap 7.700 kroner på ferien, hvilket er 21 pct. mere end den gennemsnitlige kvinde, som svarer at hun bruger 6.400 kr.  , Gennemsnitlig individuel rejseudgift ved lange ferierejser fordelt efter alder og køn. 2018, Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Den største forskel på mænd og kvinders rejseudgifter findes blandt folk i pensionsalderen. Her bruger de 65-årige mænd knap 7.900 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 44 pct. mere end kvinderne, som bruger knap 5.500 kr. , Næststørst forskel er der imellem de helt unge mænd og kvinders rejseudgifter. Her bruger de 15-24 årige mænd knap 7.400 kr. i samlede rejseudgifter, hvilket er 28 pct. mere end kvinderne, som bruger 5.800 kr. , Den gruppe, som i kroner og øre bruger allermest, når de rejser, er mænd i alderen 45-64 år. Her lyder den gennemsnitlige ferieregning på rundt regnet 8.100 kr., hvilket er 14 pct. mere end de jævnaldrende kvinder. , Flyrejsen står os dyrest - mens togrejsen er billigst , Når danskerne rejser på ferie af mindst fire dages varighed, så kommer vi af med flest penge, når vi rejser med fly som transportmiddel. Her ligger den samlede gennemsnitlige udgift til ferien på 8.900 kr. Igen er der forskel på mænd og kvinders rejseudgifter - således bruger mænd gennemsnitligt 9.500 på ferierejsen med fly som transportmiddel, mens kvinder bruger 8.400. , ”Flyrejser er typisk til destinationer, hvor de rejsende bor på hotel og bliver i længere tid og dermed også bruger flere penge,” forklarer fuldmægtig i Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen om forskellene på rejseudgifterne. , Den rejseform, som koster de ferierejsende næstflest penge, er rejser med bus og rutebil. Her slipper den gennemsnitlige rejsende af med 5.500 kr. Mænd bruger knap 7.000 kr., mens kvinderne bruger 4.500 kr. i samlede rejseudgifter. , I bunden ligger de ferierejsendes udgifter til togferien. Her bruger mændene knap 2.000 kr., mens kvinderne bruger 1.800 kr. , Gennemsnitlig individuel rejseudgift fordelt efter transportmiddel og køn. 2018 , Kilde: Særkørsel på baggrund af statistikken , Ferie- og forretningsrejser, Sådan spørger Danmarks Statistik til danskernes ferievaner, Undersøgelsen Ferie- og forretningsrejser dækker ferie- og forretningsrejser, der er foretaget af danskere fra 15 år og op. Data indsamles i en stikprøve, der omfatter ca. 6.000 interviews om året blandt personer i Danmark over 14 år., Rejseoplysningerne opregnes til hele befolkningen inden for grupperinger af de interviewede efter blandt andet køn, alder, familietype, familieindkomst og socio-gruppe., Statistikken er påvirket af stikprøveusikkerhed samt hukommelsesfejl hos de interviewede med hensyn til blandt andet udgifter i forbindelse med rejsen. Som følge af den anvendte stikprøvemetode er de opgjorte resultater behæftet med en statistisk usikkerhed. Stikprøveusikkerheden skønnes med 95 pct. sikkerhed at være på +/- 2 procentpoint., Det skal bemærkes, at udgifterne til rejser med mindst 4 nætters varighed dækker over rejser med en varighed, der kan variere fra 4-365 nætter, hvorfor udgifterne også kan variere. , Kilde, : Danmarks Statistik spørgeskemaundersøgelse Ferie- og forretningsrejser,  , Læs mere om danskernes ferievaner på , emnesiden Ferie- og forretningsrejser, Andre artikler fra feriestatistikken: , Langt de fleste forretningsrejser foretages af mænd, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte fuldmægtig ved Danmarks Statistik Else-Marie Rasmussen på  tlf.: 3917 3362 eller , Emr@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-07-17-maend-bruger-flere-penge-end-kvinder-naar-de-rejser-paa-ferie

Bag tallene

AFG_UBSTRFLG

Navn, AFG_UBSTRFLG , Beskrivende navn, Længde af ubetinget frihedsstraf , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Længden af den ubetingede frihedsstraf. , Angivet i dage., Variablen skal forstås i sammenhæng med AFG_AFGTYP3 (afgørelsens eller sanktionens type)., Variablen har kun et betydende indhold for AFG_AFGTYP3 = 111, 112, 113, 114, 115, 116, 117 og 118 (delvist betingede/ubetingede domme)., For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 vil variablen antage værdien 0, der skal tolkes som "ikke ubetinget dom"., Værdien 9999 forekommer kun for AFG_AFGTYP3 = 111 og angiver, at straffen er livsvarig., For AFG_AFGTYP3 = 116 (forvaring) og 118 (ungdomssanktion) er AFG_UBSTRFLG altid lig 0. , For øvrige værdier af AFG_AFGTYP3 inden for gruppen af ubetingede straffe angiver værdien 0, at straflængden er uoplyst., Detaljeret beskrivelse, Faldet i det samlede antal ubetingede domme fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel". Der sker en tilsvarende stigning i antallet af betingede domme for de pågældende lovovertrædelser i de samme år., Det skal ses i sammenhæng med en ændring af straffeloven (§57) fra 1.7.2000. Fra denne dato blev der indført mulighed for - som alternativ til en ubetinget dom - at idømme personer, der er fundet skyldige for spirituskørsel, en betinget dom. Den betingede dom kunne kun gives med samtidig vilkår om struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling eller samfundstjeneste. , Faldet fra 2006 til 2007 falder tidsmæssigt sammen med politi- og domstolsreformen i 2007. Faldet fordeler sig jævnt på de forskellige typer af ubetinget straf og gerningskoder. , Faldet i ubetingede straffe med en varighed på 15-30 dage fra 1980 til 1981 og igen fra 1981 til 1982 skyldes færre domme med AFG_GER7 (Gerningskode 7-cifret) = 2220010 (spiritus/ motorfører m/høj promille). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af domme med AFG_AFGTYP3 = 211 (bødedom). Det skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 27. maj 1981, der medførte, at normalstraffen for spirituskørsel i førstegangstilfælde med en promille på 2,00 eller derunder skulle være bøde. Før denne lovændring blev kørsel med en promille på 1,20 eller derover straffet med frihedsstraf., Også faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1980 til 1981 skyldes færre domme med AFG_GER7 = 2220010., Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage fra 1989 til 1990 og igen fra 1990 til 1991 skyldes især færre domme med AFG_GER7 = 2610094 (kørsel i frakendelsestiden). I de samme år sker der en tilsvarende stigning i antallet af bødeafgørelser, især afgørelser med AFG_AFGTYP3 = 214 (bødeforlæg). Dette skal ses i sammenhæng med en lovændring pr. 13. juni 1990, hvor strafferammen i førstegangstilfælde af kørsel i frakendelsestiden blev begrænset til bøde. Før denne lovændring straffedes kørsel i frakendelsestiden også i førstegangstilfælde med frihedsstraf bortset fra tilfælde, hvor der forelå formildende omstændigheder. , Faldet i straffe med en varighed på 1-14 dage og 15-30 dage fra 1999 til 2000 og igen fra 2000 til 2001 skyldes især færre domme for "Færdselsuheld med spiritus" og "spirituskørsel", jf. ovenfor., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Afgørelser i løbet af tællingsåret, Populationen omfatter strafferetlige afgørelser for overtrædelser af enten straffeloven, færdselsloven og/eller særlovene. Afgørelsen kan være truffet af en domstol, politidirektør eller anklagemyndigheden., Værdisæt, AFG_UBSTRFLG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-ubstrflg

FAMERHVERVSINDK_13

Navn, FAMERHVERVSINDK_13 , Beskrivende navn, Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMERHVERVSINDK_13 er dannet ud fra variablen FAMERHVERVSINDK i forbindelse med 2013 revisionen af indkomsterne., Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK_13,, som er summen af løn og overskud eller tab fra selvstændig erhvervsvirksomhed for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. Erhvervsindkomsten inkluderer skattepligtige som ikke-skattepligtige erhvervsindkomster., Familier uden erhvervsindkomst indgår med 0 kr., FAMERHVERVSINDK_13 består af:, FAMLOENMV_13 (skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt arbejdsgiverbetalte sygedgpenge), og, FAMVIRKOVERSKUD_13 ((nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt rentudgifter og kapitalindkomst, som stammer fra egen virksomehed) , og, FAMHONNY (arbejdsmarkedsbidragspligtige honorarer (vederlag for foredrag og konsulentvirksomhed- personer der ikke har selvstændig virksomhed)., Erhvervsindkomsten er ekskl. bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særligt pensionsbidrag., Beløbene er i kr. og øre og kan være negative., Detaljeret beskrivelse, Til at måle erhvervsindkomsten i familien dannes FAMERHVERVSINDK, som er summen af indkomst som lønmodtager og/eller selvstændig erhvervsvirksomhed , for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år) og beregnes således:, FAMERHVERVSINDK_13 = FAMLOENMV_13 + FAMVIRKOVERSKUD_13 + FAMHONNY,, hvor FAMLOENMV_13 er løn mv., Skattepligtig løn inkluderer frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser, værdi af aktieoptioner samt forskerindkomster i årene 2002 og 2003 samt igen fra 2008 og frem., FAMVIRKOVERSKUD (fra 1990) er lig nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. udenlandsk virksomhed, nettoindtægt som medarbejdende ægtefælle samt vederlag for foredragsvirksomhed mv. samt fra 1994 tillige honoraraflønning, der er arbejdsmarkedsbidragspligtig., Syge-/barselsdagpenge udbetalt til selvstændig erhvervsdrivende har i en periode fejlagtigt været lagt til overskud af selvstændig virksomhed, jf. variablen NETOVSKUD i Personindkomster., For yderligere information se under variablene FAMLOENMV_13 og FAMVIRKOVERSKUD_13 eller LOENMV_13 og NETOVSKUD_13 under Personindkomster., De vigtigste databrud:, Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablene FAMRESTINDK (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres), se også variablen QSAR (særlig indkomst i Personindkomster))., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, som er udnyttet i året af medarbejdere med videre, jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten)., I årene 2001-2003 indgår aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift, i indkomsten., Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister, som beskattes efter kildeskattelovens § 48E (forskerordningen). Ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i SKATS almindelige indberetningssystem COR (Centrale oplysningsseddel Register ) - Specielt mangler mange for 2003. Denne lønindkomst indgår ikke fra 2004 til 2007. Fra 2008 indgår alle forskeres løn., Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra FAMRESTINDK til FAMERHVERVSINDK (i FAMLOENMV) (for 2012 i alt 4,4 mia. kr.)., Forskerordningen har eksisteret siden medio 1992, men løn beskattet efter denne ordning indgår først i indkomsterne fra og med 2002-2003 og igen fra 2008., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMERHVERVSINDK_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famerhvervsindk-13