Søgeresultat

Statistikdokumentation: Langtidsledighed

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst, Personstatistik , Carsten Bo Nielsen , 23 74 60 17 , CAN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Langtidsledighed 2024 , Tidligere versioner, Langtidsledighed 2020, Langtidsledighed 2019, Langtidsledighed 2018, Langtidsledighed 2017, Langtidsledighed 2016, Langtidsledighed 2015, Langtidsledighed 2014, Formålet med statistikken over langtidsledigheden er at belyse strukturen og udviklingen for de langtidsledige, defineret som de personer, der har været bruttoledige (dvs. modtagere af dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse og som samtidig står til rådighed for arbejdsmarkedet) i mindst 52 sammenhængende uger. Statistikken blev første gang publiceret i 2014 med månedstal fra februar 2009 og frem. I oktober 2017 blev statistikkens periodisering ændret fra dagpengemåneder til kalendermåneder, og serien indeholder nu langtidsledighedstal fra januar 2009 og frem. I oktober 2018 blev der oprettet supplerende tabeller fordelt efter ledighedens samlede varighed på 1/2 - 3 år. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse af den månedlige langtidsledighed baseret på administrative registre. Personer, som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighed og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er inkluderet i opgørelsen. I oktober 2018 blev der offentliggjort fire nye tabeller i Statistikbanken med langtidsledige medlemmer af a-kasser og med ledighedsforløb fra 26 uger (0,5 år) og op til 156 uger (3 år)., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken hentes fra registeret over offentligt forsørgede, som dækker alle personer på offentlig forsørgelse, som er fyldt 16 år og endnu ikke har nået deres folkepensionsalder. Der hentes også oplysninger fra statistikken Beskæftigelse for lønmodtagere, som dækker lønmodtagere i dansk registrerede virksomheder fra januar 2008 og frem., Data fra registrene over offentligt forsørgede og beskæftigelse for lønmodtagere indsamles kvartalsvis., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, kommuner, uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner, nyhedsmedier og privatpersoner, som grundlag for offentlig planlægning, kommunal budgetstyring, uddannelse, forskning, analyse og offentlig debat. Statistikken anvendes desuden til serviceopgaver for brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken opgør antallet af langtidsledige ud fra administrative registre og er en totaltælling. Det vurderes derfor, at statistikken er præcis i forhold til den beskrevne definition af langtidsledighed. Her er det naturligvis afgørende, at man accepterer præmisserne for denne definition, gående på, at man skal have været bruttoledig (eller i hvert fald uden ordinær beskæftigelse) i et år for at blive defineret som langtidsledig. Her er det jo også væsentligt at forstå, at man skal leve op til rådighedskrav mv. for at blive betegnet som langtidsledig og ikke blot være selvforsørgende i længere tid., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer ca. 4 måneder efter afslutningen af referenceperioden. Statistikken er stort set aldrig forsinket i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig fra måned til måned tilbage til januar 2009. For internationale sammenligninger anbefales det at anvende langtidsledigheden fra Arbejdskraftsundersøgelsen (AKU), da denne følger fælles europæiske retningslinjer. AKU-langtidsledigheden offentliggøres via Eurostat i form af de såkaldte LFS-figures., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Statistikbanken under emnet , Arbejdsløse, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/langtidsledighed

Statistikdokumentation

FAMPENSIONIALT

Navn, FAMPENSIONIALT , Beskrivende navn, Pensioner i alt for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede pensionsudbetalinger for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster., Familier uden nedenstående indkomster (omkring 60 pct.) indgår med 0 kr., FAMPENSIONIALT består af folke- og førtidspension, delpension, skattefri tillæg til førtidspensionister, ATP-pension, efterløn, overgangsydelse (1992-2006), tjenestemandspension (fra 1991) samt private pensioner inkl. arbejdsgiveradministrerede ordninger., For skattefri tillæg til pensionister, se variablen TILBTOT i Pesonindkomster., FAMPENSIONIALT indeholder ikke disse engangsudbetalinger: , - hævede kapitalpensioner (variablen KAPPEN i Personindkomster), - pensioner hævet i utide (indgår i variablen HAEVPEN i Personindkomster sammen med hævede kapitalpensioner), - engangsudbetalinger fra lønmodtagernes dyrtidsfond og ATP, herunder særlig pension (SP)., Beløbene er i kr. og øre. UDGÅR I 2013, Detaljeret beskrivelse, 'Pensioner og lign.' er en sumvariabel for alle personer, der tilhører samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMPENSIONIALT er baseret på QPENSIALT fra Personindkomster og beregnes således:, FAMPENSIONIALT = FAMPENSOFFENTLIG +FAMPENSIONATP + FAMEFTERLOEN + FAMOVERGANGYD (1994-2006) + FAMPENSTJENESTE (fra 1991) + FAMANDENPENSION,, hvor:, FAMPENSOFFENTLIG = folke- og førtidspension, delpension samt tillæg til førtidspensionister, FAMPENSIONATP = udbetalte pensioner fra ATP (ATP, sær- og midlertidig pension), FAMEFTERLOEN = efterløn, FAMOVERGANGYD = overgangsydelse, FAMPENSTJENESTE = tjenestemandspension, FAMANDENPENSION = pensionsudbetalinger fra livspensionsforsikring, pensionskasser og ratepensioner, udbetalinger fra indeksordninger, udenlandsk pension (fra 1998) og pension fra tidligere arbejdsgiver (fra 1994)., (I 2008 indgår udbetalt fleksydelse i FAMPENSIONIALT, men ikke i FAMEFTERLOEN, hvorfor en sammentælling af variablerne i 2008 vil mangle dette beløb)., Her følger en oversigt over større ændringer:, 1991: Tjenestemandspension og arbejdsmarkeds- og privatpensioner dannes for første gang (før dette år ligger beløbet i variablen FAMRESTINDK)., 1992: Overgangsydelse indføres (i 1992 og 1993 ligger beløbet i FAMRESTBISTANDSYD)., 1994: Folke- og førtidspension hæves og gøres skattepligtig., 1999: Reform af efterlønsordningen gør den mindre attraktiv for personer på 60 og 61 år., 2004: Folkepensionsalderen nedsættes for personer født efter 30. juni 1939 til 65 år., Følgende indgår ikke FAMPENSIONIALT, Værdi af hjælp til førtidspensionister i form af hjælpemidler, ledsagehjælp og hjælp til personlig pleje m.m. , En mere detaljeret beskrivelse ses under de enkelte variable, der indgår i FAMPENSIONIALT, jf. variabellisten ovenfor., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel, Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark pr. 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. Det er yderligere betinget, at beløbet er forskellig fra 0 i den vedhæftede figur og tabel. , Værdisæt, FAMPENSIONIALT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/fampensionialt

ANTDAGE

Navn, ANTDAGE , Beskrivende navn, Antal dagpengedage i året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , Detaljeret beskrivelse, ANTDAGE, Antallet af kalenderdage i perioden med startdato=FOERBER og slutdato=SIDBER inden for tællingsåret. , Hvis udbetalingen af dagpenge er forsinket og finder sted året efter vil der gælde at ANTDAGE=0. , For at få disse dage talt med dannes der en kunstig rekord med TAELAAR= året for datoen for FOERBER og , ARGHP=1 og SIKRHP=0: Der har været udbetaling til arbejdsgiveren., eller , ARGHP=0 og SIKRHP=1: Der kun har være udbetaling til sikrede. , ANTDAGE vil være lavere end antallet af fraværsdage ved sygdomssager, hvor der først ydes dagpenge efter arbejdsgiverperioden (eller udtrykt i variable ANTDAGE <= BERDAGE <= FRAVDAGE). Den samme person kan i løbet af året have haft flere fraværsperioder, så for at finde det samlede antal dagpengedage i kalenderåret for en bestemt person, skal der ske en summering af ANTDAGE over alle personens sager., Nogle dagpengesager afregnes med forsinkelse. Der findes derfor sager med udbetalinger i et år, mens dagpengedagene lå i året før. Sådanne dagpengedage vil også indgå i det relevante tællingsår. De kan kendes ved at der vil gælde: ARGHP=1 og SIKRHP=0 eller ARGHP=0 og SIKRHP=1., Det første hvis der har været udbetaling til arbejdsgiveren. Det andet hvis der kun har være udbetaling til sikrede., ANTDAGE kan udregnes således:, ANTDAGE=1+SIDBER-FOERBER, hvis FOERBER og SIDBER begge er datoer i TAELAAR., ANTDAGE= antallet af dage fra FOERBER og året ud, hvis kun FOERBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= antallet af dage fra 1. januar og til SIDBER, hvis kun SIDBER er en dato i TAELAAR, ANTDAGE= 0, hvis hverken FOERBER eller SIDBER er datoer i TAELAAR eller hvis SIKRHP+ARBGHP = 0, eller hvis værdien ikke kan beregnes (0=missing)., Væsentlige lovændringer:, Væsentlige lovændringer:, 2000: Offentligt ansatte kommer med i registeret. , 2000: Barselsorlov til mænd øges med 2 uger., 2002-27. marts: trådte nye lovregler om udvidet barselsorlov mv. i kraft. Samlet barselsorlov blev sat op fra 26 til 46 uger., 2007-2. apr.l: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 14 til15 dage., 2008-2. jun.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet, sat op fra 15 til 21 dage. , 2012-1. jan.: blev den periode, hvor arbejdsgiveren skal betale for sygefraværet sat op fra 21 til 30 dage., 2012-1. dec.: blev administrationen af dagpenge ved fødsel flyttet fra kommunerne til Udbetaling Danmark., Bilag, Udviklingen i barselsperiodens længde i årene 1993 til 2009, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, ANTDAGE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/antdage

Statistikdokumentation: Svinebestanden

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Mona Larsen , 24 81 68 47 , MLA@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Svinebestanden 2025 , Tidligere versioner, Svinebestanden 2024, Svinebestanden 2023, Svinebestanden 2022, Svinebestanden 2021, Svinebestanden 2020, Svinebestanden 2019, Svinebestanden 2018, Svinebestanden 2017, Svinebestanden 2016, Svinebestanden 2015, Svinebestanden 2014, Statistikken over svinebestanden er en opgørelse over det totale antal svin i Danmark. Den har blandt andet til formål, at danne grundlag for prognoser over kommende slagtninger og den fremtidige bestand af søer. Statistikken anvendes også i økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser. Svinebestanden er udarbejdet siden 1915, dog med ændringer i opgørelsesmetoden over tid. Den seneste ændring kom 1. april 2018. Forskellen på antal svin efter nye og den gammel metode er under 1 pct. Statistikken anses for at være sammenlignelig fra 1998 og frem., Indhold, Svinebestanden er en kvartalsvis stikprøvebaseret statistik over antal svin i Danmark. Statistikken er baseret på indberetninger fra landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin ifølge det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR). Bestanden opgøres den første dag i hvert kvartal. Statistikken formidles i Nyt fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Fra 2020 offentliggøres statistikken ikke mere med sæsonkorrektion af det totale antal svin. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til opgørelsen af svinebestanden indsamles via elekroniske spørgeskemaer eller system-til-system løsningen ArgoSofts Winsvin. Der er udvalgt en stikprøve på lidt under 1.350 landbrugsbedrifter i Danmark, som har svin i følge Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR). Stikprøven er stratificeret efter det totale antal svin og typer af svin på den enkelte bedrift. Bedrifter med mange svin bliver udvalgt hver gang. De indberettede data fejlsøges, hvorefter de fejlsøgte data opregnes til populationen af svin. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Opgørelsen anvendes af landbrugets organisationer, Miljø- og Fødevareministeriet samt EU som grundlag for udarbejdelse af prognoser over kommende slagtninger af svin. Antallet af svin anvendes ligeledes i forbindelse med forskellige økonomiske og miljømæssige opgørelser og analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det største usikkerhedsmoment er opdateringen og matchningen af de forskellige registre. Den relative spredning - stikprøveusikkerheden - er for svin i alt under 1 pct. EU-kravet er maksimalt 2 pct. Der beregnes usikkerhed på alle variable som et led i kvalitetsvurderingen af disse., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer kvartalsvis, cirka seks uger efter tællingsdagen. Statistikken udkommer normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede, dog har der i 2012 og 2013 været udsættelse af offentliggørelsen på grund af for lav besvarelsesprocent ved det annoncerede udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken har i sin nuværende form været gennemført siden april 1974, men har været opgjort siden 1915 efter forskellige opgørelsesmetoder med forskellige hyppighed. Da statistikken er forordningsbestemt, er der høj grad af sammenlignelighed med andre EU-lande, der leverer tilsvarende statistikker til Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives halvårligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og offentliggøres kvartalsvist i statistikbanken under , Husdyr, . Derudover indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, og indtil 2017 i , Statistisk Årbog, . Se mere på statistikkens , emneside, . Historisk data findes i , Husdyrbestanden (historisk) efter husdyrtype (1920-1981), . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/svinebestanden

Statistikdokumentation

Priser og prispolitik

De overordnede principper, Danmarks Statistik er den centrale statistiske myndighed i Danmark. Omkostningerne for at have denne myndighedsforpligtigelse dækkes af Finansloven. De data Danmarks Statistik opbevarer og indsamler, kan også bruges til at udarbejde andre statistikker end dem vi er forpligtet til at offentliggøre. Som udgangspunkt tager vi betaling for at finde tal frem eller udarbejde nye statistikker, der ligger udover vores myndighedsforpligtigelse., Det overordnede princip er, at prisen kun skal dække den omkostning, der er forbundet med at udføre en enkelt opgave. Prisen skal desuden bidrage til at dække eventuelle omkostninger, der er forbundet med at gøre data klar til specialkørsler af enhver art. Ved beregning af prisen for en opgave skelnes der mellem standardprodukter og skræddersyede løsninger., Danmarks Statistiks prissætning er underlagt Reglerne for Indtægtsdækket Virksomhed i Staten og kontrolleres af Rigsrevisionen. Der skal være balance mellem indtægter og omkostninger, og indtægterne for serviceopgaver må ikke anvendes til at finansiere myndighedsforpligtigelsen. Den økonomiske balance overvåges løbende over et 4-årigt gennemsnit., Du kan læse mere om grundlaget for statistik mod betaling her., Priser for statistikprodukter, Statistikprodukterne er en række statistikker, som bruges til at imødekomme en stor efterspørgsel efter en bestemt statistik. Ved at udarbejde programmer der kører statistikken og producerer et fastlagt output, er det muligt at levere data hurtigere, billigere og mere effektivt., Prisen for levering af produkterne fastsættes i prislister for det enkelte produkt. Prisen dækker de direkte omkostninger til udvikling og drift., Produktoversigt, Priser for skræddersyet statistik, Skræddersyet statistik er løsninger hvor vi tilpasser statistikken til kundens individuelle behov, fx særlige geografiske inddelinger, meget detaljeret statistik eller kombinationer af variable, som ikke er offentliggjort., Læs mere om skræddersyet statistik, Prisen for skræddersyet statistik udregnes på baggrund af den tid, det tager at løse opgaven og timerne ganges så med en servicetimetakst., Servicetimetaksten beregnes årligt efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed og beregnes efter Økonomistyrelsens regler om balance i regnskabsåret og krav til at alle omkostninger forbundet med løsningen af opgaven skal dækkes., Timetaksterne er baseret på lønudviklingen, fællesomkostninger (fx udgifter til IT, faktureringssystemer og andre overheadomkostninger), timer der ikke kan direkte faktureres (fx besvarelse af mails og møder med potentielle kunder ) og omkostninger til at udvikle og forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Servicetimetakst: 1.476,- kr. ekskl. moms (1.845,- inkl. moms). , Timetaksterne er baseret på forventninger til lønudviklingen, fællesomkostninger (overhead), volumen for de indtægtsgivende opgaver, antal timer brugt på produkter og udviklingsomkostninger til at forbedre den indtægtsdækkede virksomhed., Med den gældende timetakst forventes indtægter og omkostninger at balancere for den indtægtsdækkede virksomhed i det pågældende år, samtidig med at der tages højde for under- og overskud fra tidligere år., Kontrakter, Danmarks Statistik har en fast praksis for anvendelse af standardkontrakter, som sikrer kunden et overblik over den eller de aftaler vi indgår. Kontrakten indeholder bl.a. en beskrivelse af indholdet i leverancen, en præcisering af leveringstidspunkter, afklaring af datarettigheder, pris samt eventuelt specielle forhold omkring copyright mv. Sammen med kontrakten får man også Danmarks Statistiks , Vilkår for aftaler, , som bl.a. dækker Danmarks Statistiks ansvar, regler for at videregive det leverede materiale, betalingsbetingelser mv. , I Danmarks Statistiks , forretningsbetingelser,  beskrives de generelle forhold omkring vores opgaveløsning for kunder., Databehandleraftaler, I de tilfælde hvor vi her i Danmarks Statistik udfører serviceopgaver, der indebærer, at vi behandler vores kunders data fx personoplysninger, så skal der udarbejdes en såkaldt databehandleraftale, hvor kunden er dataansvarlig og Danmarks Statistik er databehandler. , Læs mere om vores , databehandleraftaler her

https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/priser-og-aftalevilkaar/prispolitik

Statistikdokumentation: Fravær fra arbejde

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Nete Nielsen , 40 10 48 87 , NDN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Fravær fra arbejde 2023 , Tidligere versioner, Fravær fra arbejde 2022, Fravær fra arbejde 2021, Fravær fra arbejde 2020, Fravær 2019, Fravær 2018, Fravær 2017, Fravær 2016, Fravær 2015, Fravær 2014, Fravær 2013, Fravær 2012, Formålet med fraværsstatistikken er at belyse den arbejdsindsats, der bortfalder på grund af fravær. Statistikken anvendes til at måle omfanget af fraværet samt til sammenligninger af fravær mellem sektorer og forskellige grupper af medarbejdere. Statistikken blev udarbejdet første gang i 2003 for den statslige sektor, mens fravær for kommuner og regioner er inkluderet siden 2005, og fra 2007 dækker statistikken også den private sektor. , Indhold, Fraværsstatistikken er en årlig opgørelse af ansattes fravær og måler de ansattes fraværsperioder, fraværsperiodernes længde og antal fraværstimer i de enkelte fraværsperioder. Fraværet sættes i forhold til de ansattes arbejdsomfang og opgøres således i både absolutte og relative mål. Fraværet opgøres fordelt på egen sygdom, børns sygdom, arbejdsulykke samt barsels- og adoptionsorlov. Statistikken opdeles på sektorer samt på medarbejdernes arbejdsfunktioner, uddannelsesniveau, branchetilhørsforhold, geografisk område, køn og alder. Endvidere opgøres egen sygdom på periodelængder., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Der indsamles årligt fraværsoplysninger fra hele den offentlige sektor samt fra en stikprøve på ca. 2.600 private virksomheder med 10 ansatte og derover. Efter validering af fraværsdata bliver fraværet kædet sammen med det ansættelsesforhold, som personen har været fraværende fra. Indberetningerne til lønstatistikken bruges som kilde til ansættelsesforholdene. Fraværsoplysningerne fra den private sektor opregnes til totalpopulationen af virksomheder med 10 ansatte og derover., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Fravær har både menneskelige og økonomiske omkostninger, som er en belastning for såvel lønmodtagere, arbejdsgivere og samfundet. Fraværsstatistikken er et redskab til opgørelse og sammenligning af fraværet mellem forskellige grupper af medarbejdere og kan danne grundlag for økonomiske og politiske beslutninger. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, kommuner og regioner, private virksomheder, interesseorganisationer, forskere og nyhedsmedier. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Den statslige og kommunale/regionale sektor bygger på en total tælling. Det vil sige at alle lønmodtagere principielt indgår. Usikkerheden for disse sektorer er derfor ikke målbar og stammer primært fra målefejl., Den private sektor bygger på en stikprøve på ca. 2600 virksomheder. Usikkerheden kan opdeles i stikprøveusikkerhed og de ikke målbare målefejl. Stikprøveusikkerheden for fraværsprocenten for egen sygdom på det overordnede niveau er bestemt med et 95 procents konfidensinterval til at svinge med omkring +/- 0,05 pct. Stikprøveusikkerheden for opdeling på undergrupper som fx køn eller branche ligger betydeligt højere., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fraværsstatistikken offentliggøres på baggrund af indberetninger, der refererer til hele året. Statistikken offentliggøres årligt og under normale omstændigheder ultimo oktober året efter referenceåret. Statistikken for 2022 var dog forsinket og blev først offentliggjort ultimo december 2023. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Fraværsstatistikken for den statslige sektor dækker årene 2003 og frem, mens statistikken for kommunerne og regionerne blev publiceret første gang for året 2005. 2007 er første år, hvor der også publiceres data for den private sektor. Fra 2010 offentliggøres der tal for den kommunale og regionale sektor hver for sig. , Metoden og kvaliteten af data er især de første år løbende forbedret. Sammenligninger mellem sektorer og år de første år skal derfor tages med forbehold., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, De nyeste tal offentliggøres årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og på statistikkens emneside. I Statistikbanken offentliggøres tal for fraværsstatistikken under emnet , Fravær fra arbejde, . Det er muligt at købe mere detaljerede data samt at få adgang til mikrodata gennem Danmarks Statistiks forskerordning., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/fravaer-fra-arbejde

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Sociale udgifter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Sociale udgifter 2023 , Tidligere versioner, Sociale udgifter 2022, Sociale udgifter 2021, Sociale udgifter 2020, Sociale udgifter 2018, Sociale udgifter 2017, Sociale udgifter 2016, Sociale udgifter 2015, Sociale udgifter 2014, Sociale udgifter 2013, Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udgifter til ydelser inden for social beskyttelse opgjort i mio. kr. Sociale ydelser er ydelser der letter personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med socialt betingede risici eller behov. Opgørelsen indeholder både kontante ydelser til personer og ydelser i naturalier, som fx gratis services inden for sygehusvæsenet. Statistikken opdeles efter otte hovedområder og omfatter hele Danmark, samt danske pensionister i udlandet. Ydelserne omfatter både offentlige og private udgifter., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt via statistikkens hovedkilder: de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Der suppleres med interne dataleverancer på forsikrings- og pensionsdelsektorer, tilgangs- og anvendelsesmatricer, fraværstimer og –dage, samt med en ekstern dataleverance på skatterater., Den indsamlede data gennemgår fejlsøgninger, kodning, behandling og validering til det endelige resultat, og dette gøres bl.a. ved at gennemgå og kvalitetssikre diverse koder, udgifter og udviklinger over tid., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Der er fra en række internationale organisationer stor efterspørgsel efter statistik om sociale udgifter, bl.a. fra Eurostat og Directorate-General for Employment, Social Affairs & Inclusion (DG EMPL)., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken bygger på statistikken for offentlig forvaltning og service, og er relevant for brugere interesserede i udgifter forbundet med social beskyttelse (udgifter forbundet med uddannelse medtages ikke i statistikken)., Statistikken udgives årligt, og revideres to år tilbage i tid hver gang, for at sikre konsistens og sammenhæng i tallene., Ift. Evt. usikkerheder kan niveauet for de totale sociale udgifter forventes at være mildt undervurderet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statikken udkommer årligt, omkring ti måneder efter kalenderårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2007, og er sammenlignelig fra samme år og frem. Statistikken er sammenlignelig med statistikken over de offentlige finanser, der følger de danske nationalregnskabsprincipper., Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske retningslinjer inden for , ESSPROS, -systemet (European System of Integrated Social PROtection Statistics), og offentliggøres også af Eurostat på et lidt anderledes funktionsniveau end der anvendes i den danske offentliggørelse. Via Eurostat er statistikken internationalt sammenlignelig., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken Sociale udgifter udgives årligt og offentliggøres i form af to tabeller i , Statistikbanken, og en nyhedsudgivelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, . Desuden indgår tallene i , Statistisk Tiårsoversigt, . , Dertil er internationalt sammenlignelige tal for denne statistik at finde under , Social protection expenditure and receipts, på , Eurostats hjemmeside, . , Se mere på statistikkens emneside , Sociale udgifter, og statistikkens , klassifikationsside, , hvor bl.a. koder, kategorier og manualer er tilgængelige., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/sociale-udgifter

Statistikdokumentation

Vidt forskellig brug af sygehusene på tværs af regionerne

Skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger. De tre grundlæggende former for sygehuskontakter benyttes meget forskelligt, selvom vi som udgangspunkt har lige adgang til sundhedsvæsnet., 10. november 2017 kl. 13:40 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Når indbyggertallet tages i betragtning, så er det borgerne i Region Syddanmark, der oftest bliver behandlet ambulant. Til gengæld bruger befolkningen i Region Hovedstaden oftest skadestuen. Det viser en opgørelse for 2016., Mens Region Sjælland har flest indlæggelser, så er det de nordjyske patienter, der i gennemsnit har flest sengedage. I Region Midtjylland besøger borgerne skadestuen færre gange end i de øvrige regioner., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03 og /FOLK1A, I 2016 havde Region Hovedstaden 543.156 skadestuebesøg fordelt på 372.162 skadestuepatienter. Det vil sige, at der var 303,6 skadestuebesøg og 208,0 skadestuepatienter pr. 1.000 indbyggere i regionen., Hyppigheden af skadestuebesøg er væsentligt højere i Region Hovedstaden end i de øvrige regioner. I Region Syddanmark var der  193,7 skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere, hvilket er det næsthøjeste antal., Færrest antal skadestuebesøg pr. 1.000 indbyggere er i Region Midtjylland, hvor antallet er 110,7. , Ambulante behandlinger topper i Syddanmark, I Region Syddanmark fandt 1.639 ambulante behandlinger sted pr. 1.000 indbyggere i 2016. Ambulante behandlinger er behandlinger, hvor patienten sendes hjem umiddelbart efter behandlingen uden at lægge beslag på en hospitalsseng., Niveauet i Region Syddanmark er det højeste niveau for ambulante behandlinger målt i forhold til indbyggere efterfulgt af Region Hovedstaden. Her var der 1.379 ambulante behandlinger pr. 1.000 indbyggere i 2016., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/AMB03 og /FOLK1A, Selvom Region Hovedstaden havde næstflest ambulante behandlinger, så var disse fordelt på det færreste antal ambulante patienter: 290,6 pr. 1.000 indbyggere., Flest indlæggelser i Region Sjælland, For hver 1.000 indbyggere i Region Sjælland i 2016, var der 307,8 indlæggelser., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/IND03 og /FOLK1A, I Region Nordjylland var der i 2016 færrest indlæggelser pr. 1.000 indbyggere: 201,3 fordelt på 106,4 patienter. Til gengæld havde de patienter i gennemsnit flere sengedage end patienter i de øvrige regioner. 6,46 sengedage pr. indlagt patient., Det næsthøjeste antal sengedage pr. indlagt patient findes i Region Sjælland (5,90). Færrest sengedage pr. indlagt patient er der i Region Midtjylland (5,30)., Stor forskel samlet set, I alt var der i 2016 2.038 skadestuebesøg, indlæggelser og ambulante behandlinger i Region Syddanmark pr. 1.000 indbyggere. Dermed er det den region, hvor 1.000 indbyggere oftest benytter sygehusene., Kilde: Beregnet ud fra www.statistikbanken.dk/SKAD03; /AMB03; /IND03 og /FOLK1A, De 2.038 sygehusbenyttelser i Region Syddanmark tegner et niveau, der ligger over niveauet i Region Hovedstaden, der med 1.938 sygehusbenyttelser pr. 1.000 indbyggere har det næsthøjeste niveau., I Region Nordjylland brugte 1.000 indbyggere sygehusene i alt 1.588 gange i 2016, hvilket er det laveste niveau., Opgørelsen er baseret på benyttelse af de offentlige somatiske sygehuse., Hvis du har spørgsmål til sygehusstatistikker, kan du kontakte specialkonsulent Kamilla Heurlén via , kah@dst.dk, eller på telefon 39 17 34 93. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-10-vidt-forskellig-brug-af-sygehusene-paa-tvaers-af-regionerne

Bag tallene

Gudstjenester i sogn med fire indbyggere

Selv om Danmarks mindste sogn Hirsholmene ifølge Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003 kun har fire indbyggere, bliver der fortsat afholdt gudstjenester med pænt fremmøde, siger sognepræst Laurids Korsgaard. I alt har Danmark 116 sogne med under 200 indbyggere, og det sker sjældent, at sogne bliver nedlagt, fordi kirker bliver taget helt ud af brug., 17. marts 2003 kl. 0:00 ,  , Hirsholmene er en lille øgruppe tre kvarters postbåd-sejlads fra Frederikshavn, og sognepræst Laurids Korsgaard, der ellers hører til i Frederikshavn Kirke, tager ud til øerne for at holde 6-8 gudstjenester om året., "Vi har landets højeste kirkegangsprocent i Hirsholmene - den ligger nemlig omkring et-tusinde," fortæller Laurids Korsgaard. Når kirkeporten i Hirsholmene åbnes til gudstjeneste, kommer der typisk ti gange så mange mennesker ind på bænkerækkerne, som der er indbyggere i sognet., "Det er først og fremmest sommerhusgæster og lystbådesejlere, der kommer når der er gudstjeneste," siger han., Kirken i Danmarks mindste sogn blev bygget i 1642 og vidner om en tid, hvor der boede op til 250 mennesker på Hirsholmene. 115 andre sogne i Danmark har ifølge , Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, under 200 indbyggere - det gælder bl.a. Lodbjerg (34), Bågø (35) og Nyord (50)., Selv om mange sogne er små, er det yderst sjældent, der sker noget så drastisk, som at kirken bliver taget helt ud af brug, og sognet samtidig bliver nedlagt. Ifølge informationskonsulent Jørgen Engmark, Kirkeministeriet, er det ikke sket, siden Christiansborg Slotskirke blev taget ud af brug som sognekirke og sognet nedlagt i 1965., Derimod er der i de senere år eksempler på, at to eller tre sogne bliver lagt sammen, men at man beholder kirkerne i brug. Det skete fx på Nørrebro i København i 1999, hvor tre sogne blev lagt sammen til ét. Der er flere steder i landet tanker om sådanne sammenlægninger, hvor man bevarer kirkerne., Glostrup er største sogn, Det største sogn i antal indbyggere er Glostrup, der siden i fjor er steget fra 20.412 til 20.586, efterfulgt af Ishøj og Karlebo. Roskilde Domsogn er Danmarks fjerdestørste målt i indbyggere, uanset at sognets indbyggertal faldt med 222 indbyggere. Femtepladsen har Kildebrønde Sogn, og sjettepladsen går til Farum Sogn., Farum kunne ellers smykke sig med en fjerdeplads i fjor, men indbyggertallet er faldet med 359 indbyggere - hvilket er det største fald blandt de danske sogne - og derfor er Farum røget nedad på listen., Hvad er et sogn?, Et sogn er et område med mindst en kirke. Da sognene blev skabt i middelalderen, var der kun én kirke i hvert sogn, men senere kan der være kommet yderligere kirker i sognet. Antallet af sogne i Danmark er pr. 1. januar 2.125, hvilket er væsentligt flere end antallet af kommuner (275). Der er store forskelle på, hvor meget et sogn fylder i areal. Fx er Danmarks største sogn Brande 400 gange større end Danmarks mindste sogn Christiansø., Befolkningen i sogne pr. 1. januar 2003, er en Statistisk Efterretning, der kan købes i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . Tallene kan også findes gratis i , www.statistikbanken.dk, ., Denne artikel er offentliggjort 17. marts 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-03-17-Gudstjenester

Bag tallene

25 øre i 110 år: Fra to kilo rugbrød til en kvart skive

Da 25-øren for ti år siden blev udfaset, var den godt en bid rugbrød værd. For over 110 år siden var mønten nok til både mad og drikke. Danmarks Statistik ser tilbage på værdien af 25-øren., 27. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, I år 1900 – 25 år efter den første 25-øre blev slået til mønt – havde mønten en værdi, der svarer til 17,47 kr. i dag, viser , Danmarks Statistiks prisberegner, ., Som det fremgår af figuren, er priserne steget mest i forbindelse med de to verdenskrige og i 1970’ere.,  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/PRIS8, 25 øre målt i brød, smør og gulerødder, I dag får man ikke meget for 25 øre. Men i 1905 var det nok til både lidt brød og smør samt lidt at drikke, viser Statistisk Årbog 1905, hvor Danmarks Statistik første gang opgjorde detailpriserne. Mere præcist kunne man for 25 øre vælg mellem knap 2 kg rugbrød, 2,5 øl (33 cl), et halv kg torsk eller 125 g smør. , Senere steg priserne, men for 80 år siden – i 1938 – havde 25-øren stadig en vis værdi, om end mønten nu blot gav adgang til 1 kg rugbrød, knap en enkelt øl eller lidt under 400 g torsk. I 1938 kunne man også købe 1,2 kg gulerødder for 25 øre. , For 60 år siden var de 25 øre svundet yderligere i værdi. I 1958 fik man 400 g rugbrød eller 1 dl øl. På denne tid kunne man i øvrigt få et stk. weinerbrød for præcis 25 øre., I 1960’erne og 1970’erne steg priserne heftigt for så at flade ud omkring 1990., I 2015, hvor de seneste beregnede gennemsnitlige detailpriser er fra, var det ikke meget, man kunne veksle 25 øre til. Populært sagt fik man en kvart skive rugbrød (12 g) eller et halvt shotglas øl (1,4 cl). Man kunne også erhverve sig to gram torsk eller lidt under en teske smør (3,7 g). , Siden 1980 har prisen på gulerødder og øl i øvrigt ligget nogenlunde stabilt, mens rugbrød og torsk er steget relativt meget i pris de seneste 40 år.,  , Kilde: , Statistisk Årbog, samt , Statistikservice, . , Anm.: Detailpriserne for gulerødder og wienerbrød er først opgjort fra henholdsvis 1920 og 1950, hvorfor de ikke er med i figuren., Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Christian Lindeskov, , chl@dst.dk, , 39 17 34 35., 25-øren siden 1873, I 1873 blev en ny møntlov vedtaget med virkning fra 1. januar 1875, og møntenheden gik fra rigsdaler til kroner og øre. Samtidig så blandt andet 25-øren for første gang dagens lys., Siden da har mønten ændret udseende flere gange skiftevis med og uden hul i midten. Den sidste 25-øre, som var en mindre version af den nuværende 50-øre, blev lanceret sammen med de øvrige nuværende mønter i perioden 1989-1993., 25-øren blev afskaffet som betalingsmiddel 1. oktober 2008., Kilde: , Nationalbanken , og , Fyens.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-09-27-25-oerer

Bag tallene