Søgeresultat

Månedlig arbejdskraftundersøgelse

30. oktober 2013 kl. 9:00 ,  , I morgen, torsdag den 31. oktober, udgiver Danmarks Statistik for første gang månedlige tal fra arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Udgivelsen belyser AKU-ledighed, beskæftigelse og arbejdsstyrke i september, og , Statistikbanken, vil indeholde månedstal tilbage til 2007. Danmarks Statistiks månedlige udgivelse dækker personer i aldersgrupperne 15-24 og 25-74 år fordelt på mænd og kvinder og følger dermed måden, hvorpå det europæiske statistikkontor, Eurostat, publicerer månedstal for medlemslandene. Dermed er det muligt at sammenligne den månedlige ledighed på tværs af EU., Det har ikke været muligt at basere den månedlige AKU-opgørelse alene på data for den pågældende måned, fordi datagrundlaget ikke har været tilstrækkeligt. Derfor er månedstallene dannet som tre måneders glidende gennemsnit med et forecast-element for den seneste måned. Herved opnås, at dataserien bliver mere robust overfor tilfældige udsving, samtidig med at de nyeste data bliver helt aktuelle. Når AKU-opgørelsen for september 2013 offentliggøres 31. oktober, er tallene således dannet på baggrund af indsamlede data for august og september samt et forecastet estimat for oktober. Forecastet for oktober er dannet vha. en tidsserieanalyse på baggrund af hele månedsserien fra 2007 og frem., Metoden med tre måneders glidende gennemsnit betyder, at de samme data indgår i gennemsnitsberegningen for flere måneder. Derved bliver det vanskeligt at tolke udviklingen fra måned til måned, og Danmarks Statistik vil derfor kommentere den nyeste udvikling ved at sammenligne tallene for september med tallene for juni eller tidligere., Den registerbaserede bruttoledighed for september 2013 offentliggøres også 31. oktober. AKU-ledige personer afgrænses på baggrund af svar på spørgsmål om deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Bruttoledigheden derimod er et volumenmål, hvor ledighedsomfanget for personer, der ifølge administrative registre er jobklare og modtager en relevant offentlig ydelse, er omregnet til fuldtidsledige., Eurostat offentliggør på sin hjemmeside månedlige ledighedstal for Danmark tilbage til 1983. I forbindelse med Danmarks Statistiks offentliggørelse 31. oktober, bliver , Eurostats, månedlige ledighedstal for Danmark korrigeret for perioden tilbage til 2007, og Eurostats offentliggørelse af månedlige ledighedstal for Danmark vil fremover alene blive baseret på den månedlige AKU-opgørelse. , For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Sven Egmose, tlf. 28 35 51 41, , seg@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-30-Maanedlig-arbejdskraftundersoegelse

Pressemeddelelse

442.000 kan stemme om EU-forbehold for første gang

Ved den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni får 442.271 personer for første gang mulighed for at sætte deres kryds til en folkeafstemning om et af Danmarks fire EU-forbehold, viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen er under 25 år, og hver tredje bor i en af landets fire største kommuner, som også er studiebyer., 30. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Den 1. juni skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet. Siden den sidste afstemning om et af Danmarks fire forbehold – retsforbeholdet – den 3. december 2015 er der kommet 442.271 nye førstegangsvælgere til, som nu får mulighed for at tage stilling til ét af Danmarks forbehold i stemmeboksen den 1. juni., ”I alt har cirka 4,3 mio.  danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme til folkeafstemningen, og af dem udgør nye vælgere siden 2015 godt 10 pct.,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Mange unge skal tage stilling til forbehold for første gang, Ser vi på dåbsattesten på de nye vælgere, som har mulighed for at afgive deres stemme til en folkeafstemning om et af Danmarks EU-forhold, så er der ikke overraskende en stor andel af unge mellem 18 og 25 år. , ”Størstedelen af førstegangsvælgerne er danske statsborgere, som endnu ikke havde fejret deres 18-års fødselsdag ved den sidste afstemning om forbehold i 2015. Dertil kommer borgere, som er blevet danske statsborgere siden den sidste folkeafstemning,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Af de 442.271 førstegangsvælgere er der 413.408, som var under 18 år ved folkeafstemningen i 2015, mens der er 28.863, som var myndige ved sidste folkeafstemning, men først er blevet danske statsborgere efter. Førstegangsvælgerne fordeler sig næsten ligeligt mellem mænd og kvinder., Her bor førstegangsvælgerne, Dykker vi ned i, hvor de, som kan stemme for første gang til en folkeafstemning, bor, så er andelen i forhold til samtlige vælgere i kommunen størst i landets største studiebyer. Her ligger Aarhus Kommune i front med 16,4 pct., efterfulgt af kommunerne Odense med 14,4 pct. og København og Aalborg med hver 14,2 pct. Derefter finder man to københavnske vestegnskommuner henholdsvis Ishøj Kommune med 12,9 pct. og Albertslund med 12,8 pct., De laveste andele af nye vælgere befinder sig på nogle af landets mindre øer. Færrest på Samsø, hvor førstegangsvælgerne kun udgør 3,4 pct. af vælgerne. Derefter følger Læsø med 3,5 pct. og Fanø med 5,1 pct. , ”Koncentrationen af førstegangsvælgere er størst i de fire største kommuner, som også er studiekommuner, da det er her, der er en større andel unge på 18-24 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Førstegangsvælgere ved en folkeafstemning i pct. af samtlige vælgere i kommunen, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 / alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-30-folkeafstemning-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Kontanthjælp

Hvor mange danskere er på kontanthjælp? Og hvordan ser udviklingen ud de seneste år? Her finder du statistik om kontanthjælp i Danmark

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/kontanthjaelp

Emneside

Højere svinepriser i 2020 trods fald fra marts måned

Svinepriserne fortsatte i starten af året den markante stigning fra 2019, men faldt herefter for at ende på en samlet stigning på 6 procent i 2020., 26. marts 2021 kl. 8:00 ,  , Det fremgår af bogen , Jordbrugets prisforhold 2020 fra Danmarks Statistik, , der udkommer i dag. Overordnet set var året 2020 dog prismæssigt på niveau med 2019, når man kigger på det samlede jordbrug. Såvel priser på salgsprodukter som købspriser på produkter, der anvendes i produktionen, har i gennemsnit været uændrede i forhold til 2019. Der er dog forskelle, når man kigger på de enkelte produkter og inputs., Priserne på varer fra animalsk produktion er steget med 1 procent fra 2019 til 2020. De to vigtigste animalske produkter er svin og mælk, hvor førstnævnte steg med 6 pct., mens sidstnævnte faldt med 3 pct. Udviklingen for de to produkter havde samme retning som året før, hvor svin steg i pris med 28 pct., og mælk faldt med 4 pct. Prisen på oksekød var uændret fra 2019 til 2020., Prisudviklingen har været mindre positiv inden for den vegetabilske produktion. Her faldt priserne med 2 procent i forhold til 2019. Især prisen på korn faldt og var 8 pct. lavere end i 2019. Grovfoder og halm faldt med 4 pct., mens priserne på gartneriprodukter udviklede sig mere positivt med prisstigninger på 3 pct. i gennemsnit., ”Prisen på svin var stigende i de første måneder af 2020 frem til en rekordhøj notering i marts på over 14 kr. pr. kg, men prisen faldt herefter og endte året på et lavere niveau end ved årets begyndelse. Prisfaldet tilskrives navnlig nedlukninger af økonomierne pga. COVID-19. På trods af dette prisfald blev den samlede ændring for 2020 for svin en stigning på 6 pct., mens prisfaldet for korn har hjulpet til lavere foderpriser for svineproducenterne,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Ingen ændring i jordbrugets bytteforhold, Det såkaldte bytteforhold for dansk jordbrug var således uændret i 2020 sammenlignet med 2019, mens det var 1 pct. højere, end det var i referenceåret 2015. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgsprodukter, og det, de skal give for input til at producere disse., ”Overordnet set påvirker prisudviklingen ikke økonomien for den samlede jordbrugssektor i 2020, når man sammenligner med 2019,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Du kan læse mere i publikationen Jordbrugets prisforhold 2020, som Danmarks Statistik udgiver i dag, ., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-03-26-hoejere-svinepriser-i-2020-trods-fald-fra-marts-maaned

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Dømte personer

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Isabell Hartvig Larsen , 24 90 74 98 , IBC@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dømte personer 2023 , Tidligere versioner, Dømte personer 2022, Dømte personer 2021, Dømte personer 2020, Dømte personer 2019, Dømte personer 2018, Dømte personer 2017, Dømte personer 2016, Dømte personer 2015, Dømte personer 2014, Dømte personer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Engelsk_Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Voldtægtsforbrydelser_Dømte (docx), Formålet med denne statistik er at belyse antallet af personer der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Dømte personer blev første gang udarbejdet for 1995 og siden for 1998, 2000, 2002 og 2004. Herefter er statistikken udarbejdet årligt. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse og oprindelsesland. Fra 2018-2021 fordeles der også på statsborgerskab og fra 2021 på socioøkonomisk status og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder, køn og område., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne. , Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Dømte personer, . Derudover indgår statistikken i publikationerne , Kriminalitet, og , Indvandrere i Danmark, (fra og med 2005). Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doemte-personer

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Kapitelstakster for hvede og byg

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kapitelstakster for hvede og byg 2024 , Tidligere versioner, Kapitelstakster for hvede og byg 2023, Kapitelstakster for hvede og byg 2022, Kapitelstakster for hvede og byg 2021, Kapitelstakster for hvede og byg 2020, Kapitelstakster for hvede og byg 2019, Kapitelstakster for hvede og byg 2018, Kapitelstakster for hvede og byg 2017, Kapitelstaksterne 2014, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kapiteltaksterne for byg og hvede. Tallene opgøres regionalt fordelt på otte kapiteltakstområder. Som følge af strukturreformen i 2007 er områdebetegnelserne i loven ændret, men områderne er ellers uforandrede. De otte kapitelstakstområder er beskrevet i vejledningen til loven om kapitelstakster., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kapitelstakster for hvede og byg opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra virksomheder, som handler med korn om købte mængder og værdier af hvede og byg ved direkte handel med landmænd. Normalt udvælges de virksomheder, som medvirkede sidste år, men periodisk, med tre, fire års mellemrum, suppleres med nye virksomheder indenfor branchen. I 2024 deltog 14 virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I erhvervet bruges statistikken primært til at fastsætte lejen for forpagtet landbrugsjord. De centrale brugere er ministerier, landbrugets organisationer, kommuner, landmænd og advokater. Der er udbredt god brugertilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke noget mål for usikkerheden på statistikken, fx i form af stikprøveusikkerhed eller målingsfejl. Der er ikke nogen grund til at tro, at statistikken skulle være udsat for nogen bias., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. syv uger efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17'ende århundrede. Fra 1910-1970 er kapitelstaksten lavet for Stifter (gl. områdeinddeling). I perioden 1937-1953 er der kun opgjort kapitelstakst for Sjællands Stift. Statistikken er fuldt ud sammenlignelig tilbage til 1985. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Kapiteltaksterne under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kapitelstakster-for-hvede-og-byg

Statistikdokumentation

QPASSIV

Navn, QPASSIV , Beskrivende navn, Skattemæssigt beregnet værdi af passiver ultimo året , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1996, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Vi anbefaler, at man benytter det nye formueregister, når man arbejder med formuer. Se, https://www.dst.dk/extranet/ForskningVariabellister/FORMGELD%20-%20Samlet%20opg%C3%B8relse%20af%20formue%20og%20g%C3%A6ld.html, Det nye formueregister indeholder dog kun data fra 2014 og frem. , Passiver ultimo året, dvs. realkreditgæld, pengeinstitutgæld, kontokortgæld, pantebrevsgæld (i depot), studiegæld samt gæld til Hypotekbanken, finansieringsselskaber, kommuner og anden gæld; anden gæld kan fx være pantebreve, der ikke er i depot, afbetalingskontrakter, policelån, vej- og kloakgæld, skyldig restskat, B-skat vedr. tidligere år, samt skyldige arbejdsmarkedsbidrag., Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, De samlede passiver er baseret på oplysninger fra skattemyndighedernes slutligningssystem og derfor afhængig af den til en hver tid gældende skattelovgivning. , Fra 1980 til 1982 er passiverne for gifte par opgjort hos manden., Nedenfor er listet de største ændringer i opgørelserne af passiverne. For mere detaljeret in formation se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc", Fra 1981: Realkreditgæld opgøres efter kursværdien mod tidligere pålydende værdi., Fra 1983: Aktiver, passiver og formueindkomster er for alle opgjort som deres andel - for gifte med 50 pct. til hver, hvis intet andet er anført., Fra 1987: Gæld til realkredit og gæld til pengeinstitutter, hypotekbank mv., gæld af pantebreve i depot samt renter heraf optræder fortrykt på selvangivelsen., 1987-1996: Gæld i selvstændig virksomhed indgår i variablen egenkapital i selvstændig virksomhed og indgår dermed ikke i QPASSIV. Egenkapital i selvstændig virksomhed (skattemæssig værdi heraf) indgår i stedet i variablen QAKTIVF (aktiver opgjort efter gammel metode, indberetninger på selvangivelserne)., For sammenligning for 1995 og 1996 med variablen QPASSIVN (passiver opgjort efter ny metode), se vedlagte dokument "formueopgørelse.doc" og variablen QPASSIVN., Bilag, Ændringer i formueopgørelserne, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, QPASSIV har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpassiv

QPRIPEN

Navn, QPRIPEN , Beskrivende navn, Samlede bidrag til private pensionsordninger- kun ordninger med skattefradrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1999, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indbetalte bidrag til privattegnede pensionsordninger, Det er bidrag, for hvilke der er skattefradrag i indkomstskatten i indbetalingsåret. , Bidragene til privattegnede pensionsordninger fratrækkes ikke i de øvrige indkomstvariable. De betragtes dermed forskelligt fra de arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, QPRIPEN = QPRIPENL+QPRIPENK+bidrag til indeksordning, Hvor:, QPRIPENL er pensionsbidrag til ordninger med løbende udbetalinger, (livrente, rateopsparing i pengeinstitut og rateforsikring i forsikringsselskab)., QPRIPENK er pensionsbidrag til kapitalopsparing i pengeinstitut og kapitalforsikring i forsikringsselskab., Indeksordninger er en særlig pensionsopsparingsform, hvor staten gennem indekstillæg garanterer pensionsopsparingens realværdi. Indeksordninger har ikke kunnet oprettes efter 24. november 1971., Pensionsbidragene er skattefri i det år, hvor de sættes ind i ordningen, jf. pensionsbeskatningsloven, lovbekendtgørelse nr. 1120 2006., Bidragene til kapitalforsikring og rateforsikring inkluderer eventuelt risikoforsikringspræmie, hvor der kun er udbetaling ved invaliditet eller død før aftalt tidspunkt. , Skattefritagelsen for indbetalinger til kapitalpensioner (samlet for bidrag til arbejdsgiveradministreret og privattegnet kapitalpensionsordning) har et maksimumloft, jf. diverse årgange af publikationen "Skatten" og følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/1300.html, Fra og med 1999 indgår kapitalpensionsbidraget i beregningsgrundlaget for topskat, selv om det ikke indgår i de generelle opgørelser af indkomster til beregning af skat. Dvs. at det for mange er blevet mindre fordelagtigt at indbetale til kapitalpensionsordninger., Fra 2010 er der loft over de samlede fradrag i personindkomsten for indbetalinger til rateopsparing, rateforsikring og ophørende livrente. Fradragsloftet gælder for summen af arbejdsgiveradministrede og privattegnede ordninger under et. For tidligere selvstændige samt sportsudøvere under 40 år er der undtagelser fra dette loft, jf. pensionsbeskatningslovens §15A og §15B, jf. følgende link: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=133111, Fradragsloft:, 2010 og 2011 100.000 kr., Fra 2013 er der ikke fradrag for indskud i kapitalpensionsordninger i den skattepligtige indkomst., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QPRIPEN har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qpripen

Amter og kommuner, v3:2006

Navn: , AMT_KOM_V3_2006 , Beskrivelse: , Før 1970 var Danmark inddelt i ca. 1300 sognekommuner, 86 købstadskommuner og 25 amter. Kommunalreformen i 1970 resulterede ved lov i en ny lokal og regional struktur gældende for hele landet med to administrative niveauer - primærkommuner og amtskommuner - og derved et skift af administrative enheder., Med kommunalreformen i 1970 blev antallet af amter reduceret til 14 og kommuner til 277. Københavns Kommune (kode 101) og Frederiksberg Kommune (kode 147) fik som de eneste tillagt særstatus som både primær- og amtskommunale opgaver. Efter sammenlægningen af de Bornholmske kommuner og nedlæggelsen af Bornholms Amt i 2003, fik Bornholms Regionskommune (kode 400) samme særstatus som København og Frederiksberg., Den 1. april 1974 blev Sengeløse Kommune indlemmet i Høje-Taastrup Kommune (kode 169) og Store Magleby Kommune indlemmet i Dragør Kommune (kode 155), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 275., Den 1. januar 2003 oprettes Bornholms Regionskommune (kode 400) ved sammenlægning af Allinge-Gudhjem (kode 401), Hasle (kode 403), Nexø (kode 405), Rønne (kode 407) og Aakirkeby (kode 409) Kommuner samt Bornholms Amtskommune jf. lov nr. 144 af 25. marts 2002 om sammenlægning af de bornholmske kommuner. Sammenlægningen reducerede det samlede antal kommuner til 271., Den 1. januar 2006 oprettes Ærø Kommune (kode 492) ved sammenlægning af Marstal Kommune (kode 443) og Ærøskøbing Kommune (kode 493), hvilket reducerede det samlede antal kommuner til 270., Denne klassifikation inkluderer Christiansø (kode 411). Christiansø hører ikke ind under en kommune men forvaltes direkte af staten via Forsvarsministeriet., Den geografiske inddeling af Danmark i amter og kommuner er konsistent med den fælleseuropæiske statistiske nomenklatur for regionale enheder (, NUTS, )., Gyldig fra: , 1. januar 1970 , Gyldig til: , 31. december 2006 , Kontor: , Metode og Analyse , Kontaktperson: , Rohan James Draper, , rjd@dst.dk, , tlf. 21 33 89 16 , Koder og kategorier, Åbn hierarkiet, Download , CSV, DDI, 100: København og Frederiksberg, 101: København, 147: Frederiksberg, 150: Københavns Amt, 151: Ballerup, 153: Brøndby, 155: Dragør, 157: Gentofte , 159: Gladsaxe, 161: Glostrup, 163: Herlev, 165: Albertslund, 167: Hvidovre, 169: Høje Taastrup, 171: Ledøje-Smørum, 173: Lyngby-Taarbæk, 175: Rødovre, 181: Søllerød, 183: Ishøj, 185: Tårnby, 187: Vallensbæk, 189: Værløse, 200: Frederiksborg Amt, 201: Allerød, 205: Birkerød, 207: Farum, 208: Fredensborg-Humlebæk, 209: Frederikssund, 211: Frederiksværk, 213: Græsted-Gilleleje, 215: Helsinge, 217: Helsingør, 219: Hillerød, 221: Hundested, 223: Hørsholm, 225: Jægerspris, 227: Karlebo, 229: Skibby, 231: Skævinge, 233: Slangerup, 235: Stenløse, 237: Ølstykke, 250: Roskilde Amt, 251: Bramsnæs, 253: Greve, 255: Gundsø, 257: Hvalsø, 259: Køge, 261: Lejre, 263: Ramsø, 265: Roskilde, 267: Skovbo, 269: Solrød, 271: Vallø, 300: Vestsjællands Amt, 301: Bjergsted, 303: Dianalund, 305: Dragsholm, 307: Fuglebjerg, 309: Gørlev, 311: Hashøj, 313: Haslev, 315: Holbæk, 317: Hvidebæk, 319: Høng, 321: Jernløse, 323: Kalundborg, 325: Korsør, 327: Nykøbing-Rørvig, 329: Ringsted, 331: Skælskør, 333: Slagelse, 335: Sorø, 337: Stenlille, 339: Svinninge, 341: Tornved, 343: Trundholm, 345: Tølløse, 350: Storstrøms Amt, 351: Fakse, 353: Fladså, 355: Holeby, 357: Holmegaard, 359: Højreby, 361: Langebæk, 363: Maribo, 365: Møn, 367: Nakskov, 369: Nykøbing Falster, 371: Nysted, 373: Næstved, 375: Nørre Alslev, 377: Præstø, 379: Ravnsborg, 381: Rudbjerg, 383: Rødby, 385: Rønnede, 387: Sakskøbing, 389: Stevns, 391: Stubbekøbing, 393: Suså, 395: Sydfalster, 397: Vordingborg, 400: Bornholm, 400: Bornholm, 401: Allinge-Gudhjem, 403: Hasle, 405: Nexø, 407: Rønne, 409: Aakirkeby, 411: Christiansø, 420: Fyns Amt, 421: Assens, 423: Bogense, 425: Broby, 427: Egebjerg, 429: Ejby, 431: Faaborg, 433: Glamsbjerg, 435: Gudme, 437: Haarby, 439: Kerteminde, 441: Langeskov, 443: Marstal, 445: Middelfart, 447: Munkebo, 449: Nyborg, 451: Nørre Aaby, 461: Odense, 471: Otterup, 473: Ringe, 475: Rudkøbing, 477: Ryslinge, 479: Svendborg, 481: Sydlangeland, 483: Søndersø, 485: Tommerup, 487: Tranekær, 489: Ullerslev, 491: Vissenbjerg, 492: Ærø, 493: Ærøskøbing, 495: Ørbæk, 497: Årslev, 499: Aarup, 500: Sønderjyllands Amt, 501: Augustenborg, 503: Bov, 505: Bredebro, 507: Broager, 509: Christiansfeld, 511: Gram, 513: Gråsten, 515: Haderslev, 517: Højer, 519: Lundtoft, 521: Løgumkloster, 523: Nordborg, 525: Nørre Rangstrup, 527: Rødding, 529: Rødekro, 531: Skærbæk, 533: Sundeved, 535: Sydals, 537: Sønderborg, 539: Tinglev, 541: Tønder, 543: Vojens, 545: Aabenraa, 550: Ribe Amt, 551: Billund, 553: Blåbjerg, 555: Blåvandshuk, 557: Bramming, 559: Brørup, 561: Esbjerg, 563: Fanø, 565: Grindsted, 567: Helle, 569: Holsted, 571: Ribe, 573: Varde, 575: Vejen, 577: Ølgod, 600: Vejle Amt, 601: Brædstrup, 603: Børkop, 605: Egtved, 607: Fredericia, 609: Gedved, 611: Give, 613: Hedensted, 615: Horsens, 617: Jelling, 619: Juelsminde, 621: Kolding, 623: Lunderskov, 625: Nørre Snede, 627: Tørring-Uldum, 629: Vamdrup, 631: Vejle, 650: Ringkøbing Amt, 651: Aulum-Haderup, 653: Brande, 655: Egvad, 657: Herning, 659: Holmsland, 661: Holstebro, 663: Ikast, 665: Lemvig, 667: Ringkøbing, 669: Skjern, 671: Struer, 673: Thyborøn-Harboøre, 675: Thyholm, 677: Trehøje, 679: Ulfborg-Vemb, 681: Videbæk, 683: Vinderup, 685: Åskov, 700: Århus Amt, 701: Ebeltoft, 703: Galten, 705: Gjern, 707: Grenaa, 709: Hadsten, 711: Hammel, 713: Hinnerup, 715: Hørning, 717: Langå, 719: Mariager, 721: Midtdjurs, 723: Nørhald, 725: Nørre Djurs, 727: Odder, 729: Purhus, 731: Randers, 733: Rosenholm, 735: Rougsø, 737: Ry, 739: Rønde, 741: Samsø, 743: Silkeborg, 745: Skanderborg, 747: Sønderhald, 749: Them, 751: Århus, 760: Viborg Amt, 761: Bjerringbro, 763: Fjends, 765: Hanstholm, 767: Hvorslev, 769: Karup, 771: Kjellerup, 773: Morsø, 775: Møldrup, 777: Sallingsund, 779: Skive, 781: Spøttrup, 783: Sundsøre, 785: Sydthy, 787: Thisted, 789: Tjele, 791: Viborg, 793: Aalestrup, 800: Nordjyllands Amt, 801: Arden, 803: Brovst, 805: Brønderslev, 807: Dronninglund, 809: Farsø, 811: Fjerritslev, 813: Frederikshavn, 815: Hadsund, 817: Hals, 819: Hirtshals, 821: Hjørring, 823: Hobro, 825: Læsø, 827: Løgstør, 829: Løkken-Vrå, 831: Nibe, 833: Nørager, 835: Pandrup, 837: Sejlflod, 839: Sindal, 841: Skagen, 843: Skørping, 845: Støvring, 847: Sæby, 849: Aabybro, 851: Aalborg, 861: Aars, Alle versioner, Navn, Gyldig fra, Gyldig til, Amter og kommuner, v3:2006, 1. januar 1970, Fortsat gyldig, Amter og kommuner, v2:2003, 1. januar 1970, 31. december 2005, Amter og kommuner, v1:1970, 1. januar 1970, 31. december 2002, Tilknyttede filer, Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1059/2003, Korrespondancetabel mellem kommuner før og efter kommunalreformen i 2007

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/amt-kom

Fiskeri

Hvor mange fiskefartøjer findes der i Danmark, og hvilke fisk fanges der flest af? Her finder du statistikken om fiskeri.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/fiskeri-og-akvakultur/fiskeri

Emneside