Søgeresultat

Lidt færre danskere gik til psykolog med tilskud fra det offentlige i 2020 (Opdateret)

Knap 800 færre personer gik til psykolog med offentligt tilskud i 2020 sammenlignet med året før. Antallet kan være påvirket af blandt andet nedlukninger på grund af Covid19. , 19. august 2021 kl. 7:30 - Opdateret 29. oktober 2021 kl. 8:30 , Af , Presse, Bemærk, at vi har ændret i teksten for at tydeliggøre, at data for 2020 kan være påvirket af Covid19-pandemien., Rundt regnet 77.500 danskere gik i 2020 til psykolog med tilskud fra det offentlige efter at have fået en henvisning fra deres egen læge. Dette er 800 færre personer end året før, hvor rundt regnet 78.300 gjorde brug af samme tilbud, svarende til et fald på 1 pct. Bemærk, at data kan være påvirket af Covid19-pandemien - herunder bl.a. nedlukninger. , Modtagere af psykologhjælp med offentligt tilskud efter alder, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Det offentlige har stigende udgifter til psykologhjælp , Faldet i antallet af danskere, som modtager psykologhjælp med offentlig støtte, sker samtidig med, at det offentliges udgifter til psykologhjælp er stigende., Således brugte det offentlige rundt regnet 259 mio. kr. på psykologhjælp i 2020, hvilket er 5 pct. mere end i 2019, hvor der blev brugt 246 mio. kr., Danskere havde i 2020 rundt regnet 453.000 kontakter til psykologer med offentligt tilskud, hvilket er 5 pct. flere end i 2019., Offentlige udgifter til psykologhjælp, Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGU1, Fakta: Flest kvinder modtager psykologhjælp med offentligt tilskud, I 2020 modtog knap 57.000 kvinder og 21.000 mænd psykologhjælp med offentligt tilskud. Kvinder stod dermed for 73 pct. af modtagerne og mænd for 27 pct., Antallet af mandlige modtagere af psykologhjælp er faldet med 9 pct. på fem år, mens antallet af kvindelige modtagere er faldet med knap 8 pct., De mandlige modtagere af psykologhjælp er en smule yngre end kvinderne: Blandt mændene er 50 pct. af modtagerne mellem 20-39 år, mens 46 pct. af kvinderne er i denne aldersgruppe. Blandt de endnu yngre patienter er mænd og kvindernes fordeling den samme., Kvinderne i alderen 40-59 år står omvendt for 34 pct. af modtagerne mod 31 pct. blandt mændene. Henholdsvis 14 og 15 pct. af de mandlige og kvindelige modtagere af psykologhjælp er 60 år eller derover., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/SYGPS1, Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte fuldmægtig Anne-Sofie Dam Bjørkman på Asd@dst.dk eller tlf: 3917 3616.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-08-11-lidt-faerre-danskere-gik-til-psykolog-med-offentligt-tilskud

Bag tallene

Statistikdokumentation: Bygningsopgørelsen

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Paul Lubson , 23 45 47 32 , PAL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bygningsopgørelsen 2022 , Tidligere versioner, Bygningsopgørelsen 2019, Bygningsopgørelsen 1. januar 2018, Bygningsopgørelsen 1. januar 2017, Bygningsopgørelsen 1. januar 2016, Bygningsopgørelsen 1. januar 2015, Bygningsopgørelsen 1. januar 2014, Formålet med statistikken "Bygningsopgørelsen" er at belyse bygningsbestanden i Danmark med hensyn til dennes størrelse og sammensætning. Statistikken blev udarbejdet første gang i 1977, dernæst i 1981 og herefter årligt siden 1986. I sin nuværende form er statistikken sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Statistikken belyser størrelsen og sammensætningen af den danske bygningstand. Dette sker som en årlig totalopgørelse af antallet af bygninger i Danmark pr. 1. januar, fordelt på anvendelse, størrelse, ejerforhold, opvarmningsforhold, tagdæknings- og ydervægsmateriale, opførelsesår samt vand- og afløbsforhold. Statistikken fordeles geografisk på regioner, landsdele og kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er en totaltælling af bygninger i BBR. Der imputeres ingen værdier og data fejltjekkes på bygningsniveau. De aggregerede tal tjekkes i forhold til forrige års tal., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges af kommuner, regioner, ministerier, organisationer, pressen, private virksomheder og personer. Den bliver brugt til offentlige og private planlægningsformål, uddannelse og offentlig debat., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kvaliteten af statistikken menes at være høj. Der findes ikke nogen undersøgelse, der viser Bygningsopgørelsens samlede pålidelighed, men graden af uoplyste informationer for de enkelte variable er meget lille. En udstrakt kommunal administrativ anvendelse af oplysningerne i BBR er med til at sikre at data generelt har en høj kvalitet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 2-3 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistik på samme grundlag findes tilbage til 1. januar 1986, dog med visse forbehold (se afsnittet sammenlignelighed over tid). En fuldstændig sammenlignelighed med byggestatistikkens tal for nyopførte bygninger (byggende på BBR's byggesager) i de enkelte år og bygningsopgørelsens oplysninger om ændringer i bygningsbestanden fra år til år er af forskellige årsager ikke mulig. Den primære grund til dette er, at det ikke har været muligt at oprette en nedrivningsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres bygningsopgørelsen under emnet , Bygninger, . Derudover indgår tallene i Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bygningsopgoerelsen

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Nationalregnskab, Klima og Miljø , Peter Rørmose Jensen , 40 13 51 26 , PRJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Klimaaftryk (eksperimentel statistik) 2021 , Tidligere versioner, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Technical report Consumption based greenhouse gas account for Denmark (pdf), Formålet med statistikken er at belyse den globale udledning af drivhusgasser fra forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse (dansk forbrug, investering og eksport). Statistikken viser sammenhænge mellem dansk endelig anvendelse og udledninger af drivhusgasser fra dansk og international produktion. Den globale udledning af drivhusgasser fra dansk forbrug og investering udgør Danmarks Klimaaftryk. Statistikken er en eksperimentel, og er blevet udarbejdet siden 2021 i samarbejde med Energistyrelsen, der anvender den til den årlige udgivelse "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Indhold, Statistikken viser mængden af drivhusgas, der er blevet udledt i forsyningskæderne til dansk endelig anvendelse årligt fra 1990 og frem. Udledningerne er fordelt på typer af endelig anvendelse, udledende brancher og lande, samt på leverende brancher. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Klimaaftrykket beregnes med en multiregional miljøøkonomisk input-output (MRIO) model, der kobler data fra Danmarks Statistik om dansk produktion og drivhusgasudledning sammen med data fra den internationale database EXIOBASE om international produktion og drivhusgasudledning., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Klimaaftrykket er relevant for alle, der er interesserede i sammenhænge mellem dansk forbrug og investering og global udledning af drivhusgasser. Klimaaftrykket udarbejdes i samarbejde med Energistyrelsens Center for Systemanalyse, der bruger den i deres årlige rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering"., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision er ikke så høj som andre statistikker fra Danmarks Statistik, der er baseret på direkte observerbare data. Hovedparten af tallene i denne statistik er resultatet af beregninger med danske og internationale input-output modeller. Specielt den internationale input-output model er usikker, fordi den en en sammenstilling af tal fra mange lande af uensartet kvalitet. Det vurderes dog, at præcisionen er så god som den kan blive på nuværende tidpunkt, når tilgængelige kilder og metoder tages i betragtning., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Klimaaftrykket er en eksperimentel statistik og har endnu ikke fast udgivelsestid. Når et udgivelsestidspunkt fastlægges, bliver det offentliggjort i Danmarks Statistiks udgivelseskalender. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet for 1990 og frem og er sammenlignelig over tid. Statistikken er lavet i samarbejde med Energistyrelsen og anvendes til Energistyrelsens rapport "Danmarks Globale Klimapåvirkning – Global Afrapportering". Der vil derfor være fuld overensstemmelse mellem resultater offentliggjort af Energistyrelsen og Danmarks Statistik., Da der endnu ikke er fuld international enighed om metoder og datagrundlag til at beregne klimaaftryk, vil der ikke nødvendigvis være fuld sammenlignelighed med andre institutioners eller andre landes opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres klimaaftrykket under emnet , Energi og emissioner, i tabellerne AFTRYK1 og AFTRYK2., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/klimaaftryk--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Én lejlighed i hovedstadsområdet for tre huse på landet

Der er stor forskel på boligpriserne mellem by og land, og forskellene er blevet større siden 2013. Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med størrelsen på byen og er lavest i landdistrikterne. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Dog er der mindre forskel, når der zoomes ind på boliger bygget efter år 2000., 7. juli 2022 kl. 8:00 ,  , Lejlighed i byen eller et større hus på landet? Det kan være et valg, som mange skal træffe, når ens livsforhold ændrer sig. Bor man i en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 m2 kan den byttes til tre enfamiliehuse på 140-150 m2 på landet. Det viser en ny bytteforholdsanalyse fra Danmarks Statistik, som sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser for ejerlejligheder i hovedstadsområdet med huspriser i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet fra 2013 til 2021. , ”Tendensen er, at boliger er steget i pris både i byer og på landet, men priserne er steget mest i hovedstadsområdet. I 2013 kunne man bytte en lejlighed i hovedstaden ud med 314 m2 hus på landet – sidste år var det tal steget til 417 m2. Selvfølgelig er det en lidt teoretisk situation, men bytteforholdet illustrerer, at man nu kan bytte sig til flere kvadratmeter på landet end tidligere,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Stigende kvadratmeterpriser på landet og i byer, Sammenligner vi kvadratmeterpriser i perioden 2013 til 2021, så stiger de både på landet og i byer. I hovedstadsområdet er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder næsten fordoblet fra 25.500 kr. i 2013 til 46.100 kr. i 2021, og for huse fra 24.400 kr. til 41.800 kr. i samme periode. Huse i landdistrikter er i gennemsnit blevet 2.300 kr. dyrere per kvadratmeter fra 7.100 kr. i 2013 til 9.400 kr. sidste år. Dog er forskellen mindre, hvis der står et byggeår senere end 2000 BBR-meddelelsen. Her kan man skifte en lejlighed i hovedstaden på 80-90 m2 ud med 230 m2 hus bygget efter 2000 i landdistrikterne. , ”Kurven er mere stejl i hovedstadsområdet end i de mindre byer, men prisudviklingen går den samme vej – opad. Og hvis murstene i landdistriktet er nyere end 2000, så er bytteforholdet mellem en lejlighed i byen og et hus på landet ikke helt så stort,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Analysen kan læses i sin helhed , her, . Den sammenligner bytteforholdet mellem en gennemsnitlig størrelse lejlighed i hovedstadsområdet med det gennemsnitlige størrelse hus i et landdistrikt, men der tages ikke hensyn til f.eks. boligens stand og andre faktorer som energimærkning, havudsigt, trafikstøj eller lign., Hvis du har spørgsmål til analysen, kan du kontakte specialkonsulent Jakob Holmgaard på telefon 24 87 64 56 eller , jho@dst.dk, eller specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på telefon 23 62 62 99 eller , fsm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-07-07-en-lejlighed-i-hovedstadsomraadet-for-tre-huse-paa-landet

Pressemeddelelse

Læger og lærere på senere og længere pension

Selv om læger og lærere går senere på pension end en række faglærte grupper såvel som personer uden anden uddannelse end grundskolen, kan de se frem til et længere otium. De faglærte, som her blandt andet omfatter murere og social- og sundhedshjælpere, har både en større dødelighed i løbet af deres arbejdstid og en gennemsnitligt kortere pensionisttilværelse. Politisk er der fastsat et mål om, at danskerne skal have 14,5 år på folkepension, og langt de fleste grupper kan i gennemsnit forvente dette. Blandt de undersøgte grupper falder kun grundskoleuddannede mænd under denne grænse. På tværs af fag har kvinderne udsigt til et længere otium., 17. august 2017 kl. 9:00 ,  , Der er altså ikke kun sammenhæng mellem din uddannelse og dit arbejdsliv. Sammenhængen gælder også både din sandsynlighed for at overleve, indtil du skal på pension, og længden af dit otium. Forskellene mellem faggrupper kan du læse mere om i temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2017, , som udkommer i dag., Bogen giver et bredt indblik i udviklingen det seneste tiår. Den viser blandt andet, at:, Folkekirkens popularitet er faldet. I 2016 meldte tæt på 25.000 sig ud, og det er næsten tre gange så mange som i 2007. Samtidig kom der 17 pct. færre nye medlemmer til., Efterskoler vinder frem som alternativ til grundskolens ældste klasser. I 2016 gik 28.296 elever i 8.-10. klasse på efterskole, og det er 24 pct. flere end i 2006. Det skal holdes op imod, at der i 2016 kun var 2 pct. flere elever end i 2006 på de ældste klassetrin i alt., For hver 100 kr. vi havde i 2015 lagde vi 28 kr. i sparebøssen inkl. til pension, og det er mere end dobbelt så meget som i 2005, hvor kun 13 kr. gik til opsparing., Flere sikrer sig mod arbejdsløshed i forlængelse af den økonomiske krise. I 2016 var 81 pct. af arbejdsstyrken medlemmer af en A-kasse mod 75 pct. i 2006. Flere kvinder (85 pct.) end mænd (77 pct.) vælger den ekstra sikkerhed., Smart-tv’ets popularitet er fordoblet på bare fire år.  I 2017 pryder apparatet 53 pct. af de danske hjem., Samlet sælger danske butikker økologiske fødevarer for næsten tre gange mere end for ti år siden. Fx er detailomsætningen af frugt mere end femdoblet og grøntsager mere end firedoblet siden 2006. , Læs mere om Statistisk Tiårsoversigt 2017 eller køb den på , dst.dk/tiaar, til 225 kr. for både trykt og digital version eller 150 kr. for den digitale version. I den digitale version er der links til regneark med tallene bag grafik og tabeller. For yderligere information kan du kontakte Marianne Kjær Mackie på tlf. 39 17 31 69 eller , mma@dst.dk, . Her kan du også bede om et gratis eksemplar til redaktionelt brug.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-08-17-laeger-og-laerere-paa-senere-og-laengere-pension

Pressemeddelelse

91 pct. af befolkningen er færdigvaccineret mod COVID-19

Ni ud af ti borgere på 18 år eller derover er færdigvaccineret mod COVID-19 pr. 1. januar 2023. Men vaccinetilslutning varierer på tværs af kommune, alder, uddannelsesniveau, beskæftigelse og herkomst, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 9. marts 2023 kl. 8:00 ,  , Har man en lang uddannelse på cv’et, adresse i Allerød og er oppe i årene, ja så er oddsene for, at man er færdigvaccineret mod COVID-19 højere end ellers. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, om hvem der blev vaccineret mod COVID-19. , Samlet har 91 pct. af befolkningen på mindst 18 år takket ja til COVID-19-vaccinen. Blandt personer over 60 år er over 97 pct. vaccineret, mens det gælder for 84 pct. af de 18-39-årige. , Fordelt efter, hvor folk bor, er flest vaccineret i Allerød og Skanderborg kommuner, hvor 95 pct. har taget imod to COVID-19-vacciner. I Ishøj kommune er vaccinationsgraden med 81 pct. lavest. Derefter følger Brøndby Kommune med 83 pct., og Albertslund og Høje-Taastrup med hhv. 85 pct. hver., ”Analysen viser, at personer med grundskolen som højest fuldførte uddannelse i mindre grad er vaccineret end andre uddannelsesgrupper. Det samme gør sig gældende for indvandrere,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Analysen bygger på data fra Det Danske Vaccinationsregister, som nu er tilgængelig for forskere via Danmarks Statistik forskningsservice. , Under halvdelen af 5-11-årige er vaccineret, 40 pct. af 5-11-årige børn er vaccineret. Hvis vi zoomer mere ind på alderen, så finder man flest vaccinerede blandt 11-årige med 57 pct. Den laveste andel er blandt 5-årige med 22 pct. Her er vaccinationsgraden igen lavest i Ishøj samt Brøndby kommuner med 20 pct. og højest i Samsø Kommune med 53 pct. , Vaccinetilslutningen er lavere blandt børn, hvor forældrene har grundskole som højest fuldførte uddannelse og hos dem med mødre under 30 år., Børn blev tilbudt vaccinen som den sidste målgruppe fra november 2021 til februar 2022., Personer, der har fået to vaccinestik eller et stik med vaccinen fra Johnson & Johnson, betragtes som færdigvaccinerede. Data dækker vaccinerede i Danmark og personer, som har registreret deres vaccine i udlandet i Det Danske Vaccinationsregister., Se mere i analysen: Hvem er vaccineret mod COVID-19 - , www.dst.dk/analyser/50879, ., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Magnus Nørtoft på , mnt@dst.dk, og tlf. 39 17 34 66.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-03-09-91-pct-af-befolkningen-er-faerdigvaccineret-mod-covid-19

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Innovation i den offentlige sektor

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Helle Månsson , 23 47 32 96 , HEJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Innovation i den offentlige sektor 2023 , Tidligere versioner, Innovation i den offentlige sektor 2019, Innovation i den offentlige sektor 2016, Innovation i den offentlige sektor 2014, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i den offentlige sektor. Statistikken udarbejdes i samarbejde med Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), og gennemføres efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik., Indhold, Innovation i den offentlige sektor er en årlig opgørelse af andelen af innovative arbejdssteder i den offentlige sektor. Statistikken opdeles efter brancher, i grupper af virksomhedsstørrelser samt efter innovationstype på det enkelte arbejdssted, nyhedsgrad, igangsætter og opnåede værdier., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Den statistiske behandling vedrører primært dannelse af afledte variable og formatering af datamaterialet til tabeller og figurer. Fejlsøgning er ikke anvendt, idet spørgsmålene i undersøgelsen er af kvalitativ karakter, hvor det er respondentens vurdering, der ligger til grund for besvarelsen. Samtidig har anvendelsen af et web-baseret spørgeskema betydet, at det ikke forekommer at respondenten har besvaret spørgsmål, som skulle springes over (såkaldte rutefejl, og heller ikke fejl i form af manglende besvarelse af enkelte spørgsmål forekommer (såkaldte item non-response fejl)., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Ministerier, styrelser, kommuner, regioner, beslutningstagere, arbejdspladser og ansatte i den offentlige sektor, som kan sammenligne deres arbejdsplads innovationsaktiviteter med andre offentlige arbejdspladser, og derigennem blive inspireret til nye løsninger. Forskere og konsulenter, der arbejder med innovation i den offentlige sektor vil kunne anvende materialet til analyser., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Undersøgelsen er gennemført som en frivillig undersøgelse med en svarprocent på 36 pct., og der vil derfor være en større usikkerhed ved resultaterne end i en undersøgelse med en væsentligt højere svarprocent. Målefejl antages at være minimale i denne undersøgelse, da stort set samtlige spørgsmål er kvalitative., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Fra referenceperiodens udløb (juni 2023) til offentliggørelsen er gået 6 måneder., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Alle de nordiske, lande har indsamlet og offentliggjort sammenlignelig statistik, dvs. Norge, Sverige, Island og Finland., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Innovation, . Se mere på statistikkens , emneside, eller på hjemmesiden for , Center for Offentlig-Privat Innovation, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/innovation-i-den-offentlige-sektor

Statistikdokumentation

ATPBLB

Navn, ATPBLB , Beskrivende navn, ATP-beløb , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-beløb, som det er indberettet på oplysningssedlen , Detaljeret beskrivelse, ATP-beløbet på oplysningssedlen bruges i statistikkerne til at beregne antal fuldtidsbeskæftigede. ATP-ordningen er ændret løbende i perioden. Der er databrud i forhold til, at maksimum-beløbene ændres over tid, men det giver ikke brud i statistikkens fuldtidsbeskæftigelse, som er beregnet på grundlag af indbetaling til ATP., Fra 1980 til 1987 er der kun én sats. Fuld ATP (max.) for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er kr. 432 i årene 1980-1981 og kr. 1166 i årene 1982-1987. Herefter indføres to forskellige satser, så ATPBLB efterfølgende indeholder beløbet på høj sats, mens ATPTJBLB (ATP-beløb lav sats) indeholder beløbet på lav sats. Fuld ATP høj sats er således kr. 1749 i årene 1988-1989 og kr. 2332 i årene 1990-1995., Fra og med 1996 indføres en tredie sats og tolkningen af ATPBLB skal herefter ske ud fra indholdet i variablen ATPSATS (ATP-sats). Samtidig forsvinder variablen ATPTJBLB)., Variablen ATPSATS angiver en ud af tre mulige ATP-satser. Fuld ATP 1996-2005 for en ansat på fuld tid i hele kalenderåret er for de forskellige satser:, Sats A: kr. 2682, Sats B: kr. 1166, Sats C: kr. 1516, Se i øvrigt under Statistik Område Beskæftigelse en generel beskrivelse af sammenhængen over tid mellem variablene ATPBLB, ATPTJBLB og ATPSATS. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, ATPBLB har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/atpblb

Nobelprisvinder valgte danske tal

De seneste fem år har Dale T. Mortensen forsket intenst i materiale fra Danmarks Statistik. Resultatet er en helt ny måde at analysere arbejdsmarkedet på. Mandag vandt han nobelprisen i økonomi., 13. oktober 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, "Der er ingen tvivl om, at en grund til, at Dale T. Mortensen kom her til landet, er den unikke mulighed for at analysere det materiale, der kommer fra Danmarks Statistik.", Sådan siger docent Henning Bunzel fra Aarhus Universitet om nobelprisvinder Dale T. Mortensen. Amerikaneren, der til daglig har hjemme på Northwestern University i USA, har de seneste fem år tilbragt flere måneder på Aarhus Universitet hvert efterår som en Niels Bohr Visiting professor, og meget af tiden er gået med materiale fra Danmarks Statistik., Et skridt foran de andre lande, Det, der har været særligt interessant for Dale T. Mortensen, er de individbaserede registre, hvor man kan følge individernes bevægelser på arbejdsmarkedet over tid og blandt andet se, hvilke virksomheder de er ansat i på forskellige tidspunkter. Selvom forskerne ikke har adgang til navne, adresser og lignende på enkeltpersoner eller virksomheder, har disse data et enormt forskningsmæssigt potentiale., "De andre lande er ved at komme efter det med den slags detaljer, men Danmarks Statistik var helt klart de første, der kom med så specifikke oplysninger, og det har været meget frugtbart, at vi som forskere har haft adgang til det materiale," siger Henning Bunzel, der blandt andet har stået for det praktiske samarbejde mellem Dale T. Mortensen og Danmarks Statistik., Detaljerne afslører sammenhænge, På baggrund af oplysningerne har Dale T. Mortensen og hans kollegaer udviklet modeller til at beskrive sammenhængen mellem virksomheders vækst, arbejdsløshed, ledige jobs og lønninger, så man blandt andet kan finde ud af, hvorfor der er ledige stillinger, hvis der samtidig er stor arbejdsløshed., I dag sidder der en stor gruppe danske og udenlandske forskere, som arbejder med Danmarks Statistiks individbaserede registre., "Mængden og kvaliteten af data fra virksomheds- og personregistre fra Danmarks Statistik har udviklet sig til noget helt unikt i verdenssammenhæng," siger Henning Bunzel., Fakta, De individbaserede registre fra Danmarks Statistik er underlagt en række skrappe datasikkerhedsregler, men såfremt forskerne overholder disse regler, kan de via Danmarks Statistiks forskerordning få adgang til alle de af-identificerede data, som er nødvendige for deres forskningsprojekter. , Læs mere om Danmarks Statistiks forskningsservice, Fotos: Lars Kruse/AU-foto, Denne artikel er offentliggjort 13. oktober 2010.,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-10-13-nobelpris

Bag tallene

NORMTYPE

Navn, NORMTYPE , Beskrivende navn, Køretøjets miljønormtype. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Euronormerne sætter grænser for, hvor meget (nye) biler må forurene. En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Normtypen / miljønormen bestemmes ud fra opfyldelsen af en række krav til den maksimale udledning af partikler, bly, svovl og NOx mv., http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Detaljeret beskrivelse, Euronormerne sætter grænser for, hvor meget (nye) biler må forurene. En bils euronorm fortæller, hvilket EU-direktiv om luftforurening bilen lever op til. Normtypen / miljønormen bestemmes ud fra opfyldelsen af en række krav til den maksimale udledning af partikler, bly, svovl og NOx mv., En euronorm sætter grænser for, hvor mange stoffer et køretøj må udlede, men stiller ikke krav om bestemt udstyr, som katalysator eller lignende. , Gennem årene er kravene blevet stadig skrappere. Siden 1993 har Euro-normerne reguleret vægten af partikler i udstødningen. Med vedtagelsen af Euro V-normen i 2010 blev der også sat grænseværdier for antallet af partikler i udstødningen. Euro VI krav skal overholdes i 2015. I 2011 blev partikelfilter obligatorisk for dieseldrevne personbiler og i 2012 for varebiler., Stigningen i forekomsten af missing-values kan henføres til overførsel fra kategorien ingen normtype samt at tabellen med fordelinger på normtype også indeholder ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for normtype., http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Motorkøretøjer (person-, vare- og lastbiler, busser, MC, traktorer og knallerter), For køretøjer registreret siden 1993: Grænseværdierne og ikraftrædelsestidspunkter kan ses på https://www.dieselnet.com/standards/eu/ld.php#stds Se også , http://mst.dk/luft-stoej/luft/saerligt-for-borgere-om-luftforurening/biler-busser-og-andre-koeretoejer/euro-normer-for-bedre-miljoe/, Tabellen med fordelinger på normtype indeholder også ikke-motorkøretøjer, fx påhængsvogne, som ikke har kodning for normtype., Værdisæt, U239550.TXT_NORMTYPE - Køretøjets miljønormtype., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Ingen Norm, 24, År 2000 miljønorm, 25, År 2005 miljønorm, 26, Ikke Euro, 27, Euro I, 28, Euro II, 29, Euro III, 46, Euro IV, 47, Euro V, 48, EEV, 49, Euro VI, 50, Euro VII, 77, Miljønorm 2006 over 150ccm, 78, Miljønorm 2006 maks 150ccm

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/normtype