Søgeresultat

Whistleblowerordning

På denne side finder du information om whistleblowerordningen for Danmarks Statistik. Du kan bruge whistleblowerordningen til at gøre opmærksom på ulovlige eller kritisable forhold, der vedrører Danmarks Statistik., Du kan benytte whistleblowerordningen, hvis du er ansat eller tidligere ansat i Danmarks Statistik, herunder ulønnede praktikant, eller hvis du er samarbejdspartner inkl. underleverandør eller ansat hos en samarbejdspartner, som Danmarks Statistik har et samarbejde med., Hvilke forhold er omfattet af whistleblowerordningen?, Du kan henvende dig til whistleblowerordningen med følgende:, Overtrædelser af EU-retten, Strafbare forhold, Overtrædelser af lovgivningen, Overtrædelser af forvaltningsretlige principper, Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, Seksuel chikane, Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere, Du bør altid have konkret viden eller begrundet mistanke om, at der er begået sådanne alvorlige forhold, inden du benytter dig af whistleblowerordningen., Om anonymitet og fortrolighed, Danmarks Statistiks whistleblowerordning giver mulighed for anonymt at indsende oplysninger om kritisable forhold til en betroet whistleblower-enhed, som kan undersøge forholdene nærmere. Via systemet kan du have en opfølgende dialog med whistleblowerenheden. Denne dialog er ligeledes anonym., Danmarks Statistiks whistleblowerenhed er forankret i Direktionssekretariatet, og kun de betroede sagsbehandlere fra whistleblowerenheden kan tilgå din indberetning., Hvis du sender oplysninger ind til whistleblowerordningen fra en computer, der er på Danmarks Statistiks netværk, eller via linket til den digitale whistleblowerportal på Danmarks Statistiks hjemmeside, vil dette kunne blive registreret som led i den almindelige logning af brugeraktiviteter på Danmarks Statistiks netværk. Dette kan undgås ved at taste web-adressen , https://dst.sit-wb.dk, i en browser på en privat eller offentlig computer, der ikke er tilkoblet Danmarks Statistiks netværk., Herudover kan du anvende TOR-browseren, som giver yderligere beskyttelse af anonymitet., Hvis du ikke er komfortabel med at indberette direkte til Danmarks Statistik, eller hvis du er i tvivl om, at din indberetning behandles objektivt af vores whistleblowerenhed, kan du alternativt foretage din indberetning til Datatilsynet, der forestår en ekstern og uafhængig whistleblowerkanal., Sagsbehandling og kommunikation, Din henvendelse behandles af betroede medarbejdere i vores whistleblowerenhed. Vi kan have behov for at stille dig spørgsmål for at sikre, at sagen kan oplyses tilstrækkeligt til, at den kan behandles. Vi kommunikerer kun med dig via vores digitale whistleblowerportal. Derfor er det vigtigt, at du følger med i sagen ved løbende at logge dig ind, og svare på eventuelle spørgsmål fra os., Når du indsender indberetningen, får du på kvitteringsbilledet en 16-cifret kode. Denne kode skal du anvende for til tilgå din indberetning, og der er derfor vigtigt, at du gemmer koden., Mister du koden, mister vi muligheden for at kommunikere med dig., Juridisk beskyttelse mod repressalier, Du er som whisteblower beskyttet mod repressalier via LOV nr. 1436 af 29/06/2021 - , Lov om beskyttelse af whistleblowere, ., Statens whistleblowersystem, Du kan indberette til Danmarks Statistiks whistleblowerordning via Statens Whistleblowersystem her, Aktivitet i Danmarks Statistiks whistleblowerordning, Årsberetning 2022 (pdf), Årsberetning 2023 (pdf), Årsberetning 2024 (pdf), Læs mere, Danmarks Statistiks whistleblowerpolitik (pdf), Justitsministeriets vejledning for whistleblowere (pdf), Justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger på offentlige arbejdspladser (pdf),  ,  ,  

https://www.dst.dk/da/OmDS/whistleblowerordning

Statistikdokumentation: Højvækstvirksomheder i Danmark

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Kalle Emil Holst Hansen , 21 58 48 87 , KHS@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Højvækstvirksomheder i Danmark 2024 , Tidligere versioner, Højvækstvirksomheder i Danmark 2023, Højvækstvirksomheder i Danmark 2022, Højvækstvirksomheder i Danmark 2020, Højvækstvirksomheder i Danmark 2018, Højvækstvirksomheder i Danmark 2017, Højvækstvirksomheder i Danmark 2016, Højvækstvirksomheder i Danmark 2015, Højvækstvirksomheder i Danmark 2014, Højvækstvirksomheder i Danmark 2012, Statistikken Nye højvækstvirksomheder kaster lys over iværksætteriet i Danmark og opgør hvor mange nye virksomheder der oplever en høj vækst målt ved en gennemsnitlig årlig vækst i antallet af fuldtidsansatte på mindst 20 pct. over en treårig periode. Formålet med statistikken er at belyse udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, samt at belyse hvor mange job, målt i antal fuldtidsansatte, disse virksomheder skaber. , Indhold, Statistikken belyser årligt antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, hvor indikatoren for vækst er antal fuldtidsansatte. Endvidere belyses antallet af job, målt i antal fuldtidsansatte, skabt i vækstperioden samt virksomhedernes omsætning i starten af vækstperioden og slutningen af vækstperioden. Statistikken er afgrænset til kun at omfatte private byerhverv., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken Nye højvækstvirksomheder bygger på statistikken Erhvervsdemografi som opgør reelt nye firmaer og overlevende firmaer op til 5 år gamle. Oplysningen om overlevelse benyttes til at afgrænse den population, der skal måles vækst på. Firmaernes udvikling i antal fuldtidsansatte måles fra starten til slutningen af vækstperioden., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken Nye højvækstvirksomheder benyttes til analyser af udviklingen i antallet af nye højvækstvirksomheder i Danmark, de såkaldte vækstiværksættere, samt til at belyse hvor mange job og hvor stor omsætning virksomhederne skaber i løbet af vækstperioden. Statistikken benyttes af ministerier og styrelser, kommuner og regioner, private institutioner og virksomheder samt pressen., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der eksisterer en usikkerhed i forhold til identificeringen af reelt nye virksomheder i Erhvervsdemografien, som statistikken bygger på. Såfremt Erhvervsdemografien har identificeret nye administrative enheder forkert i forhold til hvorvidt de er reelt nye, kan det påvirke start populationen til denne statistik, og dermed de firmaer der har mulighed for at blive nye højvækstvirksomheder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer årligt med endelige tal, hvor udgivelsen normalt er til rådighed 18 måneder efter udgangen af referenceåret. Statistikken udkommer med foreløbige tal, 11 måneder efter udgangen af referenceåret., Der har ikke været forsinkelser i udgivelsen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan ikke direkte sammenlignes med statistikken over Gazeller, publiceret af Eurostat, se også afsnittet '7.01 International sammenlignelighed' for en uddybning. Statistikken bygger på erhvervsdemografiens opgørelse af nye virksomheder. Der har ikke været ændringer i metoden siden statistikkens start., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Iværksættere, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hoejvaekstvirksomheder-i-danmark

Statistikdokumentation

LEDDEL

Navn, LEDDEL , Beskrivende navn, Uger delvis ledig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger delvis ledig , Detaljeret beskrivelse, Variablen leddel dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad mellem 1 og 999 i ugen, tælles ugen som delvist ledig. For den enkelte person er tallet en sum af delvist ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDDEL - Uger delvis ledig, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/leddel

LEDFULD

Navn, LEDFULD , Beskrivende navn, Uger fuld ledighed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger med ledighedsgrad på 1000 , Detaljeret beskrivelse, Variablen ledfuld dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad 1000 (ledig i alle forsikrede timer), tælles denne uge som fuldt ledig. For den enkelte person er tallet en sum af fuldt ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDFULD - Uger fuld ledighed, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledfuld

Statistikdokumentation: Bestyrelsesmedlemmer og direktører

Kontaktinfo, Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik , Asbjørn Hviid Mikkelsen , 29 42 68 36 , AHM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2023 , Tidligere versioner, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2022, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2021, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2020, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2019, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2018, Bestyrelsesmedlemmer og direktører 2017, Formålet med statistikken Bestyrelsesmedlemmer og direktører er at give en sammenhængende og konsistent beskrivelse af strukturen i og udviklingen blandt deltagere i virksomhedsledelse både på bestyrelses- og direktørniveau. Statistikken blev udarbejdet første gang for referenceåret 2017. Fra referenceåret 2024 er der etableret en revideret tidsserie tilbage til 2019., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber., Statistikken hed tidligere Medlemmer af bestyrelser og direktioner. Indhold og metoder er uændret. Datagrundlag er fra produktionsår 2024 og fremadrettet, væsentlig forbedret ift. tidligere., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken kombinerer flere statistikregistre fra Danmarks Statistik om befolkning og firmaer. Den omfatter deltagere i reelt aktive private virksomheder i Danmark med virksomhedsformerne aktieselskab, anpartsselskab og iværksætterselskab. Iværksætterselskaber er dog kun med frem til 2021, hvor denne selskabsform udfases i erhvervslivet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for analyser af deltagere i dansk erhvervslivs bestyrelser og direktører i danske firmaer. Centrale brugere er: Ministerier og styrelser, erhvervscentre, regioner, kommuner samt private virksomheder og privatpersoner. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens primære kildegrundlag er reelt aktive firmaers lovpligtige indberetninger om aktive bestyrelsesmedlemmer og top-direktører. Statistikkens usikkerhed er primært forbundet til mangelfulde eller manglende indberetninger. Da det er lovpligtigt at holde deltagerkredsen i firmaer ajour, vurderes det, at hovedparten af firmaerne har indberettet efter kravene. Der vil være firmaer, som har mangelfulde indberetninger eller mangler at indberette. Statistikken er derfor ikke fuldstændig for det område som statistikken dækker. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer hvert år, men tidspunktet på året kan variere. Statistikken udgives uden forsinkelser ift. det planlagte udgivelsestidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken kan sammenlignes med Generel Firmastatistik under samme afgrænsning af virksomhedsformer og sektor. , Statistikken er med udgivelsen af referenceåret 2022 omkørt tilbage til 2019 og kan ikke sammenlignes med den tidligere tidserie, der dækker 2014-2021. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, og er tilgængelig i Statistikbanken under , Bestyrelsesmedlemmer og direktører, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bestyrelsesmedlemmer-og-direktoerer

Statistikdokumentation

Store sportsbegivenheder trækker turister til værtsbyerne

I forbindelse med en række af de større sportsarrangementer, der er blevet afviklet i Danmark over de seneste ti år, er antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem i værtsbyerne steget med op til 40 pct. Især nordmændene var med til at løfte niveauet for overnatninger købt af udenlandske gæster. , 17. januar 2019 kl. 7:30 , Af , Presse, Igennem de seneste ti år har Danmark været værtsland for en række internationale sportsbegivenheder. Disse begivenheder trækker en række sportsfolk til landet. Men ser man på statistikken over antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, er der også meget, der tyder på, at arrangementernes tiltrækning strækker sig ud over deltagerne. Vi har taget udgangspunkt i fem af de største internationale sportsbegivenheder fra 2010 og frem. I alle tilfælde synes der at være en sammenhæng mellem begivenheden og antallet af overnatninger i værtsbyerne., ”De mest markante stigninger var i forbindelse med EM i håndbold for herrer i 2014, hvor der samlet var 30 pct. flere overnatninger, når man sammenligner med samme måned året før. Omkring VM i håndbold for damer i 2015 var stigningen 40 pct. Man kan naturligvis ikke garantere, at alle disse ekstra overnatninger udelukkende skyldes sportsbegivenhederne. Stigningerne omkring de undersøgte sportsbegivenheder ligger dog klart over den generelle stigning i hele landet,” fortæller fuldmægtig i Danmarks Statistik, Else-Marie Rasmussen.    , Generelt stiger antallet af udenlandske overnatninger mest, Når antallet af overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem stiger i tiden omkring de undersøgte sportsbegivenheder, skyldes det både en større tilstrømning af danske og udenlandske gæster., For fire ud af de fem undersøgte sportsbegivenheder gælder det, at det er blandt de udenlandske gæster, man ser den største procentuelle stigning i købte overnatninger. Undtagelsen er VM i landevejscykling i 2011, hvor procentstigningen i danske overnatninger var højere end i de udenlandske., ”De mest markante stigninger i de udenlandske overnatninger ses i forbindelse med EM i håndbold i 2014 og VM i håndbold i 2015, hvor stigningerne i begge tilfælde var på 51 pct.,” fortæller Else-Marie Rasmussen. , Nordmænd trækker mest op, Når man undersøger nationaliteterne bag stigningerne i de udenlandske overnatninger omkring de udvalgte sportsbegivenheder, viser det sig, at sammensætningen ændrer sig fra år til år. Finder man de tre største bidragsydere til stigningerne ved hver sportsbegivenhed, støder man på alt fra russere til hollændere. Både Holland og Sverige er repræsenteret flere gange, men det er et andet nordisk land, der dukker op mest. , ”I fire ud af de fem undersøgte begivenheder er det Norge, der har ført an i stigningen i udenlandske overnatninger. I forbindelse med håndbolden i 2014 stod de for en fjerdedel af stigningen, og i 2015 stod nordmændene for 41 pct. af stigningen. Generelt skal det dog siges, at nordmændene står for mange af de udenlandske overnatninger i Danmark året rundt,” siger fuldmægtig Else-Marie Rasmussen. , Data til artiklen er leveret af Else-Marie Rasmussen. Har du spørgsmål til disse, er du velkommen til at kontakte hende på , emr@dst.dk, eller 3917 3362.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-01-17-Store-sportsbegivenheder-traekker-turister-til-vaertsbyerne

Bag tallene

Anmodning om abonnement

I Danmarks Datavindue kan du anmode om abonnement, hvis din institution har en projektdatabaseordning eller myndighedsordning., Du kan som administrator eller kontaktperson selv anmode om et abonnement i Danmarks Datavindue. Har I en myndigheds- eller projektdatabaseordning, kan abonnement tegnes direkte i Danmarks Datavindue., Et abonnement giver jer mulighed for at forudbestille ikke-offentliggjorte data, som forventes offentliggjort i det valgte leveringsår. Abonnementet er gyldigt i ét kalenderår., Bemærk, at abonnementet tager udgangspunkt i jeres senest godkendte projektindstilling. Det er kun muligt at tegne abonnement for registre, der indgår i denne. Hvis du ønsker at tegne abonnement på registre, som ikke indgår i den senest godkendte projektindstilling, skal du først oprette og få godkendt en genindstilling med de pågældende data, som du derefter kan tegne abonnement på., Efter du har anmodet om et abonnement, vil du modtage et pristilbud og en kontrakt til endelig godkendelse. Abonnementet vil først være bindende, når begge parter (din institution og Danmarks Statistik) har underskrevet kontrakten., Sådan anmoder du om et abonnement, Log ind på Danmarks Datavindue., Vælg ’Mit overblik’., Tilgå ’Projekter’ og klik på jeres projektdatabase eller myndighedsordning., Tilgå ’abonnementer’ og klik herefter på ’+’ ikonet. Tryk på ’Vælg registre’ for at fortsætte., I boksen ’Vælg abonnementsperiode’ skal du vælge det år, du ønsker abonnementet for., Vælg, hvilke registre du vil have med i årskontrakten ved at klikke på de små firkanter til venstre ved registernavnene., a. Vil du vælge alle registre, kan du klikke på firkanten til venstre for overskriften ’Register’., b. Firkanter med en grå streg igennem symboliserer, at registeret ikke kan vælges, fx fordi registeret ikke længere bliver opdateret., Under kolonnen ’Datasæt’ kan du angive, hvor mange datasæt du ønsker leveret., a. Vælg optionen ’Alle’: Hvis registret opdateres mere end én gang om året, og du fx ønsker at få alle kvartalssæt leveret., b. Vælg optionen ’Årligt’ (31.12.ÅÅÅÅ): Hvis du kun ønsker data for hele året, selv om det opdateres hvert kvartal., c. Vælg option 'Andet’: Skriv til din DST-projektansvarlige og uddyb dit ønske. Dette kan fx være relevant for nogle brugere i forbindelse med registeret DREAM, der udkommer som månedlige versioner, men ikke for hver måned, og hvor udgivelsesmønsteret er bestemt af kilden, der leverer data til DREAM., Gå videre ved at klikke ’Indsend’ nederst på siden. Du kan også gemme din anmodning undervejs. Du kan vende tilbage igen ved at tilgå 'Abonnementer', hvorefter du klikker på abonnementet med status 'Oprettet'. Vælg 'Rediger' under de tre prikker. , Tryk ’OK’ i infoboksen for at sende anmodningen til Forskningsservice. Du har , ikke , mulighed for efterfølgende at rette abonnementet., Din projektansvarlige hos Danmarks Statistik kan efter indsendelse foreslå specifikke datasæt for de enkelte registre. Disse forslag kan du se via ’Mit overblik’ (vælg projektet og derefter ’abonnementer’)., Du kan nu gå i dialog med din DST-projektansvarlige om, hvorvidt du er enig i de foreslåede datasæt. Du kan ikke selv ændre i valgene, men det kan din projektansvarlige fra DST., Når I er enige i indholdet, vil din projektansvarlige i DST udarbejde kontrakten for abonnementet., Når kontrakten er underskrevet af begge parter, bliver abonnementet godkendt.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/anmodning-om-abonnement

Statistikdokumentation: Dømte personer

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Jonas Ellemand , 24 90 74 98 , joe@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Dømte personer 2024 , Tidligere versioner, Dømte personer 2023, Dømte personer 2022, Dømte personer 2021, Dømte personer 2020, Dømte personer 2019, Dømte personer 2018, Dømte personer 2017, Dømte personer 2016, Dømte personer 2015, Dømte personer 2014, Dømte personer 2013, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Voldtægtsforbrydelser_Dømte_2024 (docx), Formålet med denne statistik er at belyse antallet af personer der er fundet skyldige i overtrædelse af straffeloven og særlove, herunder færdselsloven. Dømte personer blev første gang udarbejdet for 1995 og siden for 1998, 2000, 2002 og 2004. Herefter er statistikken udarbejdet årligt. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antallet af personer, der har fået en dom for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Statistikken fordeles efter overtrædelsens art, afgørelsestype, national oprindelse og oprindelsesland. Fra 2018-2021 fordeles der også på statsborgerskab og fra 2021 på socioøkonomisk status og uddannelse. Demografisk fordeles statistikken efter alder, køn og område., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister., Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol, hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes bredt bl.a. af myndigheder, virksomheder, organisationer, forskere og i pressen, til offentlig og privat planlægning, forskning og i den offentlige debat. Fremsatte synspunkter og ønsker fra centrale brugere tages i betragtning ved udarbejdelse af statistikken. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens data stammer fra oplysninger om domme fra det Centrale Kriminalregister. Udtrækket foretages ca. 1. februar efter det aktuelle år. Der vil være et antal domme, der er afsagt i det pågældende år, som endnu ikke er registreret på dette tidspunkt. Det betyder, at antallet af dømte personer må antages at være undervurderet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 11 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til de planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne. , Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Dømte personer, . Derudover indgår statistikken i publikationerne , Kriminalitet, og , Indvandrere i Danmark, (fra og med 2005). Se mere på statistikkens , Emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/doemte-personer

Statistikdokumentation

1. august er årets største flyttedag

35.000 skiftede adresse den 1. august 2023, og dagen var dermed sidste års største flyttedag. Samlet set skiftede 854.000 personer adresse i 2023, hvilket var 4,6 pct. lavere end i 2022. , 1. august 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 854.000 flytninger., Så mange gange blev der skiftet adresse sidste år. August var med 85.900 flytninger igen den måned, hvor flest skiftede bopæl. 35.000 af flytningerne i august var den 1. august. Årets flytninger faldt samlet set fra 895.000 i 2022 til 854.000 sidste år. , ”August måned har siden 2011, med en enkelt undtagelse i 2021, været den største flyttemåned. Det er også måneden, hvor mange unge flytter i forbindelse med uddannelse, og især den 1. og den 15. august er store flyttedatoer, da mange sikkert overtager en ny bolig i starten eller i midten af måneden,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik og fortsætter: , ”Sidste år overraskede flyttetallene i december, for traditionelt ses færre flytninger i denne måned, men i 2023 var der i december måned relativt flere flytninger end året før. Det er ganske atypisk.”, Mænd stod for 428.500 flytninger og kvinder for 425.500. Der kan være personer, som har skiftet bopæl flere gange i løbet af året., Antal flytninger, 2022-2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, Flest 22-årige flyttede i 2023, I 2023 var det de 22-årige, som oftest pakkede flyttekasserne og ændrede deres adresse. Det er et år ældre end i 2022, hvor det var de 21-årige, der oftest skiftede bopæl. Tallene fordeler sig lidt anderledes, når vi inddeler flyttetallene efter køn. Her viser tallene, at det sidste år var de 21-årige kvinder – 18.600, der oftest rykkede teltpælene op. Hos mændene var det stadig de 22-årige, der stod for flest adresseskift.  , Unge mellem 20-29 år udgør den største gruppe af dem, der flytter. I 2023 udgjorde de 36 pct. af alle flytningerne, selvom de alene udgør 13 pct. af befolkningen. , ”Mange unge flytter hjemmefra i starten af 20’erne i forbindelse med studiestart, og gruppen af 21-23-årige står for 104.400 flytninger svarende til 12 pct. af alle flytninger sidste år,” siger Connie Østberg, kontorfuldmægtig hos Danmarks Statistik., Flytninger fordelt på alder og køn i 2023, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-08-01-1-august-er-aarets-stoerste-flyttedag

Bag tallene

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode.  , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. ,  Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). ,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.”   , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”,  , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler.  , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene