Søgeresultat

Statistikdokumentation: Selskabsskatter

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Selskabsskatter 2023 , Tidligere versioner, Selskabsskatter 2022, Selskabsskatter 2021, Selskabsskatter 2020, Selskabsskatter 2018, Selskabsbeskatningen 2016, Selskabsbeskatningen 2013, Selskabsbeskatningen 2012, Formålet med statistikken Selskabsbeskatningen er at belyse udviklingen i selskabers skattepligtige indkomst og skattebetaling. Statistikken dækker fra perioden 1996 og offentliggøres årligt i marts måned. Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst og skattebetaling, som er lavet på baggrund af selskabernes indberetning til Skattestyrelsen. Statistikken indeholder information om antal selskaber, som betaler selskabsskat i Danmark. Opgørelsen fordeles bl.a. på selskabsformer og brancher., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages en gang om året fra Skattestyrelsen. Selskabernes oplysninger sammenkøres, og tjekkes for sammenhæng mellem en selvangivelsesdel, en ligningsdel, en sambeskatningsdel og en underskudsdel. Validering foregår ved at sammenligne niveauet for de samlede selskabsskatter i forhold til sidste år, hvor der bl.a. også tages højde for konjunkturudsving og eventuelle satsændringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat. Statistikken efterspørges bredt af ministerier, politikere, offentlige og private institutioner, forskere, virksomheder og pressen. Statistikken har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker alle skattepligtige selskaber. Danmarks Statistik foretager fejlsøgning og kontrol af resultaterne før offentliggørelse. Hvis der registreres fejl og mangler i data, bliver disse rettet i samarbejde med Skattestyrelsen. Selskaberne har stor incitament til at indberette rettidigt, da de ellers skal betale et skattetillæg. Skatten kan dog stige eller falde uforudset, hvilket er umuligt at korrigere for. De uforudsete ændringer opstår bl.a. på grund af fejl i skattepligtig indkomst og lang sagsbehandling. Ændringer til skatteprovenuet henføres tilbage til det relevante år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres i marts måned to år efter indkomståret. De endelige selskabsskater udgives i marts måned tre år efter indkomståret. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 1922 og principperne i skatteberegningen ikke har ændret sig over tid. Dog har skattesatsen ændret sig gennem tiden. Der er definitions- og opgørelsesmæssige forskelle mellem lande, hvilket kan gøre international sammenligning vanskelig. Statistikken benyttes i udarbejdelsen af den offentlige saldo., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken publiceres i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Selskabsskatter, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/selskabsskatter

Statistikdokumentation

442.000 kan stemme om EU-forbehold for første gang

Ved den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni får 442.271 personer for første gang mulighed for at sætte deres kryds til en folkeafstemning om et af Danmarks fire EU-forbehold, viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen er under 25 år, og hver tredje bor i en af landets fire største kommuner, som også er studiebyer., 30. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Den 1. juni skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet. Siden den sidste afstemning om et af Danmarks fire forbehold – retsforbeholdet – den 3. december 2015 er der kommet 442.271 nye førstegangsvælgere til, som nu får mulighed for at tage stilling til ét af Danmarks forbehold i stemmeboksen den 1. juni., ”I alt har cirka 4,3 mio.  danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme til folkeafstemningen, og af dem udgør nye vælgere siden 2015 godt 10 pct.,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Mange unge skal tage stilling til forbehold for første gang, Ser vi på dåbsattesten på de nye vælgere, som har mulighed for at afgive deres stemme til en folkeafstemning om et af Danmarks EU-forhold, så er der ikke overraskende en stor andel af unge mellem 18 og 25 år. , ”Størstedelen af førstegangsvælgerne er danske statsborgere, som endnu ikke havde fejret deres 18-års fødselsdag ved den sidste afstemning om forbehold i 2015. Dertil kommer borgere, som er blevet danske statsborgere siden den sidste folkeafstemning,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Af de 442.271 førstegangsvælgere er der 413.408, som var under 18 år ved folkeafstemningen i 2015, mens der er 28.863, som var myndige ved sidste folkeafstemning, men først er blevet danske statsborgere efter. Førstegangsvælgerne fordeler sig næsten ligeligt mellem mænd og kvinder., Her bor førstegangsvælgerne, Dykker vi ned i, hvor de, som kan stemme for første gang til en folkeafstemning, bor, så er andelen i forhold til samtlige vælgere i kommunen størst i landets største studiebyer. Her ligger Aarhus Kommune i front med 16,4 pct., efterfulgt af kommunerne Odense med 14,4 pct. og København og Aalborg med hver 14,2 pct. Derefter finder man to københavnske vestegnskommuner henholdsvis Ishøj Kommune med 12,9 pct. og Albertslund med 12,8 pct., De laveste andele af nye vælgere befinder sig på nogle af landets mindre øer. Færrest på Samsø, hvor førstegangsvælgerne kun udgør 3,4 pct. af vælgerne. Derefter følger Læsø med 3,5 pct. og Fanø med 5,1 pct. , ”Koncentrationen af førstegangsvælgere er størst i de fire største kommuner, som også er studiekommuner, da det er her, der er en større andel unge på 18-24 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Førstegangsvælgere ved en folkeafstemning i pct. af samtlige vælgere i kommunen, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 / alo@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-30-folkeafstemning-foerstegangsvaelgere

Bag tallene

Ind- og udvandring i Danmark sker især fra og til vestlige lande

Publikationen Befolkningens udvikling 2018 udkommer i dag, og her man blandt andet læse, at to tredjedele af indvandringen til Danmark i 2018 skete fra vestlige lande, og at andelen var næsten det samme for udvandringen. Man kan også læse om antallet af fødsler og døde, befolkningens aldersfordeling samt vielser og skilsmisser., 23. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Når folk udvandrede fra Danmark i 2018, gjorde de det hovedsageligt til et andet vestligt land. Ser man på andelen af den samlede udvandring fra Danmark i 2018 skete 63 procent til et andet vestligt land. Også størstedelen af indvandringen til Danmark skete fra vestlige lande. 67 procent af den samlede indvandring i 2018 var fra vestlige lande. Opgørelsen stammer fra publikationen , Befolkningens udvikling 2018, , der udkommer i dag. Publikationen viser også, at USA både var det vestlige land, hvor flest indvandrede fra og udvandrede til i 2018., ”Ser man på top-10 lande for indvandring til og udvandring fra Danmark i 2018, støder man næsten kun på vestlige lande. USA er markant i forhold til både indvandring og udvandring, men lande som Tyskland, Storbritannien, Rumænien, og Sverige fylder også meget,” fortæller Lisbeth Harbo, der er forfatter af publikationen , Befolkningens udvikling 2018, . , ”De eneste to ikke-vestlige lande, der er at finde på top-10 over indvandring og udvandring, er Indien som afsenderland for indvandring til Danmark og Kina som modtagerland for udvandring fra Danmark,” tilføjer Lisbeth Harbo. ,    , Antallet af vielser stiger for femte år i træk , Befolkningens udvikling 2018, indeholder også data om for eksempel aldersudviklingen i den danske befolkning og danskernes middellevetid. Desuden kan man få et indblik i danskernes giftelyst, og modsat kan man blive klogere på, hvor mange der bliver skilt. Blandt andet viser publikationen, at antallet af vielser i Danmark steg for femte år i træk i 2018. I alt blev der indgået lige over 32.500 ægteskaber i Danmark i 2018, hvoraf en tredjedel var kirkelige vielser. Udviklingen i antallet af skilsmisser er mere svingende, men der var 231 færre skilsmisser i 2018 end i 2017., ”Stigningen i antallet af vielser afspejler, at der er kommet flere personer i den alder, hvor man oftest gifter sig. Vi kan også se, at selvom antallet af vielser er steget de seneste fem år, så er andelen af personer i Danmark, der aldrig har været gift steget fra 45 procent til 49 procent de seneste 30 år”, fortæller Lisbeth Harbo og fortsætter: ”Desuden er andelen af fraskilte steget fra 6 til 9 procent i samme periode.”, Her kan du finde publikationen , Befolkningens udvikling 2018, ., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-23-ind-og-udvandring-i-danmark-sker-isaer-fra-og-til-vestlige-lande

Pressemeddelelse

Ledighed & beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger der vedrører IDA-ansættelser" indeholder en variabel (ARBLED) fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører ledighed og beskæftigelse. , Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ARBLED, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Personers tilknytning til arbejdsmarkedet set over hele året (AKM)

Beskrivelse, Arbejdsklassifikationsmodulet (AKM) er en model, som på baggrund af en række oplysninger om personlig indkomst, uddannelsesoplysninger, arbejdsstedsbranche, a-kasseoplysninger og indberetninger fra private virksomheder, tildeler beskæftigede personer en hovedaktivitetsstatus (BESKST), socioøkonomisk status (SOCIO) og en arbejdsfunktion for erhvervsaktive (DISCO). Bemærk at AKM i modsætning til RAS er en årsopgørelse. Koderne sættes med udgangspunkt i personens primære indkomstkilde i året. , Samtidig med revisionen af personindkomstregisteret er der foretaget revision af arbejdsklassifikationsmodulet. De væsentligste ændringer er, at en studerende, som også har lønarbejde, skal arbejde mindst 950 timer i året for at blive klassificeret som lønmodtager. Endvidere klassificeres en person som selvstændig, hvis overskud af selvstændig virksomhed tillagt kapitalindkomster i virksomheden og fratrukket virksomhedens renteudgifter er hovedindkomsten. , I den tidligere SOCIO-klassifikation anvendtes overskud af selvstændig virksomhed før kapitalindkomster og renteudgifter. Hovedfagsklassifikationen (DISCO-kode) og branchekode for væsentligste erhvervsaktivitet er baseret på den reviderede socioøkonomiske klassifikation. De nye variable er ført tilbage til begyndelsen af 1990'erne. I forbindelse med revisionen ophører de variable der er blevet erstattet af de nye opgørelser. Det sker fra og med 2014., Bilag, Indkomster - introduktion, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Population i personindkomsterne, Fra nace til DST77.htm, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002_ver2013, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx, Socio13_ud fra DISCO-08 nomenklatur, Revision af indkomststatistikken_v1, Indkomster - introduktion_2013-begreber, Variable, BESKST, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM), BESKST02, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM), BESKST13, Kode for personens væsentligste indkomstkilde (INDKOMST/AKM), BRANCHE_77, Dansk branchekode 1977 til 1993 (AKM), DISCO_ALLE_INDK_13, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 2010 (AKM), DISCO08_ALLE_INDK_13, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM), DISCOALLE_INDK, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM), DISCOTYP, Kilde til lønmodtager DISCO-koden (AKM), NACE, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1992 til 2007 (AKM), NACE_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 1993 til 2007 (AKM), NACE_DB07, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2008-2013 (AKM), NACE_DB07_13, Branche for væsentligste beskæftigelse, fra 2007(AKM), NYSTGR, Stillingsgruppering 1980 til 1995 (AKM), SOCIO, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM), SOCIO02, Socioøkonomisk klassifikation fra 2002 (AKM), SOCIO13, Socioøkonomisk klassifikation version 2013 (AKM)

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-

Offentligt forsørgede under folkepensionsalderen

Hvor mange danskere under pensionsalderen forsørges af det offentlige? Hvor mange er på SU, dagpenge, barsel mm? Her finder du statistikken.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/sociale-forhold/offentligt-forsoergede/offentligt-forsoergede-under-folkepensionsalderen

Emneside

Én lejlighed i hovedstadsområdet for tre huse på landet

Der er stor forskel på boligpriserne mellem by og land, og forskellene er blevet større siden 2013. Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med størrelsen på byen og er lavest i landdistrikterne. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Dog er der mindre forskel, når der zoomes ind på boliger bygget efter år 2000., 7. juli 2022 kl. 8:00 ,  , Lejlighed i byen eller et større hus på landet? Det kan være et valg, som mange skal træffe, når ens livsforhold ændrer sig. Bor man i en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 m2 kan den byttes til tre enfamiliehuse på 140-150 m2 på landet. Det viser en ny bytteforholdsanalyse fra Danmarks Statistik, som sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser for ejerlejligheder i hovedstadsområdet med huspriser i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet fra 2013 til 2021. , ”Tendensen er, at boliger er steget i pris både i byer og på landet, men priserne er steget mest i hovedstadsområdet. I 2013 kunne man bytte en lejlighed i hovedstaden ud med 314 m2 hus på landet – sidste år var det tal steget til 417 m2. Selvfølgelig er det en lidt teoretisk situation, men bytteforholdet illustrerer, at man nu kan bytte sig til flere kvadratmeter på landet end tidligere,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Stigende kvadratmeterpriser på landet og i byer, Sammenligner vi kvadratmeterpriser i perioden 2013 til 2021, så stiger de både på landet og i byer. I hovedstadsområdet er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder næsten fordoblet fra 25.500 kr. i 2013 til 46.100 kr. i 2021, og for huse fra 24.400 kr. til 41.800 kr. i samme periode. Huse i landdistrikter er i gennemsnit blevet 2.300 kr. dyrere per kvadratmeter fra 7.100 kr. i 2013 til 9.400 kr. sidste år. Dog er forskellen mindre, hvis der står et byggeår senere end 2000 BBR-meddelelsen. Her kan man skifte en lejlighed i hovedstaden på 80-90 m2 ud med 230 m2 hus bygget efter 2000 i landdistrikterne. , ”Kurven er mere stejl i hovedstadsområdet end i de mindre byer, men prisudviklingen går den samme vej – opad. Og hvis murstene i landdistriktet er nyere end 2000, så er bytteforholdet mellem en lejlighed i byen og et hus på landet ikke helt så stort,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Analysen kan læses i sin helhed , her, . Den sammenligner bytteforholdet mellem en gennemsnitlig størrelse lejlighed i hovedstadsområdet med det gennemsnitlige størrelse hus i et landdistrikt, men der tages ikke hensyn til f.eks. boligens stand og andre faktorer som energimærkning, havudsigt, trafikstøj eller lign., Hvis du har spørgsmål til analysen, kan du kontakte specialkonsulent Jakob Holmgaard på telefon 24 87 64 56 eller , jho@dst.dk, eller specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på telefon 23 62 62 99 eller , fsm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-07-07-en-lejlighed-i-hovedstadsomraadet-for-tre-huse-paa-landet

Pressemeddelelse

Lavere indvandring, færre vielser og færre færdselsuheld under COVID-19

Ny publikation indeholder undersøgelser af, hvordan COVID-19 viste sig i statistikkerne inden for blandt andet områderne ind- og udvandring, vielser, indbrud og færdselsuheld i 2020., 8. september 2021 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, Antallet af indvandringer faldt med 23 pct. i 2020 sammenlignet med gennemsnittet for 2015-2019, og faldet var størst i maj og april. Det er en af konklusionerne i den nye publikation COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020. , ”Med publikationen forsøger vi at skabe et overblik over, hvordan en række forhold inden for områderne befolkning og kriminalitet i 2020 er - eller måske netop ikke er - blevet påvirket af COVID-19-krisen,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , ”Både ind- og udvandringen faldt i foråret 2020, dog steg indvandringen af danske statsborgere markant i marts 2020. Det kan hænge sammen med, at mange danske statsborgere flyttede hjem, da grænserne blev lukket. Derudover viser publikationen blandt andet, at der var færre vielser, færre færdselsuheld med personskade, og så var der også et markant fald i visse kriminalitetstyper i 2020,” siger Lisbeth Harbo., Antallet af vielser faldt 8 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for de forgående 5 år, mens antallet af færdselsuheld med personskade faldt 12 pct. i 2020 sammenholdt med gennemsnittet for perioden 2015-2019., Andre konklusioner i publikationen er bl.a.:, Fra 2019 til 2020 faldt anmeldte lomme- og tasketyverier med 46 pct., mens antallet af anmeldte indbrud i beboelser faldt med 29 pct. i 2020 i forhold til 2019., Antallet af personer, der skiftede fornavn, steg med 29 pct. i 2020 i forhold til gennemsnittet for 2015-2019., Skilsmisseraterne steg ikke nævneværdigt i hele 2020. I 2020 var der 15.700 skilsmisser, hvilket er 5 pct. flere end det gennemsnitlige antal over de fem foregående år., På trods af COVID-19 var der kun en lille stigning i antallet af døde i 2020 sammenlignet med 2019. I 2020 var det totale antal dødsfald på 54.645 personer, mens tallet for 2019 var 53.958 personer., Antallet af flytninger i Danmark lå højere i 2020 end i årene forinden. I 2020 blev der foretaget 35.540 flytninger flere end i 2019; en stigning på knap 4 pct, Hvor det har været muligt er opgørelserne gjort på månedsbasis, således at en evt. sammenhæng med nedlukningsperioderne synliggøres., Læs publikationen , COVID-19 i befolknings- og kriminalitetsstatistikken i 2020,  her., Har du spørgsmål til publikationen, kan du kontakte Lisbeth Harbo på 39 17 32 94 eller , lhb@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2021/2021-09-08-lavere-indvandring-faerre-vielser-og-faerre-faerselsuheld

Pressemeddelelse

Kvadratnet

Analysér områder inddelt med Det Danske Kvadratnet, Det danske Kvadratnet, som er etableret af Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen, inddeler landet i tusindvis af celler, som vi kan fylde med statistik for dig. Herefter kan du analysere og sammenlægge de informationer, som bliver knyttet til kvadratnettet, fx til brug i markedsanalyser af områder du selv definerer, til lokalplanlægning eller forskning., Nedenfor kan du se et eksempel på statistik på kvadratnettet. Kortet viser hvor mange personer, der bor inden for hver kvadratkilometer., Indbyggertal på 1km celler, Knyt statistik om befolkningen til cellerne, Danmarks Statistik tilbyder flere typer statistik på det danske kvadratnet som leveres for en kommune, en region eller for hele landet., Statistik om natbefolkningen, Her får du oplysninger om antal husstande og personer med bopæl i kvadratnettets celler., Dokumentation - DST Kvadratnet Natbefolkning, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Natbefolkning, Statistik om dagbefolkningen, Her får du oplysninger om antal personer der opholder sig i kvadratnettets celler om dagen. Du kan bestille to forskellige datasæt – et med antal beskæftigede og et med antal studerende., Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Dokumentation - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning beskæftigede, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Dagbefolkning studerende, Variabeldata, Her får du statistik på de personer der har bopæl i kvadratnettets celler fordelt på konkrete variable du kan vælge imellem. Se oversigten og læs mere i vores Dokumentation for standardvariabler nedenfor., Dokumentation - DST Kvadratnet Variabeldata, Tabeleksempel - DST Kvadratnet Variabeldata - DST01 Personlig indkomst, Detaljeret indhold, der er stabilt over tid, Kvadratnettet er stabilt over tid til forskel fra administrative inddelinger som fx kommuner, postnumre og sogne som sagtens kan ændre sig. Vi leverer data på 100x100 meter kvadratnet celler, hvis diskretionskrav kan opfyldes. Kontakt os hvis du har brug for en anden cellestørrelse., Information om det danske kvadratnet - 2024_v2, Pris, Det Danske Kvadratnet koster i sig selv ikke noget. Du kan finde den detaljerede prisliste for vores leveringer af statistik på kvadratnettet her:, PriserDetaljeret_Kvadratnet_2025, Diskretionskrav, Hvis du køber statistik hos os, er vi meget påpasselige med at overholde de såkaldte diskretionskrav. I praksis betyder det, at vi stiller krav til hvor mange husstande, der minimum skal være i en kvadratnetcelle. Kravene er enten 50, 100 eller 150 husstande, afhængigt af den statistiske variabel du har valgt. Kvadratnetceller med et mindre antal husstande end minimumkravet skal lægges sammen med andre celler, inden der kan beregnes statistik. De sammenlagte celler kaldes klynger. Du kan læse mere om, hvordan vi danner klynger her: , Faktaark om kvadratnetklynger, Bestilling, Hvis du vil bestille statistik på kvadratnet skal du klikke på knappen nedenfor og udfylde blanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil statistik på kvadratnet , Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf. 23 24 93 58, Lonnie Graversgaard Jensen, , tlf. 30 35 72 92, Skræddersyede løsninger, Vi kan også hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting, . , Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Oplands- og afstandsanalyser, Vejsegmentering,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/kvadratnet

Litteratur

Hvordan står det til med bogproduktionen i Danmark? Hvor mange bøger bliver det solgt? Statistik på bogproduktion viser udgivelser og oplag af bøger i Danmark fordelt på fem tabeller, og statistik om bogsalg viser styksalget af bøger fordelt på tre tabeller. , Introduktion, Statistik for bogproduktion opgør antallet af bøger udgivet i Danmark.  Statistikken udarbejdes for 2012 og frem af Danmark Statistik for Kulturstyrelsen under Kulturministeriet. Frem til 2012 blev en tilsvarende statistik udgivet af DBC. I forbindelse med flytningen af statistikken til Danmarks Statistik publiceres samtidig statistik for årene 2007 til 2012, som erstatter den bogstatistik, som DBC publicerede., I bogproduktionsstatistikken optræder en bog i statistikken det år, den er udgivet. En bog skal i denne sammenhæng ikke blot forstås som udgivelser til det kommercielle marked, men kan også være skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner, videnskabelige rapporter o.l., der lever op til kriterierne for optagelse i Dansk Bogfortegnelse. , Bogsalgsstatistikken belyser udviklingen i styksalg af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i antal solgte eksemplarer fra fysiske bogforhandlere og websalg. Statistikken er ny fra 2024 og indeholder oplysninger fra tredje kvartal 2022 og frem. Der er tale om en ny statistik, hvor datakilder og dækning fortsat er under udvikling. Tallene er foreløbige, og fremtidige revideringer kan derfor forekomme.  , Salg af brugte bøger (fx fra antikvariater, genbrugsbutikker og loppemarkeder) er ikke inkluderet i bogsalgsstatistikken. Statistikken inkluderer i øjeblikket heller ikke salg gennem streamingtjenester. Der arbejdes bl.a. videre på at få udvidet statistikken med data om streaming af e-bøger og lydbøger.,  , Dokumentation,   , Statistikdokumentation, Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer., Bogproduktion, Bogsalg, Kulturvaneundersøgelsen, Hovedtal, Hent flere tal i Statistikbanken om Kommercielt udkomne bøger (BOG06), Relateret indhold i Litteratur, Tabeller i Statistikbanken , Planlagte udgivelser , Kontakt, Trine Jensen, Telefon: 20 13 88 17, Mail: , tsn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/kultur-og-fritid/nyhedsmedier-og-litteratur/litteratur

Emneside