Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3471 - 3480 af 4867

    Færre værnepligtige blev erklæret egnede i 2023 end ti år tidligere

    Fire ud af ti unge mænd blev erklæret egnede til værnepligt i 2023. Dermed er der sket et fald i andelen af unge mænd, som bliver erklæret egnede til værnepligt fra 52 pct. i 2013 til 41 pct. 2023. I samme periode er der sket en stigning i gruppen af uegnede, som har indløst en recept på psykofarmaka., 2. oktober 2025 kl. 8:00 ,  , I 2023 blev 15.300 unge mænd erklæret egnede til værnepligt. Det svarer til 41 pct. af de værnepligtige. I 2013 var tallet 19.400 personer eller 52 pct. , Det viser , en ny analyse fra Danmarks Statistik om værnepligt, . Analysen ser nærmere på, hvad der kendetegner de mænd, som er blevet erklæret henholdsvis egnet og uegnet i 2013 og 2023, herunder indikatorer på det fysiske og psykiske helbred samt forældrenes uddannelsesniveau. Kriterierne for at blive erklæret egnet er blevet lempet pr. 1. juli 2025. Analysen beskriver udviklingen forud for ændringen i egnethedskriterierne., Analysen undersøger en række karakteristika, som har direkte betydning for egnethedsbedømmelsen hos Forsvaret, men som samtidig er blevet ændret for fremtidige værnepligtige. Det drejer sig fx om det psykiske helbred., I 2013 havde 13 pct. af de uegnede indløst en recept på psykofarmaka mod 16 pct. i 2023. Blandt de egnede var andelen ca. 1 pct. i 2013 og 2023., ”Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant i forbindelse med, at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man fx har ADHD,” siger Magnus Nørtoft, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Fem fakta fra analysen:, 54 pct. af dem, der blev erklæret uegnede til værnepligt i 2023, blev erklæret uegnede før Forsvarets Dag på baggrund af et helbredsskema om bl.a. vægt, medicinforbrug og diagnoser. , I 2023 havde 1 pct. af de værnepligtige, som var egnede, været anbragt uden for hjemmet, inden de blev 18 år mod 5 pct. af de uegnede. , I 2023 havde 7 pct. af de værnepligtige, , som var egnede, , fået en straf for kriminalitet i ungdomsårene. Blandt de uegnede havde 12 pct. fået en straf. , I 2023 havde 26 pct. af de egnede til værnepligt mindst en forælder med en lang videregående uddannelse, mens det blandt uegnede drejede sig om 18 pct., I 2023 blev 2.700 kvinder sessionsbehandlet. Andelen af sessionsbehandlede kvinder, der blev erklæret egnede, steg fra 61 pct. i 2013 til 64 pct. 2023. Analysen fokuserer på værnepligtige mænd, da kvinder først blev omfattet af værnepligt 1. juli 2025., Læs mere i , analysen om værnepligtige, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-10-02-faerre-vaernepligtige-blev-erklaeret-egnede-i-2023

    Pressemeddelelse

    Alder på førstegangsfødende er steget markant

    Siden 1960 og frem til i dag er kvinder blevet godt syv år ældre, når de føder deres første barn. Sidste år kom gennemsnitsalderen for førstegangsfødende op på knapt 30 år. Samtidig er andelen af førstegangsfødende på mindst 40 år steget markant. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., 12. september 2023 kl. 8:00 , Af , Presse, Kvinder, der får barn for første gang, er blevet markant ældre siden 1960. Dengang var førstegangsfødende i gennemsnit 23,1 år gamle. Siden er gennemsnitsalderen for de nye mødre steget, og i 2022 var den kommet op på 29,9 år. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”At kvinderne fra slutningen af 1960’erne begyndte at få børn senere i livet kan ses i lyset af, at p-pillen blev frigivet i 1966. Kort tid efter - i 1973 - blev retten til fri abort indført. Frem mod i dag er både uddannelsesniveauet og beskæftigelsen for kvinder steget, hvilket kan have skubbet yderligere på udviklingen”, siger specialkonsulent i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller., Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder, 1960-2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FOD11, Gennemsnitsalderen på førstegangsfødende er generelt højest i hovedstadskommunerne og lavest i landkommunerne. Den højeste gennemsnitsalder i årene 2018-2022 var i Dragør Kommune (31,8 år), mens den lavest var i Lolland Kommune (27,0 år)., Færre unge og flere ældre førstegangsfødende, Hen over årtierne er de unge mødre under 25 år kommet til at udgøre en stadigt mindre gruppe af de førstegangsfødende. I 1973 udgjorde mødre under 25 år hele 63 pct. af de førstegangsfødende, mens andelen i 2022 var kommet ned på 12 pct. , Samtidig er gruppen af de ældste førstegangsmødre på mindst 40 år vokset: I 1972 udgjorde de 0,2 pct. af alle førstegangsfødende, mens de i 2022 udgjorde 2,8 pct., ”Tendensen til, at kvinder får børn senere og senere, var ventet. Men det har været overraskende, at forskellen fra omkring 60 år siden til i dag er så stor, som den er,” siger Fenja Søndergaard Møller., Andelen af gifte førstegangsfødende er faldet markant, En tredjedel (32 pct.) af alle førstegangsfødende i 2022 var gift på fødselstidspunktet. Tallet dækker over stor variation ift. herkomst: Blandt førstegangsfødende af dansk oprindelse var 26 pct. gift. For indvandrere fra ikke-vestlige lande var det 70 pct., Andelen af gifte førstegangsfødende er generelt faldet markant de sidste 50 år. I 1973, hvor de første tilgængelige data om de førstegangsfødendes civilstand er fra, var andelen på 72 pct. – og altså kun 32 pct. i 2022., Læs mere om de førstegangsfødendes alder her: , www.dst.dk/analyser/51827, ., .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-09-12-foerstegangsfoedende

    Pressemeddelelse

    460.000 personer skylder 50 milliarder kroner i SU-gæld

    Kontanthjælpsmodtagere og personer, der ikke har færdiggjort en erhvervskompetencegivende uddannelse, har i gennemsnit den højeste misligholdte SU-gæld, viser ny analyse om SU-gæld fra Danmarks Statistik. I alt skyldte 460.000 personer 50 mia. kr. i SU-gæld til den danske stat ved udgangen af 2021., 30. august 2023 kl. 8:00 ,  , Når man er blevet optaget på studiet og måske flytter til en af de større studiebyer, så kan mange praktiske spørgsmål presse sig på – herunder økonomiske. Mange studerende vælger derfor at optage et studielån under deres uddannelse, som skal tilbagebetales efter endt uddannelse. , Zoomer vi ind på de 18-49-årige i Danmark, så viser analysen, at 18 pct. havde SU-gæld, og at de i gennemsnit skyldte 108.000 kr. i SU-gæld. Men det er ikke altid, at de lånte penge bliver tilbagebetalt til tiden, og dermed bliver den misligholdte gæld sendt til inddrivelse. I 2021 udgjorde den misligholdte gæld i gennemsnit 78.000 kr. blandt de 111.000 personer mellem 18 og 49 år i Danmark, der havde SU-gæld til inddrivelse. De 18-49-åriges andel udgjorde samlet set 8,7 milliarder af de i alt 11,3 milliarder misligholdt SU-gæld, der i alt blev skyldt til den danske stat i slutningen af 2021., ”Analysen viser, at 18-49-årige, der ikke har gennemført en kompetencegivende uddannelse, i højere grad end andre har SU-gæld til inddrivelse,” siger Morten Steenbjerg Kristensen, fuldmægtig i Danmarks Statistik og fortsætter:, ”Desuden er det i højere grad 18-49-årige uden for arbejdsmarkedet – især personer på kontanthjælp, der har meget SU-gæld til inddrivelse. Og så tyder analysens resultater på, at økonomiske vilkår under opvækst har betydning for størrelsen af SU-gælden – især den misligholdte SU-gæld.”, Højest SU-gæld pr. person i Lolland Kommune – lavest i Ringkøbing-Skjern Kommune, Ser man på den samlede SU-gæld - altså både misligholdt og ikke misligholdt SU-gæld - er der store geografiske forskelle på, hvordan gælden fordeler sig. Den højeste SU-gæld pr. person findes i Lolland Kommune. I Lolland Kommune havde 20 pct. af de 18-49 årige SU-gæld. Deres SU-gæld var i gennemsnit på 150.000 kr. Blandt de kun 9 pct., som havde SU-gæld i Ringkøbing-Skjern Kommune, var gælden i gennemsnit 100.000 kr. , 418.000 personer mellem 18 og 49 år bosiddende i Danmark skyldte 45 mia. kr. i SU-gæld pr. 31. december 2021. Samlet set skyldte 460.000 personer 50 mia. kr., hvoraf 2,3 milliarder kr. var optaget af personer bosiddende uden for Danmark. Personer over 50 år skyldte samlet 2,4 mia. kr. , Læs mere i analysen om SU-gæld her: , www.dst.dk/analyser/51788

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-08-30-460000-skylder-50-milliarder-i-su-gaeld

    Pressemeddelelse

    Millionbevilling til samarbejde om infrastruktur og forskning i ansvarlig AI

    Det Nationale Center for AI i Samfundet (CAISA) modtager 45 mio. kr. fra forskningsreserven til et nyt AI-samarbejde med Danmarks Statistik. Det står klart, efter partierne bag forskningsreserven har indgået aftale om udmøntningen af næste års midler., 7. november 2025 kl. 14:30 ,  , Samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik skal styrke både forskning i ansvarlig kunstig intelligens (AI) og den infrastruktur, som gør forskningen mulig - til gavn for hele Danmark., "Med samarbejdet mellem CAISA og Danmarks Statistik får vi en unik mulighed for at kombinere verdensførende forskningskompetencer med en unik national datainfrastruktur. Samarbejdet kan bidrage til, at Danmark står stærkt som et samfund, der både udnytter AI’s muligheder og sætter borgernes rettigheder og tillid i centrum," siger leder af samarbejdet Andreas Bjerre-Nielsen, der er seniorforsker i CAISA og lektor i Social Datavidenskab og Økonomi på Københavns Universitet., To indsatser, der hænger sammen, Samarbejdet bygger på to indsatser, der understøtter hinanden gensidigt:, Den ene indsats handler om at styrke og modernisere infrastrukturen for AI-forskning hos Danmarks Statistik, som har en lang tradition for at stille data til rådighed for forskning. Målet med den nye indsats er, at danske forskere får gode muligheder for at håndtere nye og komplekse datakilder – som for eksempel ustrukturerede data. Samtidig bliver det muligt at træne store AI-modeller på danske registerdata i et sikkert analysemiljø og med moderne hardware., Den anden indsats skal skabe ny viden om, hvordan vi kan anvende AI-algoritmer ansvarligt i samfundet. Gennem udvikling og anvendelse af Danmarks Statistiks infrastruktur og data, skal der undersøges muligheder for at skabe en platform, der skal sikre, at de algoritmer, som bruges i Danmark, lever op til grundlæggende krav som ligebehandling, gennemsigtighed og tillid. Forskningen vil også undersøge, hvordan man kan sikre at algoritmerne bevarer eller forbedrer funktionalitet - også efter de er taget i brug., "Gennem 35 år har Danmarks Statistik på en sikker måde stillet kvalitetssikrede og dokumenterede data til rådighed for forskning. Det skal vi naturligvis blive ved med, selv når teknologien og efterspørgslen udvikler sig. Jeg er glad for, at CAISA og Danmarks Statistik skal arbejde sammen om et nyt stort skridt, så forskere fra hele landet i fremtiden får mulighed for at arbejde sikkert og forsvarligt med ny teknologi på vores og andres data" siger rigsstatistiker Martin Ulrik Jensen fra Danmarks Statistik.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2025/2025-11-07-millionbevilling-til-samarbejde-om-infrastruktur-og-forskning-i-ansvarlig-ai

    Pressemeddelelse

    80 pct. færre juleindbrud end for ti år siden

    Antallet af anmeldte indbrud i beboelser over juledagene lå sidste år på et rekordlavt niveau. I 2023 blev der begået 362 indbrud i juledagene mod 1.776 for ti år siden, svarende til et fald på 80 pct. Tre ud af ti af indbruddene i juledagene fandt sted den 24. december., 20. december 2024 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Juledagene er for manges vedkommende lig med julehygge, god mad og familiebesøg. For nogle er det desværre også lig med et indbrud i hjemmet, når de vender tilbage efter juleferien. Men indbrudstal for juledagene i 2023 viser, at antal indbrud i beboelser i juledagene den 23. december til og med den 31. december lå lavt. Helt præcist var der 362 indbrud i juledagene i 2023 mod 1.776 i 2013, hvilket svarer til et fald på 80 pct. , ”Vi har længe set dalende indbrudstal i beboelser - også i juledagene, og juletendensen fortsatte sidste år, hvor der var et yderligere fald. 30 pct. af indbruddene i juledagene skete juleaften, hvorimod der sidste år næsten ingen indbrud blev anmeldt nytårsaften,” siger Jonas Ellemand, fuldmægtig i Danmarks Statistik.  , Indbrud i beboelse i juledagene, 2013-2023., Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11 , I alt var der 14.844 indbrud i beboelser i 2023 mod 41.946 i 2013. Andelen af indbrud i juledagene i forhold til det samlede antal indbrud i løbet af året er faldet fra 4,2 pct. i 2013 til 2,4 pct. sidste år. , Flest indbrud juleaften, Historisk har der i juledagene været flest indbrud i beboelser den 24. december, og sidste år var ingen undtagelse. 107 hjem måtte anmelde et indbrud juleaften, hvilket er det laveste niveau siden COVID-19-året 2020, hvor der blev anmeldt 103 indbrud. , Juledagen med næst flest indbrud var lillejuleaften med 68 indbrud, og derefter fulgte første juledag med 52 indbrud. De laveste antal indbrud fandt sted i dagene den 27. december og nytårsaften med hver 15 anmeldelser. , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december, 2023. , Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, I 2023 var der 131 anmeldte indbrud i forretninger, virksomheder mv. i løbet af juledagene mod 477 i 2013., Flest anmeldte juleindbrud i Region Midtjylland, Fordeler vi indbrudstallene på regioner i 2023, var der flest anmeldelser i Region Midtjylland med 104 indbrud i beboelser i juledagene. Dernæst følger Region Syddanmark og Region Hovedstaden med hhv. 95 og 93 indbrud i beboelser. I den anden ende ligger Region Sjælland og Region Nordjylland med henholdsvis 38 og 32 indbrud i beboelser i juledagene. Region Midtjylland, Region Syddanmark og Region Hovedstaden er de tre regioner med flest husstande og indbyggere.  , Indbrud i beboelse i juledagene 23.-31. december pr. region, 2022-2023., Kilde:  Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/STRAF11, Fakta: , I denne artikel har vi defineret juledagene som den 23. december til og med den 31. december. ,   ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2024/2024-12-20-80-pct-faerre-juleindbrud

    Bag tallene

    Mere end hver anden virksomhed er på de sociale medier

    Hurtigt bredbånd, mobile platforme og sociale medier skaber i disse år muligheder for erhvervslivet til at skabe nye forretningsmodeller og it-løsninger. Samtidigt er andelen af virksomheder, der er aktive på sociale medier, i fortsat stigning, så næsten 60 pct. nu er ”på”., 9. december 2015 kl. 9:00 ,  , Over halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte i Danmark – nærmere bestemt 56 pct. – er i dag til stede på de sociale medier. Det er især de sociale netværk som Facebook og LinkedIn, der tiltrækker virksomhederne – 53 pct. af virksomhederne har i dag en profil på et af de sociale netværk.  I 2013 lå det tal på 36 pct., og i 2014 lå det på 46 pct. Forskellen på sociale medier og sociale netværk er, at sociale medier dækker bredere, og inkluderer fx Twitter – mens sociale netværk er en smallere kategori, der kun dækker over sociale medier, hvor fokus ligger på at øge brugerens netværk., Virksomhederne bruger især de sociale medier til at markedsføre sig selv og deres produkter, men i stigende grad bruger virksomhederne også de sociale medier til rekruttering af nye medarbejdere. Blandt de virksomheder, der er aktive på de sociale medier, bruger tre ud af fire store virksomheder med mere end 100 ansatte i dag sociale medier til at rekruttere nye ansatte., Virksomhedernes stigende grad af tilstedeværelse på de sociale medier er blot ét aspekt af virksomhedernes generelt stigende brug af it. Det er specielt de større virksomheder, der vælger at prioritere it højere. Halvdelen af virksomhederne med mindst 50 ansatte har en internetforbindelse på mindst 100 Mbit/sekund – for mindre virksomheder gælder det kun 21 pct., Det er nogle af pointerne som kan findes i , temapublikationen ”It-anvendelse i virksomheder 2015”, fra Danmarks Statistik, som udkommer i dag. I publikationen kan du blandt andet også læse, at:, 27 pct. af virksomhederne har haft e-salg inden for det sidste år – og det samlede e-salg udgør en femtedel af virksomhedernes omsætning., Hver fjerde virksomhed øgede sidste år deres investeringer i it-sikkerhed, og 38 pct. har en it-sikkerhedspolitik, der gennemgås regelmæssigt. For 83 pct. af dem, der har en it-sikkerhedspolitik, er den blevet gennemgået inden for de sidste to år., 12 pct. af virksomhederne med mindst 10 ansatte anvendte i 204 big data analyse, udført af virksomhedens egne ansatte eller af eksterne leverandører af analysearbejde., Publikationen kan frit hentes på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-09-mere-end-hver-anden-virksomhed-er-paa-de-sociale-medier

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Udenrigshandel med økologiske varer

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Martin Lundø , 51 46 15 12 , MLU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med økologiske varer 2023 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med økologiske varer 2022, Udenrigshandel med økologiske varer 2021, Udenrigshandel med økologiske varer 2020, Udenrigshandel med økologiske varer 2019, Udenrigshandel med økologiske varer 2018, Udenrigshandel med økologiske varer 2017, Udenrigshandel med økologiske varer 2016, Udenrigshandel med økologiske varer 2015, Udenrigshandel med økologiske varer 2014, Udenrigshandel med økologiske varer 2013, Statistikken belyser omfanget og sammensætningen af udenrigshandelen med økologiske produkter. Statistikken er udarbejdet siden 2003 med støtte fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af udenrigshandel med økologiske varer opgjort på vare- og landegrupper. Resultaterne udgives i Nyt fra Danmarks Statistik samt i Statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på en spørgeskemaundersøgelse. Der indgår data om omfanget af generel udenrigshandel og økologisk certificering i afgrænsningen af populationen. Der foretages overordnet fejlsøgning ved udsving i udenrigshandel på vare- eller landeniveau. Konkrete virksomheder genkontaktes og besvarelser sammenholdes med tidligere besvarelser. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af interesseorganisationer, Miljø- og Fødevareministeriet, andre myndigheder m.m. til vurdering af omfanget og sammensætningen af udenrigshandel med økologiske varer. , Brugerbehov afdækkes i Brugerudvalget for fødevarestatistik. Danmarks statistik er desuden i regelmæssig kontakt med centrale brugere, herunder Miljø- og Fødevareministeriet samt forskningsinstitutioner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken dækker ikke udenrigshandel med økologiske varer hos de mindste virksomheder. Enkelte virksomheder har svært ved at identificere økologiske varer i deres regnskabssystemer., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 11 måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 2003 og har fulgt samme metode alle år. Der findes ikke sammenlignelige tal internationalt. Udenrigshandel med økologiske varer kan ses som en delmængde af den samlede udenrigshandel med varer. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Udenrigshandel med økologiske varer. , Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-oekologiske-varer

    Statistikdokumentation

    Sparer jyder på agurkesalaten?

    Der er forskelle helt ned på køkkenniveau viser en ny analyse af danskernes forbrug efter bopæl. Jyderne køber i gennemsnit kun for 7 kroner agurkesalat om året, mens københavnerne køber for 10 kr., 19. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld køber jyderne langt mere eddike end københavnerne, muligvis til at sylte agurkerne hjemme i køkkenet. Jyderne bruger også flere penge på pølser, benzin og bankospil, hvorimod københavnerne fører med pasta, sodavand og restaurantbesøg., Disse og mange andre resultater fremgår af analysen af geografiske forskelle i forbrug og indkomst mv., som Danmarks Statistik udsender i dag., Analysen giver for første gang en samlet belysning af de geografiske forskelle i forbrug, indkomst, pensionsdækning, rådighed over varige forbrugsgoder, betalinger til og fra det offentlige mv. Det sker gennem en række tabeller, der er inddelt efter amter eller efter bymæssighed. For første gang er der også tal for husstandenes køb i udlandet, samt for forbruget i hver enkelt af landets kommuner. , Blandt analysernes resultater kan nævnes:, Det største forbrug findes i Frederiksborg amt - og det laveste på Bornholm., I storbyerne er udgifterne til bl.a. forlystelser og restauranter forholdsvis store - til gengæld er udgiften til biler lille., Hver gang sønderjyderne køber drikkevarer og tobak for 100 kr. i Danmark, køber de for 47 kr. i udlandet. Blandt københavnerne er købet i udlandet kun 9 kr., Kun 29 pct. af husstandene i Hovedstadsområdet bor i ejerbolig - til gengæld har 17 pct. rådighed over sommerhus eller kolonihave., Husstandenes opsparing er størst i de mindre byer og mindst i de store provinsbyer., Privattegnede kapitalpensionsordninger, rate- og livsvarige pensionsordninger er især populære i de mindre byer., Husstandene i de mindste byer betaler i gennemsnit mest i moms og afgifter., Husstandene i Nørre Snede kommune forbruger for ca. 691 millioner kr. om året., Vil du vide mere?, Ring til Bo Møller på   39 17 34 11 eller send en E-post til , bom@dst.dk, ., Bestil efterretningen, Geografiske forskelle i forbrug, indkomst mv. Analyser på grundlag af forbrugsundersøgelsen 1998-2000, i Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/19-06-2002-agurkesalaten

    Pressemeddelelse

    442.000 kan stemme om EU-forbehold for første gang

    Ved den kommende folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni får 442.271 personer for første gang mulighed for at sætte deres kryds til en folkeafstemning om et af Danmarks fire EU-forbehold, viser tal fra Danmarks Statistik. Størstedelen er under 25 år, og hver tredje bor i en af landets fire største kommuner, som også er studiebyer., 30. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Den 1. juni skal danskerne stemme om Danmarks EU-forbehold på forsvarsområdet. Siden den sidste afstemning om et af Danmarks fire forbehold – retsforbeholdet – den 3. december 2015 er der kommet 442.271 nye førstegangsvælgere til, som nu får mulighed for at tage stilling til ét af Danmarks forbehold i stemmeboksen den 1. juni., ”I alt har cirka 4,3 mio.  danske statsborgere mulighed for at afgive deres stemme til folkeafstemningen, og af dem udgør nye vælgere siden 2015 godt 10 pct.,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Mange unge skal tage stilling til forbehold for første gang, Ser vi på dåbsattesten på de nye vælgere, som har mulighed for at afgive deres stemme til en folkeafstemning om et af Danmarks EU-forhold, så er der ikke overraskende en stor andel af unge mellem 18 og 25 år. , ”Størstedelen af førstegangsvælgerne er danske statsborgere, som endnu ikke havde fejret deres 18-års fødselsdag ved den sidste afstemning om forbehold i 2015. Dertil kommer borgere, som er blevet danske statsborgere siden den sidste folkeafstemning,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Af de 442.271 førstegangsvælgere er der 413.408, som var under 18 år ved folkeafstemningen i 2015, mens der er 28.863, som var myndige ved sidste folkeafstemning, men først er blevet danske statsborgere efter. Førstegangsvælgerne fordeler sig næsten ligeligt mellem mænd og kvinder., Her bor førstegangsvælgerne, Dykker vi ned i, hvor de, som kan stemme for første gang til en folkeafstemning, bor, så er andelen i forhold til samtlige vælgere i kommunen størst i landets største studiebyer. Her ligger Aarhus Kommune i front med 16,4 pct., efterfulgt af kommunerne Odense med 14,4 pct. og København og Aalborg med hver 14,2 pct. Derefter finder man to københavnske vestegnskommuner henholdsvis Ishøj Kommune med 12,9 pct. og Albertslund med 12,8 pct., De laveste andele af nye vælgere befinder sig på nogle af landets mindre øer. Færrest på Samsø, hvor førstegangsvælgerne kun udgør 3,4 pct. af vælgerne. Derefter følger Læsø med 3,5 pct. og Fanø med 5,1 pct. , ”Koncentrationen af førstegangsvælgere er størst i de fire største kommuner, som også er studiekommuner, da det er her, der er en større andel unge på 18-24 år,” siger Annemette Lindhardt Olsen., Førstegangsvælgere ved en folkeafstemning i pct. af samtlige vælgere i kommunen, Kilde: Særkørsel, Har du spørgsmål til artiklen, så kan du kontakte specialkonsulent Annemette Lindhardt Olsen på 39 17 30 13 / alo@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-05-30-folkeafstemning-foerstegangsvaelgere

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation