Søgeresultat

Vejsegmentering

Ram din målgruppe med statistik på veje og adresser, Vejsegmentering betyder, at du får rangordnet nogle geografiske områder efter, hvor der er størst sandsynlighed for at ramme en bestemt målgruppe. Vejene kan rangordnes inden for geografiske områder såsom en kommune eller en Region., Få hjælp til at udvælge veje, Produktet vejsegmentering er designet til dig, der ønsker at ramme en bestemt målgruppe, fx i forbindelse med et salgsfremstød. Hvis du fx har en virksomhed, der fremstiller barnestole til cykler, så vil du med vejsegmentering kunne nøjes med at omdele reklamer på de veje, hvor der er en høj andel af familier med mindst et barn under fire år., Mulighederne er mange, Du kan få rangordnet oplysningerne på mange forskellige måder, fx efter:, husstandsindkomst, uddannelsesniveau, socialgruppe, Vejsegmentering - variabelliste, Dokumentation - standardvariabler til Vejsegmentering, Kombinér oplysninger, Du kan også kombinere de forskellige oplysninger, så du rammer præcis den målgruppe, du er interesseret i at nå. Hvis du sælger barnestole til cykler i den dyre ende af markedet, så kan du fx kombinere antallet af familier med mindst et barn under fire år med et niveau for husstandsindkomsten., Vejsegmentering - trin for trin inkl. eksempel på levering, Vejene rangordnes på baggrund af statistik, Alle husstande bliver først opdelt i mindre grupper efter den type af vej, de ligger på og eventuelt efter hvilken type af hus der er tale om. Derefter grupperes husstandene i klynger eller grupper med minimum 400 husstande, som så udgør grundlaget for statistikken fx husstandsindkomsten i intervaller.  Klyngerne af husstande kan dannes på 3 forskellige måder i stigende detaljeringsgrad og dermed også i præcision., Valget af detaljeringsgrad afspejler sig også i prisen. Du kan læse mere om, hvordan vi danner husstandsklynger her:, Vejsegmentering - Hvordan danner vi husstandsklynger, Vejbidssegmentering - husstandsklynger med husstype, Vejbidssegmentering - husstandsklynger uden husstype, Pris,  , PriserDetaljeret_Vejsegmentering_2025, Bestilling, Du bestiller produktet vejsegmentering ved at klikke på en af knapperne nedenfor og udfylde bestillingsblanketten. Herefter udarbejder vi et tilbud og eventuelt en kontrakt som du skal godkende., Bestil Vejsegmentering, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks generelle aftalevilkår, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere statistik og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Oplands- og afstandsanalyser

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/vejsegmentering

Certificering af brugere

Alle brugere, der arbejder med data på en af Danmarks Statistiks mikrodataordninger, skal certificeres. Certificeringen sikrer, at alle kender datasikkerhedsreglerne under Danmarks Statistiks mikrodataordninger og føler sig trygge ved anvendelse og hjemtagning af data. For at sikre et fortsat højt fokus på datasikkerhedsreglerne skal alle brugere efterfølgende recertificeres én gang årligt., Certificering i praksis, Certificeringen foregår i praksis ved, at du via Danmarks Datavindue skal bestå en prøve med spørgsmål om datasikkerhedsreglerne, som er beskrevet i , Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf), . Det er en god idé at gennemlæse reglerne, inden du går i gang. Du har tre forsøg pr. døgn til at bestå., Se evt. videovejledning til brugercertificering, Sådan gør du:, Log på Danmarks Datavindue med din tre-/firetegnsident og adgangskode., På din landingpage skal du vælge vinduet ’Læring og certificering’., Vælg herefter fanen ’Certificeringer’. Hvis den ikke automatisk foldes ud, klikker du på den lille blå pil., Besvar certificeringsspørgsmålene ved at klikke på ’Start certificering’ og ’OK’ på den info-boks, der popper op., Besvar spørgsmålene ved at klikke på den svarmulighed, du mener er korrekt., Når du har besvaret alle spørgsmål, klikker du på knappen ’Indsend besvarelse’, som i mellemtiden er blevet blå., Svarer du rigtigt på alle ti spørgsmål, har du bestået certificeringen og det vurderes, at du kan håndtere data i henhold til vores datasikkerhedsregler., Under ’Resultat’ vil din status figurere som ’Bestået’, og der vises en grøn infoboks med teksten ’Tillykke, du har bestået’. , Svarer du ikke rigtigt på alle ti spørgsmål, kan du under ’Resultat’ se, hvor mange spørgsmål du besvarede forkert i forsøget, og hvor mange tilbageværende forsøg du har. Derudover vises en rød infoboks med teksten ’Beklager, du er ikke bestået’., a) Har du flere forsøg tilbage og ønsker at tage prøven igen, trykker du på ’Certificeringsforside’ og starter forfra. Bemærk, at du har tre forsøg pr. døgn, og at spørgsmålene ændrer sig fra gang til gang. Overvej eventuelt at genlæse datasikkerhedsreglerne, inden du forsøger igen., b) Har du ikke flere forsøg tilbage, bliver din adgang til dine projekter låst i 24 timer. Det lille ur-ikon angiver, hvornår de 24 timer er gået. Herefter kan du tage prøven igen., Certificeringsspørgsmålene, Prøven indeholder spørgsmål om datasikkerhedsreglerne (, Forskningsservices datasikkerhedsregler under mikrodataordningerne (pdf), ). Da Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler kan adskille sig fra praksis i andre institutioner, er det vigtigt at læse og kende reglerne under mikrodataordningerne. At kende reglerne er samtidig forudsætningen for at besvare de ti certificeringsspørgsmål korrekt., Læs mere om datasikkerhedsreglerne under Regler for hjemtagelse af analyseresultater, Spørgsmålene omhandler bl.a. adgang til forskermaskinerne, psedonymisering, hjemsendelsesregler og generelt arbejde med data. Nedenfor ses et eksempel på et spørgsmål, du vil kunne møde i certificeringstesten:, Spørgsmål 1, Du har indsamlet en survey, som du arbejder med lokalt. Du har anmeldt undersøgelsen til datatilsynet, så tilladelserne er i orden. Du har også sendt surveyen til Danmarks Statistik for at have muligheden for at koble surveyen med registerdata på forskerserveren. Hvilket udsagn er korrekt?, Svarmuligheder:, a. Du må gerne downloade/hjemsende mikrodata fra den survey, du selv har lagt op., b. Det er kun mikrodata som Danmarks statistik har leveret til mit projekt, jeg ikke må hjemsende., c. Det er aldrig tilladt at hjemsende mikrodata uanset datakilde.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/certificering-af-brugere

Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører lønforhold. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Variable, JOBATP, Atpbeløb fra oplysningsseddel, JOBLON, Lønbeløb i ansættelsesforholdet, TIMELON, Timeløn i ansættelsen, TLONKVAL, Kvalitet af timelønsskøn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Kvartalsvis nationalregnskab

 , Få et overblik over den kortsigtede økonomiske udvikling, Beskæftiger du dig med samfundsøkonomiske forhold i fx et ministerie, en interesseorganisation, en virksomhed eller som studerende eller forsker? Kvartalsvis nationalregnskab giver et samlet overblik af den kortsigtede økonomiske udvikling inden for et system af sammenhængende definitioner og klassifikationer. , Anvendelig i økonomiske modeller og analyser, Statistikken kan indgå som grundlag for analyse og vurdering af de økonomiske konjunkturer og er anvendelig i udarbejdelse af prognoser og arbejdet med økonomiske modeller. Herudover giver tabellerne også alment interesserede nøgletal om samfundsøkonomiens udvikling., Alle serier og tabeller i én samlet levering, Kvartalsvis Nationalregnskab (QDAM) giver dig opdaterede nøgletal om alle de offentliggjorte serier i det kvartalsvise nationalregnskab i en samlet pakke. På den måde slipper du for at sammenkøre udtræk fra mange forskellige tabeller i Statistikbanken., Kvartalsvis Nationalregnskab - Oversigt over serier, Flere detaljerede nøgletal, Tabellerne indeholder desuden flere detaljerede nøgletal end Statistikbankens tabeller i form af særlige branche- og forbrugsgrupperinger samt grupperinger som passer til i ADAM databasen. , I Serierne får du følgende: , Løbende priser (antal serier) for perioden 1. kvartal 1990 og frem til seneste afsluttede kvartal, Faste-priser (seneste endelige år), Kædede værdier , Foregående års priser, Prisindeks, kædede værdier , Årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, løbende priser , Sæsonkorrigeret, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, præsterede timer , Sæsonkorrigeret, beskæftigede , Sæsonkorrigeret, prisindeks, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, årligt BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Sæsonkorrigeret, kvartalvist BNP-vækstbidrag, kædede værdier , Pris, Abonnementet Kvartalsvis Nationalregnskab koster , kr. 18.991,- ekskl. moms , (kr. 23.738,75 inkl. moms) for 8 leveringer i indeværende år., Levering, Tallene leveres 8 gange årligt via e-mail som en tsd-fil eller bnk-fil. Levering sker kl. 8.00 samme dag som det kvartalsvise nationalregnskab offentliggøres, dvs. at leveringen sker sidste hverdag i måneden 60 og 90 dage efter kvartalets udløb. Se offentliggørelseskalender., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld skemaet., Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, . , Kontakt, Om produktet:, Jonas Dan Petersen, , tlf. 30 57 18 26, Skræddersyet statistik, Hvis du ønsker at kombinere tabellerne med andre variable eller at sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyet statistik,  her, Relaterede produkter, Regionalt Konjunkturbarometer

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/oekonomi/kvartalsvis-nationalregnskab

Indvandrere oftere kriminelle

Folk med udenlandsk oprindelse er oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Men korrigeret for alder og sociale ydelser er forskellen ikke så stor., 14. maj 2002 kl. 0:00 ,  , Indvandrere og efterkommeres kriminalitet er betydelig højere end befolkningen som helhed. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik, der belyser sammenhængen mellem kriminalitet og national oprindelse. Kriminaliteten for mænd med udenlandsk oprindelse var 38 pct. højere end for samtlige mænd i Danmark i 2000, og for kvinder med udenlandsk oprindelse var den 27 pct. højere. Sammenlignet med 1995 er der tale om en stigning på 14 procentpoint for mændene og et fald på 19 procentpoint for kvinderne. , Men da indvandrere og efterkommere generelt er yngre end befolkningen som helhed og i højere grad modtager sociale ydelser, så vil deres kriminalitet alt andet lige være højere end befolkningen som helhed, da der er en klar tendens til, at kriminalitet først og fremmest bliver begået af yngre mennesker og personer, der modtager sociale ydelser. Derfor bliver der i undersøgelsen også korrigeret for disse forhold, og det ændrer billedet markant. Kriminaliteten for personer med udenlandsk oprindelse er så kun 7 pct. højere for mændene og 1 pct. lavere for kvinderne sammenlignet med hele befolkningen. , Højest kriminalitet blandt selvstændige, Undersøgelsen viser endvidere, at kriminaliteten er højere, hvis personerne har meget lave eller meget høje indkomster. Det gælder for hele befolkningen, at kriminalitetshyppigheden falder, når indkomsten stiger, men når indkomsten kommer over 400.000 kr., så stiger kriminaliteten igen. Undersøgelsen omfatter alle former for kriminalitet - dvs. både straffelovs-, færdselslovs- og særlovsovertrædelser. For personer med en indkomst over 400.000 er det først og fremmest overtrædelse af færdselsloven, der får kriminaliteten til at stige. , Desuden viser undersøgelsen, at det både for personer med udenlandsk oprindelse og for befolkningen som helhed er de selvstændige, der har den højeste kriminalitet. De selvstændige, udenlandske mænd er 138 pct. så ofte kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed, og for den øvrige befolkning var de selvstændige 50 pct. oftere kriminelle sammenlignet med befolkningen som helhed. Modsat viser tallene, at kriminaliteten er lavest blandt lønmodtagere og uddannelsessøgende, og at kriminaliteten falder, jo længere uddannelse man har. , Læs mere om undersøgelsen Kriminalitet og national oprindelse 2000 i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2002:9.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-05-14-Indvandrere-kriminalitet

Bag tallene

ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19)

22. april 2021 kl. 0:00 - Opdateret 29. april 2021 kl. 0:00 ,  , ADAM Oktober 2020 (Okt20) afløser ADAM Juni 2019 (Jun19), 22-04-2021 (Opdateret 29-04-2021), Håndtering af Covid-19 og konjunkturrenset arbejdsudbud, I forhold til forgængeren Jun19 er forbrugssystemet ændret, så det er til at indregne de omlægninger i privatforbruget, , som Covid-krisen har skabt, herunder udfaldet i turistindtægter og udgifter. I forhold til beta-versionen af Okt20 opgøres arbejdsmarkedsbalancen  nu også ud fra konjunkturrensede variabler, så de faktiske værdier kan beskrives som konjunkturbetingede afvigelser til de konjunkturrensede niveauer., Tag for eksempel bruttoledigheden som rate, , bulb, . Modellen har i forvejen en langsigtet rate, bulbw, der indgår i lønrelationen. Til Okt20 er der lavet en konjunkturrenset variabel , bulbw_s, , som i den historiske periode er fastlagt med et HP-filter. Ved modelberegning på den fremskrevne periode tilpasses , bulbw_s, af en fejlkorrektionsligning, så den rammer lønrelationens langsigtsrate, Nedenstående figur illustrerer, at den konjunkturrensede ledighed bulbw_s (blå kurve) har et glattere forløb end lønrelationens variabel bulbw, og at der på sigt gælder , bulb=bulbw=bulbw_s., Faktisk, langsigtet og konjunkturrenset ledighed, bulb, bulbw, og bulbw_s, Det konjunkturrensede arbejdsmarkedsregnskab har givet nye variabler og nye ligninger, men det har ikke påvirket modellens marginale egenskaber. Formålet har været at udvide modellen med konjunkturrensede variabler og tilhørende ligninger uden at ændre ved de eksisterende ligninger. Det er dog valgt at omformulere relationen for uddannelsessøgende for at gøre det muligt at adskille konjunktur og niveau., Øvrige ændringer omfatter, at de nationalregnskabsmæssige ligninger for boligkapitalen er blevet omformuleret, så stormskader og prismæssig omvurdering indgår eksplicit. Det er en teknisk omformulering, som ikke ændrer modellens egenskaber. I forhold til betaversionen er faktorblok og prisrelationer blevet reestimeret uden nævneværdige ændringer i modellens egenskaber., Okt20 har kraftigere konjunktureffekter end forgængeren Jun19, fordi år-til-år ændringen i privatforbruget er indsat som ekstra variabel i den estimerede ligning for boligkapitalen. Så scenarier, der øger privatforbruget, fx via den reale disponible indkomst, har fået større effekt på boliginvesteringen. Det fører til, at første års effekten på BNP typisk er større i Okt20 end i Jun19. , Læs mere om ændringerne i Okt20 her  , Vedrørende modelversion, , , Ligningsbrowser, , , Førsteårseffekter,  og , Standardmultiplikatorer

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/adam-ktober-2020-afloeser-adam-juni-2019

Firmaernes køb og salg

Hvor meget køber og sælger danske virksomheder for? Og hvordan fordeler det sig på forskellige erhverv? Find statistikken her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/erhvervsliv/erhvervslivets-oekonomi/firmaernes-koeb-og-salg

Emneside

ST6PCT

Navn, ST6PCT , Beskrivende navn, 6 pct. skat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet 6 pct. skat til staten., 6 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 2. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1993 blev den udfaset frem mod 1996., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ST6PCT beregnes som 6 pct. af personlig indkomst plus evt. positiv kapitalindkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. , Kapitalindkomsten er summen af renteindtægter, skattepligtige fortjenester på aktier, visse kursgevinster på værdipapirer m.m. fratrukket renteudgifter., SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst., Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet., Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, , eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på , http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc"., Bilag, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, ST6PCT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/st6pct

Statistikdokumentation: Bogproduktion

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogproduktion 2023 , Tidligere versioner, Bogproduktion 2022, Bogproduktion 2021, Bogproduktion 2020, Bogproduktion 2018, Bogproduktion 2017, Bogproduktion 2016, Bogproduktion 2015, Bogproduktion 2014, Statistikken belyser udviklingen i udgivelser af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i hhv. antallet af udkomne bøger (antallet af unikke udgivelser) og bogtitler. Det er fx muligt at følge udviklingen i antallet af udgivelser af førsteudgaver af skønlitterære e-bøger eller nye udgaver af kommercielle, fysiske bøger inden for faglitteratur. Statistikken indeholder oplysninger for 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal udkomne bøger og bogtitler. En bog er her en kommerciel udgivelse, skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner eller en videnskabelig rapport. Alle tal for de seneste seks år er foreløbige og revideres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på den nationalbibliografiske registrering i Dansk Bogfortegnelse. Dansk BiblioteksCenter leverer data til statistikken via en system-til-system løsning. Data kontrolleres for store udsving i forhold til året før inden udarbejdelse af tabeller til Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Slots- og Kulturstyrelsen og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på litteraturområdet. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kilden til statistikken er Dansk Bogfortegnelse, der får tilsendt bøger og andre materiale fra udgiverne som følge af den danske pligtafleveringslov og dækker derfor langt størstedelen af udgivelser i Danmark., Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Det skyldes efterregistreringer af udgivne bøger. Efterreguleringen af tællingsåret kan være betydelig året efter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo september. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udgivelser om bogproduktionsstatistik fra Dansk BiblioteksCenter. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogproduktionsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Litteratur, og indgår i publikationen , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogproduktion

Statistikdokumentation

Få kvinder når til tops i kommunerne

1. juni 2015 kl. 9:00 ,  , 100 år efter kvinderne fik ret til både at stemme og blive valgt, går det stadig trægt med at få plads på rådhusene. Der sidder en kvinde i tre ud af ti byrådsstole mod fire ud af ti pladser i Folketinget., I den kommunale top er skævheden endnu større med en kvindelig borgmester for bordenden i kun hver ottende kommune. De seneste 25 år har kvinderne dog udgjort en større andel af de valgte end de opstillede folketingskandidater.  At vejen mod parlamentarisk ligestilling er lang illustreres også af, at der gik 30 år, fra kvinderne blev valgbare ved Grundlovsrevisionen i 1915, til der for alvor begyndte at komme kvinder i Folketinget., Det kan du læse om i bogen , Kvinder og mænd i 100 år – fra lige valgret mod ligestilling, , som Danmarks Statistik udgiver i dag for at markere Grundlovsjubilæet. I tekst og tal dykker bogen ned i mange aspekter af udviklingen for og mellem kønnene fra 1915 til i dag. Læs blandt andet, at:, • Da børn født uden for ægteskab i 1937 fik ret til deres fars navn og arv, udgjorde de hver tiende nyfødte. I dag fødes mere end hver anden baby uden for ægteskab., • Gennemsnitsalderen for fødende kvinder var 31 år for 100 år siden – den samme som i dag. Til gengæld fødte kvinderne mere end fire børn hver dengang mod færre end to i dag. , • Mens kvinder tidligere i høj grad giftede sig ”opad” med bedre uddannede mænd, er billedet vendt. Kun 23 pct. af kvinderne gifter sig opad, mens 34 pct. af mændene gør det. I resten af parrene er uddannelsesniveauet ens. , • Selv om mænd har haft ret til at gå på barsel i siden 1983, tager de stadig kun 10 pct. af barselsperioden. Højtuddannede fædre tilbringer mest tid hjemme med poderne., • Mens kvinder udgjorde 3-4 pct. af de nyudklækkede jurister og læger i 1920, er to ud af tre kandidater på disse fag i dag kvinder. , • Selv om forskellen på kvinders og mænds løn er mindsket, findes der stadig et løngab på 14 pct. for det samlede arbejdsmarked. Forskellene er højest i det private erhvervsliv og mindst i staten., Udvalgte nedslag i ligestillingens historie kan ses i denne , video, , som medierne er velkomne til at bruge på deres websites. Du kan også tage temperatur på ligestillingen på temasiden , dst.dk/ligestilling, ., Kvinder og mænd i 100 år – fra valgret mod ligestilling,  kan hentes på hjemmesiden eller bestilles som trykt publikation. Du er velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen for yderligere oplysninger på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-01-faa-kvinder-naar-til-tops-i-kommunerne

Pressemeddelelse