Søgeresultat

Firmaernes køb og salg

Beskrivelse, Beskrivelse af data om Firmaernes køb og salg, Variablene i Firmaernes køb og salg (FIKS) er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Det betyder, at alle momspligtige virksomheder er med i statistikken. , Data er indsamlet for at opfylde administrative regler om indberetning af den moms, der skal betales. Fordi data er indberettet til administrative og ikke til statistiske formål, er data blevet bearbejdet, så data kan anvendes til statistiske formål. Derfor kan der være en difference mellem den salgsmoms, firmaet har indberettet på momsangivelsen, og den beregnede værdi af indenlandsk salg, der findes i FIKS. Endvidere vil data være et resultat af skattemyndighedens praksis fx ved behandlingen af forsinkede eller manglende momsindberetninger. , Hvis man skal arbejde med variable fra FIKS, kan man med fordel se på momsangivelsen , da variablene er hentet fra de felter og rubrikker, der findes der. På emnesiden for FIKS på www.dst.dk findes momsangivelsen og hjælpetekster til momsangivelsen. , Man skal være opmærksom på, at data fra FIKS er omregnet til månedlige informationer - uanset om virksomheder indberetter halvårligt, kvartalsvist eller månedsvist. Langt størstedelen af de løbende indberetninger vedrører den seneste referenceperiode. Der kan forekomme efterreguleringer, som vedrører tidligere referenceperioder. , Momsreglerne har betydning for de data, der findes i FIKS. Når lovgrundlaget for indbetaling af moms ændres, kan det have betydning for statistikken. Et eksempel er regelændringen om udvidet brug af omvendt betalingspligt fra 2009. En simpel forklaring på omvendt betalingspligt er, at sælger af en momspligtig ydelse udsteder en faktura uden moms. I stedet indberetter køber salgsmomsen af købet, men kan - hvis sælger er momsregistreret - trække beløbet fra som indgående moms. Dermed bliver handelen momsneutral for køber. , Hos SKAT er momspligtige firmaer registreret med et SE-nummer. For at kunne kombinere oplysninger fra SE-numrene med andre firmaoplysninger omregnes SE-numrene til CVR-numre. For langt de fleste firmaer er der sammenfald mellem SE-nummer og CVR-nummer. Der er dog tilfælde, hvor det ikke gælder. Et eksempel er fællesafregnende enheder, hvor et SE-nummer afregner moms for flere CVR-numre, som tilmed kan ligge i forskellige brancher. Et andet eksempel på SE-numre, der behandles særskilt, er eksportenheder. Eksporten fra eksportenheden trækkes fra firmaets indenlandske salg, da det indenlandske salg til eksportenhederne registreres dobbelt., Man skal være opmærksom på, at de enkelte CVR-numre kan ændre branche over tid. Hvis en branchegruppe har en markant udvikling, kan det skyldes, at en større virksomhed har skiftet branche., Beregningerne tager udgangspunkt i en standardmomssats på 25 pct. , Variable, EKSPORT_3LANDE, Værdien af andre varer og ydelser, der leveres uden afgift her i landet, i andre EU-lande og i lande uden for EU, EKSPORT_EU_VARER, Værdien af varesalg til andre EU-lande, EKSPORT_EU_YDELSER, Værdien af visse ydelsessalg uden moms til andre EU-lande, EKSPORTENHED_CVR, Eksportenhed_CVR, FAELLES_FORDELT_JN, FAELLES FORDELT JN, IMPORT_VARER, Værdien af varekøb i udlandet, IMPORT_YDELSER, Værdien af ydelseskøb i udlandet, IMPUTERET_ANDEL_GRP, Imputeret andel gruppe, INDENLANDSK_KOB, Værdien af indenlandsk køb, INDENLANDSK_SALG, Værdien af indenlandsk salg, OMREGNET_STATUS_CVR, Omregnet status cvr

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/firmaernes-koeb-og-salg

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

For første gang offentliggøres information om indvandrere og efterkommeres karakterer

26. november 2014 kl. 9:00 ,  , I dag udkommer bogen , ”Indvandrere i Danmark 2014”, . , Den giver et nuanceret, statistisk billede af de mennesker, som er indvandret til Danmark – og deres børn. I år er der for første gang inkluderet statistik om indvandrere og efterkommeres karakterer i folkeskolen. Samtidig kan du få at vide, om det er danskere eller indvandrere, der arbejder mest som selvstændige, hvor meget kvindelige efterkommeres uddannelsesniveau er steget siden 2004, og hvilke lande de mennesker, som er mindre kriminelle end personer med dansk oprindelse, kommer fra. Her er nogle af hovedpointerne: , Ikke-vestlige efterkommere får lavere karakterer i folkeskolen, Drenge og piger med dansk oprindelse får højere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver end indvandrere og efterkommere. De seneste fem år har karaktergennemsnittet været på 6,4 for drenge med dansk oprindelse og 7,0 for pigerne. For ikke-vestlige efterkommere er karaktergennemsnittet 5,0 for drengene og 5,4 for pigerne. , Også efterkommernes børn får lavere karakterer , Ved folkeskolens afgangsprøve i 2013 var karaktergennemsnittet for ikke-vestlige efterkommeres børn lige så lavt som de ikke-vestlige efterkommeres. Deres karaktergennemsnit var 5,3 for drengene og 5,8 for pigerne., Ikke-vestlige indvandrere får nu kun lidt flere børn , Fertiliteten er faldet for ikke-vestlige indvandrere, som er gået fra at få 2,57 børn i gennemsnit i 2003 til 1,81 i 2013. Det nuværende niveau er kun marginalt højere end for kvinder med dansk oprindelse, som i 2013 fik 1,69 børn i gennemsnit. , Krisen har særligt ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, Indvandrere og efterkommere er i mindre grad i beskæftigelse end personer med dansk oprindelse. Det gælder særligt de ikke-vestlige indvandrere, hvis underbeskæftigelse kan opgøres til 38 pct. Det betyder, at deres beskæftigelse er 38 pct. lavere end for personer med dansk oprindelse, når der korrigeres for forskelle i alderssammensætning. Samtidig er de ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres underbeskæftigelse steget fra 2008 og frem, hvilket er sammenfaldende med den økonomiske krise. Udviklingen antyder, at begge grupper er blevet hårdere ramt end personer med dansk oprindelse. , Ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger markant med alderen, Generelt er flere ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse end folk med dansk oprindelse. Men særligt bemærkelsesværdigt er det, at antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse stiger kraftigt med alderen. F.eks. er 65 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen 55-59 år på offentlig forsørgelse, mens det kun er tilfældet for 26 pct. af personerne med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. , Du kan hente , ”Indvandrere i Danmark 2014”, gratis på vores hjemmeside. For yderligere information kontakt venligst Thomas Klintefelt, tlf.: 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-11-26-Indvandrere-i-Danmark-2014

Pressemeddelelse

Rekord få studenter læser videre med det samme

Kun 15 pct. af studenterne fra 2018 var begyndt på en ny uddannelse i oktober samme år. Det er den laveste andel i årtier. Indvandrere og efterkommere samt personer med studentereksamen fra erhvervsrettede gymnasier går oftere direkte fra gymnasiet til andre uddannelser., 11. juni 2019 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Andelen af studenter, der går i gang med en uddannelse umiddelbart efter, at de afslutter gymnasiet er faldende. I 2012 toppede andelen, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter, de blev studenter, med 29,3 pct. I 2018 var andelen 15,0 pct., viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er den laveste andel siden 2004, hvor denne statistik går tilbage til., ”Tallene viser, at andelen, der går direkte videre i uddannelsessystemet, næsten er halveret siden 2012,” siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Anm.: Studerende, som bliver optaget på en uddannelse umiddelbart efter, at de er blevet studenter, men først starter på uddannelsen i fx februar vil ikke tælle som påbegyndt., Flere indvandrere og efterkommere går direkte videre i uddannelsessystemet, Blandt indvandrere og efterkommere er andelen, som er i gang med en uddannelse tre måneder efter studentereksamen, væsentligt højere end blandt personer med dansk oprindelse. 31,3 pct. af indvandrerne og 33,2 pct. af efterkommerne, der blev studenter i 2018, var i gang med en anden uddannelse i oktober samme år. , Blandt studenter fra de almene gymnasier i 2018 var 12,4 pct. i gang med en uddannelse umiddelbart efter de blev studenter. Andelen var i 2018 højere blandt studenter fra erhvervsrettede og internationale studier., ”Den markante forskel mellem personer med og uden dansk oprindelse går igen i hele perioden. Det samme gælder forskellen mellem de almene og de erhvervsrettede gymnasier – og faktisk også for den mindre forskel mellem kvinder og mænd”, siger Linda Tonsgaard, Danmarks Statistik., Fordelt på regioner, gik nordjyderne oftere end andre i gang med en uddannelse med det samme, mens det modsatte ses for midtjyderne i 2018.  , Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Langt de fleste på videregående uddannelser, Blandt studenterne fra 2018, der var i gang med en uddannelse tre måneder efter eksamen, læste fire ud af fem (82,4 pct.) på en videregående uddannelse. Næsten halvdelen (45,2 pct.) var begyndt på en bacheloruddannelse. , Anm.: Erhvervsuddannelser indeholder , erhvervsfaglige grundforløb, erhvervsfaglige hovedforløb samt adgangsgivende uddannelsesforløb, . Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/forlob15, Denne artikel er skrevet i samarbejde med Linda Tonsgaard, 39 17 34 79, , lto@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-06-11-faerre-studenter-laeser-videre-med-det-samme

Bag tallene

Én lejlighed i hovedstadsområdet for tre huse på landet

Der er stor forskel på boligpriserne mellem by og land, og forskellene er blevet større siden 2013. Den gennemsnitlige købesum og kvadratmeterpris falder i takt med størrelsen på byen og er lavest i landdistrikterne. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. Dog er der mindre forskel, når der zoomes ind på boliger bygget efter år 2000., 7. juli 2022 kl. 8:00 ,  , Lejlighed i byen eller et større hus på landet? Det kan være et valg, som mange skal træffe, når ens livsforhold ændrer sig. Bor man i en lejlighed i hovedstadsområdet på 80-90 m2 kan den byttes til tre enfamiliehuse på 140-150 m2 på landet. Det viser en ny bytteforholdsanalyse fra Danmarks Statistik, som sammenligner gennemsnitlige købesummer og kvadratmeterpriser for ejerlejligheder i hovedstadsområdet med huspriser i storbyer, mellemstore byer, mindre byer og på landet fra 2013 til 2021. , ”Tendensen er, at boliger er steget i pris både i byer og på landet, men priserne er steget mest i hovedstadsområdet. I 2013 kunne man bytte en lejlighed i hovedstaden ud med 314 m2 hus på landet – sidste år var det tal steget til 417 m2. Selvfølgelig er det en lidt teoretisk situation, men bytteforholdet illustrerer, at man nu kan bytte sig til flere kvadratmeter på landet end tidligere,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik. , Stigende kvadratmeterpriser på landet og i byer, Sammenligner vi kvadratmeterpriser i perioden 2013 til 2021, så stiger de både på landet og i byer. I hovedstadsområdet er kvadratmeterprisen for ejerlejligheder næsten fordoblet fra 25.500 kr. i 2013 til 46.100 kr. i 2021, og for huse fra 24.400 kr. til 41.800 kr. i samme periode. Huse i landdistrikter er i gennemsnit blevet 2.300 kr. dyrere per kvadratmeter fra 7.100 kr. i 2013 til 9.400 kr. sidste år. Dog er forskellen mindre, hvis der står et byggeår senere end 2000 BBR-meddelelsen. Her kan man skifte en lejlighed i hovedstaden på 80-90 m2 ud med 230 m2 hus bygget efter 2000 i landdistrikterne. , ”Kurven er mere stejl i hovedstadsområdet end i de mindre byer, men prisudviklingen går den samme vej – opad. Og hvis murstene i landdistriktet er nyere end 2000, så er bytteforholdet mellem en lejlighed i byen og et hus på landet ikke helt så stort,” siger Jakob Holmgaard, specialkonsulent i Danmarks Statistik.  , Analysen kan læses i sin helhed , her, . Den sammenligner bytteforholdet mellem en gennemsnitlig størrelse lejlighed i hovedstadsområdet med det gennemsnitlige størrelse hus i et landdistrikt, men der tages ikke hensyn til f.eks. boligens stand og andre faktorer som energimærkning, havudsigt, trafikstøj eller lign., Hvis du har spørgsmål til analysen, kan du kontakte specialkonsulent Jakob Holmgaard på telefon 24 87 64 56 eller , jho@dst.dk, eller specialkonsulent Fenja Søndergaard Møller på telefon 23 62 62 99 eller , fsm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-07-07-en-lejlighed-i-hovedstadsomraadet-for-tre-huse-paa-landet

Pressemeddelelse

Elevregister 3

Beskrivelse, Elevregistret indeholder oplysninger om studerende ved ordinære uddannelser, der er offentligt reguleret, dvs. et ministerium har fastsat rammerne for uddannelserne gennem love og bekendtgørelser. De ordinære uddannelser er fuldtidsuddannelser og dækker uddannelserne fra børnehaveklasse til forskeruddannelser på universitetsniveau. Registret indeholder desuden oplysninger om private SU-godkendte uddannelser, der tages på fuldtid., Elevregistret er et forløbsregister, der er organiseret sådan, at man kan følge de uddannelsesprogrammer den enkelte person har været indskrevet på i løbet af sin uddannelseskarriere., Frem til 2006 dækker Elevregistret kun grundskolens 8. kl.-10 kl. Fra 2007 dækkes hele grundskolen, inklusiv børnehaveklasse., I 2007 blev Elevregistret udvidet med en række SU-godkendte private uddannelser, som der ikke er bekendtgørelser på. Disse blev indberettet retrospektivt og der blev medtaget så mange årgange, som det var muligt., Elevregistrets forløbsdata rækker tilbage til 1973. Der findes oplysninger som går længere tilbage, men det er først fra 1973, at registret anses for at være fuldt dækkende, om end datakvaliteten i de første år efter 1973 kan være mangelfuld., Elevregistret opdateres årligt med indberetningerne fra uddannelsesinstitutionerne. Indberetningen vedrører elevbestanden fra forrige indberetning samt det forløbne års tilgang og afgang af studerende. I forbindelse med afgang oplyses om der er opnået en kvalifikation (= bestået uddannelse). Det seneste år betragtes som foreløbigt og vil blive erstattet af opdaterede tal det efterfølgende år. Det skal dog bemærkes, at for Ph.d.-studerende er oplysninger et år bagud, da disse data først er klar efter offentliggørelsen af elevregistret. , Registret findes frem til skoleåret 2013-2014 i tre bearbejdede udgaver; elev 1 (KOET), elev 2 (KOTO) og elev 3 (KOTRE). Herefter er det alene elev 3 (KOTRE), som bliver opdateret. I forskningsservice benævnes elevregister 3 som er opdateret til og med skoleåret 2013/2014 for KOTRE2014, og så fremdeles. I vedlagte uddannelsesmanual findes en detaljeret beskrivelse af dannelsen og indholdet i de tre versioner af elevregistret og yderligere information findes i kvalitetsdeklarationen, som også er vedlagt. , I elev 3 lægges records, der hører til samme uddannelse, ikke sammen, fordi det fjerner muligheden for at se uddannelsesskift og pauser i uddannelsesforløbet. Der er i stedet tilføjet to nye variable, nemlig tilgangsarter og afgangsarter som fortæller, om tilgange og afgange er fra uddannelsesdele eller fra uddannelsen som en helhed. De gør det fx muligt at se, om en afgang fra en record er en afgang fra uddannelsen eller en overgang mellem to uddannelsesdele som følge af et institutionsskift eller en pause i uddannelsesforløbet., Bilag, Uddannelsesmanual, Kvalitetsdeklaration, Variable, AFG_ART, Afgangsart, AUDD, Afsluttende uddannelseskode, ELEV3_VFRA, Starttidspunkt (elev3), ELEV3_VTIL, Sluttidspunkt (elev3), INSTNR, Institutionsnummer, KOMP, Kompetencekode, TILG_ART, Tilgangsart, UDD, Uddannelseskode, UDEL, Uddannelsesdel, UFORM, Beskriver måden som uddannelsen tages på.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3

Prisfald på spiritus og cigaretter påvirker økonomien

Den laveste inflation i 50 år, øget omsætning i butikkerne og flere passagerer på færgerne. Afgiftslettelserne på spiritus og cigaretter kan mærkes overalt i samfundet., 1. juni 2004 kl. 0:00 ,  , Bacardi og Ballantine's; Smirnoff og Sambuca. I godt otte måneder har det været lidt sværere at modstå fristelsen til at liste sin foretrukne flaske spiritus ned i indkøbsvognen. Siden 1. oktober har det nemlig været markant billigere at købe spiritus og cigaretter i Danmark. , Det har ikke alene sat skub i salget af sprut og cigaretter. Det har også sat svingninger i samfundsøkonomien. , I Helsingør oplevede enkelte butikker en tidobling af omsætningen i oktober i forhold til måneden før. Lignende dramatiske stigninger i butikshandlen blev registreret i havnebyer som Frederikshavn og København. , Virkningerne af afgiftslettelserne kan imidlertid registreres over hele landet - ikke blot i grænsebyerne ved Øresund og Kattegat. , Danmarks Statistiks landsdækkende indeks for omsætningen i supermarkeder, discountbutikker og vinforretninger viste en markant omsætningsstigning i løbet af oktober. Udviklingen i landets vinforretninger var den mest dramatiske, hvor indeks steg fra 89 i september til 130 i oktober.  , Ifølge cheføkonom i Dansk Handel og Service, Jan Poulsen, har afgiftslettelserne ikke blot betydet et øget salg af cigaretter og spiritus. , "Når en husstand har købt det månedlige forbrug af spiritus og cigaretter, er der nu pludselig penge til overs i forhold til tidligere. Mange familier vælger at bruge disse penge til at købe andre varer. Derfor har afgiftslettelserne været en positiv oplevelse for næsten alle butikker - ikke blot dem, der sælger spiritus og cigaretter," siger Jan Poulsen. , Han mener, at afgiftslettelserne har været givtige for samfundsøkonomien, idet meget af den spiritus og de cigaretter, der tidligere blev købt i udlandet, nu bliver købt i Danmark. , Øget handel på Øresund og Kattegat , Nedsættelsen af afgifterne har også været en positiv oplevelse for en række færgeselskaber. , I 4. kvartal 2003 oplevede øresundsruterne til Sverige en fremgang på 13 pct. i passagertallet i forhold til samme periode året før. På ruterne mellem Jylland og Sverige steg passagertallet 15 pct. i samme periode. , Historisk lav inflation, De lavere priser på spiritus og cigaretter har samtidig været en af de vigtige årsager til, at den danske inflation netop nu befinder sig på et historisk lavt niveau. , Fra marts i fjor til marts i år er priserne kun steget med 0,7 pct. Det er den laveste stigning, Danmarks Statistik har registreret, siden man begyndte at indsamle de månedlige inflationstal i 1968. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-06-01-Lavere-afgifter-paa-spiritus

Bag tallene

FRAVVAEGT

Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

Statistikdokumentation: Konjunkturcyklus (Afsluttet)

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Simon Bolding Halifax , 51 29 21 91 , SBH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Konjunkturcyklus 2021 , Tidligere versioner, Konjunkturcyklus 2020, Konjunkturcyklus 2019, Konjunkturcyklus 2018, Konjunkturcyklus 2017, Konjunkturcyklus 2016, Konjunkturcyklus 2015, Konjunkturcyklus 2014, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Konjunkturcyklus-metode (pdf), Konjunkturcyklussen er en grafisk måde at præsentere erhvervslivets økonomiske konjunktursvingninger. Den baserer sig på Danmarks Statistik konjunkturbarometertal for industri, bygge og anlæg, serviceerhverv og detailhandel., Indhold, Til forskel fra en traditionel grafisk fremstilling af konjunkturforløb på en tidslinje er data i denne konjunkturcyklus plottet ind i et kvadrantsystem, defineret af de fire økonomiske faser 1) opgang over normal, 2) nedgang over normal, 3) nedgang under normal og 4) opgang under normal. De fire faser betegnes også højkonjunktur, afmatning, lavkonjunktur og opsving, men disse betegnelser bruges ofte i en bredere sammenhæng med inddragelse af flere indikatorer, så som BNP, ledighed m.fl., Indsamlingen af data til denne statistik er ikke blevet påvirket af COVID-19. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Baseret på indikatorer fra , konjunkturbarometrene, , beregnes en konjunkturcyklusindikator for hvert af konjunkturbarometrene, dvs. industri, bygge og anlæg, serviceerhverv samt detailhandel, ud fra principalkomponentanalyse og Hodrick-Prescott-filtrering., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af brancheorganisationer, banker, politikere, offentlige myndigheder, internationale organisationer, private virksomheder og nyhedsmedier., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De indikatortal som Konjunkturcyklussen er baseret på fra , konjunkturbarometerundersøgelserne, , er behæftet med usikkerhed. Der regnes med 1-2 procentpoint stikprøveusikkerhed (samplig error), men der er også en systematisk usikkerhed (non-sampling error) forbundet med bortfald, hvor især større virksomheders manglende besvarelser kan påvirke udviklingen. , I beregningen af konjunkturcyklusværdierne er der ingen usikkerhed inden for metodevalgets rammer. Fra måned til måned bliver historiske værdier dog revideret, fordi der ved filtrering med Hodrick-Prescott-metoden skabes en ny model for hele tidsserien., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken publiceres omkring den anden hverdag i måneden efter tællingsmåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der foreligger en ubrudt månedlig tidsserie fra februar 1998 og fremefter. Statistikken udarbejdes efter samme metode som anvendes af DG ECFIN., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Konjunkturcyklus, samt i en interaktiv graf] Endvidere publiceres månedligt på emnesiden et dokument med statiske grafer sammenlignet med tilsvarende grafer for hele EU. Statistikken er udgivet i de to temanyt , Konjunkturcyklus oktober 2013, og , Konjunkturcyklus maj 2015, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/konjunkturcyklus--afsluttet-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Krisecentre

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Silas Turner , 21 54 42 57 , STR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Krisecentre 2024 , Tidligere versioner, Kvindekrisecentre 2023, Kvindekrisecentre 2022, Kvindekrisecentre 2021, Kvindekrisecentre 2020, Kvindekrisecentre 2019, Kvindekrisecentre 2018, Kvindekrisecentre 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, Behandling af overlap på ophold på Kvindekrisecentre (pdf), Behandling af overlap på ophold på Krisecentre - 02.06.2024 (docx), Formålet med statistikken Krisecentre er at tilvejebringe information om borgere og medbragte børns ophold på krisecentre efter servicelovens § 109. Statistikken blev første gang udarbejdet for 2017. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal ophold, samt antal borgere og medbragte børn, der er indskrevet på krisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens § 109. Statistikken opdeles efter bopælskommune, herkomst, alder og varighed på opholdet. Indberetning til statistikken er lovpligtig. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages kvartalsvis fra krisecentrene enten ved hjælp af en systemgenereret txt-fil eller via et prædefineret regneark. Ved modtagelse gennemgås datasættene for formelle fejl, såsom forkerte datoformater. Dernæst gennemgår data en valideringsproces, hvorefter statistikken suppleres med baggrundsoplysninger om borgerne og evt. medbragte børn fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Social-, Bolig- og Ældreministeriet har med udgangspunkt i deres datastrategi for socialområdet bedt Danmarks Statistik om at indsamle data og offentliggøre statistik om ophold og beboere på landets krisecentre efter servicelovens § 109. Det formodes at statistikken har interesse for alle, der interesserer sig for samfundsforhold og borgere i socialt udsatte positioner. Krisecentrene og andre interessenter har i sommeren 2023 haft mulighed for at komme med feedback og input til statistikken., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er en totaltælling over borgere og medbragte børn på krisecentre. Nogle ophold er indberettet anonymt for borgeren og/eller medbragte børn, hvilket kan medføre manglende baggrundsoplysninger. Derfor er det ikke muligt at fange, om borgerne er mere end én gang. Nogle borgere og børn er angivet anonymt på ét krisecenter og ikke anonymt på et andet. Derudover kan der ved manuelt indtastning af ophold forekomme tastefejl eller manglende datoer. Ligeledes kan der være indberettet overlappende ophold. Størstedelen af disse fejl bliver dog rettet inden offentliggørelse. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives ca. 6 måneder efter referencetidens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, I Sverige opgør det svenske statistikkontor Statistiska Centralbyrån (SCB) og Socialstyrelsen nationale undersøgelser over mænds vold mod kvinder og vold i nære relationer. Data er opgjort fra 2017. Frem til og med 2020 indgik kvinder på ambulante tilbud også i statistikken, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tal for krisecentre under emnet , Sociale forhold, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/krisecentre

Statistikdokumentation