Søgeresultat

Mere hiv mindre aids

Mens antallet af nye aids-tilfælde i EU-landene er faldet med 24 pct. på blot ét år, fortsætter antallet af hiv-smittede med at stige kraftigt. Det viser nye tal fra EU-Kommissionens statistiske kontor, Eurostat., 9. december 2004 kl. 0:00 ,  , Ligesom i de øvrige EU-lande sker det stadig sjældnere, at danske læger stiller diagnosen aids. , Den europæiske kamp mod aids har haft succes siden 1994, hvor antallet af nye aids-tilfælde rundede 25.000 i de lande, som i dag udgør de 25 EU-lande. , Portugal hårdest ramt, I 2003 blev der konstateret ca. 6500 nye aids-tilfælde i EU25. Det er et fald på 24 pct. i forhold til 2002. Alene Italien og Spanien stod med 3120 nye tilfælde for næsten halvdelen af alle nye aids-tilfælde i EU. Italien er hårdest ramt med 1759 nye aids-tilfælde i 2003. Men med 78,6 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Portugal det EU-land, som har relativt flest aids-tilfælde. Med 2,1 aids-tilfælde pr. én million indbyggere er Irland landet med den laveste aids-rate  , Hiv i kraftig stigning,   , Statistikken er langt mere dyster, når den belyser antallet af nyregistrerede hiv-tilfælde. Skønt statistikken er langt mere usikker på dette område, og skønt der kun er tilgængelige oplysninger fra 17 EU-lande, viser tallene, at der i 2003 blev registreret godt 13.000 nye hiv-tilfælde mod 7.500 i 1996. Det svarer til en stigning på næsten 75 pct. på syv år.    , Samme tendens i Danmark, I Danmark fik 41 personer stillet diagnosen aids i 2003 - det svarer til, at otte personer ud af én million fik konstateret aids i 2003. Hvis vi spoler tiden tilbage til 1994 blev der dét år konstateret 236 nye aids-tilfælde - det svarer til 46 personer ud af én million. ,  , Kilde:, Eurostat , (http://europa.eu.int/comm/eurostat). Oplysninger fra Eurostat bygger på indberetninger fra , European Centre for the Epidemiological Monitoring of aids - Euro HIV, , www.eurohiv.org. , For flere oplysninger: , Kontakt Sabine Gagel, tel. +352-4301-36-734 eller , e-post: sabine.gagel@cec.eu.int

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-12-08-Aids-i-europa

Bag tallene

880.000 bliver forsørget hele året

De offentlige pengekasser forsørger mellem en fjerdedel og en femtedel af befolkningen mellem 18 og 66 år hele året. Sådan har det været lige siden 1984, og sådan vil det fortsætte et godt stykke ud i fremtiden, vurderer en arbejdsmarkedsforsker., 4. oktober 2004 kl. 0:00 ,  , Sidste år blev en ud af fire danskere mellem 18 og 66 år forsørget af de offentlige pengekasser hele året. Det viser et udtræk fra Danmarks Statistiks sammenhængende socialstatistik. Andelen inkluderer hverken folkepensionister eller studerende på Statens Uddannelsesstøtte. , Danmarks Statistik har tal tilbage fra 1984. I den periode har andelen af såkaldte fuldtidsforsørgede konstant ligget over 21 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. I 1995 registrerede statistikken den hidtil højeste andel, da 28 pct. af befolkningen i aldersgruppen var fuldtidsforsørgede. Siden er andelen faldet en smule og har i de seneste år ligget stabilt på 24 eller 25 pct. af befolkningen mellem 18 og 66 år. , 1,5 millioner bliver forsørget , I 2003 modtog knap 1,5 millioner mennesker passiv forsørgelse i en kortere eller længere periode. Det svarer til 880.000 fuldtidsforsørgede personer mellem 18 og 66 år., Begrebet fuldtidsforsørgede er en statistisk enhed, der tager samtlige mennesker, som i årets løb har været på offentlig forsørgelse i kortere eller længere tid, og omregner dem til fuldtidspersoner på baggrund af den samlede varighed med ydelse. Det giver et gennemsnitligt mål for, hvor mange personer der har været på offentlig forsørgelse hele året (tre personer med varigheder på hhv. 3, 4 og 5 måneder svarer til én fuldtidsperson). , Attraktiv tilbagetrækning , Statistikken viser, at i perioder med økonomisk højkonjunktur falder antallet af fuldtidsforsørgede. Men ifølge seniorforsker Jon Kvist fra Socialforskningsinstituttet er en højkonjunktur i sig selv ikke nok til at gøre et markant indhug i gruppen af fuldtidsforsørgede. , "En af de største grupper blandt de passivt forsørgede er ældre, som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet, før de kan modtage folkepension. Disse mennesker står ikke længere til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil derfor ikke komme tilbage i beskæftigelse, når økonomien går op i et højere gear," siger Jon Kvist. Han fortsætter: , "Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved en række attraktive tilbagetrækningsmuligheder for de ældre borgere. Så længe disse ordninger eksisterer, vil et stort antal mennesker naturligvis udnytte dem. Og det vil fastholde andelen af passivt forsørgede mellem 18 og 66 på et relativt højt niveau," siger Jon Kvist. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-10-04-Forsorgelse

Bag tallene

Statistikdokumentation: Kapitelstakster for hvede og byg

Kontaktinfo, Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Kapitelstakster for hvede og byg 2024 , Tidligere versioner, Kapitelstakster for hvede og byg 2023, Kapitelstakster for hvede og byg 2022, Kapitelstakster for hvede og byg 2021, Kapitelstakster for hvede og byg 2020, Kapitelstakster for hvede og byg 2019, Kapitelstakster for hvede og byg 2018, Kapitelstakster for hvede og byg 2017, Kapitelstaksterne 2014, Statistikken viser udviklingen i kapiteltaksterne, dvs. købspriserne i basispriser, for byg og hvede. Kapiteltaksterne anvendes bl.a. ved regulering af lejen ved forpagtning af landbrugsjord. Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17. århundrede. Fra 1910 til 1970 blev kapitelstaksterne opgjort for Stifter (tidligere områdeinddeling) og i perioden fra 1937 til 1953 kun for Sjællands Stift. Statistikken er i sin nuværende form sammenlignelig siden 1985 med tal for otte forskellige geografiske områder. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af kapiteltaksterne for byg og hvede. Tallene opgøres regionalt fordelt på otte kapiteltakstområder. Som følge af strukturreformen i 2007 er områdebetegnelserne i loven ændret, men områderne er ellers uforandrede. De otte kapitelstakstområder er beskrevet i vejledningen til loven om kapitelstakster., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Kapitelstakster for hvede og byg opgøres på grundlag af årlige indberetninger fra virksomheder, som handler med korn om købte mængder og værdier af hvede og byg ved direkte handel med landmænd. Normalt udvælges de virksomheder, som medvirkede sidste år, men periodisk, med tre, fire års mellemrum, suppleres med nye virksomheder indenfor branchen. I 2024 deltog 14 virksomheder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, I erhvervet bruges statistikken primært til at fastsætte lejen for forpagtet landbrugsjord. De centrale brugere er ministerier, landbrugets organisationer, kommuner, landmænd og advokater. Der er udbredt god brugertilfredshed. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der er ikke noget mål for usikkerheden på statistikken, fx i form af stikprøveusikkerhed eller målingsfejl. Der er ikke nogen grund til at tro, at statistikken skulle være udsat for nogen bias., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. syv uger efter referenceårets afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Kapitelstakster har eksisteret siden begyndelsen af det 17'ende århundrede. Fra 1910-1970 er kapitelstaksten lavet for Stifter (gl. områdeinddeling). I perioden 1937-1953 er der kun opgjort kapitelstakst for Sjællands Stift. Statistikken er fuldt ud sammenlignelig tilbage til 1985. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres Kapiteltaksterne under emnet , Økonomi for landbrug og gartneri, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/kapitelstakster-for-hvede-og-byg

Statistikdokumentation

Danske kvinder blandt dem der investerer mest online i EU

10 pct. af kvinderne i Danmark investerede online i 2021, mens det kun gjaldt for 3 pct. af kvinderne i EU som helhed., 11. marts 2022 kl. 8:00 ,  , I 2021 kunne flere i befolkningen kalde sig online investorer i forhold til 2020, da andelen af de 16-74-årige, der investerer online, er steget fra 10 pct. til 16 pct. Andelen af kvinder i Danmark, der investerer online, er i perioden steget med 4 procentpoint til 10 pct. Dermed er de danske kvinder blandt dem, der investerer mest online i EU. Det viser Danmarks Statistiks årlige publikation , It-anvendelse i befolkningen for 2021, ., ”Stigningen i andelen af kvinder, der har handlet aktier og lignende var markant i alle nordiske lande sidste år. Herhjemme var det hver 10. kvinde, der investerede. Det er tre gange så mange som EU-gennemsnittet i 2021, men stadig under andelene i Norge, Sverige og Finland” siger Christian Edelvold Berg, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere kvinder har bevæget sig ind på aktiemarkedet, er der stadig flere mænd end kvinder, der investerer. Her er andelen steget 8 procentpoint til 23 pct. fra 2020 til 2021., ”Årsagen til den større interesse for investeringer kan blandt andet være, at bankerne i Danmark indførte negativ rente i 2021 for at have sine penge stående i banken, hvis de oversteg et vist beløb. Derudover er familiernes opsparing steget i den periode, hvor COVID-19 begrænsede forbruget af eksempelvis rejser og oplevelser,” forklarer Christian Edelvold Berg., Hver femte er bekymret for online overvågning, Når det kommer til it-sikkerhed og cookie-indstillinger, er hver femte ”i høj grad” bekymret for, at deres onlineaktiviteter bliver registreret og anvendt til skræddersyede reklamer. 42 pct. af mændene har ikke denne bekymring, mens det gør sig gældende for 36 pct. af kvinderne., ”Mændene er generelt mindre bekymrede for, at deres personlige data misbruges. Det kan blandt andet skyldes, at flere mænd ifølge undersøgelsen ændrer deres browserindstillinger og er opmærksomme på, at deres personlige data ikke havner de forkerte steder,” siger Christian Edelvold Berg., Flere mænd (24 pct.) end kvinder (13 pct.) vurderer også, at de ”i høj grad” har tilstrækkelig viden om sikkerhed på internettet., Udover viden om aktiehandel og it-sikkerhed, indeholder publikationen blandt andet information om e-handel, hjemmearbejde, digital kontakt til sundhedsvæsnet og til det offentlige, falske nyheder, brug af sociale medier samt SmitteStop-appen., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Agnes Tassy på , ata@dst.dk, eller tlf. 3917 3144.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2022/2022-03-11-danske-kvinder-blandt-dem-der-investerer-mest-online-i-eu

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Anbringelser af børn og unge

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Siri Dencker , 21 45 34 92 , SEN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Anbringelser af børn og unge 2025 , Tidligere versioner, Anbringelser af børn og unge 2024, Anbringelser af børn og unge 2023, Anbringelser af børn og unge 2022, Anbringelser af børn og unge 2021, Anbringelser af børn og unge 2020, Anbringelser af børn og unge 2019, Anbringelser af børn og unge 2018, Statistikken belyser aktiviteterne i kommunale myndigheders anbringelser og døgnophold af børn og unge 0-22 år. Statistikken anvendes til at redegøre for omfanget af anbringelser af børn og unge uden for eget hjem. Statistikken er sammenlignelig fra 2011 og frem. , Indhold, Fra udgivelsen efteråret 2025 bliver statistikken en halvårlig opgørelse pr. 30. juni og pr. 31. december. Udgivelsen pr. 30. juni indeholder kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge. Ved årlig opgørelse pr. 31. december af kommunernes anbringelser og døgnophold opgjort i antal anbragte børn og unge og iværksatte anbringelser og døgnophold. Statistikken opdeles på landsdele/kommuner, foranstaltninger, anbringelsessted, anbringelsesårsager, alder og køn. Statistikken formidles i Statistikbanken og NYT fra Danmarks Statistik., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Hændelser i anbringelsessager indberettes løbende fra handlekommunerne. De indsamlede data gennemgår en omfattende datavalideringsproces, hvor der sendes tilbagemeldingstabeller til samtlige kommuner for validering og godkendelse af kommunernes indberetninger. Data samles i et hændelsesregister hvoraf der dannes et forløbsregister og statusregister., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for borgere, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau og organisationer, som grundlag for viden om anbringelser af børn og unge., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data indberettes fra kommunernes fagsystemer, som anvendes til sagsbehandling. Der kan være fejl eller mangler i indberetningerne, eller mangle indberetninger. Kommunerne godkender to gange årligt opgørelser forud for udgivelserne. I den forbindelse bedes kommunerne rette op på evt. fejl og mangler. Ændringer i anbringelser er generelt underestimeret, da ændringerne kun godkendes indirekte ud fra anbringelsesstatus., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest 6 måneder efter udgangen af tællingsåret (referenceperiodens afslutning). Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken i sin nuværende form er udarbejdet for perioden fra 2011 og frem og er sammenlignelig i perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under , Udsatte børn og unge, . Se mere på statistikkens emneside , Udsatte børn og unge, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/anbringelser-af-boern-og-unge

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika

Kontaktinfo, Udenrigsøkonomi , Søren Burman , 30 51 45 62 , SBU@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2022 , Tidligere versioner, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2021, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2020, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2019, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2018, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika 2017, Formålet med udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er at belyse de virksomheder som engagerer sig i udenrigshandel med tjenester, hvor store de er, hvilke brancher de tilhører og ejerskabsforholdet. Statistikken er udarbejdet siden 2014 og er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder frem til 2018. Fra 2019 og frem er statistikken opgjort på økonomiske enheder., Indhold, Udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika er en årlig opgørelse af karakteristika for de virksomheder, som er involveret i udenrigshandel med tjenester i Danmark. Statistikken er opgjort i værdi og opdeles på tjenestekategorier, brancher, virksomhedsstørrelse og ejerskab. Du kan finde statistikken i statistikbanken under Udenrigsøkonomi. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik hentes årligt fra udenrigshandel med tjenester samt det erhvervsstatistiske register, hvor information om bl.a. antal ansatte og branche findes. Data gennemgår validering ved at sammenholde de underliggende kilder, samt med andre tabeller i statistikken. Data fra begge kilder sammenkøres, hvorefter variable og tabeller dannes til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og virksomheder og kan danne grundlag for analyser om bl.a. globalisering samt give et nærmere indblik i hvilke virksomheder, som står bag Danmarks udenrigshandel med tjenester. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Usikkerheden for udenrigshandel efter virksomhedskarakteristika er tæt forbundet med usikkerheden for udenrigshandel med tjenester, som knytter sig til usikkerhed ved populationen samt fejlbehæftede indberetninger. Revisionen af statistikken følger i udgangspunktet revisionsrytmen for statistikken Udenrigshandel med tjenester, men hvis der kommer store revisioner i de øvrige kilder, kan statistikken også opdateres som følge af dette., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres 10 måneder efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udkom første gang i 2017 og indeholder tal fra 2014 og frem. Den er sammenlignelig indtil 2018 på juridiske enheder hvorefter den overgår til økonomiske enheder. Den er fuld sammenlignelig med udenrigshandel med tjenester samt betalingsbalancestatistikkens opgørelse af tjenestehandel med udlandet. Sammenligneligheden med andre statistikker kan påvirkes af branchebegrænsninger i opgørelsen af disse statistikker, Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i Statistikbanken, hvor der offentliggøres tal for udenrigshandel med tjenester efter virksomhedskarakteristika under emnet , Import og eksport efter virksomhedskarakteristika, . Derudover indgår tallene i diverse publikationer og analyser. , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udenrigshandel-med-tjenester-efter-virksomhedskarakteristika

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lærer-elevregister for grundskolen

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse , Eva Lotti Hansen , 21 59 99 06 , EBR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Lærer-elevregister for grundskolen 2023 , Tidligere versioner, Lærer-elevregister for grundskolen 2022, Lærer-elevregister for grundskolen 2021, Lærer/elev-registret for grundskoleområdet (LER-Grundskole) har til formål at berige grundskolestatistikken med oplysninger på lektionsniveau. Registret er udviklet til forskningsformål og giver mulighed for at studere, hvad der undervises i, hvem der modtager undervisning sammen, og hvem der varetager undervisningen. Registret er indtil videre udarbejdet for skoleårene 2020/2021, 2021/2022 og 2022/2023., Indhold, Registret LER-Grundskole indeholder oplysninger om elever, grupper, lærere og deres aktiviteter på folkeskoler og andre grundskoler i Danmark. Registret dækker således fra 0. til 10. klasse., I sin nuværende form dækker registret fra skoleåret 2020/21 og bliver opdateret én gang årligt med tilføjelse af endnu et skoleår. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til dette register indhentes ugentligt fra skolernes digitale login-system, Unilogin, og kommunikationsplatformen, AULA, som automatiske system-til-system indberetninger. På baggrund af de ugentlige opdateringer, dannes der historik/forløb, og der foretages en overordnet fejlsøgning samt berigelse af de indkomne data, ligeledes på ugentlig basis. Én gang årligt bliver data fra de to kilder samlet og kombineret med data fra Elevregistret. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, LER-Grundskole er et unik register på verdensplan. Det er udviklet til forskningsformål og skaber muligheder for forskning i undervisning på niveau af den enkelte lektion i folkeskolen. Det gælder fx betydningen af skoledagens sammensætning og længde. I udviklingen af LER-Grundskole har eksterne interessenter og fremtidige brugere været inddraget løbende., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Oplysningerne i statistikken stammer fra institutionernes administrative systems og der er fundet god overensstemmelser med eksisterende registre baseret på andre datakilder. , Ved at oversætte aktivitetsbetegnelserne til et bekendtgørelsesfag er antallet af timer på hver enkelt skole sammenlignet med minimumskravet eller det vejledende timetal i folkeskolebekendtgørelsen. Det skønnes at på 84 pct. af folkeskolerne har eleverne i gennemsnit mellem 85 pct. og 115 pct. af det vejledende timeantal/minimumstimetallet i bekendtgørelsen i skoleåret 2021-2022. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Det forventes at registret vil blive udgivet i april for det foregående skoleår uden nævneværdige forsinkelser. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, LER-Grundskole foreligger lige nu for skoleåret 20/21, 21/22 og 22/23., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Forskere og andre analytikere fra autoriserede forskningsinstitutioner, kan få adgang til statistikkens mikrodata gennem Danmarks Statistiks Forskerordning, og ministerierne vil kunne få adgang gennem ministerieordningen., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/laerer-elevregister-for-grundskolen

Statistikdokumentation

Geografisk forskel på disponibel indkomst

Familiernes disponible indkomst er i gennemsnit steget mere end 80.000 kr. på ti år. Gennemsnittet er vokset fra 270.000 kr. i 2005 til 354.000 kr. ti år senere. Der er dog stor forskel på væksten kommunerne imellem. , 16. februar 2017 kl. 14:50 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, I Gentofte Kommune voksede , familiernes gennemsnitlige disponible indkomst , i perioden mere end nogen anden kommune - 53 procent fra 451.000 kr. til 688.000 kr. Også i kommunerne Lyngby-Taarbæk og Rudersdal voksede den disponible indkomst væsentligt med henholdsvis 50 og 44 procent., Familierne fra Ishøj Kommune har til sammenligning oplevet den mest beskedne vækst i landet. Her er den disponible indkomst i gennemsnit steget 21 procent, da tallet er vokset fra 266.000 kr. til 321.000 kr. i løbet af de ti år., Ifølge forbrugerprisindekset var inflationen i samme periode cirka 19 procent. Det betyder, at familiernes gennemsnitlige disponible indkomst i Ishøj Kommune nærmest har været stillestående, mens den har oplevet væsentligt fremgang i særligt Gentofte, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal., Livskvalitet og økonomi , Både Ishøj og Rudersdal indgik i Danmarks Statistiks , livskvalitetsundersøgelse, , hvor 42.500 danskere har svaret på spørgsmål om emner, der kan påvirke deres livskvalitet. Blandt andet spurgte man, hvor svært eller let det var for en husstand at få pengene til at slå til. I Rudersdal Kommune svarede 69 procent, at det var nemt eller meget nemt, mens 7 procent svarede svært eller meget svært., I Ishøj Kommune, hvor væksten var lavest, adskilte fordelingen af svarene sig fra den i Rudersdal Kommune. 14 procent af borgerne vurderede her, at de havde svært eller meget svært ved at få pengene til at slå til, mens 53 procent mente, at det var let eller meget let. , Uforudsete udgifter, I , livskvalitetsundersøgelsen, bad man også deltagerne om at tage stilling til, hvor svært det vil være for en husstand at betale en pludselig uforudset udgift på 10.000 kr. I Rudersdal Kommune vurderede 16 procent, at dette ville være svært eller meget svært, mens 63 procent fandt det let eller meget let., I Ishøj Kommune var svarene mere ligeligt fordelt. 37 procent af borgerne herfra vurderede, at dette ville være svært eller meget svært, ligesom 37 procent svarede let eller meget let., Risiko for fattigdom, Forskellene på borgernes økonomi er med til at indikere uligheden i det danske samfund. Uligheden måles på den disponible indkomst og kaldes gini-koefficienten. Hvis koefficienten er på 100 betyder det, at én person har al indkomsten, mens en koefficient på nul betyder, at alle personer har en lige indkomst., I 2005 lå gini-koefficienten i Danmark på 26. Siden da er tallet steget i otte ud af ti år og lå i 2015 på 29. Det betyder, at indkomsterne i Danmark er blevet mere ulige i perioden., Samtidig er en stigende andel af borgerne kommet i risikozonen for at leve i fattigdom. I 2005 var andelen 6 procent, mens den i 2015 var steget til 7,8 procent. Dette skyldes, at flere borgere havde en indkomst, der var mindre end halvdelen af medianindkomsten.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-02-16-Geografisk-forskel-paa-disponibel-indkomst

Bag tallene

DELPENS

Navn, DELPENS , Beskrivende navn, Delpension , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1988, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Delpension udbetales til personer i alderen 60-64 år (60-66 år), dvs. mellem 60 år og folkepensionsalderen., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Variablen DELPENS er dannet for perioden 1988 til 2006 (i 2006 er antal modtagere praktisk taget nul)., Loven om delpension trådte i kraft den 1. oktober 1986 (lov nr. 346 af 4. juni 1986 om delpension)., Før 1988 ligger beløbet i variablen RESUINK_GL (anden personlig indkomst inkl. honorar)., Alle lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller i alderen 60-66 år (60-64 år for personer født 1.juli 1939 eller senere), som nedsætter deres arbejdstid, kan under visse betingelser opnå delpension. Dog er der særlige regler for selvstændige., Lovændringer:, Fra 1. januar 1995 er delpensionsloven ændret. Dette er sket som en følge af delefterlønnens indførelse, og delpensions-loven er tilpasset lov om delefterløn. Fremover svarer basisbeløbet i delpensionen til ydelsesniveauet i delefterlønsordningen, nemlig 82 pct. af det maksimale sygedagpengebeløb i hele delpensionsperioden. Tidligere var basisbeløbet 100 pct. de første to et halvt år og derefter 80 pct., Delpension kan fra året 1995 gives i 52 uger ved arbejdsløshed eller sygdom, mod tidligere 13 uger., Den mindste gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er nedsat fra 15 til 12 timer for lønmodtagere, mens det for selvstændige fortsat er 18,5 time ugentlig., Fra 1. juli 1999 reduceres delpensionsbeløbet for personer, som er født 1. juli 1939 eller senere, og som har pensionsformue i skattebegunstigede ordninger (dvs. at indbetalt beløb har kunnet fradrages ved beregning af skatten)., Udbetalinger af delpension fra nogle kommuner er ikke blevet registreret i variablen DELPENS. Det gælder navnlig 2006, men også i tidligere år kan der mangle beløb eller modtagere. Udbetalinger vil i så fald altid være blevet registreret, men typisk i residualvariablen RESUINK (anden personlig indkomst)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, DELPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/delpens

Flere går i biografen i juleferien

Folk køber flere biografbilletter i juleferien sammenlignet med resten af december og januar. Dog må juleferien se sig slået af både vinter-, påske- og efterårsferien, når det kommer til danskernes foretrukne biografuge. , 5. december 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , 369.000 biografbilletter blev der solgt i uge 52 sidste år, da der var juleferie. Dermed blev det den fjerdebedst sælgende uge for biograferne i 2016., Efterårsferien i uge 42 blev med 619.000 solgte billetter årets bedste uge for biograferne målt på billetsalg. Herefter kom uge 7, hvor folkeskolerne holder vinterferie i 80 ud af 98 kommuner. Her blev der solgt 548.000 biografbilletter., På tredjepladsen kommer påskeferien, der i 2016 faldt i uge 12: 436.000 biografbilletter blev solgt i denne uge., Også i sommerferiens sidste tre uger, 30-32, ligger aktiviteten i biograferne højere end i nabougerne. I hver af disse tre uger blev der i 2016 solgt henholdsvis 263.000, 352.000 og 290.000 biografbilletter., Biografhit har premiere inden ferien, Mønsteret er typisk for biograferne, der koncentrerer sig om ferierne, hvor folk oftere trækker ind i mørket for at nyde en film på det store lærred., Således havde seks af årets ti bedst sælgende film premiere umiddelbart inden en ferie. Nummer to på listen var Klassefesten 3, der havde premiere to uger inden efterårsferien. Disneys Zootropolis var årets fjerdemest sælgende biograffilm og fik premiere en uge før vinterferien – samtidig med Deadpool, der er nummer seks for året., Rogue One: A Star Wars Story blev på blot tre uger årets femtemest sælgende biograffilm efter premieren i uge 50. Kæledyrenes hemmelige liv havde premiere i uge 31, der markerede biografernes højdepunkt i sommerferien 2016. Filmen var årets syvendemest sælgende biograffilm., Kung Fu Panda 3 nåede lige nøjagtig med i top ti for 2016 hjulpet på vej af en premiere i uge 11 – ugen inden påskeferien., De ti mest sælgende biograffilm i 2016, Premiereuge, Film, Antal solgte billetter, 09, Flaskepost fra P, 688.000, 40, Klassefesten 3: Dåben, 525.000, 03, The Revenant, 341.000, 06, Zootropolis, 332.000,  50,  Rogue One: A Star Wars Story, 330.000,  06,  Deadpool,  324.000,  31,  Kæledyrenes hemmelige liv,  322.000,  46,  Fantastiske skabninger og hvor de findes,  319.000,  02,  Kollektivet,  293.000,  11,  Kung Fu Panda 3,  280.000, Du kan downloade oversigten over billetsalget fordelt på ugerne her, . Hvis du har spørgsmål til vores biografstatistikker, kan du kontakte Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på telefon 39 17 38 66.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-12-05-flere-gaar-i-biografen-i-juleferien

Bag tallene