Forside

Søgeresultat

Viser resultat 3281 - 3290 af 4769

Den økonomiske krise har betydet flere studerende

Efter en periode med økonomisk vækst ramte finanskrisen verden i 2008. Ny analyse undersøger effekten krisen har haft på antallet af studerende. , 6. september 2016 kl. 9:00 , , Siden 2005 er antallet af personer i gang med en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse steget markant med knap 128.000 personer. I den samme periode har dansk økonomi været igennem en krise, hvor beskæftigelsen faldt med mere end 150.000 personer i kølvandet på finanskrisen., De dårlige konjunkturer kan have betydet, at flere personer valgte at gå i gang med en uddannelse frem for at søge et arbejde og nogle personer kan have forlænget deres uddannelse på grund af de dårlige beskæftigelsesmuligheder. Denne analyse undersøger, hvor meget den økonomiske udvikling kan forklare af det stigende antal studerende., Analysens hovedkonklusioner: , Den økonomiske udvikling siden 2005 skønnes at forklare godt 31.000 personer eller ca. en fjerdedel af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år., Næsten halvdelen eller ca. 61.000 personer af stigningen i antallet af studerende mellem 15 og 39 år kan forklares med, at der er kommet flere unge i befolkningen., Den økonomiske udvikling har især påvirket uddannelsessøgningen blandt mænd i starten af 20’erne., Analysens resultater er baseret på en række forudsætninger, og resultaterne skal derfor tolkes med forsigtighed., Du kan læse analysen her , www.dst.dk/analyser/27463, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Tony Maarsleth Kristensen tlf: 39 17 32 04, mail: , tmk@dst.dk, eller Laust Hvas Mortensen tlf: 39 17 32 18, mail: , lhm@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-09-06-den-oekonomiske-krise-har-betydet-flere-studerende

Pressemeddelelse

4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing

37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via internettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft., 24. januar 2011 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, 4 ud af 10 myndigheder bruger cloud computing, 37 pct. af de offentlige myndigheder bruger såkaldt cloud computing. Cloud computing er et alternativ til selv at købe it-produkter. I stedet tegner man et abonnement på it-service, som leveres og benyttes via internettet. Det kan dreje sig om adgang til software eller computerkraft. , Det er næsten hver anden kommune, der benytter sig af cloud computing, og det er først og fremmest it-infrastruktur som fx lagerkapacitet, de abonnerer på. Det fremgår af den vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, . , , Her kan du også læse, at: , , 65 pct. af de myndigheder, der bruger cloud computing, siger, at økonomien har stor betydning for deres valg , 13 pct. siger, at miljøhensyn har stor betydning for deres valg af cloud computing, mens 48 pct. svarer, at det har haft nogen betydning , Det er især kommuner med over 40.000 indbyggere, der køber deres it-service og it-infrastruktur hos en ekstern udbyder , , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, . ,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-21-Fire-ud-af-ti

Pressemeddelelse

Færre tager flyveren i Danmark

Der er blevet længere mellem passagererne i de danske lufthavne. Efter flere års konstant fremgang dalede passagertallet for første gang i fem år i anden halvdel af 2008., 1. marts 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre tager flyveren i Danmark, Der er blevet længere mellem passagererne i de danske lufthavne. Efter flere års konstant fremgang dalede passagertallet for første gang i fem år i anden halvdel af 2008., Værst så det ud i 4. kvartal og i særdeleshed i december. I julemåneden landede tallet for flypassagerer på det laveste niveau for en måned i fire år., Danmarks Statistik tegner i dag i , Netmagasinet Bag Tallene, et billede af udviklingen i luftfarten i Danmark i 2008., Af interessante konklusioner er bl.a., at:, De nedslående tal for luftfartsbranchen skal ses i lyset af både finanskrisen og Sterlings konkurs i oktober 2008. , Charterbranchen er hårdest ramt med en nedgang på 15 pct. i afrejsende passagerer 4. kvartal 2008 sammenlignet med samme kvartal året før. , Danmarks næststørste lufthavn Billund Lufthavn klarede sig bedst i 2008 med en fremgang i passagertallet på 11 pct., mens Københavns Lufthavn oplevede et fald på 300.000 afrejsende passagerer - svarende til en nedgang på 5 pct., Læs artiklen om luftfarten i Danmark i 2008 i , Netmagasinet Bag Tallene, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-03-01-Faerre-tager-flyveren-i-Danmark

Pressemeddelelse

Hvor er det typisk dansk...

Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 , , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

Pressemeddelelse

38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse

Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse., 7. december 2011 kl. 0:00 , , 38 pct. af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, Mens 24 pct. af alle danskere mellem 16 og 64 år forsørges af det offentlige, gælder det samme for 38 pct. af de ikke-vestlige indvandrere i samme aldersgruppe. Det er især blandt de 50-59-årige, at en høj andel af ikke-vestlige indvandrere er på offentlig forsørgelse. , , Det fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, , som for første gang ser nærmere på offentlig forsørgelse blandt indvandrere og efterkommere. , I publikationen kan du også læse, at: , Der er næsten 107.000 indvandrere i Danmark, som er flygtninge. Det svarer til en fjerdedel af alle indvandrere. , Blandt de indvandrere, der kom til Danmark i 2002, var halvdelen genudvandret inden 1. januar 2011. , Blandt 30-årige ikke-vestlige efterkommere havde 44 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne i 2011 afsluttet en erhvervskompetencegivende uddannelse. De tilsvarende andele for 30-årige med dansk oprindelse var 73 pct. og 79 pct. , Mens de mandlige ikke-vestlige indvandrere har et kriminalitetsindeks på 134, så er indekset for ikke-vestlige efterkommere 245. Indekset for mænd med dansk oprindelse er 97. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i publikationen , Indvandrere i Danmark 2011, . , , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller på mail , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-07-38-pct-af-ikke-vestlige-indvandrere

Pressemeddelelse

Anne og Peter topper navnelisterne

14. januar 2014 kl. 0:00 , , 1. januar 2014 var Anne det mest benyttede pigenavn i Danmark, mens Peter toppede hos mændene. Det viser , helt nye tal, fra Danmarks Statistik., 47.007 kvinder hedder Anne efter en nedgang på 231 fra året før, mens 49.811 mænd hedder Peter, hvilket er 269 færre end 1. januar 2013., Magnus og Emma topscorere hos de yngste, Inddeler man befolkningen i 10-års aldersgrupper, ligger Anne og Peter ikke et eneste sted i toppen. Blandt de 1-9-årige er topscorerne Emma, som udgør 2,3 pct. af pigerne i denne aldersgruppe, og Magnus med 2,1 pct. af drengene., Blandt de 10-19-årige piger er Julie det mest brugte navn med 2,7 pct., og blandt drengene er Frederik nummer et på listen med 3,0 pct., De ældste hedder oftest Anna og Hans, Selvom Anne ikke er i toppen af en eneste af 10-års aldersgrupperne, så tager det nært beslægtede Anna førstepladsen hos de ældre kvinder. Blandt kvinder på 100 år og derover hedder 6,5 pct. Anna, mens Hans er det mest brugte navne blandt mændene i aldersgruppen med 5,8 pct., Når man ser på de 90-99-årige er det de samme to navne, der er dominerende. 5,2 pct. af kvinderne i aldersgruppen hedder Anna, og 4,8 pct. af mændene hedder Hans., Du kan læse mere om den danske befolknings navne i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 23, , som er udkommet i dag., For yderlige information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-01-14-Anne-og-Peter-topper-navnelisterne

Pressemeddelelse

7-9-13 gav vielsesrekord i september

24. oktober 2014 kl. 9:00 , , 2013 var året, der indeholdt den "magiske" dato 7-9-13. Alligevel blev færre viet end både det foregående år og gennemsnittet for de seneste ti. Men den ”magiske” dato formåede dog at rykke favoritmåneden for bryllupper til september, hvor det normalt er august-vielser, som er mest populære. Hvert tredje par blev gift i en kirke i 2013, og det er langt færre end tidligere, selv om en ny type kirkelige vielser er kommet til: Siden juni 2012 har det været muligt for to personer af samme køn at blive gift i kirken. Det gjorde 363 par i 2013, heraf langt flest kvindelige., Disse tal og mange flere om den danske befolkning kan læses i publikationen , Befolkningens udvikling 2013, , der udkommer i dag. Ud over at give et portræt af nutiden beskriver bogen, hvad der er gået forud med tal for udviklingen over en længere årrække. , Man kan blandt andet læse, at:, Der har været færre fødsler de seneste fem år. I 2013 blev der født 55.873 børn, og det er 10 pct. færre end gennemsnittet for de seneste ti år., På 30 år er danskernes gennemsnitsalder steget fra 37,6 til 40,9 år, og stigningen fortsætter ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning til 43,8 år i 2050., Vores husstande er blevet mindre over de seneste 30 år, både fordi færre består af mindst fire personer, og fordi flere bor alene., 72 pct. af alle børn under 18 år bor sammen med begge deres forældre. Kun 4 pct. bor hos deres far, som er enlig eller i nyt par., I hver 11. skilsmisse har ægteparret være gift i mindst 25 år., Hent publikationen gratis eller køb den i trykt udgave, For yderligere information er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen, tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, eller Connie Østberg, tlf. 39 17 33 84, , cbn@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-24-7-9-13-gav-vielsesrekord-i-september

Pressemeddelelse

Færre firmaer opnår finansiering

En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant., 22. december 2010 kl. 0:00 , , Færre firmaer opnår finansiering, En undersøgelse af de små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering viser, at finanskrisen har ændret mønstret for finansiering markant. , I 2007 var det 6 pct. af de små og mellemstore virksomheder, der kun delvist eller slet ikke fik den søgte lånefinansiering i banker og sparekasser. I 2009/2010 var det 31 pct., der fik helt eller delvist afslag på lånefinansiering gennem banker og sparekasser. , Det fremgår af publikationen , Små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering, , der offentliggøres i dag. Heraf fremgår det også, at: , I 2010 søgte 44 pct. af de små og mellemstore firmaer at opnå mindst én af de tre former for finansiering - lånefinansiering, egenkapitalfinansiering eller andre former for finansiering - mod 35 pct. i 2007. , I 2010 søgte 52 pct. af firmaerne inden for industri finansiering. Inden for bygge og anlæg var det 40 pct. og inden for handel og transport 42 pct. Inden for information, kommunikation og videnservice søgte 41 pct. finansiering. , Blandt vækstiværksættere steg andelen, der søgte finansiering, fra 47 pct. i 2007 til 57 pct. i 2010. , Du kan købe publikationen eller , hente den gratis, . , , For yderligere oplysninger kontakt Lars K. Svenningsen, tlf. 39 17 35 77, , lks@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-22-Faerre-firmaer

Pressemeddelelse

Store sprogmodeller som ChatGPT har størst betydning for højindkomstgrupper

Der er forskel på, i hvor høj grad store sprogmodeller såsom ChatGPT er relevante på arbejdspladser rundt om i landet. Generelt stiger potentialet for brugen med lønnen og er større i brancher med kognitivt arbejde., 8. februar 2024 kl. 8:00 , , De fleste har nok efterhånden hørt om kunstig intelligens i form af store sprogmodeller som ChatGPT. Denne form for store sprogmodeller kan bruges til alt fra at rette i avanceret programmeringskode, til at supplere eksamensnoter og skrive taler eller selskabssange. Mange har også opdaget, at kunstig intelligens kan bruges til at gøre arbejdet lettere eller give inspiration og input i hverdagens arbejdsopgaver. Her er det især medarbejdere med høje lønninger, der vil opleve, at kunstig intelligens i form af store sprogmodeller kan indgå som et værktøj i hverdagen. Det viser en ny analyse om potentialet ved store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked fra Danmarks Statistik., ”Potentialet for at benytte store sprogmodeller i sit arbejde stiger med lønnen. Vi kan også se, at det er brancher med kognitive rutineopgaver, der er mest påvirkelige, især inden for videregående uddannelser. Kognitivt krævende stillinger er også typisk relativt højtlønnede stillinger, så den sammenhæng giver mening,” forklarer Fenja Søndergaard Møller, specialkonsulent i Danmarks Statistik., I hvor høj grad kan store sprogmodeller benyttes af fuldtidsansatte over 25 år, sorteret efter indkomstdeciler, Juridisk arbejde scorer højest, Juridisk arbejde er den arbejdsfunktion, der har størst potentiale for at bruge og drage fordel af kunstig intelligens i form af store sprogmodeller. I den anden ende er Malere og arbejde inden for rensning af bygninger, der i mindre grad kan drage nytte af store sprogmodeller i arbejdet., Analysemetoden er baseret på et amerikansk studie, hvor eksponering for kunstig intelligens er vurderet på tværs af arbejdsfunktioner, og der er herefter anvendt statistikdata fra det danske arbejdsmarked., Der er i analysen ikke taget stilling til, hvordan kunstig intelligens kan bruges i arbejdet, men alene i hvor høj grad, der er potentiale for det., Læs mere om potentialet for brug af kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked i analysen her: , www.dst.dk/analyser/53013,

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-02-08-store-sprogmodeller-som-ChatGPT

Pressemeddelelse

Flere har fået langt til dagligvareindkøb

Antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger er faldet i 89 af landets 98 kommuner i perioden fra 2012 til 2022. En ny analyse fra Danmarks Statistik ser på den baggrund på udviklingen i antallet af borgere med mere end 5 km til nærmeste dagligvarebutik., 3. maj 2024 kl. 8:00 , , To tredjedele af den danske befolkning havde i 2022 mindre end 1 km til nærmeste dagligvarebutik, men for 229.000 personer svarende til 3,9 pct. af den danske befolkning er turen 5 km eller længere, når der skal handles ind til aftensmaden. Det er en stigning på 35.000 personer siden 2012. Det viser en , ny analyse af afstanden til nærmeste dagligvarebutik, ., ”Når flere har fået over 5 km til dagligvarebutikker, kan det bl.a. hænge sammen med, at antallet af dagligvarebutikker er faldet siden 2012,” siger Magnus Nørtoft, fuldmægtig i Danmarks Statistik med henvisning til, at antallet af dagligvarebutikker er faldet med 500 siden 2012 til 3.960 dagligvarebutikker i 2022., I 89 ud af landets 98 kommuner er antallet af dagligvarebutikker pr. indbygger desuden faldet i løbet af den 10-årige periode. , 95 pct. af dem, der har 5 km eller derover til nærmeste dagligvarebutik, har også mere begrænset adgang til offentlig transport. Det vil sige, at de enten har længere end en halv km til nærmeste stoppested eller station, eller at der er mindre end fire afgange i timen. , Til gengæld bor 89 pct. af dem med relativt langt til nærmeste dagligvarebutik samtidig i en familie med bil., Læs mere i , analysen, , hvor du blandt andet kan se alle kommunernes andel af borgere med 5 km eller længere til en dagligvarebutik.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-05-03-flere-har-faaet-langt-til-dagligvareindkoeb

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation