Søgeresultat

Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.).,  I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

Bag tallene

Gamle førstegangsfødende, få trafikdræbte og lønførende landbrugskvinder

19. februar 2013 kl. 9:50 ,  , I dag udgiver Danmarks Statistik publikationen , Danmark i tal 2013, , der giver et kort og præcist indblik i landets udvikling. Nedenfor giver vi en smagsprøve på historien om danskerne anno 2013., Spice Girls og engelsk kongehus, Vi må væbne os med tålmodighed, hvis vi vil til barnedåb. Førstegangsfødende kvinder er i gennemsnit 29 år – fem år ældre end i 1970 – og faktisk var der cirka 2.500 færre kirkelige navngivninger i 2011 end året før. Børnene, som blev navngivet – enten med eller uden vand i håret - blev oftest navnesøster eller –bror med hende fra Spice Girls og ham fra det engelske kongehus: Emma og William., Så venter vi da bare!, Vi har også tid til at vente på invitationen, for vi bliver gamle som aldrig før. Mændene halter med 77,3 år dog stadig langt efter kvindernes 81,6 år i gennemsnitlig levealder. Og måske bliver vi klogere med alderen, for vi kører pænere end nogensinde før i vores VW’er, Peugeot’er og Ford’er, som er de tre bilmærker med flest nyregistreringer i 2011. Samme år var antallet af trafikdræbte 220; det laveste antal siden 1971, hvor der var flest trafikdrab – 5,5 gange så mange. Og i forhold til for 11 år siden er halvdelen af alvorligt tilskadekomne i trafikuheld næsten halveret., Kun landbrugets kvinder er lønførende, Kvinderne lever længst, men de tjener færrest penge. I 2011 var den gennemsnitlige månedsløn inkl. pension blandt mænd 40.300 kr., mens den hos kvinderne var 34.100 kr. Begge køn tjener mest inden for finansiering og forsikring, men det er også her lønforskellen er mest udtalt. I denne branche tjener mændene 57.400 kroner pr. måned – næsten 14.000 kr. mere end kvinderne. Den eneste branche, hvor kvinderne er lønførende, er landbrug, skovbrug og fiskeri., Præcisering:, lønstatistikken for landbrug, skovbrug og fiskeri indeholder kun personer i den offentlige sektor. Lønmodtagere ansat i den private sektor inden for landbrug, skovbrug og fiskeri indgår således ikke, da de ikke er pålagt at indberette lønstatistik til Danmarks Statistik., 159 km og 288.000 kr., Der er kun 159 km mellem Lolland og Gentofte. Til gengæld er der en forskel på 288.000 kr. i familiernes disponible indkomst alt efter, om de er bosat i Gentofte, hvor den disponible indkomst pr. familie i gennemsnit er 552.500 kr., eller på Lolland, hvor den er 264.500. Forskellen svarer til mere end 1.800 kr. pr. km. På landsplan er den gennemsnitlige disponible indkomst pr. familie 322.000 kr., Publikationen , Danmark i tal 2013, ligger gratis til download på , www.dst.dk, . For yderligere oplysninger kontakt redaktør Ulla Agerskov på tlf. 39 17 39 39 eller , uag@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-02-19-gamle-foerstegangsfoedende-faa-trafikdraebte-og-loenfoerende-landbrugskvinder

Pressemeddelelse

Hver syvende begravelse sker nu uden præst og salmer

På ti år er antallet af borgerlige begravelser steget med over 50 pct., mens kirkelige begravelser er faldet med 10 pct. , 5. oktober 2018 kl. 10:44 , Af , Theis Stenholt Engmann, Mens danskerne for længe siden har taget den borgerlige vielse til sig, så er det gået langsommere med at acceptere den borgerlige begravelse – altså begravelse uden præst og salmesang, hvor pårørende selv står for ceremoni og eventuelt bisættelse., 15 pct. af alle begravelser var i 2017 borgerlige mod 60 pct. af alle vielser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, & , www.statistikbanken.dk/VIE307, Anm: Vielser og begravelser kan ikke summes til 100 pct., da vielser ved uoplyst vielsesmyndighed og begravelser ved andre trosamfund er udeladt, ., Den hidtil højeste andel borgerlige begravelser , De seneste ti år er der dog sket en stigning på knap 54 pct. i antallet af borgerlige begravelser fra 5.099 begravelser i 2007 til 7.831 begravelser i 2017. , De borgerlige begravelser har år for år taget en større og større bid af årets samlede antal begravelser og stod i 2017 for hver syvende begravelse i Danmark. , Dermed er 2017 det år, der har den højeste andel borgerlige begravelser i den tiårige periode. , I samme periode er der sket et fald i kirkelige begravelser på 10 pct., hvilket i absolutte tal svarer til knap 5.000 begravelser på ti år (se figur 1). Bemærk, at der antalsmæssigt er meget stor forskel på borgerlige og kirkelige begravelser. Hvor borgerlige begravelser stadig ligger under 10.000 begravelser årligt, ligger kirkelige begravelser i omegn af 45.000 årligt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Bemærk at der er stor forskel på de to figurers Y-akser i absolutte tal, Det samlede antal begravelser pr. år i perioden svinger mellem 50.000-55.000, og lå i 2017 på 52.500 begravelser. , Kilde: Statistikbanken: , www.statistikbanken.dk/KM4, Anm: Kun kirkelige og borgerlige begravelser, Fakta: Borgerlig begravelse, En borgerlig begravelse foregår uden kirkens og præstens medvirken. , Ved den borgerlige begravelse må pårørende selv forestå ceremonien og bestemme sangene. , Pårørende må selv holde mindeceremonien i deres stue eller have., Hvis afdøde var medlem af folkekirken forstås det som afdødes ønske om, at der skal foretages en kirkelig begravelse eller bisættelse med mindre andet kommunikes. , Pårørende må grave urnen ned hos sig selv, hvis grunden er over 5.000 kvadratmeter, og de har fået tilladelse fra stiftsøvrigheden., Kilder: Kirkeministeriet og Viborg Stifts Begravelsesvejledning,  , For mere information om statistikken, kontakt Dorthe Larsen: , DLA@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-10-hver-syvende-begravelse-sker-nu-uden-praest-og-salmer

Bag tallene

Stigende boligpriser udjævnes af lave renter

Selvom prisen på ejerboliger i Danmark generelt er steget, er de relative omkostninger ved at eje bolig faldet markant fra 2009 til 2016. , 29. september 2017 kl. 18:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Boligpriserne i Danmark er stigende og ligger nu generelt over niveaet før finanskrisen, som fik boligpriserne til at falde markant. Men stigende boligpriser medfører ikke nødvendigvis at det er dyrere at eje en bolig. Prisen for at eje og bruge en bolig er mere end den rene salgspris på boligen, for der skal tages højde for, at man betaler rente af boliglånet (efter skattefradrag), skat af boligens værdi, vedligeholdelse samtidig med at man får en gevinst ved stigende boligpriser (se faktaboks). I denne artikel kaldes disse udgifter samlet set for brugerprisen. Ser man på udviklingen i den generelle brugerpris på bolig, viser det sig, at brugerprisener væsentlig lavere i 2016 end i 2009. Det er vigtigt at være opmærksom på at den her viste brugerpris på ejerbolig er beregnet under en række antagelser og derfor kan adskille sig væsentligt fra den enkelte boligejers brugerpris., Den væsentligste årsag til faldet i brugerprisen fra 2009 til 2016 er, at renteniveauet siden finanskrisen har været historisk lavt. De lave renter har reduceret prisen for at bo i en bolig, fordi omkostningerne for boligejerne ikke alene påvirkes af boligprisen, men også af renteudgifterne. , FAKTA OM BRUGERPRISEN: , Brugerprisen på en solgt ejerbolig et givent år beskriver renten på realkreditlån (efter skat), den gældende boligskattesats, vedligeholdelse og afskrivningsrate minus forventet gevinst fra den årlige boligprisstigning. Brugerprisen er en procentsats, og ganger man den på boligens salgspris fremkommer den pågældende boligs brugerpris i kroner.,  , Udviklingen i de faktiske omkostninger, For at udregne brugerprisen i kroner på en ejendom ganger man brugerprisen for et givent år på ejendomsprisen i det tilsvarende år., Salgsprisen på ejerlejligheder med en enkelt undtagelse i 2011 er steget markant fra 2009 til 2016, mens den beregnede brugerpris for ejerlejligheder i 2016 var på næsten samme niveau som i 2009. Brugerprisen for ejerlejligheder svinger lidt fra år til år, men har i gennemsnit ligget ret stabilt fra 2009 til 2016. Det er så at sige ikke blevet dyrere at bo i en ejerlejlighed, selvom ejerlejlighederne er blevet dyrere at købe.,  , Udviklingen i salgs- og brugerprisen på enfamiliehuse ligner udviklingen for ejerlejligheder. Salgsprisen på enfamiliehuse er generelt steget, mens brugerpriserne på enfamiliehuse er faldet.  Ligesom for brugerprisen er det vigtigt at være opmærksom på, at de faktiske salgspriser varierer betydeligt, så den enkelte boligejers situation kan afvige fra gennemsnittet. , Har du spørgsmål vedrørende udviklingen I brugerprisen på ejerboliger, er du velkomment til at kontakte Nikolaj Dreisig Mose Hansen på , nmh@dst.dk, eller telefon 39173775.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-09-29-stigende-boligpriser-udjaevnes-af-lave-renter

Bag tallene

LEV_TYPE_VIS

Navn, LEV_TYPE_VIS , Beskrivende navn, Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Leverandørtypen angiver, om den leverandør, borgeren ved visitationen ønsker, skal levere den varige hjemmehjælp ifølge Lov om Social Service § 83, er kommunal eller privat. Der er frit valg for borgeren til at vælge hvilken leverandør, der skal udføre den personlige pleje eller praktiske hjælp i borgerens eget hjem. , Detaljeret beskrivelse, Man kan finde en overordnet beskrivelse af området her:, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere, I de modtagne data fra kommunerne er der en kolonne med leverandørens CVR-nummer (virksomhedsnummer LEV_CVRNR). , LEV_CVRNR oplyser, hvilken leverandør modtageren er visiteret til. Borgeren skal oplyse kommunen om leverandørskift. Der kan være en tidsforskel, fra borgeren anvender den nye leverandør, til leverandøren er oprettet i kommunens system. Leverandøren kan være kommunal eller offentlig. Det er kommunens opgave at sørge for, at borgeren får leveret hjælp i tilfælde af, at en privat leverandør er gået konkurs o.l., 'LEV_TYPE_VIS' dannes ud fra kolonnen 'LEV_CVRNR', som er leverandørens CVR-nummer. Kommunale leverandører får koden 1. Øvrige leverandører får koden 2 for privat leverandør., Kommentarer til tabel og graf:, Der har været en stigning i anvendelsen af private leverandører. Det er typisk til praktisk hjælp, at der bliver anvendt private leverandører. 2009 er det eneste år, hvor alle kommuner havde indberettet. Derfor er der mange visitationer (antal måneder, hvor borgeren er registreret som visiteret til varig hjemmehjælp i eget hjem) dette år. Det totale antal visitationer afhænger generelt af, hvor mange måneder kommunen indberetter og godkender af det indberettede henover året. For den enkelte kommune er billedet generelt, at antallet af visitationer er faldende, dvs. der er færre borgere, der bliver visiteret til hjemmehjælp. Andelen af private visitationer er stigende. Antallet af private leverandører har været stigende gennem hele perioden. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem, Opgørelsen omfatter de personer, der er visiteret til at modtage hjemmehjælp efter Lov om Social Service §83. Datagrundlaget er månedlige dataleverancer, og statistikken bygger på indberetninger fra de kommuner, der har leveret data for mindst én måned. Antal minutter er et ugentligt gennemsnit pr. måned pr. modtager for hver leverandør. Leverandørtype angiver, om det er en kommunal eller privat leverandør., Værdisæt, D283000.TXT_LEV_TYPE_VIS - Leverandør type for visiteret hjemmehjælp frit valg., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Kommunal leverandør, 01-01-2000, 31-12-2099, 2, Privat leverandør, 01-01-2000, 31-12-2099

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---visiteret-hjemmehjaelp---eget-hjem/lev-type-vis

9,5 pct. af boligejerne har en gæld på mere end fire årsindkomster (Rettet 27. oktober 2017)

Fra 1. januar 2018 træder nye retningslinjer for nye boliglån i kraft. Andelen af boligejerne i 2015 med en gæld på mere end 400 pct. af deres årsindkomst var størst langs Øresund og omkring Aarhus., 26. oktober 2017 kl. 13:30 , Af , Magnus Nørtoft, 26. oktober 2017: Der var fejl i tallene i den tidligere udgave af denne artikel. Fejlen vedrører samtlige tal, figurerne og konklusioner i teksten. Artiklen er opdateret med de korrekte tal og figurer, og teksten er justeret. Artiklen var offline mellem 26. okt. 2017 kl. 15.30 og 27. okt. 2017 kl. 10:00., 125.600 familier, der ejede en bolig, havde i 2015 en gæld, der oversteg 400 pct. af deres indkomst før skat. Det svarer til 9,5 pct. af de 1,3 mio. boligejere i Danmark., Andelen med stor gæld var størst blandt enlige under 30 år, mens andelen blandt familier med to voksne generelt lå lavere end blandt enlige., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, De nye retningslinjer gælder for nye boliglån og træder i kraft 1. januar 2018. Denne artikel ser på samtlige boligejere – uanset hvornår de har købt deres bolig, og hvordan den er finansieret. Gælden er her opgjort som summen af al gæld fratrukket finansielle aktiver, fx indeståender i banken. Ud fra denne definition er andelen af samtlige boligejere med en gæld på mere end fire årsindkomster 9,5 pct. , Andel størst omkring København og Århus, Andelen af boligejere, der i 2015 havde gæld på 400 pct. af deres årlige indkomst, var størst i kommunerne Gentofte (17,8 pct.), Hørsholm (16,6 pct.) og Dragør (15,7 pct.), og andelen var generelt høj langs Øresund og omkring Aarhus. I Lolland (5,9 pct.), Sønderborg (6,0 pct.) og Bornholm (6,0 pct.) var andelen lavest i 2015., Blandt de største provinsbyer var andelen af boligejere med stor gæld i 2015 lavest i Esbjerg (7,5 pct.), efterfulgt af Odense (7,8 pct.), Aalborg (8,4 pct.) og Aarhus (13,4 pct.). , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik., Gæld og indkomst, I denne artikel er gæld beregnet som gæld fratrukket finansielle aktiver, som er de værdier, man umiddelbart kan indfri gælden med. Det er fx penge i banken, mens værdien i boligen ikke indgår som et aktiv., Indkomsten er defineret som personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter, Kontakt, Chefkonsulent Laust Hvas Mortensen,  39 17 32 18, , lhm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-10-26-05-pct-af-boligejerne-har-en-gaeld-paa-mere-end-fire-aarsindkomster

Bag tallene

Standardmultiplikatorer

I modelgruppens standardmultiplikatorer udføres eksperimenter ved at ændre én eller et par af de eksogene variabler. Modellen simuleres herefter for at beregne effekten på de endogene variabler. Der er ingen bestemmelse om mulige forbindelser mellem de eksogene variabler. Det betyder, at man skal være forsigtig med at fortolke eksperimenterne som virkelige økonomiske begivenheder. Det er sjældent at virkelige økonomiske begivenheder kan afgrænses til en ændring i én eller nogle få eksogene variabler., De valgte eksperimenter udvider den økonomiske aktivitet, og i mange eksperimenter vedrørende offentlige indtægter eller udgifter, har eksperimentet samme størrelse. Det gør det nemmere at sammenligne. I nogle eksperimenter er effekten midlertidig, mens den i andre er permanent., ADAM multiplikatorer - Modelversion marts 2024, ADAM multiplikatorer - Modelversion april 2023, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2020, ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2019, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2018, ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2017, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2016, ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2015, Fra version Oktober 2015 er multiplikatoren for arbejdsudbud også beregnet med en forøget priselasticitet i udenrigshandlen.  , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2014, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juni 2014 , Fra version Juni 2014 og fremefter er alle stød til økonomisk-politiske instrumenter skaleret til at repræsentere 0,1 pct. af BNP i faste priser. For multiplikatorer i tidligere versioner repræsenterede stødene 1000 mill. kr. i faste priser. Beregninger er lavet med modelversion Juni 2014 ved brug af baseline lang14. , ADAM multiplikatorer - Modelversion juli 2013, Beregninger er lavet med modelversion Juli 2013 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion oktober 2012, Beregninger er lavet med modelversion Oktober 2012 ved brug af baseline lang13. , ADAM multiplikatorer - Modelversion december 2009, Fra version December 2009 og fremefter er de to multiplikatorer for det offentlige varekøb og arbejdsudbuddet også beregnet under en budgetrestriktion for at illustrere konsekvenserne af finanspolitiske tiltag. Beregninger er lavet med modelversion December 2009 ved brug af baseline lang11. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/multiplikatorer

ST6PCT

Navn, ST6PCT , Beskrivende navn, 6 pct. skat til staten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: 31-12-1993, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet 6 pct. skat til staten., 6 pct. skat blev indført med skattereformen i 1987 og erstattede 2. progressionstrin på den indtil da gældende skatteskala. Ved skattereformen i 1993 blev den udfaset frem mod 1996., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, ST6PCT beregnes som 6 pct. af personlig indkomst plus evt. positiv kapitalindkomst ud over et bundfradrag, som varierer fra år til år. , Kapitalindkomsten er summen af renteindtægter, skattepligtige fortjenester på aktier, visse kursgevinster på værdipapirer m.m. fratrukket renteudgifter., SKAT's begreb personlig indkomst er defineret som summen af en persons erhvervsindkomst, sociale ydelser, pensionsudbetalinger med fradrag af private indbetalinger på skattebegunstigede pensionsordninger mv. Begrebet må ikke forveksles med Danmarks Statistiks begreb personindkomst i alt , som også inkluderer formueindkomst og er før fradrag- det ligger i variablen PERINDKIALT. I højkvalitetsdatasættet ligger også variablen PERSONINDK, som er lig med PERINDKIALT fratrukket formueindkomst., Skatteprocenterne på 6, 12 og 22 pct. (1987 til 1993) hører til i den periode hvor kontanthjælpsydelser var skattefri og pensionister havde forhøjet personfradrag. Sammenligning med skattesystemet fra 1994 skal ses i lyset af, at kontanthjælpen fra 1994 blev forhøjet og gjort skattepligtig og folkepensionen blev forhøjet samtidig med at det særlige personfradrag for pensionister blev afskaffet., Find satser, beløbsgrænser, love m.m. på, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, , eller se diverse årgange af publikationerne "Skatten" og "Skatter og afgifter" på , http://www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Vedr. særlige ordninger for selvstændige henvises til det vedlagte dokument "skattereformer 1980-2010.doc"., Bilag, Skattereformer 1980-2010, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, ST6PCT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/st6pct

QTILPENS

Navn, QTILPENS , Beskrivende navn, Udbetalte pensioner fra ATP (ATP, særlig og midlertidig pension) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Udbetalte pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). Variabel indeholder den almindelige ATP-pension samt udbetalinger fra den midlertidige og den særlige pension. (Særlig pension ophører og de sidste udbetalinger kommer 2010)., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.12 og benævnes 'ATP pensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Indbetalinger til den midlertidige pension foregik i 1998. I 1999 afløstes den midlertidige pension af den særlige pension. I 1999-2003 har der været indbetalt til den særlige pension. Ordningen er ophævet, og indestående beløb 2009 er udbetalt i 2009 eller 2010 som engangsudbetaling. Dvs. at beløbet ikke registreres som en indkomst. Beløbet ligger i et særligt register for engangsudbetalinger, INHP, med navnet SP_PENSION. INHP er ikke et højkvalitetsregister., ATP udbetales normalt fra folkepensionsalderen (dvs. 67 år frem til medio 2004, herefter er den gradvist nedsat til 65 år for "nye"). Udbetalingerne kan udskydes til 70 år (grænsen er nu forhøjet til 75 år, men det har ikke haft effekt endnu)., Fra 1. juli 1992 overgår efterlevendepension (ægtefæller) fra at være en ydelse der udbetales løbende til at være en engangsydelse. Den registreres ikke som en indkomst og indgår derfor ikke i QTILPENS. I stedet registreres den som en engangsudbetaling i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. Det giver et stort fald i antal modtagere fra 1992 til 1993. Se også lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension m.v. (lov nr. 372, 1992)., Bemærk, at ATP har været under indfasning i hele perioden (65-årige i 2006 var 23 år i 1964, da ATP indførtes). Dette er en væsentlig årsag til, at antal modtagere, gennemsnitsbeløb og fraktilbeløb vokser relativt kraftigt over hele perioden., Personer med en meget lille samlet ATP-indbetaling får pensionen udbetalt som et engangsbeløb. Sådanne engangsbeløb er ikke inkluderet i QTILPENS, men i registeret INHP med variabelnavn ATP_ENGANG. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTILPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtilpens

HELTID_DELTID_KODE

Navn, HELTID_DELTID_KODE , Beskrivende navn, heltid eller deltid (arbejdsomfang/potentielt arbejdsomfang) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltids- eller deltidsbeskæftigelse på referencetidspunktet ultimo november. , Heltid/deltid dannes på følgende vis; , 0=uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 1-4=heltid , 5-8=deltid , 9=uoplyst , Selvstændige og medarbejdende ægtefæller har uoplyst arbejdsomfang. Uoplyst grupperes normalt sammen med heltid., Detaljeret beskrivelse, Variablen HELTID/DELTID er et udtryk for personens samlede arbejdsomfang opdelt i heltid eller deltidsbeskæftigelse. Variablen heltid/deltid relaterer sig til personer i beskæftigelse ultimo november. For personer uden for beskæftigelse ultimo november er arbejdsomfanget ikke opgjort., For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er variablen sat til 0, idet der ikke foreligger oplysninger, der muliggør en beregning af arbejdsomfanget som for lønmodtagere. Ved formidling af statistikken kategoriseres selvstændige og medarbejdende ægtefæller som beskæftiget på heltid. , For de forsikrede er kilden til opgørelse af arbejdsomfanget forsikringsomfanget. Personer der er heltidsforsikrede kodes som værende beskæftigede på heltid, mens personer der er deltidsforsikrede kodes som værende forsikrede på deltid. , For ikke-forsikrede kodes variablen ud fra det gennemsnitlige ATP-beløb pr. ansættelsesdag beregnet på basis af længden af jobbet og ATP-beløbets størrelse. I de tilfælde hvor en person har haft flere job ultimo november summeres oplysningerne. Så-fremt en person har et ATP-beløb pr. ansættelsesdag der svarer til mindst 27 timer opgøres han som værende beskæftiget på heltid. Oplysningen om ansættelseslængden har ikke altid den bedste kvalitet. Det betyder, at der er en vis usikkerhed knyttet til opgørelsen af variablen HELTID/DELTID for de ikke-forsikrede., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november året før., Populationen i RAS er befolkningen med bopæl i Danmark den 1. januar med oplysning om tilknytning til arbejdsmarkedet på sidste arbejdsdag i november måned året før. , Værdisæt, D500300.TXT_HELTID_DELTID - Arbejdsomfang, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, uoplyst (selvstændige og medarbejdende ægtefæller), 17-12-1770, 1, heltidsforsikret eller sømænd, 17-12-1770, 2, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 3, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 27 timer eller mere, 17-12-1770, 5, deltidsforsikret, 17-12-1770, 6, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 18-27 timer, 17-12-1770, 7, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 9-18 timer, 17-12-1770, 8, ikke-forsikrede med ugentlig arbejdstid på 1-9 timer, 17-12-1770, 9, ikke-forsikrede med uoplyst arbejdstid, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigede-personer--ras-/heltid-deltid-kode