Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3251 - 3260 af 4768

    Historisk fald i skatteindtægterne

    For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct., 23. september 2010 kl. 0:00 ,  , Historisk fald i skatteindtægterne, For første gang i mange år er det årlige provenu af skatter og afgifter faldet. Provenuet i 2009 var på 802 mia. kr., hvilket er 38 mia. kr. mindre end året før - det svarer til et fald på 4,5 pct. , Det er især den statslige indkomstskat, selskabsskatten, momsen og registreringsafgiften, der har indbragt færre skatteindtægter. Der er til gengæld kommet ekstra indtægter på 17 mia. kr. fra beskatningen af SP-udbetalingerne. Uden disse ekstraindtægter ville faldet i indtægterne fra de samlede skatter og afgifter være på over 6 pct. , Selskabsskatter mv. er faldet i alt 33 pct. Registreringsafgiften af motorkøretøjer er faldet 38 pct. eller 7,2 mia. kr., og momsen er faldet 4 pct. eller 7 mia. kr. , Dette og meget mere kan du læse om i , Skatter og afgifter - Oversigt 2010, , som udkommer i dag. , Andre interessante konklusioner er blandt andet, at: , Især indtægterne fra olie- og gasvirksomhederne bidrager til det store fald i skatterne med en samlet nedgang på over 12 mia. kr. fra  selskabsskat og kulbrinteskat , Selskabsskatterne fra øvrige selskaber er faldet med 8 mia. kr. , Provenuet af ejendomsskatter er steget med 1,1 mia. kr. eller 5 pct. , Borgerne i Hørsholm og Gentofte lagde flest indkomstskattekroner pr. indbygger med hhv. 154.100 kr. og 140.700 kr. i 2008, hvilket er næsten tre gange så meget som borgerne på Samsø og Læsø med hhv. 50.100 kr. og 51.500 kr. Gennemsnittet for hele landet var 71.800 kr., Skatter og afgifter - Oversigt 2010, er på 195 sider og koster 105 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Du kan også hente den gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/skatterafgifter, . ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Per Svensson på tlf. 39 17 34 53 eller på , psv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-23-Historisk-fald

    Pressemeddelelse

    4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

    Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 ,  , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

    Pressemeddelelse

    Mænd bruger flest penge på e-handel

    Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Det viser den nye publikation Befolkningens brug af internet 2009., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Mænd bruger flest penge på e-handel, Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. de seneste tre måneder mod kun hver syvende kvinde. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik., Resultaterne fra undersøgelsen er samlet i en ny publikation , Befolkningens brug af internet 2009, , der udkommer i dag. Den beskriver danskernes adgang til og brug af internettet og meget mere., Af interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med højere hastighed, Flest har adgang til bredbånd i Region Hovedstaden (80 pct.), mens andelen af personer med bredbånd i Region Sjælland er lavest (71 pct.), Internettjenester med brugerskabt indhold fx sociale netværkstjenester, blogs mv. er mere populære end nogensinde; hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester som fx Facebook, Download af digitalt indhold fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloadede software som fx antivirusprogrammer i 2009 mod 35 pct. i 2008, To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser., Befolkningens brug af internet 2009, er på 84 sider og kan downloades gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14039, ., Læs også mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der tager pulsen på de e-handlende og tegner et billede af, hvem der handler, hvor meget og hvad, der bliver handlet., For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67 eller på , ata@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

    Pressemeddelelse

    Penge gør os mere tilfredse med livet

    En ny stor måling af danskernes livskvalitet viser, at danskere med høj indkomst er lidt mere tilfredse med livet end danskere, der har lave indkomster., 15. september 2016 kl. 9:00 ,  , Hvis man spørger de danskere, der har en disponibel indkomst på 600.000 kr. eller mere om året, hvor tilfredse, de er med livet, så giver 78 pct. en høj score. Spørger man den gruppe af befolkningen, som har en disponibel indkomst mellem 100.000 og 200.000 kr. er det derimod kun 61 pct., der giver en høj score., Penge er dog langt fra alt, der har indflydelse på vores livskvalitet, og derfor har Danmarks Statistik i den første store undersøgelse af danskerens livskvalitet også spurgt ind til en række andre faktorer som forventninger til fremtiden, familieliv, sociale relationer, arbejde, boligsituation, tryghed, helbred, motion og meget andet., Samtlige resultater er i dag offentliggjort i Statistikbanken, , hvor man har mulighed for at opdele svarene på køn, alder, indkomst, højest gennemførte uddannelse, antal lægekontakter og socioøkonomisk baggrund. For 38 kommuner er det tilmed muligt at se de kommunale resultater., Hovedresultaterne er præsenteret med grafik og tekst på , vores hjemmeside, , hvor det også er muligt at læse mere om selve undersøgelsen. I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik , kan du få flere bud på de historier, der gemmer sig i tallene., Endelig er der udarbejdet delrapporter for de fem regioner. , De er også tilgængelige på vores hjemmeside, ., Der afholdes i løbet af dagen arrangementer fem steder i landet – et i hver region – hvor fire borgmestre og en rådmand diskuterer resultaterne for deres kommuner. Pressen er velkommen til at deltage. , Information om tid og sted finder du her, ., Målingen er gennemført af Danmarks Statistik med finansielt støtte fra Region Syddanmark og Trygfonden. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Preben Etwil på , pet@dst.dk, , 39 17 32 72 eller Niels Ploug på , npl@dst.dk, , 39 17 39 51.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-09-15-penge-goer-os-mere-tilfredse-med-livet

    Pressemeddelelse

    Er den danske arbejdstid lav?

    Den danske arbejdstid pr. beskæftiget er blandt de laveste i EU, men arbejdstiden pr. person i befolkningen ligger over EU-gennemsnittet. Ny analyse fra Danmarks Statistik kigger nærmere på danskernes arbejdstid. , 29. november 2017 kl. 10:00 ,  , Danmark havde den næstlaveste arbejdstid i EU i 2016, når den ugentlige arbejdstid opgøres pr. beskæftiget mellem 15 og 74 år. Men samtidigt er mange mænd og kvinder i beskæftigelse i Danmark, og danske kvinder har fx den tredjehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Hvis ar-bejdstiden i stedet sættes i forhold til befolkningen mellem 15 og 74 år, ligger danskernes ar-bejdstid i midterfeltet og lidt over EU-gennemsnittet. , - , Selvom arbejdstiden pr. beskæftiget er relativt lav i Danmark, er vi til gengæld mange på arbejdsmarkedet i Danmark. Den cocktail betyder faktisk, at vi arbejder flere timer pr. person end gennemsnittet i EU, , udtaler Niels Ploug, direktør i Danmarks Statistik.  , Analysen ser også på, hvilke grupper i Danmark der arbejder mere eller mindre end gennem-snittet for andre europæiske lande. Niels Ploug uddyber:, - , Arbejdstiden for højtuddannede i Danmark ligger generelt under gennemsnittet for landene i vores analyse. Og det gælder uanset, om vi opgør arbejdstiden pr. beskæftiget eller pr. person i befolkningen. Til sammenligning ligger arbejdstiden for lavt- og mellemuddannede en anelse over gennemsnittet, når den opgøres pr. person i befolkningen, ., Læs hele analysen: , Er den danske arbejdstid lav?, Ønsker du at vide mere om analysen, er du velkommen til at kontakte Michèle Naur, (mln@dst.dk, 39 17 34 14).,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-11-29-Er-den-danske-arbejdstid-lav

    Pressemeddelelse

    BNP opjusteres i revideret nationalregnskab

    15. september 2014 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik offentliggør i dag en hovedrevideret udgave af nationalregnskabet og statistikken om de offentlige finanser, som betyder, at det danske bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med 1,8 pct. i 2013. Nationalregnskabet revideres tilbage til dets start i 1966. Effekten varierer over årene, men i alle år opjusteres BNP mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. Revisionen ændrer ikke det overordnede billede af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966-2013. For de enkelte år er der justeringer i skiftende positiv og negativ retning. , Ved hovedrevisionen overgår det danske nationalregnskab til de nye europæiske retningslinjer for nationalregnskaber, European System of National and Regional Accounts (ESA 2010), som alle EU-lande er forpligtede til at overgå til inden udgangen af september 2014. Samtidig med overgangen til de nye retningslinjer indføres en række nye og forbedrede datakilder og metoder. , Nogle økonomiske nøgletal bliver påvirket af hovedrevisionen. Eksempelvis nedjusteres skattetrykket mellem 1,3 og 3,2 procent af BNP i perioden, hvor påvirkningen er størst i de senere år. At skattetrykket nedjusteres, betyder ikke, at de offentlige indtægter som helhed nedjusteres. Derimod er nogle offentlige indtægter, som tidligere blev klassificeret som skatter, nu blevet til andre typer af offentlige indtægter. Læs mere i , netmagasinet bag tallene, ., De kvartalsvise nationalregnskaber offentliggøres for første gang i hovedrevideret udgave 30. september. Også betalingsbalancen gennemgår en hovedrevision, men resultaterne af denne offentliggøres først 9. oktober 2014., Dagens udgivelse af Nyt fra Danmarks Statistik giver et hurtigt overblik over en række af revisionens hovedresultater. Du kan få et nærmere indblik i de forskellige ændringer og deres effekter på , www.dst.dk/revision2014, eller i , temapublikationen Nationalregnskab og offentlige finanser – ESA 2010, , som også udkommer i dag., For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Martin Rasmussen på 39 17 35 29 eller , mra@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-15-bnp-opjusteres-i-revideret

    Pressemeddelelse

    Unge med høj indkomst finder oftere en partner

    12. september 2014 kl. 9:00 ,  , Særligt for unge enlige mænd ser der ud til at være en sammenhæng mellem indkomstens størrelse og andelen, som flytter sammen med en partner. 24 pct. af enlige mænd på 25-29 år, som havde en indkomst før skat over 400.000 kr., flyttede i 2012 sammen med en partner. Blandt deres jævnaldrende med en indkomst under 125.000 kr. var det kun 11 pct., Også for de enlige unge kvinder er der en tendens til at dem med en høj indkomst oftere flytter sammen med en partner – dog mindre end for de jævnaldrende mænds vedkommende. 23 pct. af de 25-29-årige kvinder med de højeste indkomster flyttede sammen med en partner i 2012 mod 15 pct. af dem med lavest indkomst., Konklusionerne fremgår af , Indkomster 2012, , der udkommer i dag. Publikationen fokuserer i år særligt på indkomst og parforhold. Et par konklusioner mere følger her:, Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest., Par med lav indkomst flytter oftere fra hinanden end par med høj indkomst. Effekten af indkomstniveauet er stor blandt de unge, men mindskes kraftigt med alderen., I 31 pct. af alle par af blandet køn tjener kvinden mere end manden. I 24 pct. af par med børn under 7 år tjener kvinden mest., Indkomster 2012, , der kan hentes gratis på , www.dst.dk/publ/indkomster, , tegner i øvrigt et billede af indkomstforholdene med oplysninger som disse:, Den gennemsnitlige indkomst før skat var 292.200 kr. i 2012., Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst 78,0 pct. af mændenes indkomst mod 70,4 pct. i 2000, 64.600 personer (eller 1,4 pct. af skattepligtige danskere over 15 år) havde i 2012 en indkomst før skat på mere end en million kr., Indkomstuligheden er vokset siden årtusindskiftet. Siden år 2000 er gini-koefficienten vokset fra 24,1 gini-point i år 2000 til 27,7 i 2012., For yderligere information om , Indkomster 2012, er du velkommen til at kontakte hovedforfatter Jarl Quitzau, tlf. 39 17 35 94, , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-09-12-unge-med-hoej-indkomst

    Pressemeddelelse

    Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

    14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

    Pressemeddelelse

    Rekordmange handler på nettet

    70 pct. af alle danskere mellem 16 og 89 år har handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder. I 2011 var andelen 53 pct. Det er især blandt de ældre over 64 år, at internethandel er blevet mere udbredt., 6. marts 2020 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2019 gjaldt det for 52 pct. af de 65-74-årige i 2019 og for 28 pct. af de 75-89-årige. I 2011 var andelene i disse aldersgrupper 25 pct. og 8 pct.,  , Det viser publikationen It-anvendelse i befolkningen 2019, som udkommer i dag.,  , Publikationen viser også, at e-handel er særligt udbredt i Danmark. Sammen med Storbritannien fører Danmark an, når man måler andelen, der har handlet på nettet. Blandt de 16-74-årige havde 74 pct. af danskerne handlet på nettet i løbet af de seneste tre måneder, mens det gjaldt for 70 pct. af svenskerne, 67 pct. af nordmændene og 53 pct. af EU-borgerne generelt. ,  , ”Andelen, der handler på nettet, har været stigende i flere år både i Danmark og i resten af EU. Men langt fra alle i EU har taget internethandel til sig. Hver tredje EU-borger har aldrig handlet online, mens det gælder for færre end hver 10. dansker,” siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Agnes Tassy.,  , Dagligvarer og medicin mere populært på nettet, De mest udbredte køb på nettet er billetter til biograf, koncert og lignende. Men særligt , tøj mv., medicin samt mad og husholdningsvarer er blevet mere populært at købe på nettet, viser It-anvendelse i befolkningen 2019. I 2011 havde 7 pct. af dem, der havde e-handlet, købt medicin, mens 12. pct. havde købt mad og husholdningsvarer. I 2019 var andelene henholdsvis 25 pct. og 26 pct. For tøj mv. var andelen steget fra 50 pct. i 2011 til 67 pct. i 2019.,  , Publikationen It-anvendelse i befolkningen, udkommer årligt. I år indeholder publikationen for første gang et afsnit om ’smart home’-produkter, som er særligt udbredte i Danmark i forhold til de andre EU-lande.,  , Kontakt: Chefkonsulent, Agnes Tassy, , ata@dst.dk, , 39 17 31 44 eller fuldmægtig, Monika Bille Nielsen, , mbs@dst.dk, , 39 17 35 95.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-03-06-rekordmange-handler-paa-nettet

    Pressemeddelelse

    PRIVAT_PENSION_13

    Navn, PRIVAT_PENSION_13 , Beskrivende navn, Udbetalte private pensioner. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., PRIVAT_PENSION_13 er summen af udbetalinger fra , Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger., ATP. Ekskl. engangsudbetalinger., Tjenestemandspension., Variablen er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing., I statistikbankens tabel INDKP101 benævnes variablen '19 offentlige pensioner'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable. PRIVAT_PENSION_13 = QTILPENS + QTJPENS(1991-) + QANDPENS(1991-) Hvor: QTILPENS er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension QTJPENS er tjenestemandspensioner QANDPENS er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner) Ændringer over tid. Før 1991 ligger disse beløb i variablen RESUINK_13, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, PRIVAT_PENSION_13 har ingen værdisæt

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/privat-pension-13

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation