Søgeresultat

Verden omkring Danmark har påvirket landbrugsregnskaberne i 100 år

15. maj 2017 kl. 9:00 ,  , Siden de første landbrugsregnskaber blev indberettet til statistikformål for , regnskabsåret 1916-17, , har dansk landbrug gennemlevet lidt af hvert., I statistikkens første år betød 1. Verdenskrig øget efterspørgsel efter fødevarer i de krigsførende lande. Det medførte, at Danmark, der ikke deltog i krigen, kunne afsætte landbrugsvarer til høje priser. Omvendt var det i kriseårene i 1930’erne sværere at eksportere, og der måtte indføres kriseforanstaltninger, bl.a. med henblik på at nedbringe høj gæld., 2. Verdenskrig understøttede den teknologiske udvikling, og i efterkrigsårene blev heste i stigende grad afløst af maskinkraft., Da Danmark i 1973 blev medlem af EF, blev der stillet nye krav til landbrugsregnskaberne i statistikken, der skulle følge samme metode, som de øvrige medlemslande brugte. Med bogen ", Landbrugsregnskaber i 100 år, " giver Danmarks Statistik et indblik i dansk landbrug og dets udvikling i særligt det 20. århundrede., Publikationen omhandler bl.a.:, Mekanisering og specialisering af landbruget, der har oplevet kraftigt stigende produktivitet., Regnskabstal for 100 år, der bl.a. viser udviklingen i bruttoudbytte, driftsomkostninger, resultatmål, kapital og gæld., Statistikkens udarbejdelse, der har gennemgået metodeændringer, øget detaljeringsgraden og dermed blevet mere anvendelig i forskningen., Forholdet mellem nettoudbyttet og værdien af landbrugsaktiverne giver afkastningsgraden, der viser kapitalaflønningen. Kapitalaflønningen er under en forudsætning om, at den arbejdskraft, landmandsfamilien leverer, er aflønnet med en løn, der er sammenlignelig med lønnen i andre erhverv., I anledningen af hundredåret for landbrugsregnskaberne er tabellen , JORD100 blevet tilføjet i Statistikbanken.dk, Her kan man trække regnskabstal for landbruget tilbage til 1916 og frem til 2015,, der er det seneste opgjorte år med regnskabsstatistik for jordbrug, . I tabellen vil man kunne se, hvordan regnskaberne fra 1973, hvor Danmark kom ind i EF, bliver mere detaljerede end tidligere. Regnskaberne udvikler sig fortsat og reguleres af EU-organet "FADN – The Farm Accountancy Data Network". En øget efterspørgsel efter information om landbruget betyder, at der også i fremtiden vil komme nye krav til metoder og detaljeringsgrad., Til efteråret er Danmarks Statistik vært for den 25. Pacioli-workshop. Workshoppen samler internationale eksperter og forskere fra branchen, der mødes for at udveksle erfaringer om best practice inden for landbrugets regnskabsstatistik og anvendelse., Landbrugsregnskaber i 100 år kan downloades gratis på vores , hjemmeside, . Hvis du har spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen på tlf. 39 17 33 15, , hpe@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-05-15-verden-omkring-danmark-har-paavirket-landbrugsregnskaberne-i-100-aar

Pressemeddelelse

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13

Navn, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 , Beskrivende navn, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.10 og benævnes 'Øvrige dagpenge fra A-kasser ', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 er lig med summen af følgende variable:, KURSUSG, kursusgodtgørelse, ANDREYD 1980-1993 andre ydelser fra A.-kasser, kursusgodtgørelse og strejke- og lockout godtgørelse, ANDAKAS 1994ff, Andre ydelser fra arbejdsløshedskasser (ikke klassificerede), QIVARK, iværksætter og etableringsydelse (1988-2000), VIRKSOMHEDS_PRAKTIK, virksomhedspraktik (fra 2009), FERIE_DAGPENGE, feriedagpenge (fra 2009), QORLOV2, ydelser under orlov(børnepasning BARNEP, uddannelse UDDAN og sabbat SABBAT (1994-2011), OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 = QARBLOS - ARBLHU - QUDDYDL+QORLOV2(1994-2011), Ændringer over tid:, I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse (og uddannelsesgodtgørelse, som ligger i variablen ARBLHUMV), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-dagpenge-akas-13

OVRIG_OVERFORSEL_13

Navn, OVRIG_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse., Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), I Statistikbanktabellen INDKP101 har variablen indkomsttype nr. 14 og benævnes 'Øvrige overførselsindkomster'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., OVRIG_OVERFORSEL_13=STIP+KORSTOETT+KORYDIAL+GRON_CHECK, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., GRON_CHECK er grøn check, Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, OVRIG_OVERFORSEL_13 = ANDOVERFOERSEL+GRON_CHECK , Hvor ANDOVERFORSEL er boligstøtte børnefamilieydelse og stipendier fra statens uddannelsesstøtte. , Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte indgår i registeret fra 1983. Før 1983 ligger stipendierne i variablen RESUINK_13, Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-overforsel-13

Store forskelle på danskeres brug af computer

Næsten alle familier har en computer, og ni ud af ti danskere har brugt en computer, men der er store forskelle på, hvad vi bruger computeren til., 29. september 2003 kl. 0:00 ,  , Computeren og mobiltelefonen er blevet fast inventar i stort set alle familier. Der sendes i gennemsnit to sms-er pr. mobilkunde om dagen. Hver fjerde internetbruger har e-handlet den seneste måned, og hver fjerde dansker har brugt nettet til helbredsrelaterede aktiviteter som informationssøgning om skader, sygdom eller ernæring., Danskerne har taget informationssamfundet til sig. Det viser , Informationssamfundet Danmark 2003,, som Danmarks Statistik netop har udgivet i samarbejde med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Publikationen samler flere års udviklingsarbejde og giver et bredt og dækkende statistisk billede af centrale aspekter af informationssamfundet., 89 pct. af befolkningen har brugt en computer, mens 11 pct. aldrig nogensinde har prøvet at bruge en computer. Og blandt de, som har prøvet at bruge en computer, er der store forskelle på, hvorvidt de har modtaget undervisning i brug af en computer, og hvad de bruger computeren til. , Kun 58 pct. af befolkningen har modtaget undervisning i brug af computer. Det er først og fremmest funktionærer (70 pct.) og studerende (63 pct.), der har modtaget undervisning, mens der blandt de selvstændige og personer uden for erhverv kun er 43 pct., To ud af ti har hjemmeside, Når det handler om befolkningens praktiske kompetencer i brugen af computere, så har 85 pct. åbnet et program på en computer, 68 pct. har kopieret en fil og brugt -kopier sæt ind- i et dokument. 63 pct. af befolkningen har brugt regneark til almindelige udregninger, 48 pct. har flettet breve eller labels fra en forsendelsesliste, og 20 pct. har oprettet en hjemmeside og programmeret., Også i den praktiske brug af computeren er det funktionærer og studerende, der har prøvet mest, mens de selvstændiges andele er en anelse lavere end for befolkningen samlet set ved alle former for computeranvendelse. Dog er der lidt flere selvstændige (22 pct.), der har prøvet at oprette en hjemmeside., Informationssamfundet Danmark 2003 , er den tredje i serien af statistik om informationssamfundet. Ud over befolkningens it-kompetencer og brug af informationsteknologi afdækker publikationen også virksomhedernes og den offentlige sektors brug af it, adgangsveje til internettet, it-sikkerhed samt it-erhverv og it-produkter., Bogen koster i trykt form 325 kr. og kan bestilles på , www.dst.dk/boghandel, eller den kan læses gratis på , www.dst.dk/it, . , Denne artikel er offentliggjort 29. september 2003.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2003/2003-09-29-Store-forskelle

Bag tallene

Stigende antal virksomheder har svært ved at rekruttere it-specialister

Antallet af virksomheder, der har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, vokser. Det viser netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik., 25. januar 2018 kl. 13:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Andelen af virksomheder, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister, er steget fra 51 til 61 procent på bare ét år., Det viser publikationen , It-anvendelse i virksomheder 2017, , som Danmarks Statistik offentliggjorde torsdag morgen., ”Særligt virksomheder i informations- og kommunikationsbranchen har vanskeligt ved at rekruttere it-specialister,” forklarer specialkonsulent Gitte Frej Knudsen, der er forfatter til rapporten., Blandt virksomheder i denne branche er der 73 procent, der havde vanskeligt ved at rekruttere it-specialister. Til sammenligning var andelen 64 pct. året før., Danske virksomheder er EU’s mest digitaliserede, Rapporten viser, at andelen af danske virksomheder, der har en høj eller meget høj digitaliseringsgrad ligger på 42 procent, hvilket er EU’s højeste niveau., Den høje grad af digitalisering skyldes, at danske virksomheder i højere grad gør brug af basisteknologier, end andre europæiske lande gør., Ser man i stedet på brugen af avancerede teknologier som for eksempel Big Data, så er Danmark ikke med helt så langt fremme som andre lande, vi typisk sammenligner os med., Ifølge nyeste tal analyserer 12 procent af danske virksomheder Big Data, mens 19 procent af virksomhederne i Nederlandene analyserer Big Data. , Sammenhæng mellem high tech og ansattes uddannelsesniveau, It-anvendelse i virksomheder 2017, viser endvidere, at der blandt danske virksomheder, er en sammenhæng i mellem brugen af avancerede teknologier og de ansattes uddannelsesniveau., I virksomheder, der anvender avancerede teknologier, har 25 procent af medarbejderne en lang eller mellemlang videregående uddannelse. Til sammenligning er andelen 13 procent blandt virksomheder, der ikke anvender avancerede teknologier., Denne forskel skyldes bl.a., at de store virksomheder mest anvender de avancerede teknologier, og generelt har de store virksomheder flere højtuddannede ansatte., Større andel af ansatte med tekniske uddannelser i high tech virksomheder, 20 pct. af de ansatte i virksomheder med avancerede teknologier havde en teknisk uddannelse – dette dækker både over ansatte med erhvervsfaglig – og mellemlang/lang videregående uddannelse. Til sammenligning havde 11 pct. af de ansatte en teknisk uddannelse i virksomheder uden avancerede teknologier., Hvis du ønsker, at vide mere om virksomhedernes anvendelse af it, kan du læse , publikationen, , der også beskriver undersøgelsens afgrænsning og metode. Eventuelle spørgsmål kan rettes til specialkonsulent Gitte Frej Knudsen via , gfk@dst.dk, eller tlf.: 39 17 31 19. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-25-Stigende-antal-virksomheder-har-svaert-ved-at-rekruttere-it-specialister

Bag tallene

Nogle kommuner bruger tre gange så meget som andre på kultur per indbygger

Kommunerne brugte lidt over 1.500 kr. per indbygger på kultur i 2016. Albertslund og Furesø brugte tre gange så meget som Sorø og Kalundborg., 7. november 2017 kl. 10:00 , Af , Magnus Nørtoft, I 2016 havde kommunerne i gennemsnit driftsudgifter til kultur per indbygger på 1.551 kr., hvilket er 3,3 pct. mindre end i 2012, der var året før det seneste kommunalvalg, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Nettodriftsudgifter, I denne artikel er ”kulturudgifter” opgjort som nettodriftsudgifter. Nettoudgifter betyder, at der er tale om kommunernes samlede reelle udgifter, så indtægter fra fx statsrefusioner og brugerbetaling er trukket fra udgifterne. Mens driftsudgifter relaterer sig til den løbende aktivitet., Kilde: , Danmarks Statistik, Driftsudgifterne til , kultur per indbygger var dog langt fra lige store i alle kommuner, . Kommunerne, der brugte mest i 2016, var Albertslund (2.816 kr.), Furesø (2.465 kr.) og Tårnby (2.439 kr.). Til sammenligning brugte Kalundborg (806 kr.), Sorø (810 kr.) og Skanderborg (832 kr.) færrest penge på kultur per indbygger samme år. Dermed havde både Albertslund, Furesø og Tårnby mere end tre gange så høje driftsudgifter til kultur per indbygger som Kalundborg. Fire kommuner brugte i øvrigt under en tredjedel af Albertslund per indbygger på kultur., Forbehold og afgrænsning, Tallene skal tolkes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Udgifter til kulturområdet er summen af udgifterne til Fritidsfaciliteter, Folkebiblioteker, Kulturel virksomhed, Folkeoplysning og fritidsaktiviteter m.v. (eksklusiv ungdomsskolevirksomhed og daghøjskoler) samt Fælles funktioner., Se også , http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber/indhold, for afgrænsning af driftsudgifterne til kulturområdet., Kilde: , Danmarks Statistik, I forhold til 2012 udviklede driftsudgifterne til kultur per indbygger sig mindre end 5 pct. i positiv eller negativ retning i 39 kommuner. I Lejre (42,5 pct.), Solrød (42,4 pct.) og Samsø (38,4 pct.) voksede driftsudgifterne mest. Mens de blev reduceret mest i Herlev (33,7 pct.), Sønderborg (19,4 pct.) og Lyngby-Taarbæk (19,0 pct.).,  I Lejre, Solrød og Samsø steg driftsudgifterne per indbygger til kultur fra nogle relativt lave niveauer i 2012, så disse tre kommuner også i 2016 lå under landsgennemsnittet., Kilde: , Danmarks Statistik, Find flere , kommunale nøgletal her, ., Yderligere spørgsmål:, Fuldmægtig Kevin Reinholdt Vejrup, 39 17 34 66, , kev@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-07-Nogle-kommuner-bruger-tre-gange-saa-meget-som-andre-paa-kultur-per-indbygger

Bag tallene

Udenlandsk øl i fremgang

Hver dansker over 18 år drikker nu i gennemsnit 11 udenlandske øl om året. Importen af øl fra Holland, Belgien og Tjekkiet er mere end tidoblet siden 2000., 12. april 2005 kl. 0:00 ,  , Skønt danskernes forbrug af øl har været faldende i de seneste år, er der siden 2000 blevet efterspurgt stadig mere øl fra udenlandske bryggerier. Det viser tal fra Danmarks Statistik.  , Klassiske ølnationer i fremgang, Selv om øl fra England og Tyskland fortsat fylder godt i importstatistikken, er det importen fra tre klassiske ølnationer - Holland, Belgien og Tjekkiet - som i øjeblikket udvikler sig mest dramatisk. Importen af øl fra disse tre lande er mere end tidoblet i de seneste fem år. I 2000 blev der importeret 0,7 mio. liter øl til det danske marked fra disse tre lande - dette tal var ved udgangen af 2004 vokset til en import på 8,9 mio. liter. , Importen af øl fra Frankrig og Italien har også været stigende i perioden, selv om der fortsat er tale om relativt små mængder på ca. en halv mio. liter øl fra hvert land i 2004., Hver dansker drikker 11 udenlandske øl om året , Den samlede import af udenlandsk øl til Danmark blev næsten tredoblet i perioden fra 2000-2003. Fra 6,3 mio. liter i 2000 til 16,1 mio. liter i 2003 - det svarer til, at hver dansker over 18 år drak 11 udenlandske øl (med et indhold på 33 cl. pr. flaske) i 2003.  , Ølimport fra Tyskland steg 848 pct. i 2004 , Fremgangen for importen af udenlandsk øl er fortsat i 2004, men en række særlige faktorer gør det vanskeligt at sammenligne udviklingen i 2004 med tidligere år. Ti dages ølstrejke på en række danske bryggerier i begyndelsen af juni 2004 fik importen af øl fra Tyskland til at eksplodere i sommermånederne. Importen af øl til Danmark fra Tyskland steg således fra 2,4 mio. liter øl i 2003 til 23 mio. liter i 2004 - en stigning på 848 pct. Ser vi bort fra Tyskland, viser statistikken, at importen af udenlandsk øl til Danmark har været jævnt stigende i hele 2004. , Holland ny stor ølleverandør, Der bliver nu importeret mere hollandsk end engelsk øl til det danske marked. Tidligere var det England, som sendte mest øl til Danmark, men med en import fra Holland på 4,2 mio. liter øl i 2004 er Holland nu Danmarks største udenlandske ølleverandør bortset fra Tyskland, der som nævnt leverede ekstraordinært meget øl til Danmark i 2004.   , Ifølge Bryggeriforeningen var det samlede danske ølforbrug på ca. 518 mio. liter øl i 2003 - danskernes ølforbrug bliver med andre ord fortsat hovedsagligt dækket af øl, som er produceret i Danmark.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-04-12-Fremgang-for-udenlandsk-ol

Bag tallene

Styrtdyk for indenrigsfly bremset

Efter syv års dundrende tilbagegang lykkedes det i 2004 for flyselskaberne at vende tilbagegangen på de danske indenrigsruter. Det er først og fremmest ruten Aalborg-København, der driver udviklingen., 13. marts 2005 kl. 0:00 ,  , Syv års dundrende tilbagegang for indenrigstrafikken standsede i 2004 - i hvert fald for en stund. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af passagerer på de danske indenrigsflyvninger steg i 2004. Det er første gang siden åbningen af den faste forbindelse over Storebælt, at flyselskaberne oplever et år med stigende passagertal på indenrigsruterne. , Halvanden mio. mennesker steg sidste år ombord på et indenrigsfly for at rejse mellem landsdelene. Det er en stigning på 20.000 passagerer i forhold til året før - umiddelbart en beskeden stigning på godt én pct., som dog bør ses i lyset af, at antallet af passagerer på indenrigsruterne fra 1997 til 2003 var faldet med 44 pct. , Aalborg og Billund i front , Udviklingen dækker over nogle store forskelle lufthavnene imellem. Indenrigsruterne fra Billund og Aalborg oplevede således en fremgang i passagerantallet, som lå langt over gennemsnittet. Til gengæld fortsætter nedturen for ruten mellem Århus og København. , Hvis vi nøjes med at se på antallet af indenrigspassagerer er Aalborg den suverænt travleste lufthavn i provinsen. 280.000 mennesker rejste sidste år med indenrigsfly fra landets fjerdestørste by - en fremgang på fire pct. , På andenpladsen kommer Århus Lufthavn med 145.500 indenrigspassagerer i 2004 - en tilbagegang på tre pct. , Til gengæld oplevede Billund Lufthavn en fremgang på syv pct. på indenrigsruterne i 2004. Der er dog fortsat mere end tre gange så mange indenrigspassagerer fra Aalborg end fra Billund. , Ser vi på det samlede antal passagerer på rutetrafikken - både indenrigs- og udenrigspassagerer - er Billund lufthavn med 514.000 passagerer den travleste lufthavn i provinsen. , Københavns Lufthavn havde 776.700 afrejsende passagerer på indenrigsruterne i 2004 - en fremgang på to pct. , Igen fremgang for international rutetrafik, Passagerantallet på de internationale rutefly fra de danske lufthavne var i fremgang i hele 2004. , Fremgangen kommer på baggrund af flere perioder med opbremsninger i passagervæksten på de internationale ruter - i første omgang efter flykapringerne i USA den 11. september og igen i 2003 som en reaktion på krigen i Irak, udbruddet af SARS og frygten for international terrorisme. For hele 2004 var der en fremgang på 8 pct. i forhold til året før. , Bedst gik det i Billund Lufthavn, hvor passagerantallet på den internationale rutetrafik steg 21 pct. i forhold til 2003. I Københavns Lufthavn steg passagerantallet på den internationale rutetrafik 7 pct. Til gengæld faldt passagerantallet på de internationale rutefly i Århus Lufthavn 20 pct. i løbet af 2004. ,  , For flere oplysninger: Kontakt Nicolai Østergaard på 26 19 86 57.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-03-13-Indenrigsflyvning-i-lille-fremgang

Bag tallene

Tilfredse forbrugere

Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU. Forbrugernes tilfredshed med postvæsenet er fx højest i Danmark. Samtidig bruger vi mindre tid foran fjernsynet og færre penge på restaurantbesøg end resten af EU-borgerne., 9. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Sammenlignet med de andre EU-lande, så er der bare nogle ting, som simpelthen fungerer i Danmark. For danskerne er det fx temmelig ukendt med strømsvigt eller vandhaner uden vand, og selvom danske forbrugere selvfølgelig godt kan brokke sig over både Post Danmark og DSB, så er det intet i forhold til forbrugerne i resten af EU. Det viser en ny publikation fra Eurostat om forbrugerne i EU., Danske forbrugere er mere tilfredse end gennemsnittet i EU, når det handler om el- og vandforsyning, transportforhold i byerne, inter-city jernbaneforbindelserne, telefonforbindelser og ikke mindst postvæsenet, hvor danskerne er de mest tilfredse i EU. Kun når det handler om danskernes tilfredshed med forsyningen af gas, bevæger vi os under EU-gennemsnittet., Når det drejer sig om tilfredsheden med el-forsyningen og transportforholdene i byområderne, bliver Danmark kun overgået af Luxembourg, og tilfredsheden med vandforsyningen er kun større i Luxembourg og Holland. Danskernes tilfredshed med inter-city jernbaneforbindelserne er kun overgået af Luxembourg og Grækenland., Store forskelle på fritidsaktiviteter, Publikationen fortæller også, at der er stor forskel på, hvor stor en andel af husholdningsudgifterne der går til kultur og fritidsaktiviteter i EU-landene. I 1999 svingede det fra 3,7 pct. i Portugal til 14,6 pct. i Sverige, og i Danmark gik 11,2 pct. af husholdningernes udgifter til kultur og fritidsaktiviteter. , Når det handler om de mere tilbagelænede fritidsaktiviteter viser det sig, at danskerne bruger mindre tid foran fjernsynet end gennemsnittet i EU. For en danskers vedkommende bliver det i gennemsnit til 165 minutter dagligt - i EU er gennemsnittet 206 minutter. Englænderne bruger mest tid - 232 minutter dagligt - på tv-kiggeri, og Luxembourg er det land, hvor indbyggerne bruger færrest minutter - 124 - foran flimmerkassen., Restaurationsbesøg er heller ikke så populært blandt danskerne. Kun 3,5 pct. af danskernes husholdningsudgifter går til at spise ude - her er det kun i Italien, at en mindre andel - 3,1 pct. af husholdningsudgifterne - går til at spise ude. Portugal (8,9 pct.) og Spanien (8,7 pct.) er de lande, hvor den største andel af forbrugernes husholdningsudgifter går til restaurantbesøg.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2002/2002-01-09-Tilfredse-forbrugere

Bag tallene