Søgeresultat

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene

OVRIG_OVERFORSEL_13

Navn, OVRIG_OVERFORSEL_13 , Beskrivende navn, Andre overførsler. SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OVRIG_OVERFORSEL_13 er en sumvariabel og beregnes som summen af SU, boligstøtte, grøn check og børnetilskud/børnefamilieydelse., Boligstøtten er lagt på hos den person i familien, der har søgt støtten. , Børnetilskuddet er lagt til den voksne i familier med en voksen, og i familier med to voksne er børnetilskuddet oftest lagt til hos kvinden ( alle ydelsestyper nævnt i statistikbanktabel bts44), I Statistikbanktabellen INDKP101 har variablen indkomsttype nr. 14 og benævnes 'Øvrige overførselsindkomster'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., OVRIG_OVERFORSEL_13=STIP+KORSTOETT+KORYDIAL+GRON_CHECK, Hvor:, KORSTOETT er boligstøtte/boligydelse, KORYDIAL er børnetilskud/børnefamilieydelse, STIP er stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte., GRON_CHECK er grøn check, Sammenhæng med variable før 2013 revisionen, OVRIG_OVERFORSEL_13 = ANDOVERFOERSEL+GRON_CHECK , Hvor ANDOVERFORSEL er boligstøtte børnefamilieydelse og stipendier fra statens uddannelsesstøtte. , Stipendier fra Statens uddannelsesstøtte indgår i registeret fra 1983. Før 1983 ligger stipendierne i variablen RESUINK_13, Boligstøtte og børnetilskud er skattefri overførsler. De indgår ikke i indkomststatistikken før 1984., Reglerne for børnetilskud og børnefamilieydelse ændres i 1987, hvilket giver en kraftig stigning i 1987 og 1988. For yderligere detaljer, se variablen KORYDIAL., En større reform af Statens Uddannelsesstøtte fra og med studieåret 1988/89 giver anledning til en kraftig stigning i STIP fra 1987 til 1988 og fra 1988 til 1989 - for yderligere detaljer se variablen STIP., Læs mere om ændringerne i undervariablene under de enkelte variable., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_OVERFORSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-overforsel-13

NWP

Navn, NWP , Beskrivende navn, NWP , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Smalfortjeneste inkl. pensionsbidrag, pr. præsteret time , Detaljeret beskrivelse, Som NW, blot inkl. pensionsbidrag pr. måned. Se mere under variablen NW. , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, NWP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/nwp

FAMGRON_CHECK

Navn, FAMGRON_CHECK , Beskrivende navn, Grøn check , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, I forbindelse med skattereformen gældende fra 2010 hæves de grønnen afgifter og der indføres lettelser i beskatningen, som især kommer lønmodtagere i den øvre end til gode. Der er derfor samtidig indført den grønne check, som er fuld for indkomster under en given bundgrænse, og derefer aftrappes., Den grønne check blev indført i 2010., Læs mere om Grøn check hos skat:, og i loven, https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=125357 , Detaljeret beskrivelse, Betingelsen for at modtage grøn check er, at personen fuldt skattepligtig (eller grænsegænger) den første dag i indkomståret, og ved indkomstårets udløb være fyldt 18 år, for at få den grønne check. Personer beskattet efter forskerordningen, får ikke en grøn check., Den grønne check reduceres fra 2014 til 2020 til maksimalt 1.555 kr., Maksimumbeløb for grøn Check:, 2010-2014 1.300 kr. Det aftrappes med 7,5 % af topskattegrundlag over en given bundgrænse ( ca. 370.000 kr). og er derved 0 før topskattegrundlaget når 400.000 kr., Hertil kommer et supplerende beløb på 300 kr. pr. barn, dog højest for to børn (udbetales normalt til moren)- aftrappes også med indkomsten, Fra 2013 kan personer med indkomst under 212.000 kr. i 2010 niveau, få et supplerende beløb på 280 kr., For 2015 er maksbeløbene:, 955 kr. for voksne,, maks. 220 kr. for børn, Supplement for lavindkomster er på 280 kr., Det giver et maksimal grøn check på:, 2010- 2012: 1.900 kr., 2013 -2014: 2.180 kr., 2015: 1.675 kr. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMGRON_CHECK har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famgron-check

Socialt udsatte, hjemløse og prostituerede

Hvor mange er socialt udsatte i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Danmarks Statistiks har flere tabeller om socialt udsatte, under emnet , social støtte, , herunder bl.a. krisecentre. I 2021 udkom Danmarks Statistiks analyse ", Opvækst eller tilvækst - er socialt udsatte i landkommunerne tilflyttere?, ", VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd laver forskningsundersøgelser af socialt udsatte grupper og belyser bl.a. omfanget og de samfundsmæssige udgifter. I 2018 har VIVE udgivet rapporten ", Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssystemet, " og et tilhørende informationshæfte., Statens Institut for Folkesundhed har i 2018 udgivet en , sundhedsprofil for socialt udsatte i Danmark, , som er en undersøgelse af sundhed, sygelighed og trivsel blandt socialt udsatte i 2017 og udviklingen siden 2007., Hvor mange hjemløse er der i Danmark?, Siden 2007 er antallet af hjemløse i Danmark blevet kortlagt hvert andet år. Se den nyeste rapport , ", Hjemløshed i Danmark 2024, " hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd., Alle tidligere rapporter om hjemløshed i Danmark kan findes på , VIVEs hjemmeside, . , Flere publikationer, nyheder og artikler kan ses på , VIVEs temaside om hjemløshed, ., Se også , Hjemløsebarometeret,  fra Hjem til Alle alliancen, der sætter dansk hjemløshed i et nordisk perspektiv med en , rapport fra 2018, ., Findes der unge hjemløse?, Se Social- og Boligstyrelsens temasider om , unges hjemløshed, ., Hvor mange bor på herberg?, I 2017 overtog Danmarks Statistik ansvaret for de årlige statistikker om brugere af herberg og forsorgshjem (servicelovens § 110). Se , emneside,  og , tabeller i Statistikbanken, . Tidligere blev denne statistik udgivet af , Ankestyrelsen.,  , Hvor mange prostituerede findes der?, Social- og Boligstyrelsens , Center mod Menneskehandel,  har bl.a. oplysninger om antallet af prostituerede og kunder, udenlandske kvinder i prostitution, menneskehandel, unge og betalt seksuel udnyttelse., Se også , styrelsens udgivelser,  om emnet, hvor der bl.a. er nyere notater om prostitutionens omfang og former., VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd rapporterer om antallet af sexarbejdere i rapporten ", Salg af sex i Danmark 2020, "., Statens Serum Institut og Aalborg Universitet  udgav i 2019 rapporten ", Sex i Danmark, ", hvor et afsnit belyser omfanget af personer, der enten har modtaget betaling for sex eller betalt for sex., [Denne side er senest revideret juli 2025]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/Socudsatte

Ofte stillede spørgsmål

Hver femte mand på 50 år har ikke fået børn

Den nye publikation Mænd og familier undersøger en række aspekter ved mænds familiedannelse. Læs blandt andet, at flere mænd end kvinder ikke har fået børn, når de er 50 år – og bliv klogere på hvordan uddannelsesniveau og erhvervsaktivitet påvirker billedet., 17. december 2020 kl. 8:00 ,  , Omkring hver femte mand på 50 år har ikke fået barn., Det er én af konklusionerne i den , nye publikation Mænd og Familier, , som udkommer i dag., ”Andelen af mænd, der ikke er blevet far, når de fylder 50 år, ligger stabilt på omkring 20 pct. i de senere fødselsgenerationer. Til sammenligning er ca.  12 pct. af kvinderne ikke blevet mor, når de er fyldt 50 år,” siger Lisbeth Harbo, der er specialkonsulent i Danmarks Statistik. , For fødselsårgangene frem til starten af 1950’erne var der en stigende andel mænd, der ikke havde fået børn, da de fyldte 50 år. 15 pct. af mænd født i 1945 havde ikke fået et barn, da de fyldte 50 år, mens det samme var tilfældet for 18 pct. af mænd fra 1950. , ”Analyserne i publikationen viser også, at andelen af mænd, der har børn, stiger med uddannelsesniveauet. Mænd har desuden i højere grad børn, hvis de er meget erhvervsaktive,” siger Lisbeth Harbo., Nogle af publikationens hovedpointer:, De yngre generationer kom senere i gang med at få børn end de ældre fødselsårgange. 25 pct. af mændene fra fødselsårgangen 1950 var ikke blevet fædre, da de fyldte 35 år, mens det tilsvarende tal for fødselsårgangen fra 1955 var 30 pct., og 34 pct. for årgang 1980., Højtuddannede mænd bliver oftere far. Blandt 50-årige mænd med grundskole som højeste uddannelse har 69 pct. børn. Blandt mænd med en erhvervsfaglig uddannelse har 81 pct. børn, og blandt mænd med en lang videregående uddannelse har 86 pct. børn., Mænd har oftere børn, hvis de er meget erhvervsaktive. Blandt mænd i beskæftigelse stiger andelen med børn desuden med indkomsten. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder., Flere mænd end kvinder bliver forældre, når de er 40 år og derover. For alle børn født i 2019 var 4 pct. af mødrene 40 år og derover, mens det var tilfældet for 13 pct. af fædrene. 1 pct. af fædrene var 50 år og derover, 83 pct. af alle børn født i 2019 havde fædre, der var mellem 25 og 39 år. Den tilsvarende andel for mødre var 86 pct. , Publikationen Mænd og familier kan findes her, . Har du spørgsmål til ovenstående eller publikationen, kan du kontakte specialkonsulent Lisbeth Harbo på , LHB@dst.dk, eller 39 17 32 94 og Annemette Lindhardt Olsen på , alo@dst.dk, eller 39 17 30 13.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-12-17-hver-femte-mand-paa-50-aar-har-ikke-faaet-boern

Pressemeddelelse

OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13

Navn, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 , Beskrivende navn, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1983, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Alle udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse, I Statistikbanktabellen 101 har variablen indkomsttype nr.10 og benævnes 'Øvrige dagpenge fra A-kasser ', Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13, OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 er lig med summen af følgende variable:, KURSUSG, kursusgodtgørelse, ANDREYD 1980-1993 andre ydelser fra A.-kasser, kursusgodtgørelse og strejke- og lockout godtgørelse, ANDAKAS 1994ff, Andre ydelser fra arbejdsløshedskasser (ikke klassificerede), QIVARK, iværksætter og etableringsydelse (1988-2000), VIRKSOMHEDS_PRAKTIK, virksomhedspraktik (fra 2009), FERIE_DAGPENGE, feriedagpenge (fra 2009), QORLOV2, ydelser under orlov(børnepasning BARNEP, uddannelse UDDAN og sabbat SABBAT (1994-2011), OVRIG_DAGPENGE_AKS_13 = QARBLOS - ARBLHU - QUDDYDL+QORLOV2(1994-2011), Ændringer over tid:, I 1986/87 indføres iværksætterydelse, etableringsydelse (og uddannelsesgodtgørelse, som ligger i variablen ARBLHUMV), Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, OVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/ovrig-dagpenge-akas-13

KONTAKTAGG

Navn, KONTAKTAGG , Beskrivende navn, Kontakt aggregeret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter kan være et konsultationsbesøg, en telefonkonsultation, en e-mailkonsultation eller et hjemmebesøg mv. Andre ydelser, fx laboratorieundersøgelser samt tillægsydelser givet i forbindelse med en konsultation, regnes derimod ikke som en kontakt., Særlige forhold gør sig endvidere gældende for tandlægebesøg, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi, og der henvises til den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, KONTAKTAGG angiver antallet af kontakter til læge mv. summeret på personniveau og specialeniveau (SPEC2). Kontakter er ydelser, der indebærer en direkte kontakt mellem den sikrede og yderen (lægen). Kontakter er ydelser som konsultationer (også pr. telefon eller e-mail eller ved hjemmebesøg ). Undersøgelser og lign. i forbindelse med fx et lægebesøg vil derfor være talt som én kontakt, men der kan være givet et større antal enkeltydelser. , Særlige forhold for tandlæger, fodterapi, fysioterapi og ridefysioterapi:, - Tandlæger. Det skal bemærkes for tandlægebesøg, at det er det første besøg (med undersøgelse), som er registreret som kontakt, mens øvrige besøg i samme behandlingsforløb ikke registreres som kontakter, idet datamaterialet ikke giver mulighed herfor., - Fodterapeuter har det i en længere periode ikke været muligt at beregne antal kontakter for af to årsager: For det første gør inddelingen af ydelser det vanskeligt at afgøre, hvornår der er tale om en kontakt eller ej og dermed vanskeligt at beregne kontakter. For det andet manglede der overenskomst på området fra juni 2005 til juni 2011. I denne periode blev størstedelen af honoraret til fodterapeuterne afregnet uden om sygesikringssystemet, og det indgik derfor ikke i statistikken. , - Fysioterapi gives ofte som træning i hold, således at den enkelte fysioterapeut kan træne flere på én gang. Hver enkelt persons træning opgøres som en kontakt. , - For ridefysioterapi vil beregningen være usikker af samme grunde som for fysioterapi., Der er et meget lille antal records, hvor KONTAKTAGG er negative i 2008-2010. I 2008 er der 3.869 negative records, (hvilket svarer til 0,3 promille af samtlige records). I 2009 og 2010 er der hhv. 788 og 771 negative records. Dette skyldes afregningstekniske korrektioner., I 2013 er der i de modtagne data fra CSC Scandihealth er DST blevet oplyst, at der er konstateret små ukorrektheder (vedr. oktober, november og december 2013), da korrektioner i Region Midtjylland ikke er opgjort med korrekt fortegn., Der har over tiden været benyttet flere metoder til konkret at afgrænse de ydelser, der skal opfattes som kontakter. Dette har givet et vist databrud både i KONTAKT og KONTAKTAGG - specielt mellem årene før 2005 og fra 2005 og fremefter. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der har haft kontakt med læger mv, Personer der i løbet af et kalenderår har haft kontakt til læger mv. , Værdisæt, KONTAKTAGG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---kontakter-/kontaktagg

Kvinder sidder på 15 pct. af direktørposterne i private virksomheder

Kun i nogle få brancher inden for servicesektoren og omsorgsfag er der flere kvindelige end mandlige direktører. , 8. marts 2021 kl. 10:00 , Af , Presse, Ledelse af store og små danske aktie- eller anpartsselskaber er i høj grad domineret af mænd. Således sidder kvinder på 15 pct. af alle de registrerede direktørposter i Danmark, mens mænd sidder på 85 pct. , Der er dog visse brancher, hvor kvinder i højere grad indtager stillingen som direktør. Kigger man samlet inden for Sundhed og socialvæsen er 43 pct. af direktørerne kvinder, og inden for Serviceerhverv, som fx dækker over firmaer inden for personligt pleje, skønhedsbranchen og frisører, er tallet 41 pct., Energiforsyning, Bygge og anlæg samt Råstofindvinding er de tre brancher, hvor der er færrest kvindelige direktører med henholdsvis 6, 6 og 8 pct. af alle direktørposter besat med kvinder., Andel mandlige og kvindelige direktører fordelt efter brancher. 2019,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4,     , Hvad er en direktør?, En direktør er defineret som den eller de personer, som står for de daglige ledelsesopgaver i et aktie- eller anpartsselskab. , Der skeles ikke til de øvrige opgaver i virksomheden, som direktøren eventuelt må udføre. , For de fleste virksomheder er der registreret en eller to direktører. , I skønhedsbranchen, blandt frisører og hos psykologer er flest kvinder direktører, I den mere detaljerede brancheinddeling fremgår det, at den enkeltstående branche, hvor der er den største andel kvindelige direktører, er branchen Skønheds- og hudpleje, hvor hele 68 pct. af direktørerne er kvinder, og i frisørbranchen er andelen 61 pct., Efter frisørerne følger branchen Psykologisk rådgivning, hvor 57 pct. af direktørerne er kvinder. Denne opgørelse tæller kun brancher, hvor mindst 200 direktørstillinger optræder i statistikken.  , Top 10 Højest andel kvindelige direktører efter branche med mindst 200 direktører,  , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST4, Kvinder leder oftere mindre virksomheder, Kigger man på virksomhedernes størrelser, så er det blandt de helt små virksomheder, at kvinder i højest grad er at finde i direktørstillinger. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er mange små virksomheder i de brancher, hvor kvinderne udgør en høj andel af direktørerne (fx frisørsaloner og skønhedsklinikker)., Således fylder kvinderne relativt mest i ledelse for virksomheder med under 10 fuldtidsansatte, hvor de indtager 17 pct. af direktørstillingerne., I de små virksomheder med mellem 10-49 fuldtidsansatte sidder kvinder på 10 pct. af direktørposterne, og i de mellemstore virksomheder med mellem 50-249 fuldtidsansatte udgør kvindelige direktører 9 pct., Kigger man på de helt store virksomheder med over 250 fuldtidsansatte, så udgør de kvindelige direktører 10 pct. , Kvindelige og mandlige direktører efter virksomhedens størrelse. 2019 ,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/BEST2,  ,  , Læs mere om kvinder i ledelse i artiklen: , Kvinders andel af bestyrelsesposter står stille ,  , Læs mere om bestyrelsesmedlemmers uddannelse i artiklen:, Størst andel med erhvervsfaglig uddannelse,  , Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, kan du kontakte specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på KHS@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2021/2021-03-08-kvinder-sidder-paa-15pct-af-direktoer

Bag tallene