Søgeresultat

AFTRYK2: Klimaaftryk (eksperimentel statistik)

anvendelsestyper, leverende brancher, udledende brancher og udledende lande
1990-2023 (Ton CO2-ækvivalenter)

https://www.statistikbanken.dk/AFTRYK2

Statistikbanktabel

UFORM

Navn, UFORM , Beskrivende navn, Beskriver måden som uddannelsen tages på. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-10-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, På nogle uddannelsesområder findes der varianter af uddannelsesprogrammerne, som også har en selvstændig interesse. Det er fx muligt at gennemføre en erhvervsuddannelse på forskellige måder. Her tænkes fx på mesterlære, voksenlærling, gymnasieadgangsvej mv. Variablen uddannelsesform angiver, hvilken måde uddannelsen er taget på. , Nogle uddannelser foregår på engelsk. Det fremgår også af uformen. , Detaljeret beskrivelse, Eksempler på Uddannelsesformer:, 21 = Lærlinge uddannelse, 41 = EUD praktikvej, 42 = EUD skolevej, 25 = Engelsksprogede udbud, Bilag, Tabel, Populationer:, Personer i elevregistret, Personer i Danmarks Statistiks elevregister, Værdisæt, U061000.TXT_UFORM - Beskriver måden som uddannelsen tages på., Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uden nærmere angivelse, 1, Team Danmark, 10, Matematisk-fysisk linie, 11, Matematisk-musisk linie, 12, Matematisk-naturfaglig linie, 13, Matematisk-samfundsfaglig linie, 14, Matematisk-sproglig fælleslinie, 15, Klassisksproglig linie, 16, Musiksproglig linie, 17, Nysproglig linie, 18, Samfundssproglig linie, 19, Sproglig forsøgslinie, 2, Grundkursus i musik, 20, Sproglig linie, 21, Lærlinge, 22, 2 årigt hhx kursus, 25, Engelsksprogede udbud, 26, Erhvervskandidatuddannelse, 27, Engelsk erhvervskandidatuddannelse, 3, BRUGES IKKE, 30, Handelseksamen, 31, EFG, 4, Specialundervisning, 40, Mesterlære, 41, EUD praktikvej, 42, EUD skolevej, 43, Skolepraktik, 44, Voksenerhvervsuddannelse, 45, Gymnasial adgangsvej, 46, Opskoling og merit, 47, EUX praktikvej, 48, EUX skolevej, 49, EUX skolepraktik, 5, Landbrug HF, 50, Gymnasial adgangsvej praktikvej, 51, Gymnasiel adgangsvej skolevej, 55, EUD 20/20 ordning, 56, EUD10, 6, Søfart HF, 60, Maritim uddannelse uden merit, 61, Maritim uddannelse med 6 mdrs. merit, 62, Maritim uddannelse med 12 mdrs. merit, 63, Maritim uddannelse med 18 mdrs. merit, 65, Maritim uddannelse med 30 mdrs. merit, 7, Grundkursus i billedkunst, 8, Matematisk forsøgslinie, 80, Ph.d. 5+3 ordning, 81, Ph.d. 4+4 ordning, 82, Ph.d. 3+5 ordning, 9, Matematisk linie, 90, Åbent uddannelsesforløb

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/elevregister-3/uform

Forbruger- og nettopriser

Her kan I indberette oplysninger til statistikken, Indberet via virk.dk, Start indberetning, Virksomheder bruger typisk ca. 10  minutter på denne indberetning., Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter virksomheder deres salgspriser for de mest omsatte husholdningsvarer og tjenester. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug.  Statistikken bruges af politiske beslutningstagere,  interesseorganisationer og virksomheder med interesse i forbrugerprisindekset, som er et produkt af denne statistik. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Fristen for indberetning er den , 12. i måneden, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette? (oversigt over spørgsmål/kladde), Her kan I hente en oversigt over alle spørgsmål i undersøgelsen som kladde eller som forberedelse til jeres indberetning. , OBS:, Kvikguiden/kladden kan indeholde spørgsmål, der ikke vises til alle virksomheder i den digitale indberetningsløsning., Se alle spørgsmål: Forbruger- og nettopriser (PDF - kladde)., Supplerende oplysninger, Folder om prisindeks: "Tak til butikker" (PDF)., Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Læs mere om tidsforbrug, ., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet digitalt med MitID Erhverv. Ejere af enkeltmandsvirksomheder kan også indberette med deres private MitID til erhverv., Vælg , START INDBERETNING, øverst på denne side, og indberet med MitID Erhverv., Når I er logget ind, kan I indberette til flere statistikker og for flere perioder., Hvis indberetningen afbrydes, kan I gemme en kladde., I kan genåbne og rette indsendte indberetninger med MitID Erhverv., Kvikguide til indberetning af Forbruger- og nettopriser (PDF)., Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder til at indberette oplysninger til statistik., Antal virksomheder med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hver måned ca. 200 virksomheder om lovpligtig indberetning til denne statistik., Hvordan udvælges virksomheder?, Der udvælges virksomheder i næsten alle brancher og størrelsesgrupper fordelt over hele Danmark. Jo større en virksomhed er, jo større er sandsynligheden for at blive udvalgt., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hvor lang tid tager det typisk at indberette? , Typisk tidsforbrug pr. indberetning er ca. 10 minutter, Virksomheder kan frivilligt oplyse deres tidsforbrug i indberetningsløsningen. Virksomheder bruger typisk ca. 10 minutter på denne indberetning – inklusiv adgang, fremskaffelse af oplysninger, indtastning og eventuel support. Med udgangspunkt i det typiske tidsforbrug pr. indberetning er det samlede tidsforbrug for erhvervslivet opgjort til 351 timer pr. år., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Fald i inflationen, 12. januar 2026 , I december steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,9 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 2,1 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Forbrugerprisindeks', Emneside:,  , Forbrugerprisindeks, ., Emneside: Nettoprisindeks., Statistikdokumentation: Forbrugerprisindeks. , Statistikdokumentation: Nettoprisindeks. ,  

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/forbruger-og-nettopriser

Prisberegner

Sammenlign priser fra før med nu og se, hvordan prisniveauet har udviklet sig gennem årene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner

Statistikdokumentation: Bogproduktion

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Bogproduktion 2023 , Tidligere versioner, Bogproduktion 2022, Bogproduktion 2021, Bogproduktion 2020, Bogproduktion 2018, Bogproduktion 2017, Bogproduktion 2016, Bogproduktion 2015, Bogproduktion 2014, Statistikken belyser udviklingen i udgivelser af bøger i Danmark. Statistikken viser udviklingen i hhv. antallet af udkomne bøger (antallet af unikke udgivelser) og bogtitler. Det er fx muligt at følge udviklingen i antallet af udgivelser af førsteudgaver af skønlitterære e-bøger eller nye udgaver af kommercielle, fysiske bøger inden for faglitteratur. Statistikken indeholder oplysninger for 2007 og frem. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal udkomne bøger og bogtitler. En bog er her en kommerciel udgivelse, skriftligt materiale udgivet af offentlige institutioner eller en videnskabelig rapport. Alle tal for de seneste seks år er foreløbige og revideres årligt., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på den nationalbibliografiske registrering i Dansk Bogfortegnelse. Dansk BiblioteksCenter leverer data til statistikken via en system-til-system løsning. Data kontrolleres for store udsving i forhold til året før inden udarbejdelse af tabeller til Statistikbanken. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, De centrale brugere er aktører i bogbranchen, Slots- og Kulturstyrelsen og andre interesserede. Statistikken bliver brugt til analyser og planlægning på litteraturområdet. Der er løbende kontakt med Slots-og Kulturstyrelsen, hvor kvaliteten af statistikken og brugerbehov vurderes. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Kilden til statistikken er Dansk Bogfortegnelse, der får tilsendt bøger og andre materiale fra udgiverne som følge af den danske pligtafleveringslov og dækker derfor langt størstedelen af udgivelser i Danmark., Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Det skyldes efterregistreringer af udgivne bøger. Efterreguleringen af tællingsåret kan være betydelig året efter. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Tallene for de seneste seks år er foreløbige. Offentliggørelsen af statistikken sker ultimo september. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er ikke direkte sammenlignelig med tidligere udgivelser om bogproduktionsstatistik fra Dansk BiblioteksCenter. Der findes ingen internationale retningslinjer for udarbejdelse af bogproduktionsstatistik. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Litteratur, og indgår i publikationen , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/bogproduktion

Statistikdokumentation

Jobvækst i de mindre virksomheder

Små og mikro-virksomheder i Danmark har samlet fået mere end 56.000 fuldtidsansatte fra 2009 til 2016, mens gigantvirksomheder har reduceret deres beskæftigelse. Ny analyse fra Danmarks Statistik ser på udviklingen i jobskabelse og værditilvækst i de danske virksomheder., 6. juni 2018 kl. 8:00 ,  , I perioden 2009-2016 er antallet af fuldtidsansatte i Danmark steget mest i mindre virksomheder. Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. I samme periode reducerede de største virksomheder med over 1.000 fuldtidsansatte (gigantvirksomheder) deres beskæftigelse., En af analysens hovedkonklusioner er, at når det kommer til jobskabelse, så er det virksomheder med færre end 50 fuldtidsansatte, der fører an., Vi har fundet vækst i antallet af fuldtidsansatte blandt små og mikrovirksomheder, som samlet har fået mere end 56.000 flere fuldtidsansatte. Modsat har virksomheder med flere end 500 fuldtidsansatte i 2009 tilsammen reduceret antallet af fuldtidsansatte med mere end 10.500. Langt den største tilbagegang skete hos gigantvirksomheder med mere end 1.000 fuldtidsansatte, siger Peter Bøegh Nielsen, kontorchef i Danmarks Statistik. , Der er kommet 20 nye virksomhedsgiganter siden 2009. De var alle store virksomheder i 2009, men voksede til over 1.000 ansatte i perioden frem til 2016., Stigende vækst trods fald i antal fuldtidsansatte, Analysen sætter også jobskabelse overfor værditilvækst inden for erhvervslivets brancher, og her ser man, at billedet kan variere betydeligt. Inden for en række industribrancher kan man for eksempel se, at et faldende antal af fuldtidsansatte fra 2009 til 2016 falder sammen med stigende produktivitet målt i form af værditilvækst per fuldtidsansat., Vi ser, at ofte går stigende produktivitet hånd-i-hånd med faldende beskæftigelse inden for fremstillingsvirksomhed. Dette kan blandt andet skyldes ændrede forretningsmodeller, der udnytter de nye muligheder for global arbejdsdeling gennem oprettelse af datterselskaber i udlandet og outsourcing af produktion til udlandet, siger Peter Bøegh Nielsen., Servicebrancher, fx restaurationsbranchen og videnintensive servicebrancher, er eksempler på brancher, hvor der har været høj vækst i både antal job og i værditilvækst., Du kan læse analysen her, ., Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Kalle Emil Holst Hansen på mail , khs@dst.dk, eller telefon 39 17 35 65., Analysen ligger til grund for eventen ’Vækstlokomotiver og gazeller – hvor skabes vækst?’, som Danmarks Statistik præsenterer på Folkemødet 2018. Eventen finder sted lørdag 16. juni 12-13 i telt J31. , Du kan læse mere om eventen her.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-06-06-jobvaekst-i-de-mindre-virksomheder

Pressemeddelelse

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre.,   , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”,   , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene

SLON

Navn, SLON , Beskrivende navn, Samlet løn fra oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet sum af lønbeløb for alle ansættelser i løbet af året., Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om lønbeløbene kommer fra oplysningssedlen for det enkelte ansættelsesforhold. Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og til deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. Oplysningssedlerne registreres i CON, som er en bearbejdet udgave af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inklusive arbejdssteder. , SLON er lig:, summen af beløb fra oplysningssedler med YDERLIGK (yderligere-oplysninger-kode) ' ',0,1 og NETTOBLB>0, , hvor yderligkoden lig henholdsvis blank og 0 angiver, at der ingen oplysning forekommer i feltet. Yderligkode lig 1 angiver, at feltet indeholder oplysning om løn., Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen LONIND (kontant løn - Arbejdsgivrenes oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON, og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssed-ler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, som dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året der er >0., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, SLON har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/slon

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation

Stigende andel store virksomheder øger investeringer i IT-sikkerhed

Især blandt de største danske virksomheder stiger andelen, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, og det er særligt tydelig i informations- og kommunikationsbranchen., 16. maj 2018 kl. 14:50 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Andelen af danske virksomheder, der øger deres investeringer i IT-sikkerhed, stiger fra år til år. Det viser opgørelser fra undersøgelsen IT-anvendelse i virksomheder. Andelen er steget mest i de største virksomheder. Både for virksomheder med 100 til 249 ansatte og virksomheder med over 250 ansatte er andelen steget med fem procentpoint fra 2016 til 2017., Ser man på udviklingen opdelt på brancher, ser man en stigning på tværs af brancher med undtagelse af branchen bygge og anlæg, hvor andelen er gået tilbage med fire procentpoint. Stigningen er mest markant i branchen information- og kommunikationsbranchen, hvor andelen af virksomheder, der har øget deres investeringer i IT-sikkerhed, er steget med 10 procentpoint fra opgørelsen i 2016 til opgørelsen i 2017., Brud på IT-sikkerheden, Når man ser på andelen af virksomheder, som oplevede et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016, kan man se, at det er blandt de største virksomheder, at flest blev ramt. Ud af landets virksomheder med over 250 ansatte blev 30 procent ramt af et brud på IT-sikkerheden i løbet af 2016. Andelen falder i takt med antallet af ansatte i virksomhederne. Ser man på det brancheopdelt, var der på tværs af brancherne en nogenlunde jævn fordeling af virksomheder, der oplevede brug på IT-sikkerheden. Andelen var størst i brancherne industri mv. (14 procent) og erhvervsservice (13 procent) og mindst i bygge og anlæg (9 procent)., Mere end 90 procent af store virksomheder har retningslinjer for IT-sikkerhed til medarbejderne, Virksomheder med over 250 ansatte har i størst grad retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse til medarbejdere. Blandt disse virksomheder er det tilfældet for mere end 90 procent. Ser man på virksomheder med mellem 10 og 49 ansatte, er det lige over 50 procent af virksomhederne, der har den type retningslinjer. Opgjort på brancheniveau er retningslinjer for IT-sikkerhed og databeskyttelse for medarbejderne mest udbredt inden for branchen information og kommunikation. Bygge og anlæg er den branche, hvor færrest virksomheder har de nævnte retningslinjer., Specialkonsulent Gitte Frej Knudsen har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål vedrørende data, er du velkommen til at kontakte hende på mail , gfk@dst.dk, eller telefon 39 17 31 19., Har du lyst til at læse mere om IT-anvendelse i virksomheder, kan du finde , den nyeste publikation på området her, .,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-05-16-stigende-andel-store-virksomheder-oeger-investeringer-i-it-sikkerhed

Bag tallene