Søgeresultat

Publikation: Køn og arbejdsliv

Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?, Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta., Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande., Nogle resultater fra undersøgelsen: , Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre. , Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse. , Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed. , Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er.,  , Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:,  , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, Køn og arbejdsliv, Kolofon, Køn og arbejdsliv, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1420-4, Udgivet: 27. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Wendy Takacs Jensen, Telefon: 51 79 47 14

https://www.dst.dk/pubomtale/8316

Publikation

Publikation: Familie og arbejdsliv

Publikationen ser nærmere på sammenhængen mellem familiestatus og tilknytning til arbejdsmarkedet., Analysen begrænser sig til at se på befolkningen i aldersgruppen 25-49 år. Personer i denne aldersgruppe er i stort omfang aktive på arbejdsmarkedet., Samtidig befinder de fleste børn sig i en familie, hvor forsørgeren eller forsørgerne er 25-49 år., Familie og arbejdsliv, stiller en række spørgsmål og besvarer dem i fem kapitler: , Kapitel 1 sammenfatter de væsentligste resultater (se nedenfor). , Kapitel 2 beskriver nogle grundlæggende sammenhænge mellem tilknytning til arbejdsmarkedet og familiestatus 1984 og 2004. , Kapitel 3 ser nærmere på 25-49-årige par. Hvad betyder antallet af børn for mandens og kvindens tilknytning til arbejdsmarkedet? Er der sket en udvikling siden 1984? Har mandens løn betydning for den kvindelige partners beskæftigelse? , Kapitel 4 ser på topledere. Hvor mange topledere findes der i den relevante aldersgruppe? Hvad er deres familiestatus? Har de børn i samme grad som andre? Danner de par med andre topledere? , Kapitel 5 handler om jobløse par. Dvs. par, hvor hverken manden eller kvinden er i beskæftigelse. Hvor mange par af den type findes der? Hvilken uddannelsesbaggrund har manden og kvinden? Er der i større eller mindre grad børn i sådanne familier end i andre familier?, De vigtigste resultater, Her følger nogle af konklusionerne fra , Familie og arbejdsliv , i punktform: , Enlige mænd med børn er i langt højere grad beskæftigede end enlige kvinder med børn. , Der var flere børnefamilier, hvor både manden og kvinden var beskæftigede, i 2004 end i 1984. , Kombinationen af en mand beskæftiget i den private sektor og kvinden i den offentlige sektor er mest udbredt i børnerige familier. , Børnerige familier har et højt uddannelsesniveau. , Kvindelige topledere i aldersgruppen 25-49-år er i større omfang enlige end mandlige 25-49-årige topledere. , Mandlige topledere har i højere grad børn end kvindelige topledere. , Topledere foretrækker topledere., Hent som pdf, Familie og arbejdsliv, Kolofon, Familie og arbejdsliv, Erhvervsliv, ISBN: 87-501-1504-9, Udgivet: 29. december 2005 kl. 09:30, Antal sider: 32, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/9752

Publikation

Publikation: Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation

Publikationen dokumenterer Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks., Forbruger- og nettoprisindekset, beskriver først kort de tre indeks: , Forbrugerprisindekset, der viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Nettoprisindekset, der viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP - Harmonised Index of Consumer Prices), der viser udviklingen i forbrugerpriserne i de forskellige EU-lande opgjort på et sammenligneligt grundlag., De følgende kapitler beskriver, hvordan prisindeksene er bygget op. Desuden dokumenterer kapitlerne det talmæssige grundlag og de anvendte beregningsmetoder, Se også , www.dst.dk/prisindeks, . , Hent som pdf, Hele publikationen, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, 1. Oversigt, 2. Prisindeksets opbygning, 3. Stikprøven, 4. Vægtgrundlag, 5. Basisindeks, 6. Aggregerede prisindeks, 7. Nettoprisindekset, 8. EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 9. Særlige problemer, 10. Usikkerhed og fejlsøgning, 11. Historik, Bilag 1. Lov om beregning af et nettoprisindeks, Bilag 2. Faktor til kvalitetskorrektioner, Litteraturliste, Kolofon, Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation, Økonomi, ISBN: 87-501-1442-5, Udgivet: 19. januar 2005 kl. 09:30, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

https://www.dst.dk/pubomtale/8679

Publikation

Hvor skævt? Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om udsatte børn, uddannelse og erhverv.

Over grænser - Mit liv med statistik

Undervisningsforløb om statistik til 7.-10. klasse. Digitale escape rooms samt statistikopgaver om herkomst, flygtninge, indvandrere og befolkningstilvækst.

ATR118: Arbejdstidsregnskab på nationalregnskabets branchegrupperinger (år)

branche (DB07), sektor, type, socioøkonomisk status og køn
2008-2023 (-)

https://www.statistikbanken.dk/ATR118

Statistikbanktabel

Stor indkomstmobilitet blandt ikke-vestlige efterkommere - tjener tre gange så meget som deres forældre

I hovedparten af analysen fokuseres på sønner og fædre, da sammenligning af indkomsterne blandt kvinder er vanskelig, når så stor en del af efterkommernes mødre ikke var i beskæftigelse, da de var i den relevante aldersgruppe.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2023/2023-12-11-indkomstmobilitet-efterkommere

Pressemeddelelse

Kildeangivelse og brug af Danmarks Statistiks logo

Du må frit gengive Danmarks Statistiks indhold fra dst.dk og statistikbanken.dk. Det gælder også ved kommerciel brug. Men husk at angive os som kilde. Du må til gengæld ikke bruge vores logo., Kildeangivelse, Kildeangivelsen skal så vidt muligt henvise/linke til det pågældende sted på dst.dk eller statistikbanken.dk, hvor brugeren kan se tallene i deres sammenhæng., Eksempler på korrekt kildeangivelse:, Dst.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/forbrugerprisindeks, Statistikbanken.dk:, Kilde: Danmarks Statistik - https://statistikbanken.dk/bef1 (koden efter statistikbanken.dk/ angiver den specifikke tabel, tallene kommer fra), Du er velkommen til at gengive vores figurer eller selv lave figurer ud fra vores tal. Også her skal vi angives som kilde. Hvis du viderebearbejder vores tal, skal dette tydeligt fremgå. Det kan du fx gøre ved at skrive "Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik"., Vi tager altid kontakt, hvis vi bliver opmærksomme på anvendelse af vores tal, uden vi er krediteret., Kopiering og brug af indhold, Indholdet på dst.dk og statistikbanken.dk kan frit kopieres og anvendes - dog undtaget fotos. Her kræves en aftale med Danmarks Statistik - kontakt , presse@dst.dk, ., Pressefotos af Danmarks Statistiks direktion kan dog frit gengives. , Videoer kan kun genbruges i uændret form. , Brug af Danmarks Statistiks logo, Danmarks Statistiks logo må kun bruges af andre end Danmarks Statistik, når der er tale om samarbejdsprojekter som fx publikationer, hvor brug af logoet er aftalt., Åbne data, Danmarks Statistiks åbne data er officielle statistikdata, der er elektronisk tilgængelige på en sådan måde, at brugere kan anvende dem direkte i forskellige egne applikationer. De kan tilgås enten via en , brugergrænseflade, eller via , et api, mod Statistikbanken. Data kan frit benyttes af brugere i udviklingen af diverse services, bl.a. udvikling af apps til smartphones., Alle statistikdata på Statistikbanken.dk og hjemmesiden dst.dk kan benyttes frit både kommercielt og ikke-kommercielt, blot kilde angives. Det svarer til den licens, der benævnes , Creative Commons, CC 4.0 BY, ., Oversigt over Danmarks Statistiks åbne data findes i , statistikbanken.dk, , der indeholder data fra alle de områder, Danmarks Statistik producerer statistik. Data kan downloades i tabelform, grafik, på landkort, i en række dataformater eller som bulk download - afhængigt af om det er brugergrænsefladen eller API, der benyttes. I Statistikbanken finder man altid de senest opdaterede data. , Ansvar, Danmarks Statistik gør sit bedste for at udarbejde kvalificeret og retvisende statistik., Danmarks Statistik påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan afledes af brugen af statistik fra Danmarks Statistik. Dette gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig information i statistikken eller af øvrige forhold, der relaterer sig til statistikken., Danmarks Statistik viser links til eksterne kilder som en service. Brugen af disse links indebærer ikke en anbefaling eller støtte til fremsatte synspunkter på pågældende sites., Ved tvivlsspørgsmål kontakt venligst presseansvarlige på mobil 22 42 07 48 eller , presse@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/kildeangivelse

Statistikdokumentation: Arbejdssteder og job

Kontaktinfo, Arbejde og Indkomst , Pernille Stender , 24 92 12 33 , PSD@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Arbejdssteder og job 2023 , Tidligere versioner, Arbejdssteder og job 2022, Arbejdssteder og job 2021, Arbejdssteder og job 2020, Erhvervsbeskæftigelsen 2019, Erhvervsbeskæftigelsen 2018, Erhvervsbeskæftigelsen 2017, Erhvervsbeskæftigelsen 2016, Erhvervsbeskæftigelsen 2015, Erhvervsbeskæftigelsen 2012, Erhvervsbeskæftigelsen 2013, Formålet med erhvervsbeskæftigelsen er at belyse antallet af arbejdssteder og job ultimo november. Endvidere belyses antallet af fuldtidsbeskæftigede og lønsum for året. , Statistikken er blevet udarbejdet siden 1990, hvor den erstattede den registerbaserede arbejdsstedsstatistik, som blev offentliggjort i perioden 1980-1989., Indhold, Erhvervsbeskæftigelsen er en årsstatistik, der omfatter oplysninger om antal arbejdssteder og antal job ultimo november samt fuldtidsbeskæftigelse og lønsum i løbet af året. , Jobbene kan være i form af selvstændige, medarbejdende ægtefæller og beskæftigede lønmodtagere. Statistikken kan fordeles efter område, branche, sektor og arbejdsstedernes størrelse., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, I forbindelse med udarbejdelsen af arbejdsmarkedsregnskabet dannes et register kaldet AMR-UN (arbejdsmarkedsregnskabet uden timenormering). Erhvervsbeskæftigelsens statistikregister dannes fra dette register., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken bruges i planlægning og analyse mv. Endvidere er statistikken input til Danmarks Statistiks Erhvervsregister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens væsentligste input er e-indkomstregistret, og derfor afhænger statistikkens præcision og pålidelighed af kvaliteten i dette register. , E-indkomst er et register baseret på oplysninger som arbejdsgiverne sender ind til SKAT. Eftersom dette er oplysninger (om fx løn) som medarbejderne bliver beskattet ud fra, er kvaliteten af disse oplysninger høj. , Statistikken er samtidigt en totaltælling og dermed er der ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver., På den baggrund vurderes statistikken at have en høj kvalitet. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken er indtil opgørelsen for 2016 blevet offentliggjort 16-18 måneder efter referencetidspunktet. Fra og med opgørelsen for 2017 offentliggøres statistikken 10-11 måneder efter referencetidspunktet. , Statistikken offentliggøres normalt på det planlagte tidspunkt uden forsinkelse., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er udarbejdet siden 1990, men med databrud undervejs i tidsserien. Databruddene forekommer i 2002, 2005, 2008 og 2022. Fra 2022 er der en ændring i hvorledes det afgøres om en virksomhed er reelt aktivt, hvilket betyder at antallet af arbejdssteder er steget en smule i forhold til den tidligere opgørelsesmetode., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Arbejdssteder og job, . Se mere på statistikkens [emneside], emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/arbejdssteder-og-job

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Udgifter til sundhed (SHA)

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Marianne Ahle Møller , 24 66 00 28 , MNM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Udgifter til sundhed (SHA) 2024 , Tidligere versioner, Udgifter til sundhed (SHA) 2023, Udgifter til sundhed (SHA) 2022, Udgifter til sundhed (SHA) 2021, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, A System of Health Accounts 2011 (pdf), Statistikken belyser udgifter til forbrug af sundhedsydelser fordelt på funktion, aktør og finansieringskilde. Statistikken følger den internationale manual System of Health Accounts (SHA2011), som er udarbejdet i et samarbejde mellem OECD, Eurostat og WHO. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance. Data er konsistente og sammenlignelig i hele perioden. , Indhold, Statistikken er en årlig og tredimensionel opgørelse af sundhedsforbrugsudgifterne i Danmark. Forbrugsudgifterne er fordelt på forskellige sundhedsfunktioner og aktører samt finansieringskilder, hvilket gør det muligt at identificere, hvad der forbruges, hvor det forbruges, samt hvem der har finansieret forbruget. Statistikken er opgjort i mio. kr. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra en række både interne og eksterne kilder ved hjælp af dataudtræk og dataleverancer. Det indsamlede data valideres på makroniveau ved tidsseriekontroller og andre rimlighedstjek. Når data er valideret, påbegyndes klassifikation af data i henhold til SHA2011, hvorefter der pålægges vægte indhentet fra supplerende kilder. Herefter integreres data og samles til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner og analytikere. Statistikken indgår i OECD’s årlige publikation Health at a Glance og bliver offentliggjort i OECD’s database OECD.Stat Fagpersoner og analytikere benytter statistikken til at danne et detaljeret overblik over forbruget af sundhedsydelser i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens samlede præcision anses som værende høj, da den primære datakilde udgøres af de offentlige regnskaber. Der er dog usikkerhed forbundet med brugen af enkelte supplerende kilder såsom Forbrugsundersøgelsen, som anvendes til husholdningernes forbrug af sundhed. Desuden kan fejlklassifikationer opstå, da det kan være svært at afgøre, hvorvidt visse områder ligger inden for SHA-klassifikationen. Derfor vil usikkerheden af statistikken stige med detaljeringsgraden. Præcisionen er derfor højest på de overordnet SHA-kategorier., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres fire måneder efter reference periodens udløb og offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Indberetningspligten til OECD, Eurostat og WHO blev overtaget fra Sundhedsministeriet i juli 2019. Statistikken er udarbejdet efter fælleseuropæiske guidelines i henhold til manualen , System of Health Accounts (SHA2011), . Statistikken er fuldt ud sammenlignelig over tid og på tværs af lande for hele tidsperioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, og i Statistikbanken under , Udgifter til sundhed, . Se mere på , emnesiden, . Derudover indgår tallene i OECD’s årlige publikation , Health at a Glance, . Data bliver desuden offentliggjort af OECD, Eurostat og WHO., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-sundhed--sha-

Statistikdokumentation