Søgeresultat

Gør dig klar til nyheder

Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal. Tilmeld dig vores RSS-service., 17. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Gør dig klar til nyheder, - To gratis nyhedsservicer fra Danmarks Statistik, Stiger arbejdsløsheden? Er der flere, som blogger og chatter? Og hvor mange indvandrere kommer til landet?, Hvis du som journalist vil være på forkant med nyhederne fra tallenes verden, kan du benytte dig af to typer nyhedservicer fra Danmarks Statistik:, Planlagte offentliggørelser, Med Danmarks Statistiks kalender over kommende offentliggørelser ved du på forhånd, hvilke slags nyheder der er på vej. Du er klar før mange af dine kolleger., Gå ind på , www.dst.dk/planlagte, og se, hvad der er på vej i morgen, i næste uge eller helt op til tre måneder frem i tiden med præcise datoer på offentliggørelserne., Planlægningen rummer både nyhedsbrevet , Nyt fra Danmarks Statistik, , tidsskrifterne , Statistiske Efterretninger, og , Statistikservice, samt større publikationer som fx , Statistisk Årbog, ., RSS, Med RSS får du automatisk besked, når der kommer nye tal - hverdage kl. 9.30. Tilmeld dig vores RSS-service på www.dst.dk/rss., Kender du ikke allerede til RSS? Det er en gratis nyhedsservice, som vi varmt anbefaler til journalister og andre brugere. Alt hvad RSS kræver, er et program, der kan læse RSS-feed, fx Internet Explorer 7., RSS står for real simple syndication. Læs mere om mulighederne og teknikken bag RSS på www.dst.dk/rss., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-17-Goer-dig-klar-til-nyheder

Pressemeddelelse

Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

På Frederiksberg faldt boligskattetrykket mere end 2 promillepoint fra 2004 til 2014, mens det steg med over 4 promillepoint i Vordingborg. Ny DST Analyse viser store forskelle i udviklingen i boligskatter på ejerboliger fra kommune til kommune., 11. januar 2017 kl. 9:00 ,  , Fra 2004 til 2014 er boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til boligernes markedsværdi, på landsplan steget med beskedne 0,4 promillepoint. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tallet dækker over store forskelle i udviklingen fra kommune til kommune., ’I top-tre på listen over kommuner, hvor boligskattetrykket er faldet mest ligger Frederiksberg, København og Gentofte, mens det er kommunerne Frederikssund, Vordingborg og Faxe, der havde de største stigninger fra 2004 til 2014,’ fortæller kontorchef i Danmarks Statistik Thomas Bie og tilføjer: , ’Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnit, så der kan være store forskelle fra bolig til bolig., Boligpriserne spiller stor rolle, Ændringerne i boligskattetrykket hænger tæt sammen med boligprisudviklingen - når boligpriserne i en kommune fx stiger, mens grundskylden og ejendomsværdiskatten ligger nogenlunde fast, så falder boligskattetrykket. , ’Netop den udvikling har man oplevet i hovedstaden og de største provinsbyer, hvor boligpriserne generelt er steget i den undersøgte periode.’ siger Thomas Bie og fortsætter:, ’I de kommuner, hvor boligskattetrykket er steget, gælder det omvendt, at boligpriserne ligger på nogenlunde samme niveau igennem den undersøgte periode, og i flere tilfælde har kommunerne hævet grundskyldspromillen,’ siger Thomas Bie. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28145, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Bie på mail: , tbi@dst.dk, eller tlf: 39 17 30 51., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-11-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

Pressemeddelelse

Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige

27. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet.  , Fra 1. november bliver det obligatorisk for danskerne at kommunikere med det offentlige online. Digitaliseringen betyder farvel til de gammeldags papirbreve og goddag til online postkasser. Når al kommunikation fremover skal foregå digitalt, bliver kendskab til internettet og dets funktioner nødvendigt for danskerne. , Blandt andet brugen af NemID bliver afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I bogen , "It-anvendelse i befolkningen 2014", , der offentliggøres i dag, fortæller Danmarks Statistik blandt andet, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID. , Bogen er udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Erhvervsstyrelsen. Den indeholder ny viden om danskernes online adfærd og det udstyr, de bruger, når de blandt andet skal tjekke mails eller kommunikere med det offentlige.  , "It-anvendelse i befolkningen 2014", kaster blandt andet lys over at: , 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager. , 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook.  , Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier., 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut. , Hent bogen gratis , For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen på 39 17 36 76 eller , jwj@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-27-danskerne-foerende-i-online

Pressemeddelelse

Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger

Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., 30. september 2010 kl. 0:00 ,  , Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger, Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., Danmarks Statistik udgiver i dag Ledige stillinger 1. og 2. kvt. 2010, ., Derudover fremgår det, at: , Den største andel ledige stillinger findes på de små arbejdssteder med færre end 10 ansatte, hvor andelen af ledige stillinger var 2,0 pct. i andet kvartal. Til sammenligning har arbejdssteder med flere end 10 ansatte en lavere andel ledige stillinger på 1,0 til 1,2 pct. , Der var i andet kvartal relativt færrest ledige stillinger i branchegruppen industri mv., hvor 0,8 pct. af samtlige stillinger var ledige, mens der var flest ledige stillinger i branchegruppen erhvervsservice, hvor 2,0 pct. af samtlige stillinger var ledige. , I branchegruppen bygge og anlæg er der relativt flere ledige stillinger på arbejdssteder med under 10 ansatte end på de helt store arbejdssteder med over 100 ansatte. I andet kvartal var andelen af ledige stillinger 2,1 pct. på de mindste arbejdssteder mod 0,4 pct. på de største. , Med over 8.500 ledige stillinger, svarende til en andel ledige stillinger på 1,6 pct. havde Region Hovedstaden relativt flere ledige stillinger end til de andre regioner. , Dette og meget mere kan du læse i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Heidi Anker Christensen på tlf. 39 17 32 46 eller på , hcn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-30-Ledige-stillinger

Pressemeddelelse

Lærer-elev-registret – ungdom

Her kan I indberette oplysninger til registret, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser, der anvender LUDUS Suite, oplysninger om deres elever, lærer m.m. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne analysere effekter og sammenhænge mellem elever, lærere og klassekammerater samt frafald og omvalg på de gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser. Registret bruges af forskere og andre interessenter. , Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Periode, Frist, 9. måned 2024, 20. september 2024, 10. måned 2024, 25. oktober 2024, 11. måned 2024, 22. november 2024, 12. måned 2024, 20. december 2024, Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Danske uddannelsesinstitutioner indberetter data via deres systemleverandør vedrørende elever og lærere på ungdomsuddannelser i Danmark., Hvordan kan I indberette? (vejledning m.m.), Indberet via LUDUS Suite, EG har i samarbejde med Danmarks Statistik udviklet en funktion i LUDUS Suite, der kan udtrække de ønskede data til Lærer-elev-registret., De udtrukne data skal overføres via en FTP-forbindelse. Uddannelsesinstitutioner, der i 2021 indberettede data til Lærer-elev-registret, kan benytte samme forbindelse som sidst., Bemærk, , at I skal vælge datatræk for fem år tilbage, når I indsender til Danmarks Statistik., Hvis I ikke længere bruger LUDUS Suite, skal I ikke foretage jer noget., Vejledning, Vejledning: Udtræk til Danmarks Statistik i LUDUS Web (PDF)., Vejledning: Filoverførsel (zip-fil) via FTP-server (PDF)., Teknisk support, Kontakt systemkonsulent, Carsten Frank Jørgensen, telefon: 3917 3293 eller mail: , cfj@dst.dk, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, Deltagelse i undersøgelsen er lovpligtig henhold til , lov om Danmarks Statistik §6, ., Baggrunden for denne dataindsamling er konsortiet Danish Research Data for the Social Sciences, som er et samarbejde mellem landets universiteter, VIVE, DØRS, Rockwoolfonden, Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik., Antal uddannelsesinstitutioner med indberetningspligt til registret, Cirka 180 uddannelsesinstitutioner har indberetningspligt til dette register., Hvordan udvælges uddannelsesinstitutioner?, Alle uddannelsesinstitutioner med ungdomsuddannelser har indberetningspligt til dette register., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Statistikdokumentation: Elevregistret.

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/Laerer-elev-registret-ungdom

Udlån af hjælpemidler

Indberetning via IDEP:, Start indberetning, Læs mere om MitID og rettigheder., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 4. kvt. 2025, 17. januar 2026, 1. kvt. 2026, 17. april 2026, 2. kvt. 2026, 17. juli 2026, 3. kvt. 2026, 17. oktober 2026, 4. kvt. 2026, 17. januar 2027, Årshjul 2026 udlån af hjælpemidler - Til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Workshop med kommuner den 17. november 2022, Danmarks Statistik afholdte den 17. november 2022 en workshop for kommunale indberettere af data på socialområdet. , Nedenfor er Danmarks Statistiks præsentation og en opsamling på den efterfølgende drøftelse., Præsentation Genbrugshjælpemidler (pptx), Session opsummering - Genbrugshjælpemidler (pdf), Vejledninger, Skabelon og vejledninger til af indberetning udlån af hjælpemidler via Virk.dk, Skabelon til Excel indberetning, Vejledning Indberetning af Genbrugshjælpemidler via Virk.dk, Kontakt, Kontakt , Hjaelpemidler@dst.dk, eller ring direkte til:, Birgitte Lundstrøm , 24 21 39 65

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/udlaan-af-hjaelpemidler

Videregående uddannelser - universiteter

Her kan I finde oplysninger om indberetning til statistikken, Indberetning kan ske via STADS, Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Læs mere under:, Hvordan kan I indberette?, Hvad bliver jeres indberetning brugt til?, Her indberetter alle universiteter årligt centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange. Jeres indberetning er nødvendig for at kunne belyse antal studerende og til- og afgange på mellemlange og lange videregående uddannelser. Statistikken bruges af blandt andet af ministerier, kommuner, forskningsinstitutioner, interesseorganisationer, private virksomheder og enkeltpersoner og er med til at danne grundlag for den offentlige debat og forskning. Se ", Nyt fra statistikken, " nederst på siden., Mere om indberetningen:, Hvornår er der frist for indberetning?, Der indberettes elevoplysninger for perioden 1. oktober 2024 til 30. september 2025., Fristen for indberetning er , 9. oktober 2025, ., Anmod om længere frist., Hvilke oplysninger skal I indberette?, Der skal indberettes centrale data vedrørende studerende på videregående uddannelser såsom antal studerende samt til- og afgange., Hvordan kan I indberette?, Der indberettes via STADS. Kontakt jeres systemleverandør for vejledning., Yderligere oplysninger, Tjek om jeres oplysninger er korrekte i Institutionsregistret hos Undervisningsministeriet, . , Hvem skal indberette – og hvorfor?, Indberetningen er lovpligtig, EU-lovgivning forpligter Danmark til at producere en række statistikker om erhvervslivet., Lov om Danmarks Statistik §§ 8-12a, forpligter virksomheder (inklusiv uddannelsesinstitutioner) til at indberette oplysninger til statistik. , Antal universiteter med indberetningspligt til denne statistik, Danmarks Statistik anmoder hvert år alle universiteter om en lovpligtig indberetning til denne statistik., Læs mere om dataindsamling fra virksomheder, ., Hjælp til indberetning, Brug for hjælp?, Vores supportteam kan svare jer via e-mail eller ringe jer op., Support til indberetning., Længere frist?, I kan anmode om længere frist via vores supportformular., Anmod om længere frist., Seneste "Nyt fra statistikken", Gymnasiesnit er vigtigt for senere uddannelse, 2. oktober 2023 , Når der ses på de 25 til 45-årige, som har afsluttet en gymnasieuddannelse, viser tal for 2022, at 56 pct. af dem med en studentereksamen med et snit mellem 2 og 4,99 i gymnasiet har fuldført en videregående uddannelse., Tabeller i Statistikbanken om 'Voksnes status på videregående uddannelser', Emneside: Videregående uddannelser, ., Statistikdokumentation: Bachelor og lange videregående uddannelser, .

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/videregaaende-uddannelser-universiteter

Beskedent internetsalg i danske virksomheder

29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

Pressemeddelelse

Ny brugergrænseflade i Danmarks Datavindue - Godkendelse af registerdata på emneniveau samt opdeling af projektindstilling og databestillinger

Fra januar 2026 ændres brugergrænsefladen i Danmarks Datavindue. Det betyder, at du som bruger snart kan forvente at se projektindstilling og databestilling bliver håndteret i to adskilte processer og registerdata godkendes på emneniveau. Særligt ved genindstillinger vil du opleve, at det bliver nemmere. , 2. december 2025 kl. 9:00 , Af , Forskningsservice, I Danmarks Statistiks Forskningsservice, har vi i igennem længere tid arbejdet på en løsning, som gør det nemmere og mere overskueligt for dig som bruger at udfylde en projektindstilling og bestille data i Danmarks Datavindue (DDV), uden at gå på kompromis med datasikkerheden. Resultatet glæder vi os til at lancere for jer den 21. januar 2026. , Den nye brugergrænseflade i DDV byder på flere nyheder, men særligt to skal fremhæves, da de vil få betydning for alle projekter:, Registerdata bliver godkendt på pakkeniveau (datapakker), Databestillinger og projektindstillinger bliver håndteret i to forskellige arbejdsgange i DDV, Hvad betyder det for dig som bruger og for dine projekter?, I den nye brugergrænseflade skal du fremover argumentere for dit datavalg på foruddefinerede emner, der optræder som datapakker i brugergrænsefladen. Når en datapakke er godkendt, kan du bestille alle registre inden for pakken uden at skulle opdatere projektindstillingen. Hvis du ønsker at bestille et register, der ikke befinder sig i en godkendt pakke, kræver det dog en opdatering af projektindstillingen. , Du kan derfor nøjes med at sende en databestilling, hvis du ønsker en opdatering af registre eller et nyt register i en allerede godkendt pakke og du behøver derfor ikke lave en genindstilling., For eksterne data vil det samme være gældende. Hvis de er beskrevet overordnet på emneniveau i projektindstillingen, kan der foretages databestillinger af eksterne data inden for samme emne uden en godkendelse af projektindstillingen. , Læs mere om datapakker og den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-brugergraenseflade

Danmarks Statistik kan nu understøtte fælles dataansvar på projekter under Forskerordningen

Er du som bruger af Danmarks Statistiks Forskerordning interesseret i at samarbejde på ét projekt med en anden bruger, som er tilknyttet en anden institution end dig selv og hvor ansvaret for data fordeles ligeligt? Så er der gode nyheder, da det nu er muligt at oprette projekter under fælles dataansvar. , 25. november 2025 kl. 9:00 , Af , Julie Nielsen, Vi har i Danmarks Statistiks (DST) Forskningsservice oplevet en efterspørgsel på at oprette projekter med fælles dataansvar mellem to autoriserede institutioner på Forskerordningen. I den forbindelse har DST godkendt en model, som gør det muligt for brugerne at samarbejde på et fælles projekt, hvor ansvaret for dataadgang og sanktionering fordeles ligeligt blandt brugerne på projektet og de tilknyttede institutioner. , Projektet oprettes under den ene autoriserede institution og brugerne, som er tilknyttet den anden autoriserede institution, som skal indgå i projektet, bliver tilknyttet via en bruger- og tilknytningsaftale. Begge institutioner skal bekræfte via mail til den tilknyttede kontaktperson i Forskningsservice, at de ønsker oprettelse af et projekt., Derudover skal det tydeligt fremgå af projektbeskrivelsen, at projektet er bekræftet og godkendt fælles dataansvar mellem de to pågældende institutioner. , Når institutionerne bekræfter aftale om oprettelse af et projekt under fælles dataansvar, medfører det et fælles sanktionsansvar overfor DST i tilfælde af brud på DST’s regler for arbejdet med mikrodata under det pågældende projekt., Du kan læse mere om projekter under fælles dataansvar , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/faelles-dataansvar