Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3091 - 3100 af 4762

    4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

    Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 ,  , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

    Pressemeddelelse

    Sådan påvirker økonomien miljøet

    Danmarks Statistiks nye grønne nationalregnskab sætter fokus på sammenhængen mellem udvikling i økonomien og miljøet. Læs om CO2, affald, grønne job og meget mere i temapublikationen, der udkommer i dag., 15. marts 2017 kl. 9:00 ,  , Ofte er det BNP, der anvendes som mål for udviklingen, men mange andre faktorer har også betydning for, hvordan udviklingen og fremtidsmulighederne bør vurderes., Danmarks Statistik udgiver i dag publikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’, hvor udviklingen også måles ud fra, hvordan det går med miljørelaterede forhold som fx energi, drivhusgasser, vand, affald og grønne job., I publikationen kan man bl.a. se, at:, Den danske anvendelse af vedvarende energi steg med 4,6 pct. fra 2014 til 2015., Der skabes to tons affald pr. dansker, men 67 pct. af affaldet bliver genanvendt., Produktionen af grønne varer og tjenester beskæftigede 67.000 mennesker i 2015 og gav en omsætning på 192 mia. kr.    , Færre drivhusgasser ift. BNP, Som titlen på temapublikationen beskriver, sættes udviklingen indenfor de forskellige miljøområder i direkte sammenhæng med økonomien., Blandt andet viser det grønne nationalregnskab, at der er sket en afkobling mellem udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP) og udledningen af drivhusgasser., Hvis de indenlandske udslip af drivhusgasser fra danske erhverv havde fulgt stigningen i den danske og udenlandske efterspørgsel efter danskproducerede varer og tjenester, ville udslippene af drivhusgasser fra de danske virksomheder have været 37 mio. tons CO2-ækvivalenter større i 2015, end de var i 1990., Afkoblingen betød, at de i stedet var 20,5 mio. tons mindre., Hvis du har lyst til at læse mere om udviklingen i Danmark set med grønne briller, kan du finde temapublikationen ’Grønt nationalregnskab for Danmark 2014-2015 - Belysning af sammenhængen mellem økonomi og miljø’ her: , www.dst.dk/publ/GronNatDK, Har du spørgsmål til publikationen eller er du interesseret i at høre mere om det grønne nationalregnskab er du velkommen til at kontakte Ole Gravgård på tlf: 39173488 eller mail: , ogp@dst.dk, .,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-03-15-saadan-paavirker-oekonomien-miljoeet

    Pressemeddelelse

    Nye begreber på lønområdet

    Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks., 29. september 2011 kl. 0:00 ,  , Nye begreber på lønområdet ,   , Tjener kvinder færre penge end mænd? Er lønnen lavere i det offentlige end i det private? Hvor stor er forskellen på en læges og en sygeplejerskes timeløn? Det er gode spørgsmål, som kan synes simple. Virkeligheden er dog mere kompleks. , Temapublikationen , Lønstatistik - metode og nye begreber, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag, beskæftiger sig med, hvordan løn udregnes. Grundlæggende opgøres løn på to måder: , løn pr. arbejdet (præsteret) time , løn pr. "normal" arbejdstime. , Typisk vil arbejdsgivere være mest interesserede i de samlede omkostninger pr. arbejdet time, mens lønmodtagere vil have fokus på lønnen pr. ¿normal¿ arbejdstime. Lønnen pr. arbejdet time vil i sagens natur stige i takt med antallet af lønnede fraværstimer, mens lønnen pr. "normal" arbejdstime forbliver den samme uanset omfanget af lønnet fravær. , Danmarks Statistik vil fremover offentliggøre tal for både "den standardberegnede timefortjeneste" (løn for normale timer uanset fravær) og "fortjeneste pr. præsteret time" (det reelt udførte arbejde). , Begreberne er blevet udviklet i forbindelse med Lønkommissionens arbejde med at analysere løn og ansættelsesvilkår i den offentlige sektor. Kommissionen blev nedsat af regeringen i 2008. ,   , Læs hele den nye publikation på , www.dst.dk/publ/loenmetode, . ,   , Yderligere oplysninger: Kontakt venligst Steen Bielefeldt på tlf. 39 17 31 41 eller , sbp@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-09-29-Nye-begreber

    Pressemeddelelse

    Næsten halvdelen af danskerne mener, det danske demokrati er blevet svagere

    46 pct. af befolkningen mener, at det danske demokrati er svagere i dag, end det var for ti år siden. 41 pct. mener, at det er status quo, mens kun 10 pct. mener, at demokratiet er blevet stærkere. I forhold til det lokale siger 73 pct., at de har lille eller ingen indflydelse på udviklingen i den by, de bor i, samtidig med at 54 pct. i høj eller nogen grad har et ønske om at få mere indflydelse på udviklingen af deres by., 17. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Spørgsmålene om demokrati og indflydelse er tre ud af i alt 27 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Lørdagens undersøgelse viser fx også, at:, 38 pct. af danskerne er indstillet på at spare mere op til pension for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere. Blandt de højest lønnede med en indkomst på +400.000 kr. om året er det 45 pct., mens det er 33 pct. af dem, der har en årlig indkomst på under 200.000 kr., 77 pct. mener, at det giver mest mening at støtte og have fokus kvinderne, hvis man vil skabe udvikling i verdens fattige lande. Med 85 pct. er der en overvægt af kvinder, der har den holdning mod 67 pct. af mændene, 43 pct. af danskerne mener ikke, at der bliver gjort nok for sundheden på de danske arbejdspladser. 26 pct. mener, at det gør der, Danskerne mener, at psykiske sygdomme og kræft er de væsentligste sundhedsudfordringer i Danmark de kommende år. 37 pct. peger på psykiske sygdomme, mens 36 pct. mener, det er kræft, 41 pct. af danskerne mener, at Folkemødet bør flytte rundt i landet fra år til år. Særligt Nordjyderne mener, det er en god ide, mens flest i region Hovedstaden mener, Folkemødet skal blive på Bornholm , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-06-17-naesten-halvdelen-af-danskerne-mener

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik)

    Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Hent statistikdokumentation som pdf, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik) 2024 , Tidligere versioner, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik) 2023, Lejeindeks for erhvervsejendomme er en eksperimental statistik for udlejning af lejemål på erhvervsejendomsmarkedet. Formålet med denne statistik er at måle udviklingen over tid. Statistikken er offentliggjort siden 2023 med tal for 2021 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse for Denmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Lejeindekset er baseret på et udsnit af erhvervsejendomme, der er udlejet til private. Erhvervsejendomme er dækket af en stikprøve på ca. 140.000 lejemål ud af en population på ca. 700.000 lejemål. Indekset er beregnet ved en direkte sammenligningsmetode, dvs. lejeudviklingen måles ved at sammenligne leje for det samme lejemål mellem to sammenhængende perioder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært som en konjunkturindikator af det Europæiske Systemiske Risikoråd og den Europæiske Centralbank. Anden brug af statistikken er belysning af lejeudvikling på erhvervsejendomsmarkedet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i Lejeindeks for erhvervsejendomme, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt er det potentielt bias. Oplysningerne om leje indsamles på den første dag i den første måned af referencekvartalet. Dermed er der også usikkerhed knyttet til eventuelle ændringer i lejen i løbet af perioden som udviklingen i lejen måles for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken for kvartalet bliver publiceret d. 15. eller først kommende hverdag derefter i første måned efter kvartalet. Dvs. 1. kvartal udkommer d. 15. april, 2. kvartal udkommer d. 15. juli, 3. kvartal udkommer d. 15. oktober og 4. kvartal udkommer d. 15. januar året efter eller førstkommende hverdag efter d. 15. Der offentliggøres kun endelige tal. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde for perioden fra 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Huslejeindeks., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/lejeindeks-for-erhvervsejendomme--eksperimentel-statistik-

    Statistikdokumentation

    Unges andel af kontanthjælpsmodtagere er eksploderet på fem år

    14. august 2013 kl. 9:50 ,  , Unge fylder i dag en væsentligt større andel af det samlede antal kontanthjælpsmodtagere end for fem år siden. I 2007 var 21 pct. af kontanthjælpsmodtagerne unge på mellem 18 og 27 år. I 2012 var andelen steget til 28 pct. I samme periode er antallet af unge på offentlig forsørgelse steget fra 61.000 til 92.000 eller næsten 50 pct. I disse tal er unge på SU , ikke, medregnet., Der er 15. august 2013 udsendt en præciserende pressemeddelelse om dette emne.,  , Det fremgår af temaartiklen i , Statistisk Tiårsoversigt 2013, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du fx også læse, at:, Fra 2002 til 2012 var Afrika det eneste kontinent, hvorfra antallet af tilflyttere til Danmark faldt, nemlig med 22 pct. Europa stod med 53 pct. for den største stigning. , På ti år steg antallet af elever i 8. - 10. klasse i private grundskoler med 37 pct., mens der i offentlige grundskoler kun var en stigning på 8 pct. , I 2002 havde 30,0 pct. af de 35-årige fuldført en videregående ud-dannelse. I 2011 var andelen 42,2 pct. Det var især kvinderne, der trak læsset. , Hver uge i 2012 så hver eneste dansker fjernsyn næsten ét døgn – 22,5 timer. , Gamle publikationer på nettet, Danmarks Statistik er i øjeblikket i gang med at digitalisere en lang række historiske udgivelser helt tilbage til 1787. Således er samtlige udgaver af , Statistisk Tiårsoversigt , fra den første i , 1964, til sidste års udgave nu gratis tilgængelige i en pdf-version på Danmarks Statistiks hjemmeside. Digitaliseringen af disse publikationer er sket med støtte fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal., Du kan læse mere om , digitaliseringsprojektet, på vores hjemmeside. , For yderligere information om , Statistisk Tiårsoversigt 2013, er du velkommen til at kontakte Marianne Mackie, tlf. 39 17 31 69, mma@dst.dk.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-08-14-Unges-andel-af-kontanthjaelpsmodtagere-er-eksploderet-paa-fem-aar

    Pressemeddelelse

    Hvor er det typisk dansk...

    Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

    Pressemeddelelse

    Ældre indvandrere forsvinder fra jobmarkedet

    30. november 2012 kl. 9:50 ,  , Jo ældre borgerne i Danmark bliver, desto større bliver forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem personer med dansk oprindelse og ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes hos de 50-59-årige, hvor mænd med dansk oprindelse har en beskæftigelsesfrekvens, der er 36 procentpoint højere end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Hos kvinderne er forskellen hele 41 procentpoint., Det er nogle af konklusionerne i publikationen , Indvandrere i Danmark 2012, , som udkommer i dag. Her kan du blandt meget andet også læse:, Ikke-vestlige indvandrere udgør 7 pct. af hele den 16-64-årige befolkning. I aldersgruppen er deres andel af 16-64-årige på offentlig forsørgelse 10 pct., men deres overrepræsentation er særlig stor blandt kontanthjælpsmodtagere, hvor 22 pct. er ikke-vestlige indvandrere. , Blandt ikke-vestlige efterkommere er kvinderne en anelse foran mændene, når man ser på beskæftigelsesfrekvensen i 2011. For kvinderne var den 53,7 pct., mens den var 53,5 pct. for mændene. , Personer med dansk oprindelse ejer oftere bil end indvandrere. Således er 48 pct. med dansk oprindelse i aldersgruppen 18-69 år bilejere, mens tallet er 28 pct. for indvandrere med vestlig baggrund og 30 pct. for indvandrere med ikke-vestlig baggrund. , Indvandrere fra Tyrkiet topper listen over ikke-vestlige indvandrere i aldersgruppen, der ejer bil, med 43 pct., tæt fulgt af indvandrere fra Libanon og Sri Lanka, begge 42 pct. , Ældre ikke-vestlige indvandrere har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end både personer med dansk oprindelse og vestlige indvandrere, og mange af dem er i risiko for fattigdom. , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Michael Klintefelt, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-11-30-aeldre-indvandrere-forsvinder-fra-jobmarkedet

    Pressemeddelelse

    Få de officielle tal for folketingsvalg 2015

    10. juni 2015 kl. 9:00 ,  , På vegne af Økonomi- og indenrigsministeriet udarbejder Danmarks Statistik de officielle tal og resultatopgørelser af folketingvalget 2015. De offentliggøres på dst.dk/valg., På siden kan du allerede nu finde vælgertal fordelt på alle afstemningsområder samt en beregning af, hvor mange førstegangsvælgere der er. Hjemmesiden er desuden blevet opdateret med kandidat-fortegnelser fordelt på alle partier og storkredse. Der er også offentliggjort kandidatstatistik, der indeholder oplysninger om kandidaternes fordeling på køn, alder og gen- eller nyopstilling. , Resultaterne fra valget offentliggøres løbende på valgaftenen og i dagene efter. Det kommer overordnet set til at foregå således:,  , • Et stort danmarkskort opdelt på de 92 opstillingskredse opdateres løbende på valgaftenen i takt med at resultaterne bliver indberettet fra opstillingskredsene. , • Stemmerne fordelt på hele landet, de tre landsdele og de ti storkredse opdateres ligeledes løbende hen over valgaftenen., • Når alle resultater for en storkreds foreligger, offentliggøres fordelingen af storkredsens kredsmandater. Tillægsmandaterne kan først beregnes, når alle opstillingskredse i hele landet er indberettet. Herefter offentliggøres en samlet oversigt for alle mandaters fordeling på partier., • Fra omkring middag dagen efter valget offentliggøres fintællingsresultaterne., • Personlige stemmer opgjort på storkreds- og opstillingskredsniveau offentliggøres fra dagen efter valget. Når alle fintællingsresultater foreligger, kan man se, hvilke kandidater, der er blevet valgt via oversigten ’valgte kandidater og stedfortrædere’.,   , Få mere detaljerede oplysninger i vores introduktion til valgsitet eller på , www.dst.dk/valg, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Annemette Lindhardt Olsen tlf. 39 17 30 13, , alo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-06-10-faa-de-officielle-tal-for-folketingsvalg-2015

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl

    Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Karsten Kjeld Larsen , 21 29 55 76 , KKL@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2016 , Tidligere versioner, Pesticidsalget og pesticidanvendelsen i landbrugets planteavl 2014, Formålet med denne statistik er at belyse salget og anvendelsen af pesticider indenfor landbrugets planteavl. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med anvendelse af bekæmpelsesmidler. Statistikken er sammenlignelig fra 1981 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af pesticidsalget samt pesticidanvendelsen indenfor landbrugets planteavl opgjort i vægt og behandlingshyppighed. Pesticidsalget opdeles efter pesticidtype og pesticidgruppe., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data indsamles af Miljøstyrelsen, Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken dækker behovet for oplysninger om hvilke stoffer og hvilke mængder bekæmpelsesmidler der anvendes. Disse oplysninger bruges sammen med den dokumentation, der benyttes i forbindelse med godkendelse af bekæmpelsesmidler, som en afgørende forudsætning for at kunne vurdere nogle af de miljø- og sundhedsmæssige risici, der er forbundet med at anvende midlerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Der kan opstå fejl i forbindelse med inddatering i Klima- og Energiministeriet, idet det er tale om store datamængder., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres senest året efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Dansk Planteværn indsamler ligeledes oplysninger om salget af aktivstoffer. Materialet giver imidlertid ikke basis for en fyldestgørende statistik for bekæmpelsesmidler, idet foreningens statistik kun omfatter foreningens 19 medlemmer. Man kan dog få en rettesnor for udviklingen. Statistikken bliver offentliggjort tidligere, end data modtages fra Miljøstyrelsen., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Rå -og hjælpestoffer, i tabellerne , PEST1, og , PEST2, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/pesticidsalget-og-pesticidanvendelsen-i-landbrugets-planteavl

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation