Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 3071 - 3080 af 4768

      Danskerne førende i online-kontakt med det offentlige

      27. oktober 2014 kl. 9:00 ,  , Danskerne er flittige til at kommunikere med det offentlige online sammenlignet med resten af EU. 81 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år har besøgt offentlige myndigheders hjemmesider. Det er en betydeligt større andel end gennemsnittet i EU, hvor 37 pct. af befolkningen har besøgt en offentlig myndigheds side på nettet.  , Fra 1. november bliver det obligatorisk for danskerne at kommunikere med det offentlige online. Digitaliseringen betyder farvel til de gammeldags papirbreve og goddag til online postkasser. Når al kommunikation fremover skal foregå digitalt, bliver kendskab til internettet og dets funktioner nødvendigt for danskerne. , Blandt andet brugen af NemID bliver afgørende for danskernes digitale kommunikation med de offentlige myndigheder. I bogen , "It-anvendelse i befolkningen 2014", , der offentliggøres i dag, fortæller Danmarks Statistik blandt andet, at 91 pct. af danskerne allerede har tilmeldt sig NemID. , Bogen er udarbejdet i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Erhvervsstyrelsen. Den indeholder ny viden om danskernes online adfærd og det udstyr, de bruger, når de blandt andet skal tjekke mails eller kommunikere med det offentlige.  , "It-anvendelse i befolkningen 2014", kaster blandt andet lys over at: , 38 pct. af internetbrugere - eller 1,6 mio. brugere - har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager. , 67 pct. af de danskere, der bruger internet, har en profil på et socialt medie. Størstedelen vælger Facebook.  , Flere mænd end kvinder læser nyheder på mobilen, mens kvinderne oftere logger på de sociale medier., 27 pct. af de danske kvinder mellem 65 og 89 år aldrig har været online. De ældre mænd er lidt bedre med. Kun 18 pct. af mændene i samme aldersgruppe har endnu ikke haft deres online-debut. , Hent bogen gratis , For yderligere oplysninger eller spørgsmål kontakt venligst Justyna Wijas-Jensen på 39 17 36 76 eller , jwj@dst.dk

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-10-27-danskerne-foerende-i-online

      Pressemeddelelse

      Næsten halvdelen af danskerne mener, det danske demokrati er blevet svagere

      46 pct. af befolkningen mener, at det danske demokrati er svagere i dag, end det var for ti år siden. 41 pct. mener, at det er status quo, mens kun 10 pct. mener, at demokratiet er blevet stærkere. I forhold til det lokale siger 73 pct., at de har lille eller ingen indflydelse på udviklingen i den by, de bor i, samtidig med at 54 pct. i høj eller nogen grad har et ønske om at få mere indflydelse på udviklingen af deres by., 17. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Spørgsmålene om demokrati og indflydelse er tre ud af i alt 27 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Lørdagens undersøgelse viser fx også, at:, 38 pct. af danskerne er indstillet på at spare mere op til pension for at kunne forlade arbejdsmarkedet tidligere. Blandt de højest lønnede med en indkomst på +400.000 kr. om året er det 45 pct., mens det er 33 pct. af dem, der har en årlig indkomst på under 200.000 kr., 77 pct. mener, at det giver mest mening at støtte og have fokus kvinderne, hvis man vil skabe udvikling i verdens fattige lande. Med 85 pct. er der en overvægt af kvinder, der har den holdning mod 67 pct. af mændene, 43 pct. af danskerne mener ikke, at der bliver gjort nok for sundheden på de danske arbejdspladser. 26 pct. mener, at det gør der, Danskerne mener, at psykiske sygdomme og kræft er de væsentligste sundhedsudfordringer i Danmark de kommende år. 37 pct. peger på psykiske sygdomme, mens 36 pct. mener, det er kræft, 41 pct. af danskerne mener, at Folkemødet bør flytte rundt i landet fra år til år. Særligt Nordjyderne mener, det er en god ide, mens flest i region Hovedstaden mener, Folkemødet skal blive på Bornholm , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2016-06-17-naesten-halvdelen-af-danskerne-mener

      Pressemeddelelse

      Sofia og William topper igen navnelisterne

      11. juli 2014 kl. 9:00 ,  , William var det mest populære navn til nyfødte drenge fra 2013, mens pigerne oftest fik navnet Sofia. Det viser Nyt fra Danmarks Statistik nr. 373. Det er nu fjerde år i træk, at William ligger på førstepladsen og anden gang, at Sofia er placeret øverst på listen., Sofia er kun i top i regionerne Hovedstaden og Syddanmark, Der er dog geografiske forskelle på valg af navne til de små. Hvor topscoreren Sofia lå som nr. 1 i region Hovedstaden og Syddanmark, fik flest piger navnet Ida i region Sjælland, Midtjylland og Nordjylland. , William i top i regionerne Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, På samme måde lå drengenavnenes topscorer William som nr. 1 i region Hovedstaden, Sjælland og Midtjylland, hvor det i region Syddanmark var Noah og i region Nordjylland var Lucas., Felix er drengenes højdespringer, Årets højdespringer blandt drengenavnene er Felix – fra en placering som nummer 36 i 2012 til nummer 17 i 2013. Det giver en stigning på 19 pladser. Omvendt gik det for Gustav. Navnet dykkede fra nummer 44 i 2012 til nummer 76 i 2013 – altså 32 pladser ned – og ud af top 50-listen. Yderligere fire drengenavne er faldet helt ud af listen over de 50 mest populære navne, nemlig Rasmus, Sander, Kasper og Silas., Vigga springer hos pigerne, Årets højdespringer blandt pigenavnene er Vigga, der kom fra en placering som nummer 53 i 2012 til nummer 28 i 2013, hvilket giver en stigning på 25 pladser. Modsat gik det Signe, der faldt fra nummer 33 i 2012 til nummer 51 i 2013. Også Tilde, Katrine og Silke er røget ud af top 50-listen af danske pigenavne., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-07-11-sofia-og-william-topper-igen-navnelisterne

      Pressemeddelelse

      Enlige mænd tjener mindst

      19. december 2013 kl. 9:00 ,  , Enlige mænd tjener mindre end mænd i parforhold. Det viser tal fra Danmarks Statistiks nye publikation , Befolkningens løn, . Særligt udpræget er forskellen for mænd i aldersgrupperne 35-44 og 45-54 år. Her er lønnen for enlige mænd 14 pct. lavere end lønnen for mænd, der lever i parforhold. Samme tendens findes ikke blandt kvinder, hvor lønniveauet stort set er det samme uanset civilstand., Enlige mænd uden børn tjener endnu mindre , Forskellen i lønniveauet mellem de to grupper af mænd bliver endnu mere markant, hvis børn medtages i ligningen. Således har mænd, der lever i parforhold og har børn, endnu højere løn end enlige mænd uden børn. I aldersgruppen 45-54 år er forskellen hele 19 pct., Indbyggerne i Hørsholm Kommune tjener mest, Lønmodtagere, der er bosat i Hørsholm Kommune, har med 304 kr. i timen eller 49.000 kr. om måneden den højeste gennemsnitsløn i landet. Det er også relativt attraktivt at arbejde i Hørsholm, hvor gennemsnitslønningerne er de tredje højeste i landet., Højere løn til dem, der arbejder i Brøndby, end dem der bor der, Der er ikke tilsvarende sammenhæng i alle kommuner. Fx ligger arbejdsgiverne i Brøndby Kommune nr. 8 på listen over dem, der i gennemsnit betaler de højeste lønninger, mens indbyggerne blot ligger nr. 50 på listen over dem, der i gennemsnit opnår de højeste lønninger., Du kan finde mange flere spændende tal i publikationen , Befolkningens løn, , som kan downloades gratis på vores hjemmeside., For yderligere information om udgivelsen er du velkommen til at kontakte Steen Bielefeldt, tlf. 39 17 31 41 eller 41 11 97 94, , sbp@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-19-Enlige-maend-tjener-mindst

      Pressemeddelelse

      Polen dominerer eksporten til de nye EU-lande

      2. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 eksporterede Danmark varer og tjenester for 45,5 mia. kr. til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Eksporten til disse lande er dermed steget næsten 50 pct. i løbende priser siden 2005., Det er bare et par af nøgletallene fra publikationen , Danmarks udenrigsøkonomi 2012, , som udkommer i dag og som i år sætter fokus på Danmarks eksport til de ti lande, der blev medlemmer af EU i 2004. Her kan du blandt meget andet læse:,  • 40 pct. af eksporten til de nye EU-lande, svarende til 18,9 mia. kr. gik til Polen. Dermed er Polen det klart største marked blandt disse lande.,  • Varer udgør 75 pct. af eksporten til de ti lande, hvilket gør eksporten til disse lande mere vareintensiv end Danmarks generelle eksport, hvor varer udgør ca. 60 pct.,  • Dansk vareeksport tabte markedsandele på otte ud af de ti nye EU-markeder fra 2004 til 2012. Således er dansk vareeksports andel af de ti landes samlede import faldet med en femtedel i perioden. Til gengæld steg tjenesteeksportens samlede markedsandel., Mere generelle nøgletal fra Danmarks udenrigsøkonomi 2012 viser, at:, • Danmark i 2012 havde et betalingsbalanceoverskud på 109 mia. kr., • Den samlede danske vareeksport er tilbage på niveauet før den økonomiske krise, mens importen stadig ligger lidt under. I 2012 havde Danmark et overskud på 80 mia. kr. på varehandlen., • Søtransport fortsat er dominerende i Danmarks tjenestehandel. Mere end halvdelen af landets tjenesteeksport kom fra denne aktivitet, som i 2012 udgjorde 194 mia. kr., Danmarks udenrigsøkonomi 2012 er på 92 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/17975, .,  , For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen, 39 17 32 27 eller , jmo@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-02-Polen-dominerer-eksporten-til-de-nye-EU-lande

      Pressemeddelelse

      Mere kriminalitet i by end på land

      12. december 2013 kl. 9:00 ,  , I 2012 var der 95 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven pr. 1.000 indbyggere i alderen 15 år og derover. Antallet var størst i tæt befolkede kommuner med 133 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere. I tyndt befolkede kommuner var der 64 anmeldelser pr. 1.000 indbyggere., I de tættest befolkede kommuner er der også det største antal ofre for berigelsesforbrydelser i forhold til indbyggertallet. I særlig grad gælder det ofre for lommetyverier., Når det handler om ofre for vold, er der ikke nogen klar forskel mellem land og by. 20-29-årige i tæt befolkede kommuner er dog i mindre grad ofre for vold end jævnaldrende i mindre tæt befolkede kommuner., Oplysningerne fremgår af , Kriminalitet 2012, , der udkommer i dag. Her finder man også disse facts:, I 2012 blev der anmeldt 441.000 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2011. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud og af bil- og cykeltyverier., Der blev i alt registreret 72.000 ofre for personfarlig kriminalitet i 2012. Det er 2 pct. færre end i 2011. Faldet skyldes bl.a., at der var færre ofre for vold mod privatperson., Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun 54 pct. fundet skyldige. Blandt de sigtede for voldtægt var andelen på 30 pct., Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,8 måneder. For særlig alvorlig vold var den 63 måneder., 32 pct. af de mænd og 15 pct. af de kvinder, der i 2009 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/kriminalitet, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Lisbeth Lavrsen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-12-12-Mere-kriminalitet-i-by-end-paa-land

      Pressemeddelelse

      Udenlandske virksomheder dominerer forskning i it

      15. november 2013 kl. 9:00 ,  , Inden for it-brancherne står udenlandsk ejede virksomheder for hele 86 pct. af virksomhedernes udgift på 3,7 mia. kr. til egen forskning og udvikling. It vil her sige computerprogrammering og konsulentbistand vedrørende informationsteknologi mv., Modsat ser det ud inden for fremstilling af farmaceutiske råvarer og præparater - medicinalbranchen - hvor udenlandsk ejede virksomheders andel af udgifterne til forskning og udvikling kun udgør 7 pct. af de samlede udgifter på 7,0 mia. kr. , Virksomhederne brugte 35 mia. kr. til egen forskning og udvikling i 2010. 25 pct. af udgiften blev afholdt af udenlandsk ejede virksomheder. Virksomheder ejet fra et andet EU-land stod for 10 pct., mens virksomheder fra USA og Canada afholdt 8 pct. af forskningsudgifterne., Det fremgår af Innovation og forskning 2013, der udkommer i dag. Her finder man også disse konklusioner:, Danmark ligger på fjerdepladsen i Europa i forhold til udgifterne til forskning og udvikling i procent af bruttonationalproduktet. Tallet dækker både virksomhedernes og det offentliges udgifter. , Af de 2.405 nystartede ph.d.-studerende udgjorde kvinder 47 pct. i 2011. , 19 pct. af virksomhederne i Danmark har i 2011 udført aktiviteter relateret til forskning og udvikling. 11 pct. af virksomhederne har afdelinger, der arbejder med forskning og udvikling.Større virksomheder er mest innovative. Blandt alle virksomheder med over ti årsværk er 41 pct. innovative, mens andelen blandt virksomheder med mindst 250 årsværk er 77 pct., Publikationen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/innovaforsk, ., For yderligere information er du velkommen til at kontakte Jens Brodersen, tlf. 39 17 30 57, , jbr@dst.dk, .

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2013/2013-10-31-Stigning-i-industriproduktionen-fald-i-beskaeftigelsen

      Pressemeddelelse

      Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

      Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

      Pressemeddelelse

      Danmark afhænger mere af international handel end andre nordiske lande

      Publikation fra Danmarks Statistik og OECD viser, at beskæftigelsen i virksomheder i Danmark er mere afhængig af eksportefterspørgslen, end i Norge, Sverige og Finland., 12. januar 2017 kl. 9:00 ,  , 45 pct. af beskæftigelsen i danske virksomheder er skabt af direkte og indirekte eksport til andre lande. Andelen af beskæftigelsen, som er afhængig af eksport, i de andre nordiske lande ligger på mellem 37 pct. (Finland) og 43 pct. (Sverige). Dermed er Danmark det nordiske land, der er mest afhængige af international handel., Det er en af hovedkonklusionerne i publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains", der er blevet til i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og OECD, som i fællesskab har sat eksporten under lup for at få en ny indsigt i, hvordan eksportefterspørgslen er skruet sammen., I publikationen, der udkommer i dag, kan man for første gang opdele eksportefterspørgslens påvirkning på beskæftigelsen i virksomheder i forhold til den direkte og indirekte eksport. Indirekte eksportefterspørgsel opstår, når virksomheder er underleverandører til virksomheder, der står for den endelige direkte eksport., Publikationen viser, at den direkte eksport skabte 32 pct. af beskæftigelsen i de danske virksomheder, og at den indirekte eksport stod for 13 pct., Flere nuancer til globalisering, De nye beregninger fra Danmarks Statistik og OECD understreger, at man skal tænke bredt, når man opgør effekterne af eksporten for et lands økonomi., Hvorvidt en virksomhed nyder godt af globaliseringen handler ikke kun om, i hvilken grad der er tale om virksomheder med eller virksomheder uden eksport., 27 pct. af beskæftigelsen i de virksomheder, der ikke eksporterer direkte til udlandet, bliver genereret af underleverancer til de virksomheder, som står for den direkte eksport til udlandet., Publikationen "Nordic Countries in Global Value Chains" er baseret på et helt nyt datamateriale. Data giver bl.a. mulighed for at analysere danske og nordiske virksomheders involvering i globale værdikæder, forskelle mellem store og små virksomheder samt multinationale selskabers betydning for eksporten., "Nordic Countries in Global Value Chains" udkommer i dag torsdag 12. januar, og du kan finde den her: , www.dst.dk/publ/NordicCountriesGlobalValue, Hvis du har nogen spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Jon Mortensen på mail , jmo@dst.dk, eller telefon 39 17 31 07.,  

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-12-danmark-afhaenger-mere-af-international-handel

      Pressemeddelelse

      Store forskelle i udviklingen i boligskattetrykket

      På Frederiksberg faldt boligskattetrykket mere end 2 promillepoint fra 2004 til 2014, mens det steg med over 4 promillepoint i Vordingborg. Ny DST Analyse viser store forskelle i udviklingen i boligskatter på ejerboliger fra kommune til kommune., 11. januar 2017 kl. 9:00 ,  , Fra 2004 til 2014 er boligskattetrykket, defineret som boligbeskatningen i form af grundskyld og ejendomsværdiskat i forhold til boligernes markedsværdi, på landsplan steget med beskedne 0,4 promillepoint. Men en ny analyse fra Danmarks Statistik viser, at tallet dækker over store forskelle i udviklingen fra kommune til kommune., ’I top-tre på listen over kommuner, hvor boligskattetrykket er faldet mest ligger Frederiksberg, København og Gentofte, mens det er kommunerne Frederikssund, Vordingborg og Faxe, der havde de største stigninger fra 2004 til 2014,’ fortæller kontorchef i Danmarks Statistik Thomas Bie og tilføjer: , ’Man skal dog være opmærksom på, at der er tale om gennemsnit, så der kan være store forskelle fra bolig til bolig., Boligpriserne spiller stor rolle, Ændringerne i boligskattetrykket hænger tæt sammen med boligprisudviklingen - når boligpriserne i en kommune fx stiger, mens grundskylden og ejendomsværdiskatten ligger nogenlunde fast, så falder boligskattetrykket. , ’Netop den udvikling har man oplevet i hovedstaden og de største provinsbyer, hvor boligpriserne generelt er steget i den undersøgte periode.’ siger Thomas Bie og fortsætter:, ’I de kommuner, hvor boligskattetrykket er steget, gælder det omvendt, at boligpriserne ligger på nogenlunde samme niveau igennem den undersøgte periode, og i flere tilfælde har kommunerne hævet grundskyldspromillen,’ siger Thomas Bie. , Har du lyst til at læse analysen, kan du finde den her: , www.dst.dk/analyser/28145, Har du spørgsmål til analysens og dens indhold, er du meget velkommen til at kontakte Thomas Bie på mail: , tbi@dst.dk, eller tlf: 39 17 30 51., Find flere DST-analyser her: , www.dst.dk/analyser

      https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-11-store-forskelle-i-udviklingen-i-boligskattetrykket

      Pressemeddelelse
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation