Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 3051 - 3060 af 4768

    Arbejdskraftundersøgelsen

    Arbejdskraftundersøgelsen, Start spørgeskemaet, Frist, Fristen fremgår af det brev, du har modtaget., Om undersøgelsen, Det er vigtigt at få et troværdigt billede af, hvordan arbejdsmarkedsforholdene udvikler sig i Danmark. Derfor gennemføres hvert år ca. 80.000 interview med personer i alderen 15-89 år, der både er på og uden for arbejdsmarkedet for at sikre, at alle aspekter bliver tilstrækkeligt belyst., Du er blevet udvalgt til at deltage i Arbejdskraftundersøgelsen, og dit navn og din adresse har vi fået oplyst af Det Centrale personregister (CPR)., For at undersøgelsen kan blive så repræsentativ som muligt, er det meget vigtigt at alle deltager. Det er frivilligt at deltage, men vi håber, at du vil deltage, for at sikre den bedst mulige dokumentation af arbejdsmarkedet., Ved at svare på undersøgelsen, giver du samtykke til, at Danmarks Statistik må benytte de afgivne oplysninger til statistik., Kontakt, Arbejdskraftundersøgelsen gennemføres i samarbejde med analyseinstituttet Epinion. Du kan få mere viden om undersøgelsen på , www.aku.epinion.dk, , og ønsker du at kontakte os, er du meget velkommen til at:, ringe på gratisnummer: , 80 20 00 15, sende en mail til: , arbejdskraft@dst.dk, Husk altid at oplyse referencenr. ved alle henvendelser., Kontakt den statistikansvarlige Martin Faris Sawaed Nielsen på , mfs@dst.dk, eller tlf. 39 17 34 98 (kl.10 - 15)., Formål og anvendelse, Undersøgelsen beskriver danskernes tilknytning til arbejdsmarkedet, fx hvor mange er i beskæftigelse, ledige eller uden for arbejdsstyrken., Undersøgelsens resultater indgår i Eurostats og OECDs ledighedstal., Læs mere om Arbejdskraftundersøgelsen, Hent flere tal i Statistikbanken om Sæsonkorrigeret arbejdsmarkedstilknytning (AKU100K), Emneside: Arbejdskraftundersøgelsen, Se Nyt fra Danmarks Statistik

    https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/arbejdskraftundersoegelsen

    Databeskyttelse af indberettede oplysninger

    Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer, Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata

    https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

    Sikkerhedscertifikater til krypteret kommunikation

    Nedenstående sikkerhedscertifikater er til brug i forbindelse med krypteret kommunikation med Danmarks Statistik., Liste over certifikaterne, Klik på enten certifikatet eller Vcf format for at gemme certifikatet eller Vcf på din computer., Vcf format anbefales til Outlook., Danmarks Statistiks generelle institutionspostkasse, Danmarks Statistiks generelle institutionspostkasse (cer), Danmarks Statistiks generelle institutionspostkasse (vcf), Indberetning til Regnskabsstatistik, DanmarksStatistik-Regnskabsstatistik (cer), DanmarksStatistik-Regnskabsstatistik (vcf), Indberetning til Udenrigshandel med økologiske varer, DanmarksStatistik-Udenrigshandeløko - oekostat@dst.dk (cer), DanmarksStatistik-Udenrigshandeløko - oekostat@dst.dk (vcf), Forskerpost, forskerpost@dst.dk (cer), forskerpost@dst.dk (vcf), DST Consulting, DanmarksStatistik-Consulting - consulting@dst.dk (cer), DanmarksStatistik-Consulting - consulting@dst.dk (vcf), Indberetning af kontanthjælpsdata, Indberetning af kontanthjælpsdata (cer), Indberetning af kontanthjælpsdata (vcf), Indberetning til Kulturstatistik, Kulturstatistik (cer), Kulturstatistik (vcf), Indberetning til Turisme, turist@dst.dk (cer), turist@dst.dk (vcf), Indberetning til Uddannelsesstatistik, uddannelse@dst.dk (cer), uddannelse@dst.dk (vcf), Indberetning af valgdata, valg@dst.dk (cer), valg@dst.dk (vcf), Indberetning af Bostedstatistikken, DanmarksStatistik-Bosted (cer), DanmarksStatistik-Bosted (vcf), Indberetning til Udsatte børn og unge, DanmarksStatistik-Udsatborn (cer), DanmarksStatistik-Udsatborn (vcf), Indberetning til Udenrigshandel, DanmarksStatistik-Udenrigshandel (cer), DanmarksStatistik-Udenrigshandel (vcf), Indberetning til Universiteter, Universiteter (cer), Universiteter (vcf)

    https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/download-af-sikkerhedscertifikater

    Sådan ansætter vi

    Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse på e-mail. , Vi registrerer navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Det sker for at kunne behandle din ansøgning og enten invitere dig til samtale eller sende et afslag. , Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre måneder og sletter dem herefter. , Kun vores interne ansættelsesudvalg og HR har adgang til dine oplysninger. ,  , Invitation til samtale , Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at se til samtale. Hvis du er blandt dem, inviterer vi dig til en samtale. Vi forsøger at ringe til dig og sender derefter en mødeindkaldelse med dato og tidspunkt på mail. , Til samtalen møder du et ansættelsesudvalg, som typisk består af en kontorchef, en medarbejder samt en medarbejder fra HR. , Du skal afsætte en times tid til samtalen. I visse tilfælde er der to samtalerunder. , Når samtalerne er gennemført, beslutter ansættelsesudvalget, om det er dig, der skal tilbydes ansættelse i Danmarks Statistik. ,  , Ansættelse og lønforhandling, Hvis vi beslutter os for at tilbyde dig ansættelse, bliver du ringet op af et af medlemmerne i ansættelsesudvalget. , Du har altid mulighed for at tale med en tillidsrepræsentant om den løn, vi tilbyder dig. Tillidsrepræsentanterne står også altid parat til at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. Du kan se en kort præsentation af , tillidsrepræsentanterne, .,  , Afslag, Hvis det ikke bliver dig, vi tilbyder ansættelse efter samtalen, får du et mundtligt afslag. Herefter modtager du også et afslag skriftligt. , Ansøgere, der ikke har været til samtale, modtager et skriftligt afslag så hurtigt som muligt. ,  , Den første tid i Danmarks Statistik , Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen. Derfor får du en omfattende introduktion til din nye arbejdsplads i løbet af de første måneder. , Den første dag vil dine nye kolleger tage imod dig, og vi sørger for, at du får alle nødvendige adgange til it-systemer m.m. I den første tid vil du også have en kollega, som introducerer dig til de daglige rutiner i huset, og du bliver gradvist sat ind i dine opgaver. , Efter kort tid kommer du på et introkursus sammen med andre nyansatte. Her vil du bl.a. blive introduceret til Danmarks Statistiks , opgaver og strategi, .

    https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Saadan

    Danmark i top med internet

    Danskerne ligger i den internationale top for brug af internet. Det er nemlig kun Sverige, der kan slå Danmark i husstandenes adgang til internettet. For erhvervslivets adgang til internettet er det kun finnerne, der kan overgå danskerne., 25. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Det viser Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse, som Danmarks Statistik offentliggør i dag., Men inden for Danmarks grænser er der betydelige geografiske forskelle på brug af internet. Næsten to tredjedele af familierne i hovedstadsområdet er på internettet hjemmefra, mens kun omkring halvdelen af familierne i Viborg, Bornholms og Storstrøms amter er koblet på nettet., Anvendelsen af internet i de danske firmaer viser derimod ikke den store geografiske forskel. Højest ligger hovedstadsområdet med 93 pct. af virksomhederne på internettet, mens landsgennemsnittet er 87 pct., Nyudgivelsen er Danmarks Statistik anden temapublikation om informationssamfundet. Den opdaterer både tidligere tal og giver nye statistikker om borgernes, erhvervslivets og det offentliges brug af internet., Fx viser statistikken om det offentliges internetanvendelse, at den elektroniske borgerbetjening er under udvikling. Således tilbyder ni ud af ti kommunale hjemmesider downloading af blanketter., Informationssamfundet Danmark 2001 - Fokus: Internetanvendelse koster 243 kr., Vil du vide mere?, Ring til Peter Bøegh Nielsen på   39 17 31 11 eller send en E-post til , pbn@dst.dk, . 

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/25-06-2002-Danmark_i_top

    Pressemeddelelse

    Flest pendlere i HT-området

    Det er borgere i bl.a. Frederiksberg, Vallensbæk, Melby og Vanløse, der er blandt top-pendlerne i Danmark. Her forlader op til 92 pct. deres postnummer, når de skal på arbejde, hvorimod kun omkring hver tiende tjener pengene i deres eget postnummer, 21. juni 2002 kl. 0:00 ,  , Borgerne omkring Aalborg og Århus pendler mindre end folk i HT-området, og særlig roligt er der omkring bl.a. Skagen, Thisted og Hanstholm. Her arbejder langt de fleste i deres eget postnummer., Tallene står i Danmarks Statistik s Nøgletal på postnumre, der offentliggøres i dag. Hæftet indeholder også oplysninger om bl.a. hvor de rigeste husstande bor, hvor der er mange børn, og i hvilke områder, der er flest biler i forhold til husstande. , Virksomheder kan med Nøgletal på postnumre hurtigt og overskueligt vurdere markedsområder, fx ved at sammenholde tallene fra Danmarks Statistik med virksomhedernes oplysninger om egne kunder. Bogen koster 173 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks boghandel på www.dst.dk/boghandel., Her pendler vi mest fra:, 1700 København V 92 pct., 1900 Frederiksberg C 92 pct. , 2625 Vallensbæk 92 pct. , 3370 Melby 90 pct. , 2720 Vanløse 90 pct. , 1300 København K 89 pct. , 3070 Snekkersten 89 pct. , 1800 Frederiksberg C 89 pct. , 2760 Måløv 89 pct., 2665 Vallensbæk Strand 88 pct. , Her pendler vi mindst fra:, 6960 Hvide Sande 27 pct., 3700 Rønne 24 pct., 7400 Herning 23 pct., 7730 Hanstholm 23 pct., 8500 Grenaa 22 pct., 6430 Nordborg 21 pct., 7700 Thisted 20 pct., 9990 Skagen 18 pct., 9940 Læsø 12 pct. , 8305 Samsø 10 pct., Vil du vide mere?, Ring til Erik Sommer på   39 17 35 82 eller send en E-post til ham på , eso@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/21-06-2002-HT-omraadet

    Pressemeddelelse

    Mange forbedringer i miljøet

    19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

    Pressemeddelelse

    Beskedent internetsalg i danske virksomheder

    29. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Danske firmaer solgte sidste år for 12 mia. kr. på nettet. Det svarer til lidt under 1 pct. af firmaernes samlede omsætning. Danmarks Statistik offentliggør i dag hovedresultaterne fra den hidtil mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders salg på internettet og brug af IT. Undersøgelsen, der bygger på svar fra 3.300 firmaer med mindst fem ansatte, sætter for første gang tal på virksomhedernes internethandel, og hvor stor en andel denne handel udgør af virksomhedernes samlede omsætning. , Omkring hver tiende virksomhed sælger over internettet, hvilket svarer til 12 pct. af virksomhederne med internetadgang. I de virksomheder, der sælger via internettet, udgør salget gennemsnitligt 7 pct. af den samlede omsætning. Undersøgelsen viser desuden, at kun 13 pct. af internetsalget sker til private forbrugere, resten er salg til øvrige virksomheder eller den offentlige sektor. Ser man på hjemmemarkedet, så aftager det 80 pct. af salget, EU tegner sig for 12 pct. og resten af verden for 7 pct. , På trods af det beskedne internetsalg, viser undersøgelsen, at internettet er en vigtig markedsførings- og servicekanal for mange virksomheder. Fx har 52 pct. af firmaerne en hjemmeside, men her er der stor forskel på små og store virksomheder: Fire ud af ti firmaer med fem til ni ansatte har hjemmeside mod mere end otte ud af ti firmaer med mindst 100 ansatte. , Hovedresultaterne af , Danske virksomheders brug af IT 2000, kan ses på , www.dst.dk/ict, . , Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller send en E-post til , mlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-01-2001-internetsalg

    Pressemeddelelse

    Ingen markante IT-forskelle i Nordens virksomheder

    18. januar 2001 kl. 0:00 ,  , Der er ingen markante forskelle i virksomhedernes brug af IT i de nordiske lande, viser en ny benchmarking-undersøgelse, , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, , som statistik-institutionerne i Danmark, Finland, Norge og Sverige offentliggør i dag. I modsætning til andre internationale sammenligninger viser undersøgelsen blandt andet, at Sverige og Finlands forspring i forhold til Danmark er marginalt. Derimod har de norske virksomheder et efterslæb på IT-anvendelsen i forhold til resten af Norden. , Brugen af Internet er udbredt i de nordiske landes virksomheder - 85 pct. af de finske virksomheder, 78 pct. af de danske og svenske virksomheder og 66 pct. af de norske virksomheder har Internet-forbindelse. 57 pct. af de svenske virksomheder har en hjemmeside - det samme gælder 53 pct. af de danske, 49 pct. af de finske og 35 pct. af de norske virksomheder. , Danmark er i front, når det handler om virksomhedernes mulighed for at modtage ordrer på hjemmesiden. 19 pct. af de danske, 17 pct. af de finske, 14 pct. af de svenske og 12 pct. af de norske virksomheder har modtaget ordrer via hjemmeside. Andelen af virksomheder, der har et mærkbart salg via Internettet, er imidlertid mindre: Henholdsvis 8 og 7 pct. af de finske og svenske virksomheder har mindst 2 pct. af deres omsætning fra e-handel. Det samme gælder 5 pct. af de danske og norske virksomheder. , Den største barriere for e-handel er i alle landene, at varerne ikke egner sig til Internettet. I Danmark og Sverige er den næststørste barriere usikkerhed angående betaling, og i Finland og Norge er den næststørste barriere, at kundegrundlaget er for lille. , Undersøgelsen omfatter virksomheder i private byerhverv med mindst 10 ansatte. , Hele publikationen , Use of ICT in Nordic enterprises 1999/2000, kan læses på Danmarks Statistiks hjemmeside: , www.dst.dk/ict., Vil du vide mere?, Ring til Martin Lundø på 3917 3873 eller , mlu@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/18-01-2001_nordens_it

    Pressemeddelelse

    Vi bruger mere af det meste i december

    21. december 2000 kl. 0:00 ,  , Julen er i høj grad mavernes fest - vi bruger mere af det meste og gerne af det, som havner i mavesækken, sætter sig på sidebenene og går i blodet! Ikke overraskende viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, at danskerne - i forhold til resten af året - bruger langt flere penge på ænder, piskefløde, rødkål og champagne i december måned. Undersøgelsen bygger på oplysninger fra 3.000 husstande. , Men den travle december måned betyder også, at danskernes forbrug af færdiglavet pizza stiger med 71 pct. i forhold til resten af året. Og måske lidt overraskende falder forbruget af pilsnere - til gengæld stiger forbruget af stærkt øl og stort set alle andre drikkevarer med procenter. Det er sikkert julefrokosterne, der får forbruget på taxakørsel til at stige med 89 pct., og måske er det også de mange julefrokoster, der får forbruget af kondomer til at stige med 65 pct. , December måned er også den måned, hvor de danske mænd bliver ekviperet. Det er formentlig pakkerne under juletræet, der får forbruget af skjorter til at stige halvanden gang, forbruget af pullovers er tre gange så stort og forbruget af strømper til mænd stiger til det dobbelte i forhold til resten af året. Det samme gælder kvinderne - her stiger forbruget af undertøj fx med 73 pct. - og samtidig tyder noget også på, at mange kvinder får kolde fødder i juletiden; i hvert fald stiger kvindernes forbrug af hjemmesko til det femdobbelte i december. , Julen er en travl tid, men alligevel bliver der tid til kulturen. Familiernes forbrug på teater og koncerter mv. stiger med 72 pct. i december, og bogsalget stiger med 82 pct. Til gengæld bliver der ikke så meget tid til 'gør-det-selv-arbejde'. Der købes for 24 pct. mindre maling og andre materialer til vedligeholdelse af boligen mv. Ellers levner december måned ikke plads til den store sparsommelighed - de fleste lukker sikkert øjnene og kører Dankortet gennem maskinen eller beder til de højere magter om et lille mirakel. Undersøgelsen fra Danmarks Statistik viser nemlig også, at vi bruger flere penge på spil, især Lotto og bankospil, i december. , Henvendelse , Vil du vide mere?, Kontakt Bo Møller  3917 3411 eller , bom@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/21-12-2000_det_meste_forbrug

    Pressemeddelelse

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation