Søgeresultat

Arkiv 2011

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2011

Flere studerende med dansk baggrund holder sabbatår end elever med indvandrerbaggrund

Halvdelen af studenterne med indvandrer- eller efterkommerbaggrund, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i 2015-17, holdt ikke sabbatår, men startede direkte på en videregående uddannelse, viser ny analyse. Det samme var kun tilfældet for en femtedel af studenterne med dansk baggrund., 18. juni 2020 kl. 8:00 ,  , Er du en af de gymnasieelever, der kan sætte en studenterhue på hovedet i denne uge, er der stor sandsynlighed for, at du planlægger et eller flere sabbatår, før du måske skal i gang med et studie. , Den sandsynlighed er endnu større, hvis du har dansk baggrund, end hvis du har indvandrer- eller efterkommerrødder, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik. , ”Ca. 50 pct. af studenterne med indvandrer- og efterkommerbaggrund starter direkte på en videregående uddannelse, mens det samme kun gælder for 19 pct. af eleverne med dansk baggrund. Det er primært de yngre studenter, der tager sabbatår, og der er ikke den store forskel på mænd og kvinder,” siger Mikkel Jonasson Pedersen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik. , Studenter med uddannede forældre tager flere sabbatår, ”Analysen viser desuden, at ud af de studenter, hvis forældre havde lange videregående uddannelser, valgte 64 pct. af holde sabbatår. Det samme var tilfældet for 39 pct. af de studenter, hvis forældre havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse,” siger Mikkel Jonasson Pedersen. , Hvad lavede studenterne i deres sabbatår? Det dykker analysen også ned i. Studenter, der tog et enkelt sabbatår, arbejdede i ca. 75 pct. af tiden, mens de modtog offentlig forsørgelse eller var under uddannelse (fx højskole eller suppleringskurser) i 5 pct. af tiden., ”I resten af tiden har vi ikke data for studenternes aktivitet, men det kan blandt andet dække over ferie og udlandsrejser,” tilføjer Mikkel Jonasson Pedersen. , Analysen viser desuden, at: , •, Studenter, der holder sabbatår, arbejder især på restauranter, i supermarkeder og varehuse samt daginstitutioner og dagcentre. Ca. en tredjedel har arbejde inden for disse brancher., •, De fleste studenter vælger at læse videre, lige meget om de har taget sabbatår eller ej. Blandt studenter med ét sabbatår er den mest populære enkeltuddannelse HA-almen erhvervsøkonomi, som er en bachelor. , Du kan læse hele analysen , her, ., Har du spørgsmål til indholdet i analysen, er du velkommen til at kontakte Mikkel Jonasson Pedersen (, mps@dst.dk, , 39 17 37 52).

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-06-18-flere-studerende-med-dansk-baggrund-holder-sabbataar-end-elever-med-indvandrerbaggrund

Pressemeddelelse

Hver femte job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret som følge af COVID-19

En stor andel af de private virksomheder og private job i landsdelen Byen København har været omfattet af ordningen for midlertidig lønkompensation sammenlignet med de øvrige landsdele, viser ny analyse fra Danmarks Statistik. , 25. august 2020 kl. 8:00 ,  , 21 pct. af samtlige job i den private sektor i Byen København var lønkompenseret i perioden frem til 8. juli. København By, som omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby lå dermed væsentligt over landsgennemsnittet på 13 pct. , Samtidig var 30 pct. af arbejdsstederne i Byen København omfattet af lønkompensationsordningen. Byen København er således klart den økonomisk hårdest ramte landsdel af Covid-19 krisen., Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, , som undersøger en række karakteristika for de virksomheder, som har modtaget lønkompensation fra den danske stat under Covid-19. , Analysen viser også:  , 31.260 virksomheder har fået lønkompensation for 263.000 job i perioden 9. marts til 8. juli 2020. Det svarer til næsten 20 pct. af samtlige virksomheder med ansatte i den private sektor og 13 pct. af samtlige job i disse virksomheder., Små virksomheder med under 10 fuldtidsansatte udgør den største gruppe af modtagere med 82 pct. af de lønkompenserede virksomheder. Denne type virksomhed udgør 88 pct. af alle danske virksomheder. , Restauranter er med 2.500 virksomheder den branche, hvor flest virksomheder har fået lønkompensation. Branchen har samtidig flest lønkompenserede job, nemlig 22.700. , 70 pct. af virksomhederne, som har fået bevilget lønkompensation, har mindst halvdelen af deres ansatte på lønkompensation. , Lidt over halvdelen af de virksomheder, som har fået bevilget lønkompensation, havde samlet set et faldende antal ansatte i perioden 2016-2019. , Næsten 60 pct. af jobbene, som har været understøttet af lønkompensation, var dog i virksomheder med positiv beskæftigelsesmæssig vækst.  ,  , Læs hele analysen her. , Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte chefkonsulent Peter Bøegh Nielsen på , PBN@dst.dk,  eller 39173189 og specialkonsulent Kalle Emil Holst Hansen på , KHS@dst.dk, eller 39173565

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-24-hver-femte-job-i-den-private-sektor-i-byen-koebenhavn

Pressemeddelelse

Ny foreløbig statistik om antal døde pr. uge og dag

Danmarks Statistik offentliggør fra i morgen antallet af døde på ugebasis. Opgørelsen er et supplement til den eksisterende kvartalsvise opgørelse. Danmarks Statistik har gennem de seneste uger fået flere forespørgsler gående på antallet af døde på mere aktuel basis og med et kortere interval end kvartalsopgørelsen. Og givet den nuværende situation har vi arbejdet på at kunne imødekomme vores brugeres ønske., 16. april 2020 kl. 14:00 , Af , Helle Harbo Holm, Da der med statistikken vil være et kortere interval mellem hændelsesdagen og offentliggørelsesdagen, skal den nye opgørelse betragtes som foreløbig, og der vil forekomme mindre afvigelser i forhold til den kvartalsvise opgørelse over antallet af døde. Dette skyldes typisk, at der kan forekomme mindre forsinkelser i indberetningerne fra de kommunale folkeregistre., De nye opgørelser indeholder ikke information om dødsårsagerne, som opgøres på årsbasis., Endvidere skal det understreges, at der i løbet af et år er relativt store udsving i antallet af døde. Disse udsving, der både er påvirket af årstider og tilfældigheder, forstærkes, når opgørelsen sker på dags-/ugebasis. Det er således velkendt, at der dør flere om vinteren end om sommeren, og at tilbagevendende influenzaepidemier og deres placering i løbet af en sæson også spiller en rolle for udsving i antallet af døde. , Statistikbanktabellerne vil bestå så længe, der er behov for at følge udviklingen i antallet af døde på dags-/ugebasis. Nye tal offentliggøres ugentligt hver fredag kl. 8.00., Der bliver fra fredag den 17. april adgang til to nye tabeller: , Tabel 1: Dødsfald efter hændelsesdag, alder og køn, -, Dato for dødsfald, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc1, Tallene i tabel 1 er 2020-tal, men tilsvarende tal tilbage til 2007 findes her: , www.statistikbanken.dk/doddag, Tabel 2: Dødsfald efter ugenummer, bopælslandsdel, alder og køn, -, Ugenummer for dødsfald, -, Bopælslandsdel, -, Aldersgruppe (femårs-grupper), -, Køn, LINK: , www.statistikbanken.dk/dodc2, I tabel 2 er der tal fra 2007 til i dag., Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, , eller Annika Klintefelt, , akf@dst.dk, . 

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-04-16-ny-foreloebig-statistik-om-antal-doede-pr-uge-og-dag

Pressemeddelelse

Antallet af meget gamle eksploderer

De sidste 25 år er antallet af danskere over 100 år næsten firedoblet. Og i løbet af de næste 25 år vil antallet blive firedoblet én gang til, såfremt udviklingen forløber i overensstemmelse med Danmarks Statistiks seneste befolkningsfremskrivning., 27. februar 2005 kl. 0:00 ,  , Siden slutningen af 70'erne er antallet af meget gamle mennesker steget voldsomt. Hvor der for 25 år siden kun var 159 mennesker i Danmark på 100 år og derover, er der i dag ca. 625. Det er næsten en firedobling. , Kraftig stigning , De næste 25 år kan meget vel byde på en ny firedobling i antallet af meget gamle personer. Det vil ske, hvis udviklingen forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik. I så fald vil der i år 2030 være 2.150 personer i Danmark på 100 år og derover. , I 2040 vil antallet være vokset til 3.814, og i 2050 vil der ifølge befolkningsfremskrivningen være over 8.000 mennesker i Danmark på 100 år og derover. Denne udvikling bygger selvsagt på de forudsætninger, der ligger til grund for den seneste befolkningsfremskrivning. , Her er de opstillede antagelser om udviklingen i dødeligheden afgørende, mens forudsætningerne om ind- og udvandring med stor sandsynlighed er mindre vigtig for antallet af meget gamle mennesker. Befolkningsfremskrivningens antagelser om udviklingen i fødselstallet har selvsagt ingen betydning for antallet af meget gamle mennesker de næste 45 år frem til 2050. , Mændenes andel vokser , For 25 år siden var tre ud af fire personer over 100 år kvinder (75 pct.) Denne kvindeandel er siden vokset, så det i dag er 85 pct. af de meget gamle mennesker, der er kvinder. Kun 15 pct. er mænd. , Hvis udviklingen fremover forløber i overensstemmelse med den seneste befolkningsfremskrivning, vil mændenes andel af de meget gamle mennesker imidlertid atter vokse. I 2030 vil det således igen være en ud af fire på over 100 år, der er mænd og i 2040 vil det være hver tredje af de meget gamle, som er mænd. Befolkningsfremskrivningen indebærer altså en voksende ligestilling i den forstand, at den voldsomme overvægt af kvinder blandt de meget gamle bliver mindre voldsom. , Flere oplysninger: Kontakt Frank Dahlgaard på 26 21 67 52.  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-02-27-Flere-100-aarige

Bag tallene

FRAVPERIODE

Navn, FRAVPERIODE , Beskrivende navn, Fraværsperiode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruges til at opgøre antal fraværsperioder i tællingsåret. Kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret tælles med i tællingsåret. Uafsluttede perioder vil tælle med i statistikken for næste år, hvis de afsluttes der. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen FRAVPERIODE værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. , Detaljeret beskrivelse, Fraværsperiode anvendes til at måle det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret. Perioderne omfatter både korte og lange perioder., I den offentliggjorte statistik er det kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret, som tælles med i året. Uafsluttede perioder tælles med i statistikken i det år, de afsluttes. , Både afsluttede og uafsluttede fraværsperioder indgår i data. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen fravperiode værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. En optælling på variablen vil stemme overens med de offentliggjorte tal i Statistikbanken., Fraværsperiodernes længde er opgjort i kalenderdage , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdelingen i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVPERIODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravperiode

AKASST

Navn, AKASST , Beskrivende navn, Seneste startår som medlem af en A-kasse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver det seneste startår som medlem af A-kasse-systemet. , Detaljeret beskrivelse, Vedrører det år, optagelse i a-kassesystemet finder sted og ikke et eventuelt skift af a-kasse. Oplysningen bevares, selvom personen senere træder ud af a-kassesystemet., For hvert nyt år - eksempelvis 2007 - undersøges det, om der forekommer et startår for den enkelte person i året. Hvis dette er tilfældet, angives dette år i 2007. Hvis dette ikker er tilfældet, sættes værdien til blank eller lig 0000., Variablen er opgjort for 1980 og frem. , Eksempel fra graf og tabel., I IDA-2007 er der 663.506 personer, der har startet et a-kassemedlemsskab i 1980, 82.906 startede i 1981, 342.420 startede i 1982 etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_AKASST_2 - Seneste startår som medlem af en A-kasse, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/akasst

PRIVAT_PENSION_13

Navn, PRIVAT_PENSION_13 , Beskrivende navn, Udbetalte private pensioner. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, PRIVAT_PENSION_13 er summen af udbetalinger fra , Livsvarige- (livrente) og ratepensioner fra obligatoriske arbejdsmarkedspensioner og private pensionsordninger., ATP. Ekskl. engangsudbetalinger., Tjenestemandspension., Variablen er eksklusiv udbetalte kapitalpensioner og aldersopsparing., I statistikbankens tabel INDKP101 benævnes variablen '19 offentlige pensioner'., Beløb i kr., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable., PRIVAT_PENSION_13 = QTILPENS + QTJPENS(1991-) + QANDPENS(1991-), Hvor:, QTILPENS er løbende udbetalinger far arbejdsmarkedets tillægspension, QTJPENS er tjenestemandspensioner, QANDPENS er udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og privatpensioner (livrente- og ratepensioner), Ændringer over tid., Før 1991 ligger disse beløb i variablen RESUINK_13, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, PRIVAT_PENSION_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/privat-pension-13

HELGDAG

Navn, HELGDAG , Beskrivende navn, Antal hele G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELGDAG angiver antal hele G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HELGDAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/helgdag

Bygge og anlægsaktiviteten

Følg med i den økonomiske aktivitet i bygge- og anlægsbranchen, Er du i byggebranchen, underleverandør til byggebranchen, eller på anden måde interesseret i hvordan aktiviteten udvikler sig i bygge- og anlægsbranchen, så kan nationalregnskabets forskellige ”lister” give dig værdifuld viden. , FÅ VIDEN OM BÅDE PRODUKTION OG INVESTERINGER I BRANCHEN, Listerne viser udviklingen på detaljeret niveau for både investeringer og for produktionen i bygge- og anlægsbranchen. For eksempel indeholder listerne en detaljeret opdeling af reparationsaktiviteten fordelt på løbende vedligeholdelse og hovedreparation af henholdsvis boliger og erhvervsbygninger. , Liste 1: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for bygge- og anlægsbranchen (basispris), Liste 2: , Kvartalsvis opgørelse af produktion fordelt på produkter for reparation og vedligeholdelse for bygninger (basispris), Liste 3: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg (køberpris), Liste 4: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer fordelt på type, med underopdeling af bygninger, anlæg og transportmidler (køberpris), Liste 5: , Kvartalsvis opgørelse af produktfordelte investeringer i bygninger og anlæg , (basispris), Liste 6: , Kvartalsvis opgørelse af investeringer i fly (køberpris), Værdisætningen sker både i løbende priser, foregående års priser og i kædede værdier., Tabeleksempler - Bygge og anlægsaktiviteten, Pris, De 6 forskellige kvartalvise opgørelser kan købes enkeltvis. For hver kvartal koster den første liste , 1.196,- kr. ekskl. moms, (1.495,- kr. inkl. moms), de efterfølgende lister koster,  1.630,- kr. ekskl. moms, (2.037,50 kr. inkl. moms) pr. stk., Levering, Du får listerne leveret ved udgangen af hvert kvartal. Listerne leveres som excel-filer og sendes via e-mail. , NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling , Du bestiller ved at kontakte fagkontoret på adressen nedenfor., Kontakt, Bo Siemsen, tlf:21 57 97 24, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for anlægopgaver, Omkostningsindeks for byggeri

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/bygge-og-anlaegsaktiviteten