Søgeresultat

Stemmeprocenten kun steget i ti opstillingskredse

Stemmeprocenten til folketingsvalget 2019 var med 84,5 pct. lavere end ved valget i 2015 og den laveste siden 2005. Kun i 10 ud af de 92 opstillingskredse var stemmeprocenten højere i 2019 end ved forrige folketingsvalg., 6. juni 2019 kl. 12:55 , Af , Magnus Nørtoft, 84,5 pct. af vælgerne stemte til folketingsvalget onsdag den 5. juni. Det er en lavere stemmeprocent end ved valget i 2015, hvor 85,9 benyttede deres stemmeret. Fordelt på opstillingskredse steg stemmeprocenten i 10 kredse, mens den faldt i de resterende 82., Stemmeprocenten steg mest med henholdsvis 1,5 og 1,4 procentpoint i Bispebjerg og Nørrebro opstillingskredse, mens den faldt mest og med mere end 3 procentpoint i Lolland, Tønder, Aabenraa og Guldborgsund opstillingskredse., Alle ti opstillingskredse, hvor stemmeprocenten er steget fra 2015 til 2019, ligger i København eller Århus., Kilde: , https://statistikbanken.dk/fv15tot, og , https://dst.dk/ext/presse/ForeloebigtResultat--xlsx, Højest stemmeprocent nord for København, Stemmeprocenten ved valget i 2019 var højest i opstillingskredsene nord for København. I Rudersdal opstillingskreds stemte 90,3 procent af vælgerne. Rudersdal var den eneste kreds med en stemmeprocent over 90 pct. I Falkoner, Egedal og Gentofte var stemmeprocenten næsthøjest og over 89 pct., Modsat var stemmeprocenten lavest i Lolland med 77,4 pct. efterfulgt af Bispebjerg, Esbjerg By og Sundbyvester, som havde stemmeprocenter på 80-81 pct., Se alle stemmeprocenterne i 2019 i , dette regneark, på dst.dk/fv19. Stemmeprocenterne ved folketingsvalgene fra 2007 og frem kan findes i , Statistikbanken, ., Spørgsmål kan rettes til afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, eller 39 17 33 07.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-06-06-stemmeprocenten-kun-steget-i-ti-opstillingskredse

Bag tallene

Danmark klæder i stigende grad europæerne på

I dag begynder modeugen i Paris, men også i Danmark er der grund til at fokusere på tøj. Tal fra Danmarks Statistik viser, at dansk eksport af tøj og beklædningsgenstande til resten af Europa stiger., 28. februar 2017 kl. 12:05 , Af , Magnus Nørtoft, Værdien af , dansk tøjeksport til EU, er nu 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. i 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport til EU-landene er endnu højere, hvis man ser på udviklingen fra 2009 – da var eksporten nemlig kun på 15,2 mia. kr. mod de 17,6 mia. kr. i 2007., Til Frankrig, hvor catwalken i hovedstaden lige nu fyldes under modeugen i Paris, er stigningen i eksporten af dansk tøj mere end fordoblet siden 2007. Her er eksporten steget fra 0,6 mia. kr. i 2007 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr. virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-28-danmark-klaeder-i-stigende-grad-europaeerne-paa

Bag tallene

FRAVPERIODE

Navn, FRAVPERIODE , Beskrivende navn, Fraværsperiode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Bruges til at opgøre antal fraværsperioder i tællingsåret. Kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret tælles med i tællingsåret. Uafsluttede perioder vil tælle med i statistikken for næste år, hvis de afsluttes der. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen FRAVPERIODE værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. , Detaljeret beskrivelse, Fraværsperiode anvendes til at måle det samlede antal fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret. Perioderne omfatter både korte og lange perioder., I den offentliggjorte statistik er det kun fraværsperioder, der er afsluttet i tællingsåret, som tælles med i året. Uafsluttede perioder tælles med i statistikken i det år, de afsluttes. , Både afsluttede og uafsluttede fraværsperioder indgår i data. Hvis fraværsperioden er afsluttet i året har variablen fravperiode værdien 1. Er perioden uafsluttet i tællingsåret er variablen blank. En optælling på variablen vil stemme overens med de offentliggjorte tal i Statistikbanken., Fraværsperiodernes længde er opgjort i kalenderdage , Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdelingen i private og offentlige virksomheder defineres. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Fraværsperioder, I populationen fraværsperioder indgår alle fraværsperioder, som de ansatte, der indgår i fraværsstatistikken har haft i løbet af året. Det gælder både korte og lange fraværsperioder. Fraværsperioderne omfatter egen sygdom, barns sygdom, barsels- og adoptionsorlov samt arbejdsulykke. Der skal indberettes fraværsoplysninger for alle ansatte i virksomheden. Der indgår kun fraværsperioder for ansatte, der også findes i populationen for ansættelsesforhold. , Værdisæt, FRAVPERIODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravperiode

LARSAGXX

Navn, LARSAGXX , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (CRAM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1985, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LARSAGXX angiver typen af personens ledighed i en given CRAM-uge xx (hvor xx kan antage værdierne 01 - 53), fx dagpengeledighed, kontanthjælpsledighed eller feriedagpengeledighed. Denne variabel er historisk set blevet benævnt ledighedsårsag i CRAM-registret. , CRAM-ugerne er typisk forskubbet to uger i forhold til kalenderugerne, da de følger dagpengeudbetalingsperioden. Det betyder, at LARSAG01 angiver typen af ledighed i CRAM-uge 1 som oftest svarer til kalenderuge 51. , Detaljeret beskrivelse, I værdisættet svarer værdien blank (Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge)) til dagpengeledighed. Værdierne 4, 5 og 6 vedrørende AF-ferie svarer til feriedagpengeledighed. Værdien 8 (Ledighed med bistandsydelse) svarer til kontanthjælpsledighed., Variablen er generelt valid, men der kan muligvis være registreringsproblemer vedrørende AF-feriekoder. , Populationer:, Arbejdsløse i løbet af tællingsåret., Statistikken omfatter dagpengemodtagere samt kontant- og starthjælpsmodtagere. Ledige, som ikke modtager kontanthjælp, skønnes kun i beskedent omfang at blive registreret ved de offentlige jobcentre, og indgår således ikke i statistikken. Personer, i aktivering, orlov eller på efterløn, indgår ikke i ledighedsstatistikken, men opgøres i stedet i den kvartalsvise statistik over de arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LARSAGXX - Ledighedsårsag (CRAM), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, ., Ledighedsårsagen ikke oplyst (dagpenge), 0, Ugenummeret ikke eksisterende for den aktuelle ledighedsperiode, 1, Vejrlighedsledighed, 2, Arbejdsfordeling, 3, Vejrlighedsledighed el. Arbejdsfordeling, 4, Ansatte med AF-ferie, 5, Ledige med AF-ferie, 6, AF-ferie o.a. ledighedsårsag, 8, Ledighed med bistandsydelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/cram/larsagxx

HELGDAG

Navn, HELGDAG , Beskrivende navn, Antal hele G-dage i ugen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen HELGDAG angiver antal hele G-dage i ugen. , G-dage er de første dage i ledighedsforløbet, hvor arbejdsgiveren betaler en godtgørelse svarende til dagpengesatsen. , Detaljeret beskrivelse, I Danmarks Statistiks DUR-register forekommer G-dagene kun, såfremt der i samme uge også er udbetalt dagpenge. Ved beregning af fuldtidsmodtagere af dagpenge er der udelukkende summeret over dagpengetimer også i uger som derudover indeholder halve G-dage., Varigheden af G-dage kan være på op til to dage, hvor personen er helt eller delvis ledig. Frem til 2002 skulle arbejdsgiveren kun betale godtgørelse for første ledighedsdag. Fra 2002 skulle arbejdsgiver betale godtgørelse for første og anden ledighedsdag., Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, HELGDAG har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/helgdag

LEDAR

Navn, LEDAR , Beskrivende navn, Første ledighed (årstal) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, År for første ledighed fra og med 1980. , Detaljeret beskrivelse, Det første år for ledighed angives ved først at kontrollere, om der allerede forekommer en angivelse af det første år for ledighed. Hvis dette ikke er tilfældet, kontrolleres om ledighedsgraden for den enkelte person er positiv, og om personen er mellem 16 og 66 år. Hvis begge disse betingelser er opfyldt, angives det første år for ledighed som det pågældende år. Hvis der allerede forekommer et første år for ledighed i IDA forrige år, bibeholdes dette i det nye år., Hvis der ikke forekommer et første år for ledighed, er værdien blank, dvs. variablen er ikke relevant for den pågældende person., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDAR - Første ledighed (årstal), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1980, 1980, 1981, 1981, 1982, 1982, 1983, 1983, 1984, 1984, 1985, 1985, 1986, 1986, 1987, 1987, 1988, 1988, 1989, 1989, 1990, 1990, 1991, 1991, 1992, 1992, 1993, 1993, 1994, 1994, 1995, 1995, 1996, 1996, 1997, 1997, 1998, 1998, 1999, 1999, 2000, 2000, 2001, 2001, 2002, 2002, 2003, 2003, 2004, 2004, 2005, 2005, 2006, 2006, 2007, 2007, 2008, 2008, 2009, 2009, 2010, 2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledar

EJERFORHKOD

Navn, EJERFORHKOD , Beskrivende navn, Ejerforholdskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1984, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom. Ejerforholdet er registreret for hver enkelt ejer af ejendommen. , Oplysningerne fås fra SKat, hvor de danner grundlag for opkrævning af ejendomsskatter og forskellige afgifter., Der er for få ejendomme i registret i 1992 ., Detaljeret beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom, Værdien af ejerforholdskoden angiver, hvem der ejer ejendomme. , 0 Ikke udfyldt, 10 Privatpersoner, inkcl I/S, 20 Almennyttige boligselskaber inkcl. A/S almennyttige boligselskaber, 30 A/S, anpartselskaber og andre selskaber (bBeskattes ikke efter personbeskatningsregler), 40 Foreninger, legater og selvejende institutioner, 41 Private andelsboliforeninger, 50 Den kommune, hvor ejendommen er beliggende, 60 Anden primærkommune, 70 Amtskommune (til og med 2006) , 80 Staten, 90 Andre, herunder moderejendomme for ejerlejligheder samt ejendomme, der ejes af flere typer , Der er for få ejendomme i registret i 1992 . , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejere af ejendomme, Populationen angiver antal ejere af ejendomme inklusive ejerlejligheder pr. 1. oktober i det pågældende år., Værdisæt, D460207.TXT_EJFORH - Ejerforholdskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 17-12-1770, 10, 17-12-1770, 20, 17-12-1770, 30, 17-12-1770, 40, 17-12-1770, 41, 17-12-1770, 50, 17-12-1770, 60, 17-12-1770, 70, 17-12-1770, 80, 17-12-1770, 90, 17-12-1770

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomme/ejerforhkod

AKTIV_PASSIV_KD

Navn, AKTIV_PASSIV_KD , Beskrivende navn, Aktiv passiv kode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2006, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fejlsøgningsvariabel, der angiver om den enkelte handel medtages i Ejendomsstatistikken eller ej på kørselstidspunktet., Detaljeret beskrivelse, Fejlsøgningsvariabel, som dannes internt i Ejendomssalgsstatistikken siden 2006 og frem. Variablen anvendes kun i Ejendomssalgsstatistikken., Der skelnes mellem aktive og passive records. De aktive records indgår i Ejendomssalgsstatistikken, mens de passive records ikke indgår., Der skal gælde følgende for, at en record får status som aktiv:, - KOM_KD skal være gyldig, dvs. mellem 1 og 860 (begge inkl.), - EJD_NR skal være større end 0, - KONT_OMREGN_DATO skal være større end 31. december 1991 og mindre end eller lig med KOERSEL_DATO, - SALGS_LB_NR skal være gyldig, dvs. større end eller lig med 1, - OVERDRAG_KD skal være gyldig, dvs. mellem 1 og 4 (begge inkl.), - KOEBESUM større end eller lig med nul, Hvis en eller flere af disse betingelser ikke er opfyldt får recorden status som passiv., Antal handler som medtages i statistikken (AKTIV_PASSIV_KD=1) følger udviklingen i det samlede antal ejendomshandler, og falder kraftigt i årene 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. Det er meget få handler, der får status som passive., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_AKTIV_PASSIV_KD - Aktiv passiv kode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Passiv, 01-01-2006, 1, Aktiv, 01-01-2006

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/aktiv-passiv-kd

EJERFORH_FOR_SALG

Navn, EJERFORH_FOR_SALG , Beskrivende navn, Ejerforholdskode før salg , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Kode for ejerforholdet til en ejendom., EJERFORH_FOR_SALG benyttes som estimat af sælgerens ejerforholdskode ved overdragelse af fast ejendom., Koden anvendes ikke i selve Ejendomssalgsstatistikken, men anvendes til at producere særkørsler for Eurostat (Owner-Occupied Housing) vedrørende ejerboliger i regi af det harmoniserede forbrugerprisindeks. , Variablen blev først indført i datasættet i 2010., Udviklingen i grafen over EJERFORH_FOR_SALG = 10 (privatpersoner) følger stort set antallet af ejendomssalg over tid., Detaljeret beskrivelse, Variablen EJERFORH_FOR_SALG dannes i datasættet ved at hente variablen SVU_EJERFORHOLDSKODE i Times4 på et fast tidspunkt, der svarer til forrige års ejerforholdskode på kørselstidspunktet (dvs. koden for SVU_EJERFORHOLDSKODE forrige år), hvilket antages at afspejle sælgerens ejerforholdskode, selvom ejendommen i princippet godt kan have været solgt flere gange i løbet af det seneste år og dermed skiftet ejerforholdskode., Der er mange uoplyste salg i 2013. Årsagen hertil kendes ikke, men er ikke så afgørende, da særkørslerne til Eurostat var karakter af eksperimentelle prisindeks, der var under udvikling., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_EJERFORH_FOR_SALG - Ejerforholdskode før salg, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uoplyst enhedsejerforhold, 01-01-1992, 10, Privatpersoner, 01-01-1992, 20, Alment boligselskab, 01-01-1992, 30, Aktie-, anpart-, andet selskab, 01-01-1992, 40, Forening, selvej. institution, 01-01-1992, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1992, 50, Beliggenhedskommunen, 01-01-1992, 60, Anden kommune, 01-01-1992, 70, Region, 01-01-1992, 80, Staten, 01-01-1992, 90, Andet enhedsejerforhold, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/ejerforh-for-salg

NSUP

Navn, NSUP , Beskrivende navn, Supplerende november-ansættelser (antal). , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal supplerende ansættelser udover hoved- og bibeskæftigelsen pr. november. , Detaljeret beskrivelse, Oplysningen om, hvorvidt det enkelte ansættelsesforhold vedrører november eller ej kommer fra CON (bearbejdet version af COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder). For hver enkel ansættelse er der på oplysningssedlen angivet fra- og til-datoer, hvorved det udledes, om der er tale om et novemberrelateret job eller ej. , De ansættelser, som vedrører novmeber, men ikke hoved- eller bibeskæftigelsen, optælles for den enkelte person. De supplerende ansættelser medtages kun, hvis beløbet er over løngrænsen. , Løngrænsen var i 2005 på 9.207 kr. og svarer til, at en person arbejder 80 timer til mindsteløn. Beløbet reguleres hvert år på baggrund af det private lønindex. I 2006 var løngrænsen på 9.494 kr., I den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik medtages beskæftigelsen kun, hvis lønnen i ansættelsen overstiger en fastsat løngrænse. På denne måde sikres, at ubetydelig beskæftigelse (< 2 ugers garantiløn) ikke medtages., Graf og tabel er dannet for de personer, som har øvrige novemberansættelser, dvs. hvor NSUP>0. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, NSUP har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/nsup