Søgeresultat

It-projekter styrker offentlige virksomheder

2 ud af 3 offentlige myndigheder vurderer, at de store digitaliseringsprojekter har givet en bedre kvalitet i det faglige arbejde. Samtidig mener 8 ud af 10 offentlige myndigheder, at digitaliseringen har medført en bedre service for borgere eller virksomheder., 27. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Oplysningerne stammer fra Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it. , Undersøgelsen viser, at digitaliseringen af den offentlige sektor i vid udstrækning påvirker organiseringen af arbejdet i institutionerne. Næsten 8 ud af 10 myndigheder har omlagt og forenklet arbejdsgange i høj eller nogen grad som en konsekvens af digitaliseringsprojekter.  , Til gengæld forekommer det langt sjældnere, at digitaliseringen frigør ressourcer i den offentlige sektor. Under halvdelen af myndighederne, 44. pct., har mærket denne effekt. De steder i den offentlige sektor, hvor man rent faktisk har oplevet, at digitaliseringsprojekter har frigjort arbejdsressourcer, sker det oftest i forbindelse med, at myndighederne har omlagt arbejdsgangene parallelt med it-projektet.  , Den årlige undersøgelse af den offentlige sektors brug af it er foretaget på vegne af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Den Digitale Taskforce og sætter fokus på såvel den borger- og virksomhedsrettede som den interne brug af it. , For flere oplysninger: Kontakt Martin Lundø på 39 17 38 73 eller , mlu@dst.dk, Download publikationen , Den offentlige sektors brug af it 2004, på , www.dst.dk/it

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-27-Offentlige-virksomheders-brug-af-it

Bag tallene

Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder

I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., 27. maj 2010 kl. 0:00 ,  , Vallensbæk vokser mest, mens Læsø falder, I de næste 30 år er Vallensbæk den kommune, som vokser mest, nemlig med 31 pct., mens befolkningstallet falder mest i Læsø Kommune, nemlig med 19 pct., Dette og meget mere kan du læse i , Statistiske Efterretninger, Befolkning og valg 2010:7, , som indeholder tal om befolkningens udvikling frem til 2050., Læs bl.a. også at:, 29 kommuner har lavere indbyggertal i 2040 end i 2010, Det er især kommuner i udkantsområder, som rammes af faldende befolkningstal, Lolland, Bornholm, Frederikshavn og Hjørring er de fire kommuner, som i antal personer forventes at have de største fald, Befolkningen med dansk oprindelse vokser med 3 pct. frem til 2050, Antallet af indvandrere fra vestlige lande stiger med 37 pct. frem til 2050, 46 pct. flere ikke-vestlige indvandrere og 124 pct. flere ikke-vestlige efterkommere i 2050 end i dag, 25 pct. af befolkningen vil være over 65 år i 2042, I 2050 er vi 6 mio. indbyggere., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2010-2050, mens fremskrivninger på landsdele og på kommuneniveau går frem til 2040. , Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover. , For yderligere oplysninger kontakt Thomas Nielsen, tlf. 39 17 33 14, , tmn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-05-27-Befolkningsfremskrivning

Pressemeddelelse

Nu starter det Centrale Virksomhedsregister

15. oktober 1999 kl. 0:00 ,  , Mandag den 18. oktober 1999 sættes , det Centrale Virksomhedsregister (CVR), (CVR). Registeret, som administreres af Danmarks Statistik, skal forenkle og effektivisere registreringen af virksomheder, så myndighederne kan få de informationer, de har behov for, samtidig med at de administrative byrder for både det offentlige og virksomhederne lettes. , I det ny register får alle virksomheder et CVR-nummer i lighed med CPR- nummeret for personer. CVR-nummeret er virksomhedens identifikation og erstatter en række numre hos offentlige myndigheder, bl.a. registreringsnummeret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Den enkelte virksomheds CVR-nummer er identisk med det nuværende SE-nummer hos Told og Skat. Virksomheder med flere SE-numre får et af numrene udpeget som CVR-nummer. , Virksomheder, der er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, samt virksomheder med flere SE-numre vil snarest få et brev om deres fremtidige CVR-nummer., Det Centrale Virksomhedsregister vil indeholde oplysninger om alle private og offentlige virksomheder og deres tilhørende produktionsenheder (arbejdssteder). Virksomhederne skal ikke indberette til CVR, idet registeret baseres på oplysninger i eksisterende registre hos bl.a. Told og Skat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt Danmarks Statistik. Myndighederne vil fremover bruge oplysningerne fra CVR som basisinformation, så behovet for at indhente de samme oplysninger hos virksomhederne mindskes., Oplysningerne i CVR er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Fra midten af december 1999 vil det være muligt også for private at købe udtræk af data fra registret til brug ved analyser af virksomheder, markedsføring etc. , Beslutningen om etablering af det Centrale Virksomhedsregister blev taget ved lov nr. 417 af 22. maj 1996. Udviklingen af CVR-systemet er varetaget af Rambøll Informatik, mens Maersk Data vil stå for den fremtidige drift af systemet. , Vil du vide mere ?, Presse, 39 17 30 70

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/1999/15-10-1999-cvr

Pressemeddelelse

BARNCPR

Navn, BARNCPR , Beskrivende navn, Barnets cpr-nummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNCPR, Angiver for fødselssager personnummeret på barnet., Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven., Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld., Findes ikke for sygdomssager. , For fravær på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer., For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing., Detaljeret beskrivelse, BARNCPR, Angiver for fødselssager personnummeret på barnet., Benyttes til at analysere den samlede mængde barselsorlov, der bliver holdt for en barn, uanset om det er moderen eller faderen, der afholder orloven., Variablen blev først taget i brug i løbet af 2002, og i det første år var brugen mangelfuld., Findes ikke for sygdomssager. , For orlov på grund af graviditet har variablen kun en værdi, hvis variablen er blevet opdateret efter, at barnet er blevet født og har fået et cprnummer., I de tifælde, hvor fødslen ikke har fundet sted inden årets udgang, vil BARNCPR være uoplyst. For fravær på grund af en sygeligt forløbende graviditet der ender med en abort, er BARNCPR nødvendigvis missing., For sager fra sidst på året (herunder relativt mange sager, hvor faderen har taget sine 2 ugers fædreorlov) forekommer det jævnligt, at BARNCPR ikke er angivet fx fordi barnet ikke har nået at få et cpr-nummer inden orlovens afholdelse. , I forbindelse med flerfødsler kan det ske, at moderens værdi for BARNCPR er forskellig fra faderens værdi for BARNCPR., Missingværdier for BARNCPR er enten angivet som blank eller som '0000000000'. , Bilag, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, BARNCPR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/barncpr

AEGTE_ID

Navn, AEGTE_ID , Beskrivende navn, Ægtefælle ID , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ID på Ægtefælle eller registreret partnerÆgtefælle ID , Detaljeret beskrivelse, Variablen gælder fra 1986. , Angiver ægtefællens ID, Angiver personnummer-ID på ægtefælle eller registreret partner , Der er følgende sammenhæng mellem personens civilstand og oplysning om ægtefælle:, Gift = personnummer på ægtefælle, Fraskilt = personnummer på tidligere ægtefælle, Enke/enkemand = personnummer på afdød ægtefælle, Partnerskab = personnummer på partner, Oph. partnerskab = personnummer på tidligere partner, Længstlevende Partner = personnummer på afdød partner, Død = personnummer på ægtefælle/partner, ----------------------------------------------------------------------------------------------------, For perioden 1980 - 2007 (foreligger filer med den gamle definiton på c-familier, der ikke opdateres længere ) og på disse findes en tilsvarende variabel ved navn PNRÆGTE. , Også en variabel ved navn C_FÆLLE_ID for C-familier forekommer her . Det findes for voksne personer, udgør den ene part i en af familiestatistikkens parfamilietyper: ægtepar, registreret partnerskab, samlevende par eller samboende par. C-FÆLLE er lig med CPR-nummeret påden anden person i parret., De to personer i et par har hinandens PNR som C-FÆLLE., Det er en betingelse, at de bor på samme adresse., Bilag, Tabel, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, AEGTE_ID har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/aegte-id

Statistikdokumentation: Vejnet og trafik

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Vejnet og trafik 2022 , Tidligere versioner, Vejnet og trafik 2021, Vejnet og trafik 2013, Statistikken Vejnet og trafik belyser det danske vejnet, trafikken herpå og investeringerne heri. Statistikken er sammenlignelig siden 1990. Danmarks Statistik videreformidler Vejdirektoratets statistikker som et led i samarbejdet mellem de to institutioner., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal motorkøretøjer pr. døgn efter vejstrækning, mio. køretøjskilometre efter transportmiddel, vejnet i kilometer efter landsdel og vejtype, samt investeringer i vejnettet i mio. kr. efter investeringstype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik videreformidler Vejdirektoratets statistikker som et led i samarbejdet mellem de to institutioner. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer, ministerier og det vurderes derfor, at statistikken er relevant for brugerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Danmarks Statistik har ikke viden om den konkrete præcision i statistikkerne. Oplysninger herom findes hos Vejdirektoratet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i Statistikbanken i oktober året efter referenceperioden., Statistikken udgives på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er generelt sammenlignelig over tid. Sammenlignelig statistik for landene i det europæiske statistiske system findes hos Eurostat., På den geografiske fordeling af vejnettet var der et brud som følge af kommunalreformen fra 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Vejnet, og , Trafik, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vejnet-og-trafik

Statistikdokumentation

Flere unge uddanner sig

Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen Videre fra grundskolen - de unges uddannelse. Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet, 18. december 2006 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Flere unge uddanner sig, Danmarks Statistik udgav 18. december 2006 temapublikationen , Videre fra grundskolen - de unges uddannelse, . , Publikationen giver et samlet billede af, hvor hurtigt de unge kommer i gang med en ungdomsuddannelse efter folkeskolen, hvilke uddannelser de fuldfører, og hvem der ikke får anden uddannelse end grundskolen. , Publikationen undersøger også, hvordan de færdiguddannede og de unge, som ikke har fået nogen uddannelse efter grundskolen, klarer sig på arbejdsmarkedet. , Du kan blandt andet læse følgende konklusioner:, Flere unge uddanner sig i dag end tidligere. 55 pct. af de elever, der forlod grundskolen i 1995, havde ti år senere fuldført en anden uddannelse, og samtidig var andelen af årgangen, der ti år efter grundskolen var i gang med en uddannelse, steget kraftigt i forhold til årgang 1986 fra 17 pct. til 26 pct. , Restgruppen er faldet. Restgruppen er den andel, som ti år efter grundskolen hverken har fuldført eller er i gang med en uddannelse. Restgruppen udgjorde 25 pct. af årgang 1986, mens den for årgang 1995 var faldet til 19 pct. , 77 pct. af årgang 2005 påbegyndte en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen. Andelen af piger, der påbegynder en uddannelse lige efter afgang fra grundskolen, er højere end andelen af drengene. ,  , Bogen er skrevet af: , Nuri Peker, tlf. 39 17 37 66, , npe@dst.dk, Bogen koster 130 kr. Gratis eksemplarer til redaktionelt brug kan rekvireres ved henvendelse til Rosendahls Boghandel på 43 22 73 00 eller , boghandel@rosendahls.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2006/18-12-06-Flere-unge-uddanner-sig

Pressemeddelelse

Økonomisk-politisk kalender

Danmarks Statistik opdaterer ikke længere den økonomisk-politiske kalender, men de gamle oversigter til og med 2020 kan fortsat findes her på siden., Den økonomisk-politiske kalender for perioden primo 1997 og frem indeholder en summarisk oversigt over vigtige økonomisk-politiske indgreb og begivenheder, der kan have betydning for tidsserierne i konjunkturstatistikkerne., Økonomisk politisk kalender 2020, Økonomisk-politisk kalender 2019, Økonomisk Politisk kalender 2018, Økonomisk-politisk kalender 2017, Økonomisk-politisk kalender 1997-2016, Økonomisk-politisk kalender 2016, Økonomisk-politisk kalender 2015, Økonomisk-politisk kalender 2014, Økonomisk-politisk kalender 2013, Økonomisk-politisk kalender 2012, Økonomisk-politisk kalender 2011, Økonomisk-politisk kalender 2010, Økonomisk-politisk kalender 2009, Økonomisk-politisk kalender 2008, Økonomisk-politisk kalender 2007, Økonomisk-politisk kalender 2006, Økonomisk-politisk kalender 2005, Økonomisk-politisk kalender 2004, Økonomisk-politisk kalender 2003, Økonomisk-politisk kalender 2002, Økonomisk-politisk kalender 2001, Økonomisk-politisk kalender 2000, Økonomisk-politisk kalender 1999, Økonomisk-politisk kalender 1998, Økonomisk-politisk kalender 1997

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/overblik-dansk-oekonomi/Konjunkturindikatorer/Okonomisk_politisk

Sådan ansætter vi

Når vi har modtaget din ansøgning, sender vi dig en bekræftelse på e-mail. , Vi registrerer navn, adresse, telefonnummer og e-mail. Det sker for at kunne behandle din ansøgning og enten invitere dig til samtale eller sende et afslag. , Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre måneder og sletter dem herefter. , Kun vores interne ansættelsesudvalg og HR har adgang til dine oplysninger. ,  , Invitation til samtale , Når ansøgningsfristen er udløbet, udvælger vi de kandidater, som vi ønsker at se til samtale. Hvis du er blandt dem, inviterer vi dig til en samtale. Vi forsøger at ringe til dig og sender derefter en mødeindkaldelse med dato og tidspunkt på mail. , Til samtalen møder du et ansættelsesudvalg, som typisk består af en kontorchef, en medarbejder samt en medarbejder fra HR. , Du skal afsætte en times tid til samtalen. I visse tilfælde er der to samtalerunder. , Når samtalerne er gennemført, beslutter ansættelsesudvalget, om det er dig, der skal tilbydes ansættelse i Danmarks Statistik. ,  , Ansættelse og lønforhandling, Hvis vi beslutter os for at tilbyde dig ansættelse, bliver du ringet op af et af medlemmerne i ansættelsesudvalget. , Du har altid mulighed for at tale med en tillidsrepræsentant om den løn, vi tilbyder dig. Tillidsrepræsentanterne står også altid parat til at besvare dine spørgsmål om Danmarks Statistik. Du kan se en kort præsentation af , tillidsrepræsentanterne, .,  , Afslag, Hvis det ikke bliver dig, vi tilbyder ansættelse efter samtalen, får du et mundtligt afslag. Herefter modtager du også et afslag skriftligt. , Ansøgere, der ikke har været til samtale, modtager et skriftligt afslag så hurtigt som muligt. ,  , Den første tid i Danmarks Statistik , Det er vigtigt, at du fra første arbejdsdag føler dig velkommen. Derfor får du en omfattende introduktion til din nye arbejdsplads i løbet af de første måneder. , Den første dag vil dine nye kolleger tage imod dig, og vi sørger for, at du får alle nødvendige adgange til it-systemer m.m. I den første tid vil du også have en kollega, som introducerer dig til de daglige rutiner i huset, og du bliver gradvist sat ind i dine opgaver. , Efter kort tid kommer du på et introkursus sammen med andre nyansatte. Her vil du bl.a. blive introduceret til Danmarks Statistiks , opgaver og strategi, .

https://www.dst.dk/da/OmDS/Job/Saadan

SAG_VFRA

Navn, SAG_VFRA , Beskrivende navn, Startdato for hændelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, SAG_VFRA angiver starttidspunkt (effektueringstidspunkt) for en hændelse., Ved en hændelse forstås, at der enten er bevilget en støttende indsats eller truffet beslutning om en anbringelse. Mere specifikt indtræffer hændelsen ved: , 1) tilkendelse af støtte, 2) skift i den paragraf barnet modtager støtte efter (gælder kun ved anbringelser), 3) flytning til anden type af anbringelsessted (gælder kun ved anbringelser), 4) både pkt. 2 og 3 (gælder kun ved anbringelser), For både indsatser og støtte og for anbringelser angiver starttidspunktet den dato, hvor indsatsen eller anbringelsen er effektueret., Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF. , Detaljeret beskrivelse, Lovændringer kan medføre afslutning af en eksisterende sag og oprettelse af (overførsel til) en ny sag. De vigtigste lovændringer er beskrevet under variablen PGF., Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, SAG_VFRA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/sag-vfra