Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2991 - 3000 af 4747

    Danskernes forbrug fordelt på regioner

    Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere., 15. december 2010 kl. 0:00 ,  , Danskernes forbrug fordelt på regioner, Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, fritidsudstyr, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere. , Det fremgår blandt meget andet af dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, og temaartiklen , Københavnerne bruger flest penge, i netmagasinet Bag Tallene, som begge bygger på den foreløbige opgørelse af Forbrugsundersøgelsen 2007-2009. Den offentliggøres for første gang i dag og er tilgængelig i , statistikbanken, ., I dagens udgivelser kan du blandt andet læse, at:, En gennemsnitlig husstand bruger 2.561 kr. årligt på cigaretter. Størst er forbruget i Region Sjælland med 3.168 kr., lavest er det i Region Hovedstaden med 2.338 kr.  , Madvanerne varierer også fra region til region. I hovedstaden bruger en husstand fx 134 kr. på olivenolie og 128 kr. på margarine. Nordjyderne bruger kun 52 kr. på olivenolie, men 227 kr. på margarine. , En husstand i hovedstaden bruger årligt 11.300 kr. mere på fritidsudstyr, underholdning og rejser end en nordjysk husstand. , El-regningen i region Syddanmark lyder på 25 pct. mindre, end hvad den gør i region Sjælland.   , For yderligere oplysninger kontakt venligst Henrik Sejerbo Sørensen på tlf. 39 17 36 62 eller på , hss@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-15-Danskernes-forbrug

    Pressemeddelelse

    60 pct. af danskerne mener, teknologi vil ændre deres arbejdsopgaver inden for fem år

    60 pct. af befolkningen forventer, at ny teknologi kommer til at ændre deres arbejdsopgaver inden for de kommende fem år. , 15. juni 2017 kl. 11:00 ,  , Samtidig mener 89 pct., at IT- og teknologiforståelse skal være et obligatorisk fag for alle børn i folkeskolen. 11 pct. af danskerne mener, at skolerne allerede i høj grad giver eleverne de kompetencer inden for it og teknologi, som de skal bruge for at begå sig i morgendagens samfund. 57 pct., mener dog, at det kun i nogen grad er tilfældet, mens 28 pct. svarer, at det slet ikke eller kun i ringe grad er tilfældet. Tallene viser, at det især er de unge, der ikke mener, at skolerne giver eleverne de nødvendige kompetencer på området., Spørgsmålene om den teknologiske udvikling er tre ud af i alt 30 fra Danmarks Statistiks dag til dag-undersøgelse under Folkemødet på Bornholm., Dagens undersøgelse viser fx også, at:, 61 pct. af danskerne mener, det vigtigste ved vores straffesystem er, at man forberedes på at komme tilbage til samfundet, mens 35 pct. mener, det vigtigste er, at man modtager sin straf. Særligt i hovedstadsområdet lægger befolkningen vægt på, at man forberedes på at komme tilbage til samfundet, 71 pct. af danskerne mener, at mennesker i Danmark i høj eller nogen grad forskelsbehandles pga. hudfarve, religion eller etnicitet, 21 pct. af danskerne tror, at medierne er ansvarlige for størstedelen af falske nyheder (fake news) i Danmark. 58 pct. mener, sociale medier er ansvarlige. Hvor de ældre typisk peger på de traditionelle medier, peger de yngre på de sociale medier., 65 pct. mener, at man i høj eller nogen grad skal kunne yde vold mod en person, der bryder ind i ens hjem , Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Peter Linde på tlf. 21 79 12 23 eller , pli@dst.dk, og chefkonsulent Martine Friisenbach på tlf. 28 18 69 64 eller , maf@dst.dk, . Du kan også henvende dig til dem på Folkemødet i #Faktaboksen, som er placeret på Kæmpestranden plads J26.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-15-60-pct-af-danskerne-mener-teknologi-vil-aendre-deres-arbejdsopgaver-inden-for-fem-aar

    Pressemeddelelse

    Ida og William topper navnelisten for nyfødte

    316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på dst.dk/navne. Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne., 14. januar 2011 kl. 0:00 ,  , Ida og William topper navnelisten for nyfødte, 316 piger født i første halvår af 2010 fik navnet Ida, og 393 nyfødte drenge fik navnet William. Dermed har de to navne indtaget førstepladserne over de mest populære navne til børn født i den periode. Det viser tal fra Danmarks Statistik, der i dag offentliggøres på , dst.dk/navne, . , Freja og Mikkel, der var de mest populære navne blandt børn født i 2009, er begge rykket ned til en femteplads på listen over mest populære navne. , Af dagens offentliggørelse fremgår det også, at: , Pigernes højdespringer er Alberte, som er steget fra nr. 23 til nr. 13 , Største fald for pigenavnene er Mille, der er faldet fra nr. 19 til nr. 31 , Drengenes højdespringer er Felix, som er steget fra nr. 53 til nr. 34 , Største fald for drengenavnene er Emil, Jeppe og Bertram, der alle er faldet 7 pladser ned af top 50-listen , I dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres desuden mest populære navne for hele befolkningen. Heraf fremgår det blandt andet, at SEN-efternavnene er stærkt nedadgående blandt de yngre genererationer. Således er det kun 19 pct. af de 0-årige, der har et SEN-efternavn. , For yderligere oplysninger kontakt Dorthe Larsen, tlf. 39 17 33 07, mail , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-01-14-navne

    Pressemeddelelse

    Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger

    Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., 30. september 2010 kl. 0:00 ,  , Ny kvartalsstatistik over ledige stillinger, Ifølge en helt ny statistik fra Danmarks Statistik var der 19.900 ledige stillinger på det private arbejdsmarked i andet kvartal 2010. Det betyder, at ud af det samlede antal stillinger var 1,3 pct. ledige., Danmarks Statistik udgiver i dag Ledige stillinger 1. og 2. kvt. 2010, ., Derudover fremgår det, at: , Den største andel ledige stillinger findes på de små arbejdssteder med færre end 10 ansatte, hvor andelen af ledige stillinger var 2,0 pct. i andet kvartal. Til sammenligning har arbejdssteder med flere end 10 ansatte en lavere andel ledige stillinger på 1,0 til 1,2 pct. , Der var i andet kvartal relativt færrest ledige stillinger i branchegruppen industri mv., hvor 0,8 pct. af samtlige stillinger var ledige, mens der var flest ledige stillinger i branchegruppen erhvervsservice, hvor 2,0 pct. af samtlige stillinger var ledige. , I branchegruppen bygge og anlæg er der relativt flere ledige stillinger på arbejdssteder med under 10 ansatte end på de helt store arbejdssteder med over 100 ansatte. I andet kvartal var andelen af ledige stillinger 2,1 pct. på de mindste arbejdssteder mod 0,4 pct. på de største. , Med over 8.500 ledige stillinger, svarende til en andel ledige stillinger på 1,6 pct. havde Region Hovedstaden relativt flere ledige stillinger end til de andre regioner. , Dette og meget mere kan du læse i vedhæftede , Nyt fra Danmarks Statistik, ., For yderligere oplysninger kontakt venligst Heidi Anker Christensen på tlf. 39 17 32 46 eller på , hcn@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-09-30-Ledige-stillinger

    Pressemeddelelse

    4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal

    Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere., 14. november 2011 kl. 0:00 ,  , 4.000 færre lønmodtagere i tredje kvartal , Det er nu blevet muligt at foretage en meget hurtigere opgørelse af lønmodtagerbeskæftigelsen på baggrund af eIndkomst. Derfor kan Danmarks Statistik i dag allerede halvanden måned efter tredje kvartals udgang offentliggøre foreløbige hovedtal for antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere. , Hovedtallene offentliggøres i dagens , Nyt fra Danmarks Statistik, , og de viser blandt andet, at: , I tredje kvartal var der 2.153.000 lønmodtagere. Det er 4.000 færre end i det foregående kvartal. , Siden første kvartal 2008 er der blevet 146.000 færre lønmodtagere. , I offentlig forvaltning og service faldt antallet af lønmodtagere i tredje kvartal med 4.000 fuldtidsbeskæftigede, heraf 3.000 i den kommunale sektor. , I samme periode steg antallet af lønmodtagere i den private sektor med 1.000. , Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving. Det er også en nyhed i forhold til tidligere offentliggørelser i serien. , Den nye hurtige opgørelse er mindre detaljeret end den tidligere opgørelse. Beskæftigelsen er dog stadig fordelt på sektorer og brancher. Den detaljerede opgørelse offentliggøres fortsat, som den plejer. , Du kan læse mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Thomas Thorsen tlf. 39 17 30 48, , tst@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-14-faerre-loenmodtagere

    Pressemeddelelse

    Om sundheden i det offentliges økonomi

    Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. Rigstatistikeren beklager en formulering., 14. august 2005 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag torsdag udsendt Statistisk Tiårsoversigt 2005 med en temaartikel om det offentliges økonomi, dvs. staten, amterne og kommunerne set under ét. , Temaartiklen er forfattet af navngivne medarbejdere i Danmarks Statistik, hvilket indebærer, at Danmarks Statistik som institution ikke nødvendigvis er enig i alle artiklens formuleringer. , I et afsnit om sundhedstilstanden for det offentliges økonomi i perioden 1995-2004 hedder det:" Økonomien har det dog under omstændighederne godt, men der er tegn på, at den er inde i en usund udvikling, idet visse faresignaler er begyndt at vise sig". Denne formulering har givet anledning til enkelte avisoverskrifter. Rigsstatistiker Jan Plovsing, Danmarks Statistik, beklager formuleringen, som han kalder "ikke retvisende". , "Som tallene og figuren i temaartiklen klart viser, er det offentliges indtægter i det meste af tiårsperioden vokset hurtigere end udgifterne", siger Jan Plovsing, som fortsætter: "Fra 2001 til 2003 var det dog omvendt med det resultat, at der i 2003 blev underskud på de offentlige finanser. Det skal her tages i betragtning, at der var tale om en periode med generel konjunkturnedgang. I 2004 voksede indtægterne igen mere end udgifterne, således at der kom et overskud på 17 mia.kr.". , "Det havde derfor været mere retvisende i artiklen at skrive, at der tidligere havde været en svækkelse af det offentliges økonomi, men at 2004 igen viser en sund udvikling", siger Jan Plovsing. , "Desværre er der også en faktuel fejl i temaartiklen, hvor det offentliges omkostninger til ledige udregnes", fortsætter Jan Plovsing. "I de samlede omkostninger var bl.a. efterløn medregnet, mens efterlønnerne ved en fejl ikke var talt med på nævnersiden. Nu har vi trukket efterløn helt ud af beregningerne. Det giver et betydeligt lavere niveau for omkostningerne pr. ledig". , Danmarks Statistik vil udsende rettelsesblade til Tiårsoversigten. , Med venlig hilsen , Danmarks Statistik , Leon Østergaard , Formidlingschef , Tlf. 39 17 30 70 , e-post , presse@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2005/11-08-2005-Om-sundheden-i-det-offentliges-oekonomi

    Pressemeddelelse

    Hvor er det typisk dansk...

    Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik. Læs om dette og meget andet i Statistisk Årbog 2010., 8. juni 2010 kl. 0:00 ,  , Hvor er det typisk dansk..., Vi pendler længere hver dag, men køber færre biler. Vi spiser mindre fedt og ryger også mindre, og så er vi vilde med elektronik., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2010, , der udkommer i dag i en udgave, hvor ikke kun tal, men også udseendet, er blevet fornyet., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29 år mod 23 år i 1960 , Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur , Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard, Nørgaard eller Søndergaard , Flere danskere går i biografen. Mens der i 2007 blev solgt 12,1 mio. billetter, blev der solgt 14,1 mio. i 2009 , Filmatiseringerne af Stieg Larssons romaner Mænd der hader kvinder og Pigen der legede med ilden blev årets to mest sete film i 2009, efterfulgt af Harry Potter og halvblodsprinsen , Mænds ledighed er højere end kvinders. Historisk set har flere kvinder end mænd ellers været arbejdsløse , Hver familie har i gennemsnit 290.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm i Nordsjælland med 500.000 kr. til København med kun 225.000 kr. , Der er 134 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit råder over mere end et abonnement , Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet. , Læs selv videre i , Statistisk Årbog 2010, , som kan downloades gratis på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 370 kr., Læs også artiklen om den typiske dansker i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere oplysninger kontakt Margrethe Pihl Bisgaard, tlf. 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-06-08-Typisk-dansk

    Pressemeddelelse

    Medicinalindustrien fører inden for forskning

    17. december 2012 kl. 9:50 ,  , Medicinalindustrien står for hele 19 pct. af erhvervslivets samlede udgifter til forsknings- og innovationsaktiviteter. Denne branche er den ene af fire brancher, som samlet set står for 57 pct. af dansk erhvervslivs forsknings- og innovationsaktiviteter. , De øvrige brancher er fremstilling af maskiner (13 pct.), videnskabelig forskning og udvikling (13 pct.) og computerprogrammering, konsulentbistand vedrørende it mv. (12 pct.). Til gengæld står de fire brancher kun for 11 pct. af den samlede omsætning i erhvervslivet., Det fremgår af publikationen , Innovation og forskning 2012, , der udkommer i dag. Her kan du også læse:, • Større virksomheder er mest innovative. Blandt virksomheder med mindst 250 fuldtidsansatte er 77 pct. innovative, mens andelen er 41 pct. blandt virksomheder med under 10 ansatte., • De offentlige omkostninger til forskning og udvikling er først og fremmest steget inden for teknisk videnskab og sundhedsviden-skab med henholdsvis 74 pct. og 42 pct. fra 2007 til 2010. Samlet er forskningsudgifterne i samme periode steget med 34 pct., • Inden for de seneste fem år har 27 pct. af virksomhederne med IP-rettigheder (patenter, design, varemærker og brugsmodeller) oplevet, at deres produkter er blevet piratkopieret., • I 2002 var 42 pct. af de nyindskrevne ph.d.-studerende kvinder. I 2010 var det 47 pct., For yderligere oplysninger kontakt Helle Månsson på tlf. 39 17 31 13 eller på , hej@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-17-medicinalindustrien-foerer-inden-for-forskning

    Pressemeddelelse

    Statistikdokumentation: Produktionsindeks for serviceerhverv

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik , Lina Pedersen , 51 68 72 80 , LIP@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for serviceerhverv 2025 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for serviceerhverv 2021, Produktionsindeks for serviceerhverv 2020, Produktionsindeks for serviceerhverv 2019, Produktionsindeks for serviceerhverv 2018, Statistikken belyser konjunkturerne i serviceerhvervenes mængdemæssige produktion. Statistikken er baseret på omsætningsindeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, , samt på prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, . Produktionsindeks for serviceerhverv udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem., Indhold, Statistikken indeholder en række månedlige mængdeindeks, hvor omsætningsindeks er divideret med prisindeks. Indeksene er opdelt på servicebrancher som følger definitionerne i Dansk Branchekodes (DB07) 36-gruppering. Indeksene offentliggøres både med og uden sæsonkorrektion., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Produktionsindeks for serviceerhverv er en division af indeks fra statistikken , Firmaernes køb og salg, samt på statistikken over prisindeks fra , Producentprisindeks for tjenester, og statistikken , Forbrugerprisindeks, . , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med Eurostat. Historisk set har der været fokus på statistik om produktionen af varer inden for industrien. Denne statistik komplementerer varestatistikken, ved at afdække produktionsaktiviteten i servicesektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indeksene kan revideres tre et halvt år tilbage, men normalt forekommer større revisioner i senere perioder. Statistikkens pålidelighed stiger således med tiden i takt med at indeksene fra , Firmaerne køb og salg, , , Producentprisindeks for tjenester, og , Forbrugerprisindeks, opdateres. Der foreligger ikke usikkerhedsberegninger. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. tre måneder efter referencemånedens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes første gang i 2018, med tal fra 2009 og frem. Statistikken udarbejdes efter fælleseuropæiske guidelines og er derfor sammenlignelig med statistikker fra andre lande, der offentliggøres af Eurostat., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Produktionsindeks for Serviceerhverv, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-serviceerhverv

    Statistikdokumentation

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation