Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2931 - 2940 af 4766

    Statistikdokumentation: Transport i rørledninger

    Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Henriette Erichsen , 29 77 56 38 , HEE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Transport i rørledninger 2022 , Tidligere versioner, Statistikken belyser udviklingen i det overordnede rørledningsnet og i transporten af olie og naturgas i rørledninger, med tal fra 1982 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af transport i 1.000 ton og mio. tonkilometer i rørledninger efter produkt, herunder naturgas og naturgas til udlandet, samt råolie inkl. og ekskl. vand., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til statistikken indsamles årligt fra firmaer med transportaktiviteter i rørledninger i Danmarks eksklusive økonomiske zone. Validering af data foretages ved kontrol for væsentlige afvigelser i forhold til tidligere indberetninger samt afvigelser i forhold til produktionen af olie og naturgas., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant i forhold til at komplettere de øvrige transportstatistikker således, at alle transportformer er dækket. Statistikken dækker de samme primære variable som de øvrige transportstatistikker: transportarbejdet, infrastruktur og investeringer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en totaltælling hos få og store aktører med 100 pct. svarrate. Den transporterede mængde er i god overensstemmelse med oplysninger om produktionen af olie og naturgas., Der er foretages sjældent revisioner i tidligere år og forekommer kun, hvis der findes fejl i indberetningerne, som påvirker tidligere år. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives mellem 250 og 300 dage efter referenceårets udløb., Statistikken er fra 2011 blevet offentliggjort på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken udarbejdes efter fælles europæiske retningslinjer og er sammenlignelig med statistik fra det øvrige EU., Der findes en konsistent tidsserie fra 1982., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres årligt i tabeller i Statistikbanken under henholdsvis , Godstransport, og , Trafik og infrastruktur, ., Der publiceres også udvalgte serier i den tværgående publikation , Statistisk Tiårsoversigt, ., Læs mere om tilgængelighed

    https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/transport-i-roerledninger

    Statistikdokumentation

    Danmark og danskerne på godt og ondt

    Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement. Læs mere om Danmark og danskerne i Statistisk Årbog 2009., 11. juni 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmark og danskerne på godt og ondt, Færre danskere ryger, flere kvinder er voldelige, og vi har i gennemsnit mere end et mobilabonnement., Dette og meget andet interessant viden om Danmark og danskerne på godt og ondt kan du læse mere om i , Statistisk Årbog 2009, , der udkommer i dag., Læs bl.a. også, at:, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er i dag 29,2 år mod 23,1 år i 1960., Vi døber vores børn Emma og Lucas, mens fornavne som Jens, Peter, Kirsten og Anne er på retur., Færre hedder Jensen, Nielsen eller Hansen til efternavn. Flere hedder Østergaard, Vestergaard eller Søndergaard., Vi ser meget mere tv. I 2008 tilbragte vi dagligt i gennemsnit 2 timer og 47 minutter foran skærmen., Vi er vilde med danske film. Således solgte biograferne næsten 4,3 mio. billetter til danske film i 2008 mod 3,1 mio. i 2007, hvilket er en fremgang på 38 pct., Mænds ledighed er nu større end kvinders. Siden 1976 har det ellers været normalt, at flere kvinder end mænd er arbejdsløse., Hver familie har i gennemsnit næsten 300.000 kr. til rådighed om året efter skat. Det varierer dog meget rundt omkring i landet fra Hørsholm og Rudersdal i Nordsjælland med over 500.000 kr. til København med kun 227.500 kr., Der er 114 mobilabonnenter pr. 100 indbyggere, dvs. hver dansker i gennemsnit over mere end et abonnement., Vi rejser oftest til Spanien, når vi tager på ferie i udlandet., Læs selv videre i Statistisk Årbog 2009, som gratis kan downloades på årbogens hjemmeside, , www.dst.dk/aarbog, . Årbogen kan også fås i en flot indbundet version for 360 kr., Læs desuden også portrættet af den typiske danske familie i , Netmagasinet Bag Tallene, ., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-06-11-Danmark-og-danskerne-paa-godt-og-ondt

    Pressemeddelelse

    Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark

    Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland., 14. juli 2010 kl. 0:00 ,  , Vi tager bilen, når vi holder ferie i Danmark,  , Ferierejsen i Danmark foretages uden sammenligning med bil. 50 pct. vælger sommerhuset, og turen går oftest til Nordjylland. , Vi tager flyveren, når ferien holdes i udlandet. Her tager vi oftest til Spanien og Italien. Sverige er tredje mest foretrukne feriemål uden for Danmark. , Det viser , Ferie- og forretningsrejser 2009, som udkommer i Statistiske Efterretninger i dag. , Her kan du også læse, at danskere typisk tager på badeferie, når de rejser til udlandet. Således tog 26 pct. af sted på ferie for at bade, mens 17 pct. tog på storbyferie. , Du kan også læse om, at juli er den klart mest populære feriemåned efterfulgt af august. Hver femte ferierejse til udlandet i 2009 foregik i den midterste sommermåned. , Desuden kan du læse mere om, hvor mange penge rejsen koster. De 25-44 årige foretager de dyreste rejser. , Se også mere detaljerede oplysninger om danskernes ferievaner i både ind- og udland samt om rejsernes destination efter alder, fordelt på måneder, varighed, foretrukne transportmiddel og indkvarteringsform i vedhæftede , Statistiske Efterretninger, . , For yderligere oplysninger kontakt Else-Marie Rasmussen, tlf. 39 17 33 62, , emr@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-07-14-vi-tager-bilen

    Pressemeddelelse

    Innovation bliver grønnest i transportbranchen

    Publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at nytænkning i materiale- og energitunge virksomheder oftere er god for naturen, end det er tilfældet, når andre brancher innoverer., 18. marts 2016 kl. 9:00 ,  , Når en virksomhed indenfor transportbranchen er innovativ, fører det oftere miljømæssige gevinster med sig, end det er tilfældet for innovative virksomheder i andre brancher., Konklusionen stammer fra publikationen Innovation og forskning 2016 som Danmarks Statistik 18. marts sender på gaden., Udgivelsen ser på de nyeste statistikker indenfor innovation og forskning og analyserer effekterne af den udvikling de afslører. , Sammenligner man de innovative virksomheder på tværs af brancher, viser det sig bl.a., at 74 pct. af de innovative virksomheder indenfor transportbranchen har oplevet miljømæssige gevinster forbundet med innovation., I branchen information og kommunikation er det kun 16 pct. af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2016 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på forskning og udvikling i 2014.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-03-18-innovation-bliver-groennest-i-transportbranchen

    Pressemeddelelse

    86 nye tabeller sætter fokus på ligestilling

    I dag udkommer en lang række nye indikatorer, der skal bidrage til at synliggøre, hvordan det går med ligestilling mellem kvinder og mænd i Danmark., 1. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Uanset om det er i privaten, i medierne eller indenfor politik er ligestilling mellem kvinder og mænd et af de emner, der altid synes at kunne sætte gang i en livlig debat. Har kønnene samme muligheder og vilkår indenfor fx uddannelse, arbejde og familie?, I dag offentliggør Danmarks Statistik 86 nye ligestillingstabeller, der skal gøre det lettere at forholde sig til, hvordan ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark har det., Ud fra tabellerne har Danmarks Statistik sammensat en række indikatorer, der via en ny , temaside, giver et hurtigt overblik., Indikatorerne dækker følgende ni områder:, Demokrati og ledelse, Familie, Uddannelse, Arbejde, Løn , Indkomst, Helbred, Tryghed, Kultur , Indikatorerne belyser ikke årsagerne til forskellene mellem mænd og kvinders forhold, men kan hjælpe til at perspektivere debatten om ligestilling og vise, om der sker ændringer på fokusområderne., Mulighed for at dykke dybere, Indikatorerne på den nye , temaside, fokuserer på udvalgte emner. De opgør bl.a. ting som forskellen i gennemsnitlig antal arbejdstimer per uge for mænd og kvinder med hjemmeboende børn under seks år eller hvor mange henholdsvis drenge og piger, der modtager specialundervisning i grundskolen., I de underliggende tabeller i Statistikbanken er det muligt at se bredere på emnerne. Her finder du flere indikatorer, og du kan selv vælge flere detaljer som fx inddeling på alder, geografi, familietype og herkomst., Både indikatorerne på , temasiden, og de underliggende tabeller opdateres løbende, så de generelt afspejler de nyeste data om de emner, de beskriver., Her kan du finde den nye , temaside om ligestilling, ., Har du nogen spørgsmål vedrørende siden, er du velkommen til at kontakte Annemette Lindhardt Olsen på telefon: 39 17 30 13 eller mail: , alo@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-01-86-nye-tabeller-saetter-fokus-paa-ligestilling

    Pressemeddelelse

    Fire ud af ti virksomheder anvender cloud computing

    3. december 2014 kl. 9:00 ,  , 38 pct. af danske virksomheder med mindst ti ansatte bruger cloud computing i 2014 – en stigning fra 24 pct. i 2012. Cloud computing forstås som betalt abonnement på it-services, som leveres og benyttes via internettet. Det kan fx dreje sig om adgang til software eller computerkraft og kan være et alternativ til selv at købe it-produkter. , Cloud computing kan potentielt give større fleksibilitet eller besparelser for virksomhederne, da kapaciteten kan skaleres løbende efter behov. Blandt de største virksomheder med mindst 100 ansatte ligger andelen af cloud-brugere noget over gennemsnittet, men cloud computing er også blevet ganske udbredt blandt de mindre virksomheder. Hele 70 pct. af brugerne af cloud computing køber lagring eller back-up af filer som cloud services. E-mail er en anden udbredt service, der benyttes af 63 pct. af brugerne. , Oplysningerne fremgår af , It-anvendelse i virksomheder 2014, , som udkommer i dag. Her kan du desuden finde disse nye pointer:, For mange virksomheder er det vanskeligt at rekruttere it-specialister. Samlet set har 41 pct. af de virksomheder, som forsøgte at hyre en it-specialist sidste år, haft problemer med det., I år dækker undersøgelsen desuden barriererne for virksomhedernes it-anvendelse. 53 pct. af virksomhederne angiver, at prisen er for høj på de relevante it-løsninger, mens 50 pct. peger på manglende tid/ressourcer., Ligeledes er virksomhederne spurgt om, hvilke fordele de har opnået ved de seneste års it-projekter. For 60 pct. har it-projekterne haft betydning i forhold til omlægning eller forenkling af arbejdsgange, mens 53 pct. peger på frigørelse af ressourcer., Tre ud af ti virksomheder har haft e-salg i løbet af det seneste år. E-salg udgør en sjettedel af omsætningen i virksomheder med mindst 10 ansatte. , Danmarks Statistik udgiver hvert år nye tal om virksomhedernes brug af it. I år kan du bl.a. holde dig opdateret om mobilt internet og internethastighed, datadeling og brugen af sociale medier., Bogen kan hentes gratis som pdf på , www.dst.dk/publ/itvirk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2014/2014-12-03-fire-ud-af-ti-virksomheder-anvender-cloud-computing

    Pressemeddelelse

    Hvem tjente hvor meget?

    Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr., 30. august 2011 kl. 0:00 ,  , Hvem tjente hvor meget?, Folkepensionisterne i Rudersdal Kommune var dem, der i 2009 fik de største løbende pensionsudbetalinger. Her var den gennemsnitlige udbetaling for en folkepensionist på 229.300 kr. Næsthøjest var udbetalingerne til pensionisterne i Gentofte Kommune, mens Ikast-Brande Kommune lå i den modsatte ende af skalaen med de laveste udbetalinger. Her fik en pensionist i gennemsnit udbetalt 138.300 kr. , Det fremgår af publikationen Indkomster 2009, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , I år har publikationen særligt fokus på pensioner, og det fremgår således, at over de seneste ti år er både pensionsindbetalingerne og pensionsudbetalingerne steget. Stigningen på indbetalingerne skyldes dog alene indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. , Af publikationen fremgår det desuden, at: , Den gennemsnitlige disponible indkomst pr. skattepligtig dansker steg fra 178.500 kr. i 2008 til 181.700 kr. i 2009. , Formueindkomsten faldt i samme periode fra 33.500 kr. til 31.100 kr. , 45.900 danskere havde en samlet indkomst før skat på mere end 1 million kr. , 8,4 pct. af de selvstændige tjente mere end 1 million kr. i 2009. , Erhvervsindkomsten topper, når vi er 40-44 år. Mænd i denne aldersgruppe tjente gennemsnitligt 373.300 kr. i 2009, mens kvinder tjente 277.500 kr. , Efterkommere af indvandrere fra vestlige lande over 35 år har højere indkomst end jævnaldrende personer med dansk oprindelse. , Den laveste indkomst findes blandt indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande, hvor særligt de yngste halter efter. , Ud over publikationen præsenteres værktøjet eXplorer til analyse og præsentation af geografiske data. Det findes på , http://www.dst.dk/indkomster2009, . , eXplorer er desværre ikke længere tilgængeligt., Indkomster 2009 kan købes eller hentes gratis på , www.dst.dk/boghandel, ., For yderligere oplysninger kontakt Jarl Quitzau på tlf. 39 17 35 94 eller på , jaq@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-08-30-Hvem-tjente-hvor-meget

    Pressemeddelelse

    982 personer på 14 år straffet for kriminalitet i 2011

    11. december 2012 kl. 9:50 ,  , Efter nedsættelsen af den kriminelle lavalder blev der i 2011 truffet 1.275 strafferetlige afgørelser i forhold til personer, der var 14 år på gerningstidspunktet. 1.091 afgørelser var fældende, dvs. personen blev fundet skyldig. Det svarer til 86 pct., hvilket er på niveau med andelen blandt de 15-19-årige. , Dommene var fordelt på 982 forskellige personer, hvoraf drenge udgjorde to tredjedele. Pigerne blev især dømt for tyveri og herunder især butikstyveri, mens drengene også blev dømt for indbrud, røveri og hærværk. 71 pct. af de fældende afgørelser gav bødestraf, mens 18 pct. var betinget frihedsstraffe. , Det fremgår af publikationen , Kriminalitet 2011, , der udkommer i dag. Her kan du også læse, at: , • I 2011 blev der anmeldt 466.765 overtrædelser af straffeloven, hvilket er et fald på 1 pct. i forhold til 2010. Faldet skyldes især færre anmeldelser af indbrud, hærværk og biltyverier. , • Der blev i alt registreret 73.806 ofre for personfarlig kriminalitet i 2011. Det er 10 pct. flere end i 2010. Stigningen skyldes i overvejende grad flere ofre for taske- og lommetyverier. , • Blandt sigtede for sædelighedsforbrydelser blev kun halvdelen fundet skyldige. Andelen af sigtede for voldtægt var 21 pct. , • Den gennemsnitlige straflængde for ubetingede frihedsstraffe for overtrædelse af straffeloven var 7,5 måneder. For særlig alvorlig vold var den 55,7 måneder. , • 32 pct. af de mænd og 14 pct. af de kvinder, der i 2008 blev løsladt efter endt afsoning eller fik en fældende strafferetlig afgørelse, begik en ny lovovertrædelse inden for to år. Størst var andelen blandt personer uden anden uddannelse end grundskolen, hvor 44 pct. af mændene og 21 pct. af kvinderne begik ny kriminalitet. , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Laursen på tlf. 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-12-11-kriminalitet

    Pressemeddelelse

    2.000 virksomheder får det lettere efter nytår

    Fra nytår fritages ca. 2.000 virksomheder for indberetning af udenrigshandel med EU-landene - det såkaldte Intrastat., 19. december 2008 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fra nytår fritages ca. 2.000 virksomheder for indberetning af udenrigshandel med EU-landene - det såkaldte Intrastat., Danmarks Statistik gennemfører en byrdelettelse for små og mellemstore virksomheder ved at hæve grænsen for indberetning af EU-importoplysninger., - Danmarks Statistik arbejder løbende på at lette indberetningsbyrden for dansk erhvervsliv. Hvor det er lovmæssigt muligt og statistisk forsvarligt, letter vi virksomhedernes byrde ved statistikindberetninger. Med denne lettelse har vi siden 1996 lettet virksomhedernes byrde med 38 pct., siger rigsstatistiker Jan Plovsing., Grænsen for indberetning hæves fra 2,1 mio. kr. til 4,2 mio.kr., og Danmarks Statistik forventer, at ændringen medfører, at hver fjerde virksomhed (2.500 ud af de nuværende 10.000 virksomheder) ligger under grænsen og dermed fritages for indberetning af EU-importoplysninger., Nogle virksomheder vil fortsat skulle indberette oplysning om eksport, men omkring 2.000 virksomheder - altså hver femte - bliver helt fritaget fra indberetning af EU-handel og får det dermed lettere efter nytår., For mere information kontakt:, Preben Etwil, Kontorchef, Danmarks Statistik, tlf. 39 17 30 21, e-post: , pet@dst.dk, eller, Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2008/2008-12-19-Virksomheder-faar-det-lettere

    Pressemeddelelse

    Bestil tilbud på opgave

    For at vi kan afklare en opgave og give dig et tilbud, har vi brug for at du udfylder og indsender nedenstående blanket. Du vil herefter modtage en e-mail med bekræftelse på henvendelsen. Hvis dette ikke sker er du velkommen til at kontakte os på , consulting@dst.dk, Hvis du har et begrænset budget, så skriv det gerne i blanketten. Det vil nemlig højst sandsynligt give os mulighed for at vende tilbage hurtigere og informere dig, om det overhovedet er muligt at levere opgaven inden for din økonomiske ramme. Hvis du vil vide mere om processen for opgaver, så kan du klikke på , sådan forløber en opgave her, ., Vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel på vores ydelser, hvorfor der kan gå op til 6 uger før vi kontakter dig vedrørende din forespørgsel., Du skal være opmærksom på, at vores servicetimetakst er DKK 1.476,- ekskl. moms (1.845,- inkl. moms) og at prisen for en opgave beregnes på baggrund af den tid, vi bruger på en opgave. Den brugte tid varierer betydeligt afhængigt af opgavens kompleksitet, antallet af variabler osv. Vi bruger sjældent mindre end 5 timer på en opgave og nogle opgaver tager mere end 100 timer. Du kan læse mere om vores , priser og prispolitik her, ., I forbindelse med håndteringen af din henvendelse opbevarer Danmarks Statistik dine kontaktoplysninger. Du kan læse mere om behandlingen og opbevaringen i vores , Privatlivspolitik for håndtering af persondata i DST Consulting, .,  

    https://www.dst.dk/da/TilSalg/skraeddersyede-loesninger/bestil-en-opgave/rekvirer-tilbud-paa-opgave

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation