Søgeresultat

Flere højtuddannede får børn end tidligere

Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

Pressemeddelelse

Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg

Resultater fra valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven vil kunne ses på Danmarks Statistiks valgside., 22. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Danmarks Statistik overtager opgørelse af valg, Når der 7. juni er valg til Europa-Parlamentet og folkeafstemning om ændring af tronfølgeloven, er det Danmarks Statistik, som står for indsamling og offentliggørelse af valgresultater. Offentliggørelsen vil ske på Danmarks Statistiks valgside , www.dst.dk/valg, ., Resultater for alle 92 opstillingskredse vil blive lagt på valgsiden i løbet af valgaftenen for begge valg. Vedrørende Europa-Parlamentsvalget er der dog det særlige forhold, at resultater først må offentliggøres, når det sidste valgsted i EU lukker. Det sker kl. 22., Personlige stemmer til Europa-Parlamentsvalget vil først blive talt op på fintællingsdagen 8. juni, og det er derfor kun de valgte kandidaters fordeling på partier og ikke navnene på de valgte, som er kendt på selve valgaftenen., Valgdeltagelsen har stor indflydelse, I folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven deltager Grønland og Færøerne også, og valgaftensresultater derfra forventes først klar tidligt på morgenen 8. juni. Ud over at der skal være flere ja- end nej-stemmer til Folkeafstemningen, er det også et krav, at mindst 40 pct. af de stemmeberettigede stemmer ja. Valgdeltagelsen kan derfor have stor indflydelse på udfaldet af folkeafstemningen., På , www.dst.dk/valg, findes der allerede nu kandidatstatistik for Europa-Parlamentsvalget og fortegnelse over alle kandidater. Inden valget vil der desuden blive offentliggjort vælgertal for begge valg på valgsiden., For yderligere oplysninger om Danmarks Statistiks opgørelse af valg kan du kontakte Thomas Michael Nielsen på tlf. 39 17 33 14 eller Helle Stender på tlf. 39 17 30 95., På selve valgaftenen søndag 7. juni kan Danmarks Statistik kontaktes på tlf. 39 17 33 00.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-22-Danmarks-Statistik-overtager-opgoerelse-af-valg

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Nøgletal for kommuneregnskaber

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Jeppe Føge Jensen , 40 22 58 23 , JFJ@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Nøgletal for kommuneregnskaber 2024 , Tidligere versioner, Nøgletal for kommuneregnskaber 2023, Nøgletal for kommuneregnskaber 2022, Nøgletal for kommuneregnskaber 2021, Nøgletal for kommuneregnskaber 2020, Nøgletal for kommuneregnskaber 2019, Nøgletal for kommuneregnskaber 2018, Nøgletal for kommuneregnskaber 2017, Nøgletal for kommuneregnskaber 2016, Nøgletal for kommuneregnskaber 2015, Formålet med denne statistik er at præsentere udvalgte nøgletal fra kommunernes regnskaber, som er af særlig interesse, på en måde der gør det nemt at sammenligne på tværs af kommunerne. Statistikken er sammenlignelig siden 2008. , Tallene skal anvendes med forbehold for, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af 12 nøgletal, hvor kommunale regnskabstal er sammenholdt med befolkningstal og befolkningsgrupper i de enkelte kommuner. Nøgletallene opgøres i kroner, både i løbende og i faste priser, for alle 98 danske kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Nøgletallene er udarbejdet ved brug af tabeller fra Statistikbanken, samt af tal for pris- og lønregulering fra Indenrigs- og Boligministeriet., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Nøgletallene muliggør en sammenligning på tværs af kommuner og formodes at have bred interesse især for kommuner og offentlige myndigheder, såsom ministerier og styrelser samt interesseorganisationer., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Tallene skal tolkes med forbehold for, at kommunernes opgørelsesmetoder kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Nøgletallene udgives i april – godt tre måneder efter referencetidens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenligneligheden af tallene er hæmmet af, at opgørelsesmetoderne af regnskaberne kan variere både på tværs af kommuner og over tid, samt at der foretages løbende ændringer til kommunernes kontoplan., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under Kommunernes regnskaber, , Nøgletal, . Derudover vises nøgletallene i Danmarks Statistiks interaktive , Kommunekort, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/noegletal-for-kommuneregnskaber

Statistikdokumentation

Svar på kritik af ejendomssalgsstatistikken

14. august 2012 kl. 8:53 ,  , I dagens pressedækning er Danmarks Statistik kritiseret for, at vores statistik om boligmarkedet er forkert. Kritikken knytter sig til de foreløbige tal for den månedlige prisudvikling på ejerboligmarkedet og de reviderede tal, som offentliggøres, efterhånden som datamaterialet bliver mere og mere fyldestgørende. , Månedsstatistikken giver en hurtig indikation på den aktuelle prisudvikling og fungerer som et supplement til den mere præcise og detaljerede kvartalsvise ejendomssalgsstatistik, der offentliggøres tre måneder efter kvartalets udløb., At udarbejde løbende konjunkturbelysende statistik indebærer ofte en afvejning mellem hurtig publicering og høj sikkerhed i tallene. Begge faktorer kendetegner statistikkens kvalitet, men specielt den hurtige publicering er typisk den mest efterspurgte, når vi taler konjunkturindikatorer. Vi har med den månedlige publicering bestræbt os på at levere meget hurtige tal for udviklingen på ejendomsmarkedet. Dette medfører, at vi, når vi offentliggør første gang, baserer statistikken på ca. 70 pct. af de mulige indberetninger. Dette gør vi tydeligt opmærksom på i vores offentliggørelse. Da tallene fra start hviler på en stikprøve af handlerne i måneden, revideres tallene løbende, i alt otte gange, inden tallene erklæres endelige. , Månedsstatistikken er på nuværende tidspunkt blevet offentliggjort siden december 2011, og revisionerne af de foreløbige tal er blevet fulgt nøje. Danmarks Statistik har i den forbindelse observeret tegn på en systematisk undervurdering af prisudviklingen i vores statistik. Dette er genstand for grundig analyse og har været diskuteret med vore brugere., Statistikken er baseret på data fra det elektroniske tinglysningssystem. Vi leder således efter årsager til, at prisudviklingen for de handler, der hurtigt bliver indarbejdet i systemet, skulle have en systematisk lavere prisudvikling, end de, der indarbejdes senere. Før vi har et klart billede af årsagen til de ensidige revisioner, kan vi ikke lave en retvisende regulering af resultaterne., I vores formidling har vi forsøgt at tage højde for usikkerheden blandt andet ved at præsentere udviklingen i et tremåneders gennemsnit og ved at gøre opmærksom på, at første offentliggørelse kun dækker 70 pct. af handlerne, samt at tallene revideres op til otte gange. Dette har øjensynligt ikke været tilstrækkeligt. Danmarks Statistik vil derfor allerede fra næste offentliggørelse forbedre formidlingen om usikkerhed og revisioner. , For yderligere kommentarer kontakt venligst afdelingsdirektør Kirsten Wismer, tlf.: 39173911, , kwi@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-08-14-Ejendomssalg

Pressemeddelelse

Familiernes bilkøb

Hvor mange familier i Danmark har købt bil? Her finder du statistikken om familiernes bilkøb.

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/transport/transportmidler/familiernes-bilkoeb

Emneside

SYG_BARSEL_13

Navn, SYG_BARSEL_13 , Beskrivende navn, Udbetalte sygedagpenge fra kommuner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Udbetalte barsels- og sygedagpenge fra de offentlige kasser inkl. udbetalinger til selvstændigt erhvervsdrivende., ( har været benævnt SYG_BARSEL), Funktionæransatte får løn under sygdom- og dermed udbetales sygedagpengene til arbejdsgiveren- og kan dermed ikke ses i personindkomsterne., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable. SYG_BARSEL_13 indgår i variablen DAGPENGE_KONTANT_13 SYG_BARSEL_13=ADAGP+BDAGP Hvor: DAGPENGE_KONTANT_13 er dagpenge og kontanthjælp i alt ADAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne til personer, ekskl. udbetaling til selvstændigt erhvervsdrivende BDAGP er syge- og barselsdagpenge udbetalt af kommunerne til selvstændigt erhvervsdrivende Sammenhæng med variable før 2013 revisionen. SYG_BARSEL_13= QSYGEDAG-ADAGPAGN(2002-2013)-ADAGPAG(1994-2001) Hvor: ADAGPAGN er arbejdsgivebetalte sygedagpenge ADAGPAG er arbejdsgivebetalte sygedagpenge, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, SYG_BARSEL_13 har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/syg-barsel-13

Sociale ressourcer

NB: Der er aktuelt ikke planer om at indhente oplysninger omkring Sociale Ressourcer fremadrettet., Blanketter og kladder, Indberetning omfatter følgende blanketter:, 74:, Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv., 75:, Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice, 76:, Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv., 77:, Tandpleje , 78A:, Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsagerordninger, 95:, Plejevederlag mv. til pasning af døende, Kladder, Blanket 74 - Pleje- og ældreboliger, dagcentre mv. (2022 tællingen), Blanket 75 - Privat hjælper, tilskud til hjælp mv. og madservice (2022 tællingen), Blanket 76 - Praktiske hjælpeordninger, forebyggende aktiviteter mv. (2022 tællingen), Blanket 77 - Tandpleje (2022 tællingen), Blanket 78A - Plejefamilier mv., særlige daginstitutioner og klubber, hjemmetræning og ledsageordninger (2022 tællingen), Blanket 95 - Plejevederlag mv. til pasning af døende (2022 tællingen), Vejledninger, Vejledning findes på indberetningsskemaet., Kontakt, Udsættelse af frist og problemer med at indsende data:, Support til indberetning, Faglige spørgsmål:, Skriv til , socres@dst.dk, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse de ressourcer (kapacitet, belægning mv.), som kommuner har til rådighed i sociale institutioner. Derudover belyser statistikken de sociale og sundhedsmæssige serviceydelser, der administreres af kommunerne. Ydelserne dækker fx omsorg for ældre og voksne, tandpleje for børn, unge og udsatte samt særlige dagtilbud for børn og unge., Ressource-opgørelsen omfatter såvel offentlig som privatejede sociale institutioner og bliver løbende fornyet på baggrund af folketingets ændringer i Lov om Social Service., Indberetningen er lovpligtig, og alle oplysninger behandles fortroligt og anvendes udelukkende til statistiske formål., Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. politikere, brancheorganisationer, forskere og pressen., Læs mere om indberetning til Danmarks Statistik, Seneste "Nyt" fra statistikken, Fortsat færre ældre bor i pleje- og ældreboliger, 23. november 2022 , Siden 2010 er antallet af ældre på 75 år og derover, som bor i pleje- og ældreboliger, faldet fra 58.000 til 51.800 i 2022, svarende til et fald på 11 pct., Tabeller i Statistikbanken om 'Sociale ydelser til ældre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/sociale-ressourcer

Færre landbrug producerer for meget gødning

Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

Pressemeddelelse

Scenarier for fremtidens danskere

29. oktober 2001 kl. 0:00 ,  , Befolkningsfremskrivninger kan være meget præcise, når det handler om at forudsige befolkningsudviklingen på kort sigt. Men jo længere man fjerner sig fra udgangspunktet, jo større bliver usikkerheden. Det viser en temaartikel om befolkningsfremskrivninger i bogen , Befolkningens bevægelser 2000, , som Danmarks Statistik udsender i dag. En befolkningsfremskrivning er ikke en forudsigelse om, hvordan verden vil se ud om x år. Derimod er det et scenario for, hvordan Danmark vil se ud, hvis antallet af fremtidige fødsler, dødsfald og nettoindvandringen udvikler sig på en bestemt måde. , Da fremtiden ikke er kendt, udarbejdes der flere alternative scenarier, der kan vise spændvidden i fremskrivningerne. I 2001-fremskrivningen, som dækker årene 2001 til 2040, er den samlede fertilitet - dvs. det antal børn, som en kvinde i løbet af den fødedygtige alder kan forventes at føde - forudsat at stige jævnt fra de nuværende 1,77 til 1,90 i 2015, hvorefter den holdes konstant i resten af fremskrivningsperioden. Med denne fertilitetsudvikling ender man op med 6,2 mio. danskere i 2040. Men lader man i stedet fertiliteten stige til 2,10 eller falde til 1,70 i 2015, hvorefter den holdes konstant, ændrer det billedet markant: Ved lav fertilitet ender befolkningen på 5,9 mio. i 2040, og ved høj fertilitet kommer befolkningen helt op på 6,5 mio. , Befolkningens bevægelser 2000, indeholder desuden oplysninger om fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, vandringer, asylansøgere, udenlandske statsborgere, aborter og adoptioner. Hertil kommer opgørelser af befolkningen og dens sammensætning både på person-, familie- og husstandsniveau. Ligeledes indeholder publikationen et afsnit med resultater fra den seneste befolkningsfremskrivning. Bogen koster 332 kr. og kan bestilles i Danmarks Statistiks internetboghandel på , www.dst.dk/boghandel, Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/29-10-2001-fremtiden

Pressemeddelelse

Krisecentre

Indberet på Virk.dk:, Start indberetning, Bemærk, :  Vi har sendt et statistik-specifikt regneark til jer via Digital Post. Upload indberetning via virk.dk ved at klikke "START INDBERETNING" herover., Indberetning via virk.dk kræver MitID Erhverv. Registrering af ophold og henvendelser skal løbende udfyldes, så det er opdateret i starten af hvert kvartal og herefter indsendes til os – I skal således bruge den samme indberetningsløsning hele året., Vejledning til upload af fremsendt regneark (Type 1)., Indberetningsfrister, Periode, Frist, 1. kvartal 2026, 15. april 2026, 2. kvartal 2026, 15. juli 2026, 3. kvartal 2026, 15. oktober 2026, 4. kvartal 2026, 15. januar 2027, Årshjul 2026 krisecentre - Til print (pdf), Kravspecifikation, Kravspecifikationer findes ved at trykke på linjen, Indberetningsskemaer, Printversion af henvendelsesstatistik på krisecentre (pdf), Vejledninger, Vejledning borgere og børn på krisecentre (pdf), Vejledning indberetning af henvendelser til krisecentre (pdf), materiale fra mødet 2. december 2025 (pptx), Supplerende oplysninger, Social- og Indenrigsministeriet om tilbud til personer, der udsættes for vold i deres nære relationer herunder kvindekrisecentre , Landorganisationen af kvindekrisecentre, GDPR (pdf), Kontakt, Mail: , krisecentre@dst.dk, Fællesnummer: , 39 17 33 90, Om statistikken, Formål og anvendelse, Formålet med statistikken er at belyse personer, der har været udsat for vold i nære relationer. Resultaterne af opgørelsen bliver efterspurgt af bl.a. ministerier, politikere, brancheorganisationer, forskere og presse., Emneside: Kvindekrisecentre, Seneste "Nyt" fra statistikken, Flere kvinder bor på kvindekrisecenter, 9. oktober 2023 , I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021., Tabeller i Statistikbanken om 'Krisecentre'

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/krisecentre