Søgeresultat

Et opdateret portræt af Danmark og danskerne anno 2019

I Danmark bor vi 5,8 mio. personer, 1,7 mio. – eller knap 30 pct. – bor alene, og mændene bliver i gennemsnit 79,0 år gamle, mens kvindernes gennemsnitlige levealder er 82,9 år., 3. maj 2019 kl. 9:00 ,  , Det er blot nogle af de oplysninger, som du kan finde i , Danmark i tal 2019, , som udkommer i dag., I bogen kan du desuden læse om Mathilde og Lucas og alle de andre 15-årige i Danmark ud fra et statistisk perspektiv. Vidste du fx, at ca. hver sjette 15-årig går på efterskole og to tredjedele bor i parcelhus?, I publikationen kan man bl.a. også læse, at:, • Danmarks højeste punkt er Møllehøj med 171 meter, den største sø er Arresø med 40 km2, og den længste å er Gudenåen, som strækker sig 176 km gennem Jylland, som for øvrigt udgør 69 pct. af landets samlede areal., • Vi er blevet flere og flere i de seneste år. Det stigende befolkningstal skyldes, at der indvandrer flere, end der udvandrer, men også at der fødes flere, end der dør. , • En bolig i Danmark er i 2018 i gennemsnit 112 m2, og der er i gennemsnit 52,3 m2 bolig per person. , • Andelen af personerne på 25-64 år, som har en lang videregående uddannelse, er vokset fra 6 pct. i 2000 til 12 pct. i 2018. I samme periode er andelen af befolkningen, som har grundskole som højest fuldførte uddannelse, faldet fra 30 pct. til 19 pct., • Ledighedsprocenten lå i 2018 på 5,2 pct. for kvinderne og 5,0 pct. for mændene. Ledigheden var lavest blandt de 45-64-årige (2,9 pct.). , • Danmark har et overskud på betalingsbalancen på 119 mia. kr. i 2018, fordi vi eksporterer for mere, end vi importerer for. Samtidig har vi store indtægter fra vores store nettoformue i forhold til udlandet. Vi har størst samhandel med Tyskland efterfulgt af Sverige., Danmark i tal 2019 er velegnet til undervisning af folkeskolens ældste klasser, fx i samfundsfag og matematik. Publikationen har godt med billeder, figurer og farver og knap så meget tekst og tal., Hvis du har spørgsmål til , Danmark i tal 2019, , er du velkommen til at kontakte Margrethe Pihl Bisgaard, 39 17 31 62, , mpb@dst.dk, ., Publikationen er oversat til engelsk og er tilgængelig som , Denmark in Figures 2019, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-05-03-Danmark-i-tal-2019

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Støtte til handicapbil

Kontaktinfo, Social og Sundhed, Personstatistik , Johanna Jallberg , 20 16 01 71 , JJG@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Støtte til handicapbil 2024 , Tidligere versioner, Støtte til handicapbil 2023, Støtte til handicapbil 2022, Støtte til handicapbil 2021, Støtte til handicapbil 2020, Støtte til handicapbil 2019, Støtte til handicapbil 2018, Handicapbiler 2017, Handicapbiler 2016, Formålet med statistikken er at tilvejebringe information om sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken blev startet i Den Sociale Ankestyrelse tilbage i 1998. Statistikken blev indtil 1. juli 2016 varetaget af Ankestyrelsen, hvorefter den blev flyttet til Danmarks Statistik., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal sager, antal afslag, gennemsnitlig behandlingstid i uger, samt samlet bevilget beløb, i sager om støtte til handicapbiler efter servicelovens § 114. Statistikken fordeles på kommuner., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra kommunerne. Det indsamlede data samles i et datasæt og valideres for logiske fejl, samt sammenholdes med antal afgørelser fra året før., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken oplyser afgørelserne i kommunerne og bruges blandt andet af ministerier, kommuner og journalister., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af data er lovpligtig for kommunerne, og efter validering er data pålidelige i det omfang at Danmarks Statistik har fået alle afgørelser. Der kan efterfølgende blive foretaget korrektioner af tidligere år., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken bliver offentliggjort ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Der er indsamlet data ubrudt siden 2000. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, blev afgørelser i bilsager overført til kommunerne, hvor sagerne før blev afgjort i de daværende amter. Fra 2010 skulle kommunerne også indberette de bevilgede beløb. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Handicapområdet, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/stoette-til-handicapbil

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Idrættens økonomi og beskæftigelse

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur, Erhvervsstatistik , Trine Jensen , 20 13 88 17 , TSN@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2024 , Tidligere versioner, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2023, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2022, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2021, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2020, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2019, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2018, Idrættens økonomi og beskæftigelse 2017, Statistikken belyser økonomien, uddannelsen, forbruget og beskæftigelsen i idrætsbrancherne og giver dermed en billede af idrætten som et erhverv. Statistikken er sammenlignelig fra 2013 og frem., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af økonomiske og beskæftigelsesmæssige nøgletal fordelt på idrætsbrancher, herunder omsætning, lønsum og antal fuldtidsbeskæftigede., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken bygger på årlige registerdata fra bl.a. Erhvervsbeskæftigelsen, den Generelle Firmastatistik, Arbejdsmarkedsregnskabet, Elevregisteret og Forbrugsundersøgelsen. Idrætsforbruget opgøres på baggrund af ny COICOP2018-nomenklatur. Data valideres i kilderegistrene, mens statistikkens tendenser over tid sammenholdes med tidligere års niveauer. Der foretages ingen sæsonkorrektion eller særskilte imputeringer., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er tilgængelig for alle og kan anvendes til en beskrivelse af økonomi og beskæftigelse i de idrætsrelaterede brancher., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på grunddata, der er fejlsøgt og rettet i forbindelse med udarbejdelse af andre statistikprodukter. Der eksisterer ingen decideret kvalitetsmåling af statistikken, ligesom der ikke er foretaget nogen usikkerhedsberegninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikkens udgivelsestid er 20 måneder efter referenceperiodens udløb af hensyn til færdiggørelse af de bagvedliggende registre. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til det forud annoncerede udgivelsestidspunkt i udgivelseskalenderen., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er sammenlignelig i hele den offentliggjorte periode. Ændringer i opgørelsen over tid, herunder overgangen til COICOP2018, har medført højere tal for idrætsforbruget. Statistikken kan sammenlignes med udvalgte resultater fra Erhvervsbeskæftigelsen, Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Den Generelle Firmastatistik samt Kulturens Erhvervsstruktur og Arbejdsmarked., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Idrættens økonomi og beskæftigelse, . Derudover indgår statistikken i , Nyt fra Danmarks Statistik, om , Idræt, og i den årligt publikationen om , Kultur, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/idraettens-oekonomi-og-beskaeftigelse

Statistikdokumentation

Mange forbedringer i miljøet

19. november 2001 kl. 0:00 ,  , Luften, danskerne indånder, er blevet renere de seneste ti år. Det viser , Miljø 2001, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. På en række områder kortlægger bogen miljøet med de seneste tal, og mange viser en positiv udvikling. , Der er fx sket et markant fald på mere end 80 pct. i luftens indhold af svovldioxid og bly i både København, Aalborg og Odense fra 1991 til 2000. Det skyldes bl.a., at svovl er blevet reduceret i diesel og fyringsolie, og at der ikke længere er bly i benzin. , Vandmiljøet er også blevet forbedret på mange områder de seneste ti år. Spildevandet fra industrien, landbruget og de private husstande bliver renset bedre. Samtidig er kvaliteten af badevandet ved de danske strande blevet forbedret, og antallet af badeforbud er faldet med 75 pct. siden 1990. , Mængden af affald er efter en periode med vækst ligeledes begyndt at falde, og vi genbruger mere end nogensinde før. Den samlede mængde af affald er faldet med 4 pct. siden 1996, hvilket skyldes en reduktion af affaldet fra kulfyrede kraftværker og bygge- og anlægsvirksomheder. Affaldsmængden fra husholdningerne er dog steget 8 pct. i perioden 1996-1999. , Det miljøøkonomiske regnskab viser bl.a., at industrien i 1999 tegnede sig for 37 procent af det samlede energiforbrug. Regnskabet viser også, at alle erhverv i perioden 1988-99 udnyttede energien mere effektivt. , Miljø 2001, giver en bred introduktion til - og orientering om - miljøforholdene i Danmark. Bogen er på 149 sider og koster 232 kr. - den kan bestilles her på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk/boghandel. , Vil du vide mere? , Ring til Preben Etwil på 39 17 31 81 eller send en E-post til , pet@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2001/19-11-2001-miljoe

Pressemeddelelse

Kvinder på kontanthjælp

Danmarks Statistik har valgt at kommentere på Morgenavisen Jyllands-Postens artikel den 6. december 2011 "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Danmarks Statistik vil gerne gøre opmærksom på usikkerheden i de anvendte tal., 6. december 2011 kl. 0:00 ,  , Kvinder på kontanthjælp , Morgenavisen Jyllands-Posten bringer på baggrund af informationer fra Dansk Arbejdsgiverforening den 6. december 2011 en forsideartikel under overskriften "Hver tredje kvinde på kontanthjælp vil ikke have et arbejde". Artiklen indeholder uhensigtsmæssig anvendelse af Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse, da der ikke gøres opmærksom på usikkerheden i tallene.  , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er Danmarks største løbende interview-undersøgelse. I 2010, hvor de anvendte tal er fra, interviewedes over 80.000 danskere til undersøgelsen. Befolkningen inddeles i tre grupper: Beskæftigede, ledige samt personer uden for arbejdsstyrken. , Som alle stikprøveundersøgelser, er AKU behæftet med stikprøveusikkerhed. I den seneste offentliggørelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, fremgår det eksempelvis, at antallet af AKU-ledige er 219.000, med en usikkerhed på +/-12.000. Det betyder, at antallet af ledige med 95 procents sandsynlighed ligger mellem 207.000 og 231.000. , I AKU'en for 2010 er der 118 kvindelige kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1, der har deltaget. Af disse svarer 34, at de ikke har søgt arbejde og heller ikke ønsker at få et arbejde. Stikprøveusikkerheden på så små stikprøver er omkring 10 procentpoint. Dvs. at når andelen af nej-svar umiddelbart er 33 pct., vil den med 95 pct. sandsynlighed være mellem 23 og 43 pct. Dertil kommer risikoen for, at skævhed påvirker resultaterne, hvis de adspurgte ikke er repræsentative for hele gruppen. Denne effekt er det ikke muligt at estimere. , Danmarks Statistik vil gerne understrege, at det er vigtigt, at det altid formidles klart, når der anvendes tal med statistisk usikkerhed. ,   , For yderligere oplysninger kontakt venligst kommunikationschef Carsten Zangenberg tlf. 2835 3051.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-06-Kvinder-paa-kontanthjaelp

Pressemeddelelse

Statistikdokumentation: Modtagere af tilskud til privat børnepasning

Kontaktinfo, Befolkning og Uddannelse, Personstatistik , Annemarie Schriver , 40 18 43 54 , RIE@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2024 , Tidligere versioner, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2023, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2022, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2021, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2020, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2019, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2018, Modtagere af tilskud til privat børnepasning 2017, Formålet med statistikken Modtagere af tilskud til privat børnepasning er at belyse hvor mange, der får tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken findes i sin nuværende form fra 2008, men der findes sammenlignelige data tilbage til 2004. , Indhold, Statistikken er en årlig statusopgørelse af antal børn og antal familier, der modtager tilskud til privat børnepasning (§ 80 i dagtilbudsloven) eller tilskud til pasning af egne børn (§ 86 i dagtilbudsloven). Statistikken opgøres hvert år den 3. oktober fordelt på alle landets kommuner. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data modtages via elektronisk indberetning fra landets kommuner. I de tilfælde hvor de indberettede data ikke vurderes korrekt, kontaktes den enkelte kommune, og data kontrolleres i dialog med kommunen. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for statsadministrationen, kommune og faglige organisationer, som grundlag for prognoser, analyser mv. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Præcisionen af oplysningerne vurderes at være god. Da der er tale om en indsamling af lovmæssigt veldefinerede data centrerer usikkerheden sig omkring indtastningsfejl fra kommunens indberetninger., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. fem måneder efter referencetidspunktet. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Tal om antal børn, der modtager tilskud vedrørende privat pasning i perioden 2004-2014 findes i Statistikbanken i tabel PAS2 og PAS22 opgjort i de tidligere kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under , Børnepasning, i tabellen , DAGTIL4, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/modtagere-af-tilskud-til-privat-boernepasning

Statistikdokumentation

FRIHED_KD

Navn, FRIHED_KD , Beskrivende navn, Frihedskode for ejerlejligheder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver om en ejerlejlighed er vurderet som fri eller udlejet., Ejerlejligheder kan være fri eller ikke fri for lejelovgivningens bindinger, som bl.a. tager sigte på beskyttelse af hidtidige lejere mod opsigelse. Hvis en lejebolig sælges som en ejerbolig kan der være bindinger for, at den hidtidige lejer ikke må opsiges. Dvs. at ejeren først får fuld råderet over lejligheden når den hidtidige lejer fraflytter lejligheden. Derfor er handelsværdien væsentligt lavere for ejerlejligheder, som fortsat er udlejet, sammenlignet med ejerlejligheder, der frit kan omsættes eller flyttes ind i., Detaljeret beskrivelse, Variablen FRIHED_KD modtages fra SKAT. Oplysningen stammer fra vurderingen., For perioden 1992-2005 har man i Ejendomssalgsstatistikken antaget, at hvis frihedskoden er missing, så er ejerlejligheden "ikke fri". , Fra 2006 og frem antages det, at hvis frihedskoden mangler, så er der tale om en "fri ejerlejlighed"., Der er ikke tale om databrud indenfor variablen. Til gengæld er der tale om databrud på tværs af variable, da PRIS_BEREGN_KD for ejerlejligheder anvender værdien af denne variabel forskelligt hen over tid, idet der sker et skift i tolkning af missing i 2006., Udviklingen i grafen over FRIHED_KD=0 (uoplyst frihedskode) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler med uoplyst frihedskode begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. Der er mange missing i graf og tabel, fordi variablen kun gælder for ejerlejligheder., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_FRIHED_KD - Frihedskode for ejerlejligheder, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke oplyst eller ejendommen er ikke en ejerlejlighed, 01-01-1992, 1, Ejerlejlighed vurderet som udlejet, 01-01-1992, 2, Ejerlejlighed vurderet som fri, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/frihed-kd

Mission, vision og værdier

ADAM skal være den centrale økonomiske model i udformningen og analyse af den generelle økonomiske politik i Danmark. Det er en forudsætning for dette, at modellen:, • er egnet til at analysere aktuelle økonomisk-politiske udfordringer, • er konsistent med bredt accepteret økonomisk teori, • afspejler alle relevante strukturelle økonomiske sammenhænge, • er empirisk velfunderet på nyeste danske officielle statistik, For at være central for den økonomiske politik skal modellen anvendes i de økonomiske ministeriers løbende arbejde med fastlæggelsen af den økonomiske politik. ADAM bør også være kendt og anvendt af andre væsentlige aktører i den økonomisk-politiske debat. Aktørerne bør inkludere interesseorganisationer, banker og vidensinstitutioner., Det er en forudsætning for den aktuelle empiriske fundering, at databanken altid er opdateret med den nyeste officielle statistik, at den indeholder så lange og konsistente tidsserier som muligt, og at den så vidt muligt benytter samme grupperinger som det statistiske grundlag. Skal modellen kunne bruges til løbende at analysere væsentlige aktuelle problemstillinger, betyder det, at der skal udsendes en ny modelversion med 1-2 års mellemrum., Det er en klar målsætning for arbejdet, at de økonomiske ministeriers version af modellen skal afvige så lidt som muligt fra Danmarks Statistiks – ikke mindst af rent praktiske grunde. Dette sker typisk ved, at Danmarks Statistik og ministerierne mødes og bliver enige om de ændringer i ligningerne, som begge parter finder relevante og nyttige. På denne måde er det lykkedes at holde forskellene mellem Danmarks Statistiks ADAM og ministeriernes version af ADAM på et minimum, samtidig med at modellen udvikler sig til at kunne besvare nye relevante spørgsmål.,  , Vi samarbejder med modellens brugere, leverandører og andre modelbyggere, i Danmark og internationalt, om at opnå det højest mulige niveau for faglighed og anvendelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Om-ADAM-gruppen/Vaerdier

Statistikdokumentation: Offentlige restancer

Kontaktinfo, Offentlige Finanser, Økonomisk Statistik , Ida Balle Rohde , 61 24 24 85 , ILR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Offentlige restancer 2024 , Tidligere versioner, Offentlige restancer 2023, Offentlige restancer 2022, Offentlige restancer 2021, Offentlige restancer 2020, Offentlige restancer 2019, Offentlige restancer 2018, Offentlige restancer 2017, Offentlige restancer 2016, Formålet med statistikken Restancer til det offentlige er at belyse udviklingen i gæld til det offentlige, der ikke er betalt rettidigt, herunder skatterestancer. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for årene 2013-2016 og er sammenlignelig over hele perioden., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af restancer til det offentlige. Statistikken indeholder information om restancerne opdelt efter fordringshaver og type. Både totalsummen og de enkelte restancer vises, idet de er af samfundsmæssig interesse, da de påvirker den offentlige likviditet., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Opgørelsen og dataindsamlingen foretages af Gældsstyrelsen. Danmarks Statistik foretager ingen direkte statistisk behandling ud over validering af data. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Restancer påvirker det offentliges likviditet og såfremt restancer ikke bliver inddrevet, også det offentlige over-/underskud. Statistikken er relevant for økonomiske ministerier, Nationalbanken, interesseorganisationer og andre der udarbejder analyser og prognoser. Statistikken indgår i den økonomiske samfundsdebat og har stor bevågenhed i pressen og blandt andre professionelle brugere., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på Gældsstyrelsens registre, hvorfor fejl i disse overføres til statistikken. Disse eventuelle fejl formodes dog at være af meget begrænset karakter. Usikkerheden af data vurderes derfor til at være lav. Der foretages ingen revisioner af data., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ultimo august året efter indkomståret. Statistikken indeholder kun endelige tal. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken blev første gang udarbejdet i 2017 for perioden 2013 til 2016. Statistikken er fuldt sammenlignelige over årene. Der er ingen fælles EU-retningslinjer for udarbejdelse af statistik over restancer til det offentlige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Offentlige restancer under emnet , Restancer til det offentlige, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/offentlige-restancer

Statistikdokumentation

PRIA

Navn, PRIA , Beskrivende navn, Minimum uddannelsestid i måneder , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Minimum uddannelsestid i antal måneder man har gennemført, når uddannelsen er fuldført. Der er en oplysning om PRIA for hver afsluttet uddannelse (AUDD). PRIA indeholder også eventuel praktiktid i uddannelsen., Fra og med skoleåret 2009-10 blev børnehaveklassen obligatorisk og undervisningspligten udvidet fra 9 til 10 år. Det betød, at PRIA steg 12 måneder på alle uddannelser. , Detaljeret beskrivelse, Den normerede længde for den adgangsgivende eksamen kan fx være 156 måneder (13 år), 120 måneder (10 år) i grundskolen og 36 måneder (3 år) i gymnasiet. Den normerede længde for den aktuelle uddannelse fremgår af uddannelsens bekendtgørelse. Eksempel på beregning af PRIA for arkitektuddannelsen: Adgangskrav: Gymnasieuddannelse 10 år = 120 mdr. i grundskolen + 3 år = 36 mdr. i gymnasiet. I alt 156 mdr. Arkitektuddannelsen cand.arch.: 3+2 år = 60 mdr. PRIA = 156 mdr. + 60 mdr. = 216 mdr. En uddannelse kan skifte længde og dermed PRIA. I uddannelsesregistret ligger den aktuelle PRIA, men tidligere uddannelseslængder bliver gemt i uddannelsesregistret og man kan se, hvornår de har været gyldige fra og til., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer som har fuldført en uddannelse, Personer som har fuldført en uddannelse i et af Danmarks Statistiks registre, Værdisæt, PRIA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/hoejst-fuldfoerte-uddannelse/pria