Søgeresultat

Dream flytter

3. januar 2002 kl. 0:00 ,  , Den økonomiske model DREAM, som de seneste fem år er udviklet og drevet af Danmarks Statistik, holdt 1. januar flyttedag til Slotsholmen. Det skete i forbindelse med, at den hidtidige finansieringsaftale med Finansministeriet og Økonomiministeriet udløb ved årsskiftet. DREAM er en såkaldt anvendt, generel ligevægtsmodel, der gør det muligt at lave langsigtede frem-skrivninger af samfundsudviklingen på 30-40 års sigt eller endnu mere., Det er Finansministeriet, der i samråd med Økonomi- og Erhvervsministeriet har besluttet at modellen og dens medarbejdere skal flyttes til Slotsholmen. Her skal den fungere som en uafhængig enhed under Finansministeriets hovedkonto placeret tæt ved både Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet. Fysisk vil enheden dog endnu nogle uger være placeret hos Danmarks Statistik., DREAM-enheden vil som hidtil medvirke i samarbejdsprojekter med Finansministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet, løse analyseopgaver på servicebasis for eksterne rekvirenter og sælge DREAM-modellen i abonnement., Det var en aftale i 1996 mellem Finansministeriet, Økonomiministeriet og Danmarks Statistik, der gjorde det muligt at opbygge modellen. Udviklingsarbejdet er sket under ledelse af konsulent, ph.d. Lars Haagen Pedersen., DREAM står for Danish Rational Economic Agents' Model. DREAM har været brugt til analyser af emner som indretningen af pensionssystemet, om det eksisterende skattetryk er tilstrækkeligt til at finansiere det stigende antal ældre, og hvilke grupper der kan forventes at tabe eller vinde ved forskellige skattereformer., Vil du vide mere?, Ring til Lars Haagen Pedersen på  39 17 32 03 eller send en e-post til , lps@dst.dk, DREAM har en hjemmeside på, www.dreammodel.dk, For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/03-01-2002-dream_flytter

Pressemeddelelse

Kvinder skifter oftere fornavn end mænd

Hver gang to mænd skifter deres fornavn, gør tre kvinder det samme, viser den nyeste navneopgørelse for 2016 fra Danmarks Statistik. , 16. januar 2017 kl. 9:00 ,  , I 2016 skiftede 2.974 kvinder fornavn. Kun 1.805 mænd gjorde det samme. I alt skiftede 4.779 danskere fornavn, hvilket er det højeste antal siden 2007. De mange skift af fornavne i 2007 skyldes formentlig, at der blev indført en ny og mere lempelig navnelov i 2006., Antallet af danskere, der skiftede fornavn sidste år, blegner dog i forhold til de godt 40.000, der fik nyt efternavn i 2016. Her er tendensen, at folk vælger ’sen’-navnene fra. 16.424 skiftede fra et ’sen’-navn til et ikke-’sen’-navn. Kun 5.747 ændrede deres navn den anden vej., Anne eller Marie og Peter, De mest almindelige fornavne er fortsat Peter for mænd og Anne for kvinder. Anne indgår også i det mest almindelige dobbeltnavn for kvinder – Anne Marie. For mænd er det mest almindelige dobbeltnavn Poul Erik. Du kan læse mere om dobbeltnavne i , Nyt fra Danmarks Statistik, fra i dag., Selvom Anne og Peter er de mest almindelige første fornavne i hele landet, ligger de ikke nummer et alle steder i landet. Specielt hos mændene er der geografiske forskelle, idet Peter kun er mest almindeligt i Region Hovedstaden. Michael er det mest almindelige drengenavn i Region Sjælland, Hans er nummer et i Region Syddanmark, og Jens bliver brugt mest i Region Midt- og Nordjylland. Hos kvinderne topper Anne som det populæreste navn i både Region Hovedstaden, Region Syddanmark og Region Midtjylland, mens Kirsten ligger nummer et i Region Sjælland og i Region Nordjylland., Der er også forskel i navnenes popularitet i forskellige aldersgrupper. Faktisk er hverken Anne eller Peter det mest populære navn i nogle af de tiårs aldersgrupper, som statistikken er inddelt i. Det kan du læse mere om på , vores hjemmeside, , hvor navnestatistikkerne også er inddelt på landsdele og regioner., Du kan se de mest brugte navne til børn født i første halvår af 2016., Opgørelsen for navne på børn født i hele 2016 kommer medio juli 2017., Hvis du har spørgsmål til navnestatistikken, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 39 17 33 07, , dla@dst.dk, .,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-01-16-kvinder-skifter-oftere-fornavn-end-maend

Pressemeddelelse

Mænd bruger flest penge på e-handel

Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Det viser den nye publikation Befolkningens brug af internet 2009., 26. oktober 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Mænd bruger flest penge på e-handel, Mænd bruger flere penge end kvinder på nettet. Hver femte e-handlende mand har således brugt over 5.000 kr. de seneste tre måneder mod kun hver syvende kvinde. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik., Resultaterne fra undersøgelsen er samlet i en ny publikation , Befolkningens brug af internet 2009, , der udkommer i dag. Den beskriver danskernes adgang til og brug af internettet og meget mere., Af interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, 86 pct. af de danske familier har computer i deres hjem, 83 pct. har internet, og 76 pct. har bredbånd, dvs. internetforbindelse med højere hastighed, Flest har adgang til bredbånd i Region Hovedstaden (80 pct.), mens andelen af personer med bredbånd i Region Sjælland er lavest (71 pct.), Internettjenester med brugerskabt indhold fx sociale netværkstjenester, blogs mv. er mere populære end nogensinde; hver anden internetbruger anvender online sociale netværkstjenester som fx Facebook, Download af digitalt indhold fx software, musik, spil mv. fra internettet stiger kraftigt. Mere end halvdelen (52 pct.) af internetbrugerne downloadede software som fx antivirusprogrammer i 2009 mod 35 pct. i 2008, To ud af tre danskere eller ca. 2,6 mio. personer handler på nettet. De fleste køber kulturelle oplevelser og rejser., Befolkningens brug af internet 2009, er på 84 sider og kan downloades gratis som pdf på , www.dst.dk/pubomtale/14039, ., Læs også mere i , Netmagasinet Bag Tallene, , der tager pulsen på de e-handlende og tegner et billede af, hvem der handler, hvor meget og hvad, der bliver handlet., For yderligere oplysninger kontakt venligst Agnes Tassy på tlf. 39 17 33 67 eller på , ata@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-10-26-Maend-bruger-flest-penge

Pressemeddelelse

Seks ud af ti har stabil beskæftigelse

Knap 60 pct. af befolkningen mellem 25 og 64 år var i stabil beskæftigelse, viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, der ser nærmere på årene 2013-2015. Stabil beskæftigelse betyder, at man var i beskæftigelse 100 pct. af tiden i den undersøgte periode., 14. juni 2017 kl. 9:00 ,  , Analysen viser endvidere, at de knap 1,6 millioner personer med stabil beskæftigelse havde en gennemsnitlig personindkomst, der med 463.000 kr. om året var mere end dobbelt så høj som den gennemsnitlige personindkomst blandt personer med turbulent beskæftigelse. Personerne i denne gruppe var i beskæftigelse i mindre end 50 pct. af tiden og havde i gennemsnit en personindkomst på 225.000 kr. om året, hvilket er sammenligneligt med en indkomst bestående af primært førtidspension., Øvrige hovedkonklusioner i analysen:, Ca. 11 pct. var i næsten stabil beskæftigelse, hvilket er ensbetydende med beskæftigelse i mindst 80 pct. af tiden., I udkanten af arbejdsmarkedet, var der ca. 6 pct. af befolkningen i alderen 25-64 år, som havde en ustabil beskæftigelsessituation, hvilket svarer til at være i beskæftigelse 50 - 80 pct. af tiden., Ca. 7 pct. var i tubulent beskæftigelse (i beskæftigelse under 50 pct. af tiden i den 3-årige periode – dog mindst én dag). Knap 13 pct var helt uden beskæftigelse, men modtog i stedet fx førtidspension. De resterende 3 pct. var i forskellige overgangsfaser., Personerne i turbulent beskæftigelse var i gennemsnit i beskæftigelse i lidt mere end en fjerdedel af tiden, mens bruttoledighed og andre perioder med midlertidig offentlig forsørgelse udgjorde over halvdelen af tiden., I gruppen med turbulent beskæftigelse havde 32 pct. kun en grundskoleuddannelse, hvorimod kun 13 pct. af personer, der var i stabil beskæftigelse, havde grundskoleuddannelse som højeste uddannelse., En høj andel af dem med turbulent beskæftigelse arbejdede i vikarbureauer, på daginstitutioner og dagcentre, ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, restauranter og supermarkeder, hvor kravene til uddannelsesniveau typisk er lavere., Analysen kan hentes på , Danmarks Statistiks hjemmeside, ., Hvis du har spørgsmål til analysen eller er interesseret i supplerende information om personers tilknytning til arbejdsmarkedet, kan du kontakte chefkonsulent Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller via mail , psd@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2017/2017-06-14-seks-ud-af-ti-har-stabil-beskaeftigelse

Pressemeddelelse

85 pct. fald i trafikdræbte på 40 år

I 1971 blev 1.213 personer dræbt i trafikken, mens tallet var 182 personer i 2014. I udgivelsen Danmark i tal 2016 fra Danmarks Statistik, der udkommer i dag, kan du finde fakta om trafik og mindst 30 andre emner., 4. april 2016 kl. 9:00 ,  , Med 1.213 trafikdræbte personer er 1971 det år, hvor flest mennesker omkom i trafikken, siden man begyndte at lave statistik på området. 43 år senere så det dog lysere ud. Bl.a. påbud om sikkerhedssele og hastighedsbegrænsninger betød, at antallet af trafikdræbte kom ned på 182 personer, hvilket svarer til et fald på 85 pct., Oplysningerne kommer fra udgivelsen Danmark i tal 2016, som Danmarks Statistik sender på gaden i dag mandag 4. april., Udgivelsen giver dig adgang til mindst 30 overskuelige afsnit om Danmark, der bl.a. fortæller, hvordan udviklingen har været på områder som sundhed, indkomst, befolkning samt trafik og transport., Vidste du for eksempel, at danskerne er vilde med at køre i metro? Fra 2003 til 2014 steg antallet af personkilometer, metroen tilbagelægger, fra 67 mio. til 294 mio. , Danskerne tager bilen, Bilen er dog stadig danskerne foretrukne transportmiddel. I gennemsnit transporter en dansker sig 12.600 km om året, hvilket svarer til et gennemsnit på 35 km om dagen - året rundt. 85 procent af de kilometer tilbagelægges i bil. Kun 5 pct. af transporten foregår på cykel eller knallert. , Derfor er det heller ikke underligt, at der købes mange biler i Danmark. I 2014 kørte 190.000 nye biler ud på de danske veje. , I Danmark i tal kan du også finde opgørelser over en række andre trafikrelaterede områder såsom:, Hvilken bil foretrækker danskerne at køre?, Hvor mange vælger at privatlease?, Hvor mange familier har mere end en bil?, Hvilke strækninger er Danmarks mest trafikkerede?, Hvis du har lyst til at læse Danmark i tal 2016, kan du finde udgivelsen her: , www.dst.dk/dkital, . , Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ulla Agerskov, , uag@dst.dk, , tlf. 39 17 39 39.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-04-85-pct-fald-i-trafikdraebte-paa-40-aar

Pressemeddelelse

Færre døde i trafikken

I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., 3. december 2010 kl. 0:00 ,  , Færre døde i trafikken, I 2009 omkom 303 trafikanter. Det er 103 trafikdrab mindre end i 2008, en nedgang på 25 pct., Som noget nyt er der i år et afsnit om politiets sigtelser af førere, der var involveret i uheld. Heraf fremgår det, at politiet rejste sigtelse mod ca. en tredjedel af førerne. Andelen var særlig stor blandt de unge mænd under 25 år, hvor ca. 45 pct. af de involve­rede førere blev sigtet., Dette og meget mere kan du læse om i Færdselsuheld 2009, som udkommer i dag., Andre interessante konklusioner er, at:   , Cyklister og knallert-30-kørere tegnede sig for det største fald i dræbte , henholdsvis 57 pct. og 54 pct. , De 18-19-årige får flest personskader i trafikken. , I alt  75 personer mistede i 2009 livet i færdselsuheld, hvor en eller flere førere eller fodgængere var påvirket af spiritus. Det er et fald på 19 pct. i forhold til 2008. , 2.498 personer kom alvorligt tilskade i trafikken, et fald på 12 pct. i forhold til året før. Antallet af lettere tilskadekomne faldt med 21 pct. til 2.449. , Både antal færdselsuheld og antal personskader (tilskadekomne og dræbte tilsammen) er 50 pct. lavere i 2009 end i 1995. Antal uheld er således faldet fra 8.373 til 4.174 og antal personskader fra 10.573 til 5.250., Publikationen er på 57 sider og koster 60 kr. Den kan købes i Danmarks Statistiks elektroniske boghandel på , www.dst.dk/boghandel, eller hentes gratis på , www.dst.dk/publ/FaerdselsUheld, . , For yderligere oplysninger kontakt Lisbeth Lavrsen på 39 17 31 03 eller på , lil@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2010/2010-12-03-Faerre-doede

Pressemeddelelse

Energistatistik og energipriser

Hvor finder jeg priser på forskellige energityper, og hvor mange ladestandere til el-biler og vindmøller er der i Danmark?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet., Hvor finder jeg noget om energipriser?, I Danmarks Statistiks statistikbank findes fire tabeller om , priser på elektricitet og naturgas, for henholdsvis husholdninger og erhvervskunder samt en enkelt tabel med den gennemsnitlige pris (i USD) på nordsøolie., På , Energistyrelsens hjemmeside , kan man finde statistik og nøgletal på energiområdet, bl.a. , energipriser, ., Energistyrelsen henviser generelt til , Forsyningstilsynet,  vedr. spørgsmål om energipriser, da Forsyningstilsynet regulerer energiselskaberne inden for el, varme og naturgas, herunder godkender priser, avancer eller metoder til fastsættelse af priser., Green Power Denmark,  viser dagsaktuelle elpriser samt sol og vinds andel af den danske energiproduktion. Tallene er videreformidlet fra Energinets Energidataportal., Hos , Drivkraft Danmark, kan man finde både de dagsaktuelle priser og den historiske prisudvikling fra 1970 og frem på bl.a. benzin, autodiesel og olie., Hvor mange ladestandere til elbiler er der i Danmark?, Transportministeriet udgiver løbende nyheder om udrulningen af ladestandere ”, Ladeinfrastruktur og opladelige biler, ” med opgørelser af ladepunkter og ladeeffekt., Hvor mange vindmøller har vi i Danmark?, I Energistyrelsens , stamdataregister,  findes oplysninger om alle danske vindkraftanlægs placering, størrelse og produktion. Registret går tilbage til 1977.,  , [Denne side er senest revideret december 2024]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/energi

Ofte stillede spørgsmål

Databeskyttelse af indberettede oplysninger

Danmarks Statistik garanterer, at vi beskytter de oplysninger, vi har om borgere og virksomheder. Det betyder blandt andet, at oplysningerne er sikret, og at de kun bliver brugt til statistiske formål hos Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks datafortrolighedspolitik og informationssikkerhedspolitik fastsætter generelle regler og retningslinjer for håndtering af de mange data om danskerne og danske virksomheder, der er grundlaget for statistikproduktionen. , Læs mere om informationssikkerhed og datafortrolighed i Danmarks Statistik., Danmarks Statistik har stort fokus på at efterleve de databeskyttelsesretlige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven. De databeskyttelsesretlige regler gælder, når vi behandler oplysninger om fysiske personer. Begrebet ”fysisk person” omfatter også enkeltmandsvirksomheder. Det skyldes, at det i praksis ikke er muligt at skelne mellem oplysninger om ejeren som individ og oplysninger om virksomheden., Læs mere om, hvordan Danmarks Statistik behandler oplysninger om personer., Behandling af indberettede oplysninger om virksomheder , Formål og retsgrundlag for indsamling, Formålet med Danmarks Statistiks dataindsamling er at udarbejde statistikker.,  , EU-lovgivning forpligter alle EU-lande at udarbejde statistikker inden for visse områder. Derudover udarbejder Danmarks Statistik årligt et statistikprogram, som er en samlet oversigt over de statistikker, vi udarbejder i løbet af året., §§ 8-12 i lov om Danmarks Statistik giver os mulighed for at pålægge erhvervsdrivende at meddele en række specifikke oplysninger, de er i besiddelse af, for at kunne udarbejde lovbestemt statistik., § 6 i loven giver os endvidere mulighed for at pålægge offentlige myndigheder og institutioner at meddele os de oplysninger, de er i besiddelse af., Opbevaringsperiode, Danmarks Statistik udarbejder statistikker, som beskriver udviklinger og forandringer over tid. Oplysningerne opbevares til fremstilling af tidsserier og slettes derfor som udgangspunkt ikke., Anvendelse, Danmarks Statistik anvender erhvervsdata til at udarbejde statistikker hos os. Derudover stiller vi erhvervsdata til rådighed til statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning. Dette sker via forskerordningen, myndighedsordningen og lovmodelordningen, hvor data pseudonymiseres, det vil sige, at oplysninger kan kombineres med øvrige oplysninger, men at de enkelte virksomheder ikke umiddelbart kan identificeres., Danmarks Statistik har fastsat en række begrænsninger på adgangen til erhvervsdata, til brug for forsknings- og statistikformål., Læs mere om adgang til erhvervsdata.

https://www.dst.dk/da/Indberet/vejledning-til-digital-indberetning/beskyttelse-af-persondata

Husstande med biler

Hvor mange biler er der i hver husstand i de forskellige postnumre og sogne?, Her kan du få en simpel optælling af, hvor mange biler hver enkelt husstand råder over i henholdsvis alle postnumre eller sogne i Danmark. Du kan også se, hvordan det har udviklet sig over tid, da tabellerne indeholder data for en 10-årig periode., Indhold i tabellerne, Der findes 1 tabel fordelt på henholdsvis postnumre og sogne dvs. 2 tabeller i alt. Tabellerne indeholder oplysninger om:, Antallet af husstande i postnummeret eller sognet, Hvor mange husstande der henholdsvis har eller ikke har bil, Antallet af biler i hver husstand (1, 2, 3 eller flere end 3), Det samlede antal biler i området., Pt. dækker tabellerne årene 2011-2020., Levering, Du skal selv hente tabellerne gennem vores online Betalingsdatabank og du får adgang med det samme., Inde i Betalingsdatabanken kan du ganske gratis se hvilke variable de forskellige tabeller indeholder før du eventuelt køber produktet., Priser og bestilling, Hver tabel koster , 6.277, kr. inkl. moms , (, 7.846,25 , kr. ekskl. moms)., Du køber adgang til alle data i en tabel i 12 måneder, og vil kunne trække data ud et ubegrænset antal gange i den periode. Adgangen inkluderer også nye data, hvis tabellen opdateres i perioden (hvis der fx offentliggøres data for et nyt år)., Du kan bestille adgang til de enkelte tabeller ved at klikke på knappen nedenfor., BETALINGSDATABANKEN, Når du bestiller adgang til statistik i Betalingsdatabanken, accepterer du samtidig, Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, , tlf. 23 24 93 58, Skræddersyede statistik, Hvis du gerne vil kombinere tabellerne med andre variable eller sammensætte dem på en anden måde end i vores standardtabeller, så send en e-mail til vores konsulenter i , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Bil og bolig, Nøgletal på postnumre, Nøgletal på sogne, Nøgletal på boligområder

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/uddannelse-social-og-sundhed/husstande-med-biler

Oplands- og afstandsanalyser

Definér selv de områder, du vil have statistik på, Ud over statistik på administrative enheder som regioner og kommuner, mindre enheder som postnummerdistrikter, sogne eller skoledistrikter, kan du også få data til analyser af geografiske områder, som du selv definerer., Opland defineret ud fra et punkt, Et typisk eksempel på sådan et område er et opland, som er defineret ud fra et punkt. "Punktet" kan være en butik, et hotel, en jernbanestation eller en offentlig institution og oplandet definerer du så som en afstand i fx kilometer ud fra punktet. , Konkretisér din undersøgelse, Når oplandet er defineret, kan du få koblet de data på, du ønsker. Det kan fx være så simpelt som antal mennesker inden for området i en bestemt aldersgruppe, eller antallet af husstande med børn under seks år. , Afstanden kan defineres på tre måder: I fugleflugtslinje, ad de etablerede veje eller som kørselstid i bil ad etablerede veje., Korteksempel - oplandsanalyser, Inspiration til at afgrænse område, Du kan også definere et opland ud fra andre kriterier, fx områder afgrænset af fysiske barrierer og linjer. Det kan være områder i byerne eller det åbne land, du afgrænser ved hjælp af markskel, bygrænser, skovbryn, jernbane- og motorvejsdæmninger, veje og gader i almindelighed, vandløb, søbredder og kystlinjer – kort sagt alt, hvad du opfatter som overgangen fra et område til et andet., Et område kan også defineres ud fra en geometrisk form, fx cirkler, trekanter, firkanter og mangesidede polygoner, hvis midtpunkt eller hjørnepunkter du definerer ved geografiske koordinater, bygninger, adresser eller lignende. , Mulighederne for at afgrænse et område er mange – kun fantasien sætter grænser! Eneste krav er at størrelsen af et område skal overholde grænserne for de almindelige diskretionsregler, dvs. at man ikke kan identificere enkeltpersoner eller enkelte virksomheder., Pris, Prisen afhænger både af antallet af områder og de variable du ønsker knyttet til de valgte områder. Så kontakt DST Consulting for at få et konkret tilbud., Kontakt, DST Consulting, Allan Hansen, ,  tlf: 23 24 93 58, Skræddersyede løsninger, Vi kan sagtens hjælpe med at kombinere data og kort. Der er i så fald tale om en skræddersyet opgave og du skal kontakte en af vores konsulenter i , DST Consulting., Læs mere om , skræddersyede løsninger, Relaterede produkter, Kvadratnet, Vejsegmentering

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/geodata/oplands-ogafstandsanalyser