Søgeresultat

Flere højtuddannede får børn end tidligere

Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Det er en af konklusionerne i temapublikationen Befolkningens udvikling 2008., 2. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Flere højtuddannede får børn end tidligere, Flere og flere kvinder med en videregående uddannelse har i dag fået børn, når de er 45 år. Kun hver sjette af disse kvinder er således barnløs mod hver femte i 1981. Af kvinder uden en videregående uddannelse er til gengæld flere barnløse i dag end for 28 år siden., Det er nogle af mange interessante konklusioner i en ny publikation , Befolkningens udvikling 2008, , som udkommer i dag. Den beskriver alle demografiske forhold af betydning for befolkningsudviklingen, herunder fødsler, dødsfald, indgåede og opløste ægteskaber, registrerede partnerskaber, flytninger, vandringer, aborter og meget andet., Af andre interessante konklusioner i publikationen er bl.a., at:, I Københavns og Frederiksberg Kommuner er de førstegangsfødende kvinder ældre end i resten af landet med en gennemsnitlig alder på 29,7 år i København og 30,6 år i Frederiksberg, Den yngste nybagte mor i 2008 var 14 år, mens den ældste var over 50 år, De skilte par har i gennemsnit været gift i 12 år. Ægteskabets sjette år er typisk det mest kritiske. Her finder flest skilsmisser sted med 6 pct. af alle skilsmisser, For første gang nogensinde lever flere kvinder end mænd i registrerede partnerskaber. Tallene for begge køn stiger fortsat år for år. , Befolkningens udvikling 2008, er på 131 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/13468, . Man kan også købe den i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-02-Befolkningens-udvikling

Pressemeddelelse

Danske eksportvirksomheder og den økonomiske krise i Sydeuropa

Den internationale finanskrise, eurokrisen og efterfølgende økonomiske afmatning ramte Grækenland, Italien, Portugal og Spanien hårdt. Det betød blandt andet, at den danske vareeksport til disse fire lande faldt med ca. 20 pct. fra 2007 til 2014. Et eksportfald der – isoleret set – kostede 10.400 arbejdspladser i Danmark. Læs mere i ny analyse fra Danmarks Statistik., 13. april 2016 kl. 9:00 ,  , Danmarks Statistik har i dag offentliggjort en analyse, der undersøger, hvordan den økonomiske krise i Sydeuropa (Grækenland, Italien, Portugal og Spanien) har ramt de danske eksportvirksomheder., Er der mange virksomheder, der er blevet ramt på eksporten til Sydeuropa under krisen? Er der omvendt virksomheder, der på trods af krisen har øget deres eksport til landene? Og hvad karakteriserer disse nedgangsvirksomheder og vækstvirksomheder?  , Analysens, hovedkonklusioner:, • En lille kerne af virksomheder stod for en meget høj andel af eksporten til Sydeuropa. Samlet set har der de seneste år været 11-12.000 eksportvirksomheder i Danmark om året, hvoraf knap 1.200 virksomheder eksporterede til Sydeuropa i alle årene fra 2007 til 2014. Denne lille kerne af virksomheder stod for 84-90 pct. af eksportvirksomhedernes årlige samlede vareeksport til området., • Der var flere virksomheder med nedgang end virksomheder med fremgang blandt de knap 1.200 virksomheder. Således havde 41 pct. en fremgang i eksporten til Sydeuropa på mere end 10 pct. fra 2007 til 2014, mens 52 pct. af virksomhederne tabte mere end 10 pct. af deres eksport til Sydeuropa i perioden., • Nedgangsvirksomhedernes samlede eksportnedgang i Sydeuropa opvejedes overordnet set af en fremgang i deres eksport til resten af verden. Men det var kun nogle få branchegrupper – især maskinindustrien samt føde-, drikke- og tobaksvareindustrien – der genererede denne fremgang., • Ifølge modelberegninger betød den mindre eksport til Sydeuropa – isoleret set – et fald i beskæftigelsen på 10.400 fuldtidsbeskæftigede (dette tal inkluderer såkaldte afledte virkninger, dvs. beskæftigelsesfaldet er fordelt både på de konkrete eksportvirksomheder og på underleverandører mv.)., Du kan hente analysen på , http://www.dst.dk/ext/formid/eksport, . Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Flemming von Hadeln Løve, , fll@dst.dk, , tlf: 39 17 37 27 eller Jon Mortensen, , jmo, @dst.dk, , tlf.: 39 17 31 07.,  

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-04-13-danske-eksportvirksomheder-og-sydeuropa

Pressemeddelelse

Ny prismodel for adgang til mikrodata i 2026

Danmarks Statistik indfører ny prismodel for adgangen til mikrodata med start den 1. januar 2026. Prismodellen vil gøre omkostningerne mere gennemskuelige og forudsigelige. Den vil også skabe en sammenhæng med muligheden for at arbejde med bredere projekter., 1. oktober 2025 kl. 15:00 , Af , Anette Björnsson, De seneste års brugerundersøgelser har peget entydigt på behov for en ny prismodel. Den eksisterende prismodel med alle omkostninger samlet i en timepris opleves som uigennemskuelig og de forholdsvis høje timepriser på serviceydelser er svære at forstå. Brugerne efterspørger derfor mere transparens og mere forudsigelighed i priserne., Prismodellen skal understøtte og hænge tæt sammen med Danmarks Statistiks arbejde for at sikre adgang til bredere og mere langvarige projekter, herunder indførelsen af datapakker. Derfor lægges hovedparten af omkostninger på en årlig ydelse baseret på bredde i dataadgang (antal datapakker) og antallet af projektadgange (antal brugere med adgang til et givent projekt)., Som bruger vil du især opleve, at du med den samlede indsats for bredere projekter og prismodellen får mulighed for at have færre projekter at administrere og betale for. Hertil kommer, at hovedparten af betalingen vil ligge i årlige og dermed forudsigelige omkostninger., Den nye prismodel implementeres i to tempi, nemlig 1. januar 2026 og 1. januar 2027. I 2026 vil alle nye projekter følge den nye prismodel, hvorimod eksisterende projekter først vil overgå til den nye prismodel i 2027. Dermed vil prismodellen først være fuldt implementeret per 1. januar 2027., Du kan læse mere om den nye prismodel på vores hjemmeside , her, .,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-prismodel

Registre organiseres i datapakker fra 2026

Fra 2026 fordeles de nuværende 500+ registre i Danmarks Statistiks grunddatabank på 17 datapakker. Organiseringen af registre i datapakker indføres for at skabe sammenhæng med muligheden for at lave bredere projekter. Alle projekter godkendes på datapakke-niveau fra lanceringen af den nye version af Danmarks Data Vindue i 2026. , 1. oktober 2025 kl. 15:00 , Af , Anette Björnsson, Med indførelsen af datapakker vil projekter blive godkendt til en bredere vifte af registre, hvorved det bliver lettere for dig som bruger at arbejde med bredere projekter. Datapakkerne indeholder alle de registre, der kan bestilles i dag. , Det har været vigtigt for Danmarks Statistik at gøre datapakkerne genkendelige og overskuelige samt at bygge dem op på en måde, hvor pakkeemnerne giver mening i en forskningskontekst. Der er derfor taget udgangspunkt i emnerne i statistikbanken ved navngivningen af pakkerne. , Datapakkerne er oftest defineret ved brug af emneniveau 2, for eksempel Befolkning under Borgere. Dette er valgt for at sikre, at der ikke bliver for mange datapakker samtidig med, at de ikke bliver alt for brede. , Der vil være visse undtagelser fra denne regel, idet det ikke altid giver mening at bruge emneniveau 2 som grundlag, da der vil være meget få registre. I disse tilfælde er det valgt at bruge emneniveau 1 eller slå emner på niveau 2 sammen. Du kan se oversigten over statistikker fordelt på emner på Danmarks Statistiks hjemmeside , her, . , I fremtiden vil den nye prismodel være bundet op på datapakkerne. Dette træder i kraft for helt nye projekter i 2026 og for eksisterende projekter i 2027. , Du kan læse mere om priser samt finde oversigt over fordelingen af datapakker på følgende side om den nye prismodel , her, .

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/datapakker

De ældre er bedre med på den digitale bølge

55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct., 7. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation "It-anvendelse i befolkningen 2015", som belyser danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Men undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel. Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse: , Ældre køber især rejser på internettet, Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015., Danskerne er vilde med nethandel, Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden. , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015., 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige., 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct., Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/Publ/ItBefolkning, . For yderligere information kan du kontakte Thomas Lauterbach på 39 17 30 56 eller , tce@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-07-de-aeldre-er-bedre-med-paa-den-digitale-boelge

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke,  og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.  , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk,   kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande.,  , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse

Årets tal gratis på Internettet

8. november 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor mange familier modtager børnefamilieydelse i Danmark? Hvor stor er Danmarks eksport til Finland? Og hvor mange fik frakendt kørekortet i 1999? Alt dette og meget, meget mere kan du få svar på i den ny udgave af Statistisk Årbog 2000, som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Bogen udkommer i år i en helt ny udgave, hvad angår indhold og layout . Samtidig er årbogen blevet gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside:, www.dst.dk/aarbog, . , Det er 104. gang, Statistisk Årbog udkommer. Bogen er en af Danmarks Statistiks ældste publikationer. Gennem mere end 100 år har den bidraget til, at danskerne har kunnet danne sig et billede af den tid, de levede i. Formålet med årbogen er at give et bredt og overskueligt statistisk billede af samfundsforholdene i Danmark. , Målet med årets udgave af Statistisk Årbog er, at den skal kunne læses som en god bog og appellere mere til almindelige mennesker. Derfor er der foretaget en indholdsmæssig og sproglig revision af de 521 tabeller, for første gang er der figurer i bogen - 154 stk., og hver emnegruppe indledes nu med et sammenfattende tekstafsnit. , Den trykte version af Statistisk Årbog vil fra nu af udelukkende foreligge på dansk. Men til gengæld er en engelsksproget version af årbogen også gratis tilgængelig på Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk. , Statistisk Årbog 2000 er på 608 sider og koster 270 kr. Den kan købes i boghandelen. , Henvendelse:, Vil du vide mere? , Ring til Ulla Agerskov på 39 17 39 39, mail: , uag@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/08-11-2000-gratis_tal

Pressemeddelelse

TRANSPORTMAADEKODE

Navn, TRANSPORTMAADEKODE , Beskrivende navn, Kode for det aktive transportmiddel. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver transportmåden på grænseoverskridelsestidspunktet. Indberettes kun i toldsystemet (handel med lande uden for EU)., Skal ikke indberettes i Intrastat (EU-handel)., Fra 2006 blev koden 1-cifret, dvs. 1. ciffer af den hidtil 2-cifrede kode., Transportmådekoden fejlsøges ikke af Danmarks Statistik., Detaljeret beskrivelse, 2-cifret udgave:, 10 Skib/færge, 12 Jernbanevogn på skib/færge, 16 Lastbil på skib/færge, 17 Påhængsvogn eller sættevogn på skib/færge, 20 Jernbanetransport, 23 Lastbil på jernbanevogn, 30 Lastbil, 40 Fly, 50 Postforsendelser, 70 Faste installationer, 90 Egen fremdrift, 1-cifret udgave: , 1 Søtransport, 2 Jernbanetransport, 3 Vejtransport, 4 Lufttransport, 5 Postforsendelser, 7 Transport i faste installationer, 8 Transport ad indre vandveje, 9 Egen fremdrift, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med lande uden for EU og hvor handelen er angivet i SKATs toldsystem. I handelen kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, TRANSPORTMAADEKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/transportmaadekode

Flere virksomheder bruger videomøder

Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010., 30. november 2011 kl. 0:00 ,  , Flere virksomheder bruger videomøder, Stadig flere virksomheder vælger at skifte transporten ud med fladskærm og videolink, når der skal holdes møder. I 2011 anvendte 18 pct. af alle virksomheder videomøder mod 14 pct. i 2010. Det er især inden for information og kommunikation og i virksomheder med over 100 ansatte, videomøder er populære. , Det er én ud af mange konklusioner i publikationen , Danske virksomheders brug af it 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. , Her kan du også læse, at: , 47 pct. af virksomhederne har en it-sikkerhedspolitik som gennemgås regelmæssig - en stigning fra 43 pct. i 2010. , 45 pct. af virksomhederne har reduceret energiforbrug fra it-udstyr mod 40 pct. i 2010. 43 pct. har desuden reduceret energiforbrug i øvrige aktiviteter ved hjælp af it. I 2010 var det 37 pct., Der har været en pæn stigning i andelen af virksomheder, der har indført nyt it-udstyr de seneste to år fra 59 pct. i 2010 til 68 pct. i 2011. Det gælder især de mindre virksomheder med 10-49 ansatte. , Hver tredje ansat i danske virksomheder er udstyret med bærbar pc, mobiltelefon eller lignende med 3G eller hurtigere forbindelse. , 84 pct. af virksomhederne har prøvet at indsende oplysninger i webformularer til myndighederne i 2010. Det er en mærkbar stigning fra 71 pct. i 2009. , For yderligere oplysninger kontakt Martin Lundø, tlf. 39 17 38 73, mail , mlu@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-11-30-Flere-virksomheder-bruger-videomoeder

Pressemeddelelse