Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2721 - 2730 af 4621

Historisk lave prisstigninger giver højere løn

Rekordlave prisstigninger giver reallønnen et gevaldigt løft. Reallønnen er vokset med 17-18 pct. de sidste ti år., 11. januar 2005 kl. 0:00 , , Sidste år lå prisstigningerne på et historisk lavt niveau: Fra 2003 til 2004 steg forbrugerprisindekset således kun med 1,2 pct.: En vare, som i 2003 kostede 100 kr. var i 2004 i gennemsnit steget til 101,20 kr. Man skal helt tilbage til 1958 for at finde lavere prisstigninger. , Priserne er samtidig steget langt mindre end lønningerne. De sidste ti år er lønnen i den private sektor i gennemsnit steget med ca. 45 pct., mens forbrugerpriserne samtidig kun er steget med ca. 24 pct. Leveomkostningerne for den typiske forbruger er med andre ord kun steget cirka halvt så meget som lønnen. Resultatet er en vækst i reallønnen på 17-18 pct. siden 1994. , I gennemsnit ligger forbrugerpriserne i dag på det dobbelte af, hvad de gjorde i 1982. Det betyder, at danskernes penge har mistet halvdelen af deres købekraft i løbet af de sidste 22-23 år. , For at anskueliggøre de aktuelle lave prisstigninger, kan man forestille sig, at priserne fremover vil stige med samme hast, som de i gennemsnit har gjort de sidste ti år, nemlig 2,2 pct. årligt - i dette tilfælde vil prisniveauet været fordoblet i løbet af de næste 32 år. En sådan halveringstid for pengenes købekraft vil imidlertid ikke være noget problem for den almindelige lønmodtager, hvis også lønningerne fremover stiger med den gennemsnitlige stigningstakt for de sidste ti år (3,8 pct.). I så fald vil lønningerne nemlig være fordoblet om kun 19 år - og reallønnen steget med ca. 35 pct.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-11-Laveste-prisstigninger-siden-1958

Bag tallene

Mangel på arbejdskraft i flere sektorer

Inden for både bygge- og anlæg, industri og i serviceerhvervene melder stadig flere virksomheder om mangel på arbejdskraft, viser Danmarks Statistiks konjunkturbarometre., 28. marts 2018 kl. 13:45 , Af , Magnus Nørtoft, Især inden for bygge- og anlægssektoren er det svært at skaffe hænder. Men også i industrien og inden for serviceerhvervene oplever stadig flere virksomheder, at de har så svært ved at skaffe arbejdskraft, at det går ud over produktionen., Siden 2014 er andelen af virksomheder (vægtet efter størrelse), der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, steget fra stort set ingen til 24 pct. inden for bygge- og anlæg og 15 pct. i serviceerhvervene i 2. kvartal 2018 og 9 pct. i industrien i 1. kvartal 2018. Det viser , Danmarks Statistiks konjunkturbarometre, ., , Anm.: Figuren viser andelen af virksomheder vægtet efter størrelse, som oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft. Tallene for 2. kvartal 2018 baserer sig udelukkende på marts. Kilde: Danmarks Statistik: , www.Statistikbanken.dk/bar03, ; , www.statistikbanken.dk/kbyg33, ; , www.statistikbanken.dk/kbs2, , I 4. kvartal 2017 var andelen af virksomhederne inden for bygge og anlæg, der oplevede mangel på arbejdskraft som en produktionshæmmende faktor, 31 pct., ”Når andelen inden for bygge og anlæg er faldet siden 3. kvartal 2017, skyldes det, at manglen på arbejdskraft traditionelt tager af i vinterhalvåret. Så trenden er stigende”, siger Erik Slentø, specialkonsulent, Danmarks Statistik., Den stigende andel virksomheder, som oplever mangel på arbejdskraft, falder sammen med en generel stigende tendens i antallet af ledige stillinger fra 3. kvartal 2011, viser tal for ledige stillinger, som , Danmarks Statistik offentliggjorde den 12. marts, ., Trods de høje niveauer er manglen på arbejdskraft noget lavere end i årene inden finanskrisen i 2008, hvor næsten 45 pct. af virksomhederne indenfor bygge- og anlæg og over 15 pct. af virksomhederne i industrien oplevede, at de ikke kunne skaffe tilstrækkelig med arbejdskraft., Kontakt vedrørende konjunkturbarometrene, : Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-28-mangel-paa-arbejdskraft-i-flere-sektorer

Bag tallene

Kvinder og mænd - ligheder og uligheder

Hver femte danske mand på 49 år har ikke nogen børn. Det samme gør sig kun gældende for ca. hver syvende kvinde på 49. Barnløshed er mest udbredt blandt mænd, som ikke har fået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Sammenhængen mellem uddannelsesniveau og barnløshed ses ikke blandt kvinderne., 19. december 2011 kl. 0:00 , , Det fremgår af publikationen , Kvinder & Mænd 2011, , som Danmarks Statistik offentliggør i dag. Her kan du blandt meget andet også læse, at: , 13,5 pct. af de 35-årige kvinder har en lang videregående uddannelse mod 12,9 pct. af mændene. , Kvinder og mænd i alderen 30-49 år, som har børn, har en højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder og mænd uden børn. , Når børn er syge, er det oftest kvinderne, som er fraværende fra arbejde. Både i den statslige og den private sektor ligger kvindernes fravær på grund af børns sygdom dobbelt så højt som mændenes. , Fire ud af fem, som dømmes for en lovovertrædelse, er mænd. Men mens de unge mænd fik 19 pct. færre domme i 2010 end 2000, fik de unge kvinder 4 pct. flere i perioden. , Efter folketingsvalget 15. september 2011 var ni af regeringens 23 ministre kvinder. Det er en andel på 39 pct. I samtlige aktieselskaber i Danmark er 21 pct. af bestyrelsesmedlemmerne kvinder. , Du kan læse meget mere om ligheder og uligheder mellem kvinder og mænd i publikationen , Kvinder & Mænd 2011, . , For yderligere oplysninger kontakt venligst Anita Lange, 39 17 30 11 eller , anl@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2011/2011-12-19-kvinder-og-maend

Pressemeddelelse

Universitetsstuderende gennemfører hurtigere og tidligere

Siden 2012 er den gennemsnitlige studietid for universitetsstuderende, der gennemfører en kandidatuddannelse, forkortet med mere end tre måneder., 3. juli 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , I 2012 brugte de studerende i gennemsnit 33,7 måneder på at fuldfører en kandidatuddannelse på universitetet, mens gennemsnittet i 2016 var 30,2 måneder. Det viser de seneste tal fra , Danmarks Statistik, . Dermed nærmer gennemsnittet sig , fremdriftsreformens, målsætning om kortere studietid., Derudover er kandidatdimittenderne fra universiteterne i gennemsnit næsten 7,2 måneder yngre i 2016 sammenlignet med fire år tidligere. Denne udvikling skyldes delvist den kortere gennemsnitlige studietid. Sideløbende er de studerende i gennemsnit blevet 3,6 måneder yngre, når de begynder på et kandidatstudium ved universitetet., De samme tendenser ses for bachelorstuderende, der også har fået en kortere studietid og dimitterer i en lidt yngre alder end tidligere. , Forskelle blandt fagområderne, Der er sket et fald i den gennemsnitlige studietid for kandidatuddannelser blandt alle af de seks største fagområder. Dog er der store forskelle i omfanget af faldet. De to største fagområder er samfundsvidenskab og Humaniora og teologi. For samfundsvidenskab er det gennemsnitlige fald fra 2012 til 2016 på to måneder, mens det gennemsnitlige fald for humaniora og teologi er fem måneder. Faldet har samtidig reduceret forskellen i studietid blandt fagområderne, der i 2016 ligger meget tættere på hinanden end i 2012.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-07-03-Universitetsstuderende-gennemforer-hurtigere-og-tidligere

Bag tallene

Statistikdokumentation: Overvægt blandt børn

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Overvægt blandt børn 2018 , Tidligere versioner, Formålet med statistikken Overvægt blandt børn er at belyse geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark. Statistikken anvendes til at sammenligne forskellige kommunegruppers forekomst af overvægt og svær overvægt blandt børn. Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Indhold, Overvægt blandt børn er en årlig statusopgørelse af forekomsten af overvægt og svær overvægt blandt børn opgjort i procent. Statistikken opdeles på køn, alder og kommunegrupper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra Den Nationale Børnedatabase samt befolkningsstatistikken. Det indsamlede data gennemgår ikke yderligere datavalidering. Når data er indsamlet, bliver det sammenkoblet, hvorefter andelen af 6-7-årige børn og 14-15-årige unge med overvægt opregnes separat for drenge og piger for hver kommune til det endelige resultat., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for fagpersoner, analytikere og andre interesserede som grundlag for belysning og uddybende analyser af geografiske forskelle i overvægt blandt børn i Danmark., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikkens er et godt mål for overvægt blandt børn. Den gennemsnitlige dækning er 89 pct. blandt de 6-7-årige og 70 pct. blandt de 14-15-årige. Målefejl på højde- og vægtmålinger er sandsynlige, om end disse antages at skyldes tilfældige fejlregistreringer. Usikkerheden stiger i takt med statistikkens detaljegrad. Samlet set er statistikken dog pålidelig, da både data og metoder er af god kvalitet. Det forventes ikke, at statistikken vil blive revideret., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres inden for 5 år efter referenceperiodens afslutning. Statistikken offentliggøres uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er nyudviklet og dækker perioden fra 2012 til 2018. Statistikken er sammenlignelig i hele perioden., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, I Statistikbanken offentliggøres tal for Overvægt blandt børn under emnet , Lægebesøg, . Se mere på statistikkens , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overvaegt-blandt-boern

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik)

Kontaktinfo, Priser og Forbrug , Hent statistikdokumentation som pdf, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik) 2024 , Tidligere versioner, Lejeindeks for erhvervsejendomme (Eksperimentel statistik) 2023, Lejeindeks for erhvervsejendomme er en eksperimental statistik for udlejning af lejemål på erhvervsejendomsmarkedet. Formålet med denne statistik er at måle udviklingen over tid. Statistikken er offentliggjort siden 2023 med tal for 2021 og frem. , Indhold, Statistikken er en kvartalsvis opgørelse for Denmark., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Lejeindekset er baseret på et udsnit af erhvervsejendomme, der er udlejet til private. Erhvervsejendomme er dækket af en stikprøve på ca. 140.000 lejemål ud af en population på ca. 700.000 lejemål. Indekset er beregnet ved en direkte sammenligningsmetode, dvs. lejeudviklingen måles ved at sammenligne leje for det samme lejemål mellem to sammenhængende perioder., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes primært som en konjunkturindikator af det Europæiske Systemiske Risikoråd og den Europæiske Centralbank. Anden brug af statistikken er belysning af lejeudvikling på erhvervsejendomsmarkedet. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Det er ikke muligt at kvantificere usikkerheden i Lejeindeks for erhvervsejendomme, da stikprøven bag ikke er trukket simpelt tilfældigt er det potentielt bias. Oplysningerne om leje indsamles på den første dag i den første måned af referencekvartalet. Dermed er der også usikkerhed knyttet til eventuelle ændringer i lejen i løbet af perioden som udviklingen i lejen måles for. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken for kvartalet bliver publiceret d. 15. eller først kommende hverdag derefter i første måned efter kvartalet. Dvs. 1. kvartal udkommer d. 15. april, 2. kvartal udkommer d. 15. juli, 3. kvartal udkommer d. 15. oktober og 4. kvartal udkommer d. 15. januar året efter eller førstkommende hverdag efter d. 15. Der offentliggøres kun endelige tal. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Opgørelsen er udarbejdet på en ensartet måde for perioden fra 2021. Statistikken er ikke nødvendigvis direkte sammenlignelig med andre statistikker, der belyser samme område, da metoden for opgørelserne kan afvige. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet Huslejeindeks., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/lejeindeks-for-erhvervsejendomme--eksperimentel-statistik-

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Vejnet og trafik

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Karina Moric Ingemann , 24 78 42 12 , KAM@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Vejnet og trafik 2022 , Tidligere versioner, Vejnet og trafik 2021, Vejnet og trafik 2013, Statistikken Vejnet og trafik belyser det danske vejnet, trafikken herpå og investeringerne heri. Statistikken er sammenlignelig siden 1990. Danmarks Statistik videreformidler Vejdirektoratets statistikker som et led i samarbejdet mellem de to institutioner., Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal motorkøretøjer pr. døgn efter vejstrækning, mio. køretøjskilometre efter transportmiddel, vejnet i kilometer efter landsdel og vejtype, samt investeringer i vejnettet i mio. kr. efter investeringstype., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Danmarks Statistik videreformidler Vejdirektoratets statistikker som et led i samarbejdet mellem de to institutioner. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken anvendes af fx nyhedsmedier, konsulent- og analysefirmaer, ministerier og det vurderes derfor, at statistikken er relevant for brugerne., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Danmarks Statistik har ikke viden om den konkrete præcision i statistikkerne. Oplysninger herom findes hos Vejdirektoratet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udgives i Statistikbanken i oktober året efter referenceperioden., Statistikken udgives på det annoncerede tidspunkt., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken er generelt sammenlignelig over tid. Sammenlignelig statistik for landene i det europæiske statistiske system findes hos Eurostat., På den geografiske fordeling af vejnettet var der et brud som følge af kommunalreformen fra 2007., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnerne , Vejnet, og , Trafik, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/vejnet-og-trafik

Statistikdokumentation

Arbejdsplan 2004

Danmarks Statistiks Styrelse har vedtaget en arbejdsplan for 2004 som foreskrevet af Lov om Danmarks Statistik. Arbejdsplan 2004 redegør for ressourceanvendelsen i Danmarks Statistik og gennemgår de forskellige statistikområder. Desuden omhandler den indsatsen på det teknisk-administrative og det formidlingsmæssige område samt nye internationale opgaver og indtægtsdækket virksomhed., 12. januar 2004 kl. 0:00 , Af , Rune Stefansson, Sidst i arbejdsplanen er der en række bilag, der blandt andet rummer en oversigt over Danmarks Statistiks økonomi og personaleforhold og en detaljeret opgørelse over årsværksforbruget. Desuden er der en gennemgang af de nye EU-retsakter på statistikområder for 2003-2004. , , Arbejdsplan 2004, lægger vægt på, hvad der er kommet og vil komme ud af Budgetanalysen, som blev foretaget i 2003. To internationale eksperter i statistikproduktion konkluderede, at Danmarks Statistik producerer stort set de samme officielle statistikker med stort set den samme kvalitet som sammenlignelige lande, men at Danmarks Statistik bruger betragteligt færre ressourcer på arbejdet. , I forlængelse af budgetanalysens anbefalinger indeholder Finanslov 2004 en udvidelse af Danmarks Statistiks budget. Budgetudvidelsen er målrettet en række initiativer, som Danmarks Statistik skal gennemføre i perioden 2004-2007. Blandt andet skal Danmarks Statistik etablere og drive en ny betalingsbalancestatistik og lette virksomhedernes indberetningsbyrde via digitalisering. , Arbejdsplan 2004, kan bestilles gratis i trykt form gennem Danmarks Statistiks internetboghandel , www.dst.dk/boghandel, . , Mere information , Hvis du ønsker at vide mere om , Arbejdsplan 2004, , kan Rigsstatistiker Jan Plovsing kontaktes på tlf. 3917 3901. , Arbejdsplanen udkom den 9. januar 2004 og er på 104 sider. , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-01-12-Arbejdsplan

Bag tallene

Statistikdokumentation: Forskningsbiblioteker (Afsluttet)

Kontaktinfo, Forskning, Teknologi og Kultur , Hent statistikdokumentation som pdf, Forskningsbiblioteker 2017 , Tidligere versioner, Forskningsbiblioteker 2016, Forskningsbiblioteker 2015, Forskningsbiblioteker 2014, Formålet med denne statistik er at belyse aktiviteten og økonomien ved forskningsbiblioteker i Danmark. Statistikken er udarbejdet i Danmarks Statistik 2009. Forskningsbiblioteksstatitik for 2001-2008 kan findes på Slots-og Kulturstyrelsens hjemmeside. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af forskningsbibliotekernes aktiviteter, herunder udlån, bestand, afgang og tilvækst i materialer, samt enkelte økonomiske nøgletal. Statistikken opgøres for alle forskningsbiblioteker i Danmark og opdeles efter aktivitet og fysisk og elektronisk materialetype mv. Statistikken er opdelt i forskningsbiblioteker med særlige forpligtelser og øvrige forskningsbiblioteker. , Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles årligt fra forskningsbibliotekerne via elektronisk spørgeskema. Data fra de enkelte forskningsbiblioteker kontrolleres i forhold til deres indberetning for de forgående år. Indsamling af data sker på samme detaljeringsniveau som det, den færdige statistik offentliggøres på. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for forskningsbibliotekerne selv, studerende, interesseorganisationer og Slots- og Kulturstyrelsen som grundlag for bl.a. prognoser og analyser. Der er ikke blevet foretaget en særskilt undersøgelse af brugertilfredshed for denne statistik., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Nogle øvrige forskningsbiblioteker indberetter ikke til forskningsbibliotesstatistikken. Der hverken imputeres eller opregnes for de manglende værdier. Derfor er værdierne undervurderet i forhold til det faktiske niveau. Data offentliggøres for de enkelte forskningsbiblioteker., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer normat ca. 6 måneder efter referenceårets udgang. For statistikåret 2016 er offentliggørelsen meget forsinket ., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Data er sammenligneligt fra 2009 og frem. Statistikken er baseret på DS/ISO 2789 standard, som er den internationale standard for udarbejdelse af biblioteksstatistik. For 2016 er spørgeskemaet reduceret. Der er ikke foretaget nogen sammenligning af denne statistik med tilsvarende internationale eller udenlandske opgørelser., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet , Forskningsbiblioteker, . Derudover indgår tallene i publikationen , Kultur, . Se mere på statistikkens , emneside, . , Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskningsbiblioteker--afsluttet-

Statistikdokumentation

Danmark har færre borgere født i udlandet end resten af Skandinavien

Danmark er det land i Skandinavien, der har den mindste andel af borgere, der er født i et andet land. Publikationen Indvandrere i Danmark 2016 sammenligner for første gang udlandsfødte på tværs af Skandinavien., 25. november 2016 kl. 9:00 , , Publikationen "Indvandrere i Danmark 2016" udkommer i dag, og i årets udgivelse indgår som noget nyt et kapitel, der belyser udlandsfødte i et skandinavisk perspektiv. Kapitlet viser blandt andet, at Danmark har den mindste andel udlandsfødte borgere blandt de skandinaviske lande. Desuden viser kapitlet også, at beskæftigelsen blandt 20-64 årige vestlige og ikke-vestlige udlandsfødte er højest i Norge, mens Sverige og Danmark ligger på nogenlunde samme niveau. Her er nogle af hovedpointerne:, I Skandinavien har Danmark den mindste andel, der er født i udlandet, Personer der er født i et andet land, udgør 11 pct. af befolkningen i Danmark. I Norge udgør den udlandsfødte befolkning 15 pct., mens Sverige har den største andel med 17 pct., Beskæftigelsen blandt udlandsfødte er højest i Norge, Norge har den højeste andel af ikke-vestlige udlandsfødte, der er i beskæftigelse, mens beskæftigelsesniveauet blandt ikke-vestlige udlandsfødte er nogenlunde ens i Danmark og Sverige, når der standardiseres for alder., Ikke-vestlige indvandrere får færre børn , Udover sammenligningen på tværs af Skandinavien fokuserer publikationen som sædvanligt på indvandrere i Danmark. Bl.a. fremgår det, at det gennemsnitlige antal børn for kvinder med ikke-vestlig indvandrerbaggrund i Danmark er faldet fra 3,19 i 1995 til 1,95 børn i 2015., Du kan hente "Indvandrere i Danmark 2016" gratis på , www.dst.dk/pubomtale/20704, . Kapitlet om udlandsfødte i Skandinavien vil desuden blive udbygget med en særskilt analyse, der udkommer fredag d. 9. december. Analysen vil kunne findes på Danmarks Statistiks hjemmeside under , www.dst.dk/analyser, . Samme dag afholder Danmarks Statistik en event om udlandsfødte i Skandinavien, hvor analysens resultater også vil blive fremlagt. Læs mere om indhold og tilmelding til eventen her: , www.dst.dk/arrangementer, For yderligere information eller spørgsmål bedes du venligst kontakte Jens Bjerre på 39 17 36 77 eller på , jbe@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-11-25-danmark-har-faerre-borgere-foedt-i-udlandet-end-resten-af-skandinavien

Pressemeddelelse

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation