Søgeresultat

AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET

Navn, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET , Beskrivende navn, Fuldtidsbeskæftigelse , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variabel til sammentælling af antal fuldtidsbeskæftigede , Detaljeret beskrivelse, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET angiver, hvor mange fuldtidsbeskæftigede jobbet svarer til. Det beregnes som antal betalte timer (AJO_LOENTIMER) divideret med 160,33. , ANVENDELSE af AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET: , Variablen anvendes til offentliggørelse af beskæftigelsestal i beskæftigelse for lønmodtagere. , Antal fuldtidsbeskæftigede bruges i Danmarks Statistiks erhvervsstatistiske register (ESR) som grundlag for stikprøveudvælgelse af erhvervsstatistikker, opregningsgrundlag mv. Antal fuldtidsbeskæftigede bruges endvidere i arbejdstidsregnskabet, nationalregnskabet m.fl., DATABRUD inden for AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET: der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET:, Løntimetallet valideres og imputeres i de tilfælde, hvor løntimerne er invalide (usandsynlige) eller ikke findes i forvejen, ligesom imputerede timetal erstattes af nye imputeringer; jf. variablen AJO_LOENTIMER., Antallet af fuldtidsbeskæftigede valideres inden offentliggørelse vha. analyser af fuldtidsbeskæftigelsen over tid fordelt på sektorer og brancher samt geografisk og på passende detaljeringsniveauer. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_FULDTID_BESKAEFTIGET har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-fuldtid-beskaeftiget

AJO_JOB_START_DATO

Navn, AJO_JOB_START_DATO , Beskrivende navn, Startdato for det komprimerede job. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Startdato for det komprimerede job. , Detaljeret beskrivelse, Startdato for det komprimerede job. Start- og slutdato er altid i samme måned., Variablen dannes i Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder VJO_JOB_START_DATO., I eIR-systemet komprimeres lønindberetninger til SKAT's eIndkomst til månedlige job (komprimerede job), idet job med samme person og arbejdssted inden for en måned sammenlægges, hvis startdatoen for det efterfølgende job ligger mindre end fem dage efter slutdatoen for det foregående., ANVENDELSE af AJO_JOB_START_DATO: , Startdato anvendes sammen med slutdato til:, * Periodemæssig afgrænsning af job, * Periodemæssig afgrænsning af statistikvariable som fx løntimer, smalt og bredt lønbeløb., Perioden afspejler ofte den periode, der er betalt løn for eller i. Det er dermed ikke nødvendigvis de dage, hvor lønmodtageren har været på arbejde. , DATABRUD inden for AJO_JOB_START_DATO: , Start- og slutdato i indberetninger fra SKAT's eIndkomst modtaget fra 2008 til og med 27.11.2009 indeholdt ikke et årstal, hvorfor dette blev estimeret. Enkeltindivider og delpopulationer kan være påvirket i nogen grad, mens det vurderes at have mindre betydning på publiceret aggregeringsniveau., VALIDERING af AJO_JOB_START_DATO: , Start- og slutdato valideres i eIR-systemet, hvor 0,12 pct. af alle indberetninger blev ændret i 2012 mht. startdato, slutdato eller begge datoer., Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, AJO_JOB_START_DATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-job-start-dato

QRENTIND

Navn, QRENTIND , Beskrivende navn, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede skattepligtige renteindtægter fra Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed, Renteafkast af boligopsparingsordning, uddannelsesopsparingsordning og børneopsparingskonti er skattefri og dermed ikke inkluderet i QRENTIND. (oplysninger herom haves ikke). Renteindtægt (og andet kapitalafkast) af opsparing i pensionsordninger er heller ikke inkluderet - det beskattes efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven., Variablen eksisterer fra 1980, Detaljeret beskrivelse, QRENTIND indgår i variablen KAPITIALT , Hvor:, KAPITIALT er samlet kapitalindkomst ekskl. aktieindkomster og ekskl. kapitalindkomst fra virksomhed (fra 2002), Ændringer i indholdet i variablen QRENTIND:, 1980-82: For ægtefæller er samtlige renteindtægter registreret hos manden., 1980-1986 incl. renter af selvstændiges virksomheds indestående i pengeinstitutter, 1992: Dette år ekskl. renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger i variablen PEROEVRIGFORMUE)., Fra 2000: Inkl. renter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbevi-ser (før 2000 i variablen øvrig formueindkomst (PEROEVRIGFORMUE))., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, QRENTIND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qrentind

QTJPENS

Navn, QTJPENS , Beskrivende navn, Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Tjenestemandspension inkl. pension til efterladte ægtefæller og børn., QTJPENS omfatter både pension til egentlige tjenestemænd og pension til personer, som er ansat på tjenestemandslignende vilkår (hvorunder pensionsdelen svarer til tjenestemændenes ordninger). , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.15 og benævnes 'Tjenestemandspensioner', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Tjenestemandspension er fastsat efter lov om tjenestemandspension (se lovbekendtgørelse nr. 573 af 5. august 1991)., Danmarks Statistik har opgjort tjenestmandspensionen fra og med 1991. Før dette år ligger beløbet i variablen RESUINK_GL., Beløbene i variablen QTJPENS er fastlagt i en model, jf. vedlagte bilag "opgørelse_af_private_pensioner.doc". QTJPENS er derfor behæftet med nogen usikkerhed., I årene 1991 til 1994 er der mange modtagere af tjenestemandspension sammenlignet med årene 1995 til 2000. Der er især mange flere personer med små beløb. En mulig forklaring er fejlindberettede indtægtsartskoder til SKAT, eller at der i disse år er andre typer indkomster indberettet til SKAT på "tjenestemands" SE-nummer., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, QTJPENS har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/qtjpens

ANM_STARTDTO

Navn, ANM_STARTDTO , Beskrivende navn, GERNINGSSTARTDATO , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, GERNINGSSTARTDATO, Angiver den dato, hvor gerningen er begået/påbegyndt., Detaljeret beskrivelse, Angiver den dato, hvor gerningen er begået/påbegyndt., Datoen er altid udfyldt med en valid dato. I, 1990 optræder dog 2.568 anmeldelser med ANM_STARTDTO = 1599-12-31. Disse anmeldelser vedrører udelukkende brugstyveri af køretøjer (et brugstyveri af last/varebil, 346 af knallerter og 2.221 af cykler)., Hovedparten (95 pct. under ét i perioden 1990-2018)) af anmeldelserne har en ANM_STARTDTO, der ligger i samme år som ANM_TAAR (anmeldelsestællingsår). Yderligere 4 pct. har en ANM_STARTDTO, der ligger i året før ANM_TAAR., Et mindre antal (851 i hele perioden 1990-2018) har en ANM_STARTDTO, der ligger efter ANM_TAAR. Typisk ligger ANM_STARTDTO for disse i januar måned året efter ANM_TAAR. Det må formodes at skyldes, at anmeldelsen er registreret i det centrale anmeldelsesregister, inden udtrækket er foretaget til Danmarks Statistik., I 1998 og 1999 optræder der i alt 14 anmeldelser, hvor ANM_STARTDTO ligger i perioden 2016-2049., Populationer:, Anmeldelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af samtlige politianmeldte overtrædelser af straffeloven og/el. særlovene (ekskl. færdselsloven og færdselslovsrelaterede særlove) i Danmark. Registret forefindes fra og med 1990. , Værdisæt, ANM_STARTDTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---anmeldelser/anm-startdto

SIG_GER2DTO

Navn, SIG_GER2DTO , Beskrivende navn, Gerningsdag, slutdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter. , Detaljeret beskrivelse, Gerningsdag, slutdato, Angiver den dato, hvor lovovertrædelsen slutter., I perioden 1980-2006 har ca. 90 pct. af sigtelserne under ét SIG_GER2DTO = 1599-12-31, dvs. uoplyst. Dvs. at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. I perioden 2007-2018 under ét er den tilsvarende andel på 83 pct. I disse år har yderligere 8 pct. af sigtelserne samme SIG_GER1DTO og SIG_GER2DTO, hvilket også skal tolkes som, at sigtelsen vedrører en lovovertrædelse, som ikke har strakt sig over tid. , I de resterende sigtelser ligger SIG_GER2DTO kortere eller længere tid efter SIG_GER1DTO. Det betyder, at anmeldelsen vedrører en lovovertrædelse, der har fundet sted over et tidsrum., Andelen er størst blandt de alvorlige seksualforbrydelser (blodskam, seksualforbrydelser mod børn under 12 år), hvor den ligger mellem 52 pct. og 84 pct. Også for visse ejendomsforbrydelser, som skattesvig, ligger andelen højt med 91 pct. Andelen er særlig lav (under 5 pct.) for bl.a. vold o.l. mod offentlig myndighed, røveri, butikstyverier og færdselslovsovertrædelser. , Populationer:, Sigtelser i løbet af tællingsåret, Populationen udgøres af sigtelser rejst af politiet/anklagemyndigheden på baggrund af efterforskningen af anmeldte overtrædelser af straffeloven eller særlovene. , Værdisæt, SIG_GER2DTO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser/sig-ger2dto

VAN_VTIL

Navn, VAN_VTIL , Beskrivende navn, Indvandringsdato , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1973, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Dato for hvornår indvandringen gælder fra. , Detaljeret beskrivelse, Dato for hvornår indvandringen gælder fra., En person, der indvandrer flere gange i løbet af en periode, medtages det tilsvarende antal gange og optræder med flere indvandringsdatoer., Oplysningerne om vandringer findes tilbage til 1973. , Bilag, Notat, Populationer:, Personer som har indvandret i Danmark, En person, der indvandrer flere gange i løbet af året er medtaget det tilsvarende antal gange som indvandret fra de(t) pågældende land(e), ved hjælp af variablen VAN_VTIL. Det betyder, at hvis en person indvandrer flere gange i løbet af en periode, optræder han med flere indvandringsdatoer. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet kan kun ske, hvis opholdet her i landet skal vare over 3 måneder. Personer, der tilflytter fra et nordisk land, har kun pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet her i landet skal vare over 6 måneder. Det samme gælder personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller Schweiz, der er omfattet af Det Europæiske Fællesskabs regler om fri bevægelighed mv. Øvrige personer, som tilflytter, har pligt til at anmelde tilflytning, hvis opholdet skal vare over 3 måneder. Registrering i CPR af tilflytning fra udlandet forudsætter for ikkenordiske statsborgere, at disse enten har opholdstilladelse eller -bevis efter udlændingeloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf eller har en bekræftelse fra Udlændingeservice på, at de efter udlændingelovgivningen er fritaget for opholdstilladelse eller -bevis , Værdisæt, VAN_VTIL har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/indvandringer-til-danmark/van-vtil

De ældre er bedre med på den digitale bølge

55 pct. af de ældre borgere mellem 75-89 år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 32 procentpoint i forhold til 2010, hvor andelen var helt nede på 23 pct., 7. december 2015 kl. 9:00 ,  , Det viser Danmarks Statistiks nye publikation "It-anvendelse i befolkningen 2015", som belyser danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Men undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom digital kommunikation med det offentlige og danskernes indkøbsvaner ved e-handel. Nedenfor er listet nogle af resultaterne fra årets undersøgelse: , Ældre køber især rejser på internettet, Mens de 16-24-årige køber tøj, film og musik samt computerspil, går de ældre e-handlende efter rejser. Fx har 59 pct. af de 65-74 årige e-handlende købt billetter til fly, tog og færge på nettet i 2015., Danskerne er vilde med nethandel, Flere og flere handler over internettet, og Danmark har en høj andel af e-handlere, når man sammenligner med gennemsnittet for EU. Otte ud af ti danskere e-handler, mens gennemsnittet for EU kun er hver anden. , Blandt årets øvrige resultater er følgende:, 56 pct. af internetbrugerne har streamet musik og 52 pct. af internetbrugerne har streamet film og tv i 2015., 92 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse digital post fra det offentlige., 75 pct. af de personer, der har brugt mobiltelefon i 2015, er gået på internettet via mobiltelefonen. I 2011 gjaldt dette kun for 33 pct., Danskerne har et betydeligt fokus på it-sikkerheden. Således har 32 pct. af internetbrugerne svaret, at de har afholdt sig fra at afgive personlige oplysninger til sociale medier af sikkerhedsmæssige årsager., Du kan finde publikationen her , www.dst.dk/Publ/ItBefolkning, . For yderligere information kan du kontakte Thomas Lauterbach på 39 17 30 56 eller , tce@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2015/2015-12-07-de-aeldre-er-bedre-med-paa-den-digitale-boelge

Pressemeddelelse

Religion

Hvor mange medlemmer har de forskellige trossamfund?, Bemærk: Danmarks Statistik har ikke oplysninger om alt. Nedenfor linker vi derfor til Danmarks Statistik, men også til andre, der laver statistik om emnet. , Hos Danmarks Statistik finder du kirkestatistik med oplysninger om antal medlemmer af folkekirken, ind- og udmeldelser samt kirkelige handlinger som dåb, begravelse, konfirmation, vielser fra 2006/2007 og frem på emnesiden , Folkekirke,  og i , Statistikbanken, ., I to bøger udarbejdet af Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter tegnes et billede af danskernes , religiøsitet og forholdet til folkekirken anno 2020, ., Hos Kirkeministeriet findes , oversigtstabeller, vedr. kirkelige handlinger i den danske folkekirke samt overblik over kirkens økonomi.  , Center for SamtidsReligion (CSR) på Aarhus Universitet står bag søgebasen ", Godkendte trossamfund i Danmark, ", hvor man kan finde tal og oplysninger om godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark i dag. Her kan man bl.a. finde statistik over antallet af medlemmer af de enkelte trossamfund. CSR udgiver også årbogen ", Religion i Danmark, ". , På Kristeligt Dagblads portal , Religion.dk,   kan du søge oplysninger om kristendom, islam, buddhisme, jødedom og andre religioner i Danmark og resten af verden. På deres side , Kan man tælle religion, findes bl.a. et skøn over antallet af muslimer i Danmark. , I bogen "Tørre tal om troen. Religionsdemografi i det 21. århundrede" fra 2007 forsøger religionsforskere at sætte tal på forskellige religioner i Danmark. Find bogen på , bibliotek.dk, Internationalt, Analysefirmaet Ipsos har lavet en undersøgelse af synspunkter på religion. Se , nyhedsbrevet, udgivet i forbindelse med undersøgelsen, med mulighed for at downloade mere detaljerede tabeller med data om de 26 lande i undersøgelsen., I , FN's Demographic Statistics Database, findes en tabel med oplysninger om religiøst tilhørsforhold for befolkningen i 112 af verdens lande.,  , [Denne side er senest revideret oktober 2023]

https://www.dst.dk/da/informationsservice/oss/religion

Ofte stillede spørgsmål

Fiskere, tjenere og kokke risikerer at dø tidligt

Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø tidligt., 16. december 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Fiskere, tjenere og kokke risikere at dø tidligt, Mandlige fiskere, tjenere og kokke er blandt de faggrupper, som har højest risiko for at dø for tidligt. Deres dødelighed er omkring 70 pct. højere end gennemsnittet. Fiskerne omkommer især i ulykker, mens kokke og tjenere bliver ramt af lungekræft og hjertesygdomme., Det viser den nye publikation , Dødelighed og erhverv 1996-2005 - med et tilbageblik til 1970, , som udkommer i dag. Publikationen beskriver dødeligheden for de forskellige erhverv i Danmark i tiårsperioden 1996-2005. Grundlaget for analysen er alle 20-64-årige 1. januar 1996 med deres daværende erhverv., Flere markante konklusioner fra publikationen følger her:, Landmænd, folkeskolelærere, sygeplejersker og tandlæger har lav dødelighed. , Mandlige læger og politibetjente har også lav dødelighed. , Langvarig arbejdsløshed øger dødeligheden for mænd, men ikke for kvinder. , Kvindelige sygeplejersker og mandlige læger har høj dødelighed som følge af selvmord. , Jo højere uddannelse, des mindre er risikoen for at dø for tidligt. Især for mænd. Mænd uden erhvervsuddannelse har en næsten dobbelt så høj dødelighed som mænd med lang videregående uddannelse, og forskellen er større i dag end for ti år siden. , Dødelighed og erhverv 1996-2005, er på 95 sider og kan downloades gratis på , www.dst.dk/pubomtale/14686, . Publikationen kan også købes i trykt form i Danmarks Statistiks boghandel på , www.dst.dk/boghandel, . Prisen er 100 kr., For yderligere oplysninger kontakt venligst specialkonsulent Lisbeth Laursen, tlf. 39 17 31 03, , lil@dst.dk, , eller specialkonsulent Jørn Korsbø Petersen, tlf. 39 17 32 33, , jkp@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-12-16-Doedelighed-og-erhverv

Pressemeddelelse