Søgeresultat

Få overblik over statistikken

9. februar 2000 kl. 0:00 ,  , Hvor store prisstigninger har Danmark sammenlignet med resten af Europa? Hvor mange blev dræbt ved et færdselsuheld i 1998? Hvor stort er Ugandas bruttonationalprodukt? , Danmarks Statistik, Eurostat og andre landes statistikinstitutioner gemmer på uanede mængder af tal og oplysninger. På to kurser arrangeret af Danmarks Statistiks Bibliotek og Information og Dansk Bibliotekscenter a/s kan du få overblik over henholdsvis den danske og udenlandske statistik. Her kan du blandt andet få svar på, hvordan du finder frem til tallene, hvad der gemmer sig bag dem, og om de er til at stole på. , Det første kursus er et grundkursus i at finde statistiske informationer, som finder sted den 7. juni. Kurset indeholder en indføring i beskrivende statistik om Danmark, Danmarks Statistiks publikationer og servicemuligheder samt andre danske statistikproducenters materiale. Desuden bliver Danmarks Statistikbank og andre danske Internet sites med statistiske oplysninger afprøvet. , Det andet kursus finder sted den 16. august og er et videregående kursus i statistiske informationer. Kurset koncentrerer sig om udenlandsk statistik og giver en introduktion til statistik produceret af såvel lande som internationale organisationer - EU, FN og OECD. Trykte publikationer, databanker fra for eksempel EU's statistiske kontor Eurostat samt Internet sites fra nationale statistikbureauer og internationale organisationer bliver demonstreret og afprøvet. , Kurserne bliver varetaget af undervisere fra Danmarks Statistiks Bibliotek og Information. De afholdes på Dansk Bibliotekscenter a/s, der også står for kursusadministrationen. Fristen for tilmelding hos Dansk BiblioteksCenter a/s til det første kursus den 28. april og den 15. juni til det andet kursus. , Henvendelse: , Vil du vide mere?, Presse, 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2000/09-02-2000-overblik

Pressemeddelelse

Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven

Ny analyse undersøger for første gang baggrunden hos elever, der har oplevet mange klasseskift. Den viser blandt andet, at antallet af klasseskift fra 0. til 9. klasse kan hænge sammen med forældrenes uddannelsesniveau og indkomst., 6. august 2020 kl. 8:00 ,  , Elever med mange klasseskift får i gennemsnit lavere karakterer til afgangsprøven i 9. klasse end elever med få klasseskift., Det er én af konklusionerne i en ny analyse fra Danmarks Statistik., ”Folkeskoleelever, der har oplevet mange klasseskift, får typisk lavere karakterer til afgangsprøven. Elever med 1-2 skift har et karaktergennemsnit til prøven på 7,5, mens elever med over 3 skift har et gennemsnit på 6,3,” siger Alex Skøtt Nielsen, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik., Med analysen kan Danmarks Statistik for første gang belyse baggrunden hos de elever, der ofte skifter klasse. Ved at kigge på elever med 0-1 skift (stabile forløb), 2-3 skift (moderate forløb) og 4+ skift (ustabile forløb) giver analysen ny viden om forskelle mellem disse elevgrupper., ”Analysens resultater er relevante for alle, der interesserer sig for folkeskolen. Fx viser analysen, at både forældrenes uddannelse og indkomst kan have betydning for antallet af klasseskift, samt at antallet af klasseskift kan have betydning for elevernes videre uddannelse,” siger Alex Skøtt Nielsen., Analysens hovedkonklusioner:, I løbet af 0.-9. klasse har elever i folkeskolen typisk ét klasseskift. Klasseskiftene sker oftest fra 0 til 1. klasse, fra 6. til 7. klasse og fra 8. til 9. klasse., Elever, hvis forældre har en høj indkomst og længere uddannelser, har gennemsnitligt færre klasseskift end elever af forældre med en lavere indkomst og uden kompetencegivende uddannelse., Elever med mange klasseskift opnår generelt et lavere karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse end elever med få klasseskift., Kun 13 pct. af alle klasseskift sker i samme skoleår som adresseskift eller skift i familietype.,  , Du kan finde analysen , Folkeskoleelever med mange klasseskift får lavere karakterer ved afgangsprøven , her, www.dst.dk/analyser/40003, ., Har du spørgsmål til analysen, kan du kontakte Alex Skøtt Nielsen på , axn@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2020/2020-08-06-folkeskoleelever-med-mange-klasseskift-faar-lavere-karakterer-ved-afgangsproeven

Pressemeddelelse

Omkostningsindeks for anlægsopgaver

Følg udviklingen i priserne på anlægsarbejder, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne ved forskellige typer af anlægsarbejde. Indeksene bruges især til regulering af enterprisekontrakter. Og fordi indeksene er påvirkede af udviklingen i råvarepriserne, bruges de også til at belyse konjunkturudviklingen., Med dette produkt får du indeks for:, jordarbejde, betonkonstruktioner, jern- og stålkonstruktioner , delindeks for lastvognskørsel og for materiel samt maskiner, Endvidere beskrives udviklingen i omkostningerne for anlæg af veje., Pris, Standardindekset koster , kr. 739,- ekskl. moms , (kr. 923,75 inkl. moms) pr. år., Levering, Du får sendt omkostningsindekset på e-mail som en pdf-fil hvert kvartal ca. to måneder efter kvartalet er udløbet., NB!, Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks vilkår for aftaler, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25 , Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indekset med andre variable eller sammensætte det på en anden måde end i vores standardprodukt, så send en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Ejendomssalg, Omkostningsindeks for byggeri, Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/omkostningsindeks-for-anlaegsopgaver

Forbruger- og nettoprisindeks

Følg prisudviklingen på varer og tjenesteydelser, Forbruger- og nettoprisindeks er et abonnement, der hver måned giver dig de opdaterede oplysninger om stigninger eller fald i forbruger- og nettopriserne. Tabellerne viser indeks- og procenttal for det indeværende år sammenlignet med måneden før, de samme måneder året før og årsgennemsnittet. , Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen – inklusiv moms og afgifter – for varer og tjenesteydelser, som forbrugerne betaler i forbindelse med privat forbrug., Nettoprisindekset, Nettoprisindekset derimod belyser udviklingen i forbrugerpriserne uden de indirekte skatter og afgifter, men indeholder eventuelle tilskud, som sænker prisen.  , Tabeleksempel - Forbruger- og Nettoprisindeks, Pris, Et årsabonnement på Forbruger - og Nettoprisindekset koster , kr. 1.582 ekskl. moms , (kr. 1.977,50 inkl. moms)., Levering, Tallene leveres 12 gange årligt som en PDF-fil via e-mail. Levering sker samme dag som vi offentliggør dem, dvs. den 10. i måneden eller den første hverdag efter. Tallene for januar offentliggøres i februar (= starten på et referenceår), og tallene for december offentliggøres i starten af januar (= afslutningen på et referenceår)., NB!,  Du er selv ansvarlig for at oplyse den eller de e-mailadresser, vi skal sende filerne til. Du er også ansvarlig for at orientere DST Consulting, hvis e-mailadresserne ændrer sig i abonnementets løbetid., Bestilling, Tryk på "Bestil" nedenfor og udfyld bestillingsblanketten. , Bestil, Når du bestiller, accepterer du samtidig , Danmarks Statistiks forretningsvilkår og betingelser, ., Kontakt, DST Consulting, , tlf: 39 17 36 00, Bodil Birkebæk Olesen, , tlf. 23 29 35 25, Fagligt indhold:, Priser og Forbrug, , tlf. 39 17 34 30, Skræddersyede statistik, Hvis du ønsker at kombinere indeksene med andre variable eller at få dem sammensat på en anden måde end i vores standardtabeller kan du sende en e-mail til , DST Consulting, ., Læs mere om , skræddersyede statistik, Relaterede produkter, Det brancheopdelte detailomsætningsindeks

https://www.dst.dk/da/TilSalg/produkter/erhvervsliv-og-handel/forbruger-og-nettoprisindeks

Innovation bliver grønnest i transportbranchen

Publikationen Innovation og forskning 2016 fra Danmarks Statistik viser bl.a., at nytænkning i materiale- og energitunge virksomheder oftere er god for naturen, end det er tilfældet, når andre brancher innoverer., 18. marts 2016 kl. 9:00 ,  , Når en virksomhed indenfor transportbranchen er innovativ, fører det oftere miljømæssige gevinster med sig, end det er tilfældet for innovative virksomheder i andre brancher., Konklusionen stammer fra publikationen Innovation og forskning 2016 som Danmarks Statistik 18. marts sender på gaden., Udgivelsen ser på de nyeste statistikker indenfor innovation og forskning og analyserer effekterne af den udvikling de afslører. , Sammenligner man de innovative virksomheder på tværs af brancher, viser det sig bl.a., at 74 pct. af de innovative virksomheder indenfor transportbranchen har oplevet miljømæssige gevinster forbundet med innovation., I branchen information og kommunikation er det kun 16 pct. af de innovative virksomheder, der har oplevet miljømæssige gevinster., 3 pct. af BNP rammer EU-målsætning, Innovation og forskning 2016 viser også, at både den offentlige sektor og private virksomheder har bidraget til at øge andelen af forskning og udvikling i bruttonationalproduktet (BNP)., Forskningsudgifterne er vokset fra 2,0 pct. af BNP i 2000 til 3,0 pct. i 2014, hvoraf erhvervslivet stod for 1,9 pct. af BNP og det offentlige for 1,1 pct. af BNP. Stigningen betyder, at Danmark imødekommer den såkaldte Barcelona-målsætning, der siger, at EU-lande skal bruge 3 pct. af BNP på forskningsudgifter. I alt brugte erhvervslivet og det offentlige 59 mia. kr. på forskning og udvikling i 2014.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2016/2016-03-18-innovation-bliver-groennest-i-transportbranchen

Pressemeddelelse

Forbedret opgørelse over beskæftigelsen

Danmarks Statistik er klar til at offentliggøre en ny, forbedret opgørelse over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS)., 27. maj 2004 kl. 0:00 ,  , Danmarks Statistik har i de seneste år arbejdet målrettet på at forbedre opgørelsen over beskæftigelsen i den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS). Eftersom forbedringen medfører et brud i tidsserien, har Danmarks Statistik valgt at foretage ændringerne på samme tid. Dermed mindskes generne for statistikkens brugere. , Ændringerne vil påvirke tallet for beskæftigelsen og arbejdsstyrken i nedadgående retning. , De mest markante ændringer er:, - Grupperne af efterlønsmodtagere og modtagere af overgangsydelse, der arbejder, bliver opgjort som beskæftigede., - For gruppen af selvstændige bliver der stillet skærpede krav til en vis minimumsaktivitet i årets løb., - Oplysninger om deltagelse i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger anvendes også når beskæftigelsen opgøres., - For gruppen af beskæftigede i den offentlige sektor fastlægges beskæftigelsen ud fra en bedre kilde., I Nyt fra Danmarks Statistik nr. 245, der udkommer onsdag den 2. juni, vil Danmarks Statistik sætte tal på, hvad ændringerne betyder for beskæftigelsen og arbejdsstyrken., Antallet af arbejdssteder og job, som opgøres på baggrund af Erhvervsbeskæftigelsen, påvirkes også af den ændrede opgørelsesmetode. Erhvervsbeskæftigelsen er planlagt offentliggjort i Nyt fra Danmarks Statistik nr. 244, der også udkommer den 2. juni., Vil du vide mere? , Ring til Pernille Stender på tlf.: 39 17 34 04 eller send en e-post til , psd@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2004/27-05-2004-Ny_Beskaeftigelse

Pressemeddelelse

Færre landbrug producerer for meget gødning

Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord., 1. juli 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, Færre landbrug producerer for meget gødning, Stadigt færre danske landbrug producerer mere gødning, end de må sprede på egen jord (ikke-harmoniske bedrifter). Antallet af ikke-harmoniske bedrifter faldt således i 2007 fra 13 pct. til 11 pct. i 2008. Antallet har været faldende siden 2004, hvor ikke-harmoniske bedrifter toppede med en andel på 16 pct. af alle landbrug., Strukturændringen i landbruget har medført færre landbrug. Samtidig er antallet af landbrug med store besætninger steget. På 15 år er antallet af landbrug og antallet af dyreenheder på disse landbrug tredoblet. Samtidig er det tilhørende areal seksdoblet., Landbrug med store besætninger ligger overvejende i Jylland. Således ligger 2.000 ud af 2.500 landbrug vest for Storebælt., Der er stor forskel mellem de forskellige landsdele. Antallet af ikke- harmoniske landbrug er størst vest for Storebælt. Det skyldes bl.a. at flere end 80 pct. af dyreenhederne, overvejende kvæg og svin, findes i Jylland. Af samme grund er husdyrtætheden størst i Jylland., Se i , Statistiske Efterretninger, Landbrug 2009:12, , hvordan tallene er i din landsdel., For yderligere oplysninger kontakt Mona Larsen, tlf 39 17 33 99, , mla@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-07-01-Faerre-landbrug-producerer-for-meget-goedning

Pressemeddelelse

Spædbarnsdødeligheden i Danmark er lav, men langt fra Europas laveste

4 ud af 1.000 nyfødte i Danmark dør inden for deres første leveår. Dermed er spædbarnsdødeligheden i Danmark lidt højere end gennemsnittet i Europa. , 27. juni 2017 kl. 15:30 , Af , Laust Hvas Mortensen, Et ofte anvendt mål for nyfødtes sundhed er spædbarnsdødeligheden, som er dødeligheden i det første leveår. Spædbarnsdødeligheden har oplevet et enormt fald i hele verden, lige så længe man har kunnet måle det. De fleste europæiske lande har bevæget sig fra en situation omkring år 1900, hvor mindst hver tiende nyfødte døde indenfor det første leveår til en situation, hvor under fire ud af 1.000 dør, inden de fylder et år.  , Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Udviklingen i Danmark har fulgt udviklingen i resten af Europa, men zoomer man ind på situation i 2015, så er Danmark langt fra at have den laveste spædbarnsdødelighed i Europa. Faktisk ligger spædbarnsdødeligheden lidt over gennemsnittet for Europa og langt over niveauet i de andre nordiske lande. , De fleste børn, der dør i deres første leveår, dør i løbet af deres første 28 levedage. Dødeligheden i denne periode betegnes som neonatal dødelighed. Årsagerne er typisk for tidlig fødsel, medfødte misdannelser eller andre problemer, der er til stede allerede ved fødslen, og monitoreres bl.a. fordi mange af de neonatale dødsfald finder sted på hospitalerne og derfor er påvirket af behandlingskvaliteten., Kilde: Eurostat (, http://ec.europa.eu/eurostat/en/web/products-datasets/-/DEMO_MINFIND, ), Ikke alle lande opgør den neonatale dødelighed, men sammenligner man de europæiske lande, der gør, så ligger Danmarks også her markant højere i mange andre lande, herunder de andre nordiske lande. 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-06-27-spaedbarnsdoedeligheden-i-danmark

Bag tallene

Nyudvikling af statistikker på spareblus

Danmarks Statistik er nødt til at sætte udviklingen af flere nye statistikker i bero af sparegrunde. Institutionens Styrelse har bl.a. besluttet, at statistikken om serviceerhvervene og vidensøkonomien herunder it-området ikke bliver udbygget, samt at miljøstatistikken herunder indikatorer for bæredygtig udvikling heller ikke bliver udbygget. Det skriver Danmarks Statistik i Arbejdsplan 2002, som offentliggøres i dag., 2. april 2002 kl. 0:00 ,  , Til gengæld bliver det lettere for mange virksomheder at indberette til Danmarks Statistik. I løbet af det kommende år bliver det bl.a. muligt at indberette regnskabsoplysninger elektronisk og lønoplysninger via LetLøn. På internettet vil man også kunne indberette arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, byggebeskæftigelse og vejgodstransport. Endvidere bliver der nem og gratis adgang til endnu flere tal på Danmarks Statistiks egen hjemmeside., Som så mange andre statslige organisationer er Danmarks Statistik blevet omfattet af besparelser på finansloven, i alt næsten 30 mio. kr. frem til 2005. Besparelserne har allerede betydet afskedigelse af medarbejdere, men vil som nævnt også komme til at betyde et stop for nogle planlagte nyudviklinger på statistikområdet. , Nyudvikling af statistikker bliver ramt, fordi det er det eneste område, hvor Danmarks Statistik på kort sigt har mulighed for væsentlige besparelser. 74 pct. af den finanslovsfinansierede statistik, som Danmarks Statistik producerer, er Danmark forpligtet til at lave i henhold til EU-lovgivningen. Det gælder fx detaljeret statistik om landbrug, udenrigshandel og transport, som Danmarks Statistik altså ikke kan nedprioritere. De resterende finanslovsmidler anvendes bl.a. til at udarbejde statistik om befolkningen, indvandrere, uddannelse, arbejdsløshed og miljø samt til at publicere og formidle statistikkerne og til andet internationalt samarbejde., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2002/02-04-2002-spareblus

Pressemeddelelse

Et portræt af Danmark og danskerne

14. marts 2012 kl. 0:00 ,  , I dag udkommer , Danmark i tal 2012, i en ny og moderniseret udgave. Hæftet giver et kortfattet portræt af Danmark og danskerne lige nu. Hvordan står det til med samfundsøkonomien, vores kulturelle vaner, uddannelsesniveauet, betalingsbalancen og meget andet? Få en smagsprøve på , Danmark i tal 2012, neden for: , • 80 pct. af danskerne er medlem af folkekirken. For bare ti år siden var andelen 85 pct. Folkekirken er mest populær i Vestjylland. , • 33 pct. af kvinderne på det danske arbejdsmarked er deltidsansatte. For mænds vedkommende er det kun 18 pct. , • En familie i Gentofte har i gennemsnit en disponibel indkomst på mere end en halv million kroner, mens Samsø ligger i den anden ende af skalaen med en familieindkomst på lidt over en kvart million. , • Danskerne går mere og mere på museum, og Louisiana var for tredje år i træk danskernes foretrukne med 558.000 besøgende i 2010. , • Et museumsbesøg er også et fornuftigt udflugtsmål i Danmark, hvor det regner hver anden dag. Et år har i gennemsnit 171 regnvejrsdage. , • Rekord-få mistede livet i trafikken i 2010. Her var der 255 trafikdrab mod 1.213 i 1971, hvor der var flest trafikdrab. , For yderligere oplysninger kontakt redaktør Margrethe Pihl Bisgaard på tlf. 39 17 31 62 eller , mpb@dst.dk.

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2012/2012-03-14-Danmark-i-tal-2012

Pressemeddelelse