Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2681 - 2690 af 4763

    Vi flytter mest i juli måned

    Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at der var flest, der pakkede flyttekasserne i juli måned i 2021. Dermed overhalede juli den traditionelle store flyttemåned august – dog kun med et mulehår. , 26. juli 2022 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, 93.213 flyttede adresse i juli måned sidste år, og dermed er den måned, hvor flest skiftede bopæl, rykket en måned frem fra august til juli. Dog følger august lige efter med 93.164 flytninger. Året før toppede flytningerne i august med 96.238 antal flytninger. , ”August er normalt den helt store flyttemåned, men i 2020 indsnævredes forskellen, og sidste år var der flere, der pakkede flyttekasserne lidt før. Færrest rykkede teltpælene op i julemåneden december, hvor der var 68.077 flytninger,” siger Henning Christiansen, fuldmægtig i Danmarks Statistik., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLYDAG, I alt var der 950.019 flytninger i 2021, og heriblandt kan der være personer, som har skiftet bopæl en eller flere gange. 479.828 flytninger blandt mænd og 470.191 blandt kvinder.     , Flest 21-årige flytter, Unge mellem 20 og 29 år udgør klart den største aldersgruppe af de, som flytter. Mange unge flytter i forbindelse med studiestart, og zoomer vi endnu mere ind på aldersgruppen 20 til 24 år, så er det den største aldersgruppe i flyttestatistikkerne med 182.824 flytninger i 2021.  , ”Flytteaktiviteten var størst blandt kvinder på 21 år, hvor der var 21.363 flytninger i løbet af året. Det svarer til 2,2 pct. af samtlige flytninger. Der var færre mænd, der flyttede som 21-årige – 18.945,” siger Henning Christiansen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FLY, Gennemsnitsalderen for personer, der flyttede i 2021 var 31,9 år for mænd og 32,4 år for kvinder., Har du spørgsmål til artiklen, er du velkommen til at kontakte Dorthe Larsen på tlf. 3917 3307 eller , dla@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-07-26-vi-flytter-mest-i-juli

    Bag tallene

    434.000 flere personer i Danmark i 2050

    Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år, mens flest indbyggere forlader Læsø., 20. maj 2009 kl. 0:00 , Af , Anders Tystrup, 434.000 flere personer i Danmark i 2050, Horsens oplever den største befolkningsfremgang i Danmark de næste 30 år og har 29 pct. flere indbyggere i 2040 sammenlignet med i dag. Derimod daler befolkningstallet på Læsø med næsten 20 pct. i samme periode, og øen i Kattegat markerer sig dermed som det område i Danmark med den største tilbagegang i befolkningen., Dette og meget mere viser , Befolkningsfremskrivninger 2009, , som Danmarks Statistik udgiver i dag., Af andre interessante konklusioner er bl.a., at:, Danmark har 434.000 flere indbyggere i 2050 end i dag - svarende til en stigning på 8 pct., København fortsætter med at vokse. Der vil i 2040 således være over 64.000 flere indbyggere end i 2009 - svarende til en stigning på 12 pct., Vejle vil overhale Esbjerg i størrelse og udvikle sig til at blive Danmarks femte største kommune med over 117.000 indbyggere i 2040 mod knap 106.000 i 2009., Antallet af indvandrere fra ikke-vestlige lande vokser fra 246.000 i 2009 til næsten 357.000 i 2050 - svarende til en stigning på 45 pct., Landsfremskrivningen omfatter hele Danmark i perioden 2009-2050, mens de regionale fremskrivninger i landsdele og kommuner dækker årene 2009-2040., Fremskrivningerne viser, hvordan de seneste års tendenser i fertilitet, dødelighed og flytninger kombineret med en række antagelser om den fremtidige udvikling i hele Danmark vil påvirke befolkningens størrelse og sammensætning fremover., Se , Statistiske Efterretninger, , Befolkning og valg 2009:10, , hvor indbyggertal i dag og de næste 40 år også er fordelt på alder, på oprindelsesland og på køn., For yderligere information kontakt Presse, Telefon: 39 17 30 70, E-post: , presse@dst.dk

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-05-20-434000-flere-personer-i-danmark

    Pressemeddelelse

    Mor laver mad, far reparerer bilen

    En sammenligning viser, at de traditionelle kønsroller trives og har det godt overalt i Europa. Kvinderne laver mad og gør rent, mens mændene reparerer bilen eller ordner haven., 26. august 2004 kl. 0:00 ,  , EU's statistiske kontor, Eurostat, har samlet data fra ti europæiske lande (Belgien, Tyskland, Estland, Frankrig, Ungarn, Slovenien, Finland, Sverige, Storbritannien og Norge) for at kunne belyse, hvordan folk bruger døgnets 24 timer. , Undersøgelsen inddeler døgnet i seks mulige aktiviteter: , Arbejde/studier, husligt arbejde/børnepasning, transport, søvn, måltider/personlig pleje, samt , fritidsaktiviteter, . Undersøgelsen omfatter personer, der er mellem 20 og 74 år, og har fuldtidsarbejde. , I samtlige lande bruger kvinder mere tid på madlavning, opvask, rengøring, tøjvask og børnepasning, mens mænd bruger mest tid på havearbejde, vedligeholdelse og reparationer. De franske kvinder ligger på førstepladsen med et tidsforbrug på huslige aktiviteter, som ligger 90 pct. over mændene. I den anden ende af skalaen ligger de svenske kvinder, som bruger 50 pct. mere tid på de huslige aktiviteter end mændene. , Tv fylder mest  , Tv og video er den dominerende fritidsaktivitet for både mænd og kvinder i stort set alle undersøgelsens lande. Folk bruger mellem en tredjedel (Norge, Tyskland og Sverige) og halvdelen (Ungarn og Estland) af fritiden foran skærmen. , De ungarske kvinder angiver, at de bruger 56 pct. af deres fritid på at se fjernsyn. De norske kvinder angiver derimod, at de bruger 29 pct. af deres fritid på fjernsyn og video. De norske kvinder kan i øvrigt som den eneste gruppe i undersøgelsen pege på en enkelt aktivitet i deres fritid, som de bruger mere tid på end tv-kiggeri. De bruger nemlig mere tid på at være sammen med familie og venner, end de bruger på at se tv., Blandt mændene er det tyskerne, der bruger mindst tid foran tv-skærmen. Tyskerne bruger 34 pct. af deres fritid på tv. I forhold til de andre lande i undersøgelsen bruger de tyske mænd samtidig mest tid på at dyrke deres hobby og deltage i kulturelle arrangementer. ,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-08-26-Forbrug-af-fritid

    Bag tallene

    Flere gæster på campingpladser

    2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem., 21. april 2009 kl. 0:00 ,  , Flere gæster på campingpladser, færre på hoteller og vandrerhjem, 2008 bød på flere overnatninger på campingpladserne, mens der var færre overnatninger på hoteller og vandrerhjem. Det fremgår af årsstatistikkerne for de tre områder, som udkommer i dag., I året 2008 var der i alt 12,2 mio. overnatninger på campingpladser; det højeste niveau i perioden 1998 til 2008 og samtidig en stigning på 4 pct. i forhold til 2007. Antallet af danske campingovernatninger steg med hele 7 pct., mens de udenlandske overnatninger til gengæld faldt med 5 pct. samlet set. Kun København kunne notere en stigning i antallet af udenlandske campingovernatninger til 106.000 i forhold til 100.000 året før. 76 pct. af campingovernatningerne i Danmark tegnede de danske gæster sig for, mens tyske overnatninger udgjorde 15 pct. To ud af tre campingovernatninger foregik i Jylland., Der var 14,6 mio. overnatninger på hoteller o.l. i 2008 eller 3 pct. færre end i 2007. Tilbagegangen skyldes 3 pct. eller 256.500 færre danske overnatninger samt 4 pct. færre udenlandske overnatninger, svarende til 212.500 overnatninger. I 2008 var 62 pct. af overnatningerne danske mod 61 pct. i 2007. Landsdelen Nordjylland havde den største tilbagegang på 201.700 overnatninger svarende til 8 pct., mens der var en lille fremgang på 1 pct. i Sydjylland., Der var 1,25 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2008. Antallet af over­natninger på danske vandrerhjem er faldet med 4 pct. i 2008 i forhold til 2007. De udenlandske overnatninger faldt med 9 pct., mens antallet af danske var uændret. Region Sjælland oplevede det største fald med 13 pct. færre gæster., Læs mere i Statistiske Efterretninger om , Campingpladser, , , Hoteller, og om , Vandrerhjem, . Alle tre steder er det muligt at se regionale tal., For yderligere information kontakt , kontorfuldmægtig Claus Wachner, på tlf. 39 17 33 69 eller , clw@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2009/2009-04-21-Flere-overnatninger-paa-campingpladser

    Pressemeddelelse

    Prisen på svin er faldet 18 procent på et år

    Bogen Jordbrugets prisforhold 2018 fra Danmarks Statistik viser, at året 2018 har været udfordrende for danske landmænd. I tilgift til en lavere produktion, som følge af sommerens tørke, er landmændenes økonomi presset af især lavere priser på animalske salgsprodukter og stigende købspriser på produkter, der anvendes i produktionen., 28. marts 2019 kl. 8:00 ,  , Priserne på varer fra animalsk produktion er faldet med 12 procent fra 2017 til 2018. Det er en af konklusionerne i udgivelsen Jordbrugets prisforhold 2018, der udkommer i dag. Både prisen på svin og pelsskind er gået tilbage med 18 procent fra 2017 til 2018. Prisen på mælk faldt med 5 pct., mens prisen på kvæg og slagtekyllinger steg 1 procent., ”Da svin er det dominerende landbrugsprodukt i Danmark og udgør næsten halvdelen af den samlede animalske produktion, påvirker prisnedgangen økonomien for jordbruget markant,” fortæller chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen., Stigende priser på markafgrøder ændrer ikke på dårligt resultatet, Prisudviklingen har været anderledes positiv inden for den vegetabilske produktion. Her steg priserne med syv procent i forhold til 2017. Blandt andet en 15 procent stigning i prisen på korn var med til at sikre den positive udvikling. Den mindre høst har medvirket til at presse prisen på afgrøder fra markerne op. Fra 2017 til 2018 måtte dansk landbrug derfor overordnet se det såkaldte bytteforhold skrumpe med ni procentpoint. Bytteforholdet beskriver forholdet mellem den pris, producenterne får for deres salgs-produkter, og det, de skal give for input til at producere disse. Dermed fik producenterne ringere kår i 2018 end i 2017., ”Overordnet set kompenserer fremgangen i priserne for vegetabilsk produktion i nogen grad for den mindre høst, men betyder samtidig øgede inputpriser for landmænd, der skal indkøbe foderkorn,” fortæller Henrik Bolding Pedersen., Læs publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, her., Har du spørgsmål til publikationen, er du velkommen til at kontakte Henrik Bolding Pedersen, , hpe@dst.dk, , tlf. 39 17 33 15.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-03-28-prisen-paa-svin-er-faldet-18-procent-paa-et-aar

    Pressemeddelelse

    Kommentar efter kritik fra DR Detektor

    DR2's program Detektor har torsdag d. 3. maj 2018 haft kritisk fokus på datagrundlaget for Danmarks Statistiks artikel ", Næsten hvert andet barn med gentagne og grove underretninger i 2015 fik ikke støtteforanstaltning, "., 3. maj 2018 kl. 22:00 ,  , Artiklen bygger på data om 5.900 børn, for hvem de kommunale myndigheder i 2015 modtog gentagne (dvs. mindst to) underretninger, hvoraf mindst én var grov. En grov underretning dækker over seksuelle eller voldelige overgreb mod børnene, misbrug hos forældre eller kriminalitet hos forældre., Artiklen viser bl.a., at godt halvdelen af børnene modtog en social støtteforanstaltning i perioden 2015-16, mens resten ikke gjorde., Artiklen bygger på data fra Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge. Dette register indeholder oplysninger om underretninger og foranstaltninger på det sociale område, som kommunerne er forpligtigede til at indberette til Danmarks Statistik efter ’Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (§82)’., Alle oplysninger i registeret er indberettet af kommunerne, kvalitetssikret af Danmarks Statistik og derefter skriftligt bekræftet af de enkelte kommuner, inden de indgår i registeret, som er tilgængeligt i , Statistikbanken.dk, ., Udover, at Detektor konstaterer, at nogle kommuner ikke har fået indberettet alt, hvad de skulle på området, går Detektors kritik på, at kommunerne ikke har pligt til at indberette foranstaltninger efter servicelovens § 11, idet det er frivilligt. Af de lidt over 100.000 indberetninger, som indgår i registeret, er 5.000 givet efter servicelovens § 11., I henhold til Socialstyrelsen er målgruppen for § 11, stk. 3 , "børn, unge og familier, der har mindre behov for støtte end § 50 tilsiger. Det vil sige familier, børn og unge, der ikke har så komplekse problemer, at der vurderes at være behov for særlige foranstaltninger…", Det er på basis af det tilgængelige talmateriale ikke muligt at opgøre, i hvilken udstrækning de undersøgte gentagne underretninger, hvoraf mindst én var grov, gav anledning til opfølgning udelukkende efter § 11., Det er derfor Danmarks Statistiks opfattelse, at der som opfølgning på dette er behov for mere fyldestgørende at få afklaret, om § 11 anvendes af kommunerne i betydeligt omfang generelt og som foranstaltning i forbindelse med grove underretninger., Danmarks Statistiks register om udsatte børn og unge udgør grundlaget for statistik på et socialpolitisk væsentligt område. Alle har derfor en interesse i, at de data, der indberettes, giver et fyldestgørende og retvisende billede af den kommunale indsats på området.

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2018/2018-05-03-kommentar-efter-kritik-fra-dr-detektor

    Pressemeddelelse

    Vi skylder stadig mere i skat

    Ved udgangen af 2018 udgjorde skatterestancerne knap 79 mia. kr. eller lidt over 16.000 kr. pr. indbygger på 15 år eller derover., 14. oktober 2019 kl. 8:00 ,  , Skatterestancerne er steget hvert år siden 2014, hvor de udgjorde 45,8 mia. kr. Fra 2017 til 2018 er de steget med 6,6 mia. kr. til 78,9 mia. kr. Personskatterne udgjorde 25 mia. kr., mens virksomhedsskatterne udgjorde 30 mia. kr. Af de resterende 24 mia. kr., udgjorde renter, der er tilskrevet de skyldige skatter, størstedelen. Det kan læses i publikationen , Skatter og afgifter 2019, , som Danmarks Statistik udgiver i dag. Bogen giver et samlet overblik over udviklingen i skatter og afgifter – både over tid og i forhold til resten af OECD-landene., Kilde: Skatter og afgifter. 2019; , https://www.dst.dk/publ/SkatterAfgifter, Over halvdelen af skatten kom fra personlig indkomstskat, Samlet gav skatter og afgifter et provenu på 1.011 mia. kr. i 2018, hvilket er 2 mia. kr. mere end i 2017. Over halvdelen (55 pct.) af skatten kom fra de personlige indkomstskatter, der i 2018 indbragte 551,9 mia. kr., Provenuet fra personlige indkomstskatter var lavere i 2018 end i 2017, mens formue og ejendomsbeskatningen indbragte mere i 2018 end i 2017, ligesom provenuet på afgifter steg i 2018., Publikationen Skatter og Afgifter kan hentes gratis på , Danmarks Statistiks hjemmeside, . For yderligere information er du velkommen til at kontakte Per Svensson på tlf.: 39 17 34 53, , psv@dst.dk, .

    https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2019/2019-10-14-vi-skylder-stadig-mere-i-skat

    Pressemeddelelse

    Kvalitetspolitik

    Danmarks Statistik (DST) er en fagligt og politisk uafhængig institution, der udvikler, producerer og publicerer statistik om samfundet. DST udarbejder upartisk og objektiv statistik efter anerkendte metoder og statistiske procedurer. Desuden sikrer DST statistisk fortrolighed. Vores mål er, at statistikkerne er retvisende og pålidelige, sammenhængende og sammenlignelige. , Statistikkerne er defineret ud fra brugernes behov, udgives hurtigt og punktligt og søges præsenteret på en klar og forståelig måde. For at opnå dette, er DSTs faglige uafhængighed fastsat ved lov, jfr. Lov om Danmarks Statistik, og det sikres, at personalet har tilstrækkelig uddannelse og erfaring til at opfylde de løbende statistiske behov., DST producerer og formidler officiel statistik, og sikrer sammenhæng indenfor og imellem statistikkerne, herunder sammenlignelighed over tid og geografiske områder. I videst muligt omfang benyttes eksisterende administrative kilder for at minimere indberetningsbyrden for virksomheder og borgere., DST lægger vægt på god service, effektivitet og omkostningseffektivitet for at opfylde de stigende nationale og internationale ønsker. DST deltager i det internationale samarbejde og lever op til kravene til det europæiske statistiske system., DST arbejder efter veldefinerede metoder og planer. Kvalitetsindikatorer og andre vigtige faktorer vedrørende processer og produkter er veldefinerede, og resultater kontrolleres i overensstemmelse hermed. Hvis kvalitetsindikatorerne ikke er tilfredsstillende, gennemføres ændringer og forbedringer af processer og procedurer., DSTs kvalitetssystem er baseret på de 16 principper i den europæiske statistiske kodeks for god praksis, Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice), der er offentliggjort af Eurostat:, Faglig uafhængighed, 1a. Koordinering og samarbejde, Bemyndigelse til at indsamle data samt adgang til data, Tilstrækkelige ressourcer, Kvalitetsforpligtelse, Statistisk fortrolighed og databeskyttelse, Upartiskhed og objektivitet, God metodologi, Egnede statistiske fremgangsmåder, Begrænset byrde for respondenterne, Omkostningseffektivitet, Relevans, Nøjagtighed og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Sammenhæng og sammenlignelighed, Tilgængelighed og klarhed

    https://www.dst.dk/da/OmDS/strategi-og-kvalitet/kvalitet-for-statistikproduktion/kvalitetspolitik

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation